Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 34 1735-1738 for Sunnhordland

Året 1737

 

 

 

(1737: 152)

 

Ao: 1737  dend 11, 12 og 13 Martij  blev holden almindelig Waar  Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig  af Føyens Skibrede, Peder Søere Næsse, Ole Søre Næsse, Halfvor Geitung udj Gullick Hidskens Sted, Jacob Knudsen Hille, Hans Hilde, Gabriell Lundøen, Ifver Aanenes og Erick Alsvog, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Skatte Forordningen for 1737  dat: 6 Novembr: 1736.

 

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordning  at de ordinaire i Retterne beskickede Skrifvere, som med Skiftterne haver at bestille, skall nyde deris Skrifverøn!! (-løn) eftter Loven  dat: 21 Decembr: 1736.

 

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordning, at maa vere Bønderne paa Landet tilladt at holde deris brølluper  Troelofvelser og børne daab om Søn og hellige dage, saa og at deris gilder og giestebuder, samt Spill og Leeg paa de dage skall aldeles vere afskaffede, og om de samme vill holde  skall det ske paa en Søgne dag i Ugen, saa at end icke heller paa dend dag noget til Guds fortørnelse og Menighedens forargelse begaaes  dat: 14 Decembr: 1736.

 

Publiceret Placat Angaaende endel Kongl: Indkomsters Forpagtning Nordenfieldz udj Norge, bliver udj Rendte Cammeret ved offentlig Auction d: 17 Julij førstckommende till forpagtning, for de 3de nest eftterfølgende aarringer 1738, 1739 og 1740 foretagen, og de høyst bydende ved Kongl: Mai:ts nermere allernaadigste Approbation overdragen, saa som   1.  Bergens Byes Consumption og Folckeskat,   2.  Consumption af Wiin, fremmet brendevin og ViinEdicke etc:  dat: 13 Octobr: 1736.

 

1737: 152b

 

 

Publiceret Præces og Dirrecteurerne, for det Kongl: Octroyerede Danske Westindiske og Guineiske Compagnie her med beckiendt giør, deris Mai:ts allernaadigste bevilling, at hvem af giftte og u-giftte Persohner, Smeder, Snidkere, og dislige  samt de som have løst at Plandte Plantagier, da de skall nyde fri Transport did, som og fri underholdning af mad og dricke underveis, indtil de kommer till Landet, hvor dem som ville vere Plantere skal blive anviste tilstreckelige Grunde til ovenmelte Cutivering!! (Cultivering)  og saadanne Grunde dem forundes til Eefvindelig Eiendom, imod dend Stipulerede billige betalling med videre etc:  dat: 11 Janv: 1735.

 

Publiceret Fogden Sr: Andreas Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør og ½ huuds Landskyld i Eide  dat: 9 Novembr: 1736.  till Aamund Axlacksen.

 

Publiceret Sorenskrifver Randulffs udstedde bøxelseddel paa 2 pd: Smør udj Wichenes i Føyens Skibrede beliggende  till Hans Ifversen Skarland  dat: 28 Decembr: 1736.  og lige saa Publiceret Leylendingens Reverce paa dend lige lydende gienpart af dito bøxelseddell af dito dato.

 

Publiceret Niels Seehles udstedde bøxelseddel paa 1 pd: Sm: i Nore Næsse till Gunder Hansen  dat: 11 Martij 1737.

 

Publiceret Madame Alida  Sl: Svanenhielms  og Assessor Hansen, samt Stifttamtskrifver Heybergs udgifne Mortification paa en af Obriste Hans Friderich Green udgifne Obligation Stor 900 Rdr:  till afgangne Stifttamtskrifver Seeverin Svanenhielm, og som dito obligation ej findes in orriginalj, saa Mortificerer de obligationen død og magtesløs at vere hvor dend findes, saa som dito obligations Capital med sine Rendter er af Hr: obrister Green Rigtig bleven afbetalt  mindste med mæste Skilling, og i dend henseende, er ofvenbenefnte Mortification inden Retten Publiceret, till dito obligations udslettelse i Pandtebogen, med hos hefttet Deris Excellence  H:rrer og høye Deputerede Herrer for Financerne og udj Cammer Collegio Deris aflate Skrifvelse dis angaaende till Assessor Wilhelm Hansen  dat: 6 Octobr: 1736.  og Mortificationen er dat: 1 Febr: 1737.

 

Skipper Mons:r Hans Lude, fremckom for Retten og Paastod at hans Styremand, samt Skips folckene og Loedsen maatte under Sahlighedz Eed aflegge forklaring her for Retten, hvorledes er tillgaaet med hans førende Skib  Jomfrue Anna kaldet, som i Spitzøe Hafnen foru-Løckedes dend 1 Martij om Natten Klocken 12 slet, og der paa fremstillede sine Skibsfolck for Retten, saa som Styremanden David Holtermand, Matroser Ole Reiersen og Peder Johansen, Kockcken Peder Olsen og Lodsen Hans Monsen, som Skippe-

 

1737: 153

 

ren Hans Lude begierede at maatte Eedfæstes og afhøris.

  hvor paa Styremanden og folckene samt Loodsen hafver forfattet sin forklaring udj Pennen  og der paa indlefverede sin skrifttlige forklaring som de Self hafde underskrefvet, hvilcket er saaledes ordlydende som følger

  forbenefnte Skriftt blev for Retten af Styremanden oplæst aabenbare for Retten, hvor eftter Styremanden David Holtermand, Peder Johansen, Ole Reiersen, Peder Olsen, og Loodsen Hans Monsen for Retten aflagde sin Corporlig Eed eftter Loven, at det saaledes i allemaader med Skibet Jomfrue Anna  dends foru-Løckelse i Spitzøen eller Betlehiem Hafnen er forbem:te tid og sted tilgaaet, som indbenefnte deris skrifttlige forklaring indeholder.

  Skipper Hans Lude om hvis Passeret er, var af Retten et lovskicket Tingsvidne begierende  som blev bevilget.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør  1 huud udj Søre Bielland till Ole Madsen  dat: 17 Decembr: 1736.

 

d: 12 Martij om Morgenen blev Retten atter Sadt igien med forbenefnte Laugrettes Mend af Føyens Skibrede  samt Fogden Sr: Andreas Heyberg, med fleere af dend tilstedeverende Almue.

 

Fogden Heyberg atter udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  till Doms Lidelse at betale dend udj Fogden Ohnsorgs formerede Restance Lista, udsatte Restance.

  Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  blev paaraabt, og møtte paa hindes vegne udj Retten hindes Søn Lars Taarbiørnsen, og tilstod at hans Moder till dette Ting har faaet lovlig Kald og warsell.

  Fogden Heyberg Sagde hand ville afvarte hvad Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  hafde till Sagen at Svare.

  Lars Taarbiørnsen indlefverede sin Moders skrifttlige forsædt  dat: 11 Martij 1737  som læst blef og lyder saaledes.   Endnu indlefverede Lars Taarbiørnsen et forseiglet brev \til Sorenskriveren/ som ved aabning, befand-

 

1737: 153b

 

tes dends indhold at herrøre af denne Sag, og i dend henseende udj denne act inddrages, hvilcket er dat: 5te Febr: Ao: 1737  saa Lydende   Endnu inddrages udj denne act, dend udj Ermelte bref paaberaabte {Restance} \oppebørsels/ Lista under Sl: Taarbiørn Larsens haand, hvilcken er dat: 26 Julij 1731  saa Lydende.

  Fogden Heyberg lod tilføre at som hand af Fogden Ohnsorgs nu i Retteckomne Missive fornemmer at dend af bem:te Foeget Ohnsorg opførte Restance paa Sl: Taarbiørn Larsen Høyland, bestaar af dend Sl: puure oppebørsler paa Ohnsorgs Vegne, eftter hans der for til Ohnsorg udgifne og i Rette komne oppebørsels Lista, under Sl: Taarbiørn Larsens Eegen haand, saa vill Fogden begiere Sagen udsadt till neste Ting for baade at indkalde Fogden Ohnsorg till Vedermæle i Sagen, som og for at faae Sl: Taarbiørn Larsens Encke ved Rettens Kiendelse paa lagt, at indkomme til samme tid, med hvad bevis hun maatte have for de i dend i Retteckomne oppebørsels Lista Anførte Pengers betaling, hvor om hand og var Rettens Kiendelse begierende.

Eragtet.

Eftter dend af Fogden Ohnsorg formerede Restandse Lista haver hand Debiteret Sl: Taarbiørn Larsen for 79 Rdr: 1 Mrk:  under forstaaelse, at Sl: Taarbiørn Larsen under dend ham anbetroede oppebørsell, skall have ladet dito Summa u-paafordret hos de skyldige indestaae, Paa hvilcken grund Fogden Heyberg og har Reist denne Søgning imod Encken  Sl: Taarbiørn Larsens, Men som Fogden udj sit indkomne brev af dat: 5 Febrj: 1737  med indsluttet oppebørsels Lista af Sl: Taarbiørn Larsen, lige som at denne prætention, skall Reise sig af, at Sl: Taarbiørn Larsen icke skall have aflagt Rigtighed for {den} oppebørselen til dend

 

1737: 154

 

Summa 78 Rdr: 3 Mrk:  udj hvilcken henseende denne Sag udsettes till Sommertinget førstckommende  da det vill fornødiges, at Fogden Heyberg till dend tid indkalder Fogden Ohnsorg till Vedermæle udj Sagen, med tilhold hand klart Ercklærer sig hvad Endten Prætentionen Dirriverer af Mislig betaling af de penge Sl: Taarbiørn Larsen har oppebaaret, eller og at dend skall vere {eller} fordj at hand dend udestaaende Restandse icke skall have indfordret.

 

Rætten blev dernest Administreret af Henrich Pilegaard, som Constitueret Sorenskriver i efterfølgende Sag, og det i følge af Høyædle og Welbaarne Hr: Admiral og Stiftsbefalingsmand Kaases Constitution af 19de Januarij sidstleden, tegnet paa Kongel: May:ts Foget  Ædle Seig:r Andreas Heibergs Reqvisition under 17de Ejusdem, som blev læst og skal følge Acten.

  Fogden  Ædle Seig:r Andreas Heiberg Producerede hands i Sagen udstyrede Stævnemaal af 5te Febr: 1737, som blev læst og skal følge Acten.

  Fogden Heiberg gav Rætten tilkiende, at hand icke alleene ved de tvende Mænd Steen og Ole Ebene Julletider nestleden har ladet jndstævne Niels Schanche at anhøre Hr: Sorenskriver Randulfs Vidnesbyrd i denne Sag, men end og siden ved Lænsmanden Johannes Sio, Endre ibid: og Anders Sæbøe ladet ham forkynde det nu i Rætte lagde Skriftlige Stævnemaal, hvilcke Mænd, som nu alle for Rætten Comparerer, Fogden begierede maatte blive paalagt at afhiemle Stævne maalet.

  Kalds mændene \Steen og Ole Ebene/ derpaa fremstod og med Eed og opragte Fingre bevidnede, at de 8te Dage for Juul

 

1737: 154b

 

sidstleden lovlig har jndstævnet Niels Jacobsen Schanche til at anhøre Hr: Sorenskriver Randulfs Vidnes byrd her for Rætten i Dag, ligesom Stævnemaalet forklarer, og til kiende gav de at have talt med Schanches broder og tieniste pige paa hands Boepæl.

  Lænsmanden Johannes Sioe med de tvende Mænd Endre Sioe og Anders Sæbøe fremstod dernest og ved Eed med opragte Fingre forklarede at de for halv fierde uge siden har oplæst og forkyndt det nu i Rætten oplæste Stævne maal udj Niels Jacobsen Schanches Huus  og det i hands tieniste Piges overværelse og paahør.

  Niels Jacobsen Skancke blev af Rætten paaraabt, men møtte icke, ey heller nogen paa hands Vegne.

  Fogden  Seig:r Heiberg proponerede, at hvad sig angaar de tvende Rættens Acter, som hand har udj sit Stævnemaal forlanget at!! (af?) Sorenskriveren i Rætte lagt, da har Comparenten samme allerede erholdet, hvilcke og ved hoved Sagens Procedur skal vorde i Rætte lagt, Men for det øvrige begierede hand at Sorenskriverens Viidnes byrd følgelig Stævnemaalet maatte blive afhørt, og at hvis paa Vaar tinget 1736 om denne Affaire blev protocolleret maatte komme i Rætte, og i denne Tingsviidne Act jnd drages.

  Sorenskriveren  Seig:r Iver Randulf møtte og tilstod at være lovlig jnd varslet til Vidnes byrds aflæggelse eftter Stæfnemaalets formed!! (formeld)  og derved jndleverede sit Skriftlige forsæt dateret 11 Martij 1737  hvorpaa hand Sig

 

1737: 155

 

udj denne Sag fra Rætten Absenterede.

  Fogden Heiberg i Rætte lagde den af Sorenskriver Randulff udj hands forsæt paaberaabte Dom, som af hannem skal være afsagt, der baade udviiser at her end nu icke er aar siden \Vaar/ tinget holtes paa Hielmervigen, Men at det var d: 16 Martij 1736, Saa og at hoved Sagen mod Niels Schanche aldrig er bleven paadømt, Men henviist til nye Rættergang og Stævnemaal,  Sagde ellers, at hand icke kunde begribe hvorledes Sorenskriver Randulff udj sit forsæt lige som vil Agere Procurator for Niels Schanche, Men begierede at Sorenskriver Randulff maatte paalægges sit Eedelige Viidnes byrd i Sagen at aflægge, at icke Fogden  som Sorenskriveren i sit fremlagde siger  har været intentioneret at Chicanere ham, Men at de ord Rættere burde Retorqneres paa ham Selv, haaber Comparenten af den i Rætte lagde Act nocksom er at fornemme

Eragtet

Efterdj det med den fremlagde Dom, som d: 15de Decembr: 1736 af Sorenskriver Randulf er afsagt, beviises, at Sagen, som Fogden Heiberg intenderer at føre Viidner om, da er vorden afviist til nye Stævnemaal og Søgning, det og, saavel af Sorenskriver Randulfs jndkomne Skriftlig Exception, som af den forberørte Doms Act kand erfares, at det end nu icke er Aar siden de ord af Niels Schanche skal være udtalt, som Stævnemaalet om formelder, Saa kand Sorenskriver Randulf icke

 

1737: 155b

 

imod Loven befries for at aflægge sit Viidnes byrd i Sagen, Men hand paalægges udj saavidt at fyldestgiøre Stævnemaalet.   Hvad derimod den i Stævnemaalet ommelte Extract af Justits Protocollen Angaar, Anlangende hvad d: 16 Martij 1736 ved Schaanevigs Ting skal være passeret betræffende den om u-Nyttige Kroers afskaffelse Publicerede høye ordre, Da kand Sorenskriveren icke Obligeres samme her at {Publicere} \Producere/, Men Fogden henviises at tage beskreven hvis hand i saamaade til hoved Sagens oplysning maatte eragte fornøden

  Sorenskriver Randulff undslog sig end nu ydermere fra at viidne i Sagen, hvorfore Fogden forbeholdes efter Loven at jnd stævne hannem til ober Rætten, og ellers at omgaaes med hannem som hand lovligst eragter

  Fogden begierede beskreven hvis passeret er, og Hr: Sorenskriver Randulf ligeledes

 

Der eftter blev Retten samme dag atter igien administreret af dend ordinaire Dommer,

 

Publiceret Madame Sara  Sl: Hr: Jesper Ohmsens  udstedde Skiøde paa 2de Løber Smør udj dend gaard Nedre Rommetvet   og ½ Løb Smør udj dend gaard Nedre Øchland udj Storøens Sogn og Føyens Skibrede beliggende, till Provsten  VelErværdig Hr: Johan Koren  som der for haver betalt 150 Rdr:  dat: 28 Novembr: 1736.

 

Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at hand hafver betalt til Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad omckostninger som er med gaaet till Dellinqventinden Øloug Knudsdatters underholdning og varetegt

 

1737: 156

 

eftter dend i Rettelagde Specification  4 Rdr: 28 s:  som Lænsmanden for Retten tilstod at have beckommet.

 

Lænsmanden annammede af Fogden Heyberg biergelønnen af de fundne vragbord som paa afvigte Vaarting 1736 blev auctioneret, som og oppebaaret 2 Mrk: for Taxations Mendenes u-mage 2 Mrk:  hvilcket af Retten blev attesteret.

 

Odelskats Mandtallet for Føyens Skibrede er lydelig læst for Retten og befandtes Rigtig, hvor fore det af Retten blev attesteret og forseglet.

 

dend Specification paa det ødeliggende Halsnøe Closters gods udj Føyens Skibrede blev for Retten oplæst og befandtes Rigtig at vere, hvorfore dend af Retten blev attesteret og forseglet.

 

førstebøxels Mandtaelet paa Halsnøe Closters gods udj Føyens Skibrede og Fiere Skibrede blev lydelig for Retten oplæst og af ingen modsagt, hvor fore dend Dissignation inden Retten blev attesteret og forseiglet.

 

Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad hafver till dette Ting ladet indstefne 2de vidner  Jacob Hille og Andfind Odland, under Eed at forklare hvor lenge eller hvor mange aar at Dellinqventinden Øeloug Knudsdatter, har veret fengslet og hos Citanten nødt underholdning og varetegt, indtil hun blev henrettet og Justificeret, alleene till et Tingsvidnes Erholdelse.

  Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Thj blev widnet Jacob Hille paaraabt  som fremstod for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at vngefehr for 9 aar aar!! siden  \om foraaret/  blef fangen Øeloug Knudsdatter \fengslig/ henført till Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad {og fængslet}  og der haver hos ham veret indtill aaret 1736  d: 4de Septembr:  da hun blev henrettet og Justificeret, udj hvilcken tid  som er 8 aar og nogle maaneder, som hun hos Lænsmanden haver veret, har hun nødt sin underholdning og varetegt,  widere hafde vidnet icke at forklare.

  det andet vidne Andfind Odland fremstod for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.

  hvor om Lænsmanden om hvis Passeret er  var et lovskicket Tingsvidne begierende  som blev bevilget.

 

1737: 156b

 

 

Jørgen Hoepe hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne sin Koenes Stiffader Simen Wahlen for hindes Resterende Sl: fader arv {og} 6 Rdr:  at lide Dom till betalling med Sagens forvoldende omckostninger.

  Simen Vahlen møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Jørgen Hoepes huustrue Marithe Olsdatter møtte for Retten og Sagde hun haver oftte ladet fordre sin fader arv hos sin Stiffader, men dend icke kundet beckomme, hvor fore hun paastod at hand maa blive tilfunden dend at betale

  Simen Wahlen tilstod at hun haver fordret sin fader arv, eftter dend tid at hans huustrue og hindes Moder ved døden var afgangen, og imidlertid hans huustrue, hindes Moder lefvede, vidste hand icke at hun hafde nogen fader arv at fordre, ej heller fordrede hun eller hindes Mand denne omtvistende fader arv udj Skiftteretten da dend blev holdet eftter hans huustrue d: 17 Julij 1727.  hvorpaa hand Lodseddell eller Extract af Skiftte Retten Producerede.

  Marithe Olsdatter blev tilbuden af Stiffaderen i god vilje 1 Rdr:  hvor med hun var fornøyet, og sagen saaledes imellem dennem ophæfvet.

 

Publiceret Ole Olsen Kringeland og Roal Osens!! (Olsens) udstede Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Biordahl, till Ole Reiersen  som der for haver betalt 56 Rdr:  og er dat: 12 Martij 1737.

 

Publiceret {paa et} Siur Biordahls udstedde Skiøde paa 28 Mrk:r Smør udj Biordal till Roal Olsen, som der for haver betalt 28 Rdr:  dat: 15 Janv: 1737.

 

Publiceret Hr: Johan Christopher Haars udstedde bøxelseddell paa ?1 Mrk:r Smør udj gaarden NordSchow till Samson Ingebrigtsen  dat: 5 Martij 1737.

 

Publiceret Hr: Dominichus Nagels udstedde bøxelseddel paa 18 Mrk: Smør  ½ Wet Korn udj Feraas till Elling Povelsen  dat: 11 Octobr: 1737.

 

1737: 157

 

 

Af Fogden blev forlanget Tingsvidne om dend henrettede Dellinqventinden Øeloug Knudsdatter var nogen formue Eiende  hvor till Almuen svarede, at hun var fattig og hafde aldeles ingen Eiendeler, men Lænsmanden, i dend tid hun har sidet hos ham, motte forskaffe hinde fornødne Klæder.

 

Restandsen for 1736 for Føyens og Fiere Skibreder  Leenets og Halsnøe Closters Gods  blev for Retten oplæst, og af dend tilstede verende Almue tilstaaet Rigtig at vere  og beløber 130 Rdr: 4 Mrk: 11 s:

 

Odelskats Mandtallet for Fiere Skibrede blev lydelig for Retten oplæst og befandtes Rigtig at vere,  hvor fore det af Retten blev attesteret;

 

 

 

Ao: 1737  dend 15 og 16 Martij  blev holden Almindelig Vaar  Skatte og Saegeting paa gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibredes Halsnøe Closters godses og Leenets Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg, med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Pofvell Skaalnes, Svend AasEim, Anders Skoege, Siur Matre, Johannes Ferrevig, Johannes Handeland, Knud Tielle, og Lars Næs  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste udgangne Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, som paa nest forhen holdte Ting, udj Protocollen findes Registrerede.

 

Publiceret høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases bref till Fogden Heyberg, med Extract af Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste befahling at Fogderne skall paategne de Skifttebreve, i Stifttamtmandens Sted, hvor af til Justitz Cassen skall betales  dat: 9 Janvarij 1737.

 

Publiceret forvalter Mathias Dahls udstedde bøxelseddel paa 1 ½ Løb Smør udj gaarden Læchnes, till Kieran Rasmusen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 24 Julij 1734.

 

Joene!! (Joen) Nielsen Milje Tungesvig hafver till dette Ting ladet indstefne Haldoer Pedersen \Soeldat/ for Skieldz ord imod Citanten, samt ham indstefnt der om at anhøre vidner, Erich Øfstebøe og Knud Aarthun  till et Tingsvidnis Erholdelse.

  {H} Soldat Haldor Pedersøn, under Hr: Major Schnels Compagnie  blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Christopher Pedersen Gielmervig, og Ole Torkelsen Ebne, hiemlede ved Eed

 

1737: 157b

 

og opragte fingre eftter Loven, at have indstefnt Haldor Pedersen till dette Ting med mere end med 14 dagers Kald og Varsell, till at anhøre de indstefnte vidners forklaring, angaaende de Nærgaaende ord hand haver skieldet Citan!! (Citanten) for  en buckeTiuf.

  Joene Tungesvig møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.   hvor paa vidnerne blev fremckaldet for Retten  da Edens forklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst og formanet at vogte sig for MeenEed.   det Eene vidne blev udviset, imidlertid det andet vidne aflagde sin forklaring,

  thj blev vidnet Erick Øfstebøe paaraabt, som fremstod for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forklarede,  Søndagen for Juell 1736 kom vidnet og Knud Aarthuun Reisende till gaarden Tungeswig, da vidnet og Knud, blev anmodet af Joen Tungesvig, at de ville gaae med ham till Haldor Pedersøn, og tilspørge ham om hand ville vedstaae de ord hand skielte Citanten for dagen tilforne  som var Løfverdagen, da de tillige med Joen Tungesvig gick til ham og spurde om hand ville tilstaae de ord som hand skielte ham for i gaarsdag,  da hørte vidnet at Haldor Pedersen svarede, Jeg har icke skielt ham for andet, end det mange andre har skieldet ham for,  der paa spurte Joen Tungesvig ham  og Sagde, du har joe skiælt mig for en bucke Tiufv, da svarede Haldor Pedersen, atter igien, Jeg har icke skieldet dig for andet end det mange andre har skieldet dig for,  der paa sagde Joen Tungesvig  kand du bevise det, da svarede Haldor Pedersen ja, og hans huusbund skall og vidne det,  da Joen Tungesvig bad ham skulle bede sin huusbond komme ud, og gick Haldor Pedersøn ind  og kom ud igien og Sagde, hans huusbond anser indte om at gaae ud denne gang,  videre hafde vidnet icke at forklare.

  det 2det vidne, Knud Aarthuun blev paaraabt  som møtte for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt, vandt og forklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.

  Joen Tungesvig om hvis Passeret er, var af Retten et lov skicket Tingsvidne begierende  som blev bevilget.

 

1737: 158

 

 

Mons:r Peder Heltberg hafver till dette Ting ladet indstefne Welærværdig Pastor Hr: Johannes Weyle med skrifttlig Stefning till dette Ting, angaaende Opeim Øde, som videre dend skrifttlige Stefning dato 26 Febrj: 1737 om formelder.

  Hr: Pastor Weyle møtte for Retten og forlangte at Stefnevidnerne, skulle afhiemle Stefnemaalet.

  Stefnevidnerne, Eelias Pedersen Gielmervig og Anders Skoege hiemlede med Eed og opragte fingre eftter Loven, at have denne Stefning med mere end 14 dagers Kald og Varsell forkyndet for Hr: Pastor Weyle.

  Peder Heltberg møtte for Retten og indlefverede sit skrifttlige indleg dat: 15 Martij 1737  saa Lydende   Endnu Producerede en insinuation disangaaende  som er dat: 7 janvarij 1737  saa Lydende

  Peder Heltberg paastod at beskickelse vidnerne maatte Eedfæstes og afhøres.

  der paa blev Lænsmanden Christopher Gielmervig fremckaldet, som eftter aflagde Eed forklarede at for 6 uger siden insinueret hand og Colbendt Leyte, som og ved Eed forklarede at {forb} have for forbem:te 6 ugers tid siden med Lænsmanden insinueret Hr: Pastor Weyle oven indførdte beskickelse, og fick til svar, at Peder Heltberg  saa fremt hand har nogen Redt, hand da skulle søge dend paa dend maade hand bæst ved.

  der nest Producerede Peder Heltberg Extract af Ting Protocollen angaaende Hr: Pastor Weyles bøxelseddell  som til Tinge er Publiceret, hvilcket er dat: 18 Decembr: 1736  saa Lydende.   der nest Producerede Peder Heltberg gienpart af Een Hiemtings Dom dat: 8 Septembr: 1718, hvor af afsigten her blifver indragen  og er saa Lydende.

  Hr: Pastor Weyle svarede at ham icke af Madame  Sl: Hr: Heltbergs  Citantens Moder, er til lefveret noget Stemplet Papir till bøxelseddell, og hvad videre  Peder Heltberg beraaber sig paa at hand  Comparenten  har betalt i lang tid Landskyld af Opeim {øde}!! til hans Sl: Moder, det er mere sked af føyelighed eftter dend Sl: qvindes forebringende, end af en pligtig Redt,  foruden dis  saa bevises af dend Sædel Heltberg paa afvigte Høsteting indlefverede, at Opem har vaaren Præsteboels gods, lenge førend Skiødet blev udsted, hvor fore det følger af fornødenhed at ingen kunde kiøbe det fra Præstegaarden, som

 

1737: 158b

 

Kongen allernaadigst har forundt og tillagt dend.  over alt saa vises det af gaardens udmark at det icke kunde skilles fra Præstegaarden.

  Hr: Pastor Weyle Sagde at i denne Sag kand icke afsiges Dom udj for dette Ting i henseende at det er en Aaestædz Sag.  og sagde der hos at Heltbergs Skiøde forklarer icke at Opem ligger i Schaanevigs Præstegaard, men vell at dend ligger i Schaanevigs Præstegield.

  Peder Heltberg paastod Dom udj Sagen.

  Hr: Pastor Weyle Sagde at naar godset icke følger Skiødet, da skall Skiødet heller icke gielde,  till bevis at godset icke haver fult Skiødet, da skall det icke befindes at der er svaret nogen odelskatt og Rostieniste, nogen sinde.  Men skulle hand blive fremtuurende i sin paastand, da nødes hand at søge dend høye øfrighed.

  Endnu Producerede Peder Heltberg Regning des angaaende  dat: 15 Martij 1737  saa Lydende

Hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt  Dømt og afsagt

Peder Heltberg indstefner Hr: Pastor Weyle for Resterende Landskyld og Rettighed af 2 voger Næfver udj Opeim øde  som udj Sogne Præstens Præstegaard er beliggende, hvor om Præsten af Peder Heltberg ved beskickelse er besøgt og anmodet om Mindelig betaling, for at evitere process, Men icke paafult;   Hr: Pastor Weyle siger sig icke at have af Citantens Sl: Moder beckommet Stemplet Papir till bøxelseddell, ville og sige at Opeim øde icke ligger i Skaanevigs Præstegaard, som icke kand ansees for andet end et løst paaskud,  Men som det ej alleene bevises med dend {er} Ergangne Dom dat: 8 Septembr: 1718 at Hr: Pastor Weyle er tilfunden at betale Landskyld og tredie tage af dito 2 voger Næver udj Opeim øde, till Citantens Sl: Moder, men end og Hr: Pastor Weyle der paa taget bøxelseddell d: 13 Ap-

 

1737: 159

 

pril 1719  som hand dito aar d: 19 Aug: \nest eftter/ haver ladet til Tinge Publicere, og fra dend tid indtill aaret 1728 betalt dend vedbørende Rettighed der af, men siden veret veygerlig og dend indeholdet;  Saa i følge dend gamle Ergangne u-svæckede Dom tilfindes Hr: Pastor Johannes Weyle at betale Landskyld og 3die tage samt 4de Penge af \de 2 voger Næver i/ Opeim øde udj Schaanevigs Præstegaard beliggende fra 1729 till 1736 aars udgang till Peder Heltberg i alt med 8 Rdr: 2 Mrk: 5 1/3 s:   iligemaade tilfindes Hr: Pastor Weyle at betale til Justitz Cassen 1 Rdr: 3 Mrk: 12 s:   Saa og bør Hr: Pastor Weyle betale udj denne Processes omkostning till Citanten med 8 Rdr:  hvilcket alt Hr: Pastor Weyle tilfindes under Namb og Vurdering udj {sit} \sin/ Boe at betale 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

  Hr: Pastor Weyle begierede Domen beskreven  iligemaade Citanten,

 

Fogden Heyberg hafver ladet ved Lænsmanden ladet fængsle Een Persohn som er anckommen øster fra till Een Mand her i Præstegieldet boende  Peder Heltberg, samme fremmede Persohn Siger at hans Nafn er Aafvall Torstensen, som løs og ledig blev fremstillet for Retten, for over ham og hans forhold at tage et forhøer, og i hvilchen Anledning Fogden formaenede bem:te fremmede Persohn at udsige sin Sandhed, baade om hans fødested og Rette hiem, som og af hvad Anledning hand øster fra, er hid kommen.

  der paa bem:te Persohn Aafvall Torstensen forklarede at vere fød paa en gaard kaldet Wihuus i Omesdals Annex og Seljords Præstegield  i hvis Sogne Præst  som nu skall vere død  Nafnlig Hr: Peder Brun, og Cappellanen i Kaldet  hans Nafn er Hr: Torgius Grøgaard

 

1737: 159b

 

item Lænsmandens Nafn er Halfvor Søfrensen Løfschaar, hos hvem Tinget {pleyer} \bliver/ holdet, men vidste icke nafn paa Fogderiet, uden hand meente det skulle vere Tellemarchens Fogderie, og vidste icke at Nafngive endten Fogden eller Sorenskrifveren, men sagde at Fogden er boende i Scheen,  ydermere forklarede hand at hans sidste tilhold var paa en gaard kaldet Nesqvam i forbem:te Omesdals Annex  og at hand er Soldatt under Hr: Capitain Bruns Compagnie, hvilcken hans Capitain er boende i Hiartdals Præstegield.  forklarede ellers at om Sancte Olstider 1736  nogle uger der eftter  var hand kommen i et Præstehold paa en gaard kaldes Svartdahl, i Fladdals Kirkesogn, og som hand stod i forstuesvalen, kom hand i ordckast med en Kielling, som var drucken  hindes Nafn er Zidsele Storstøell, der slog ham i hovedet med en øelckande, hvor paa hindes Søn Halfvor Gundersen, tog fat paa ham og greb ham i haaret, og sprang der fra hen till døren og ville ud, men dend anden holte ham, {da denne} og Manede ham ud, og som hand icke ville ud med ham, tog denne Persohn  Aafvall Torstensen  sin Knif ud og stack dend i Halfvor Gundersen, som da slap ham og gick ud ved Veggen, og som det var om Natten  eftter at alle folck hafde lagt sig till hviile, ved hand icke paa hvad sted hand stack Halfvor Gundersen  endten at hand Ramte ham i Armen eller i Livet; og der paa Rømte hand Strax der fra her over, af frøgt at {dend} Persohnen af samme Knifsting skulle døe, og eftter hand var hid

 

1737: 160

 

kommen  Reiste hand till Bergen og kom i tieniste hos Commerce Raad Krøppelin Michaelj tider 1736  hvor hand forblev indtil 3de Uger eftter Juell,  gaf sig saa an hos Hr: Genral Major Weidemand, at ville vere Soldat under Slaattet, og som ingen Pladz var strax ledig for ham, bad hand sig forlof at Reise paa Landet, og med det samme Reiste hand ind i Schaanevigs fiorden till en gaard Nafnlig Fiere, og der fra Reiste hand hen till Peder Heltberg  boende paa Milje, hvor hand opholdt sig paa 3die Uge, da hand eftter Fogdens ordre, blev af Lænsmanden fængslig hidført till Gielmervig  som hand har siddet 10 dager

  Fogden fremckalde Lænsmanden Christopher Gielmervigen og Eelias Pedersen ibid:  der eftter Fogdens befaling har overhørt ham, i medens hand var paa gaarden Milje, der forklarede at denne fremede Persohns udsagn her for Retten, er dend self samme som hand for dennem forkyndet haver.

  Fogden begierede at hvad Passeret er matte!! (maatte) hannem beskreven meddeles,

 

Peder Heltberg haver till dette Ting ved skrifttlig Stefning ladet indstefne Pastor Hr: Johannes Weyle, hvilcken Stefning er dat: 26 Febrj: 1737  saa Lydende.

  Procurator Ottesøn møtte udj Retten paa Hr: Pastor Weyles Vegne og vedstod at hans Principal till dette ting har faaet lovlig Kald og Varsell.

  Peder Heltberg Producerede Extract af Anno 1667 aars Matricull, under Fogden Heybergs haand angaaende Wandnes  {dat:} uden dato.

  Leylændingen Stephen Larsen Vandnes møtte for Retten og Producerede sin ham gifne bøxel og fæsteseddell  udsted af Madame  Sl: Margaretha Heltberg  Sl: Hr: Eliæsens  dat: 16 April 1717  saa Lydende.

  Procurator Ottesen møtte og Replicerede at Citanten tager merckelig feill udj denne hans mod Præsten ham formerede prætention  ligesom dend der griber eftter Skyggen

 

1737: 160b

 

Thj saa lenge hand ej kand producere anden adkomst end dend allerreede Extract af Matriculen  saa kand hand vell aldrig blive berettiget till dend paastefnte pladz Wandnes, og saa meget dis mindre har hans Moder haftt Redt till samme at bortbøxle, men at samme Pladz fra Arrildz tid har ligget under Schaanevigs Præstegaard, det bevises med Een af Sl: Hr: Eelias Andersen under dato 17 Febrj: 1680 till Hr: Amts forvalter og Commissarius indgifne Memorial  og høybem:te Amts forvalters paategnede Resolution  som in originalj fremlegges.   Saa vel som af Een anden Hr: Ellias Andersens Memorial till Hr: Cancellie Raad og Stifttamtmand Lars Lindenou af dat: 14 Aug: 1682  med paategnet Resolution af 4de Septembr: nest eftter, og findes at vere publiceret her paa Tingstedet Gielmervig d: 1 Decembr: 1733  saa Lydende.   hvilcke 2de Documenter  tillige med hvad som ved des Tingliusning dis angaaende er Protocolleret  hand begierede i denne forvendtende Doms Act inddragen, og der nest paastod frickiendelse for Citantens tiltale, samt at Pladsen Wandnes maatte blive Præsteboelets underliggende tilckiendt.

  Leylændingen Producerede Een Landskyld eller Qvitterings bog som ham er given fra Madame Margrethe  Sl: Hr: Eilises  for de aaringer 1727, 1728, 1729, 1730, 1731, 1732 og 1733  saa Lydende   i ligemaade Producerede Leylændingen dend ham {qv} gifne qvitterings bog fra Hr: Pastor Weyle for de aarringer 1733, 1734, 1735 og 1736, som Leylændingen Stephen Larsen begierede i acten maatte inddrages.

  Peder Heltberg Sagde at Mit Wandnes  som opsidderen Madz Larsen paaboer og bruger, samt yttre Wandnes  som Leylændingen Torgiell Thoersen paaboer, der under Præsteboelet er beliggende, hvor om de af Pastor Weyle ved sin Procurator, Producerede attester er betreffende, er noget som Comparenten aldrig har bemødet sig med at paastaae eller forlange nogen Land-

 

1737: 161

 

skyld eller Rettighed af, saa som det er icke ham men Præsteboelet tilhørende;  Men som Præsten har bemægtiget sig u-Vedkommelig Landskylden af Wandnes  som er underliggende huusmandz pladz under Comparentens gaard Milie, er noget som hand paastod af Præsten bør Erstattes og betales.

Thj blev der eftter saaledes udj Sagen Kiendt  Dømt og afsagt.

Till dette Ting hafver Peder Heltberg indstefnt Pastor Hr: Johannes Weyle fordj hand skall hafve bemægtiget sig Landskyld eller Rettigheden af {Comparentens} huusmand Stephen Larsen  som er boende paa huusmandz pladzet Wandnes, under Milje Gaard beliggende  i de aarringer 1733, 1734, 1735 og 1736.   hvor imod Hr: Pastor Weyle haver ladet Producere 2de attester  dat: 17 Febrj: 1680 og dato 14 Augustij 1682, hvor eftter hand ville formeene at dette omtvistede Wandnes skall vere et af de Wandnes som Præsteboelet eftter dito attesters udvis skall vere tilhørende,  Men ved overveyende befindes det anderledes og af en anden beskaffenhed, thj Extracten af 1667 aars Matricul viiser at Mit Wandnes  og {et} Endnu et Nest ved  ere de Wandnes som {er} Præsteboelet er tilhørende, af hvilcke og disse opsiddere Madz Larsen Mit Vandnes og Torgier Thoersen Yttre Vandnes \Hr: Pastor Weyle/ oppebærer Rettigheden af aar eftter andet lige som hans formend  u-hindret af Comparenten,   Da som Wandnes  hvor om nu tvistes  der Leylændingen Stephen Larsen paaboer, og haver sin fæstesæddell af Madame Margrethe  Sl: Heltbergs  beckommet, befindes eftter dend i Acten Producerede Extract af dito ældgamle Matricul at vere et huusmands Pladz \lagt for 12 Mrk: Smør/ under Milje gaard  som Ermelte Madame  Sl: Hr: Eliesens  har

 

1737: 161b

 

veret, og, nu hindes Søn  \Citant:/ Peder Heltberg {eller Citant} er Eiere till, saa at Hr: Pastor Weyle uden foregaaende Lov og Dom \imod Lovens pag: 5 art: 3/ har indtrenget sig at oppeberge og annam/m/e Rettigheden af denne Milje Gaardz huusmand Stephen Larsen, som er ham u-Vedkommende  og Præsteboeletz godz icke Vedkommende,  Saa tilfindes Hr: Pastor Weyle at betale Ermelte oppebaarne Landskyld i fornefnte aarringer med 1 rdr: 5 Mrk: 4 s: till Citanten Peder Heltberg, hvor af Heltberg skall gotgiøre opsidderen et aars Rettighed, saa som af begge Parters beviser og qvitteringer \Erfares/ at Leylændingen haver maattet erlegge Rettigheden for 1733 saa vell till Hr: Weyle som til Citantens Moder.  hvor nest Hr: Pastor Weyle tilfindes at betale till Justitz Cassen 1 Rdr: 3 Mrk: 12 s:  og {till} udj Processens omckostning tilfindes Hr: Pastor Weyle at betale till Citanten med 4 Rdr:   og Leylændingen tilfindes eftter denne dag at betale sin Rettighed till Miljes Eiere  som er Peder Heltberg,  hvilcket alt forskrefne Hr: Pastor Weyle tilfindes at udrede under Namb og Vurdering udj hans Boe 15ten dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse

 

Publiceret Guroe  Encken  Peder Torkelsens  og Torkel Faasses udstedde Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: til Peder Aarnesen udj Waldre  dat: 20 Febrj: 1737.

 

1737: 162

 

 

Hr: Pastor Weyle hafver udj forrige indstefnte Sag atter ladet indstefne Svend AasEim til Doms Lidelse at betale Grundeleye af et baade Nøst, som Svend Aaseim haver Staaende paa Citans!! (Citantens) Grund  som der har veret Staaende siden 1717  aarlig 1 Mrk: 8 s:

  Lænsmanden Christopher Pedersen Gielmervig møtte{n} i Retten paa Hr: Pastor Weyles Vegne og paastod Dom udj Sagen med forvoldende omckostninger.

  Svend Aaseim møtte i Retten og Sagde at hand er lovlig Stefnt, og svarede at af Ermelte Nøstegrund haver hand  /: End{og}a icke paaboet eller brugt sin Gaard over 4re aar :/  eller hans formend aldrig veret fordret eftter nogen betaling af dito Nøstegrund, førend nu at hand af Hr: Pastor Weyle er indstefnt, og i fald hand eftter Præstens paastand skulle blive pligtig at betale Leye der af, formente hand ej at tilsvare eller betale for flere aarringer end hand haver veret boesiddende  Nemlig 4 aar, og der eftter var Dom udj Sagen paastaaende.

Thj blev saaledes udj Sagen Kiendt  Dømt og afsagt.

Hr: Pastor Weyle giør paastand at Contraparten for det baade Nøst som er Staaende paa Præsteboelets grund  skall blive pligtig at betale Grundeleye der af fra Ao: 1717 till denne tid,  Men derimod formener Contraparten

 

1737: 162b

 

at Siden der aldrig af dito Nøstegrund har endten veret fordret eller betalt Grundeleye af dito baade Nøst endten af hans formend eller i Contrapartens tid nu paa 5te aar  før end nu at hand der om er indstefnt, saa formeener hand fremdeles at blifve befriet for dissen afgiftt,   da eftterdj Contraparten ej Disputerer eller kand nægte at det joe er Præsteboelets Grund som hans brugende og Eiende baade Nøst paastaar, Saa tilfindes Contraparten at betale Grunde Leye for de 4re aar fra 1733 till 1736 aars udgang i alt til Hr: Pastor Weyle 32 s:   Saa og tilfindes Svend Aaseim at betale udj aarlig Grundeleye af dito Nøstegrund 8 s: danske  {hvor imod} eftter denne dag,  hvor imod Contraparten haver frihed at Reparere det der staaende baade Nøst, og naar det af ælde skulle forraadne og Nedfalde, da hafver hand frihed et Nyt baade Nøst i Stæden at opsette, imod ovenben:te aarlige afgiftt;  Men for de øfrige paastaaende og Resterende grundeleyer frifindes Svend AaEim;  Processens omckostninger Ophæfves paa begge sider, og ovenstaaende grundeleye haver Svend AasEim at betale inden 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.

 

Fogden Producerede odelskats Mandtallet, som befandtes Rigtig, undtagen Thoer Berthun, som icke dend beboer  men brugis af Sønnen Haagcken Thoersen Eichenes, Saa og var anført som Eiere Johannes for en part udj Wiche  hvilcken hand er frafløt  og i steden bruges  Eies og beboes alf!! (af) Halfvor Torgiersen;  udj Mortvet var Capit: Lillienschiold indført, men for dend part hand har veret Eiende, er nu Sl: Johannes Joensens Encke Eiende og beboende  hvilcket Retten udj odels Mandtalet haver antegnet.

 

1737: 163

 

 

Fogden lod tilspørge Almuen og Lænsmanden om der er falden nogen bøxler paa Halsnøe Closters gods udj dette Skibrede for 1736,  der til Lænsmanden svarede Ney  som blev af Retten attesteret.

 

Restandsen for 1736 blev oplæst og af dend tilstedeverende Almue icke modsagt,  hvor fore dend af Retten blev attesteret  og bedrager 207 Rdr: 4 Mrk: 1 s:

  Restandsen for Leenetz og Halsnøe Closters gods  dend 1te Termin  blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstædeverende Almue icke modsagt, hvor fore dend af Retten blef attesteret og forseiglet.

 

 

 

Ao: 1737  d: 18 og 19de Martij  blev holden Almindelig Waar  Skatte og Sageting {blev holden} paa Gaarden Lunde for Etnes og Fieldbergs Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig, Christen Axdahl, Torsten Westad, Steen Hetland, Thoer Hetland, Halfvor Dueland, Helje Bersvog, Cobendt!! (Colbendt) Berge  og udj Knud Sioevangens Sted, Torgier Nedre Lunde.

 

Publiceret alle Kongl: forordninger og høye Øfrighedz ordre og befahlinger, lige som paa de forrige Tinger ere Publicerede.

 

Soldatt Peder Johansen Landa hafver till dette Ting \ved/ Mundtlig \Kald og Varsell {ladet}/ ladet indstefne Ole \Hansen/ Fadtland till Doms Lidelse eftter Loven formedelst hand skall hafve skieldet Citanten for Een Tiuv  og saa og der om indstefnt ham till at anhøre vidnerne, Lars Larsen, og Johannes Andersen, begge Soldatter  deris Edelige udsagn og forklaring, og at betale Processens omckostninger.

  Ole Hansen Fadtland møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Citanten Peder Johansen Landa møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhørres.

  Soldatt  eller vidnet Lars Larsen og Johannes Andersen blef fremckaldet for Retten  hvor paa Edens forklaring af Lovbogen for vidnerne blev oplæst, og formaenet, at vogte sig for MeenEed;   Thj blev det Eene vidne udviset imedens at det andet vidne

 

1737: 163b

 

aflagde sin forklaring,

  der eftter fremstod vidnet Lars Larsen, som eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede,  at Tiisdagen eftter Michaelj tider 1736, var vidnet tillige med vidnet Johannes Andersen, saa og Citanten, paa Mønstring paa gaarden Sioe paa Halsnøen  og da Lieutenant Ehlj hafver Excerceret Soldatterne en Stund paa dagen om Middags tider, gaf Lieutenanten Soldatterne forlof at gaa hiem till gaarden Sioe for at Spiise eller faae sig Mad, og eftter at de har faaet sig Mad, Spurte Ole Hansen Fadtland, Soldaten Peder Johansen Lande, hvad det var for Een hadt hand hafde paa, og der nest Spurde hvor hand hafde faaet dend hatten, og der hos Sagde, du skulle faae skam paa dig Peder, at du har taget hatten af skibet paa min hafn, hvor til Peder Svarede  Jeg har icke Staaelet nogen hadt, da Ole Hansen Fadtland Sagde, joe  du har Staalet hatten, hvilcket Peder Sagde, det skall du bevise, da Sagde Ole Hansen Fadtland hand skulle bevise det, du har Staaelet hatten, og du er en Tiuv og du skall blive en Tiuv,  videre Sagde vidnet icke hafde at forklare.

  det 2det vidne Johannes Andersen, eftter aflagde Eed eftter Loven vandt og forklarede, at Tiisdagen eftter Michaelj tider 1736, nogen tid som deris Lieutenant Ehlj, hafver Excerceret Soldatterne som var forsamlet paa Gaarden Sioe, imod Middags tider, fick Soldatterne forlov at gaae hiem i gaarden at Spiise, og som de haver faaet sig Mad  var Ole Fadtland, vidnet, og Lars Larsen samt Peder Johansen Lande med fleere \andre folck/ i Stuen hos Lænsmanden Johannes Sioe, hørte vidnet Ole Fadtland Spurde Peder Johansen Lande, hvor hand haver faaet dend hatten hand hafde, det dend hatten du Stael fra Skaatten som laag paa hafnen Min, hvor till

 

1737: 164

 

Peder Johansen enda indtet svarede, men de andre Soldattere Sagde, hand skulle tage Prov eller Vidner paa ham, da sagde Peder Johansen  hand hafde icke Staaelet nogen hadt, hvilcket Ole Fadtland sagde skulle overbevise ham, med tilleg at Peder Johansen var en Tiuf og hand skulle blifve en Tiuv;  videre hafde vidnerne icke at forklare, ej heller hafde Ole Faedtland, meere disse vidner at tilspørge.

  Ole Fadtland hafver till dette Ting \Contra/ ladet indstefne {Contra} Peder Johansen Lande, at anhøre de indstefnte vidner, Ingebrigt Halfvorsen og Tørres Halfvorsen \Arnevigen/  deris forklaring om hvad som passerte imellem Skaatten og Peder Johansen Lande, om en hadt.

  Peder Johansen Lande vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Widnerne Ingebrigt Halfvorsen og Tørres Halfvorsen blev paaraabt men møtte icke, og blef svaret, at dend Eene af dennem liger Syg og er Sengeliggende, og dend anden er til fiskeriet.

  Ole Fadtland sagde at som widnerne nu icke møder, begierede hand at maatte faae tid til neste Ting sine vidner at indstefne

Eragtet.

Sagen udsettes til Sommertinget førstckommende, til hvilcken tid Ole Hansen Fadtland forelegges sine vidner at indstefne, og tillige at indstefne Peder Johansen Lande, vidnernis udsagn at anhøre, da vidnerne skall blive eftter foregaaende lovlig omgang afhørte

 

Knud Frønsdahl haf: udj forrige indstefnte Sag atter til dette Ting ladet indstefne Anna Espeland tillige med hindes Mand Johannes Espeland til Doms Lidelse;

  Johannes

 

1737: 164b

 

Espeland møtte for Retten og vedstod at hand og huustrue till dette Ting er lovlig indstefnt.

  Knud Frønsdall møtte for Retten og paastod Dom udj Sagen.

  Johannes Espeland paastod at maatte faa tid til at indstefne Knud Frønsdals tienere, at giøre forklaring;  {de}

Eragtet

Sagen udsettes till Sommertinget førstckommende, til hvilcken tid hand  \Johannes Espeland/  hafver sine paaberaabte vidner at indstefne.

 

Johannes Espeland haver till dette ting ladet indstefne Halfvor Fafnebøe till dette Ting for Slagsmaall, og der om indstefnt vidner Siur Biørnesen, og Christj Eegeland, samt indstefnt Baard Eegeland, Knud Vieland og Eelias ibid:  er indstefnt til Vedermæle udj Sagen.

  Halfvor Fafnebøe møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell

  de indstefnte vidner møtte icke, og blev forklaret at vidnerne ere boende i Ryefylche Fogderie.

Eragtet.

eftterdj vidnerne er boende uden Laugdømmet, saa haver Citanten at indstefne vidne til sit Verneting  og Contraparten Halvor Fafnebøe, vidnernis udsagn at anhøre.

  Eftter at forestaaende Eragtning for Retten var afsagt, kom Citanten Johannes Espeland og forkyndede at hans indstefnte vidner Siur Biørnesen og Christj Eegeland møtte nu her for Retten, der godvillig vill aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen, og der fore paastod de maatte Eedfæstes og afhøres, og som Contraparten vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsel  vidnernis udsagn at anhøre, Saa blef vidnerne fremckaldet, og der paa

  vidnet Siur Biørnesen eftter aflagde Eed vandt og forklarede, eftter Kornskaaren afvigte Høst 1736 stod vidnet og Halfver Fafnebøe og arbeidede og sloe, imidlertid kom Johannes Espeland og sagde til Halfvor Fafnebøe at hand vill maele, og der for vill have vandet op, da sagde Halfvor Fafnebøe  i dag (faa)er du det icke op  men vell i Morgen, hvor (til) Johannes Espeland svarede, Jeg giver

 

1737: 165

 

dig diefvelen, Jeg tager vandet op og maeler, saa gick Johannes Espeland hen og tog sluserne op, hvor eftter vidnet fornam Halfvor Fafnebøe blev wred og sagde hand skulle slaae hilsen af ham, sprang saa hen till Johannes Espeland og førde ham fra sig, saa hand falt till Jorden.  videre sagde vidnet icke hafde at forklare.

  det andet vidne Christj Eegeland fremstod for Retten  og eftter at hun sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at afvigte Høst eftter Kornskaaren kom vidnet gaaende fra Eegeland og wille gaae til gastgieveren, blev hun  vidnet  seende at Johannes Espeland gick paa dend Eene side af Elfven, og hørte Halfvor Fafnebøe Sagde  Jeg skall slaae hilsen af dig, og der paa satte Liaaen i Marken, og blev seende at Halfvor Fafnebøe gick til Elfven, {og} dend vey hen hvor Johannes Espeland gick, men vidnet saag icke at Halvor slog Johannes Espeland, saa som vidnet gick sin wey lige frem og var noget langt der fra.

  Halfvor Fafnebøe tilstaar self at hand førte Johannes Espeland fra sig, og sagde hand icke ved om hand faldt need till Jorden eller ej

hvor eftter udj Sagen saaledes blev Kiendt  Dømt og afsagt.

begge vidnerne forklarer at have hørt at Halfvor Fafnebøe Satte Liaaen fra sig og sagde hand ville slaae hilsen af Johannes Espeland, og det Eene vidne saag hand skuffede eller førte ham fra sig saa at Johannes Espeland faldt till Jorden, og self tilstaar Halfvor Fafnebøe hand førte Johannes Espeland fra sig, men siger icke ved om hand falt till Jorden eller ej, saa det er \{nesten}/ formodning hand {her} i denne handell icke er aldeles frj,  thj bliver Halfvor Fafnebøe for denne u-loflige behandling tilfunden at betale til deris Mai:ts Cassa 2 Rdr:  og udj Processens omckostning 1 rdr:  alt at udrede 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

1737: 165b

 

 

Provsten  Welærværdig Hr: Johan Koren paa Egne og samtlige Tiende Participanternis vegne, hafver till dette Ting indstefnt, samtlige opsidderne paa Indbioe, for Resterende Tiende aaret 1736, till Doms Lidelse   saa og till at betale processens omckostninger, med videre som det udtagne Stefnemaall dat: ? Martij 1737 forklarer, saa Lydende.

  Opsidderne, Knud, Ifver, Ole, Aamunds Encke, og Peder Indbioe møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Lænsmanden Niels Lunde Producerede Provsten Hr: Johan Korens skrifttlige indleg dat: ? Martij 1737.

  Opsidderne bad om dillation till Sommertinget, og imidlertid wille de bede Hr: Johan Koren, saa vel som Hr: Erland, ville efttergive dennem noget af Tienden, siden at dend u-Løckelige Ildebrand er dennem ofvergaaen, hvor de mistede alle sine Eiendeler.

Eragtet.

Sagen till Sommertinget udsettes  og haver opsidderne till dend tid udj mindelighed med Tiende Participanterne, Sagen at afgiøre  i hvilcken mangell, da Dom udj Sagen bliver afsagt.

 

Publiceret Provsten Hr: Johan Korens udstedde Skiøde paa Christ hoved Kirke i Etnes Præstegield, med alle sine Pertinentier af ornamenter, Tiende, Jordegods, og Leyeckiøer, liige eftter Kirkestoelens formelding, till de welagte Dannemænd Halvor Svendsen Arnevig og Ole Hansen Fatland  som eftter forEening der for haver betalt 200 Rdr:  dat: 22 Junij Ao: 1736.

 

Odelskats Mandtalet for Etnes og Fieldbergs Skibreder blev oplæst for Retten og af dend tilstede verende Almue ej modsagt, hvor fore det af Retten blev attesteret og forseglet.

 

Mandtalet over det øde gods udj Etnes og Fieldbergs Skibreder blev oplæst for Retten og af ingen modsagt  hvor fore det af Retten blev forseiglet og attesteret.

 

Almuen blev af Fogden tilspurt om {hand} nogen bøxler for det aar 1736 er falden udj Etnes og Fieldbergs Skibbreder paa Halsnøe Closters godz,  der til Almuen svarede Nej,

 

Ole Torkelsen Indbioe og Iver Iversen ibid: er godtgiort Skatterne af deris brug  18 Rdr: 10 1/12 s:, hvor fore de haver ladet Passere sine qvitteringer  og samme dato af Retten attesteret.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Jørgen Olsen Nerem, og blev gaarden Store (Ne)rem  skyld: 2 Løber 18 Mrk: Smør  paa Autionen!! tilslagen Jørgen Neumand for 86 Rdr: 4 Mrk: 8 s:   (Lig)eledes gaarden Nedre Nerem  skyldende 1 Løb 18 Mrk: Sm:  paa Auctionen Cornelius (..)nse(n) tilslagen for 8? Rdr: 2 Mrk: 10 s:   auctionsforret: dat: 19 og 20 Martij 1736.

 

1737: 166

 

 

Restandsen paa dend 1te Termin blev lydelig for Retten oplæst  saa vell for Fieldbergs som Etnes Skibreder, og af dend tilstæde verende Almue icke modsagt, hvor fore dend af Retten blev attesteret.

 

Restandsen for Etnes og Fieldbergs Skibreder 1736 er lydelig for Retten bleven oplæst, og af dend tilstede verende Almue icke modsagt men befandtes Rigtig at vere  og blev af Retten attesteret.

 

 

 

Ao: 1737  d: 22 og 23 Martij  blev holden Almindelig Waar  Skatte og Sageting paa Gaarden Hummelvig med Waags og Opdals Skibreders Almue  oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Guttorm Lunde, Lars Walde, Sæbiørn Ferrevog, Halfvor Grepne, Knud Bruntvedt, Taarmoe ibid:  Taarben Lande, og Anders Hofdenæs, med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordre og befahlinger ligesom paa de forrige Tinge.

 

Publiceret Hans Vindsiantzen Hiartnæsses udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør og ½ huud udj gaarden Gripne udj Opdals Skibrede beliggende  till Johannes Johansen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Publiceret Hans Hiartnesses udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør  ½ huud udj gaarden Gripne udj Opdals Skibrede beliggende  till Joen Aamundsen  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Publiceret Lieutenant Ulrick Bagers udstedde bøxelseddell paa ½ pund Smør udj Rønnebachen till Lars Larsen, udj Opdals Skibrede beliggende  dat: 7 Martij 1737.

 

Publiceret Lieutenent Bager, og Sr: Bendt Olrichs udstedde Skiøde og Mageskifttebrev, hvor udj Bendt Olrich paa sin Myndtling Petreche Møllers vegne Mageskiftter til Lieutenent Bager, samt Michel Møller Selger til Lieutenent Bager hver sin andel udj de 2de gaarder Rønnebachen og Store Sætre i Opdals Skibrede beliggende  tilsamen for dend Summa 68 Rdr:   Bendt Olrich paa sin Myndtlings Vegne og for hindes  Petreche Møllers  andel faaet til Vederlag og Mageskifttet Gaarden Bache i Waags Skibbrede, hvis skyld er Ej benefnt, og Michel Pettersøn Møller for sin andell i disse 2de Gaarder er fornøyet med Rede Penge  dat: 2 Novembr: 1736.

 

Publiceret Johan Albert Laucherings udgifne obligation Stoer 100 Rdr: til Madame Osia de Fine, hvilcken er dat: 9 Martij 1734  og af ham betalt, hvor fore Madame Osia de Fine haver paa Obligationen Eegenhendig qvitteret saa vell for Capitalen som de forfaldne Renter d: 9 Martij 1736, hvor fore obl: til udslettelse i Pandtebogen er i Retten anvist.

 

1737: 166b

 

 

Publiceret Johan Albert Laucherings udstedde Obligation Stoer 100 Rdr:  som Madame Catharine  Osia de Fines  haver laant og forstract hannem med, hvor imod hand setter hinde till underpant 2de gaarder  nemlig  Græsdalen  skylder 1 ½ Vog fisk   saa og Fagerbachen med underliggende Lax wog  skylder 1 ½ Vog fiskes Landskyld, begge med bøxell og herlighed udj Waags Skibrede beliggende  dat: 10 Decembr: 1736.

 

Publiceret Johannes Maansen SøerEides udstedde Skiøde paa 1 Løb 9 Mrk:r Smør udj Gaarden Søreide udj Opdals Skibrede beliggende  till sin Søn Maans Johansen  som der for hafver betalt 54 Rdr:  dat: 22 Martij 1737.

 

Publiceret Ole Taarbiørnsen Houckefer, Jacob Christophersen og Ole Andersen Gierstadz udgifne Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør udj gaarden Færrevog udj Opdals Skibrede beliggende  till deris Svoger Hans Taarbiørnsen  som der for haver betalt dem 40 Rdr: 3 Mrk:  dat: 22 Martij 1737.

 

Opsidderne paa Dahlen  No: 45  er af Fogden godtgiort Skatterne for 1736 af deris brug  1 Løb 18 Mrk: Sm:  1 huud og 1 giedskind  tilsamen 8 Rdr: 40 13/24 s:  hvor fore Lænsmanden paa opsiddernis vegne  Christen Hansen Møcklestad  haver qvitteret, hvilcket opsidder: blev af Retten forseglet.

 

Opsidderne paa Drange  No: 55  er godtgiordt Skatterne af deris afbrendte gaardebrug  skyldende 1 Løb Smør  1 huud  tilsamen 5 rdr: 93 5/12 s:  hvor fore Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad paa opsiddernis vegne haver qvitteret, hvilcket af Retten blev forseglet og attesteret.

 

Gaarden Næsse  ½ Løb Smør  er d: 4 April 1736 af Fogden bortbøxlet till Hans Christophersen, som der af til Deris Mai:t haver betalt bøxelen med 5 Rdr:  udj Opdals Skibrede beliggende, hvilcket af Retten blev attesteret,

  Lige saa 18 Mrk: Smør  ¼ huud  som har veret ødeliggende  Halsnøe Closters Godz  udj Waags Skibrede beliggende  er d: 12 Febrj: 1736 [bortbøxlet] til Johannes Pedersen, imod de aarlige Rettigheders svarelse, uden bøxels Erleggelse

 

Gaarden Schomsnes  udj Landskyld ½ Løb Smør  ½ huud  Halsnøe Closters godz  udj Waags Skibrede beliggende, haver aaret 1736 aldeles ligget øde under fæefod, saa der af ingen afgiftt haver veret at beckomme, hvilcket af Retten blev attesteret.

 

Odelskats Mandtallet blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstede verende Almue ej modsagt, hvilcket af Retten blev forseiglet

 

1737: 167

 

 

Skatterne for aftaget paa Gaarden Nedre Waage  Halsnøe Closters gods  udj Opdals Skibrede  som er 1 pd: 6 Mrk: Smør, er opsidderne [godtgiort] for 1736  Skatterne  som beløber 3 Rdr: 2 s:  imod deris qvittering  som af Retten blev attesteret.

 

Publiceret Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Smør udj Gaarden Thoe, Præsteboels gods, udj Opdals Skibrede beliggende  till Lars Wærmedahl  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 21 Martij 1737.

 

Odelskats Mandtalet for Waags Skibrede blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere, hvilcket af Retten blev taget under forsegling.

 

Anna Ørjensdatter, som er svag till sin hilsen, fremckom for Retten og declarerede og sagde, at eftterdj hun er svag og icke kand fortiene sit brød, saa hafver hun nu i henseende till sin alder og Svaghed begifvet sig till sin broder Ole Ørjesen Holleckim, som hun wille forblifve hos sin lifves tid  og hos hannem niude sin underholdning med Mad og dricke og fornødne Klæder, indtill hindes dødedag, hvor imod hun declarerede og sagde at ofvergifve till dito sin Broder Ole Holleckim, alle sine faae og fattige Eiendeeler som hun er arfvelig tilfalden udj Løsøre og Jordegodz, hvilcke Midler er bestaaende udj Løsøre 14 Rdr: 5 s:  og udj Gaarden Mewatne 11 Mrk:r Sm:  hvilcket hun till ham overgifver paa fornefnte maade, at hun skall hos hannem nyde lifves ophold og en Sømmelig begrafvelse som hand skall lade beckoste, imod at hand for sin beckostning skall nyde hindes fattige Eiendeler till Vederlaug, uden at nogen af hindes øfrige Arfvinger, der af endten noget maa prætendere eller arfve \eftter hindes død/  eftterdj her icke nu nogen af de øfrige Arfvinger her inden Retten, eftter hindes tilbud har anmeldet sig, Paa ovenskrefne Conditioner hinde at wille antage till at føde og underholde \hinde/ saa lenge hun lefver,  hvilcket hindes frivillige Samtyckte tilbud, hun begierede maatte i Protocollen indføres og hinde der paa Rettens attest meddeles, som blev bevilget.

 

1737: 167b

 

 

Restandsen for Opdals og Waags Skibreder blev for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere for 1736, hvilcken af Retten blev taget under forsegling.

 

Ligesaa blev Restandsen paa dend 1te Termin 1737 for Retten oplæst og af dend tilstede verende Almue icke modsagt, hvilcken af Retten blev forseglet og attesteret.

 

 

 

Ao: 1737  dend 26 og 27 Martij  blev holden almindelig Waar  Skatte og Sageting paa Gaarden Haavig for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongelig Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig  Haldor Haavig, Joen Haavig, Eellend Opsahll, Niels Haaland, Niels Biøndahl, Johannes Dalland, Hans Engelsen Giøen og Ole Olsen Noervig  med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordre, som paa de forrige Tinge.

 

Publiceret Einer Ellingsen Wold og hans huustrue Margrete Ellingsdatter Ech, deris med hin anden oprettede Gafve brev eftter Loven, hvor udj dend først afdøde, bebrefver dend eftterlefvende, naar Skyld og Gield er betalt, sin halfve hoved Lod  dat: 23 Martij 1737.

 

Odelskats Mandtallet for Ous og Strandvigs Skibreder blev for Retten oplæst og af dend tilstædeverende Almue icke modsagt, men befandtes Rigtig at vere  hvilcket blev taget under forsegling af Retten.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Steensen Selsvold udj Strandvigs Skibrede beliggende, SelfEieris Gods  og er dat: d: 27 og 28 Septembr: 1736, hvor udj Encken er udlagt helftten  14 ¼ Mrk:r Smør med bøxel udj Selswold for 28 Rdr: 3 Mrk:   hvor imod de 2de Sønner er udlagt begge 12 Mrk:r Smør udj Selswold for 24 Rdr:   og de 3de døttre tilsamen udlagt 9 Mrk:r Smør for 18 Rdr:

 

Publiceret eller oplæst for Almuen af Strandvigs Skibrede om paa Halsnøe Closters gods er falden nogen bøxell for afvigte aar 1736,  hvor till Almuen Svarede, at ingen bøxeler for avigte aar 1736 er falden paa Halsnøe Closters Gods, hvilcket af Retten blev attesteret og taget under forsegling.

 

1737: 168

 

 

Restandsen for Ous og Strandvigs Skibreder for 1736 blev lydelig for Retten oplæst, og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere, hvor fore dend og blev taget under Rettens forsegling.

 

Termins Restandsen paa den 1te Termin 1737 blev for Retten oplæst, for Almuen, som tillstod dendz Rigtighed, hvor fore dend blev af Retten forseglet.

 

 

 

Ao: 1737  d: 29 og 30 Martij  blev holden Almindelig Waar  Skatte og Sage Ting paa Gaarden Øfre Waage for Qvindherretz og Strandebarns Skibbreders Almue, Ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemlig  Niels Taarbiørnsen yttre Ohnna!! (Ohma), Isack Stephensen Hombn!!, Hans Brynildsen Indre Ohma, Samson Johansen Storefaasse, Knud Torgiersen Brue, Ole Pedersen Brue, Jacob Nielsen Røen, og Lars Indresen Engedahlen, med begge Lænsmændene og fleere Almue af begge Skibbreder, som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordres og befahlinger, lige som paa forrige Tinge.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Aagaatha Larsdatter d!! paa gaarden Houge udj Strandebarms Skibrede beliggende, hvor udj Enckemanden er udlagt det heele Jordebrug  som er 3 Spand Smør, hver Mark Smør wurderet for 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  tilsamen 67 Rdr: 3 Mrk:  dat: 17 Octobr: 1736.

 

Publiceret Ole Hansen Eegckeland paa sin huustrue, og sine Myndtlinger Guroe Steffensdatter og Taarbiør Stephensdatters Vegne, samt Niels Knudsen Næs, paa sin Myndtling Baarnj Stephensdatters Vegne, saa og Isack Torkelsen Leersten paa sin Myndtling Johanna Stephensdatters Vegne, samt Ingiell Torkelsen Uglehuus paa sin Myndtling Britha Stephensdatters Vegne, hvilcke tilsammen Selger 2 pd: 18 Mrk: Smør udj gaarden Hombn med bøxell og herlighed  till Isack Stephensen  som haver betalt for hver Mark Smør 1 Rdr: 3 Mrk:  tilsammen 99 Rdr:  dat: 31 Octobr: 1736.

 

1737: 168b

 

 

Publiceret Engel Hansen Eegeland og Jan Torgildsen Eides udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør udj Store Faasse til Hr: Lieutenant Heyerdal, som der af bøxelen har betalt  dat: 31 Octobr: 1736.

 

Publiceret Siur Zackariesen Øyes udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Smør udj gaarden Øye i Strandebarms Skibrede beliggende  till Lars Joensen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 31 Octobr: 1736.

 

Publiceret Johannes Thormoesen Tvedtes udstedde Skiøde paa 6 Mrk: Smør udj gaarden Store Faasse till Encken Eelisabeth  Sl: Hans Holdhuusis eftterlefverske, som der for haver betalt 5 Rdr:  dat: 5 Novembr: 1736.

 

Publiceret Samson Nielsen, med sin huustrues Vilje og Samtycke, samt Anders Jensen Aarsand, paa sin Myndtling Magdela Nielsdatters Vegne, samt Ifver Taarbiørnsen Backe, paa sin Myndtling Ingebor Nielsdatters Vegne, saa og Godtskalck Heinesen Øfrehuus paa sin huustrue Herboer Nielsdatters Vegne  \deris udstedde Skiøde  hvor udj de/ Selger og Skiøder 1 Løb Smør med bøxell og herlighed udj gaarden Neerhuus udj Strandebarms Skibrede beliggende, till Samson Axelsen  som der for haver betalt 72 Rdr:  dog paa de Conditioner at hand skall gifve Samson Nielsen Neerhuus og huustrue, udj vilckor og lefve Midler aarlig 2de Tønder hafre Korn  og føde 2de Kiøer om Vindteren og ickun 1 Koe om Sommeren  samt 2de gieder og 2de Soufver  som hand aarlig skall vere pligtig at føde og Erlegge indtill Samson Nielsen og huustrue begge ved døden er afgangen, i hvilcken tid og indtill de ved døden afgaaer skall de hafve sin boepæell og tilhold paa Gaarden Neerhuus  dat: Øfre Waage dend 12 Martij Ao: 1736.

 

Publiceret Joen Torkelsen Møcklevolds udstedde Skiøde paa 1 pd: 11 1/8 Mrk: Smør udj gaarden BreEbne udj Strandebrams Skibrede beliggende, till Troen Samsonsøn, som der for haver betalt 35 Rdr: 12 s:  dat: 31 Decembr: 1735.

 

Publiceret Tørres Echs beskickckelse till Povell Samsonsen Kierland, Samson Povelsen Kierland,

 

1737: 169

 

Christian Powelsen Landa, Hans Povelsen Kierland, Giert Gitlesen Kierrevig og Lars Andersen Corporal  og er dat: 19 Novembr: 1735.  og forkyndt paa gaarden Kierland for Samson Paalsen, d: 17 Decembr: nest eftter  og for de øfrige d: 3 Decembr: 1736.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Magdalena Knudsdatter Schaale, for begangne Leyermaall med Soldatt under Hr: Capitain Mouritzens Compagnie  Nafnlig Johannes Olsen  till Doms Lidelse eftter Loven,  som og indstefnt Christen Knudsen Schaale eller Volden, som hindes formynder  till Vedermæele udj Sagen;

  Stefnevidnerne Samson Løffald og Lars Edlendsen Store Omvigen, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Magdalena Knudsdatter og hindes Broder till dette Ting med 4re Ugers Kald og Varsell.

  Magdalena Knudsdatter Schaale blev paaraabt tilige med hindes Broder Christen Knudsen eftter Loven, men ingen af dennem møtte, ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at svare.

  Fogden paastod Lavdag for den indstefnte till næste Ting.

Thj blev Eragtet.

Magdalena Knudsdatter tillige med hindes formynder Christen Knudsen forelegges till neste Ting at møde og Svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Herboer Gundersdatter for begangne Leyermaall med Æctegiftt Mand Johannes Feedt, till Doms Lidelse eftter Loven.

  Faderen Gunder Arnesen møtte paa sin datter Herboer Gundersdatters vegne og tilstod at hans datter till dette Ting haver faaet lovlig 4re Ugers Varsell {till}  og sagde at hun tiente hos (Johannes) Feedt, udj hvilcken tid hand hinde haver (besvangret)

  Fogden Heyberg var Dom paastaaende

(thj) saaledes udj Sagen blev Kiendt  Dømt o(g afsagt)

Eftterdj faderen Gunder Arnesen tilstaar (at datteren) er besvangret af Johannes Feedt, (saa tilfindes) Herbor Gundersdatter at betale sine (Leyermaals) bøder eftter Lovens pag: 965 art: 1: m(ed 6 Rdr: under) adferd eftter Loven.

 

1737: 169b

 

 

Lænsmanden Hans Hansen Waage fremckom for Retten og anviste en woxen Biørnehuud, som Peder Giere af Strandebarms Skibbrede haver skudt i afvigte Høst 1736, hvor fore Fogden betalte till Lænsmanden 2 Rdr:

 

Publiceret Lars Galtungs udstedde bøxelseddell paa 2 Løber 1 pd: 6 Mrk: Smør udj Thorsnes i Strandebarms Skibbrede beliggende  till Paal Andersøn, som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 11 Janvarij 1737.

 

Tørres Eeg hafver ved skrifttlig Stefning, under sin antagne Procurator Cramers haand indstefnt Lænsmanden for Qvindherretz Skibbrede  Søfren Richertsen Møchlebust  till dette Ting at anhøre vidner angaaende Kierlands indløsning, till et Tingsvidnes Erholdelse, med videre som Stefningen udviser, hvilcken læst blev  og er dateret d: 30 Janvarij Ao: 1737  saa Lydende.

  Søfren Richertsøn Møchlebust møtte for Retten og Sagde at denne Stefning er ham icke lovlig forkyndt  og paastod hand at widnerne icke maatte antages till forklaring, forinden at hand vorder lovlig kaldet og warslet eftter Loven.

  hvor paa Stefnevidnerne Aslack Møcklebust og Brynild Nielsen Schaarpen blev paaraabt  som fremstod for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning forckyndt i Søfren Rickertsen Møcklebustes huus {for} \udj/ hans 2de Sønner og Koenes paahør  og hand var icke Self hiemme, for mere end 14 dager siden,  lige saa dito Stefning for (vidne)rne forkyndt med Vngefehr 3de Ugers (varsell).

  (Tørres Jen)sen Eeg møtte for Retten og paastod (at de ind)stefnte vidner maatte Eedfæstes (og afhøre)s.

thj blev Eragtet.

Som Kaldz (Mendene e)rklærer at Lænsmanden Søfren Møckle(bust ick)un haver til dette Ting faaet (14 dagers v)arsell  eller nogle faae dager der (over?/under?, i) hvilcken henseende, siden

 

1737: 170

 

Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust er udj et andet, og uden Ting Lafvet boende  Saa kand de indstefnte vidner imod hans Protestation icke denne sinde till Edelig forklaring antages, forinden Citanten indretter Stefnemaalets forkyndelse eftter Lovens 1 Bogs 4 Capit: 8 art:

 

Restandsen for Strandebarms og Qvindherrets Skibbreder for 1736 blef for Retten oplæst  som beløber 32 rdr: 5 s:  hvilcken icke af Almuen blev modsagt men tilstaaet Rigtig at vere, og i dend henseende blev dend taget under Rettens forsegling.

 

Fogden tilspurte Lænsmanden og Almuen af Qvindherretz Skibbrede om nogen første bøxell paa Halsnøe Closters godz 1736,  hvor til de svarede Nej.  hvor om Fogden Tingsvidne blev meddelt.

 

Odelskats Mandtallet for Strandebarms og Qvindherretz Skibbreders Almue blef for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue ej modsagt, hvilcket blev taget under Rettens forsegling.

 

der eftter fremckom Tørres Eeg for Retten og begierede {det} det i Rettelagde Stefnemaall  som var dat: 30 Janvarij 1737  af Retten tillbage, hvilcket og paa forlangende blev ham till lefveret, hvilcket Laugrettet er vidne till.

 

Restandsen for Strandebaerms og Qvindherrets Skibreder paa dend 1te Termin for 1737 blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue ej modsagt Men tilstaaet Rigtig at vere  hvor fore dend af Retten blev taget under forsegling.

 

 

 

Ao: 1737  d: 8 og 9de Julij  blev holden Almindelig Sommer  Skatte og Sage Ting paa Gaarden Fiddie for Etnes og Fieldbergs Skibreders Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Lars Grønstad, Aslach Grindem, Anders Steine, Torgier Dynjebacken, Ole Jørgensen Thesdahl, Joen Faasse, Jens Tæsdahl, og udj Lars Lundes sted Erich Zachariesen Silde, med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.

 

1737: 170b

 

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning angaaende forbud paa fremmet Smaat Saltz Indførsell udj Dannemarch  dat: 29 Martij 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning anlangende hvorledes dend Norske Lovs 5te Bogs 2 Capt: 63 art: eftterdags skall forstaaes  dat: 31 Maij 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reglement om Sørge dragten, og hvad slags Klæder der til skall bæres, dat: 3 Maij 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Placat angaaende dend af Sl: og høyloflig Ihueckommelse ved Placat 1728  d: 1 Decembr:  at alle som tilforn formedelst Branden har maattet udfløtte fra Kiøbenhafn, nu der igien kand finde behøvende huus Rum og Leyhed!! (Leylighed), er det deris Mai:ts Vilje at Consumptions  Familie og folckeskats frihed fra dette indeverende aars begyndelse  aldelis for dennem skall vere ophævet med videre etc:  dat: 27 Maij 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning hvorledes med de fra Dantzig, Kønigsberg og de der omckring liggende hafne  Dat: 13 Maij 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Reschript til høy Velbaarne Hr: Admiralen angaaende dend grasserende Sygdom i Konigsberg og de deromckringliggende hafner  dat: 13 Maij 1737.

 

Publiceret høy Welbaarne Hr: Admiralens ordre om Eege Lig Kister icke at maa bruges, under de eftter Forordningen af d: 30 Novembr: 1717 dicterede Mulct  dat: 17 April 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Bestalning til Cancellie Raad Bager at vere Laugmand over Bergens Stiftt  og er dat: 22 Febrj: 1732.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Haagensen Bierchenes Eide  udj Wache 10 Mrk: Sm:  som er udlagt i huuse aaboden  dat: d: 3 Junij 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Ole Ols: Steensland  som Eiede udj Gaarden Søre Berje 9 Mrk: Sm:  som Sønnen Ole Olsen arvelig er tilfalden eftter Skiftte brev dat: 5 og 5 Junij 1737.

 

Publiceret Johannes Sioes udstedde Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Smør udj Gaarden Lille Gierevig udj Fieldbergs Skibbrede  till Johannes (.…)gesen  som der for haver betalt 90 Rdr:  dat: 19 Martij 1736.

 

Fallentin Noreim fremckom for Retten  eller paa hans Vegne Vegne!! Aamund Colbentzhoug  og opbød Myndtlingen Eelj Gudmundsdatters Arfvelod udj Løsøre 89 Rdr: 1 ½ s:  med Rente 9 Rdr:  tilsam/m/en 98 Rdr: 1 ½ s:  om nogen wille dennem antage mod sicker underpandt og Rendters svarelse, og som ingen anmeldte sig dennem paa Rente at ville antage, saa blev dito Penge af mig forseiglet, og Aamund Colbendzhoug tilbage leveret.

 

1737: 171

 

 

Niels Thoersen Røen fremckom for Retten og opbød sin Myndtling Pofvell Ericksens Sl: Fader og Sl: Moder arfv 11 Rdr: 4 Mrk: 2 s:  om nogen ville {at} antage dennem mod Renters svarelse, og som ingen anmeldte sig, saa blev Pengerne af Sorenskrifveren forseiglet og formynderen Niels Røen igien leveret.

 

Publiceret Encken Magdela  Sl: Tollef Skieldals eftterlefverske   Niels Løevigen, Erick NoerEim, Alval Siurs: Hamre og Aasmund Huuse  Selger og Skiøder 2 pd: Smør udj Bierchenes til Siur Olsen  som der for har betalt 40 Rdr:  dat: 5 Martij 1737.

 

Knud Frøndsdahl af Fieldbergs Skibbrede hafver atter udj forrige indstefnte Sag, indstefnt Johannes Espelandz huustrue at lide Dom, eftter de vidners forklaring som paa Høstetinget ere afhørte.

  Contraparten Johannes Espeland med huustrue møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, og Sagde ellers at hafve till dette Ting \Contra/ indstefnt Knud Frønsdahl at anhøre beskickelse Mendene Eelias Wieland og Halfvor Fafnebøe, deris ædelig udsagn og forklaring, hvad Knud Frønsdahl  da hand kom til eller i Johannes Espelandz huus, Sagde till Johannes Espeland og huustrue, afvigte Høst, og Eskede Anna Espelandz svar og tilstaaelse, om de ord hun skulle have talt till Knud Frønsdals tienere;

  Knud Frønsdahll møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell, at anhøre vidnernis udsagn.

  Johannes Espeland paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Widnet Halfvor Fafnebøe paa tilspørgelse af Johannes Espeland, under forrige Eedz afleggelse, hvad ord Knud Frønsdal taelede till Anna Espeland, hvor paa vidnet svarede og forklarede at hand hørte at Knud Frønsdall sagde til Anna Espeland, jae  naar du kommer for Børn og u-mage, saa taeler du saa meget at der kommer icke mere paa, hvilcket hand forklarede saa i Sandhed at vere, og ej ved icke heller kand Erindre sig mere at vere Passeret, {hv} end hand nu og forhen haver paa afvigte Høsteting forklaret.

  det andet vidne Eelias Vieland forklarede hand icke Erindrer mere at vere Passeret, end hand paa afvigte Høsteting under hans Eed forklaret er,  hvor om de begge endnu ydermere Erbød sig at aflegge Nye Eed  om maatte forlanges.

 

1737: 171b

 

  Contraparten Johannes Espeland paastod at de indstefnte vidner maa aflegge sin Eed at de forbemelte tid og Sted  4 Uger for afvigte Høsteting, icke hørte at Knud Frønsdahl talede till Anna Espeland, noget u-Anstændigt, i nogen maade, imedens de vare oververende i Stuen og hørte, at de taelede med hin anden.   hvor paa forbenefnte beskickelse Mænd aflagde sin Eed eftter Loven, at de forbenefnte tid icke hørte at Knud Frønsdahl, tilltaelede Anna Espeland et u-finlig ord.

  hvor eftter Citanten var Dom udj Sagen paastaaende.

og blev da saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Fire Uger for afvigte Høsteting 1736 tager Knud Frønsdahl beskickelse Mendene Eelias Wieland og Halfvor Fafnebøe med sig, og tilspørger Anna Espeland, om hun ville tilstaae de ord hun har talt om Citanten for hans Tienere, hvor paa hun Svarer, at hun indtet om ham har talt, Men Sagde at Citanten har lagt ondt i hindes Mand mod hinde  og at Citanten har nu saa lenge tygget paa hindes følje, at hand har dend nu i sig, hvor om beskickckelse Mendene haver deris Eedelige forklaring aflagt, som acten udviiser.   hvor imod Johannes Espeland till dette Ting haver indstefnt{e} dito beskickelse vidner {till det} at bære vidne om hvad u-anstændige ord Knud Frønsdahl maatte samme tid have talt til Contrapartens huustrue, hvor paa de under Sahlighedz Eed haver forklaret og vundet at forben:te tid og sted hørte de icke at Knud Frønsdal tilsagde Anna Espeland et u-fiinlig ord, som hinde kunde vere til fornermelse.   da eftter Saadan Sagens beskaffenhed, tilfindes Anna Espeland for sine u-beviislige beskyldninger og u-beqvems (ord) imod Citanten at bøde till deris Mai:ts 4 Rdr:   (og) dis uden bør hindes u-bevislige beskyldninger imod Citanten, samt imod Lænsmanden Niels Lunde vere død og magtesløs og ey at komme den/n/em \til/ mindste forckleinelse paa Gode Nafn og Røgte   saa og tilfindes Anna Espeland at betale udj Processens omckostning til Citanten med 2 Rdr:  alt forskrefne at ud Reede under Namb og Vurdering udj hindes Boe 15 dager eftter denne Doms lovlig forkyndelse.

 

1737: 172

 

 

Publiceret Ole Nielsen Strømøens udstede Skiøde paa hans odels Redt till Siovangen  skyldende ½ Løb Smør og 1 giedskind, till sin halfsødsters Mand Knud Nielsen Sioevangen, paa dend maade at Ole Nielsens fader Niels Olsen Sioevangen skall beboe sin brugende part till sin dødedag  dat: 30 April 1737.

 

Johannes Killesvig haver till dette Ting ladet indstefne Svend og Eelias Vacke for de haver nedslaget hans Skifttes Gaer, og hugget i hans Skoug.

  Svend og Eelias Vacka møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Citanten Sagde at hand havde ved Lænsmand og Mænd ladet besigtige skougehugsten, som og at gieres garen er nedslagen, og der paa begierede og paastod Dom.

thj blev Eragtet.

Citanten beviiser icke at hannem ved dend af Contraparterne \øvede/ skoughugst, er tilføyet nogen skade, eller afgang, ej heller om det er hans Markegrændser hvor om tvistes at vere hugget, till med er dette en Sag som beroer paa siun og grandskning, og icke i dend henseende af denne Sags Samenheng kand ordelis, Men saa fremt Citanten befinder sig beføyet dette sit søgemaall videre at paa ancke, saa henvises hand at in Caminere Sagen, till aaestæden, hvor eftter skall kiendes og dømmes, lov forsvarlig.

 

Johannes Tesdahl hafver atter til dette Ting ladet indstefne Robbert WasEnden till Doms Lidelse, og indstefnt Robbertes huustrue at aflegge sit viednisbyrd udj Sagen, saa og indstefnt Rubbert WasEnden till dette Ting at anhøre hindes udsagn;

  Rubbert VasEnden og hans huustrue blev paaraabt, og møtte Manden  men icke Koenen  i henseende til hindes alderdom og Svaghed, hun icke kand gaae till tinge.

  Rubbert VasEnden møtte og vedstod at hand og hans huustrue er lovlig Stefnt, men hans huustrue er gammell og Svag og icke kand gaae till Tinge.

  Citanten

 

1737: 173b!! (172b)

 

Johannes Tæsdahl Sagde hand icke er god for at Stefne lengere paa Sagen, og ellers Eragtede u-nødig at lade føre hindes vidne, men paastod Dom eftter de vidners udsagne som allerreede ført er,

hvor fore udj Sagen saaledes for Retten blev Kiendt  Dømt og afsagt.

Citanten Johannes Tesdahl tillige med vidnet Ole Tæsdahl, i fastens tider 1736  og Spurde Rubbert VasEnden om hand ville tilstaae de Ord hand haver Sagt, hvor hand svarede  icke kand holde for ørene, {at} hand joe hafver hørt Sladder og vask,   Hans Skiedzvold forklarer at forleden Vindter 1735 gick med Rubbert till Kirken og spurdte om vidnet var talsmand for Pofvell Hougen, og sagde  kunde hand icke finde nogen anden end disse Hallelandz horer, hvor om vidnerne Ole Tæsdall og Hans Skiedz Vold haver aflagt hver for sig sin Eedelig forklaring,   da som her icke bevises at {Citanten} Rubbert VasEnden haver nafngifvet Citanten for noget u-anstændigt, saa blifver Rubbert VasEnden, for Citantens tiltale frifunden, og bør icke dette u-bevislige bøigde Røgte komme Citanten till mindste Nackdel eller forkleinelse i nogen maade, men vere død og magtesløs,   og Processens omckostninger paa begge sider ophæfves.

 

Welærværdig Hr: Pastor Althand hafver till dette Ting ladet indstefne Johannes Tæsdahl, fordj hand nest afvigte 3die Pindse dag  da hand gick till Skriftte, eftter at Præsten haver skrifttet ham, gick fra Skrifttestoelen uden absolution eller Præstens haandz paaleggelse  hvor om Præsten haver indstefnt vidner Niels Ryg og Aamund Silde, og Johannes Tæsdahl at paahøre vidnernis udsagn

 

1737: 173

 

disangaaende, alleene till et Tingsvidnis Erholdelse.

  Johannes Tæsdahl møtte for Retten og vedstod at vere Stefnt til dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell.

  Eftter meere mellemtale blev Præsten og Johannes Tæsdahl forEenet, og bad Præsten om forladelse, hvor med denne Sag er forEenet og sluttet.

 

Johannes Støele hafver 4de dag Pindsetider slaget 5 Ulfunger i hiell, hvilcke 5 Ulfunger felder hand ved Søfren Colbendtsen loed anviise for Retten, hvor fore Fogden betalte 3 Mrk: for støcket  som er in allis 2 rdr: 3 Mrk:

 

Restandsen for Etnes Skibbrede  Leenetz godz  blev for Retten oplæst og ej af dend tilstede verende Almue modsagt  som beløber 486 Rdr: 5 Mrk: 7 s:    Restandsen paa Halsnøe Closter godz 92 rdr: 1 Mrk: 14 s:    Lige saa blev Restandsen for Fieldbergs Skibbrede oplæst, og ej af dend tilstæde verende Almue modsagt, som beløber paa Leenetz Godz 367 Rdr: 1 Mrk: 13 s:    og paa Halsnøe Closter godz 152 Rdr: 5 Mrk: 8 s:    Restandsen for 1736 for Etnes Skibrede blev oplæst og af ingen modsagt,    Ligesaa Restandsen for Fieldbergs Skibrede for 1736 blev for Retten oplæst   og der eftter med de øfrige Restandser taget under Rettens forseigling.

 

 

 

Ao: 1737  d: 29 og 30 Julij  blev holden Almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa Gaarden Øfre Waage for Strandebarms og Qvindherretz Skibreders Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Isack Stephensen Hombn, Hans Rasmusen Brue, Niels Taarbiørnsen Ohma, Hans Brynildsen ibid:  Knud Torgiersen Brue, Samson Johansen Store Faasse, Lars Indresen Engedahlen og Jacob Nielsen Røen  med fleere Almue af begge Skibreder som Tinget Søgte.

 

Publiceret Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste Forordninger, og høye øfrighedz ordres og Foranstaltninger, som paa forrige ting er anført.

 

1737: 172b!! (173b)

 

 

Publiceret Hr: Ole Gierdrum, som beskicket formynder for Ole Broese, hans Arfvemidlers opbydelse, at ville samme Capital, til Vedkommende som Penge maatte have nødig paa Rendte at beckomme  ville hand samme udlaaene, imod Sufficent Pandt og Rendters svarelse  dat: 27 Julij 1737.

 

Publiceret Provsten Hr: Wilhelm Frimands udstede Skiøde paa ½ Løb Smør udj gaarden Phile med bøxell,  udj Nedre Rørvigen ½ Løb Smør  ½ huud med bøxell   udj gaarden Bache ½ Løb Smør   og udj Store Omvigen ¼ Løb Smør  4 ½ Mrk: Sm: med bøxell  til sin Svoger Mathias Dahl  som der for haver betalt 155 Rdr: 12 Skilling  dat: 27 Junij 1737.

 

Publiceret Elisabet Pedersdatter Holdhuusses udstedde Skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Smør udj Store Linge udj Strandebarms Skibrede beliggende  till sin Søn Jaen Hansen  som der for haver betalt 115 Rdr:  dat: 10 Maij 1737.

 

Publiceret Rasmus Hansen Store Linge, og Jan Hansen Holdhuuses til hin anden udstedde Mageskifttebrev, saa at Rasmus Hansen Mageskiftter 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: udj Holdhuus til Jan Hansen  og betalt ham Penge 17 Rdr: 5 Mrk: 5 s:   hvor imod Jan Hansen Mageskiftter 1 Løb 2 pund Sm: udj Store Linge till Rasmus Hansen, som for odels Retten tillige haver beckommet 48 Rdr:  dat: 18 Maij 1737.

 

Publiceret,  Pofvell Andersen, Selger og Skiøder 10 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Hafneraas,   Gitle Knudsen Oustefiord selger og Skiøder 6 4/5 Mrk: Sm: till Od Ericksen  som der for har betalt 43 Rdr: 1 Mrk: 8 s:  og som hand self med sin huustrue er Eiende ½ Løb 4/5 Mrk: Sm:  saa er hand nu udj alt Eiende 2 pd: 6 Mrk: Sm: med bøxell og herlighed udj gaarden Hafneraas  dat: 12 Martij 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Svercke Torchelsen, hvor Jordegodset udj Røsaas   4 Mrk: Sm: er udlagt paa Isack Torkelsen   og 4 ¼ Mrk: Sm: paa Engell Torkelsen   2 5/8 Mrk: Sm: udj gaarden Refne  dat: 6 Junij 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Siur Zackariesen Øye, hvor Joen Joensen Giere tilfalt udj arv 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj gaarden Øye,   og Peder Johansen arvede 1 pd: 1 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Mit Børseim  dat: 29 Maij 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter dend Sl: Qvinde Barbroe Larsdatter Røsseland, hvor Enckemanden Johannes Bertelsen er tilfalden udj Gaarden Røsseland 2 pd: 22 1/8 Mrk: Sm:   og Sønnen Hermand er udj Gaarden Røsseland

 

1737: 174

 

Arfvelig tilfalden 2 pd: 21 Mrk: Sm:   samt Martha Johansdatter tilfalden 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Rødsteen   og Britha Johansdatter tilfalden 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Rødsteen for 13 rdr: 3 Mrk:  dat: 3 og 4 Julij 1737.

 

Hemming Gabrielsen Sundevigen fremckom for Retten og lyesede Paa Eegne og sine Børns Vegne sin Odels og Pengemangels Lysnings Redt till 2 pd: 6 Mrk: Smør udj Gaarden Netland, som hand siger er hans Sande odell  som hand sagde til sig og sine børn at ville indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.

 

Publiceret Laugmand Knagenhielms udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm: og 1 huud udj Gaarden Schaale i Qvindherretz Skibbrede beliggende  til Christen Knudsen  dat: 6 Maij 1733.

 

Publiceret Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm:  1 huud udj Gaarden Schaale till Godtschalck Tørresen  som bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Publiceret Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelseddel paa 1 ½ Løb Sm:  1 ½ huud udj Gaarden Schaale till Petter Pettersen, som bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 15 Sept: 1736.

 

Publiceret Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelsedel paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: og 1 ¼ huud udj Gaarden Schaale till Joen Ericksen  dat: 11 Octobr: 1734.

 

Publiceret Justitz Raad Knagenhielms udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Sm:  1 huud udj Schaale till Salomon Christophersen  dat: 6 Octobr: 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Godtschalck Tørresen Schaale, till Doms Lidelse for fortiilig Sammenleye med sin huustrue;

  Godtschalck Tørresen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell,

  Fogden Heyberg i Rettelagde Provsten Hr: Wilhelm Frimandz attest  som melder at Godtschalck Tørresen Schaale blev fæst 1te Pindse dag 1736  Copuleret d: 17 Junij 1736  og hans Barn døbt d: 19 Septembr: 1736.   hvor eftter Fogden var paastaaende Dom over dend indstefnte eftter Loven.

  Godtschalck Tørresen Schaale møtte for Retten og Sagde hand hafver betalt sine æcteskabs bøder till sin Jorddraats Fuldmægtig

 

1737: 174b

 

og der fore paastod for bøderne at blive frifunden,

  Fogden Replicerede, hand icke haver givet Godtskalck Tørresen[s] Jorddraats Fuldmægtig nogen ordre at oppeberge hans bøder, og ellers var Dom paastaaende.

Thj blev saaledes Kiendt  Dømt og afsagt.

Endskiøndt Godtschalch Tørresen eftter Sigende haver betalt æcteskabs bøderne till sin Jorddraats Fuldmægtig, da er det noget som hannem icke dennesinde kand befrie hannem at svare, men her med tilfindes at betale sine æcteskabs bøder eftter Lovens pag: 965 art: 1. med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: till Fogden Heyberg, under Namb og Excecution udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse,  og i det øfrige haver Godtschalch Tørresen, de af ham forhen betalte Penge, hos Vedkommende at indsøge, saa fremt hand det nødig Eragtet.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet Indstefne Christen Knudsen Volden till Doms Lidelse for fortiilig sammenleye med sin huustrue.

  Christen Knudsen blev paaraabt men mødte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Giert Hansen Naeterstad og Johannes Olsen ibid: hiemlede ved Eed eftter Loven at have Christen Knudsen till dette Ting indstefnt med 5 Ugers Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg Producerede Provstens attest  som melder at Christen Knudsen blev fæst d: 26 Decembr: 1734. Copuleret d: 6 Janvarij 1735  og hans barn døbt d: 27 Julij 1735.  hvor eftter Fogden Heyberg for dend indstefnte var Lavdag paastaaende.

Eragtet.

Siden Christen Knudsen till dette Ting haver faaet lovlig Kald og Varsell  saa forelegges hannem till neste Ting at møde og svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Mallene Knudsdatter Volden for begangne Leyermaall med Soldat Johannes Olsen Hielmeland, som iligemaade til Veder-

 

1737: 175

 

mæele er indstefnt  \tillige med hindes formynder Christen Knudsen/  till at lide Dom till sine Leyermaals bøders betalling.

  Mallene Knudsdatter blev paaraabt men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Giert Hansen Naeterstad og Johannes Olsen ibid: \hiemlede ved Eed eftter Loven at/ have{r} till dette Ting indstefnt Malene Knudsdatter, Johannes Hielmeland og hindes Broder Christen Knudsen Volden med 5 Ugers Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg war Dom over dend indstefnte paastaaende.

Thj blev Saaledes Kiendt  Dømt og Afsagt.

Som Mallene Knudsdatter 2de gange lovlig haver veret Sigtet og Saggifvet for hindes begangne Leyermaall og Barne Aufling  og End nu icke møder, Saa kand med Sagen icke fleere udsettelser tilstedes  Men Mallene Knudsdatter for sit begangne Leyermaall med Soldatt Johannes Hielmeland, tillfindes eftter Lovens pag: 965 art: 1 at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr:  som Broderen Christen Knudsen Skaale tilfindes at ud Reede af hindes Arfvelod eller Arfvemidler under Namb og Excecution 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse

 

Thoer Stufveland {fr} hafver skudt en Biørn for 4re Uger siden udj Qvindherrets Skibbrede, hvis feld eller Biørnehuud hand her for Retten lod anviise ved Giert Naeterstad, hvor fore Fogden betalte ham 2 Rdr: for Retten.

 

Tørres Jensen Eeg hafver ved skrifttlig Stefning till dette Ting ladet indstefne Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust at anhøre Een deell vidner, angaaende en Odels prætention Citanten paa sine børns vegne formerer paa Gaarden Kierland  som Læns-

 

1737: 175b

 

manden Søfren Rickertsen er Eiende, alleene till et Tingsvidnis Erholdelse, som dito udtagne Stefnemaall dat: 25 Junij 1737 vidløfttigere forcklarer, og er saaledes Lydende.

  Stefnevidnerne Biørne Olsen Døsseland og Knud Samsonsøn Døsseland af Qvindherretz Skibbrede, hiemlede ved Eed eftter Lofven at hafve denne Stefning forkyndt for alle de Persohner udj Stefningen ere Mentionerede og {Stefnte} Nefnte for deris {b} og Eenhver deris boepæell till dette Ting med 5 ugers warsell.

  Tørres Jensen Eeg møtte for Retten og pastod!! (paastod) at de indstefnte beskickckelse vidner maatte Eedfæstes og afhørris

  Lænsmanden Søfren Rickertsen Møcklebust møtte for Retten og Sagde hand icke var hiemme da hand blef Stefnt;   hvor paa Stefnevidnerne for Retten forklarede, at dagen som de forkyndte denne Stefning for Lænsmanden Søfren Møcklebustes boepæll  talte de med Sønnen  eller Lænsmandens Søn, som Sagde at hans fader var icke hiemme men i brøllup paa en gaard kaldes Steenslet, ½ fiering veis fra Lænsmandens Boepæell.

  af de øfrige indstefnte møtte Giert Kierrevigen og Lars Nedre Vaage;  de øfrige indstefnte møtte icke.

  Hvor eftter Edens forklaring af Lovbogen for Retten blev oplæst for beskickelses vidnerne og formaenet at vogte sig for MeenEed.

  Hvor paa beskickckelse Mendene \Abel Helvigen og Peder Larsen Kierland/ under aflagde Eed eftter Loven forklarede, at dend beskickelse som Stefningen ommelder, oplæste de for gamle Pofvell Samsonsen Kierland og huustrue  og tilspurde om de ville paataele odels Retten till Kierland, hvor til de svarede Ney, men sagde at hand haver tilladet sin Søn at taele der paa, og lige saa gaf ham penge at hand skulle lyese sin Pengemangell, men Pofvel Samsonsøn skref ej under beskickelsen, ej heller Samson Pofvelsen, og i dend henseende haver beskickckelse Mendene tegnet Samson Pofvelsens svar paa beskickelsen eftter

 

1737: 176

 

dendz udviis,  og ellers forklarede beskickckelse Mendene at dend gamle Pofvell Samsonsøn Sagde hand tviflede for at Sønnen Samson Pofvelsøn kunde indløese, dend, hvor fore hand \lod/ Sønnen lyese sin odels og Pengemangels Lyesnings Redt, paa det at om Samson Pofvelsen icke kunde indløese gaarden, at dend Lyesning kunde da komme de øfrige odels berettigede till hielp.

  Ellers Sagde Tørres Eeg hand holdte u-nødig at lade dend ommelte beskickckelse udj {dette} \denne/ Tingsvidne \Act/ indrage.

  hvor eftter beskickelse Mende!! (Mendene) iligemaade forklarede at Hans Pofvelse!! (Pofvelsen) paa tilspørgelse svarede  Gud give hand var god for at beholde det hand haver  og giver gierne sin odels Redt, om hand haver endten meget eller lidet der udj, till Tørres Eeg, saa og sagde at Christian Pofvelsen Svarede paa tilspørgelse, Gud gifve hand var god for at Stræfve for dend Gaard hand haver, og dend Redt som hand haver til gaarden, ofvergifver hand gierne till Tørres Eeg  som er 1 Løb 2 pd: 12 Mrk: Smør i Kierland.

  Tørres Eeg tilspurde beskickelse Menden om de ere icke vitterlige at Pofvell Samsonsøn Kierland, og Else Samsdatter!! (Samsonsdatter), ere kiødelige Sødskende, hvor till de svarede joe, at de ere kiødelige Sødskende  og at Else Samsonsdatter er kiødelig Moder till Tørres Eegs Sl: huustrue Anna Andersdatter, som haver eftterladet sig 4 Børn, Nafnlig Else, Sirj, Johanna og Karj Tørresdøttre.   Tørres Eeg Sagde ej at have meere at tilspørge beskickelse vidnerne, end nu allerrede forklaret er, og der nest var paastaaende, at om {som} \hvad/ nu for Retten er Passeret er  maatte hannem et lovskickcket Tingsvidne meddeelis  som blev bevilget.

 

1737: 176b

 

 

Restandsen for Strandebarms Skibbrede paa 1te og 2den Termin blev lydelig for Retten oplæst  og beløber 179 Rdr: 3 Mrk: 11 s:   samt Restandsen for Qvindherretz Skibbrede  som og lydelig for Retten blev oplæst  og beløber 312 Rdr: 1 s:  hvilcke begge  siden de befandtes Rigtige  blev taget under Rettens forseigling.

 

 

 

Ao: 1737  d: 1 og 2 Augustij  blef holden Almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa Gaarden Haavigen for Strandvig og Ous Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heybergs Fuldmægtig Mons:r Jens Weinwich, med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Ole Skiøersand, Lars ibid:  Johannes Refne, Haldoer Haavigen, Johannes Dallan, Ole Joensen Foor, og Joen Haaevigen og Hans Oustestad, med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres {fra} lige som paa forrige Tinge.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Bestalnings Bref, for Cancellie Raad Johan Bager at ver!! (vere) Laugmand over Bergens Stiftt  dat: 22 Febrj: 1732.

 

Publiceret Hr: Ole Gierdrums opbydelse, Nemblig hans Myndtling Ole Broeses Arfve Capital  om nogen ville have dem paa Rendte mod 5 proCto:  dat: 27 Julij 1737.

 

Publiceret Peder Hansen Tysses udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Smør og ½ huud udj gaarden Hoop till Gidtle Olsen  som der af bøxelen med 7 rdr: 3 Mrk: har betalt  dat: 22 Maij 1737.

 

Publiceret Jacob Hansen Giøens Skiøde og Transport paa hans forældres aaesæde Rædt [i] gaarden Giøen udj Strandvigs Skibbrede beliggende  till sin Broder Engel Hansen  som for aaesæde Retten har betalt ham 50 Rdr:  og dat: 8 April 1737.

 

Publiceret Elisabeth Holdhuuses udstedde Skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Holdhuus udj Strandvigs Skibbrede beliggende  til sin Søn Rasmus Hansen  som der for haver betalt 54 Rdr:  og er dat: ?? Maij 1737.

 

1737: 177

 

 

Publiceret Encke Marta Christophersdatter  afgangne Peder Joensen Berges eftterlefverske, Eefven Nielsen Leqven, Peder Nielsen Lunde og Lars Joensen Rottingen (Røttingen)  deris udstedde Skiøde paa 18 Mrk: Smør udj Gaarden Søre Strønnen udj Ous Skibbrede beliggende  till Peder Olsen Brems  som der for haver betalt 27 Rdr:  dat: 9 Novembr: 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Britha Olsdatter Refne i Strandvigs Skibbrede, og er gaarden Refne skyldende 1 Løb 1 pd: 21 Mrk: Smør, hvor udj Enckemanden Ole Pedersen er udlagt 24 Rdr: 4 Mrk: 1 s:   og Resten i gaarden er er!! udlagt till Creditorer og Arfvinger  dat: 26 og 27 Martij 1737.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Joen Olsen Høyseter og Anna Andersdatter Øfsta, som ere kiødelige Sødskende børn, begge af Ous Præstegield og Skibbreede, som med hin anden haver begaaet Leyermaall og auflet barn tilsamen  till Doms Lidelse eftter Lofven.

  Joen Olsen Høyseter og Anna Andersdatter møtte begge Persohnlig for Retten, og wedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.

  Joen Olsen Høyseter paa tilspørgelse tilstod at vere fader till det barn som Anna Andersdatter hafver auflet for 5 uger siden,  iligemaade tilstod hand at hans fader Ole Hougnesen, er kiødelig Broder till Pigen Anna Andersdatters Moder  Nafnlig Gurj Hougnesdatter.

  Pigen Anna Andersdatter tilstod iligemaade at hun hafver auflet barn med fornefnte Persohn Joen Olsen Høysæter  som er hindes kiødelig Sødskende barn, og kom i Barselseng med en Søn for Vngefehr 5 uger siden, hvilcken {eftter} 3de uger eftter fødselen bortdøde.

  begge disse Persohner forklarede ej at vere mindste formue Eiende, uden de Klæder de gaaer og Staaer udj,  hvilcket den

 

1737: 177b

 

Samtlige Almue, bevidnede, at det saaledes i Sandhed forholder sig at de indtet er Eiende.

  Mons:r Wenwich paastod at disse 2de Unge Persohner  Joen Olsen Høysæter  som er 17 aar gammell  og Qvinde Mennisket Anna Andersdatter Øfsta  19 aar gammell  der eftter Eegen tilstaaelse og eftter Almuens Vidnis byrd ere kiødelige Sødskende børn, at de for deris begangne Leyermaall og barne Aufling bør straffes eftter Lofvens Pag: 971 art: 13de:

Thj blev Saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Joen Olsen Høysæter og Anna Andersdatter Øfsta, der eftter Eegen tilstaaelse ere kiødelige Sødskende børn og haver med hin anden begaaet Leyermaall og barne Aufling,  i henseende till saadan \deris/ begangne blodskams forargelse, Tilfindes Joen Olsen Høysæter at henreise till Schrofvens fiskevær udj Saltens Fogderie udj Nordlandz Ambt, der udj 3de aar at forblifve;  Saa og tilfindes qvinde Mennisket Anna Andersdatter Øfstae, at forblifve udj 3de aar paa fiskeleyen udj Hitterens fiskevær og Præstegield i Stoere Foesens Fogderie i Trundhiems Ambt.  i ligemaade tilfindes Joen Olsen Høysæter at bøde eftter yderste formue 4 Rdr:   Saa og qvinde Mennisket Anna Andersdatter tilfindes eftter yderste formue at bøde 2 Rdr:  hvilcket \alt/ forskrefne de begge tilfindes at eftterkomme {eftter} og udrede eftter Lovens 6 Bogs 13 Capt: 13de art:  under Namb og Excecution eftter Loven 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Engell Engelsen øfre Boelstad, hafver til dette Ting ladet indstefne sin Broder Giedtle Engelsen Boelstad for øfvede Slagsmaall imod Citanten, saa og at paahøre vidnet  Tienistepigen Marj Christiansdatter  og der eftter at lide Dom eftter Loven.

  Giedtle Engelsen øfre Boelstad blev paaraabt men møtte icke, lige saa Marj Chri-

 

1737: 178

 

stiansdatter, men ingen af dennem møtte   hvor paa Stefnevidnerne Joen Torgildsen Eide og Hans Knudsen Nerhofde hiemlede ved Eed eftter Loven, at have Gitle øfre Boelstad till dette Ting indstefnt med meere end 14 dagers Varsel.

  Engell Engelsen øfre Boelstad paastod Lavdag till neste Ting for dend indstefnte.

Eragtet.

eftterdj Gitle Engelsen øfre Boelstad, er lovlig Stefnt  saa forelegges hand til neste ting at møde og svare til Sagen,  till samme tid \og sted/ forelegges vidnet Marj Christiansdatter at møde og aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.   Pag: 276.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Martha Haldorsdatter for begangne Leyermaall med Soldatt under obriste Lieutenent Segelkees Compagnie, Samson Engelsen Brathuus, som og er Stefnt till Vedermæele udj Sagen, og som disse 2de indstefnte Persohner er udj 2det og 3die Leed beslægtiget, saa er qvindemennisket indstefnt till Doms Lidelse eftter Loven.

  Soldatt Samson Engelsen Brathuus, tillige med qvinde Mennisket Martha Haldorsdatter, møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.

  Soldatt Samson Engelsen Sagde hand kand icke fragaae hand joe har haftt legemlig omgiengelse med hinde, men hand ved icke om hand er hindis Barnefader, siden hun endnu icke er gaaet i Barselseng; og forklarede at hand er i 3die Led til hinde, og hun  qvinde Mennisket  i Andet Leed till hannem beslægtiget   Saa at Samson Engelsens Moder Moder Marithe Torkelsdatter var kiødelig Sødster til dette qvinde Menniskes Martha Haldoersdatters Fader Haldoer Torkelsen, saa at disse 2de Persohner  Soldatt Samson Engelsen Brathuus og Martha Haldors-

 

1737: 178b

 

datter, der med hin anden haver begaaet Leyermaall, ere udj 2det og 3die Liige Leed, hin anden beslægtigede.

  Qvinde Mennisket Martha Haldoersdatter møtte for Retten og tilstod at vere frugtsommelig  og at Soldatt Samson Engelsen er hindes Rette Barnefader, og vendter sig i Barselseng om Michaelj tider førstckommende, som og tilstod at vere til hannem udj 2det og 3die Leed beslægtiget, som forhen forklaret er;  forklarede ellers at hun hafver udstaaet Kirkens dischiplin.

  Fogdens Fuldmægtig Mons:r Wenwich var Dom udj Sagen paastaaende.

Eragtet.

Eftterdj Soldatt Samson Engelsen beraaber sig paa hand ej kand vide om hand er Barnefader till Martha Haldorsdatters Barn som hun gaar frugtsommelig og vendter sig i Barselseng med till Michaelj tider førstckommende, Saa Eragtes Sagen i dend henseende udsadt till Høstetinget førstckommende, da Dom udj Sagen skall blive afsagt.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Britha Haagensdatter Bouge, for begangne Leyermaall med Soldatt Elling Ellingsen Hatletvet, som og till Vedermæle er indstefnt, og at hun skall lide Dom eftter Loven.

  Stefnevidnerne Haldoer Haaevig og Johannes Refne hiemlede ved Eed eftter Loven at have Britha Haagensdatter Bouge og Soldat Elling Ellingsen indstefnt till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell,

  Britha Haagensdatter og Soldatt Elling Ellingsen blev paaraabt men møtte

 

1737: 179

 

icke  ej heller nogen paa deris Vegne till Sagen at Svare.

Eragtet.

Britha Haagensdatter  som er bevist at vere loflig Stefnt, forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, iligemaade forelegges Soldatt Elling Ellingsen til samme tid og sted at møde till wermæele!! (wedermæele) udj Sagen.

 

Taarbiørn Riisa hafver till dette Ting ladet indstefne Pofvell Kiilen, for hand skall have Mærket en Koe, som Citanten er tilhørende, og var paa Leye hos Citantens Moder Sirj Larsdatter  boende paa huusmandz Pladset under Hilleren  5 uger for Juell 1736, saa og indstefnt at paahøre Vidner Peder Rænnisvigen, Anna Endrisdatter, Anders Kiilen og hans Qvinde Ragna Brynildzdatter, {dis} deris udsagn og Edelig forklaring angaaende dend foromrørte Koes Merkning med videre  og der eftter at lide Dom eftter Loven, som og at Erstatte Sagens forvoldende omckostning.

  Pofvell Kiilen blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Jaen Torgildsen Eide og Hans Knudsen Nerhofde hiemlede ved Eed eftter Lofven at have Pofvell Kiilen indstefnt  som og at paahøre de indstefnte vidners udsagn, till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  Taarbiørn Riisa møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner, saa mange som møder, maatte Eedfæstes og afhøres.

  hvor da ingen fleere af de indstefnte vidner møtte end Peder Rænnes Vigen, og eftter at hand forud blef formaenet at vogte sig for MeenEed, og Edens forklaring for hannem af Lovbogen blev oplæst, eftter aflagde Eed vandt og forklarede, at afvig-

 

1737: 179b

 

vigte!! høst 5 uger \for/ Juell 1736, var Pofvell Kiilen hos Encken Sirj Larsdatter  boende paa huusmandz Pladset Hilleren, da Encken icke, men hindes datter Anna Indresdatter var hiemme, da Pofvell Kiilen Raabte vidnet til sig at ville taele med vidnet, og da vidnet kom der hen, bad hand vidnet gaae hen og tage en af Kiørne, som hand sagde at ville merke paa Kirkens vegne, hvor till vidnet svarede Nej og ville icke tage Koen,  gick saa Pofvell Kiilen self hen paa Marken og tog Koen, og bad vidnet ville holde Koen {og}  hand skulle self svare der till, og som vidnet holdt Koen i det ene Horn, da Merkede Pofvell Kiilen Koen og skaer begge ørene af Koen;  Eellers  førend hand Merkede Koen  talte Pofvell Kiilen till datteren og sagde hand ville hafve sin Grundeleye for huusmandz Pladset som hindes Moder bruger, hvor paa datteren lefverede ham Rettigheden 4 Mrk:  hvor af hand tog 1 Mrk: af, som hand sagde skulle vere for brød og wiin for Moderen og datteren, og som datteren wille icke tilstaae ham desse 16 s:  kastede hand Pengerne fra sig i Marken, da gick hand der eftter hen og Merkede Koen som forhen forklaret er, og ellers blev ham Sagt at Koen var icke Encken, men hindes Søn Taarbiørn Riisa tilhørende.  Videre Sagde vidnet icke hafve at forklare.

  de øfrige vidner blev paaraabt men møtte icke;

Thj blev Eragtet.

Pofvell Kiilen forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen, Till samme tid og Sted foreleggges!! widnerne, Anna Endresdatter, Anders Kiilen, og Ragna Brynildsdatter at møde og aflegge sit widnisbyrd.

 

Publiceret Hans Holmes udstedde bøxelseddell paa 22 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Nedre Bouge udj Ous Skibrede beliggende  til Niels Peder!! (Pedersen)  som bøxelen haver bet:  dat: 1 Aug: 1737.

 

1737: 180

 

 

Engell Engelsen Boelstad haver ladet Stefne sin Broder Torgils Engelsen Brathuus, At betale 3 Rdr: som Citanten hannem laant haver, hvor om hand vill afvarte Dom tillige med Sagens forvoldende omckostning.

  Torgils Engelsen Brathuus blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Joen (Jaen) Torgilsen Eide og Hans Knudsen Neerhofde hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Torgils Engelsen Brathuus till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Engell Engelsen Boelstad møtte for Retten og sagde at hand for 6 â 7 aar siden haver laant sin Broder Torgils Engelsen Boelstad disse paastefnte 3 Rdr:  som hand nu veigrer icke i Mindelighed ville betale, hvor fore Citanten sagde at vere nødsaget at indstefne ham till Doms Lidelse  som og at Erstatte Sagens forvoldende omckostninger, og ellers var Dom udj Sagen paastaaende.

Eragtet.

Som det er bevislig giort at Torgils Engelsen till dette ting haver faaet lovlig Kald og Varsell, Saa forelegges hannem till neste ting, eftter foregaaende lovlig indvarsling, at møde og Svare till Sagen.

 

Lænsmanden Hans Engelsen Giøen haver till dette Ting ladet indstefne sin Naboe Hans Torgilsen Giøen ved skrifttning!! till dette Ting, som og at paahøre vidnerne Morten Larsen med fleere  som dend skrifttlige Stefning videre forklarer   hvilcken læst blev og er dat: 15 Julij 1737  saa Lydende.

  Endnu haver Lænsmanden \mundtlig/ indstefnt Hans Torgilsen Giøen  denne Sag betreffende  at anhøre eftter Skrefne vidners Edelige forklaring  saa som, Morten Larsen, Pofvell Larsen Giønenæsset, Anna Andersdatter, Johannes Hougervold, og Ole Mathiesen Indre Røe, deris vidnisbyrd om dend fæedriftte Vey som Hans Torgilsen

 

1737: 180b

 

drifver  med meere denne Sag betreffende, som vidnerne kand blive tilspurt om;

  Hans Torgilsen Giøen møtte for Retten og tilstod at dend skrifttlige Stefning er hannem lovlig forkyndt, iligemaade tilstod hand at vere lovlig indstefnt till at paahøre de indstefnte vidners udsagn.

  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen tilspurte sin Naboe Hans Torgilsen Giøen, hvor for hand icke udj Mindelighed vilde betale ham de af hannem tilstaaende udj omckostning 4 Rdr:  som Høstetinget 1735  d: 9 og 10 Novembr:  blev tilstaaet,

  Hans Torgilsen Giøen her till svarede, at saa fremt hand haver beckommet dend paaberaabte Contract, skulle hand gierne de 4 Rdr: have betalt  Men som hand icke haver faaet Contracten  har hand omckostningerne heller icke kundet betale.

  Lænsmanden her imod declarerede hvem hand haver begieret Contracten af, saa og at nafn gifve hans paaraabte vidner, og om hand haver betalt Pengerne til Stemplet Papir, og Rettens gebyr, og naar det ey af hannem kand bevises, ville hand paastaae at nyde de udj Contracten ham af Hans \Torgilsen/ Giøen tilstaaende 4 Rdr:, hvor om hand wille paastaae Rettens Eragtning, saa vell om denne som fleere Poster hand i denne Sag agter at fremføre.

  Lænsmanden tilspurte Hans Torgilsen Giøen Af hvad aarsage hand icke holdte sig dend Contract 1735 eftterretlig.   hvor till Hans Torgilsen Giøen svarede at dend dag som Lænsmanden dref sine Creatuurer om Pindse tider Studse Kleiven, var Elfven saa Stor hand icke kunde drifve sine Creatuurer Botne Veyen, for Elfven var for stoer og dyb at Creatuurerne icke kunde komme over Elfven, og som Lænsmanden icke oppebiede de 8te dager som Contracten indeholder, saa maatte hand drifve sine Creatuurer Studse

 

1737: 181

 

Kleiven dend samme dag Lænsmanden lod drifve sine Creatuurer till Sæeteren af Kickckedahlen.

  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen tilspurte Hans Torgilsen Giøen, af hvad aarsage hand icke haver holdet sig dend Contract eftterretlig 1729  d: 4 Aug:   Hans Torgilsen Giøen svarede at hand haver holdet Contracten saa lenge Lænsmanden holdte sig dend eftterretlig, og som Lænsmanden Self først brød Contracten dat: 4 Aug: 1729 med at lade {g. beidte} sine {C} Smaeler beite udj Hans!! (hans) Sæetermarch  saa blev hand Hans Torgilsen foraarsaget {at} der eftter at giøre lige saa, om hand ellers skulle kunde beholde sin Sæeter March i fred eftter Contracten, det hand trøster sig till med vidners førelse paa Aaesteden at afbeviise, og i dend henseende ville hand formeene at siden Lænsmanden icke eftter Contracten oprettet 1735 haver forbiet og Tøfvet de der udj forelagde 8 lægerdager, till Elfven kunde blive saa liden at Creatuurerne kunde wae der over, {og} hvor om alt Hans Torgelsen Giøen Reserverede sig at føre vidner till Aaesteden, at Lænsmanden self har brudt begge Contracterne  dend første dat: 4 Aug: 1729  som og dend seeniste dat: 9 og 10 Novembr: 1735, hvor fore hand formeente at disse Contracter ej for denne Redt nu kand ordeles, forinden Retten ved siun og grandskning paa Aaestæden kand Erfahre Sagens beskaffenhed, hvor hen hand og paastaar Sagen til paackiendelse maa blive henviset.

  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen proponerede (at) hand icke kunde indvillige Hans Torgilsens forlangende, med at lade Sagen (Indstefne?)

 

1737: 181b

 

paa Aaestæden, men i Lofvens krafttigste maader Protesterede der imod  med paastand at Hans Torgilsen Giøen bliver tildømt at holde sig Contracterne eftterretlig, for efttertiden  som er hoved Posten Stefnemaalet Sigter till med videre, eftter det i Indlegget paastaaende, som hand Refererer sig till i almindelighed, og paastod uden lengere opsettelse Dom,  Mens om Dommeren imod forhaabning skulle biefalde Hans Torgilsens paastand  declarerede hand at hvad omckostninger der paa maatte anvendes, blifver for hans Eegen Regning, eftterdj hand hand!! ingen part der i \fant/ for sig;

  Hvor paa Hans Engelsen Giøen indlefverede sit skrifttlige indleg dat: 1 Augustij 1737  saa Lydende.   der paa Producerede Lænsmanden dend imellem ham og hans Contrapart sluttede Contract dat: 4 Aug: 1729  som læst blev og lyder saaledes.   Lige saa Producerede Hans Engelsen Giøen, dend imellem ham og Contraparten sluttede forEenings werch dat: 9 og 10 Novembr: 1735  saa meldende   Endnu Producered Lænsmanden sit giorde forbud denne Sag betreffende, af Fogden Heyberg Authoriceret  dat: 29 Julij 1737.

  Lænsmanden paastod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.   Hvor paa vidnerne  saa mange som var tilstede  blev fremckaldet for Retten  da Eedens forklaring af Lovbogen blev oplæst og formanet at vogte sig for MeenEed,   og fremstod

  vidnet Pofvell Larsen Giønenæsset  som eftter aflagde Eed vandt og forklarede

  Men som vidnet skulle afhørres Protesterede Hans Torgilsen Giøen og Sagde hand icke var indstefnt at paahøre de Mundtlig indstefnte vidners udsagn,   hvor paa Stefne vidnerne Joen (Jaen) Eide og Hans Knudsen Nerhofde, hiemlede ved Eed eftter Loven (at h)ave indstefnt Hans Torgilsen Giøen at an(høre de) foranførte vidners udsagn, men (…….)te og nefnte icke for Hans Torgilsen (Giøen at) vidnerne skulle bære vidne

 

1737: 182

 

det de icke ordene eller Materien Eegentlig ord for ord kand Erindre, Men de blev af Lænsmanden lefveret en Sæddell paa Stefnevidnerne hvor de ere anførte, og {der} ligesom dend Sæddell indeholder, haver de i Hans Torgildsens huus oplæst for mere end 14 dager siden, {dend de læst} og saaledes indstefnt Hans Torgilsen Giøen at paahøre widnernis udsagn, hvilcken Sæddell blev i Rettelagt og er af denne indhold.   Hans Torgildsen bliver Stefnt af Lænsmanden med skrifttlig Stefning,  Endnu Stefnis till vidner Morten Larsen, Anna Andersdatter, Pofvell Larsen Giønenæsset, for at giøre forcklaring, hvorledes og hvad Vej Hans Torgilsen har ladet kiørt og Redet fra og til sine huuser, om Vaaren og Sommeren;   Endnu Stefnis Johannes Hougervold og Ole Mathiesen Indre Røe, at giøre forklaring hvad tilstand de forefandt Elfven udj, da de dend var begiert at besigtige;   Lænsmanden lader Stefne Morten Larsen for at giøre forklaring om Hans Torgilsen sin fæedriftt og øcke Ridning for og eftter Kaarsmisse   der eftter forcklarede Stefnevidnerne, at da de disse Sedler for Hans Torgilsen Giøen haver oplæst, Stefnte de ham  forommelte vidners udsagn at anhøre.

Eragtet.

Eftterdj Stefnevidnerne haver afhiemlet Stefnemaalet paa forommelte maade, Mundtlig for Hans Torgildsen Giøen at have forkyndet, Saa eragter {Ste} Retten Stefnemaalet for lovlig, og i saa maade bør de indstefnte vidner sin Sandhedz vidne at forklare.

  der paa blev widnet Pofvell Larsen Giøenenæsset fremckaldet  som eftter aflagde Eed eftter Loven forklarede, at om foraaret  imidlertid \Hans Torgilsens/ Creatuurer{ne er} gaaer og beiter i hiemmesæteren  da drifves de hiem om afttene  og i Sæter Marken om Morgenen  over Lænsmandens bøe og Eng paa en 16 Stenger lang, indtill gl: Kaars Misse tider at de fører deris Crea-

 

1737: 182b

 

tuurer till Kickckedahlen, hvilcken fæedriftte vey kaldes Træsle Veyen, og lige saaledes Rider Hans Torgilsen sine øcker fra foraaret og heele Sommeren igiennem, Træsle weyen, saa som de Stedse beiter udj hiemme Sæter Marken, eller udj Hans Torgilsens hiemmemarch, og Sommetider Rider hand øckerne Store Leedet, lige som folckene kand finde øckerne gaaende i Marken eller beitet, enten langt Noer  da de Rider Træsle Veyen, og naar de finder øckerne gaaende Søer i Marken  Rider de igiennem Store Leedet, hvor det icke er {endten} \dend Eene/ af Parterne \mere/ till hinder eller skade paa eng eller Bøe end dend anden, saa som dend Vey og Engebøe er dennem begge tilhørende.   videre hafde Citanten  ej heller Contra parten, vidnet at tilspørge, hvor fore widnet blev forløfvet.

  det andet widne Anna Andersdatter fremckom,

  Men imidlertid fremckaldte Lænsmanden {dito} forrige vidne Pofvell Giøenenæsset, og tilspurte vidnet, at denne øckevey og fæedrifttevey igiennem Træsle Veyen, hvor lenge eller hvor mange aar Hans Torgilsen Giøen dend haver brugt,   der til vidnet svarede, nu Vngefehr 3 â 4 aar, og i hiemmesæter Marken {haver}  som Lænsmanden er tilhørende  haver Hans Torgilsen Giøen nu i 2de aar kiøbt 20 â 30 Støcker Smaeler eller Souver, {som} aarlig som hand haver ladet giædte og Beite {i} der i Marchen  som var 1735 og 1736.  hvor eftter widnet ej hafde mere at forklare.

  det andet vidne Anna Andersdatter eftter aflagde Eed vandt og forklarede at om foraaret indtil Kaarsmisse d: 3 Maij  som Creatuurerne gaaer og beiter i hiemme Sæter Marchen  drifver Hans Torgilsen Giøen sine Creatuurer tillige med øgckerne om Sommeren Træsle Veyen, og Storeleedet, liige som forrige vidne vundet og udsagt haver, og ellers forklarede at Hans Torgilsen haver paa 2de aar kiøbt Smaeler aarlig til 20 â 30 støcker  som hand haver ladet aaret 1735 og 1736, Beite i Lænsmandens hiem/m/e Sætermarch, {saa} og sommetider gick de i Hans Torgilsens hieme March, dog saaledes beitet {at der} i Lænsmandens Sætermarch, at der var saa godt som Reent udbeitet at indtet var till overs endten for Lænsmandens Smaeler {og} \eller/ Kiøer.  Videre hafde ej vidnet at forklare.

 

1737: 183

 

  Widnerne Johannes Lassesen Hougervold og Ole Mathiesen Indre Røe, eftter aflagde Eed eftter Lofven forklarede at Onsdagen for Pinstj 1737  eftter Lænsmanden Hans Engelsen Giøens begier, gich de op till Elfven om Morgenen tiiliig som Soelen var Runden i fiellet, for at see om Elfven var saa Stoer at ingen Creatuurer kunde wae over Elfven, og dend tid de kom der hen, da var Elfven ej Større end joe Creatuurerne kunde wae der over, Men Natten forud till onsdag {pa}  da det var paa det mørkeste, var Hans Torgilsen med sin fæedriftt faeren fra Kickckedahlen med sine Creatuurer Studse Kleiven

  Morten Larsen Aarre  som var indstefnt till at vidne, møtte icke eftter paaraab, hvortil Lænsmanden svarede at saa fremt Sagen bliver ført till Aaestæden, saa Reserverede hand sig samme widnes forklaring \med fleere {at} till Sagens oplysning at lade føre.

  Hans Engelsen Giøen war ellers Dom paastaaende  samt at Hans Torgildsen maatte imponeris at Nafngifve sine vidner som hand till Aaestæden agter at lade føre,   hvor paa Hans Torgilsen Giøen Nafngaf widnerne Pofvell Larsen Giøenenæsset, Eelen Giønenæssit, Britha Tvedt, Thommes Kiøen, Morten Larsen Aarre, Inger Pedersdatter, Christj Engelsdatter, Ole Kiøen, Anders Hougland, Johannes Tomre  med fleere vidner som hand nu icke kand Erindre; og paastod at Sagen maatte henvises til Aaestæden, da hand wille ofverbevise at Lænsmanden kiøerer over hans Bøe, u-lovlig, med mere, som hand paastod paa Aaestæden at bevise;

Eragtet.

eftterdj Hans Torgilsen paastaar Sagen till Aaestæden Giøen Henviset, Saa paalegges hand at inCaminere Sagen ved lovlig Stefnemaall till Aaestæden Giøen forinden Høste-

 

1737: 183b

 

tingets holdelse førstckommende, og saa fremt Hans Torgielsen Giøen det \icke/ eftterkommer  da bliver Dom {till Høstetinget} paa forestaaende Høsteting udj Sagen afsagt.

 

Hans Torgelsen Giøen og Knud Knudsen Boelstad fremckom for Retten og begierede at deris med hin anden Sluttede Contract og Mageskiftte de med hver andre haver indgaaet [og]? sluttet  maatte blive udj Protocollen indført,  Saa at Hans Torgilsen Giøen Mageskiftter sin odels og Eiendoms Gaard Giøen \med bøxel og herlighed/  skyldende 2 Løber 12 Mrk:r  med Kickedalen og underliggende Skoegeteig Qvandals botten med en odels Eiende Nøstegrund med paastaaende baade!! (båt) Nøst,  og huuse Vaaninger, samt et ferrings baade Nøst staaende paa Giøens Grund, hvilcken Gaard med alt forskrefne og alle herligheder som fra Arrildz tid der tilligget hafver, bort mageskiftter Hans Torgilsen Giøen till Knud Boelstad, hans huustrue  børn og Arfvinger till Eevig odell og Eiendom.   Der imod Knud Knudsen Boelstad bortmageskiftter sin paaboende Gaard Nedre Boelstad med bøxell og herlighed  skyldende 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Smør  med paastaaende huuse Vaaninger, et ferrings Nøst staaende paa Aarre Grund, {samt} \og/ dito \Nøste/ Grund  \{saa og et Nøst og Noet huus paa Sæverej Grund}/  samt underliggende fæebeite kaldes Oese Dahlen, med Skoug og Mark  fiskevand og herligheder, som fra Arrildz tid der tilligget haver, bort mageskiftter Knud Knudsen Boelstad fra sig og sine Arfvinger till Hans Torgilsen Giøen  hans huustrue  Børn og Arfvinger till Eefvig odell og Eiendom  \med et baade Nøst og helftten i et Noedtehuus med dendz grund paa Sævereide/   hvilcken forEening og sluttede Mageskiftte de med hin anden haver sluttet inden Retten u-brødelig at holde, og {der} lofvet her paa at gifve hin anden {M} loulig Mageskifttebrev till Høstetinget

 

1737: 184

 

førstckommende, og hvem af dennem skulle befindes at bryde denne Contract  skall vere forbunden at betale till dend Anden 20 Rdr:

 

Lasse Joensen Berje haver til dette Ting ladet indstefne 2de vidner  Hans Oustestad og Ole Joensen Foor, at aflegge sin Eedelig forcklaring at Citanten Lasse Joensen Berje og Anna Larsdatter, som agter at Egte hin anden, ere ej nermere end i andet og andet Leed, hin anden beslægtigede, hvilcke vidner hand paastod maatte Eedfæstes og afhøres.   hvorpaa widnet Hans Lassesen Oustestad eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forklarede, at der boede en Mand i Gierevigen i Strandvigs Skibbrede beliggende  Nafnlig Ole Larsen  som hafde 2de børn  1 Søn og 1 datter,   Sønnen Lars Olsen, er fader till Anna Larsdatter  som agter at begive sig udj Egteskab med Lasse Joensen,   Datteren Karj Olsdatter  som hafde till æcte Joen Andersen Berje, auflede hun denne Søn Lasse Joensen Berje  som agter at begive sig udj Egteskab med Anna Larsdatter, Saa at vidnet forcklarede at Lasse Joensen Berje og Anna Larsdatter  som agter at begifve sig udj Egteskab med hin anden, ere ej hin anden nermere end udj 2det og 2det liige Led beslægtigede;   det andet vidne Ole Joensen Foor eftter aflagde Eed eftter Loven vand og forklarede i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver

 

1737: 184b

 

 

Ole Faaer fremviste 2de biørne unger som Knud Pedersen Tøsse i Samnanger haver skudt, hvis 2de skind for Retten blev anvist  hvor fore Fogdens fuldmægtig betalte 1 Rdr:

 

Restandsen for begge Skibbreder blev lydeligen oplæst  og beløber 454 rdr: 4 Mrk: 14 s:

 

 

 

Ao: 1737  dend 5 og 6 Augustij  blev holden Almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa Gaarden Windenes for Waags og Opdals Skibbreders Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heybergs fuldmægtig Mons:r Jens Weinvich  med eftterskrefne Laugrettes Mend, Neml:  Jacob Johansen Tarrang, Ole Kaarresen ibid:  Abraham Johansen Øckland, Hans Windsendsen Hougeland, Lars Windsendsen Øckland, Mickel Nielsen Kalfvenæsse, Willum Larsen ibid: og Ole Nielsen Mæelingen  med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordres, som paa de forrige Tinge

 

Publiceret Cancellie Raad Johan Bagers Bestalling paa at vere Laugmand udj Bergens Stiftt  hvilcket er dat: 22 Febrj: 1732

 

Publiceret Hr: Oluf Gierdrums opbydelse paa Reede Penge, som hand ville udlaaene imod Suffisant Pandt og 5 proCto: Rendters svarelse, hvilcke Penge er hans Myndtling Ole Broeses Arfve Capital  er dat: 27 Julij 1737.

 

Publiceret Jens Hansen Meyers udstedde Pandte obligation Stor 50 Rdr:  som hand haver faaet til Laans af Sr: Warner Hosswinchel, hvor fore Jens Meyer sætter till underpandt sin Eiende Gaard Aarreland og Stølle kaldet  og er dat: 13 Novembr: 1734.

 

1737: 185

 

 

Publiceret Endre Simensen RemberEides udstedde Skiøde paa 2 pd: 18 Mrk: Sm: udj Gaarden Rembereide till Samson Olsen, som der for haver betalt eftter forEening.  dat: 22 Martij 1737.

 

Publiceret Willum Heglands udstedde Skiøde paa 11 ¼ Mrk: Smør udj gaarden Elsager, till Samuel Olsen  som der for haver betalt 12 rdr:  dat: 6 Novembr: 1734.

 

Publiceret Hr: Hans Abels udstedde Skiøde paa 1 ½ Løb Sm: udj Gaarden øfre Flyensfær, till Johannes Ørjesen  som der for haver betalt 83 Rdr: 1 Mrk: 8 s:  dat: 29 Julij 1737.

 

Publiceret Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i Schibervig, samt en liden Wiig som Kierrefiordz opsiddere haver brugt  till Amund Larsen  dat: 3 Augustij 1737.

 

Publiceret Adolph Reupers udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Flyensfær till Hans Johansen  som der for har betalt 42 rdr: 4 Mrk: 8 s:  dat: 29 Julij 1737.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Hans Arnesen Hillisvig  hvor Encken er tilfalden udj Ferrevog 5 1/15 Mrk: Sm: for 5 Rdr: 12 s:   og dend Sl: Mandz Søn Hans Hansen er tilfalden 3 3/5 Mrk: Smør udj gaarden Hillisvigen  dat: 25 Maij 1737.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Indre Tarraldsen Leevog  hvor Encken og Arfvingerne er Gaarden Levog tilfalden  som skylder 2 pd: 11 Mrk: Sm:  for 59 Rdr:  dat: 3 Maij 1737.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Giertrued Ingebrigtsdatter Schaar, hvor Enckemanden er tilfalden 1 pd: 3 ½ Mrk: Sm: udj Schaar for 27 Rdr: 3 Mrk:   Sønnen Tørres Monsen 3 ½ Mrk: Sm: [for] 3 rdr: 4 Mrk: 11 s:   Rangnele 3 ½ Mrk:   Ingebor 3 ½ Mrk: Sm:   Lars 2 Mrk: Sm:   Niels 2 Mrk: Sm:   Albrigt 2 Mrk: Sm:   Marithe 1 Mrk: Sm:   Karj 1 Mrk: Sm:   Niels 5 Mrk: Sm:   og Allis 2 ½ Mrk: Sm:  dat: 1 Maij 1737.

 

Mickell Øckland lader lyese sin Søn Ole Mickelsens odels og Pengemangels Lysnings Redt till 18 Mrk: Sm: udj Gaarden Øchland  som Niels Øckland beboer og bruger, hvilcket hand sagde er hans Sande odell, som hand agter til sig at indløse saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.

 

1737: 185b

 

 

Peder Indresen lader ved sin Stiffader Lars Haaeland lyese sin odels og Pengemangels Lysnings Redt till 3de Løber Smør udj Gaarden Haaeland, som hand Siger er sin Rette og Sande odell, hvilcken hand agter till sig at ville indløese saa snart hand saa mange Penge er god for at beckomme.

 

Publiceret Hr: Fridrich Holbergs udstedde bøxelseddel paa dend part udj Wiig som Wiching Larsen forhen har opgifvet  hvilcken hand igien haver sig tilbøxlet  dat: 19 Julij 1737.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet Stefne Knud Holleckim for fortiilig sammenleye med \sin/ huustrue, till Doms Lidelse eftter Loven.

  Knud Hollekim blev paaraabt eftter Loven Men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at svare.

  Stefnings Mendene  Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Anders Houckenes hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Knud Holleckim till dette Ting med meere end 4re ugers Kald og Varsell.

  Mons:r Wenwich paastod Lavdag for dend indstefnte Knud Holleckim.

Eragtet.

eftterdj Knud Holleckim befindes at vere lovlig Stefnt, saa forelegges ham eftter lovlig indvarsling till neste Ting at møde og Svare till Sagen.

 

Publiceret Adolph Reupers udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør udj Gaarden Nedre Flyensfær till Morten Christophersen  som der for haver betalt 45 Rdr:  dat: 3 Augustij 1737.

 

Publiceret Adolph Reupers udstedde Skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj Gaarden Flyensfær, till Bottolff Bergesen  som der for haver betalt 45 Rdr:  dat: 3 Augustij 1737.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Rasmus Øckland og Marrithe Stusvig for begangne Leyermaall

 

1737: 186

 

med hin anden, till Doms Lidelse eftter Loven

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad og Anders Houckenes, hiemlede ved Eed eftter Loven at have till dette ting indstefnt Rasmus Øckland og Marrithe Stusvig med mere end 4re ugers Kald og Varsell.

  Marrithe Stusvig blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at svare.

  Rasmus Øckland møtte for Retten og tilstod at hand er fader till det Barn hun er kom/m/en i Barselseng med, og forklarede ellers at de begge tiente hos Capitain des Armes Lars Fiøsne, som er boende paa Gaarden Øckland  Lieuse Closters godz  som Sorterer under Lieuse Closters Jurrisdiction.

  Capitain des Armes Fiøsne møtte for Retten og tilstod at de indstefnte  Rasmus Øckland og Marrithe Stusvig  tiente hos ham i dend tid at dette Leyermaall er begaaet, saa at dette Leyermaall er begaaet paa Lieuse Closters godz hvor Fiøsne er boende  som Sorterer under Liuse Closters Jurrisdiction

  Mons:r Wenwich paastod at dend indstefnte Marrithe Stusvig maatte forelegges at møde till neste Ting.

Eragtet.

Marithe Stusvig {er indst} forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Niels Aarvig for fortiilig sammenleye med sin huustrue, til Doms Lidelse eftter Loven,

  Niels Aarvig møtte for Retten og vedstod at hand 3de uger er komen for tiilig med sin huustrue, er ellers saa fattig hand maa søge sit brød

 

1737: 186b

 

at gaae omckring at bede Almisse hos medlidende Mennisker;

thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og afsagt.

Eftterdj Niels Aarvig tilstaar at vere kommen fortiilig med sin huustrue, Saa tilfindes hand eftter Lovens pag: 965 art: 1 at betale 3 Rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Vurdering {ef} 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Haldorsen Støele og Martha Monsdatter for begangne Leyermaall med hin anden  til Doms Lidelse eftter Loven.

  Stefningsmendene Jonas Drifvenes, og Johannes Joensen Drifvenes møtte for Retten og hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve indstefnt Hans Haldorsen og Martha Monsdatter till dette ting med {Meere end} 4 ugers Varsell.

  Hans Haldoersen møtte for Retten og tilstod hand er fader till Martha Monsdatters barn som hun er kommen i Barselseng med.

  Martha Monsdatter blev paaraabt men møtte, icke, ej heller nogen paa hindes vegne til Sagen at Svare.

Eragtet.

Martha Monsdatter tillige med Hans Haldoersen forelegges till neste Ting at møde og svare til Sagen.

 

Restandsen for 1736 for Opdals Skibbrede blev oplæst  og beløber 46 rdr: 1 Mrk: 9 s:  hvilcken blev tagen under Rettens forsegling.   Restandsen for Opdals og Waags Skibbreder blev lydelig for Retten oplæst  og beløber Restandsen af Opdals Skibbrede sig dend Summa 476 Rdr: 12 s:  og Restandsen for Waags Skibbrede beløber sig dend Summa 209 Rdr: 13 s:  hvilcke Restandser blev under Rettens forsegling udsted.

 

1737: 187

 

 

 

Ao: 1737  dend 8, 9de og 10de Augustij  blev holden Almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa Gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibreders Almue, Ofververende Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig  for Gulleif Hidskens udj hans Sted Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad, Peder Sørenæsse, Ole ibid:  Hans Hille, Ifver Haarnenæsse, Halfvor Gietung, Erich Alsvog og Gabriell Lendøen, med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye Øfrighedz ordre og befahlinger som paa de andre Tinge.

 

Publiceret Cancellie Raad Johan Bagers allernaadigste \meddelte/ Bestalnings brev paa at vere Laugmand over Bergens Laugstoell  dat: 22 Febrj: 1732.

 

Publiceret Falch Johan Piils udstedde Skiøde paa gaarden Folgerøen og dissen Giæstgiæber Sæde med paastaaende huuse Vaaninger, till Tønnes Axelsen  som der for haver betalt 400 Rdr:  dat: 2 Maij 1737.

 

Publiceret Tønnes Axelsøns udstedde Pandte obligation Stor 320 Rdr:  som hand haver faaet \til/ Laans af Apotecher Sr: Johan Petter de Besche, og der for Tønnes Axelsen Pandtsetter sin Gaard Følgerøen (Folgerøen) samt giestgiæberstedet med paastaaende Vaaene huuser  dat: 3 Maij 1737.

 

Publiceret Hr: Ole Gierdrums opbydelse paa sin Myndtling Ole Broeses Arfvemidler, imod Suffisent Pant at udsette imod lovlig Rente 5 proCto:  dat: 27 Julij 1737.

 

Publiceret høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befalingsmandz Resolution  /: tegnet paa Hans Rosenlunds Memorial dat: 16 Julij 1737 :/  at Laxemændene udj dito District, skall levere sin Lax med videre  dat: 24 Julij 1737.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør  ½ huud udj Otterøen  Deris Mai:ts Halsnøe Closters godz  till welagte og forstandige Mand Sioval Johansøn Lepsøe  som bøxelen haver bet:  dat: 4 Febrj: 1737.

 

1737: 187b

 

 

Publiceret Anna Olsdatter  Sl: Ole Pedersen Odlandz eftterlefverske, Selger og skiøder 1 pd: Sm:   og Otte Olsen øfre Odland Selger og skiøder 2 pd: Smør  alt forskrefne udj gaarden øfre Odland  till Gunder Ottesen  som der for haver betalt 72 Rdr:  dat: 15 Januarij 1737.

 

Publiceret Ole Gabrielsøn Alsvogs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør udj gaarden Sortland till Ole Andersen  dat: 11 Aug: 1736.

 

Publiceret Hr: Obrister Hans Fridrich Greens udstedde Obligation Stoer 2500 Rdr:  som hand af Sr: Bendt Olrich haver beckommet till Laans  og der for Pandtsetter sin Eiendoms Gaard Nedre Odland eller Orninggaard  skyldende 1 ½ Løb Smør og 2 huuder  med underliggende Kattetvet og dend Kongl: Priviligerede Giæstgiæber Grund Leervig, og de øfrige underliggende Grunder og Pladser, Med sine afgiftter som hidindtill veret haver, Samt Saug og Møllestøe, med dend Grund Muurede Saugstem, samt Gaardens paastaaende huuse Vaaninger, med videre dendz indhold  dat: 5 Augustij 1737  med det der hos annecterede Inventarium som Specificeret er anført  dat: 5 Augustij 1737.

 

Publiceret Rasmus Ingemonsens udstedde Skiøde paa 1 pd: 2 Mrk: Smør udj Gaarden Haarneland till Helje Andersøn  som der for haver betalt 37 Rdr: 3 Mrk:  dat: 3 Maij 1737.

 

Publiceret Hr: Fridrich Holbergs udstedde bøxelseddel paa Ole Rasmusens part udj Staveland till Lars Joensen  dat: 15 Maij 1737.

 

Publiceret Michel Olrichs udstedde bøxelseddell paa 2 pd: Smør udj Gaarden Steensvog, till Peder Hans:  dat: 6 Aug: 1737.

 

Publiceret Hr: Jørgen Abels udstedde Skiøde paa 1 Løb Sm: og 1 Vog Korn udj Gaarden Ersvog till Christopher Gudøen  som der for haver betalt 121 Rdr: 3 Mrk:  dat: 31 Julij Ao: 1737.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør udj Næsse  deris Mai:ts Halsnøe Closters Godz  till Aamund Tørresen  dat: 15 Febrj: 1737.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Daarthe Johansdatter Hage  hvor Enckemanden Thomas Troelsen er tilfalden 18 Mrk: Smør udj gaarden Hage;   saa og dend Sl: Qvindes Sødster Herbor Johansdatter

 

1737: 188

 

Arfvelig tilfalden udj gaarden Hage 18 Mrk: Smør for 18 Rdr:  og dat: 9 April 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Sirj Knudsdatter Øchland udj Føyens Skibbrede hvor Enckemanden Joen Ellingsen er tilfalden 6 Mrk: Sm: udj Søevold for 5 Rdr:   og enhver af hindes 5 børn er udlagt de øfrige 7 4/11 Mrk: Sm: i Søvold for 6 Rdr: 13 1/11 s:  dat: 19 Junij 1737.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Ingebrigt Pofvelsen Stoutland  hvor Encken er tilfalden 16 Mrk: Sm: udj Stoutland   saa og hindes datter udlagt 16 Mrk: Sm: udj Stoutland for 10 Rdr: 4 Mrk:  dat: 22 Junij 1737.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Johansen Kyevigen for fortiilig Sammenleye med sin afdøde huustrue.   og som dend indstefnte  ej heller Stefne Vidnerne, icke møder, saa blev sagen henviset till lovligere omgang.

 

Jens Hansen Qvalvogen haver till dette Ting ladet indstefne Christense Christensdatter fordj hun haver modtaget Fæstepenge og icke komen eller indfundet sig i Tienisten, med videre som dend udtagne skrifttlige Stefning ommelder  dat: 10 Junij 1737  saa meldende

  Tiniste!! (Tieniste) pigen Christense Christensdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.   forklarede ellers at have annammet fæstepenge, og villet indfinde sig i Tienisten, men som hand icke har sendt baad og folck eftter hinde  ej heller haver hun self leylighed at lade fløtte sig med baad og folck, der hen, af hvilcken Aarsage hun icke har kundet komme i sin tieniste  icke heller haver hun siden dend tid stedet sig i tieniste hos nogen Anden;

  Controleur Gran  endskiønt hand icke er indstefnt, Sagde hand icke haver antaget hinde udj sin tieniste, uden at hun haver nogle dage arbeidet for ham for dagløn.

  Lænsmanden Næll Hysingstad paastod Dom udj Sagen.

Thj blev saaledes for Retten Kiendt  Dømt og Afsagt.

Som Tieniste Pigen Christense Christensdatter til-

 

1737: 188b

 

staar at have paa sin tilsagde Tieniste hos Jens Hansen Meyer annammet fæste penge 1 Mrk:  og der eftter icke sig udj Tienisten indfunden  udj hvilcken henseende hun tilfindes at betale till Jens Hansen Meyer, fæste pengerne 1 Mrk:  samt 4de Parten af hindes Tienisteløn 4 Mrk: 8 s: eftter Lovens pag: 592 art: 14  og udj Processens beckostning 2 Rdr:  under Namb og wurdering udj hindes Eiendeler 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Ragnele Larsdatter for begangne Leyermaall med Guttorm Ottesen.

  Rangnele Larsdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.   Paa Spørsmaall svarede at en Persohn Nafnlig Guttorm Ottesen \Skaalevig/ er hindes Barnefader  hvilcken Persohn er udskrefven till Matroes, og afreist i Kongens tieniste indeverende aar.

  Fogden Heyberg Sagde, at førend dend Nafngifne Guttorm Ottesen Skaalevig bort Reiste i Kongens tieniste, haver hand udj oververelse af Lænsmanden Næll Hyesingstad og de 2de!! Mænd Ole Andersen Hyesingstad om denne Passagie Examineret og tilspurt om hand og er hindes Rette Barnefader, da hand det aldelis benegtede, Sigende sig, ickun engang at have haftt legemlig omgiengelse med hinde  Nemlig eftter Sancte Hans dag 1736.   og som Qvindemennisket Rangnele Larsdatter er kommen i Barselseng Kyndelmisse tider 1737 med et fuldkom/m/en drenge barn, Saa er det at formoede at hindes her for Retten giorde beckiendelse, icke maa vere gandske Rigtig  allerheldst da her er fuldkommen Bøigde Røgte at hendis Rette Bar-

 

1737: 189

 

nefader skall vere en Persohn, ved Nafn Christopher Knudsen Seljevogen  som er hinde i 2det og 2det liige [Leed] beslægtiget, hvilcken Persohn ogsaa er udCommanderet i deris Mai:ts Søe Tieniste ved Holmen,   Thj var Fogden aarsaget  eftterdj hand her for Retten ingen fuldkommen beckiendelse af hinde kand beckomme, at begiere Sagen udsadt till neste Ting.

Eragtet.

Sagen eftter Fogdens paastand udsettes till Høstetinget førstckommende.

 

Jochum Roggen hafver till dette Ting atter ladet indstefne Peder Løening till dette Ting til Doms Lidelse eftter hans forrige i Rettesettelse i Sagen angaaende de 3 Mrk: 14 s: som hand befindes at vere skyldig till Niels Andersens Sterfboe, og sam/m/e paa hans Myndtling udj Arf udlagt.

  Peder Løening møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Peder Løening haver till Vedermæele udj denne Sag indstefnt Knud Krog og hans huustrue.

  Knud Krogs skrifttlige Svar blev af Peder Løening indlefveret  hvilcket er dat: 8 Aug: 1737  saa Lydende.

  Jockum Roggen war Dom paastaaende.

  Peder Løening benægter  icke at have veret noget skyldig till Sterfboet, Men var i Sterfboet og giorde Clarering paa sin Sl: Faders vegne, Men vidste icke self at vere noget skyldig,

  Jockum Roggen war endnu Dom udj Sagen paastaaende  tillige med Sagens forvoldende omckostninger.

 

1737: 189b

 

Thj blev Saaledes for Retten Kiendt  Dømt og Afsagt.

Ved skiftte og deelings holdelse eftter Sl: Niels Andersen Leervigen, blev dend Sl: Mandz holdte Bog paa Debet og Credit nøye eftterseet og Examineret, da og Debitorerne  dend fleeste deell af dennem  udj Sterfboet indfandt sig till afreigning  hvor eftter enhver Debitor som {der} udj \dito bog/ fandtes Anført, blev for det Resterende udj Skiftte Registrationen anteignet, till Debet  tillige med Peder Løening  som i dend Sl: Mandz bog var tegnet til Debet for beckomne Varer 3 Mrk: 14 s:  og af alle Vedkommende tilstaaet Rigtig at vere  undtagen Peder Løening  som ej ville tilstaae at vere {det opf} de fodrende!! (fordrende) 3 Mrk: 14 s: skyldig, men tilstaar hand Comparerede i Sterfboet, og Liqviderede hvad hans Sl: fader till Sterfboet var skyldig;   Da som alle de øfrige Anførte Skyldmænds Debet, eftter dend Sl: Mandz holdte bog befindes og befandtes at vere Rigtig, Saa er det og en u-paatviflet fast formodning at dend Sl: Mand har ej meere u-Sandhed Paaført Peder Løening, end de øfrige Debitorer,  Hvor fore Peder Løening tilfindes at betale de {3} paastefnte og skyldige 3 Mrk: 14 s: {till}  som paa Myndtlingen Closgie Nielsdatter er udlagt, till formynder Jochum Roggen, saa og udj Processens omckostninger 2 Rdr:  under Namb og Vurdering udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forkyndelse.

 

1737: 190

 

 

Procurator Blechinberg Producerede sin Principal Mons:r Refdahls udstedde Stefnemaall, hvor udj hand indstefner Hr: Johan Koren for Bøders betaling med videre som dend udtagne Stefning dat: 17 Julij 1737 vidløfttigere forklarer  og er saaledes meldende.

  Niels Klaacker møtte udj Retten paa Hr: Johan Korens vegne og vedstod at Stefningen er hannem lovlig forkyndt, og tillige Producerede Hr: Johan Korens skrifttlige forsædt dat: 9 Aug: 1737.

  Procurator Blechinberg der nest fremlagde sin skrifttlige i Rettesettelse till Doms, med hoshefttede Provsten  welærværdige Hr: Willum Frimands Missive af 21 Junij sidstleden, som hand for Retten begierede oplæst,  og endelig  i henseende till det fra Hr: Johan Koren indlefverede skrifttlige Exception imod Rettergangen  Replicerede, at som Citanten vell nogenledes har føyet sig eftter Rettens Seeniste Kiendels, Men ingenlunde underkastet sig samme till nogen eftterlefvelse, lige som hand og der over Reserverer sig, sin vedbørlige paa Ancke, Saa declarerer hand og end nu at i hvad end og Retten vilde kiende, paa Hr: Johan Korens forestillelse, om videre indkaldelse for Provste Retten, uden for Endelig Dom i Sagen, da agter Citanten der af udj denne Sag, som Consernerer Deris Mai:ts Citanten under forpagtning ofverdragne interesse, aldeles indtet at eftterkomme, Men alleeniste af Retten i saadan henseende, vill Eske saadan Endelig Dom, hvor ved Hr: Johan Koren eftter Sagens omstendigheder, vorder kiendt skyldig eller u-skyldig, eller og Sagen  formedelst Citantens

 

1737: 190b

 

u-Villighed, udinden Rettens interlocotorier at eftterkomme, med alle ved Endelig Dom vorder afvist, Saa Dommen kand Erholdes beskrefven, og der paa vedbørlig Appelleris, till hvilcken Ende hand og strax Præssenterede Penge till det Stemplede Papir till Dommens beskrifvelse:  hvilcke af Mons:r Blechinberg Erbudne Penge icke blev imod tagen.

  Obriste Green ved Lænsmanden lod svare at hand lovlig till Vedermæele udj Sagen var indvarslet.

Thj blev Eragtet.

Mons:r Refdahl paalegges at eftterkomme Rettens Seeniste paa afvigte Høsteting 1736 gifne Kiendelse udj denne Sag, og udj dend henseende blev de af Blechinberg Erbudne Penge i Retten, icke denne sinde modtaget.

 

Publiceret Michel Olrichs udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør udj gaarden Alsvog till Aslack Dannielsen  og er dat: 5 Aug: 1737.

 

Mons:r Blechinberg begierede gienpart eller udtog \af/ Protocollen \paa Stemplet Papir/ under Rettens haand af hvad som i denne Sag er Passeret,  hvilcket Retten billigede Mons:r Blechinbergs paastand for saa vit som er passeret skall paa anfordring meddeeles, till underretning, men kand samme icke udstede under Rettens haand, forinden Dom udj hoved Sagen afsagt er i følge dend der om udgangne Forordning.

 

Publiceret Maans Næsses, Joen Nordthuun, Jens Pedersen Næsses udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 20 8/11 Mrk: Sm: udj Søevold til Erick Maans:  dat: 18 Junij 1737.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ved skrifttlig \Continuations/ Stefning ladet indstefne Sara Høyland   Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  angaaende dend af forige Foget Onsorg anførte Sl: Taarbiørn Larsen \til/ Debet, udj hans udstedde Restance

 

1737: 191

 

Lista til høy welbaarne Hr: Admiral Kaas,  saa og til Vedermæle indstefnt Mons:r Ohnsorg med videre som det udtagne Stefnemaall ommelder  dat: 13 Junij 1737  saa Lydende   Paa Stefningen findes paategnet af Mons:r Ohnsorg self, at vere ham forkyndt.

  Paa Sara Høylands Vegne møtte udj Retten hindes Søn Lars Høyland  som vedstod at denne Stefning er hans Moder lovlig forkyndt.   Lars Taarbiørnsen Høyland Producerede sin Moders skrifttlige indleg  dat: 8 Aug: 1737.  saa meldende.   saa og Producerede dend der udj paaberaabte oppebørsels Lista under Sl: Taarbiørn Larsens hand!! (haand), hvilcken findes paategnet og qvitteret af Fogden Ohnsorg Self at dend {Summa} fordrende Summa Penge er hannem betalt  og er dat: 26 Julij 1731  og Fogden Ohnsorgs der paa tegnede qvittering er dat: 20 Janvarij 1732  saa Lydende.

  Fogden Heyberg lod tilføre at omendskiønt Fogden Ohnsorg ved sin paategning d: 3 Julij 1737 paa dend i Rettelagde Continuations stefning, har begieret Copie af alt hvis i denne Sag forhen er Passeret, saa har bemeldte Ohnsorg dog ved Seenere Skrifvelse til Fogden Heyberg af d: 18 Julij 1737 begieret at Fogden Heyberg ville Protestere imod all opsettelse, og {ey} See Sagen till Endelig Doms befordret, eftterdj hand  Nemlig Ohnsorg  til Dommeren skall have indsendt alt hvad hand i denne Sag kand have at sige eller fremlegge  hvilcken Missive till Rettens efttersiun i Rettelagde, og er saa Lydende

  Og som Fogden Heyberg, saa u-Vendtelig maa fornemme at der ligger Onsorgs puure qvittering til Sl: Taarbiørn Larsen for de 96 Rdr: 2 Mrk: 13 s: som Onsorg udj

 

1737: 191b

 

hans till Retten indkomne Demonstration og paastand af d: 5 Febrj: 1737 Debiterer Sl: Taarbiørn Larsen at vere skyldig for inCasserede Kongl: Rettigheder af Halsnøe Closters godz udj Stavanger Ambt, saa vill nu Fogden indstille till Retten, hvad Taarben!! (Taarbiørn) Larsens Encke kand blive tilfunden at betale af dend i Ohnsorgs Restance oppførte fordring.  Refererede sig til sit forrige i Rettelagde  og paastod Dom.

  Fogden Ohnsorg haver under Convolute till Dommeren fremsendt Eendel Documenter denne sag betreffende, hvilcke ere udj det medfuldte indleg Specificerede  og er dat: 13 Julij 1737  saa Lydende    de udj indlegget Mentionerede Documenter  som i Retten er indlefveret til efttersiun  ere

Jordebogen over Halsnøe Closters godz udj Stavanger ambt  dat: 8 Julij 1737.

Een oppebørsels Lista  Lit: A:  under Taarbiørn Larsens haand og Seygl  dat: 23 April 1729  paa 445 rdr: 3 Mrk: 3 s:

Lit: B:  dat: 14 Decembr: 1729  paa 30 Rdr: 1 Mrk: 6 s:

Lit: C:  dat: 11 April 1730  paa 420 rdr: 3 Mrk: 15 s:

Lit: D:  dat: 24 Novembr: 1730  paa 73 rdr: 1 Mrk: 7 s:

Lit: E:  dat: 21 Martij 1731  paa 350 rdr: 2 Mrk: 5 s:

  Fogden Heyberg Sagde at naar dend af Taarbiørn Larsens Encke, i dag i Rette lagde qvittering paa 96 Rdr: 5 Mrk: 13 s:  hvilcken Fogden Ohnsorg udj sin Regning icke haver godtgiort Sl: Taarbiørn Larsens Encke, fradrages Fogden Ohnsorgs nu førende Prætentions Summa 169 Rdr: 12 s:  da skulle Taarbiørn Larsens Encke ickun blive skyldig 63 Rdr: 1 Mrk: 3 s:  saa at hand da u-Rettelig i dend till Stiftts Ambtmanden indlefverede Restantz Lista har anført 79 Rdr: 1 Mrk: i steden for denne Resterende Summa.  Fogden Refererede sig der for til sin forhen i Sagen giorde paastand  og paastod Dom.

 

1737: 192

 

thj blev Eragtet.

Sagen udsettes till d: 15 Aug: førstckommende, da Dom udj Sagen \paa det ordinaire Tingsted Bielland/ skall blive afsagt  til hvilcken tid Fogden Heyberg opnefner de till Retten behøfvende Laugrettes Mend af de Nermeste omboende, betimmelig \paa/ forbemelte tid og sted sig at indfinde.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Smør  ½ huud [i] Deris Mai:ts Halsnøe Closters godz Hage  till Niels Johansen  dat: 9 Aug: 1737.

 

Publiceret Elisabeth Hynnemeur  Sl: Moeses Hansens  udstede obligation Stoer 180 Rdr:  som hun till Laans af Hr: Johan Koren beckommet haver  hvor fore hun setter til underpandt Gisøen  skyldende 1 pd: Smør  i Fiddie Sogn beliggende  med Paastaaende huuser og bygning med videre  og er dat: 1 Julij 1737.

 

Restandsen for Føyens Skibbrede paa 1736 aars sidste Termin blev lydelig for Retten oplæst  og beløber 32 rdr: 4 Mrk: 9 s:    Lige saa Restandsen for Fiere Skibbrede paa dend sidste Termin 1736 blev for Retten oplæst  og beløber 15 rdr: 2 Mrk: 1 s:  hvilcke begge Restandser  saa som de icke af dend tilstedeverende Almue blev modsagt, blev de taget under Rettens forsegling.    Restandsen for Føyens Skibbrede paa de 2de indeverende aars Terminer blev for Retten lydelig oplæst og af dend tilstedeverende Almue icke modsagt, hvilcken beløber dend Summa 383 rdr: 5 Mrk: 4 s:  og blev af Retten forseiglet.    Ligesaa blev Restandsen for Fiere Skibbrede lydeligen for Retten oplæst  og som dend ej af dend tilstedeverende Almue \blef/ modsagt, saa blev Restandsen taget under Rettens forseigling  og beløber Restandstandsen!! dend Summa 387 rdr: 5 Mrk: 10 s:

 

 

 

Ao: 1737  d: 12 og 13 Aug:  blev holden almindelig Sommer  Skatte og Sageting paa Gaarden Sioe for Schaanevigs Skibbredes Almue  Halsnøe Closters og Leenetz Almue, Oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Maans Toftte, Anders ibid:  Ole ibid:  Viar SæfverEide, Ole SæfverEide, Christopher Hillestad, Johannes Sioe, og Anders Sæbøe  med fleere Almue som Tinget same tid Søgte.

 

1737: 192b

 

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, som paa de andre Tinge.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste udstedde Bestalning for Cancellie Raad Bager at vere Laugmand over Bergens Laugstoell  dat: 22 Febrj: 1732.

 

Publiceret Hr: Ole Gierdrum, som formynder for Myndtlingen Ole Broese, hans opbydelse at ville udlaane dito Myndtlings Arfve Capital imod Suffisent Pandt  dat: 27 Julij 1737.

 

Publiceret Hans Hansen Seehuusens udstedde Skiøde paa dend halfve deell udj Gaarden Handeland  skyldende 2 ¼ Løb Smør  till Mons:r Mathias Dahl  som der for haver betalt 240 Rdr:  dat: 26 April 1737.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Smør  1 huud udj Gaarden Nedre Tofte till Baard Jacobsen  som bøxelen haver betalt 15 Rdr:  og er dat: 17 April 1737.

 

Publiceret Ole Olsen Vogen, Heine Hagtors: Holmedall, Ole Ole!! Vogen, Hagtor Knudsens arvelod, Heine Jonsen Ersland, Ifver Hagtorsen Sætre, deris udstedde Skiøde paa dend halfve Part udj Holmedals Kirke {paa} till Hagtor Aamundsen, som der for haver betalt 83 rdr: 2 Mrk:  saa at hand nu er Eiende all Holmedals Kirke med tilhørende Jordegodz  og er dat: 11 Martij 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Niels Lars: Fielland  hvor Børnene  3de Sønner og 2de døttre  er udlagt Jordegodset 9 Mrk: Smør udj Aasbøe med bøxell og herlighed for 4 rdr: 3 Mrk:  dat: 17 Septembr: 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Johannes Mortvet  hvor Jordegodset  ½ Løb 9 Mrk: Sm:  er udlagt paa Encken Lusi Jacobsdatter og hendes 2de børn  dat: 15 Octobr: 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Barbroe Teigland  hvor Jordegodset  1 ½ Løb Smør udj Teigland  er udlagt paa Enckemanden Peder Torgiersen og deris 5 Børn  dat: 31 Maij og 1 Junij 1737.

 

1737: 193

 

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Karj Siursdatter Ebne, hvor Enckemanden Lars Mathiesen og hans 6 Børn  4 Sønner og 2de døttre, er \udlagt/ Jordegodset  2 pd: 19 ½ Mrk: Sm:  udj Ebne for 33 rdr: 4 Mrk: 8 s:  dat: 16 Octobr: 1736.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Christj Harraldzdatter Mortvet, hvor Enckemanden Ole Østensen og dend Sl: Qvindes Arfvinger er udlagt Jordegodset  1 Løb 6 Mrk: Smør  udj Gaarden Mortvet for 39 Rdr:  dat: 4 Junij 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Britha Biørnsdatter, hvor hindes broder Svend Biørnesen er udlagt 4 Mrk: Smør udj Gaarden Hegland med bøxell og herlighed for 2 rdr: 4 Mrk:  dat: 2 Junij 1737.

 

Publiceret Sl: Capitain Liljenschiolds Encke Dorothea  Sl: Liljenschiolds, udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm:  1 Vog Korn udj gaarden Mortvet med bøxell og herlighed  till Johannes Joensen  som der for har betalt 30 Rdr:  dat: 6 Julij 1737.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Lisbeth Christophersdatter for begangne Leyermaall med Soldat under Capitain Mouritzens Compagnie  Thoer Alsager.

  Stefnevidnerne Hougne Thoersen Vigcke, og Ole Ericksen Wigcke, hiemlede ved Eed eftter Loven at have Lisbeth Christophersdatter till dette Ting indstefnt med 14 dagers Kald og Varsell.

  Lisbeth Christophersdatter blev paaraabt men møtte icke, og blev af Stefnevidnerne forklaret at hun ligger paa Barselseng.

  Fogden Heyberg paastod Lavdag for dend indstefnte.

thj blev Eragtet.

Lisbeth Christophersdatter forelegges till neste Ting at møde og Svare till Sagen.

 

Lars Mathiesen Mit Æbne er af Fogden Heyberg indstefnt for Hellig brøde  for hand hafver holdet sit fæsterøell

 

1737: 193b

 

paa en Søndag.

  Lars Mathiesen Mit Ebne blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke  ey heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Anders Skoege og Ole Ebne hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Lars Mathiesen till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg paastod Lavdag for dend indstefnte Lars Mathiesen.

Eragtet.

Lars Mathiesen forelegges till neste Ting at møde og svare till Sagen.

 

Welærværdig Hr: Johannes Weyle haver till dette Ting ladet indstefne 2de vidner  Joene Nielsen Milje eller Tungesvig, saa og Lars Fielland, till at aflegge sit Eedelig vidnis byrd angaaende Wandnes og Mitwandnes samt yttre Wandnes,  saa og er Peder Heltberg indstefnt at anhøre vidnernis udsagn.

  Peder Heltberg møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og Varsell.

  Hr: Pastor Weyle Comparerede for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.   hvor eftter vidnerne blev fremckaldet for Retten, {og} da Eedens forklaring af Lovbogen for vidnerne blev oplæst, og formaenet at vogte sig for MeenEed.   der eftter fremstod

  vidnet Joene Nielsen Milje eller Tungesvig, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forcklarede.

  Ellers Protesterede Peder Heltberg imod disse vidners førelse i henseende med formeening at Hr: Pastor Weyle burde have paasøgt at faae disse

 

1737: 194

 

vidner afhørt, imedens Sagen stod under wentilation for under Retten  og forinden at Dom der sammestedz angaaende Wandnes blev afsagt, og i saa maade er Peder Heltbergs paastand at Hr: Pastor Weyle bør aflegge sin Eed {for} at hand icke var vidende om disse vidners forklaring førend eftter at Dom udj Sagen var afsagt, og i vidrige tilfelde Protesterede hand imod vidnernis førelse.

  Hr: Pastor Weyle Replicerede hand var nock underrettet at baade disse indstefnte vidner  som og fleere af hans Kirckesongs!! Almue, var vidende \hvad Sam/m/enheng/ det hafde med Wandnes, Men hand  som en Præstemand, Meente at de bevisligheder hand hafde om Wandnes \i Retten Produceret/ formeentlig at vere Præsteboelet tilhørrende, var ham nock, og i saa maade meente hand ej hafde der om videre oplysning, ved vidners førelse fornøden, førend nu eftter \at/ Dom udj Sagen er afsagt, Eragter hand det nødig, {vid} de indstefnte vidner at lade afhøre till ydermere beviis, saa vell for oberRetten, som for Sagens Sande og aabenbare oplysning i sig Self.

Eragtet.

Eftterdj Hr: Pastor Weyle Erklærer sig at hand som en Præstemand icke forstod hand hafde nødig at føre {fleere} vidners forklaring, om Wandnes, \medens Sagen stod under Proceduer/  men meente at vere ham oplysning nock, de da i Retten der om Producerede beviser, og {siden} nu til sagens oplysning Eragter nødig disse vidner at lade føre,  da som Peder Heltberg tilstaar at hand er lovlig stefnt till Vedermæele udj Sagen og vidnernis udsagn at anhøre, saa bør de indstefnte vidner sin Sandhedz forklaring at aflegge.

 

1737: 194b

 

  Vidnet Joen Nielsen Milje eller Tungesvig fremstod for Retten  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt og forklarede, at, vidnets fader  som boede paa gaarden Milje for 80 aar siden  da var Sl: Hr: Jens Bugge Eiere for gaarden Milje, saa vell som huusmands Pladset Wandnes, men kand (icke) Erindre hvor lenge hans Sl: fader beholdte (Sl:) Hr: Jens Bugge, som var Pastor til Legangers Præstegield i yttre Songns!! (Sogns) Provstie, till Landdraat, men der eftter kiøbte Sl: Hr: Ellias {Andersøen} \Eeliesen/!! gaarden Milje, af Sl: Hr: Jens Bugge, og forklarede vidnet at i dend tid Sl: Hr: Jens Bugge var Eiere for Milje gaard og for huusmandz Pladset Wandnes, da hafde vidnets fader tilladelse af Eieren at hugge i huusmandz Pladset Wandnes Skoug till fornødenhed, Men da Sl: Hr: Elias Andersen fich Wandnes fra Sl: Hr: Jens Bugge, da blev vidnets fader  som boede paa gaarden Milje  formeent at hugge i huusmandz Pladset Wandnes Skoug, Men vidste icke paa hvad maade at Sl: Hr: Eelias Andersen fick det fra Sl: Hr: Jens Bugge, endten det var ved Kiøb eller ved Process, og eftter at Sl: Hr: Ellias Andersen var død, kiøbte Sønnen Hr: Eellias Eeliasen Gaarden Milje af Sl: Hr: Jens Bugges Søn  som var Lieutenent i deris Mai:ts Tieniste  som nu Vngefehr kand vere 34 aar siden,  siden dend tid  og saa lenge Sl: Hr: Eelias Eeliasen lefvde  blef saa vell af Milje Gaard, som af huusmandz Pladset Wandnes, Rettigheden Eller Landskylden svaret till Sl: Hr: Eellias

 

1737: 195

 

Eelliasen, men eftter hans død vidste vidnet icke at forklare, om Rettigheden er svaret af huusmands Pladset Wandnes til Sl: Hr: Eelias Eeliases Encke, eller till Præsten Hr: Johannes Weyle.   Hr: Pastor Weyle tilspurde \om/ vidnet icke er vidende, at Sl: Hr: Eelias Andersen vandt huusmandz Pladset Wandnes ved Process fra Sl: Hr: Jens Bugge,  hvor til vidnet svarede icke er vidende paa hvad maade hand fick det fra Sl: Hr: Jens Bugge  Endten som det skulle tilhøre Præstegaarden Schaanevig, eller Sl: Hr: Eelias Andersen fick det som sin Eiendom, med Vilje og Venskab.   Videre spurde Præsten vidnet hvor lenge eller mange aar Sl: Hr: Eelias Andersen hafde huusmandz Pladset Wandnes indtill dend tid at {Sl:} Sønnen  Sl: Hr: Eelias Eeliasen  kiøbte gaarden Milje,  der till vidnet svarede  Vngefehr i 40 aar.   Og \om/ Miljes Eiere i denne tid oppebar nogen Rettighed af Wandnes, der til vidnet svarede Nej, hand der om icke er vidende. Men hand ved at Sl: Hr: Eelias {Eeliasen} \Andersen/ oppebar Rettigheden af Wandnes, Men om Sl: Hr: Eelias {Eeliasen} \Andersen/ betalte denne Rettighed af Wandnes till Sl: Hr: Jens Bugge eller hans Encke, vidste vidnet icke at give forklaring om.   Hr: Johannes Weyle tilspurte vidnet om dette Pladz Wandnes  som Sl: Hr: Elias Andersen beckom fra Sl: Hr: Jens Bugge  icke er det Wandnes som nu Stephen Larsen paaboer,  hvor til vidnet svarede jae, og i dend omvundne tid boede paa dette Pladz en huusmand Nafnlig Torkell.  videre hafde

 

1737: 195b

 

vidnet icke at forklare, ej heller Præsten havde vidnet [videre] at tilspørge.

  Det andet vidne Lars Nielsen Fielland  eftter at hand sin Eed eftter Loven [aflagde]  vandt og forklarede i allemaader ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver.

  Hr: Pastor Weyle  om hvis Passeret er  var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende  som blev bevilget.

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk:  ¾ huud i gaarden Lande, till Peder Johansen  som der af bøxelen haver betalt med 11 rdr: 1 Mrk: 8 s:  dat: 11 Maij 1737.

 

Fogden Heyberg fremlagde i Retten Cammer Collegii Extraherede Poster af forrige Foeget Adam Levin Ohnsorgs {An} Regenskabs Anteignelser pro 1731  eftter hvis 3die Post Fogden Heyberg er befahlet  følgelig Cammer Collegii der om Ergangne Decision  at inddrifve de bøder, som eftterskrefne Persohner, udj dend Sag Tolder Krog paa dend Eene Side, og Hofjuncker Liljenschiold med fleere paa dend anden Side  af høyeste Redt d: 19 Junij 1731 er tilfunden at betale,  Nemblig  Hofjuncker Sigfred Liljenschiold, Volds bøder 40 Rdr:  Slagsmaals bøder 9 Rdr:  Hellig brøde 1 rdr: 3 Mrk:    Capitain Fridrich Liljenschiold  Volds bøder 40 Rdr:  Slagsmaals bøder 9 Rdr:  Hellig brøde 1 rdr: 3 Mrk:    Capitain Hans Liljenschiold, Voldsbøder 40 Rdr:  Hellig brøde 1 Rdr: 3 Mrk:    Siur Halfvorsen

 

1737: 196

 

Voldz bøder 40 Rdr:  Slagsmaals bøder 9 Rdr:  Hellig brøde 1 rdr: 3 Mrk:    Aamund Moodzdalen iligemaade som nest forbemelte,    Johan Jacobsen ligesaa    og Anders Baardsen ligesom de 3de forbemelte Persohner   og Endelig at indsøge hos Sigfred Liljenschiold, Capitain Fridrich Liljenschiold og Capitain Hans Liljenschiold, hvad som de øfrige \for/benefnte Persohner icke kunde formaae at betale,   Og som fornefnte Cammer Collegii Decision tilholder Fogden Heyberg at afbevise, hvad hand icke af fornefnte bøder icke kunde indbeckomme, Saa begierede hand at Lænsmændene og dend Samtlig Tingsøgende Almue ville give deris Sandferdige forklaring om alle forskrefne Persohners tilstand, og om det er Fogden mueligt, at faae noget af disse bøder inddrefen.

  Der till de Eenstemmig svarede at for Vngefehr 2 aar siden, Reiste Hofjunker Liljenschiold her fra Fogderiet, og var da i saa slet og fattig tilstand at hand icke engang formaade at betale Skatterne af hans brugende Gaard Sandvold  Halsnøe Closters {ggard} Gods, eller dend aaeboed som samme Gaard fattedes da hand Reiste bort, men at der til blev udvurderet, alle de Eiendele som kunde vides hannem at vere tilhørig, hvilcket og paa nogle

 

1737: 196b

 

og {Trefd} Trædefve Rixdahler icke var tilstreckelig, hvor for Fogden maatte tage gaarden fra hans her tilbage verende huustrue  som da levede i Største Armod, og bort bøxlet dend till Een Anden,  og Endelig  at de icke er vidende at Hofjuncker Liljenschiold er Eiende det allerringeste, hvor udj Fogden kunde giøre Excecution til forskrefne bøders betalling.    Capitain Fridrich Liljenschiold har icke veret her paa stedet eller i Stifttet siden aar 1728  og er dem icke vitterlig hand her paa Steden har nogenslags Eiendeeler, hvor udj Excecution kunde skie.    Capitain Hans Liljenschiold har icke veret her i Stifttet siden aar 1726, har og icke her eftterladt sig allerringeste Eiendeeler.    Siur Halfvorsen, er en Een!! bætlere  gaaer om bøigden og beder Almisse, saa hand haver aldeeles ingen Eiendeler    Aamund Moosdahlen, er og en bætlere, som beder Almisse till sin Lifves føde, og aldeles ingen formue er Eiende    Anders Baardsen er for mange aar siden i største armod og fattigdom bortdød, og har sig aldeles ingen Eiendeeler eftterladt.    Madz Joensen er for 3 â 4 aar siden indreist till Bergen  hvor hand var drager og i Stør-

 

1737: 197

 

ste Armod bortdød.    Johannes Jacobsen er en fattig udarmet Mand, som icke er Eiende det allerringeste, hvor udj indførsell eller Excecution kand giøres, men nyder sit ophold hos medlidende Mennisker.

  Fogden  om hvis Passeret er, var Tingsvidne begierende, Som blev bevilget.

 

Restandsen af Schaanevigs Skibrede blev oplæst for 1736  og beløber 55 Rdr: 14 s:    saa og for Opdals Skibrede 1736  og beløber 27 Rdr: 4 s:    Restandsen for Schaanevigs Skibrede blev oplæst og ey modsagt  beløber 384 Rdr: 1 Mrk: 12 s:    og paa Halsnøe Closter godz beløber 202 rdr: 5 Mrk: 6 s:  hvilcke forskrefne Restandser blev taget under Rettens forsegling

 

Peder Milje eller Heltberg lod anvise sin udgifne obligation Stor 70 Rdr: till Sr: Matz Foormand, som befindes af Peder Heltberg betalt, som beviises med Matz Foormandz paategnet qvit: dat: 15 Julij 1737.

 

 

Ao: 1737  d: 15 Augustij  blev Retten betient paa det ordinaire Tingsted Bielland med eftterskrefne Laugrettes Mend af Fogden Heyberg opnefnt, Nemblig.  Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad, Sæbiørn Stue, Gunder Kanneløening, Ole Heljesen Hyesingstad, Indre Bielland, Hans Gregoriusen Odland, Andfind Ottesen Odland og Tollach Langeland.

  Paa Fogden Heybergs wegne møtte ingen.

  Paa Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  wegne, Comparerede hindes Søn Lars Taarbiørnsen Melboe

 

1737: 197b

 

  Hvor da udj dend Sag optagen till Doms imellem Fogden Heyberg et: Fogden Adam Levin Ohnsorg  Contra Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens   blef for Retten Saaledes Kiendt  Dømt og

Afsagt.

Udj aaret 1732  d: 4 Septembr:  forfatter forrige Foeget Sr: Adam Levin Ohnsorg et Restandse Register, hvor udj hand Debiterer Sl: Taarbiørn \Larsen/ for 79 Rdr: 1 Mrk:  uden forklaring hvor udj skulle bestaae eller herrøre, hvilcken Fogden Heyberg med tillagde ordre fra Høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts befalings Mand Hr: Ulrich Kaas er befahlet samme Restandse at indfordre og inddrifve,  hvor paa Fogden Heyberg till Vaartinget 1736 indstefner Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  at betale Ermelte Penge under det Nafn af udestaaende Restandse hos opsidderne paa Halsnøe Closters Godz udj Ryfylche, Giederen og Dalerens Fogderier udj Stavanger ambt, paa hvilcken Fundament Sagen er under Proceduer Continueret indtil afvigte Waarting 1737  da Fogden Ohnsorg med indkomne Skrifvelse till Retten  under dato d: 5 Febrj: 1737  med Een indlagt oppebørsels Lista under Sl: Taarbiørn Larsens haand  dato 26 Julij 1731.  hvor eftter befindes af dend Sl: Mand at vere oppebaaret og in Casseret 78 Rdr: 2 Mrk: 13 s:  saa og Een førstebøxell 18 Rdr: 3 Mrk:  udj alt 96 Rdr: 5 Mrk: 13 s:  som Fogden Ohnsorg udj Ermelte sin Skrifvelse paastaar at Sl: Taarbiørn Larsens \Encke/ skall tilsvare,  og eftter saadan Sagens Sammenheng var Fogden Heyberg aarsaget at faae Sagen udsadt til dette Sommerting for at indkalde Fogden Ohnsorg till Vedermæele udj Sagen, Till hvilcken Rettes dag hand indkommer eller {eller} ladet indsende Jordebogen over Halsnøe Closters godz udj Stavanger ambt, hvor over hand giør beregning eftter sit i Rette lagde indlæg  dat: 16 Julij 1737.  at oppebørselens Summa skall vere for de aarringer 1728, 1729 og 1730.

 

1737: 198

 

in allis 1547 Rdr: 4 Mrk: 8 s:  hvor paa hand tilstaar at Sl: Taarbiørn Larsen skall have in Casseret og ey mere betalt end 1355 Rdr: 4 s:, saa og godtgiør ham for de afbrendte Gaarder Foss Egeland og Riowe  23 rdr: 3 Mrk: 8 s:  med Paastand at Sl: Taarbiørn Larsens Encke, skall nu Endelig blive Pligtig at betahle dend øfrige Rest 169 Rdr: 12 s:  Men naar fra oppebørselens Summa 1547 Rdr: 4 Mrk: 8 s: Subtraheris  først dend eftter Fogden Ohnsorgs tilstaaelse udj hans Seeniste skrifttlige forsædt  dat: 16 Julij 1737  dend betalling Sl: Taarbiørn Larsen haver aflagt med 1355 Rdr: 4 s:  der nest Godtgiørelsen for Foss Eegeland og Riove  23 Rdr: 3 Mrk: 8 s:  samt de af Sl: Taarbiørn Larsen till Fogden Harberg betalte 13 Rdr: 5 Mrk: 2 s: paa dend udestaaende Restandse 1730,  Saa blifver ickun till Endelig Rest  hvor om Disputeris  i alt 155 Rdr: 1 Mrk: 10 s:  hvor af Fogden Heyberg, formedelst Fogden Ohnsorgs foranderlige indvendinger i Sagen  ickun eftter sin Seeniste udtagne Continuations Stefning  dat: 13 Junij 1737  alleene haver paasøgt denne Sinde at faae paadømt dend Summa Penge 96 Rdr: 5 Mrk: 13 s:  som Sl: Taarbiørn Larsen eftter sin forbenefnte oppebørsels Lista  dato 26 Julij 1731  haver oppebaaret  og hvor om Fogden Ohnsorg till afvigte Waarting formerte sit Søgemaall \og paastand/ imod Encken  Sl: Taarbiørn Larsens  eftter hans Skrifvelse  dat: 5 Febrj: 1737  at skulle tilsvare og betale;  Da eftterdj Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  beviiser med Een ligelydende oppebørsels Lista under sin Sl: Mandz haand  dato 26 Julij 1731  med Fogden Ohnsorgs Eegenhendige der paa Tegnede qvittering  dat: 20 Janvarij 1732  at have disse fordrende Penge  dend Summa 96 Rdr: 5 Mrk: 13 s:  af Sl: Taarbiørn Larsen, Self annammet og beckommet, Saa blifver Encken Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  for denne Fogden Ohnsorgs Søgende Prætention her med frifunden,  hvad sig dend øfrige Rest  58 Rdr: 1 Mrk: 13 s:  er anbelangende, kand der om  /: i henseende at hvercken Fogden Heyberg, eller Fogden Ohnsorg samme haver paastefnt :/  ingen Kiendelse denne Sinde afskediges, før end der paa bliver giort lovlig Søgning

 

1737: 198b

 

 

Ao: 1737  d: 18 og 19 Septembr:  blev Retten betient paa Gaarden Haavig udj Qvindherretz Skibbrede, med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig  Madz Axelsen Floenæs, Christopher Christophersen Wattedahl, Ole Ifversen Haarnenes, Anders Pedersen Espevig, Lars Christophersen Lie, og Ole Christophersen Anugelen

  Till hvilcken tid Ole Willumsen Haaevigen ved skrifttlig Stefning haver indstefnt sin Grande og Naeboe Tørres Halfvorsen Haaevigen, at anhøre Dom till {M} Engebøen og Skougen at blive Rigtig skifttet og delet imellem dennem, med videre som det udtagne Stefnemaall formelder, hvilcket er dat: 3 Augustij 1737  som læst blef og lyder saaledes.

  Contraparten Tørres Halfvorsen Haaevigen møtte for Retten og vedstod at denne Stefning er for hannem lovlig forkyndt.

  begge Jorddrotterne  Christopher Godøen og Anders SæfverEide  møtte begge for Retten og vedstod at denne Stefning er den/n/em lovlig forkyndt.

  Johannes og Eerick Øfrehoug Møtte for Retten og Sagde at Endskiøndt de icke er Stefnt  saa møder de dog nu for Retten og ville tage till giænmæle udj Sagen, for saavit Sagen dennem kand paagielde.

  Tørres Halfvorsen paa Eegen og sin JordEieris vegne haver indstefnt Eendeell vidner at giøre forklaring om, hvorledes Jorden (….) Gaarden Haavigs brug har veret (skiftte)t og deelet af Sl: Sorenskrifver

 

1737: 199

 

Bendix Diurhuus og Laugrettes Mænd, hvilcke vidner ere, Britha Johansdatter Haavigen, Karj Larsdatter Haavigen, Lars Larsen, Ole Knudsen Præsthuus, Eelias Christophersen, Hans Ellingsen Neerhuus, og Ole Eeliasen Huustvet, hvilcke vidner Contra parten Tørres Halfvorsen paastod at maatte blive Eedfæstet og afhørte.

  Citanten Ole Villumsen Haaevigen Sagde hand icke er indstefnt at anhøre de indstefnte widners udsagn, hvor fore hand formeener at de indstefnte vidner icke denne sinde kand blifve afhørte, Men ellers  for at begge opsidderne icke skulle komme udj widløfttig Process med hin anden, tilsagde begge parter {hinan} at ville blifve udj Eenighed med hver andre forligt paa dend maade at Sorenskrifveren og Laugrettes Mendene ville efttersee de gamle Kann og Skiftter som haver veret imellem Engebøe og Skoug fra gammel tid, og hvad som maatte Erfares, at dend Eene haver lidt skade eller afgang paa Skoug eller Engebøe  maatte nu ved Marckeskiell og Skiftte oprettes, till Eftterretning for dennem begge, hvor med de udj God forEening og fredsommelighed paa begge sider ville vere fornøyet, og till dend Ende war de begge paastaaende at Retten ville

 

1737: 199b

 

foretage sig denne forretning at ligne dennem imellem, uden Doms afsigelse, till en Endelig forligelighed, hvilcket og eftter parternis begiering, og udj deris Nerverelse blef dette forEenings Verch foretaget, siunet og besigtiget   først

  Stoer Ageren  som blev{et} deelet paa dend østre ckandt imellem opsidderne, og Nedsadt 3de Marckesteener, og er Ole Villumsen tilhørende dend østre Part, og Tørres Halfvorsen Mit Parten af ageren paa dend Westre side, Men Ageren paa dend Vestre Kandt \er Ole Vilumsen Eiende/  undtagen Ager Reenen Nest bæcken, er Tørres tilhørende, {me} hvilcken Ager Reen Tørres Halfvorsen haver ofverdraget till Ole Villumsen, saa at Ageren med Ager Reenen indtil Bechen  hvor en Marchesteen er nedsadt, er Ole Villumsen tilhørende, hvor imod till wederlaug for Ager Reenen Ole Villumsen haver gifvet Tørres Halfvorsen et Støcke Engebøe af dend Nederste part af Buckesvolden som gaaer til Smieberget, hvor 2de Marckesteener er Nedsadt.

  i Lien blev Nedsadt {Mar} 4 Paaeler for dend Spandz Teig som Tørres er tilhørende, som wiser hvor vit hand skall slaae, saa at hand icke skall slaae ind paa dend Engebøe, de aarlig wexler med hin anden.

  Haugs Ageren  som Tørres Halfvorsen er tilhørende  ligger paa Ole Villumsens Engebøe, hvor blef Nedsadt 4re Markesteener lige i Nord yderst paa Ageren.

  i inderste Kandten paa Ole Slaatten, blev sadt Een Markesteen, hvor Ole Villumsen slaaer paa dend Østre og Søndre side, og Tørres Halfvorsen slaaer paa den Væstre side.

  Ved Stor Elfvebæcken gaaer en wey, hvor af dend halfve Part  som gaaer Søer eftter til Elfven, (hø)rer Ole Villumsen till, og dend anden (halfve part) vey  som gaaer i Øst, er Tørres Halfvorsen tilhørende  hvor hos

 

1737: 200

 

{er} 2de Markesteener er Nedsadt.

  Gaers Stuen blefve de saaledes forEenede om, at de begge skall vere Pligtige at holde dend ved hæfd og liige, baade med bord og Taegteckning.

  Der eftter begaf Retten sig, udj begge opsidderne samt begge Jord Eiernis ofververelse, at besigtige Skoug og Mark for at oprette Skiell og Skiftte till deris eftterretning,  hvor da Østen fra NyeVeyen blev opsadt en Markesteen  som gaar der fra West eftter till Aaesen, hvor en Markesteen blev Nedsadt, som wiiser der fra i WasEggen, hvor Een Marchesteen er Nedsadt, som gaar lige Nord i Ende Mercket Dybevigen kaldet, hvor Ole Villumsen er tilhørende alt som ligger paa dend Nordre Side, og Tørres Halfvorsen tilhører alt paa dend Søndre Side,  i Wasveyedahlen blev Nedsadt en Markesteen  som gaar liige i Nord oust eftter Tørhønne Eggen  hvor Een Markesteen blev opsadt, som viser der fra i VasVigcke Veyen, hvor en Markesteen blev Nedsadt, som er Endeskifttet paa dend Nord Østre Side, hvor Ole Villumsen tilhører alt hvad som ligger paa dend Nordre Side, og Tørres Halfvorsen tilhører alt det som ligger paa dend Søndre Side,  Og fra sidstbenefnte Markesteen, som i WasVigckeveyen er opsadt, gaaer Skifttet, gaaer Skifttet!! der fra og Søer eftter lige till Bøe Gars Leet, hvor Ole Villumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Østre side, og Tørres Halfvorsen tilhører alt hvad som ligger paa dend Væstre Side;  Fra Breckeveyen  som gaaer lige Søer i Stoere Myren  blev Nedsadt en Markesteen, som gaar der fra lige Oust eftter en Dahl kaldes SaxEggen  som er Endemerket paa dend Østre Kandt, hvor Ole Villumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Søre Side, og Tørres Halfvorsen tilhører alt hvad som ligger paa dend Nordre Side;  der eftter gaaer Skifttet fra Stoere Myeren i Nord Vest til BeckVeyen, hvor en Markesteen er Nedsadt, som gaaer der fra lige Nord i Svarteberget, hvor blev hugget et Kaars, som gaaer der fra til G(o..-)

 

1737: 200b

 

ofvEggen, hvor et Kaars blev hugget i det faste berg, som gaar lige der fra Nord eftter GockofsEggen  hvor et Kaars blev hugget i et høyt Berg, hvor fra Skifttet gaaer lige Nord og tvert over en Stoer Dahl, hvor et Kaars blev hugget i et Stort berg, som gaaer der fra og lige Ned i Wandet eller Midt i Braatholms Sundet  som er Endemerket  hvor Ole Villumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Wæstre Side, og Tørres Halfvorsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Østre Side;  Wed Goeckaafven blev Sadt en Marckesteen, som gaaer der fra Søer op eftter Bæcken till Heste Myeren, hvor en Markesteen blev Nedsadt, som gaaer der fra Søer eftter, lige i Blaaebærhougen, hvor en Markesteen er Nedsadt, som gaar der fra lige i Søer med Blaaebær Eggen  hvor en Markesteen i Myren er Nedsadt, hvor fra Skifttet gaaer alt Søer eftter till Haavige Wandet  hvor en Markesteen er Nedsadt ved NoerEggen i Søere Wasvigen  som er Endemerket paa dend Søere Kandt, hvor Ole Willumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Østre Side, og er Tørres Halfvorsen tilhørende alt hvad som ligger paa dend Westre Side;  udj Øst i inderste Stoerhoug Enden, blev sadt Een Markesteen, som gaaer der fra lige i Storhoug Røstet, hvor udj blev hugget et Kaars, som gaaer der fra Søer eftter till et Stort fuurretræe, hvor udj blev hugget et Kaars, som gaaer der fra lige Søer i Storhoug Enden, hvor Een Markesteen er Nedsadt, som gaar der fra Søer eftter till en Jordfast Steen, hvor udj blev hugget et Kaars, som gaar der fra lige Ned i Storhoug Kleiven, hvor et Kaars blev hugget i et fast Berg, som gaar der fra lige Søer i en Stoer fuurre, hvor udj

 

1737: 201

 

blev hugget et Kaars, hvor Ole Villumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Væstre Side, og Tørres Halfvorsen tilhørende alt det som ligger paa dend Østre Side;  Der eftter begynder Skifttet fra Oust i inderste Storhoug Enden lige eftter Veyen Søer eftter i Lyes Olderkierret ved en Stoer fuurre, hvor udj er hugget et Kaars udj et fast Berg, som gaaer lige der fra Søer eftter Eggen, hvor er hugget et Kaars udj det faste Berg, som gaaer der fra lige i Storhoug Klaafven, hvor udj blev hugget et Kaars, som gaaer lige i Søed Oust till Beine Myrdahlen  hvor et Kaars er hugget i et fuurretræe  som gaaer der fra og lige Søer i Beinemyren, hvor en Markesteen er Nedsadt, hvilcken er Endemerket paa begge Skiftterne  hvor Ole Willumsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Østre Side, og Tørres Halfvorsen er tilhørende alt hvad som ligger paa dend Westre Side.

  Een Øe under Haavig beliggende  kaldes Norøen, ere begge opsidderne saaledes forEenede om, at {de} Een af dennem beholder dend hver et aar till brug,

  denne forretning med sine Markeskiell som nu anført er, war begge opsidderne  saa vell som deris JordEiere  i alle maader vell fornøyet med, hvilcket og opsidderne for Retten tilstod at wille holde sig eftterretlig saa lenge de lever  og aldrig eftter denne dag, wille Søge noget Lovmaall denne Sag betreffende, men enhver pa(rt?)

 

1737: 201b

 

{paa} for sig, lofvede i fredsommelighed med hin anden eftterdags at leve, eftter dend Mindelig forEening {og} som nu eftter deris anmodning og begier, af Retten imellem dennem har sluttet og afgiort som for anført er, med dette tillæg  at dend som først {gifve} maatte gifve aarsag till dette vercks eller sluttede forEenings brydelse, dend skall  foruden andre af Sagen Dependerende bøder og omckostninger  â parte betale 6 Rdr:

 

 

 

Ao: 1737  d: 30 og 31 Octobr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Øfre Waage, med Strandebarms Skibbredis Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Hans Brynnildsen Ohma, Samson Johansen Stoere Faasse, Lars Indresen Engedahlen, Knud Torgiersen Brue, \Ole Pedersen Brue,/ Isack Stephensen Hambre, Niels Taarbiørnsen Ohma og Anders Taarbiørnsen Ohma, med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Patent, anlangende at det Paabud og de Anstalter, som formedelst dend der hen udj Polen og adskillige paa grændsende Lande, i Østersøen Grasserende Smitsom Sygdom ere giorte, om de fra Dantzig, Kønigsberg, og andre der omckring liggende hafner kommende Skibe, Passagerer og Vahrer, skall ved indeverende Augustij Maanetz udgang vere ophæfvet  dat: Fredensborg Slot d: 9 Augustij 1737.

 

1737: 202

 

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Anlangende hvorledes Auctions Salarium af Jordegodses, Tienders, og andre dislige Forpagtninger skall betalis  dat: 19 Julij 1737.

 

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordning Anlangende Dellinqventers henrettelse og deris henrettede Legemers begrafvelse  dat: 9 Aug: 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Angaaende dend udj Kiøbenhafn oprettede Assignations Vexel og Laaene Banqve, dat: 8 Martij 1737.

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Placat og forbud, at Mæssing Plader og andet u-forarbeidet Mæssing, samt Mæssing Traad icke udj Dannemarch og Norge fra fremmede Stæder maa indføris  dat: 12 Julij 1737.

 

Publiceret Gienpart af Hr: Stadtholder Rantzous Skrifvelse til Hr: Admiral Kaas  dat: 30 Aug: 1737, angaaende deris Mai:ts allernaadigste befahling, at de omstrippende som angifve sig at have veret fangne i Tørckiet angaaer, da, naar og hvor de antreffes, skal de straxens anholdis, og eftter øfrighedens foranstaltning, fra et til andet sted, ved bøigde Lænsmendene henføris til Grændserne, og af Landet forviises, og dennem der hos udtryckeligen betyde at om de igien sig der lader finde, skall de som fredløese vorde Anseet og Straffet.

 

Publiceret høy welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases Placat, at deris Mai:t har allernaadigst beskickcket Johan Georg von Lange, og Frands Philip von Lange, till Forstmæstere udj Norge, som skall befahre alle Skofvene udj allmindelighed, endten de hands {Self} Kongl: Mai:ts Selv, eller andre ere tilhørrende, og der eftter at indsende deris allerunderdanigste udførlige Relation om Skofvenis tilstand, beskaffenhed og Situation, og som hans Kongl: Mai:t dis uden ved Reschript under 31 passato, allernaadigst haver anbefahlet {mig} at alle i Stifttet og Ambtet værende Magistrats Persohner, byefoegder, Fogder, Sorenskrifvere, og andre Betientere, samt Proprietarier, odels bønder, og alle  uden forskiell, at de forbemelte Forstmestere, med all forlangende oplysning, om Skofvene og deris beskaffenhed, gaar til-

 

1737: 202b

 

haande, og ellers u-fortøvet paa Anfordring beviiser dem all muelig Assigstence, med videre  dat: 23 Aug: 1737.

 

Publiceret Hans Rasmusen Brue og Hans Torgildsen Giøens udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Smør udj Gaarden Brue till Hans Torgersen  dat: 29 Octobr: 1737.

 

Publiceret Lars Andersen Tangeraases udstedde Skiøde paa 2 pd: 19 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Mit Bersem till Torchel Nielsen Thordahlen, som der for haver betalt 68 Rdr:  dat: 28 Septembr: 1737.

 

Publiceret Torchel Nielsen Thordahlen, og Hendrich Olsen Dybsland, deris udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Gaarden Mit Bersem till Tron Nielsen, som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 5 Novembr: 1737.

 

Jacob Nielsen Røen hafver till dette Ting ladet indstefne till dette Ting, Roald Olsen Lille Linge, for hans Creatuurer haver brudt ind over Citantens gierisgaer og giort ham Skade paa hans Ager, hvilcken af Taxations Mend er wurderet till 2 rdr:  der om er hand indstefnt at anhøre widnernis!! (vidnerne) Hans Rasmusen Brue og Lars Pedersen Berge,  iligemaade er Contraparten indstefnt fordj hand ej holder sin gierisgaer ved liige, hvor om hand tillige er indstefnt at anhøre vidnernis Torgier Brue og Amund Linge Næsset, deris udsagn,  som og at Erstatte Processens omckostning.

  Roald Lille Linge møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  eftter widere mellemtaele blef Parterne med hind Anden udj Mindelighed forEenede, paa saadan maade, at Roald Lille Linge lofvede ej alleene at opsette aarlig dend Part af Gieresgaren, som ham tilckommer, paa dend side som er for Citantens Bøe, og Contrapartens (U)dmarch, uden at ham der for noget Lovmaall skall ofvergaae, som og betale

 

1737: 203

 

Citanten for dend paa hans Korn Ager Erlidte skade 1 rdr:  samt udj omckostning 1 rdr:  som \i/ alt beløber 2 rdr:   hvor med denne Sag hafver taget sin Endskab, uden widere vidløfttighed eller Pengespilde paa begge sider.

 

Hans Rasmusen Brue hafver till dette Ting ladet indstefne Aamund Sverckesen Berge  Soldat  fordj hand hafver med Slagsmaall ofverfaldet Citantens Sønnesøn Hans Rasmusen Berge  er u-Myndig,  iligemaade indstefnt Lars Svergckesen Berge  Soldat  /: begge under Hr: Obriste Lieutenent Segelkens Compagnie Staaende :/  fordj hand dito tid og Sted, haver ofverskieldet Hans Rasmusen Berge med ærrørige ord, hvor om de begge ere indstefnte at anhøre vidnernis udsagn, Nafnlig Arne Hofversen Berge og Lars Pedersen Berge, alleene till Eet Tingsvidnis Erholdelse.

  Stefnevidnerne Ole Pedersen Brue og Lars Torgiersen Berge, hiemlede ved Eed, at hafve \indstefnt/ Soldatt Aamund Sverckesen Berge og Soldatt Lars Sverckesen Berge, at anhøre forbemelte vidners udsagn, till dette Ting med mere end 4re ugers Kald og Varsell.   Endnu forklarede Stefnevidnerne  ved Stefnemaalets forkyndelse, at Lars Sverckesen Berge Sagde till Citanten  Gud gifve du har veret der paa samme tid, da skulle Jeg hafve dengt Eder begge.

  Aamund Svergckesen Berge og Lars Sverckesen Berge, blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, dog var faderen Svergcke Berge Nerverende.

  Citanten Hans Rasmusen Brue paastod at de indstefnte vidner maatte Edfæstes og afhøres,  Thj blev

 

1737: 203b

 

vidnerne fremckaldet for Retten, hvor da Edens forcklaring af Lovbogen for dennem af Dommeren blev oplæst, og formanet at udsige Sandhed og vogte sig for MeenEed.   Hvor paa

  widnet Arne Hofversen Berge blev paaraabt  som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver {betalt} aflagt, wandt og forcklarede  at 5 dager for Michaelj nest afvigt paa gaarden Berge udj Strandebarms Skibbrede, var vidnet tillige med Lars Pedersen Berge, Seende at Aamund Sverckesen Berge, sloeg Hans Rasmusen Berge Een Kind dask, eller et ørefigen, og tog ham i haaret og slog ham Ned till Jorden og træde foeden paa hans hals \og Spendte ham med foeden i siden/  og der eftter {træge h} Stod Hans Rasmusen Berge op, da gich Aamund Svergckesen bort fra ham,  der eftter kom Broderen Lars Svergckesen vred og forbitret og Sagde till Hans Rasmusen Berge, at skulle lemslaae ham, at hand icke skulle giøre gafn paa aar og dag, og i det samme skielte \ham/ {ham} og Sagde at skulle lemslaae dend Hunden og \dend/ Kieltrings Mogen, men sloeg ham icke,  videre vidste vidnet icke at forcklare.  forcklarede ellers, at dette skeede, paa dend tid som Hans Rasmusen Berge ville kiøre Korn, over Ageren  som Svercke  deris fader  var tilhørende, hvilcken Vey Hans Rasmusen icke kiørede.

  det andet vidne Lars Pedersen Berge eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede i allemaader lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.

  Hvor eftter Citanten  om hvis Passeret er, var af Retten et lovskickcket Tingsvidne begierende  Som blev Bevilget.

 

1737: 204

 

  Eftter at Tingsvidnet saaledes var sluttet, paastod Svergcke Berge at vidnerne maatte forcklare hvad aarsage at dette slagsmaall Reiste sig,

  da vidnet \Arne Hofversen/ forcklarede, at da Hans Rasmusen Berge kom paa Ageren at ville kiøre Korn, da var nogle Stenger opsadt paa hans Moders Engebøe, som hand Sagde at Svercke hafver opsadt, tog saa Stengerne alle tilsammen og Ned Ref,  i det samme kom Svergcke Berge og Spurde Hans Rasmusen om hand icke ville {kiøre} \begive/ dend veyen som Lænsmanden hafde forbudet ham, hvor paa Hans Rasmusen indtet svarede, ej heller kiørede dend forbudne Vey, men sagde til Svercke Berge, du har sadt Stengerne paa mit Leyeboell  det skall Jeg ofverbevise dig, men Jeg skall komme dem ned igien, og saaledes pleyer du at giøre med {Mercherne} \paaler og byte/  din forbandede Rue Nacke og Rue Svin, og som Sønnen Aamund dette hørde  gich hand till Hans Rasmusen Berge, og sloeg ham  som forhen er forcklaret.

  om dette vidste det andet vidne Lars Pedersen Berge, ej andet at forcklare  og icke hørde andet end Hans Rasmusen Sagde till Svercke Berge  din Rue Nackcke og Ruue Svin, hvor paa det ommelte slagsmaall og skieldz ord passerede  hvor om allerrede er forcklaret og omvundet.

 

Publiceret Hans Rasmusen Brue og Johannes Johansen Bersem  deris udstedde bøxellseddell paa 21 Mrk: Sm: udj Gaarden Giersteigen till Anders Olsen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 28 Octobr: 1737.

 

Almuen af Strandebarms Skibrede blev tilspurt om noget Vrag eller Strandet godz er funden eller bierget dette aar,  hvor till de svarede Ney:   om i dette aar er falden nogen forlofs Penger,  der till Svarede Almuen Ney:   3.  om hans Mai:t er tilfalden nogen forbrudte Boeslodder, Arveløs godz, 6te og 10de Penge for uden Rigs førte Midler,  hvor till Almuen svarede Ney:   4.  om her i Skibbredet findes nogen u-Skyldsatte Rødnings Pladser, Skouger, Laxevoger, Sildevoger, Qverner eller dislige herligheder. og icke mere end 8 Sauger hvor paa

 

1737: 204b

 

bord skieres. noch ingen handverchs folck eller Strandsidere som bruger handell.

 

Almuen paa tilspørgelse vedstod at have faaet betalling for Tingskydsen dette aar  saa vel af Fogden som Sorenskrifveren  4 s: Miilen.

 

Publiceret Mandtalet over det Beneficerede godz.    Publiceret Ledings Mandtalet paa Halsnøe Closters godz.    Publiceret Ledings Mandtalet, over Lenetz gods,  samt fredtold og giengier Pengerne af Halsnøe Closters Godz,   {paa} alle disse Mandtaler blev taget under Rettens forsegling.

 

Restandsen for dette Skibbrede blev lydeligen oplæst og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere.   hvilcken blev tagen under Rettens forsegling.

 

Laugrettes Mendene som ere opnefnte at besidde Retten tilckommende aar 1738 ere  Torsten Thoerdalen, Taarckell ibid:  Hans Soelbiøer, Roald Lille Linge, Peder Andersen Aarsand, Taarbiørn Knudsen Bondhuus, Heine Knudsen (Tve?)dt og Lars Andersen Nere Vaage.

 

 

 

Ao: 1737  d: 2 Novembr:  blev holden Almindelig \Høste/  Skatte og Sageting blev holden!! paa Gaarden Møchlebust, for Qvindherretz Skibbredes Almue  oververende Kongl: Mai:ts Foeget {ove} udj Retten Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Christian Lande, Haldoer Onerim, Lars Omvig, Tørris Haavig, Halfvor Fugleberg  \og udj/ Samson Løefald\s sted Hendrick Houland/  Ole Haaevig, og Ole Berje, med fleere Almue, som Tinget sam/m/e tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz foranstaltninger som paa andre Tinge

 

Publiceret Deris Mai:ts allernaadigste Forordning Angaaende de til undersaatternis Conservation og bæste, i et hvert Stiftt allernaadigst vill beskicke Særdelis Fischaler  dat: 30 Aug: 1737.

 

Publiceret deris Mai:ts allernaadigste Forordning om Eege Liigckisters brug  og er dat: 13 Septembr: 1737.

 

1737: 205

 

 

Publiceret høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Kaases Repschript till Fogden Heyberg angaaende 2de Persohner  Lucas Fridrichsen  Corporal  og Hans Wilhelm Bøyesen  at paagribes hvor de findes  dat: 8 Octobr: 1737.

 

Publiceret Hr: Assessor og Lector Londemans udstedde bøxelseddell paa 1 ½ Løb Sm: udj Gaarden Onerim till Jacob Olsen  dat: 12 Octobr: 1737.

 

Publiceret Lars Boesnæsses udstedde bøxelseddel paa 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Rødsteen till Joen Olsen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 3 Janv: 1734.

 

Publiceret Hans Pofvelsen Opeims udstedde bøxelseddel paa Gaarden Scharfvetuun  skyldende 1 pd:  ¼ huud  till Lars Joensen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 12 April 1735.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Christen Knudsen Vold, for fortiilig Sammenleye med sin huustrue, eftter forrige tiltael, till Doms Erholdelse.

  Christen Knudsen Vold blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans wegne.

  Stefnevidnerne Johannes Naeterstad og Lars Lund, hiemlede ved Eed eftter Loven at have till dette Ting indstefnt Christen Knudsen Vold med mere end 5 ugers Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg war Dom udj Sagen paastaaende uden videre ophold.

hvor fore udj denne Sag saaledes blev Kiendt  Dømt og Afsagt.

det er bevist med første og andet Stefnemaall at Christen Knudsen Vold, haver faaet lovlig Kald og Varsell og dog icke møder, hvor ofver Retten ej fleere udsettelser (udj) denne Sag tilade, Men saa (Er)fahres af Hr: Profvsten (……..s)

 

1737: 205b

 

i Rettelagde Attest at Christen Knudsen Vold haver Søgt legemlig omgiengelse Vngefehr 2 Maaneder før dend tid hand af Præsten blef fæst, med sin huustrue, hvor fore Christen Knudsen Vold tilfindes eftter  Lovens pag: 965 art: 1 udj alt at betale sine æcteskabs bøder med 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: under Namb og Excecution udj hans Boe 15 dager eftter denne Doms lovlige forckyndelse.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Britha Nielsdatter for begangne Leyermaall med Soldatt Joen Pedersen Grønaas.

  Britha Nielsdatter møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og Varsell, Sagde og at Soeldath Joen Pedersen Grønaas er hindes Barnefader, og er det nu Vngefehr et aar siden at hun gich i Barselseng.

  Fogden war Dom udj Sagen Paastaaende.

thj blev Saaledes for Retten Kiendt  Dømt og Afsagt.

Eftterdj Britha Nielsdatter tilstaaer at at!! hafve begaaet Leyermaall og auflet barn med Soeldath Joen Grønaas, Saa tilfindes hun eftter Lovens Pag: 965 art: 1 at betale sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: under Namb og Vurdering udj hindes Boe 15 dager eftter denne Doms loflige forckyndelse.

 

(Lars) Tordsøn Møchlebust hafver ved sin (af øf)righeden ordinerede fuldmæg(tig lad)et indstefne Mathias Jensen

 

1737: 206

 

Møchlebust og Knud Johansen Møchlebust for de med hug og Slag skall hafve ofverfaldet hans Søn Lars Larsen  med widere som det udtagne Stefnemaall dat: 14 Octobr: 1737 [ommelder]  hvilcken læst blev og lyder saaledes.

  Knud Møcklebust møtte for Retten, og Jens Mathiesen møtte paa sin fader Mathias Jensens Vegne, og Sagde at dend oplæste Stefning er icke forkyndt for dennem med mere end 8te dagers Kald og Varsell, Men allige well for omckostning og vidløfttighed at spare, wille de antage dend gifne warsell for lovlig  og tage till Gienmæele udj Sagen.

  der eftter Producerede Citantens fuldmegtig Mons:r Hans Seehuusen, Deris Mai:ts allernaadigste Dispensation  dat: 7 Mai 1735  som læst blev og lyder saaledes.   der nest Producerede Fogden Heybergs ordre till Mons:r Seehuus at udføere Lars Tordsøn Møcklebustes Sag  dat: 19 Martij 1737  saa Lydende.

  Knud Johansen Møcklebust, og Jens Mathiesen paa sin fader Mathias Jensen Møcklebustes Vegne, Sagde og benegtede begge at ingen af dennem haver Rørt Lars Tordsøn Møcklebustes Søn med en finger, end sige med deris hender, de og fastelig formeente hand dennem aldrig saadant skulle kunde overbevise.

  Mons:r Seehuus Sagde hand icke var underrettet at indstefne nogen vidner  ej heller angaf hans Principal Lars Tordsen Møchlebust ved stefningens udstedelse nogen vidner till dette

 

1737: 206b

 

Ting, men tilspurde nu sin Principal hvad hand haver, til at bevise, at Mathias og Knud Møcklebust haver ofverfaldet hans Søn med hug og Slag, hvor till hand svarede, at det er Joen Knudsen og Britha Knudsdatter Møcklebust som ere vidner,  Ellers declarerede Lars Tordsøn Møcklebust at Knud Møcklebust haver ingen ofverlast øfvet mod hans Søn.   Mons:r Seehuus  i henseende til sin Principals paaberaabte vidners førelse  begierede Sagen udsadt till neste Ting.

Eragtet.

Eftter Mons:r Seehuuses paastand udsettes sagen till neste Ting, till hvilcken tid hand lader de {ind} paaberaabte vidner lovligen indstefne.

 

Mandtalet over aftaget paa gaarden Møchlebust  som er 1 Løb 2 pd: 6 Mrk:  hvilcken blev taget under Rettens forsegling.    Mandtalet over Ledingens aftag paa Gaarden Møchlebustes aftag  som blev taget under Rettens forsegling.

 

Mandtallet over odelskatten og Rostienistens befrielse af det Beneficerede gods  som er taget under Rettens forsegling.

 

Mandtallet over Ledingen paa Halsnøe Closters gods  som blef taget under Rettens forsegling.

 

Almuen tilstod at have beckommet betalling for Tingskydsen til og fra Tingene  4 s: Miilen, saa vell for Fogdens 4 Mand som Sorenskrifverens 4 Mand, som blev taget under Rettens forsegling.

 

Almuen blev tilspurt om her i Skibredet indeverende aar er funden noget wrag eller Strandet godz,  hvor til Almuen svarede

 

1737: 207

 

Nej,   icke heller findes nogen handtverchs folck, ledige Karle, som kand betale skatt, til deris Mai:t med videre, som dito Tingsvidne, der under Rettens forsegling er taget, videre forklarer.

 

Ledings Mandtallet over Leenetz Godz  samt fredtolden af Halsnøe Closters godz, som blev taget under Rettens forsegling

 

Johannes Bertelsen Røsseland  som ordineret formynder for sine Eegne 2de u-Myndige Pigebørn  Marrithe og Britha Johansdøttre, fremckom for Retten og tilbød Almuen inden Retten forommelte sine 2de børns tilfaldende Sl: Moder Arfvemidler  som er 92 rdr: 6 s:  om nogen ville antage dennem paa Rendte imod Suffisent Pandt, Men som ingen af Almuen Erbød sig at ville annamme nogen af disse Penge paa Rendte, saa var hand af Retten begierende at Ermelte Penge eller Capital 92 rdr: 6 s: maatte forseiglis, hvilcket og blev eftterckommet, og Pengerne af Sorenskrifveren blev forseyglet, og formynderen Johannes Bertelsen Røsseland igien eller tilbage lefveret

 

 

 

Ao: 1737  d: 4, 5 og 6te Novembr:  blev holden almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Nedre Hummelvig for Opdals Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Guttorm Lunde, Halfvor Gripne, Sæbiørn Færrevog, Knud Bruntvet, Anders Hofdenæs, Taarmoe Bruntvet, Lars Walde og Taarbiørn Lande, med fleere Almue som {S} Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befalinger

 

1737: 207b

 

som paa forrige Tinge ere Publicerede.

 

Publiceret, Pofvell Andersen Hafneraas og Siur Pedersen Øyerhafn  samt Erich Tvet paa sin huustrue og sin Myndtlings {Ve} Baarnj Knudsdatters Vegne  Selger og Skiøder 1 Løb 8 Mrk: Sm: udj Gaarden Reiseim till Siur Knudsen og Anders Knudsen  som der for haver betalt 4 Mrk: for hver March Smør  og som de Self er Eiende 1 pd: 8 Mrk: Sm:  saa er de nu i alt Eiende 1 ½ Løb Sm:  dat: 31 Octobr: 1736.

 

Publiceret Peter Andersøn Helvigens udstedde Pandte Obligation Stor 30 Rdr:  som hand af Hans Windsendsen Hiartnes til Laans haver beckommet, og der fore setter til underpandt udj sin Eiende Gaard Barmen 2 Spand Smør indtil at Capital og Rendter vorder betalt.  dat: 5 Novembr: 1737.

 

Publiceret Ingebor Andersdatter  Sl: Eellend Gabrielsen Tvedtz eftterlefverske, selger 1 pd: 4 Mrk: Sm: udj Gaarden Tvedt, till Knud Eelends:  som der for haver betalt 21 rdr: 4 Mrk: 8 s:   Anders Ellendsen Hofland Selger og Skiøder paa sin Myndtling Sirj Eellendsdatters og Eegne Vegne 13 Mrk: Sm:  samt odel og aaesæde Retten til all Gaarden Tvet  skyldende 2 pd: 6 Mrk:  til sin Broder Knud Eellendsen, som der for udj alt haver betalt 25 Rdr: 1 Mrk: 8 s:   og Arne Rønholm paa sin huustrues Vegne Selger og Skiøder 4 Mrk: Sm: till sin Svoger Knud Ellendsen  som der for haver betalt 3 rdr: 3 Mrk: 7 s:   og som hand self er Eiende 9 Mrk: Sm:  Saa er nu Knud Ellendsen udj alt Eiende 2 pd: 6 Mrk: Sm: udj gaarden Tvedt  og er dat: 10 Julij 1736.

 

Publiceret Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddell paa 2 ½ Løb Sm: udj Gaarden Thoe, Præsteboels Gods  till Lars Wermedahl  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 2 Novembr: 1737.

 

1737: 208

 

 

Publiceret Hans Andersen og Amund Larsens udstedde Skiøde paa 2 pd: 2 Mrk: Sm: udj Gaarden Stølle till Jacob Larsen  som der for haver bet: 35 Rdr: 2 Mrk:  dat: 5 Martij 1737

 

Publiceret Raadmand Abels udstedde Skiøde paa ½ Løb Sm:  ½ huud udj Gaarden Gielland till Torsten Hem/m/ingsen  som der for haver betalt 36 Rdr:  dat: 2 Septebr: 1737

 

Publiceret Ole Mickelsen og Knud Fladerager paa sine Myndtlingers Vegne, Indre Epland, Ole Michelsen Opdahl  deris Myndtlinger og huustruers Vegne  Selger og Skiøder 1 pd: 18 Mrk: Sm: med bøxell, udj Gaarden Opdal til Knud Michelsen Holleckim, som der for haver betalt 42 rdr:  dat: 5 Novembr: 1737.

 

Publiceret Hans Johansen Flyensfærs udstedde Pandte Obligation Stoer 45 Rdr:  som hand af Indre Stør(ck)sen Nedre Gielland haver beckommet til Laans  og der fore Pandtsetter sin Eiende Gaard 2 pd: 6 Mrk: Sm: i Gaarden Øfre Flyensfær, indtil at Capital og Rendter vorder betalt  dat: 5 Aug: 1737.

 

Publiceret Johannes Ørjesen Flyensfærs udstedde Pandte Obligation paa 90 Rdr:  hvor af hand haver beckommet til Laans hos Ole Ersvær 50 Rdr:  og hos Johannes Siursen Gielland 40 Rdr:  og der fore Pandtsetter dennem sin Eiende Jordepart 1 ½ Løb Sm: udj Gaarden Flyensfær, indtill at Capital og Rendter vorder betalt  dat: 5 Aug: 1737.

 

Publiceret Raadmand Abels udstedde Skiøde paa bøxel Retten till ½ Løb Sm:  ½ huud udj Gaarden Gielland  som Lars Gielland beboer, till Johannes Larsen  som der for haver betalt 14 Rdr:  dat: 29 Aug: 1737.

 

Publiceret Hr: Lars Heybergs udstedde bøxelseddel paa 1 Løb Smør  1 huud udj Gaarden Louchhammer till Johannes Bertelsen  som der af bøxelen haver betalt  dat: 2 Novembr: 1737.

 

Publiceret Christopher Wattedals udstedde bøxelseddell paa 2 pd: 1 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Breche till Jon Hansen  som der af bøxelen eftter Loven haver bet:  dat: 22 Martij 1737

 

1737: 208b

 

 

Publiceret Lars Thoes udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: udj Gaarden Wermedahl till Jens Hansen  dat: 22 Maij 1737.

 

Publiceret Christopher Olsen Godøens udstedde bøxelseddell paa 1 pd: Sm: udj Gaarden Lille Godøen till Hans Hansen  dat: 5 Novembr: 1737.

 

Publiceret Lars Taarbiørnsen Gierstads udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 18 Mrk: Sm: udj Gaarden Møchlebust, till Johannes Eefvindsen paa 12 aars tid  bøxelen betalt  dat: 22 Maij 1737.

 

Publiceret Knud Siursens udstedde bøxelseddel paa (1/2 L)øb Sm:  ½ huud i øfre Beltestad  tilligemed helftten (udj) dend underliggende Fiskevog  till Axell Johansen  dat: 26 April 1735.

 

Lars Wahla hafver till dette Ting ladet indstefne Magdelae  Encken  Sl: Joen Heglands eftterlefverske, for hindes Sl: Mand haver Annammet 1 Kaaberckiedell  Vigt: 2 ½ bispd:  i Pant for 6 Rdr:  som Citanten der paa beckom till Laans,  og eftter widere mellemtaele blev Parterne saaledes med hin anden i Mindelighed forEenet, at Aamund Johansen Hegland vedtoeg at betahle til Citanten 1 rdr: 2 Mrk: for dito Kaaberckiedell, hvor med Parterne om denne Sag blev i Mindelighed forEenet  og Sagen Endelig Sluttet

 

Publiceret Raadmand Abel, Hr: Hans Abel og Hr: Jørgen Henrich Abel, deris udstedde Skiøde paa 2 Løber Smør  2 huuder og 18 Mrk: Smør i Saaten {till Hr: Lar} udj Tysnæs Præstegaard beliggende  med bøxell og herlighed  till welærværdig Hr: Lars Heyberg  som der for haver betalt 204 Rdr:  og er dat: 24 Julij 1737.

 

Publiceret Ledings Mandtalet for Opdals Skibbrede  hvilcket af Almuen blev tilstaaet Rigtig at vere  hvilcket blev taget under Rettens forsegling.

 

Mandtallet over det Beneficerede Godz, som af Almuen blev tilstaaet Rigtig at vere, og blef taget under Rettens forsegling.

 

1737: 209

 

 

Almuen i dette Skibrede som paa de andre Tinge blef tilspurt, om noget Wrag eller Strandet gods, er falden,  hvor til de svarede Nej,  ej heller er nogen forlofs Penge dette aar forfalden, ingen forbrudte boeslodder, arfveløs gods, 6te og 10de Penge, for uden Rigs førte midler \er/ ej i dette aar udj dette Skibrede forefalden.  icke heller findes nogen u-Skyldsatte Rødnings Pladser eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, Sildevoger, Qverner og dislige  som foruden Gaardernis Skyld â parte kand skatte.   er ingen flere end 2de Sauger  Fladerager Saug staar paa odels Grund og faaer Tømmer fra odels Skouge.  Hoepe Saug ligesaa.   ej heller findes huusmend, Strandsiddere, Ledige Karle, som bruger Kiøbmandskab,  Daglønnere og handverchs folck, som eftter Forordningen bør skatte.

 

Almuen paa tilspørgelse svarede at have beckom/m/et Tingskydsen 4 s: Miilen til og fra Tingene, saa vell for Fogden som Sorenskrifverens 4 Mand.

 

Skatterne af dend afbrendte Gaard Drange, er opsidderne for indeverende aar godtgiort af 1 ½ Løb Smør, som er 5 rdr: 93 5/12 s:  hvor fore de gafv sin Qvittering  som blev taget under Rettens forsegling.

  ligesaa af dend afbrendte Gaard Dalen  1 Løb 18 Mrk: Sm:  1 huud og 1 giedskind  tilsamen 5 rdr: 40 13/24 s:

  beregningen paa dend ødeliggende Gaard Kleppis Skatter  som er 1 rdr: 25 1/3 s:   Leding 81 s:

 

Laugrettes Mendene som ere opnefnte at besidde Retten for Ao: 1738.  hvilcke ere  Peder Møcklestad, Joen ibid:  Niels ibid:  Maans ibid:  Taarbiørn Fladerager, Steen ibid:  Jens Tornes, og Jacob ibid:  hvilcke ere tilsagde betimelig at indreise till Bergen at aflegge sin Eed for Hr: Cancellie Raad og Laugmand Bager.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter afgangne Samson Rasmusen Lande, hvor Jordegod-

 

1737: 209b

 

set 2 pd: 6 Mrk: smør  ½ huud i Lande med bøxell og herlighed, er udlagt till Engel Eegeland, till underpandt for 36 Rdr:  og er dat: 9 Aug: 1737.

 

Publiceret Michell Svinedahlen, Ingebrigt Malckenes, Samson Hofland, Joen Gripne  og Christj Høfviskelands  Sl: Thommes Thommesens eftterlefverske, deris udstedde Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: uden bøxell {till} udj Gaarden Gierstad  til Morten Nielsen  som der for haver betalt 22 rdr: 2 Mrk:  dat: 5 Novembr: 1737.

 

Restandsen blev oplæst og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere  og beløber 311 rdr: 3 Mrk: 91 s:

 

 

 

Ao: 1737  dend 8 og 9de Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Haavigen for Strandvigs Skibredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg, med eftterskrefne Laugrettes Mend  Elling Opsahl, Ole Skiørsand, Lars ibid:  Niels Haaeland, Ole Joensen Foor, Niels Biøndahl, Johannes Dalland og Peder ibid:  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste forordninger og høye Øfrigheds Anstalter lige som paa forrige Tinge.

 

Publiceret Sl: Hr: Thomas Fastings udstedde bøxelseddell paa 3 Spands teiger udj Gaarden Haege till Lars Olsen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt.  dat: 26 Martij 1736.

 

Publiceret Fogden Heybergs fredlysning over Fuuse og Strandvigs Kirckes Skouger, Høy Edle Hr: Obriste Lieut: Segelke tilhørende  dat: 8 Novbr: 1737.

 

Publiceret Niels Nielsen Biøndahl, Lars Andersen ibid:  og Endre Endresen  deris udstedde bøxelseddell paa en Saugsted Grund udj (fr?)a Gaarden Reinisvig Grund  till Corporal Anders Størchsen DragEide og Ole

 

1737: 210

 

Engelsen Henanger, som der af bøxelen haver betalt  dat: 28 Martij 1737.

 

Publiceret Hr: Niels Legangers udstedde bøxelseddel paa 2 pd: Smør og ½ huud udj gaarden Brothuus!! (Brathuus), till Torgils Engelsen  dat: 20 Octobr: 1736.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting atter ladet indstefne Marrithe Haldoersdatter for begangne Leyermaall med hindes Nær Sødskendebarn  Soldatt Samson Engelsen, nu tienende paa Brathuus, hvilcken og till Werdermæele!! (Weder-) udj Sagen er indstefnt til Doms Lidelse eftter Loven

  Stefnevidnerne Joen Eide og Johannes Beinevigen, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Marithe Haldoersdatter, og Soldatt Samson Engelsen til dette ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.

  Paa dend indstefnte Soldatt Samson Engelsens Vegne, møtte udj Retten Broderen Torgils Engelsen Brathuus{es Vegne}  som Sagde at hans Broder  Soldatt Samson Engelsen  tilstaar at vere Rette Barne fader till det Barn som Marithe Haldorsdatter er kommen udj Barselseng med.

  Marrithe Haldoersdatter blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hindes Vegne till Sagen at svare.

  Fogden Heyberg Sagde at eftterdj Marrithe Haldoersdatter paa nest afvigte Sommerting tilstod at have beganget Leyermaall med sit Nær Sødskendebarn, Soldath Samson Engelsen, saa var hand Dom udj Sagen paastaaende eftter Lovens {pag} 6 Bogs 13 Capit: 13de art:

  Stefnevidnerne paa tilspørgsel Sagde at dend indstefnte Marithe

 

1737: 210b

 

Haldoersdatter gich i Barselseng for Vngefehr 4 Uger siden.

Eragtet.

Sagen optages till Revision  og skall Dom udj Sagen i Morgen blive afsagt.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Britha Haagensdatter for begangne Leyermaall med {E} Soldath Elling Ellingsen Hatletvet,  og som ingen af de indstefnte møtte, ej heller Stefnevidnerne, saa blev denne Sag opsadt til i Morgen, da dend igien skall foretages.

 

Taarbiørn Riisa hafver atter udj forrige indstefnte Sag, ladet indstefne Pofvell Kiilen at anhøre widnerne, Anna Endresdatter, Anders Kiilen og hans huustrue Rangna Brynnildsdatters  deris Edelig forcklaring om dend Koe Pofvel Kiilen skall have mercket, Citanten, tilhørende, og veret hensadt paa Leye hos Citantens Moder.

  Pofvell Kiilen møtte for Retten og vedstod at hafve till dette Ting faaet lovlig Kald og warsell

  Citanten Taarbiørn Riisa, møtte for Retten og paastod at de indstefnte widner maatte Eedfæstes og afhøris,   thj blev widnerne fremckaldet for Retten, da Eedens forcklaring af Lovbogen for dennem af Dommeren blev oplæst, formaenet at sige sin Sandhed og wogte sig for MeenEed,  hvor eftter

  widnet Anna Endrisdatter blev paaraabt  som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at 5 uger for Juell 1736 kom Pofvell Kiilen till huusmands Pladset under Helleren under gaarden Rennisvig, till vidnets Moder  Encken  Sl: Indre under Hellerns eftterlefverske  og spurde om hun var hiemme, hvor paa widnet svarede Nej, hun var hos sin datter boende i Strandvig, saa spurde hand om hand icke skulle faae sin Rettighed, widnet svarede hand skulle faae dend, saa gich hand ud, og sagde hand hafde bevilgning at Mercke \naar hand icke faar sin Rettighed/  og gich saa hen  tog fat paa vidnets Koe, men vidnet Sagde det

 

1737: 211

 

var sin Koe, slap saa dend, og tog fat paa Een Koe som vidnets Moder hafde paa Leye fra sin Søn  vidnets Broder  Citanten Taarbiørn Riisa tilhørende  men saa icke om hand Merchede dend,  imidlertid  og førend Pofvell Kiilen gich hen till Koen, Raabte vidnet ham ind og tiltaalte ham Rettigheden paa bordet, 4 Mrk: danske, 2 â 3 gange førte Pengerne paa bordet till ham, men wille icke tage dem, i henseende hand icke fich 1 Mrk: i penge till, for brød og wiin till Kircken som hand fordrede, og gich der paa Ud paa Marchen till Koen  som forhen forcklaret er,  widnet forcklarede at da Pofvell Kiilen første gang var inde og taelede disse omwundne ord, war ingen fleere i stuen end widnet og Pofvell Kiilen;  widnet sagde at huusmandz Pladset under Hellern  som Moderen paaboer  er {Dahlens} HaalandsDahls Kirckes godz, som Pofvell Kiilen er Eiere for.  Widnet hafde ej meere at forcklare.

  det andet widne Anders Pofvelsen Kiilen fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt  wandt og forcklarede, at Taarbiørn Riisa, kom till Kiilen 3de Uger for Juell og tilspurdte vidnets fader Pofvell Kiilen hvor fore hand Merckede hans Koe, da svarede Pofvell Kiilen at hafve mercket Koen paa Kirckens Vegne, hvor till Citanten  eller Taarbiørn Riisa  sagde, du burde \du/!! icke hafve Mercket min Koe, siden Jeg icke var hiemme, vidnetz fader sagde at Taarbiørns sødster gaf ham en u-forskammende Mund, og wiisede ham did og did i vold, hvilcket Taarbiørn undskyldede sig for icke vidste der af, siden hand icke var hiemme, og Sagde  du burde hafve kræfvet mig eftter Rettigheden, hvor imod faderen Pofvell Kiilen sagde, hvor skall Jeg kræfve dig, som er boende {paa} lang Vey hen paa Gaarden Riisa, og samme tider er du under Slaattet i Byen, hvor fore Jeg icke kand Reise till dig eftter Rettigheden.  Videre sagde vidnet icke hafde at forcklare;

  Fogden tilspurde Pofvell Kiilen om det saa i Sandhed forholder sig som hans Søn wundet

 

1737: 211b

 

og forcklaret haver, hvor till hand svarede Joe.  at hand hafver Mercket Koen Paa Kirckens Vegne indtill at Retten skiller dem ad.

  Taarbiørn Riisa war Dom udj Sagen paastaaende.

  Pofvell Kiilen Sagde at wille med widner beviise at Taarbiørn Riisa har lofvet at wille betaele Rettigheden af huusmandz Pladset Hellern for sin Moder.  og i dend henseende paastod hand at Sagen maatte udsettis till Waartinget, da hand sine vidner ville indstefne.

  Fogden proponerede at som her under denne Sag, hviiler hans Mai:ts Sigt, og Fogden hafde nødig at (er?)ckyndige sig ydermere om Sagen, saa begierede hand dendz udsettelse till i Morgen, da hand wille lade føre sin Endelig paastand i Sagen.

  Pofvell Kiilen blev tilspurt hvad widner hand vill hafve indstefnt til Waartinget, da sagde hand icke wille paastaae Sagen udsadt, men war tilfredz med at udj Sagen nu blifver Dom afsagt.

Eragtet.

Sagen udsettes till i Morgen, da dend igien skall foretagis.

 

Pofvell Kiilen haver till dette Ting ladet indstefne Encken Sirj Larsdatter Hillern at fremvise sin fæsteseddell till dette Ting i Retten, og for at hun holder u-loflige \Smaele/ Creatuurer.

  Pofvell Kiilen møtte for Retten og sagde at hand wille føre vidner  som ere Ole SæfverEide og Anders ibid:;

  Encken Sirj Larsdatter møtte for Retten og Sagde at hun er lovlig stefnt med 14 dagers Varsell till dette Ting at Producere sin fæste Sæddell, og for at hun holder u-lovlig Smaele, men er icke indstefnt at anhøre widnernis udsagn;

  hvor fore Pofvell Kiilen paastod at sagen maatte udsettes til Waartinget førstckomende, da hand wille forbenefnte vidner indstefne.

Eragtet.

Sagen udsettes til Vaartinget førstckommende, til hvilcken tid Pofvell Kiilen haver sine paaberaabte widner lovligen at indstefne.

 

Publiceret Skiftteb: eftter Sl: Marithe Tvedt, hvor Enckemanden Taarbiørn Hans: er udl: 2 pd: 1 Mrk: Sm:   og Sønnen Johanes udl: 5 Mrk: Sm:  i gaarden Tvet for 63 Rdr:   Nock udl: saa og Sønnen Ole, Hans, Ingebor, Marithe og Gurj Taarbiørnsdøttre, tilsammen udlagt i gaarden Nordtvet (…. 1/2 Mrk: for ialt?) 51 Rdr: 5 Mrk: 8 s:  dateret 7de og 9de Aug: 1737.

 

1737: 212

 

 

Pofvell Kiilen hafver till dette Ting ladet indstefne Anna Endresdatter for modvillighed  samt for en u-billig taelemaade, der om at anhøre vidnet Peder Rænnisvigen.

  Anna Endrisdatter møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.

  Pofvell Kiilen møtte for Retten og paastod at det indstefne!! vidne maatte Eedfæstes og afhøris.

  Widnet Peder Rænnisvigen fremstod for Retten og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  wandt og forcklarede, at 5 uger for Juell 1736. {da} fordrede Pofvell Kiilen win og brød til Kircken   da vidnet hørte at Anna Endrisdatter sagde, fanden tage dend som baade betaler og fordrer   Videre hafde vidnet icke at forcklare.

  Pigen Anna Endrisdatter møtte for Retten og benegtede dette vidnis udsagn.

  thj Postod!! (paastod) Pofvell Kiilen Dom udj Sagen,

hvor da saaledes udj Sagen blev Kiendt  Dømt og Afsagt.

det Eene widnis byrd som Citanten hafver ladet føre, forcklarer at Pigen Anna Endrisdatter skall hafve svaret Pofvell Kiilen da hand fordrede brød og wiin for Kircken, fanden tage dend som baade betaler og fordrer, hvilcket icke kand paagielde hinde til nogen last imod hindes giorde benegtelse, Men i dend henseende for Pofvell Kiilens tiltaele her udinden frifindes, og imod forhaabning saadanne ord skulle vere Passeret, bør de at vere død og magtesløs,   Processens Omckostninger paa begge sider ophæfves.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Anders SæfverEide for Skieldz ord om Niels og Gidtle SkogsEide i deris fraverelse, paa Kiilen, og der om at anhøre vidner Engell Henanger, samt Ole Nielsen Aarre, og Joen Nielsen Aarre;

  Anders SæfverEide møtte for Retten og vedstod at hafve

 

1737: 212b

 

faaet lovlig Kald og warsell.

  Fogden Heyberg paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.  Widnerne fremstod for Retten  da Edens forcklaring for dennem af Dommeren blev oplæst og formaenet at udsige Sandhed og vogte sig for MeenEed.  hvor eftter widnerne blev udviset

  og widnet Engell Henanger eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, at i foraaret  Vngefehr i fastens tider, var vidnet tillige med Ole Nielsen Aarre og Joen ibid: med fleere forsamlede paa gaarden Kiilen i begrafvelse, {da} talede Anders SæfverEide og Gitle SkougsEide om et Nøst  hvor om de trettedis, og hørte vidnet at Anders Sagde, at Niels SkogsEide kom engang og liskede et qvarter salt \fra ham/   Videre vidste vidnet icke at forcklare.

  det andet vidne Joen Nielsen Aarre eftter aflagde Eed vandt og forcklarede, at, paa ofvenbenefnte tid talede Anders SæfverEide med Gidtle SkougsEide om et Nøst, og der hos sagde, at Niels SkougsEide kom Eengang og liskede et qvarter Salt fra ham, og ellers Sagde Anders SæfverEide, dj giør wold og Raen paa mig, tag daagckers Nøst fra mig, eller fra min Eiendom, og faer daackers Vey i Guds nafn;  videre hafde dette vidne icke at forcklare.

  Fogden der paa tilspurde forrige vidne Engell Henanger, om hand icke ogsaa hørte Anders SæfverEide sige, at, de giorde wold og Raen paa ham, hvor till widnet svarede Joe.

  det 3die widne Ole Nielsen Aarre, eftter aflagde Eed wandt og forcklarede i alle maader lige som forrige widne vundet og udsagt haver.

 

1737: 213

 

  Anders SæfverEide sagde at denne taele og Dischours hafde hand og Gidtle imellem sig, af Aarsage Niels SkougsEide hafver haftt et Nøst Staaende paa Anders SæfverEidis Grund i 8 â 9 aar, som Sønnen Gidtle SkougsEide brugte med faderen  og imidlertid icke betalt Anders SæfverEide som Grunde Eiere, mindste GrundeLeye der af, udj hvilcken henseende hand Sagde at de hafver giort wold og Raen paa ham  Eftter hans Eenfoldige Meening.

  Fogden lod tilføere at som det baade med Eenstemmige vidner er bevislig giort og af Anders SæfverEide tilstaaet at hand hafver beskylt Niels og Gidtle SkougsEide for wold og Raen, hvilcke ord Fogden formeente at vere ærrørige, eftterdj at woldz mend icke alleene er u-gild till at gaae i Rette mod nogen  men endog Eftter Loven bør bøde sine 3 Mrk:  om de icke inden 6 uger eftter Dom gangen er  Retter for sig  og Anders SæfverEide, ingenlunde har kundet beviise saadan paasagn  hand da for saadan hans grofve beskyldning maatte tilfindes at Erlegge en Anseelig Penge Mulct till hans Mai:t  følgelig Lovens 6te Bogs 21 Capt:  2den  3die og 4de art:  hvor om hand forvendtede Dom.

Eragtet.

Sagen udsettes til i Morgen  da Dom skall blifve afsagt.

 

Om Morgenen blev Retten atter sadt igien d: 9 Novembr: med forbemelte Laugrettes Mend,

 

hvor da udj denne Sag saaledes blev Kiendt  Dømt og Afsagt

 

1737: 213b

 

Udj begrafvelsen paa Gaarden Kiilen i fastens tider indeverende aar, er Anders SæfverEide og Gidtle SkougsEide, kommen i Dischours om et SøeNøst, som Gidtle Nielsen SkougsEidis!! haver haftt Staaende paa Anders SæfverEides Grund udj 8 â 9 aaer, uden der for at Erlegge nogen GrundeLeye till ham som GrundeEiere, og der fore siger at de haver der udj giort wold og Raen paa ham; hvor udaf Erfaris at Anders SæfverEide med disse udtalte ord, icke haver Tengt eller Meent Niels og Sønnen Gidtle Nielsen SkougsEide till deris last eller æris forckleinelse i nogen maade, Men befinder at ved dett Niels og Gidtle SkougsEide i saa mange aar haver haftt deris tilfællis brugende og paa Anders SæfverEides Grund Staaende Søe Nøst, uden GrundeLeyes Svarelse, at Anders SæfverEide af u-Taalmodighed og af puur Eenfoldighed over denne deris u-loflige omgang icke det anderledis haver forstaaet, end lige som ham der ved af dennem skulle vere Vold og Raen overgangen, Saa at disse af Eenfoldighed udtalte ord ingenlunde kand hentydes, eller extenderis till, hand dennem der med skulle paa Ære eller Læmpe haver willet præjudicere,  hvor fore {Retten denne af} Anders SæfverEide \for denne/ af Eenfoldighed begangne forseelse, {icke kand ansees at} tilfindes at betale til Stedetz fattige 1 Rdr:  hvor imod de udtalte ord bøer vere død og magtesløs, og ej at komme Gidtle eller Niels SkogsEide till mindste Last eller forckleinelse.

 

1737: 214

 

 

[Afsagt]

udj dend Sag Fogden Heyberg haver indstefnt Marithe Haldoersdatter, der hafver begaaet Leyermaall og auflet barn med hindes Næer Sødskende barn  Soldatt Samson Engelsen.  Eftterdj Qvinde Mennisket Marithe Haldorsdatter, haver for Retten tilstaaet at hafve begaaet Leyermaall med Soldatt Samson Engelsen Brathuus, som ere udj Andet og 3die Leed beslægtiget, Saa tilfindes hun  Qvinde Mennisket Marithe Haldoersdatter  eftter Lovens Pag: 971 art: 13 at betale udj Straf eftter yderste formue 16 Lod Sølf, eller udj dets Mangell  at Staae udj halsjernet 2de Timmer for og eftter Prædicken  i anledning af Forordningen af d: 19 Augustij 1724  og i øfrigens eftter forhen Allegerede Lovens art: at forføye sig till Bue fiskevær i {Sundmørs} \Romsdalens/ Fogderie 1 aar, som alt skeer eftter Lovens adfær;   Soldatt Samson Engelsen, for sin forseelse Søgis for sit Forum, som henhører under dend Militaire Jurrisdiction.

 

dend i afttes opsatte Sag imellem Citanten Taarbiørn Riisa og Pofvell Kiilen blef foretaget, og møtte begge Parter for Retten  hvor da Fogden begierede  at som hand den/n/e sinde icke kand faae dend behøfvende oplysning om Sagen, dend da  for saa vidt Kongens Sigt maatte betreffe, maatte udsettes til neste Ting, at hand de øfrige

 

1737: 214b

 

vidner kand faae indkaldet, formenende at Parternis Dispute, nu for Retten endten ved Dom eller forliig kand afgiøres.

  Parterne eftter widere Mellemtaele blev med hin anden for Retten forEenede, saaledes at Pofvell Kiilen eftter 4 Ugers forløb fra dato skall betale till Citanten for dend omtvistende Koe og paagaaende omckostninger i alt 6 Rdr: 3 Mrk:  hvor imod Koen skall vere Pofvell Kiilen tilhørende   hvor med de paa begge sider med haand Regning for Retten om denne Sag i Mindelighed blev forEenet og sluttet; at ingen meere Lovmaall om denne Sag imellem dennem skall yppes eller moveris.

 

dend i gaarsdag udsatte Sag, angaaende Britha Haagensdatter, som haver begaaet Leyermaall med Soldatt Elling Ellingsen Hatletvedt, som iligemaade till Vedermæele udj Sagen er indstefnt.

  Britha Haagensdatter møtte for Retten og tilstod at have faaet lovlig Kald og Varsell;

  Paa dend indstefnte Elling Ellingsens vegne møtte for Retten Broderen Ole Ellingsen  som vedstod at hans Broder Elling Hadtletvedt haver faaet lovlig warsell till dette Ting  som og tilstaar at vere Barnefader.

  Fogden Heyberg war Dom udj Sagen paastaaende.

thj blev Saaledes afsagt.

Britha Haagensdatter  som tilstaar at hafve begaaet Leyermaall med Soldat Elling Ellingsen Hadtletvedt  tilfindes eftter Lovens Pag: 965 art: 1 at betale

 

1737: 215

 

sine Leyermaals bøder med 6 Rdr: under adferd eftter Loven.

 

Publiceret Johannes Hansen Tvedts udstedde Skiøde paa sin anpart udj Femmangers Saug og Saug Grund  till sin Broder Taarbiørn Hansen Tvedt, som der for haver betalt 7 Rdr: 3 Mrk:  dog paa dend maade at Johannes Hansen sin Lifves tid skall frit og u-behindret nyde og bruge Saugen uden nogen afgiftt, alleene at hand betaler de Kongl: Contributioner, hvilcket Broderen Taarbiørn Hansen med sine børn haver forpligtet sig med sin forpligtelse paa dito Skiøde  og samme beckræfttiget med sine undertrøgte boemercker  dat: 9 Aug: 1737.

 

Engell Torgildsen Uglehuus fremckom for Retten og lyesede sin odels og Pengemangels Lysnings Redt, till helftten udj gaarden {Øfr} Nedre Boelstad, som hand med sine Sødskende siger sig at vere deris Rette og Sande odell, som hand sagde till sig og sine Sødskende at ville indløese saa snart hand eller Sødskende saa mange Penge kand beckomme   hvilcket hand begierede udj Protocollen maatte indføris.

 

Hans Torgildsen Giøen, og Paa Knud Knudsen Nedre Boelstadz vegne Jaen Torgildsen Eide, fremckom for Retten og Declarerede at dend af dennem nestleden Sommerting d: 1 og 2 Aug: indgaaende Contract, at Knud Boelstad skulle træde till Giøen og Hans Torgildsen Giøen træde till Boelstad  skall vere imellem \dennem/ gandske og aldeelis ophæfvet, saa at Eenhver beholder sin Eiendom, uden at (Eenhver) af dennem skall her eftter (med?) mindste Prætention (overgaaes?)

 

1737: 215b

 

Men skall vere ophæfvet  død og Magtesløs  og eftter denne dag af ingen Verdie.

 

Publiceret Elling Hatletvets udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Smør udj Gaarden Hatletvet till sin Søn Ole Ellingsen  som der af bøxelen haver betalt  dat: 9 Novembr: 1737.

 

Publiceret Morten Nortvets udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: udj Gaarden Hiortacher till Ole Siursen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 8 Novembr: 1737.

 

Joen Aarre hafver ladet Stefne till dette Ting Ole Ellingsen Aarre, for hand skall hafve hugget Eendeell hatle baand udj gaarden Aarris Marck, kaldes Stoere Baatnen, samt der om at paahøre vidner, Ole Nielsen Aarre, Anders Olsen Aarre, som haver talt Bandene, Johannes Rangistvet, Ole Johansen Boelstad og Peder Gidtlesen øfre Boelstad.

  Ole Ellingsen Aarre møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og Varsell;

  Joen Aarre møtte for Retten og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.

  Widnerne blev fremckaldet for Retten  hvor da, Edens forcklaring af Lovbogen for dennem blev oplæst, og formaenet at sige sin Sandhed, og wogte sig for MeenEed,  hvor eftter

  vidnet Ole Nielsen Aarre, eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, tillige med hans dreng Anders Olsen  (som eftte)r aflagde Eed eftter Loven, forckla(rede at) Joen Aarre forlangte af dennem (at for 3) â 4 uger siden skulle besigtige (hvor mange) hadtlebaand, som war

 

1737: 216

 

hugget udj Aarre Skoug, da de befandt at vere huugget ved efttertelling 610 hatlebaand, og saag at Ole Ellingsen kastede disse hadtlebaand ned for fieldet og førdte dennem hiem;  widere hafde de icke her om at forcklare, men det Eene vidne Ole Nielsen forcklarede at denne Skougeteig haver hørt dend Jordepart till som Citanten paaboer og bruger, hvilcket vidne er Broder till Citanten.

  Widnet Johannis Rangistvet eftter aflagde Eed wandt og forcklarede, at i dend tid vidnet tiente hos Gidtle Aarre, da hug Gidtle Aarre i Store Baatne alleene, som blev paa ancket af Ole Nielsen Aarre, hvor imod Gidtle Aarre gaf Ole Nielsen et støcke Skoug igien som kaldes LilleskaarKroen   videre hafde ej vidnet at forcklare.

  {det} Vidnet Ole Johansen Boelstad eftter aflagde Eed vandt og forcklarede, at i dend tid hand tiente Citanten, hug hand i Store Baatten 1000 Band, hvilcket Ole Ellingsen Aarre var u-fornøyet med, og sagde til Citanten  at har du nu hugget denne gang, saa skall du vide at Jeg ville hugge en anden gang  \hvilcket er Passeret for 2 aar siden/   videre hafde vidnet icke at forcklare.

  Widnet Peder Gidtlesen Boelstad eftter aflagde Eed forcklarede, i dend tid  for 5 aar siden  at vidnet tiente hos Gidtle Aarre, hug widnet Vngefehr 1000 hadtlebaand i Store baadtne,  videre hafde vidnet icke at forcklare.

  Her imod hafde Ole Ellingsen Aarre Contra ladet indstefne Joen Aarre at anhøre widner angaaende denne om-

 

1737: 216b

 

tvistende hadtlebaand hugst udj Skougetegen Store Baatne kaldet, hvilcke vidner ere Ole Berland, Karj Kleiven, Boetele Halfvorsdatter Aarre.

  Joen Aarre møtte for Retten og vedstod at hafve faaet lovlig Kald og warsell.

  {J} Ole Ellingsen Aarre paastod at hans indstefnte og nu Nerverende vidner maatte Eed fæstes og afhøris.

  disse widner med de forrige fremstod for Retten  da Eedens forcklaring for dennem blev oplæst, og fremstod for Retten

  widnet Ole Berland  som eftter aflagde Eed wandt og forcklarede, at Vngefehr for 40 aar siden at vidnet tiente hos Lars Olsen Aarre, som i dend tid boede paa dend Part som nu Joen Nielsen paaboer  da huggede {icke} hand icke i Skougeteigen Stoere Baatne kaldet, men i FaasseLien, Men Naboen Ole Olsen Aarre  som er Contra Citantens fader fader, som i dend tid boede paa dend Jordepart som nu Contra Citanten Ole Ellingsen paaboer, hand hug hatlebaand i Skougeteigen Store Baatne kaldet,  Widere hafde widnet icke at forcklare.

  det 2det vidne Karj Kleiven eftter aflagde Eed, wandt og forcklarede at Vngefehr for 32 aar siden var vidnet hos sine forældre  som sadt paa et huus Mands Pladz paa Gaarden Aarre, da vidnet imidlertid var hiemme, og kand erindre at alle opsidderne paa gaarden Aarre i dend tid hug i Skougeteigen Store Botne tilfelles,  videre vidste vidnet icke at forcklare.

 

1737: 217

 

  det 3die widne Boetele Halfvorsdatter Aarre eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede,  eftter paaraab møtte vidnet icke;

  Ole Ellingsen Sagde at dend Skougeteig Store Baatne har veret fra gammell tid tilfelles, og i dend henseende hafver \hand {hugget}/ hugget i tilfelles Skoug, og saa fremt Citanten Joen Aarre will formeene Contraparten der at hugge, saa maa hand ved Retten lade Store Baatne deele hver sin Lod till, saa vill sees og Erfahres hvem som har hugget paa hin anden til Skade,

Eragtet.

Her tvistes af part og Contrapart, dend Eene at have hugget paa dend andens brug og Eiendom, hvor om dog de førte vidner  ej heller Citanten  ved nogen slags bevis kand godtgiøre om Skougeteigen Store Baatne er dend Eene, eller alle opsidderne paa Aarre tilhørende, hvor fore Retten heller icke her udj kand kiende og dømme forinden der blifver siunet og grandsket dissen beskaffenhed, udj hvilcken henseende Sagen till Aaestæden af Citanten maa indkaldes, saa fremt hand det nødig Eragter.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter afgangne Rangna Indresdatter Uglehuus, SelfEieris godz, hvor udj {Br} Creditor Britha Stephensdatter for 40 Rdr: til underpant er udlagt 14 Mrk: Sm:   Creditor Morten SkougsEide er til underpant udlagt 3 Mrk: Sm: for 10 Rdr:   datteren Martha Engelsdatter er udlagt i gaarden

 

1737: 217b

 

Uglehuus 30 Rdr:  dat: 3 og 4 Septembr: 1737.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter afgangne Mand Johannes Larsen paa Gaarden Refne  SelfEieris Gods, hvor Encken er udlagt 1 pd: Sm: med bøxell,   Sønnen Johannes udlagt 15 Mrk: Sm: \i Særvold/   Ole Johansen udlagt 15 Mrk: Sm: i Særvold,   Ingebor Johansdatter udlagt 7 Mrk: Sm: i Særvold,   Anna Johansdatter 7 Mrk: Sm: i Særvold,   Helga Johansdatters!! udlagt i Særvold 7 Mrk: Sm:  dat: 6 og 7 Aug: 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Anna Andersdatter Sævereide, hvor Sønnen Anders Larsen er udlagt 1 pd: 9 4/8 Mrk: Sm: i Haavig,   Creditorerne udlagt 5 Mrk: Sm:   Brodersønnen Ole Olsen udlagt 2 pd: 11 2/8 Mrk: Sm: i Haavig  dat: 5 Aug: 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Martha Johansdatter Tvedt, SelfEieris godz udj Strandvigs Skibbrede  hvor Enckemanden er udlagt 2 pd: 1 Mrk: Sm: i Tvedt,   Sønnen Johannes udlagt i Tvedt 5 Mrk: Sm:,  i Nortvet 6 Mrk: Sm:   Ole udlagt i Nordtvet 11 Mrk: Sm:   Hans udlagt 11 Mrk: Sm: i Nordtvet,   Ingeboer udlagt 6 Mrk: Sm: i Nordtvet,   Marithe udlagt 5 ½ Mrk: Sm:   og Gurj 5 Mrk: Sm: i Nordtvet  dat: 7 og 9 Aug: 1737  for 1 rdr: 1 Mrk: Sm:

 

Publiceret Ledings Mandtallet  som befandtis Rigtig, og blev taget under Rettens forsegling.

 

Publiceret Mandtallet over det Beneficerede Godz  som befandtes Rigtig at vere  hvilcket blev taget under Rettens forsegling

 

Publiceret eller oplæst Mandtalet om Wrag og Strandet Godz, som befandtis Rigtig at vere.

 

Almuen paa tilspørgelse tilstod at vere Tingskydsen betalt till og fra Tingene dette aar 4 s: Miilen  saa vel for Fogden som Sorenskrifverens 4 Mand, hvilcket blev taget under Rettens forsegling.

 

Publiceret Mandtallet over Ledingen paa Halsnøe Closters godz  som blev taget under Rettens forsegling.

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten for tilckommende aar 1738 (ere)

 

1737: 218

 

Thomes Qvale, Jacob Dahlen, Maans Vindenes, Steen Vandvig, Anders Toftt, Hans Aackre, Ole Skaatun og Johannes Store BallesEem

 

Restandsen for dette Skibrede beløber 40 rdr: 3 Mrk: 5 s:  hvilcken blev taget under Rettens forsegling.

 

 

 

Ao: 1737  d: 11 og 12 Novembr:  blev holden almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Lundervig for Ous Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget ofver Sundhordz Fogderie Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Niels Thommesen Gielle, Hans Hatvig, Lars Søre Strønnen, Svend Røitingen, Fridrich Tvedt, Lars Røssevold, Halfvor Holmefiord, og Størch Meehuus, med fleere Almue som Tinget sam/m/e tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongelige Forordninger saa vell som høye øfrighedz ordres og befahlinger som paa de andre Tinge

 

Publiceret høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases udstedde Bestalning paa Hans Hansen Lundervig at vere Lænsmand for Ous Skibbrede, udj afgangne Hans Engelsøn Lundervigs Sted  hvilcket er dat: 30 Septembr: 1737.

 

Engel Hansen Steensland fremckom for Retten og lyesede sin odell og Pengemangels Lysnings Redt till helftten udj Gaarden Lundervig  1 Løb Sm:  som Encken  Sl: Hans Engelsens eftterlefverske  paaboer, som hand siger er sit Rette og Sande odell  som hand agter sig at ville indløese saa snart hand saa mange Penge kand beckomme.

 

1737: 218b

 

 

Publiceret Lars Goubpholm, Hans Stensland og Samuell Udskaatt  deris udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 18 Mrk: Sm: i Frøland till Ole Nielsen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 11 Novembr: 1737.

 

Publiceret Lars Goubpholm, Hans Stensland og Samuell Udskatt, deris udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 18 Mrk: Smør udj Gaarden Frøland till Anders Svendsen, som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 11 Novembr: 1737.

 

Publiceret Torgils Hansens udstedde Skiøde paa 18 Mrk:r Sm: udj gaarden Frøland till Samuel Udskaatt, som der for haver betalt 38 Rdr:  dat: 12 Julij 1737.

 

Publiceret Engel Hansøn Eegeland og Anders Hansen Hellands udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør udj Gaarden {Helland till} Frøland till Lars Hansen Goupholm, som der af bøxelen eftter Lofven haver betalt, {dat:  icke} som der for haver betalt eftter Accord 80 Rdr:  dat: 11 Novbr: 1737.

 

Publiceret Lars Hansen Goupholms udstedde Skiøde paa 14 Mrk: Sm: udj gaarden Helland till Anders Hansen, som der for haver betalt 28 rdr:  dat: 11 Novbr: 1737.

 

Niels Skelbrey, Elling Hadtletvet og Isach Hafn hafver till dette Ting ladet indstefne Engel Engelsen øfre Dahlen, till doms lidelse at betale 3 Rdr: som hand skall have laant af Sl: Niels Olsen Skelbrey,

  Engel Engelsøn øfre Dahlen blev paaraabt men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  {Citanterne} Stefnevidnerne Hans (….)sen Lundervig, og Stephen An(de)ersen Lundervig hiemlede ved Eed eftter Loven at have Engell Engelsen

 

1737: 219

 

Øfredahlen till dette Ting indstefnt til dette Ting!!, med mere end 14 dagers Kald og warsell.

  Stefnevidnerne forcklarede at Engell Engelsen Øfredahlen, ved Stefnemaalets forckyndelse, tilstod at hafve laant 4 Rdr: af Sl: Niels Skelbrey paa sin Moders wegne, men der af betalt 1 Rdr: til Elling Haftletvet, og mente ellers at hans Sødskende skulle komme till at betale nogle af disse Penge.

  Citanterne Niels Nielsen Skelbrey og Isach Hafn forcklarede at for 8 â 9 aar siden, laante Engell Engelsen øfre Dahlen disse omtvistede 4 Rdr: af deris Sl: fader Niels Olsen Skelbrey, med Løftte at skulle betale dennem igien, som ej skeede i dend tid deris Sl: fader lefvede, Men eftter deris Sl: faders død, blev \ved/ Skifttes holdelse disse 4 rdr: udlagt paa Arfvingerne, saa som Elling Hatletvet er der af udlagt 2 rdr:  hvor af Engell Øfredahlen haver betalt 1 rdr:   Isach Hafn er udlagt 1 Rdr:   og Niels Nielsen Skelbrey er udlagt 1 Rdr: hos Contraparten Engell Engelsen Øfredahlen;

Thj blev Eragtet.

Eftterdj Engel Engelsen Øfredahlen befindes at vere loflig Stefnt  saa forelegges hannem till neste Ting at møde og svare till Sagen, till hvilcken tid Citanterne foreleggis at Producere, det eftter deris Sl: fader forrettede Skifttebref, disse fordrende Penge betreffende.

 

1737: 219b

 

 

Almuen tilstod at Ting skydsen er Almuen betalt 4 s: Miilen, saa vell, for Fogden som Sorenskrifverens 4 Mand.

 

Ledings Mandtalet blev Publiceret og af Almuen tilstaaet Rigtig at vere, hvilcket blev taget under Rettens forsegling.

 

Mandtallet over det Beneficerede  som og Kongens godz  i dette Skibbrede, som er frj for odelskat og Rostieniste.

 

paa dette som forrige tinge blev Almuen tilspurt om noget Wrag eller Strandet Godz, samt forlofs Penger i dette Skibrede er forefalden,  hvor til Almuen svarede Nej,  lige saa at ingen fleere Sauger hvor paa bord skieris end Tøsse Saug,  lige saa at ingen Nye oprøddede Pladser, Qverner, Laxevoger, Fiskevoger, eller dis lige,  ej heller bøndersønner som bruger handell,  hvor til Almuen svarede Nej.  hvilcket blev taget under Rettens forsegling.

 

Restandsen for dette Skibbrede beløber 60 rdr: 2 Mrk: 13 s:  som blev taget under Rettens forsegling.

 

 

 

Ao: 1737  d: 15 og 16 Novembr:  blev holden almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Windenes for Waags Skibbredes Almue, ofververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Andreas Heyberg  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig  Ole Andersen Mit Engevig, Tarrald Johansen Sandvig, Willum Storevig, Knud Jensen Rødland, Jacob (….)sen Heyemarch, Mickell Larsen Neutzheller, Windsendz Monsen Drønnen og (….) Albrigtsen ibid:  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

1737: 220

 

 

Publiceret Deris Kongl: Mai:ts Allernaadigste Forordninger, samt høye øfrigheds ordres og befahlinger, som paa forrige Tinge;

 

Publiceret Bendt Olrichs udstedde bøxelseddel paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: udj Østevold till Lars Knudsen  som der af bøxelen haver betalt  dat: 18 Novembr: 1737.

 

Publiceret Peder Endresen Hamres udstedde bøxelseddell paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i gaarden Kalve, til Johannes Nielsen  som bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 15 Novbr: 1737.

 

Publiceret Mickel Olsen Øcklandz udstedde Skiøde paa 1 pd: 6 Mrk: Sm: i gaarden Øchland til sin Søn Ole Michelsen  som der for haver betalt 30 Rdr:  dat: 12 Octobr: 1737.

 

Publiceret Deris høy Grefvelig Excellence og Stadtholder Hr: C: Rantzous Ergangne Skrifvelse till HøyEdle Hr: Justitz Raad Krogs Frue  dat: 1 Septembr: 1737, at Hr: Justitz Raad Krog som Eiere til Fiddie gaard, eller dis forpagter  icke skall vere forment at oppeberge saa megen Lax, som til huus fornødenhed behøfves.

 

Publiceret Jochum Roggens udstedde bøxelseddel paa ½ deelen udj Gaarden Iversøen  eller 1 pd: 3 Mrk: Sm:  i Fiddie Songn!! (Sogn) beliggende  till Lars Monsen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 12 Aug: 1737.

 

Publiceret Jens Hansen Meyers udstedde bøxelsedel paa 3 Mrk: i penge  eller 18 Mrk: Smør   saa vel som 1/8 part udj dend under gaarden Søre Aareland liggende Laxevog  till Niels Pedersen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 25 Decembr: 1736.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddel paa ½ Løb og 9 Mrk: Sm: udj gaarden Sæterbøe till Aamund Johansen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 14 Novembr: 1737.

 

1737: 220b

 

 

Publiceret Jochum Roggens udstedde bøxelseddell paa ¼ del udj gaarden Wiig till Lars Joensen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 18 Septembr: 1737.

 

Publiceret Bendt Olrichs udstedde Skiøde paa 2 pd: 14 9/14 Mrk:r Sm: udj Gaarden Windenes till Sl: Niels Nielsen Windenesses eftterlatte Encke Anna Ellingsdatter  som der for haver betalt 240 Rdr:  dat: 4 Maij 1737.

 

Publiceret Knud Olsens Revers til Encken  Sl: Mo(ses?) Hansens  dat: 2 Septembr: 1737.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Hans Haldoersen Støele og Marithe Maansdatter for med hin anden begangne Leyermaall og barne Aufling, till Doms Lidelse eftter Loven.

  Hans Haldoersen Støele og Marithe Maansdatter blev paaraabt, og møtte dend indstefnte Hans Støele Self, og paa Marithe Maansdatters vegne møtte faderen Maans Søre Aareland  som paa hindes wegne tilstod, de begge at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Fogden Heyberg paastod Dom eftter Loven

thj blev saaledes Kiendt  Dømt og Afsagt.

Eftterdj Marithe Maansdatters fader Maans Søre Aarland tilstaar at hans datter haver beganget Leyermaall med Hans Haldoersen Støele, som og samme haver tilstaaet  Saa tilfindes Hans Støele, eftter Lovens Pag: 965 art: 1 at betale sine Leyermaals bøder med 24 Lod Sølf  eller 12 Rdr:   Lige saa tilfindes Marithe Maansdatter at betale sine Leyermaals bøder med 12 Lod Sølf  eller 6 Rdr:  Eftter Lovens forhen Allegerede Pag: og art: under adferd eftter Loven.

 

1737: 221

 

 

Niels Fagerbacken haver till dette Ting ladet indstefne Gurj Hougen og hindes Mand Asbiørn Jacobsen Drivenes for øfvede Skieldz \ord/ om Citanten, hvor om vidner er indstefnt Jonas Drivenes, Britha Aamundsdatter, {gl: Johannes Huusevig  St}

  Gurj Hougen og hindes Mand Asbiørn Jacobsen Drivenes blev paaraabt eftter Loven men møtte icke  ej heller nogen paa deris vegne til Sagen at svare.

  Stefne vidnerne Jonas Jacobsen Drifvenes og Erich Joensen Windenes, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Gurj Hougen og hindes Mand til dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsel  men haver icke indstefnt dennem at anhøre de indstefnte vidners forcklaring.

  Citanten Niels Fagerbacken møtte for Retten og {ved}\paa/stod at hans indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.

Thj blev Eragtet.

Eftterdj Kaldz mændene forcklarer, icke at have indstefnt Gurj Hougen og hindes Mand til at anhøre de indstefnte widners udsagn, saa kand vidnerne icke denne sinde till forcklaring antages, for inden Stefnemaalet for Vedkommende indrettes eftter Lovens pag: 33 art: 1.

 

HøyEdle Hr: Justitz Raad Krogs Frue haver till dette Ting ladet indstefne Eendeell huusmænd i Fiddie Songn for Resterende Rettighed till Fiddie Kircke  aarlig 8 s:  hvilcke ere  Peder Viig Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    Lars Eie for 3 aar 1 Mrk: 8 s:    Daniell {U} Ølfvesøen Rester 1 Mrk: 8 s: (for) 3de aar,    Lars Ejøen for 3de aar 1 Mrk: 8 s:    Vnge Hans Qvarfven Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s:    Thomas Wiigen Rester 3de aar 1 Mrk: 8 s:

 

1737: 221b

 

Lars Viigen Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s:    Lars Qverne Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s:    Niels Vindenesvog Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s:    Wahl Engevig Rester for {3de} 5 aar 2 Mrk: 8 s:    Lars Skaaren Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    Pofvell Wiigen Rester for 3de aar 1 Mrk: 8 s:    Jens Qverne Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    {Thomas Qverne Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:} Johannes Wig Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    {Lars Hielmens} Eelias Græsdahlen Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    Svend Brandasund Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    Jacob Qvernenæsset Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    Jørgen Blænæset Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    Margrethe Vindenesvogen Rester for 5 aar 2 Mrk: 8 s:    og Eelias Sæteret,  alle indstefnt till Doms Lidelse eftter Loven.

  de indstefnte blev paaraabt men ingen møtte.

  Paa Frue Justitz Raad Krogs Vegne møtte udj Retten \Berent Hochmand/ og paastod Dom udj Sagen.

  Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af ickun det Eene Stefnevidne Jacob Nielsen Hafn \møtte/  Men det andet Stefnevidne Ole Waas kunde icke møde fordj hand var behefttet med Svaghed.

Thj blev Eragtet.

Siden her ickun er en af Stefnevidnerne som møder, saa ansees ej Stefnemaalet for lovlig  Men Citanten forelegges Sagen med lovlig Stefnemaall at forfriske till neste Ting.

 

Procurator Reutz møtte for Retten paa Mons:r (Mic?)hel Møllers Vegne, og Producerede et skrifttlig Stefnemaall under dato Bergen d: 13 Octobr: 1737 nestleden, hvor

 

1737: 222

 

ved hand till dette Ting hafde ladet indstefne Sr: Jens Hansen Meyer, til Doms Lidelse for Een Summa af Capital og Rendter till Stefnemaalets dato 258 Rdr:  med videre Rendter og omckostninger indtill betaling skeer,  till Vedermæele var og indkaldet Bergens Byes oberformyndere Sr: Jochum Smit og Mons:r Fridrich Ehlers,  som for Retten blev oplæst.

  Og der nest fremstillede hand de 2de Stefnevidner Didrich Bascher og Peter Ech(off) Bascher, med begiering de om warselen og dends lovlige forckyndelse maatte aflegge Edelig forcklaring.

  Stefnevidnerne Didrich Bascher og Peter Echoff Bascher, hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning for Vedkommende forckyndt, eftter dend af dennem paa Stefnemaalet tegnede forcklaring.

  Mons:r Jens Hansen Meyer blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa hans Vegne til Sagen at svare.

  Der paa Producerede Reutz dend ham af Citanten  saa vell til Sagens udføer som till Pengenis in Cassation, meddelte fuldmagt in Capiam  af dato d: 16 Aug: 1737  og ellers anviste orriginalen till Conforence.   Endnu fremlagde hand Sr: Jens (Hansen) Meyers Eegenhendige skrefne og (un)derskrefne Vergemaals Regning  de paastefnte Arfvemidler betref-

 

1737: 222b

 

fende  dat: Qvalvogen d: 10 Martij 1737  hvor udj hand tilstaar Citanten at tilgodeckomme Capital 250 Rdr: med Rendter  lige eftter Stefnemaalet, og eftterdj det fornemmis at dend indstefnte eftter paaraabelse, hvercken møder eller lader møde for sig, saa var Comparenten i slig henseende foraarsaget, at indstille till Retten, hvor lang Lavdag dend indstefnte, i denne saa Reene og klaere Gieldz Sag kand forundis. Men hand paastod at saadan Lovdag maatte skee, till dend tid Retten igien vorder sadt, eller i det allerlengste till det førstckommende Vaarting.

Thj blev Eragtet.

Eftterdj det bevises med Kaldsmændenis afhiemling at Sr: Jens Hans Meyer tillige med Oberformynderne ere till dette Ting lovlig indstefnte, Saa foreleggis Sr: Jens Hansen Meyer at møde till Vaartinget førstckommende, at svare til Sagen;  iligemaade indvarsles oberformynderne till dito tid og sted for saa vit Sagen dennem vedkommer.

 

Ledings Mandtallet blev for Almuen oplæst og af dend tilstede verende Almue ej imodsagt.

 

Almuen paa tilspørgelse Sagde at have faaet (betal)ing for Tingskydsen 4 s: Miilen  (saa vell) for Fogdens som for Sorenskrif(vere)ns 4 Mand.

 

Almuen blev tilspurt om noget Vrag eller Strandet Godz er funden her i Skibbredet, hvor til de svarede Nej

 

1737: 223

 

ej heller nogen forlofs Penger dette aar forefalden.  icke heller flere Laxevoger end Mandtallet  som blev oplæst  indeholder,  ej heller fleere Strandsidere end Nathanael Bechervig.

 

Mandtalet over det Beneficerede  saa og Halsnøe Closters Godz  som er frj for odelskat og Raastieniste  blev oplæst og taget under forsegling af Retten.

 

Jens Hansen Meyer hafver till dette Ting ladet indstefne eftterskrefne for gield, saa som  Windsendz Arnesen Østevold for Resterende 12 Rdr: 2 Mrk: 3 s:,   Ni(els) Larsen Fagerbacken at betale det Resterende som Citanten er udlagt paa Skifttet eftter hans Sl: Koene,   Jacob Thommesøn Sandvigens Encke for Resterende 1 rdr: 10 s:   og Haagen Biørnsen Græsdahlen for Resterende 5 Mrk: 1 s:   samt Ellias Sættre for Resterende 4 Rdr: 1 Mrk: 7 s:  till Doms Lidelse med Sagens forvoldende omckostninger.

  De indstefnte blev paaraabt men møtte icke  ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Jonas Jacobsen Drifvenes og Erick Johansen Huusevigen hiemlede ved Eed eftter Lofven at hafve indstefnt ofvenskrefne {till} Contraparter till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og warsell.

  Lænsmanden paa Citantens Vegne paastod Dom:

thj blev Eragtet.

Eftterdj det bevises med Kaldz mændenis forcklaring at de indstefnte haver faaet lovlig Kald og warsell, saa forelegges Vinds(ens) Arnesen Østevold, Jacob Sandvigens Encke, (Haa)gen Græsdahlen, Eelias Sætre  og Niels Fagerbacken at producere sin Sl: huustrues Skifttebrev  og samtlige at møde og svare til Sagen till neste Ting

 

1737: 223b

 

 

Publiceret Fogden Heybergs udstedde bøxelseddell paa 18 Mrk: Sm:  ¼ huud udj Gaarden Tvedte till Rasmus Berjesen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 16 Novembr: 1737.

 

Procurator Blechinberg paa sin Principal Jørgen Neumands vegne, hafver ved skrifttlig Stefning ladet indstefne Wisiteererne paa Leeden i anledning af Een Ergangen Hiemtings Dom dat: 21, 22 og 26 Novbr: 1736.  Christen Hansen Lønborg og Peder Jensen Allerup  for dend af dennem dito aar udj Jørgen Neumands huus paa Eendell warer giorde Confischation  at Erstatte Citanten hans der paa anvendte beckostninger, med videre, som dito Stefnemaal {ommelder}  dat: 21 Octobr: 1737  ommelder, som læst blef og lyder saaledes.

  {Ste} de indstefnte Christen Hansen Lønborg og Peder Jensøn Allerup blev paaraabt eftter Loven, men møtte icke, ej heller nogen paa deris vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Niels Heljesen Spitzøen og Pofvell Arnesen Spitzøen hiemlede ved Eed eftter Loven at have denne Stefning for Christen Hansen Lønborg og Peder Jensøn Allerup forckyndt for mere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Procurator Blechinberg der nest Producerede sit skrifttlige Indleg af denne dags dato  med dend der udj paaberaabte Doms (A)ct  saa vell som Regning over det paastefnte Godsis beløb, saa og Regning (ove)r Processens beckostning over begge (Rett)ergange, hvor eftter hand eftter foregaaende foreleggelse, for de indstefnte indlader Sagen till Doms.

 

1737: 224

 

Endnu blev Produceret de udj Indlegget ommelte Documenter, saa som dend afsagde Doms acta Probata  dat: 26 Novbr: 1736.   Regning paa det Confischerede og bederfvede bortførte Gods  dat: 16 Novembr: 1737  under Sr: Neumandz haand, saa Lydende   Endnu blev Produceret Regning paa omckostningerne for begge Retter  dat: 16 Novbr: 1737, saameldende.

Eragtet.

Eftterdj det beviises med Kaldz mendenis afhiemling at de indstefnte till dette Ting hafver faaet lovlig Kald og warsell, Saa forelegges og gifves Christen Hansen Lønborg og Peder Jensøn Allerup Lavdag till Waartinget førstckommende at møde og Svare till Sagen.

 

Restandsen blev lydelig for Retten oplæst og af dend tilstedeverende Almue icke modsagt, hvilcken beløber 197 Rdr: 3 Mrk: 13 s:  og blev taget under Rettens forsegling.

 

 

 

Ao: 1737  d: 18 Novembr:  var Høsteting berammet paa Søer Huglen for Halsnøe Closters Almue af Waags, Opdals og Føyens Skibreder{s A}  Men for weyrligets u-Roelighed, kunde icke Fogden og Sorenskrifveren komme till Tinget, Undtagen Fogdens Tienere kom der hen, som de fornødne Tingsvidner for Almuen for Retten oplæsede  og der eftter af Retten forseglede.

 

 

 

Ao: 1737  d: 20, 21, 22 og 23 Novembr:  blev almindelig Høste  Skatte og Sageting holden paa Gaarden Bielland for Føyens og Fiere Skibreders Almue, og i Fogden Sr: Heybergs Svaghedz forfald war oververende udj Retten hans Fuldmægtig (tie-)

 

1737: 224b

 

ner Mons:r Jens Wenwick, med eftterskrefne Laugrettes Mend, Nemblig  Peder Søre Næsse, Ole ibid:  Hans Hilde, Gulleif Hidsken, Halfvor Geitung, Erich Alsvog, Ifver Aannenæs, og Gabriell Lindøen, med flere Almue af begge Skibreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og foranstaltninger, som paa de andre Tinge.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Rangnelle Kloven for begangne Leyermaall med Christopher Knudsen Seljevogen, eller Guttorm Ottesen Skaaelevig  som begge ere i Kongens Tieniste, till Doms Lidelse eftter Loven.

  {St} Rangnele Kloven blev paaraabt, lige saa Stefnevidnerne, men blev svaret at de kommer icke førend i Morgen; hvor for og Sagen udsettes til i Morgen, da dend igien skall foretagis.

 

Publiceret Maren  Niels Ibsens  udstedde Skiøde paa 1 pund Smørs Leye i Røgsund udj Føyens Skibbrede og Findaas Præstegield, till Hans Larsøn  som sam/m/e eftter deris sluttede accord haver betalt  hvilcket er dat: 11 Novembr: 1737.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddel (paa) 1 Løb Smør udj Hilde til Peder Rasmusøn  (som der) af bøxelen haver betalt  dat: 19 Novbr: 1737.

 

(Publice)ret Michel Olrichs udstedde bøxelsed(dell paa) 12 Mrk: Sm: i gaarden Tverbarvigen till (…. ..)nsen, dat: 9 Aug: 1737.

 

1737: 225

 

 

Publiceret Hr: Fridrich Holbergs udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm: udj gaarden Steensvog, till Simon Hansøn  dat: 18 Decembr: 1733.

 

Publiceret Casper Warners udstedde Skiøde paa ½ Løb Smør og 6 Mrk: Sm:  tillige med Gaardens Anpart eftter advenant udj Laxevogen Goddenæsset, till Bertel Hansøn Wadbech  som der for haver betalt 42 Rdr:  dat: 20 Octobr: 1737.

 

Michel Olrich  Borger og handelsmand til Hidschen  hafver till dette Ting ved skrifttlig Stefning ladet indstefne Hans Erichsøn Espewer, at anhøre Eendeell vidners forcklaring, at hand og hans formend haver haftt handelen saa vell paa Hidschen som Geitungs districh!! udj Findaas Præstegield, som dend udtagne Stefning videre forcklarer, dat: 24 Octobr: 1737  som læst blev og lyder saaledes.

  Contraparten Hans Erichsøn Espewer Comparerede for Retten og vedstod at dend oplæste Stefning er lovlig for hannem forckyndt.

  Procurator Blechinberg tillige med Citanten møtte for Retten og Producerede et af høyloflig hueckommelse Kong Fridrich dend Fierde, under dat: 9de Novembr: 1714. Citantens Moder Maren  Sl: Michel Olrichs  allernaadigst forundte Privilegium, saa og dend der paa Allernaadigst paafuldte Kongl: Confirmation af 6 Octobr: 1731, saa vell som og Extract af det udj Sterfboeden, eftter afgangne Maren  \Sl:/ Michel Olrichs  d: 3 Maij 1729, sluttede Skifttebrev  alt in Copia, og anviste de forbemelte originaler till Conference, og som Citanten der med  foruden hvis de indstefnte vidner kand forcklare, formeener u-igiendrifvelig at have afbevi(st)  først!  det dend Handell, som af h(ans) forfædre og Moder har veret dre(fvet)

 

1737: 225b

 

ved Hidschen  der ved eftter allerhøyst bem:te Privilegier, skall følge hannem og med Arfvinger,  saa og der nest at Hidschen med tilhørrende ved Skiftte eftter hans Sl: Moder, hannem in Specie arfvelig er tilfalden, saa wilde hand nu eftter Stefnemaalets indhold fornemme, hvad indstefnte Hans Erichsøn Espewer haver at Producere, hvor med hand vill formeene at kunde Prætendere handell, med Eierne eller Opsidderne udj de i Stefnemaalet benefnte Laxevoger.

  Hans Erichsøn Espewer Producerede Deris Kongl: Mai:ts allernaadigste Privilegium for Jon Torcchelsøn!! paa Espewer  dat: 10 Augustij 1731  saa lydende   Der nest Producerede hand Høy Welbaarne Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Hr: Ulrich Kaases Resolution, tegnedt paa Hans Erichsøn Espevers underdanigste indgifne Memorial eller Suppliqve, hvilcken Resolution er dat: 24 Julij 1737.

  Procurator Blechinberg  i henseende till at dend af Hans Erichsen Espewer, nu fremlagde Memorial  /: hvor paa Hr: Admiral og Stiftts Befahlings Mand Kaases Resolution er indhendtet :/  icke medfører Concipistens paategning saaledes, som Forordningen af (..) Augustij Ao: 1735 allernaadigst Dic(terer), Saa fandt hand sig beføyet at paastaae, det Hands!! (Hans) Erichsen Espewer, bør (tilste)des at giøre Reede og Rigtighed, hvem (som) for hannem haver forfattet, paa (det Com)parenten og de fleere aller(naad)igst beskickede Procuratories

 

1737: 226

 

dend u-Vedkommelig Vingckelskrifver, der for til deris Embeders Conservation, loulig kand tiltale.

  Hans Erichsøn Espewer her til svarede, at hans huustrue, har ladet skrifve denne Memorial, men hvem hun har formaaet at skrifve dend, widste hand icke.

  Procurator Blechinberg paastod at de indstefnte widner maatte Edfæstes og afhøris.   Thj blev widnerne paaraabt  og fremckom

  Niels Folgerøen  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  wandt og forcklarede paa eftterfølgende qvæstioner som Citanten for dette, som de fleere vidner fremsatte.   1.  om icke vidnet \er/ beckiendt at Eierne og til dels opsidderne udj de 3de LaxeVoger, Blaamulen, Gisøen og Thenuren, Stedse har handlet, med Citanten og hans formend, ved Hidschen og det Gamle KremmerLeye Getung;   2.  hvor lenge vidnet saadan handell kand Erindre, eller har hørt, at denne handell har Continueret,   3:  om hand nogensinde har hørt eller fornummet at nogen har veret berettiget  Prætenderet, eller nødt, Laxen af bemelte Voger, till Espewer, eller nogen andenstedz  end till fornefnte Hidschen eller Geitungs Eiere og de som der haver holdt Salterie.    till dend første qvæstion svarede vidnet,  i Citantens Moderfader  Sl: Bendt Michelsen (Sand)bechs tid  Vngefehr i 68 aar som vidnet (Erindrer?)  optog bem:te Sandbech Laxen af, Blaamulen og Gisøen, i hvilcken tid hand var Bor(ger) i Møgsters district, og boede i Bagholmen  og eftter hans død, fich Sønnen Lars Bendt-

 

1737: 226b

 

sen  som boede i Getung, samme Laxe handell indtill hand døde, hvor eftter Søfren Nagell  som fick Encken til æcte, brugte denne Laxe handel indtil hand Handelen forlod, hvor eftter Nathanael Hynnemeur beckom denne Laxehandel  hvor med hand Continuerede indtil hand ved døden afgick, hvis eftterlatte Encke Citanten er kommen udj Egteskab med, som denne Laxehandell har vedholdet till denne tid udj 18 aar;  widnet forcklarede ellers at Tenurens Laxevog, er Seenere optaget end de forbenefnte, {for Vngefehr} men vidste icke hvor mange aar siden, dog ved vidnet at fra dend tid at denne Laxevog er optaget  har opsidderne alletider leveret dend fangne Lax, till Hidschens handels Mend  som og til Citanten i ald dend tid hand har boet der.   Till dend 3die qvæstion svarede widnet aldrig at have hørt, at dend {som} eller de som har boet i Espewer, haver icke haftt nogen Laxehandling, langt mindre ved at vere begieret af dennem, som i forbenefnte Laxevoger er sidende, Men Laxehandelen stedse fult de handels Mend i Hidschen boende.   Videre hafde ej begge parter vidnet at tilspørge

  det 2det vidne Helge Haavigen blev paaraabt  og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  wandt og forcklarede, at vere 72 aar gammell, og forcklarede paa første og anden qvæstion som forrige vidne wundet haver.   (paa) 3die qvæstion forcklarede lige som (forrig)e widne vundet og udsagt haver.   (Vide)re hafde icke endten af Parterne vidnet at tilspørge.

  det 3die widne Colbendt Skimmeland blev paaraabt  som fremstod for Retten og eftter at (han)d sin Eed eftter Loven haver aflagt  vandt

 

1737: 227  (Talet 226 er også nytta på blad 227. Denne forskyvinga går igjen framover til blad 245. Då vert avviket på 2 nr.  I avskrifta nyttar eg sidenummer med utgangspunkt i det siste leselege nummer oppe til høgre på blada.)

 

og forcklarede at vere 70 aar gammell, og till dend første og anden qvæstion, udj alt forcklarede som forrige vidner vundet og udsagt haver,   till dend 3die qvæstion forcklarede vidnet, lige som forige vidner.

  det 4de vidne Aslack Uhren, tilstod Citanten at vere beckiendt, at vere i Svaghedz forfald, og i henseende till hand formeener at \er/holde tilstreckelig forcklaring af de øfrige indstefnte vidner, ville begifve sig hans forcklaring.

  det 5te vidne Hans Tverborvigen blev paaraabt  som fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, wandt og forcklarede at vere 78 aar gammell, og till dend første og anden qvæstion svarede og forcklarede lige som forrige vidne vundet og udsagt haver,  Sagde Ellers at Tenurens Laxevog er {for} Vngefehr for 29 aar siden optagen, og i all dend tid, har dend Laxehandell ligget till Hidschens handelsted og de der boende Handels Mend  en eftter anden til denne dag.   till dend 3die qvæstion svarede og forcklarede vidnet, lige som første vidne vundet og udsagt haver.

  det 6te vidne Aamund Stockvigen fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt  vandt og forcklarede, at vere 70 aar gammell, og till første og anden qvæstion svarede og forcklarede udj alt lige som nest forrige vidne.   og till dend 3die qvæstion forcklarede lige som forrige vidne vundet haver.

  det 7de vidne Aasteen Alsvog, fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt, vandt og forcklarede

 

1737: 227b

 

at vere 64 aar gammell, og till første og anden qvæstion forcklarede ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver,  men hvad sig Tenurens Laxevog betreffer, vidste vidnet icke Eegentlig \{icke}/ hvor mange aar det er siden at dend blev optagen, {men} dog fra første tid der begyndtes at sidde, og fange Lax, i bem:te Laxevog, har dend Laxehandell fremdeeles ligget till Hidschens handelsted.   till dend 3die qvæstion forcklarede widnet, lige som forrige vidner wundet og udsagt haver.

  det 8de vidne Joen Mæeland fremstod for Retten, og eftter at hand sin Eed eftter Loven haver aflagt  wandt og forcklarede, at vere 58 aar gammell, dog icke fød udj Hidskens Kirckesogen, men stedse veret der fra hans alders 18de aar, og kand Erindre at Laxehandelen hafde Lars Bendtsen  og saa fremdeeles, som forrige vidner vundet og udsagt haver,  og om Tenurens Laxevog, forcklarede hand lige som nest forrige vidne wundet haver.   till dend 3die qvæstion svarede og forcklarede, som forrige vidner vundet og udsagt haver.

  de øfrige indstefnte  saa som Rasmus Holme  (var og) tilstede, og svarede paa Eegne og sin (medhave?)nde søn Ingebrigt Holme\s Vegne/   paa Lars (Hol)mes vegne møtte Broderen {Niels} Hilje Thoedtland,  saa og Eetzeckiell Wiigcke  declarerede for Retten at de hafver Stedse ydet sin Laxehandell med Ci-

 

1737: 228

 

tanten, og er well fornøyet med ham, lovede og fremdelis at ville handle med hannem,

  hvor eftter Citanten begierede Tingsvidnet sluttet, og begierede beskrefven, hvad som passeret er.

  Hans {Ros} Erichsøn Espewer, tilspurte {Een} forbenefnte vidner, om icke disse 3de Laxevoger, Blaamulen, Gisøen, og Tenuren icke ligger udj Bømmelens Kirckesogn, hvor till de svarede ja.   der eftter begierede hand Tingsvidnet sluttet, hvilcket bevilges parterne beskreven.

 

Niels Nielsen Høybye paa Jochum Roggens Vegne som ordineret formynder for Myndtlingen Anders Nielsens Arfve Capital 106 Rdr: 1 Mrk:  som hand inden Retten opbød om nogen wille antage samme Capital paa Rendte imod sickert underpant, Men som ingen af dend tilstede verende Almue anmeldte sig at wille imod tage Capitalen imod Aarlig Rendte, saa blev dito Capital, Niels Nielsen Høybye tilbage lefveret.

 

dend i gaarsdag opsatte Sag angaaende Rangnelle Klofven, for begangne Leyermaall med Christopher Knudsen Seljevogen eller Guttorm Ottesen Skaalevig  som begge ere i Kongens tieniste;

  Rangnele Kloven blef paaraabt eftter Loven men møtte icke  ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne blev paaraabt, hvor af ickun dend Eene  Hans Holland  møtte, men det andet Stefnevidne Anders Godden møtte (icke)

Eragtet.

Eftterdj her icke bevises at Rangnele Kloven til dette ting er lovlig indstefnt  saa henvises Sagen till lovlig indvarsling till neste Ting

 

1737: 228b

 

 

Publiceret Madame Margarethe Bugge  Sl: Christen Arrildz  udstedde Skiøde, paa de huuser som er staaende paa Folgerøeholmen, till Sr: Nicolai Flury, saa vel som Røddeboels Retten till dito Ø Folgerøen, hvor fore hand hinde eftter Accord haver betalt  dat: 5 April 1737.

 

Publiceret Niels Arentsen Folgerøens udstedde bøxelseddell till Kongl: Mai:ts Wisiteer Sr: Fleury, dend Ø Folgerøen  dat: 20 Novbr: 1737

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Sara  Sl: Taarbiørn Larsens, eftter Een Ergangen Hiemtings Dom afsagt d: 15 Aug: afvigt  at betale 58 Rdr: 1 Mrk: 13 s:  at hun Samme skall blifve tilfunden at betale,

  dend indstefnte Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  wed sin Tiener Joen Olsen, lod i Rettelegge sit skrifttlige Indleg  dat: 20 Novembr: 1737  saa Lydende

  hvor eftter Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenvig Producerede i Retten dend foromrørte underRettis Dom med sin fulde Act in originalj  og som hand wil formoede, at Dommeren der af udfinder all dend oplysning som om denne Sag behøfves, saa indloed hand Sagen till Rettens paackiendelse med Endelig Dom.

Thj blev Eragtet.

Fogden Ohnsorg eftter dend i Rettelagde Dom haver alleene indgifvet en General beregning af dend fordring hand søger indtalt hos Sara  Sl: Taarbiørn Larsens, men der udj ej giør nogen Distiction eller forcklaring hvor udj (er) bestaaende, till Rettens og Sagens oplysning, hvor fore till Sagens lovlige afhandling Fogden Heyberg forelegges till neste Ting at ind-

 

1737: 229

 

stefne Fogden Ohnsorg till Weder(mæe)le udj Sagen, og dend fornødne oplysning om Sagens beskaffenhed at Producere, till hvilcken tid Sara  Sl: Taarbiørn Larsens  vill indvarsles.

 

Publiceret Michel Olrichs udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm: udj Gaarden Waage till Haldoer Vaage, som bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 19 Novbr: 1737.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne dend æctegiftt Mand Samson Høyland, som hafver beganget Leyermaall \{indeverende aar}/ med sin Tieniste Pige Liwe Endresdatter  \som indeverende aar er gaaet i barselseng/  till Doms Lidelse eftter Loven.

  Samson Høyland blef paaraabt, og møtte {paa hans} icke  ej heller nogen paa hans vegne at svare till Sagen.

  Stefnevidnerne Anders Høyland og Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingsted hiemlede ved Eed eftter Loven, at have till dette Ting indstefnt Samson Høyland {till dette Ting} med meere end 14 dagers Kald og warsell.

  Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenwig paastod Lavdags foreleggelse till næste Ting, for dend indstefnte Samson Høyland.

Eragtet.

Samson Høyland forelegges Lavdag till n(este) Ting at møde og svare till Sagen.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting l(adet) indstefne Lars Noeteland, for fortii(lig Sam)menleye med sin i tiden vendtende Koene.

  Lars Noeteland blev paaraabt men møtte (icke)  ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Næll Torstensen Hyesingstad og Peder Grøna(as) hiemlede ved Eed eftter Loven at have

 

1737: 229b

 

indstefnt Lars Noedteland till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.   Kaldsmændene forcklarede ellers at hafve indstefnt Lars Noedteland till Doms Lidelse for fortiilig sammenleye.

  Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenvig paastod udsettelse i Sagen till Neste Ting for at forfriske Sagen med Nydt Stefnemaall, eftterdj Lars Noedteland icke hafver æctet dend som hand haver auflet barn med.

Eragtet.

Till Neste Ting gifves Lars Noedteland Lavdag  till hvilcken tid Fogden paa lovlig maade indstefner Sagen.

 

Knud i Noedtelandz Vogen hafver till dette Ting ladet indstefne sin Grande Hans Noedteland for Citantens Koe hand haver ladet indsette og icke warslet der om, som og fordj at Hans Noedteland skall villet videre fortred paaføre ham.

  Eftter mere Samtaele for Retten bleve Parterne imellem hin anden forEenet og forligt Paa dend maade (at) Hans Noedteland tilstod at ville betale (till Ci)tanten 1 rdr: 4 Mrk:  saaledes at saa (fremt) Contraparten eftter denne dag (skul)le overiile Citanten, {da v} med no(gen slags) u-fred, da wille Citanten till (Contraparte)n have sin tiltaele Reserveret.

  (Fogdens) fuldmægtig Mons:r Wenwig (Res)erverede Fogden Heybergs tiltaele for saa vit Justitzien og Kongens sigt vedkom/m/er i denne Sag.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Gundela (Thomm?)esdatter Folgerøen, SelfEieris Gods, hvor Enckemanden er tilfalden (..) Mrk: Sm: udj Gaarden Folgerøen, og udj

 

1737: 230

 

Gaarden Uren 12 Mrk: Sm:,   Sønnen \Stephen/ Nielsen 6 Mrk: Sm: i Folgerøen,   Ole Nielsen 4 Mrk: Sm: i Folgerøen,   Suusanna Nielsdatter udlagt 2 Mrk: Sm: i Folgerøen   og Ingrj Nielsdatter udlagt 2 Mrk: Sm: i Folgerøen  dat: 30 Aug: 1737.

 

Publiceret Skifttebrevet eftter Sl: Roald Føyen  hvor Encken er udlagt 2 Mrk: Sm: i Folgerøen  dat: 17 Octobr: 1737.

 

Almuen blev tilspurt om icke Ting Skydsen saavel for Fogdens som Sorenskrifverens 4 Mand till og fra dette Ting, er betalt, 4 s: Miilen, hvor til Almuen svarede jae.

 

Mandtallet om Wrag og Strandet Gods, samt Laxevog, Strandsidere og dislige, sagde Almuen findes icke fleere, end anført er, hvilcket blev taget under Rettens forsegling.

 

Mandtallet over Kongens og det Beneficerede Gods, som er frj for odelskat og Rostieniste, er oplæst for Retten, og blev taget under Rettens forsegling.

 

Ledings Mandtalet \blef/ oplæst og af dend tilstede verende Almue vedstaaet Rigtig at vere.

 

Laugrettes Mendene for tilckomende aar 1738 som skall besidde Retten Ere  Mons Alsvog, Torckell Staveland, Lars Sortland, Gunder ibid:  Johannes ibid:  Knud Øckland, Salomon Habbestad og Peder Sæverud.

 

Publiceret Ellisabet  Sl: Moeses Hansen Brandesunds eftterlefverske, hindes udstedde Pandte Obligation udgifvet till Sr: Johan Henrich (R...)  som hinde haver laant dend Suma 300 Rdr:  hvor fore hun Pandtsetter hannem sin Eiende og paaboende odels gaard Brandesund paa Iitzøen!! (Gisøy?) beliggende  tillige med dissen tilhørende Laxevoger, tillige med

 

1737: 230b

 

Gaardens paastaaende huuser, og dessen Inventarium  dat: 21 Octobr: 1737.

 

Restandsen for Føyens Skibrede blev taget under Rettens forseygling  og beløber 237 Rdr: 1 Mrk: 12 s:

 

d: 22 og 23 Novembr: blev Retten atter Betient paa Gaarden Bielland for Fiere Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: Mai:ts Foeget Sr: Heybergs fuldmægtig Mons:r Jens Wenwig  med eftterskrefne Laugrettes Mend  Ole Apeland, Peder Eltrevog, Christopher Lie, Mathias Wandeskoug, Aasmund Houckaas, Johannes Qvalvog, Michell Houckaas, og Aasmund Braatvet  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger som paa de forrige Tinge.

 

Publiceret Hr: Johan Haars udstedde bøxelseddell paa 1 Løb Sm: udj gaarden Aase till Rasmus Mickelsen  som der af bøxelen haver betalt  og er dat: 12 Novembr: 1737.

 

Publiceret Hr: Johan Korens udstedde bøxelseddell paa ½ Løb Sm:  ½ huud udj gaarden Escheland till Peder Olsen  dat: 28 Decembr: 1736.

 

Publiceret Nathanael Andersen Broeses udstedde bøxelseddel paa ½ Løb Sm:  ½ huud udj gaarden Hoepe till Niels Erichsen  dat: 18 Novembr: 1735.

 

(Pub)liceret Wermund Fagerlandz udstedde Skiøde (paa) 1 Løb 19 ½ Mrk: Sm: udj Wihofde till Lars Lindaas  som haver betalt 4 Mrk: for hver Marck Sm:  dat: 15 Martij 1737.

 

Welbaarne Hr: Obriste Lieutenent von Krog hafver indstefnt, Gunder Toedtsvold, Thommes Haege og Siur Haege, Daniell Allendahl, Christen ibid:  og Thorgiers Encke,  for de eftter tilsigelse

 

1737: 231

 

icke har willet kiøre Materalier till Schiolds Kircke, till Doms Lidelse for deris forsømmelse.

  Stefnevidnerne Helje Olsen Haavig og Guldbrand Haaevig hiemlede ved Eed at have indstefnt forbenefnte med 11 â 12 dagers Kald og warsell till dette Ting.

Eragtet.

Som Kaldsmendene haver forcklaret ickun haver indstefnt Contraparterne med 11 â 12 dagers Varsell, saa afvises Sagen, till lovligere indstefnelse.

 

Endre Næsse haver till dette Ting ladet indstefne Michell Mølstrevogen for 4 Mrk: 8 s:  som hand till Citanten skall vere Pligtig;

  Parterne bleve med hin anden forEenede paa dend maade at Mickel Mølstrevogen lovede at betale 4 Mrk: 8 s: til Citanten med god wilje uden videre Stefnemaall.

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Ole Ingebrigtsen Sætre for begangne Leyermaall med Martha Baarsdatter Loochne, till Doms Lidelse eftter Loven,  som og indstefnt faderen Ingebrigt Samsonsen Sætre som Coutionist for Bøderne, at betale.

  Faderen og Sønnen møtte begge for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.  Faderen Ingebrigt Samsonsøn Sætre benegtede  icke at have Caveret for sin Søns bøder, til med er hand alt for fattig der till, saa som hand maae betle om bøygden eftter Almisse.  Ole Ingebrigtsen tilstod at have haftt legemlig omgiengelse med Martha Baardzdatter.

  Fogdens fuldmægtig paastod at Sagen maatte udsettes til neste ting for saa vit som {C} faderens Caution for bøderne er (be)treffende, Men udj hoved Sagen var hand Dom paastaaende, og i mangell der af, da at tilfindes at

 

1737: 231b

 

lide paa Kroppen.

Thj blev Saaledes Kiendt  Dømt og afsagt.

Ole Ingebrigtsen Sætre  som eftter tilstaaelse for Retten haver haftt legemlig omgiengelse med Martha Baardzdatter, tilfindes eftter Lovens 6 Bogs 13 Capit: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 24 Lod sølf  eller 12 Rdr:  og i Mangell der af tilfindes hand at Stande i gabestocken 1 Time for Prædichen og ½ time eftter Prædichen, som eftterckommes under adferd eftter Loven.

 

Ledings Mandtalet paa Deris Mai:ts Halsnøe Closters gods, blev oplæst og taget under Rettens forsegling.

 

Mandtalet over det ødeliggende gods udj dette skibrede blev for Retten oplæst, og taget under Rettens forsegling.

 

Ledings Mandtalet over det ødeligende gods udj dette Skibrede, blev taget under Rettens forsegling.

 

Mandtalet over Wrag og Strandet godz med videre blev oplæst, som blev taget under Rettens forsegling.

 

Almuen tilstod at Ting skydsen er dennem saa vel for Fogdens som Sorenskrifverens 4 Mand Almuen betalt 4 s: Miilen;

 

Mandtallet over Kongens og det Beneficerede Gods, som er frj for odelskat og Rostieniste.

 

Ledings Mandtalet over Leenets gods blev oplæst og taget under Rettens forsegling.

 

Mickell Houckaas, Aasmund Houckaas og Berendt (.)unslie, fremckom for Retten og anviste feldene (af) 7 ulfve unger, som de haver slaget og fanget Christj him/m/elfartz dag indeverende aar 1737  hvor fore dennem inden Retten af Fogdens fuldmægtig Mons:r Wenwig blev till lefveret og betalt (3) Mrk: for hvert støcke, som var in allis 3 Rdr: 3 Mrk:

 

1737: 232

 

 

Velærværdig Hr: Pastor till Gloppens Præstegield  Hr: Peder Ottesen Schrøder, ved indkomne Skrifvelse fra Hr: Pastor Nagel  Dato 21 Novembr:  til Retten, og lader lyese sin Odels og Pengemangels Lysnings Redt till Gaarden øfre Bøe  \Skyldende/ 1 Løb Smør i Landskyld, som hand Siger er sit Rette og Sande odell  som hand agter till sig at indløese, hvilcken {han} Hr: Pastor Schreuders odels Løsnings Redt, Publiqve inden Retten blev kundgiort og eftter begier udj Protocollen indført, hvilcket her med gifves beskrefven.

 

Publiceret Johannes Imberlandz udstædde Skiøde paa 4 ½ Mrk: Sm: udj gaarden øfre Wihofde till Niels øfre Wihofde  som der for haver betalt 4 Rdr: 3 Mrk:  dat: 23 Novembr: 1737.

 

Laugrettes Mendene som skall besidde Retten tilckomende aar 1738 ere  Siur Eidsvog, Endre ibid:  Ole Wadslien, Ole Flaaden, Svend Stoupe, Taarbiørn Wiig, Joen Flotnes og Abraham Løfaas.

 

Restandsen for Fiere Skibrede blev taget under Rettens forsegling  og beløber dend Summa 234 rdr: 1 Mrk: 15 s:

 

 

 

Ao: 1737  d: 25 og 26 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Sio for Schaanevigs og Opdals Skibbreders Halsnøe Closters Almue, ofververende udj Retten Kongl: [Mai:ts] Foeget Sr: Andreas Heybergs fuldmægtig Mons:r Jens Wenwich  med eftterskrefne Laugrettes Mænd, Lænsmanden Johannes Sioe i Ole Tieransen Tungisvigs Sted, Maans Toftte i Askell Matres sted, Anders Toftte i steden for Ole {Tvedte} Wattedal, Ole Toftte i steden for Pofvell Bøye, Kn(ud) Matre {fo} i steden for Ole SæfverEide, Helje Ølfvestvet i Wiar SæfverEides Sted

 

1737: 232b

 

Rasmus Sæbøe, og Christopher Hillestad  med fleere Almue af begge Skibbreder som Tinget samme tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger lige som paa andre Tinge.

 

Mickell Ifversen Gram hafver till dette Ting ladet indstefne Joen Mæeland, for hand hafver kiøbt Een Børste af Citantens Sl: fader, men endnu icke betalt dend eftter accord 1 Rdr: 1 Mrk:  til Doms Lidelse med Sagens forvoldende omckostninger.

  Parterne blef imellem hin anden forEenede, saaledes at Joen Mæeland lofvede at betale de paastefnte 1 rdr: 1 Mrk: till Citanten, hvor med denne Sag imellem dennem er ophæfvet.

 

Rasmus Sæbøe hafver till dette Ting ladet indstefne Guttorm Qvitevold, fordj hand hafver øfverfaldet Citanten med hug og Slaeg, og der om indstefnt widner, Tollef Sæbøe og Hans Lande, till Doms Lidelse med Sagens forvoldende omckostninger.

  Guttorm Qvitevold blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Johannis Sioe, og Indre Sioe, hiemlede ved Eed eftter Loven, at have {st} indstefnt Guttorm Qvitevold till dette Ting med mere end 14 dagers Kald og Varsell  og tillige indstefnt Guttorm Qvitevold at anhøre de indstefnte vidners forcklaring, anlangende dette slagsmaall.

  Rasmus Sæbøe møtte for Retten og paastod at (ha)ns indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.   Thj blev vidnerne fremckaldet, og fremstod

  Vidnet Tollef Sæbøe  som eftter aflagde Eed vandt og forcklarede

 

1737: 233

 

at i Sommer  tiilig om Morgenen, soelen enda icke oprunden, blef kastet med Noeden for Sæbøe Landet, da vidnet tillige med vidnet Hans Lande, samt Citanten og Guttorm Qvidtevold, med fleere folck var tilstede, og som Noedten var draget i Land, {saag} \saa/ blev vidnet Seende at Guttorm Qvidtevold gick till Citanten Rasmus  /: som stod og holdte Noedtearmen i haanden :/  og Støtte ham med haanden for brøstet 2de gange  og Sagde, er det dig som har folck paa Tinge, da slap Rasmus Noedt Armen og vendte sig  eller saaeg op, da saag widnet at Guttorm Qvidtevold slog Rasmus 2de basker i ansigtet med haanden saa at hand bløde, hvor paa Rasmus tog i Guttorm Qvittevold og holdte ham fra sig, og hørte at Guttorm Sagde, will du icke \gifve/ dig, men Rasmus Sagde, Jeg gifver mig icke paa Sandhed, da Guttorm Sagde, saa slaaer Jeg dig u-Løckelig, og som Rasmus stod lav{ere}t og Guttorm stod høyere paa en steen, blev vidnet seende at fødderne gick eller Rørtes paa Guttorm, men saag icke hand Spendte Rasmus, som dog var blodig paa dend høyre foed, hvor paa hand hafde icke hoeser eller Skoe, og som de saaledes skildtes ad, sagde Guttorm, ja ja Goe Kaerl, hvad du icke har faaet nu  skall du faae en anden gang.  Videre hafde icke Citanten vidnet at tilspørge.

  det andet vidne Hans Lande eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forcklarede, at forbemelte dag om Morgenen tiilig, Eftter at Noedten var draget i Land, kunde vidnet for Mengde af Mennisker icke see hvad som Passerede, (men) {at} vidnet saag at Rasmus holdte Guttorm (fra) sig  og saag at {Guttorm var b} Rasmus var (blo)dig i ansigtet, og hørte at Guttorm Qvidtevold sagde till ham, vill du icke sl(ip)pe, men Rasmus sagde Nej, jeg staar paa min Sandhed, da sagde Guttorm, slipper

 

1737: 233b

 

du icke saa slaaer Jeg dig, og slaar Jeg dig  saa slaaer Jeg dig sløesen.  Videre vidste vidnet icke at forcklare.

  Citanten Reserverede sig at ville føere fleere vidner till Waartinget førstckommende, till denne Sags videre oplysning.

Eragtet.

Sagen udsettes till Waartinget førstckommende, till hvilcken tid Citanten haver sine vidner at indstefne  saa og at indstefne Contraparten till samme tid og sted, widnernis udsagn at anhøre.  till hvilcken tid Contraparten foreleggis Lavdag at møde og svare till Sagen.

 

Publiceret Margrethe Christophersdatter  Sl: Ole Nielsen Langelandz eftterlefverske,  Jeg  Anders Pedersen Espevig, paa mine Myndtlinger, Rasmus Nielsen og Jorona Nielsdatters vegne,  Jeg  Johannes Olsen Onerem paa min Myndtling, Marithe Nielsdatters vegne,  Ole Jacobsen Flacka paa sin Myndtling Britha Nielsdatters vegne,  og Ole Mevatne paa sine Myndtlinger Niels Olsen, Marithe Olsdatter{s vegne} og Rangnele Olsdatters vegne,  deris udstede Skiøde paa 12 Mrk:r Sm: [udj] Tvet øde kaldet, en fæehaege, udj Opdals Skibrede beliggende  till Niels Olsen og Lars Hermandsen Langeland, som der for haver bet: 9 Rdr:  dat: 21 Apr: 1736

 

Publiceret Fogden Heybergs udstede bøxelseddell paa 1 Løb Sm: i Gaarden Svinland i Schaanevigs Skibrede beliggende  till Lars Nielsen  dat: 25 Febrij: 1737.

 

Fogden Heyberg blev meddelt Tingsvidne at Gaarden Mit (Va)age i Opdals Skibrede, som af ildebrand er opgaaet (ej?) haver veret at faae beboet, endten af Leylændingerne eller andre, end skiøndt Fogden Heyberg, haf(ver) ladet opbygge 1 Nye stue, 1 Høe eller Kornlade samt fæehuus,  hvor om tingsvidnet  som der om blev taget under Rettens forsegling  for Retten blev oplæst, og af Almuen tilstaaet (saa)ledes i alle maader at forholde sig som

 

1737: 234

 

dito Tingsvidne indeholder.

 

Almuen  som i de andre Skibbreder  blev tilspurt om her er fundet noget Wrag eller Strandet gods, om nogen forbrudte boeslodder, 6te og 10de Penge, for uden Riget førte Midler, samt, om nogle nye oprøddede Huusmandz Pladser, Skouger, Laxevoger,  hvor til Almuen enstemmig svarede Nej.  iche heller nogen Strandsiddere, Handverchs folck, eller Daglønnere, som kand skatte eftter Forordningen.

 

Ledings Mandtallet blev for Retten oplæst og (af) dend tilstedeverende Almue ej modsagt.

 

Almuen blev tilspurt om icke de af Almuen som hafver ført Fogden og Sorenskrifveren till og fra Tingene indeverende aar,  der til Almuen svarede at de haver Rigtig faaet sin betalling af Fogden saa vel som Sorenskrifveren 4 s: for Miilen.

 

Restandsen blev taget under Rettens forsegling  og beløber 318 Rdr: 2 Mrk: 3 s:

 

Leylændingerne paa yttre Bouge er godtgiort Landskyld Rettighederne for indeverende aar  8 Rdr: 23 1/3 s:  hvor fore de haver ladet passere sin Qvittering, som blev taget under Rettens forsegling.

 

det affeldte Gods paa Nedre Vaage, kand icke taale paaleg, saa som dend aarlig beskadiges.   Arbeids Pengenis afgang for Nedre Waage  som blev taget under Rettens forsegling.   Lige saa over Ledings afgang paa dito gods.

 

 

 

Ao: 1737  d: 29 og 30 Novembr:  blev holden Almindelig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Gielmervig for Schaanevigs Skibredes Almue, oververende udj Retten Kongl: [Mai:ts] Fogets fuldmegtig Mons:r Jens Wenwich, med eftterskrefne Laugrettes Mend  Nemblig, Pofvell Sk(aal)nes, Joen Hegland, Svend AasEim, Anders Skoege, Lars Kielle, Johannes Handeland, Johannes Ferre(vig) og Lars Næs  med fleere Almue som Tinget (sam)me tid Søgte.

 

Publiceret alle Kongl: Forordninger og høye øfrighedz ordres og befahlinger, ligesom paa forrige Tinge.

 

1737: 234b

 

 

Publiceret Mathias Dahl og Hans Seehuus  deris udstedde bøxelseddell paa 1 Løb 9 Mrk: Smør udj Gaarden Handeland till Johannes Jacobs:  dat: 26 Novembr: 1736.

 

Publiceret Villum Heglandz udstedde bøxelseddel paa 1 pd: Sm: i gaarden Lien till Anders Jensen  som der af bøxelen eftter Loven haver betalt  dat: 14 Martij Ao: 1735.

 

Publiceret Madame  Sl: Hr: Ohmsens   og Margrethe Gellinger  Sl: Peder Sleens, udstedde Skiøde paa 1 Løb 8 Mrk: Sm: udj Gaarden Leite eller Lechnes till Johannes Knudsen Sioe, som der for haver betalt 67 Rdr: 4 Mrk:  dat: 31 Julij 1737.

 

Publiceret Skifttebrefvet eftter Sl: Karj Siursdatter Ebne, hvor Enckemanden Lars Mathiesen er tilfalden 1 pund 11 ½ Mrk: Sm: i Ebne,   Sønen!! Siur tilfalden 6 Mrk: Sm: for 3 Rdr:   Sønnen Mathias 6 Mrk: Sm: for 3 Rdr:   Maans Larsen 6 Mrk:   og Ole Larsen 6 Mrk: Sm:   Baarnj Larsdatter 4 Mrk: Sm:   og Ingebor Larsdatter 4 Mrk: Sm:  dat: 16 Octobr: 1736.

 

Fogden Heyberg haver atter till dette Ting ladet indstefne Lars Mathiesen Mit Ebne for hand haver holdet \eller drucket/ fæsterøell paa en Søndag, der om til vidner indstefnt Job Ebne og Steen Ebne.

  Lars Mathiesen møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og warsell.

  Fogdens fundmegtig paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  Vidnet Job Ebne blev paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafver aflagt, vandt (og fo)rcklarede, i afvigte vaar eller foraar  før (pl)ougetiden, lod Lars Ebne sig fæste med sin huustrue paa Een Løfverdag, i Fieldbergs Kircke, og nogle dage forud bad Eendell folck følge sig, som (og) vidnet, og huustrue, Steen Ebnes huustrue  (O)le Vigck og huustrue, 2de smaa børn som {var}  (o)g Tarrald Ødegaarden, som var fæstepigens Sødskende, saa og fæste Pigens Sødster Ingrj, (G)under Skytz skaffer, hvilcke alle fuldte

 

1737: 235

 

till Kircken, undtagen dend sidstnefnte Gunder Skaffer, kand vidnet icke erindre om fulte med, og Løfverdags Aftten gick hver hiem till sig  undtagen fæsterpigens sødskende blev liggende paa gaarden Ebne hos Contraparten Lars Ebne,  om Søndags Morgen, kom fæstemanden Lars Ebne og bad vidnet, med de øfrige at kome hiem til sig og Spiise froeckaast, som de og giorde, og var alle forbenefnte Lars Ebnes venner og paarørørende!! Svogerskab, undtagen vidnet og Steen Ebnes huustrue, og forcklarede vidnet, at der blev icke drucket till u-sømmelighed  dog war de lidet drucken, og som de kom der høyeste dag, saa gick de der fra imod Afttenen, men blef ingen slagsmaall, eller ingen u-sømmelighed forøfvet;  widere hafde icke vidnet at forcklare.

  det andet vidne, Steen Ebne, eftter aflagde Eed {eftter} wandt og forcklarede, ligesom forrige vidne vundet og udsagt haver, undtagen at vidnet icke var hos Lars Ebne Søndagen, men alleene Løfverdags Aftten.

  Lars Ebne forcklarede at det forholder sig saaledes som vidnerne haver forcklaret, og blef ingen liggende, Paa gaarden hos ham  uden Stiffaderen Knud Teindahl, og Lars Ebnes huustrues fadersødsters Mand Ole Vigcke.

  Vidnerne paa tilspørgelse forcklarede ellers at ingen Kircketieniste paa forbemelte Søndag, blef holdet udj deris Kirckesogn.

  Fogdens fuldmægtig lod tilføre at som de førte vidner enstemmig haver forcklaret, det Lars Mathiesen Mit Ebne, paa Een Søndag, ej allene haver holdt tilbage, nogle af de folck som med hannem till Kircken var følgagtig, da hand Løverdagen tilforn var fæst, men endog til sig budet Eendell af hans Grander og Naboer, hvilcke tillige med de fra Løfverdags

 

1737: 235b

 

Aftten ofverblefne folck, bem:te Lars Mit Ebne, haver Tracteret indtill Søndags Aftten  da de eftter vidnernis udsagn skall have veret noget beskencket, det atter Ermelte Lars mit Ebne, Self for Retten har tilstaaet, med ydermere tilleg, at hand endog Self var noget beskiencket, og at de 2de Mend  Ole Vigcke og Knud Teigendahlen  hos hannem hafde forblefvet Natten over till mandags Morgen, hvilcket Fogdens Fuldmægtig formente at vere høyst Stridende imod deris Kongl: Mai:ts allernaadigste udgangne Forordning af d: 12 Martij 1735 og 13 Decembr: 1736,  saa satte hand i Rette over bemelte Lars Mit Ebne til Strafs Lidelse eftter de forhen allegerede Forordninger  og Paastod Dom.

  Lars Ebne tilstod at hand var lidet beskencket.

thj blef saaledes for Retten Kiendt  Dømt og Afsagt.

Dend allernaadigste Forordning forbyder at ingen maa holde gilder eller brølluper med Spill og Leeg paa Søndagene,  alligevell befindes at Lars Ebne haver budet sit Svogerskab, og 1 â 2 af sine Naboer til sig til at Spise Søndagen, eftter hand forud om Løfverdag var Trolofvet med sin huustrue, dog forcklarer vidnerne at der icke blev begaaet mindste u-sømmelighed, undtagen at de var lidet beskenckede,  da som dend allernaadigste Forordnings Eegentlig Mening, er, at ingen drick paa hellige dage maa øfves, saa bliver Lars Ebne for denne sinde tilfunden eftter Forordningen af 12 Martij 1735 at betale 4 s: danske, med tilhold hand og ingen maa øfve nogen slags drich paa de anordnede Sabaths dager.

 

1737: 236

 

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Groe Andfindsdatter for begangne Leyermaall med Soldat Niels Maalnes;

  Groe Andfindsdatter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at svare;

  Stefnevidnerne Anders Skoege, og Ole Ebne hiemlede ved Eed eftter Loven at have Groe Andfindsdatter till dette Ting indstefnt med 14 dagers Kald og warsell.

  Fogdens Fuldmegtig paastod Lavdags foreleggelse for dend indstefnte Groe Andfindsdatter.

Eragtet.

Groe Andfindsdatter forelegges Lavdag till neste ting at møde og svare till Sagen, till hvilcken tid Soldat Niels Maalnes indstefnes till Vedermæele udj Sagen.

 

Fogden Heyberg haver atter till dette Ting ladet indstefne Lisbet Christophersdatter for begangne Leyermaall med Soldatt Thoer Alsaeger, som og til Vedermæele er indstefnt till Sagen;  hun  Lisbet Christophersdatter  er indstefnt till at lide Dom eftter Loven.

  Stefnevidnerne, Hugne Thoersen Vigcke og Ole Eerichsen Wigcke, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Thoer Alsager till dette Ting med meere end 14 dagers Kald og Varsell.

  Lisbeth Christophersdatter møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell.

  Fogdens Fuldmægtig paastod at hun maatte tilfindes at betale sine Leyermaals bøder eftter Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art:

  Lisbeth Christophersdatter tilstod at have begaaet Leyermaall med Thoer Alsager, som er barnefader till barnet, som hun holdte paa armen for Retten.

Thj blev Dømt og Afsagt.

Lisbeth Christophersdatter  som tilstaaer at have begaaet Leyermaall med Soldat, Thoer Alsager, tilfindes eftter Lovens 6 Bogs 13 Capt: 1 art: at betale sine Leyermaals bøder med 12 Lod Sølf  eller 6 Rdr:  under adferd eftter Loven.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Siur Skromme, fordj hand haver holdet sin datters brøllup paa en Søndag

 

1737: 236b

 

hvor om till vidner er indstefnt Hougne Fuurdahl, og Aamund Ambland.  og der eftter at lide Dom.

  Siur Skromme møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.

  Vidnet Aamund Ambland paastod Fogdens Fuldmægtig at maatte afhøres, siden det andet vidne icke møder;

  Thj blev vidnet Aamund Ambland, paaraabt, som eftter aflagde Eed eftter Loven, wandt og forcklarede, at Siur Skrom/m/es datter stod brud Søndagen i Aachre Kircke, og var vidnet med, men saag icke at nogen af brudefølget var drucken, icke heller hafde de Spill eller Tromme, uden en fierding Veys paa Veyen hos Klockeren, som boede ½ Miill fra Kircken  hvor de lagde Spill og Tromme fra sig, Men da de gich fra Kircke og Reisede hiem eftter, følgede alt brøllups folcket med, og hvor mange der var kunde vidnet icke Erindre, men da de kom til brøllups gaarden  var det skumpt eller mørckt om afttenen,  da folcket skulle til bords maatte de have Lyes, og eftter Maaltid, hafde de Spill og dans:  og eftter maaltid gich vidnet og lagde sig ned, og vidste icke om nogen var drucken, uden at vidnet siger var træt  og af øell kiendte sig lidet beskiencket,  da dagen var opckommen  som var Mandagen, da Maaltidet var endt, hvor eftter de begyndte at Spille og danse:   videre hafde widnet icke at forcklare.

  Fogdens Fuldmægtig qvæstionerede dend indstefnte Siur Skromme,  hvor mange folck og hvilcke folck der var till hans datters brøllup,  Siur Skromme, {kan} svarede hand icke Erindre at der var over (..) Mand, og Resten var unge drenger og Piger, hvilcke vare, Niels Svinland, Hilje Ølfvestvet, (T)hoer Søehuus, Aamund Ambland og Thore Nielsen (F)adtland;  Vnge drenger  Christopher Hillestads 2de (Sø)nner, Johannes og Gudmund. videre kand hand icke Erindre, men Koener og Piger var Eendell, som hand icke kand opregne (hv)or mange de vare.   Noch blef til-

 

1737: 237

 

spurt, om hand icke hafde indbudet bemelte brøllups folck, hos sig till Løfverdags Afttenen forud, og om de icke samme tid eftter indbydelsen hos hannem var samlet,  der til svarede hand joe, at budet mod hans vilje bad folckene komme Løfverdags Aftten, som og kom der forsamlet.   Noch hvor lenge hand forud bad folcket til Brøllups,  svarede at hand lod bede folckene 8te dager forud.   4de  om hand icke hafde tid at skicke dem bud tilbage, eftterdj samme indbydelse var skeed tvert imod dend Kongl: allernaad:te befaling, og for hvad aarsage det ej skeede;  svarede at BrudGommen  som {v} er Soldat  maatte Reise till Munstring, Tisdagen der eftter, og paafølgende Onsdag maatte Siur Skrom/m/e som Lægsmand Reise till Sessionen, og for dend aarsage siger hand at hand var nødsaget at beramme brøllupet paa Søndagen, og af dend aarsage icke kunde skicke atter bud,

  Fogden[s] Fuldmægtig paastod Lavdag for det udeblefne vidne Hougne Furdahl, till neste ting at maatte foreleggis Lavdag. Og Reservered Fogden Endnu at indstefne fleere vidner till Sagens oplysning. Ligesom hand og paastod at dend indstefnte Siur Skromme, maatte paalegges till neste ting at møde og Sagen at tilsvare.

Eragtet.

Vidnet Hougne Fuurdall forelegges Lavdag till neste ting at aflegge sit vidnesbyrd udj Sagen, till hvilcken tid de fornødne vidner indstefnis, som og Siur Skromme till forbe:nte tid foreleggis at møde og svare til Sagen.

 

1737: 237b

 

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Thoer Storhoug, for hand haver holdet {sit} brøllup till sin datter paa en hellig dag, som er Marie besøgelse dag, hvor om er indstefnt till vidner Hagtoer Tvedt og {Johannes Ferrevig} \Heine Holmedall/, og der eftter at lide Dom eftter Lofven.

  Haldor Thoersen Storhoug møtte for Retten paa sin faders vegne, og vedstod, at hans fader er lovlig Stefnt.

  Fogdens fuldmegtig paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.

  Vidnet Hagtor Tvedt blev paaraabt, og eftter at hand sin Eed eftter Loven hafde aflagt  vandt og forcklarede, at Marie besøgelse dag 1737 holdte Thoer Storhoug Brøllup till sin datter, og var vidnet indbuden at komme till Løfverdags Afttningen, men kom der icke, dog fulte fra Kircken till Brøllups gaarden, med det øfrige Brøllups følge  og kand icke Erindre hvad det leed paa dagen eller Afttenen, da de kom till Brøllups huuset  hafde heller icke tromme eller Spill underveys  hvercken till eller fra Kircke, førend de kom till Brøllups gaarden, da blev der trommet og Spillet, og naar de hafde holt Maaltid, stundede det till Natten, da der blef Spillet og danset, og var det forsamlet af Naboelafvet eller Naboerne, Ølfver Holmedall, Askell Matre, Ole Vogen, Johannes Stockedahl, af Watz Skibrede i Ryfylche Fogderie, Een dreng fra vidnet  Nafnlig Johannes, og en Tieniste Pige Anna Nielsdatter  (fle)ere kunde vidnet icke Erindre, men var dog fleere Mennisker forsamlet,  videre hafde vidnet icke at forcklare.

 

1737: 238

 

  det 2det vidne Heine Holmedahl blev paaraabt  som eftter aflagde Eed eftter Loven wandt og forcklarede, lige som forrige vidne vundet og udsagt haver.

  Haldoer Stoerhoug møtte for Retten, og sagde at Brøllups folckene blef budet till Brøllups, Eendell 14 dager, Eendell 8, 6 â 4 dager forud  ligesom de vare langt og kort Vey boende fra Brøllups huuset, till at komme Afttenen tilforne, hvor \af/ Eendell kom, og icke fleere end de som vare till huuset besvogrede, Afttenen tilforne,

  Fogdens fuldmægtig paastod at Sagen maatte udsettes till neste Ting  til hvilcken tid \hand/ Reserverede sig at føere fleere vidner till Sagens oplysning, som og at Thoer Stoerhoug maatte forelegges at møde og svare till Sagen.

Eragtet.

Sagen udsettes till neste Ting  til hvilcken tid de paaberaabte vidner lovlig indstefnis, till hvilcken tid Thoer Stoerhoug forelegges Lavdag at møde og Svare till Sagen.

 

Gurj Nielsdatter hafver till dette Ting ladet indstefne, Groe Andfindsdatter fordj hun hafver slaget Citantinden, hvor om hun er indstefnt at anhøre vidnerne, Peder Heltbergs huustrue og hindes Sødster Mette Biørnsdatter, og Svend Svendsen, og der eftter at lide Dom eftter Loven.

  Groe Andfindsdatter blev paaraabt eftter Loven men møtte icke, ej heller nogen paa hindes vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Anders Skoege og Ole Ebne, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt ovenskrefne Persohner till dette Ting med 14 dagers Kald og warsell.

 

1737: 238b

 

  Gurj Nielsdatter møtte for Retten, og paastod at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøris.   de indstefnte vidner blev paaraabt, men ingen møtte,

thj blev Eragtet.

Groe Andfindsdatter forelegges Lavdag till neste Ting at møde og Svare till Sagen, till hvilcken tid og sted de indstefnte vidner forelegges at møde og aflegge sit vidnisbyrd udj Sagen.

 

Fogden Heyberg haver till dette Ting ladet indstefne Anders Gundersen, for hand haver holdet sit Brøllup paa en Søndag, hvor om till vidner er indstefnt Knud Teigendahl og Ole Vigen, og der eftter at lide Dom eftter Loven.

  Anders Gundersen blev paaraabt eftter Loven men møtte icke  ej heller nogen paa hans vegne till Sagen at Svare.

  Stefnevidnerne Anders Skoge, og Ole Ebne, hiemlede ved Eed eftter Loven at have indstefnt Gunder \Gunders:/ Vigen  men icke Anders Gundersen  med 14 dagers Kald og Varsell till dette Ting.

  Fogdens fuldmegtig paastod at Sagen maatte udsettes till Waartinget førstkommende  til hvilcken tid hand Reserverede sig at ville indstefne Sønnen Anders Gundersen tillige med faderen Gunder Gundersen Vigen at anhøre de indstefnte vidners udsagn, till hvilcken tid hand og ville {de} lade føre de indstefnte vidner.

Eragtet

Som Anders Gundersen icke er indstefnt at anhøre vidnernis udsagne, saa kand heller icke vidnerne denne sinde antagis till afhørelse, og der fore Sagen udsettes till Vaartinget førstckom-

 

1737: 239

 

mende, till hvilcken tid vidnerne Knud Teigendall og Ole Vigen forel(eggis) Lavdag till neste ting at aflegge sit vidnis byrd udj Sagen, till hvilcken tid Gunder Gundersen Vigen og Sønnen Anders Gundersen, lovligen indstefnis {till}  widnernis udsagn at anhøre.

 

Niels Schanche hafver till dette Ting ladet indstefne, Peder Heltberg, at betale 1 Eege øelltræe, som Citanten eftter Lodseddell er udlagt for sin gield eftter Peder Heltb(ergs) Sl: Moder, og som Citanten icke kan(d formaae?) \Peder Heltberg/ at fra sig levere dette øeltræ, (samt alt det?) Øfrige udleg Eftter Lodseddelen, (saa har) hand veret aarsaget at indstef(ne hannem till) dette Ting till Doms Lidelse, (at betale?) dito øeltræe eftter Vurderin(g ansatt for) 2 Mrk: 8 s:, som og at betale Sagen(s forvol)dende omckostninger.

  Peder Heltberg blev paaraabt e(ftter Loven) men møtte icke, ej heller nogen (paa hans) vegne till Sagen {till} at Svare.

  Stefnevidnerne Anders Skoege og Ole Ebne hiemblede ved Eed eftter Loven, at have indstefnt Peder Heltberg till dette Ting med 14 dagers Kald og Varsell,

  Niels Schanche møtte for Retten og Producerede, sin af Profvsten meddelte Lodseddell paa hans udleg, eftter Peder Heltbergs Sl: Moder Margrethe  Sl: Hr: Elias Heltbergs, hvilcken Lodseddell viiser at det omtvistede Eege øeltræe er Citanten udlagt for 2 Mrk: 8 s:  og som Peder Heltberg har funden sig Pligtig

 

1737: 239b

 

at udlefvere alt det øfrige udleg eftter dito Lodseddels udvis till 30 Rdr: og me(er)e, saa skulle Comparenten formeene at Peder Heltberg lige saa er Pligtig at udlefvere øeltræet, Men som hand samme har vegret  paastod hand at Peder Heltberg ved Dom maa tilfindes at betale det eftter {Loven} Vurderingen 2 Mrk: 8 s:  samt at Erstatte Proces(sen)s beckostning.

Eragtet.

Som (det befind)es at Peder Heltberg er lovlig stefnt  saa forelegges hannem Lavdag (til neste) Ting at møde og svare till Sagen.

 

(Madame Sara  Sl: Hr:) Jesper Ohmsens  hafver till dette (Ting ladet in)dstefne Joen Milje Tungesvig (for Resterende) Landskyld, og at Producere (sin Landskyld) Bog, og der eftter at betale (den Rester)ende Rettighed, tillige med (de forvo)ldende omckostninger.

  (Joen Milje) Tungesvig møtte for Retten og vedstod at have faaet lovlig Kald og Varsell till dette Ting.

  Christopher Gielmervig møtte for Retten paa Madame  Sl: Hr: Ohmsens  vegne, og paastod at Joen Milje Tungesvig maatte tilfindes at betale dend Resterende Rettighed.

  Joen Milje Tungesvig Producerede Madame  Sl: Hr: Ohmsens  Seeniste afregning med Joen Milje, som Rester Rettighed [af]? 1 Løb Sm: for 1733, 1734, 1735 og 1736, hvilcken er dat: 31 Octobr: 1736  saa meldende.

 

1737: 240

 

  Joen Milje her imod sagde at hand negter icke for at Reste Rettigheden for de 4 aarringer, Men det er af dend aarsage, at hand hafver 2de JordEiere og bruger 2 Løber, eller 1 Løb Sm: og 2 huuder, der af Eier Madame  Sl: Hr: Ohmsens  1 Løb Smør  og forvalter Dahl Eier 2 huuder, hvor af hand siger icke er Pligtig at svare meere udj fløtnings Penge aarlig af sit brug end 3 Mrk:  som er en Giengs maade og brug ofver det heele Stiftt ej mere at betale hvad endten Jordebruget {ell} er meere eller mindre  og nu siger hand i 10 â 12 aar at have betalt fløtnings Penge till Eieren  Madame  Sl: Hr: Ohmsens  aarlig 3 Mrk:  og till Eieren  forvalter Dahl  aarlig 1 Mrk: 8 s:  saa hand ville formenne!! at hun bør at godtgiøre ham i denne Resterende Landskyld 1 Mrk: 8 s: aarlig i de 12 aar hun har (an)nammet 3 Mrk:  og i dend hensee(nde) har hand indeholdet Rettigheden, siden hun har vegret, icke samme fløtnings Penge at ville godtgiøre ham.

  Christopher Gielmervig giorde beregning over dend Resterende Rettighed eller Landskyld, naar odelskat og Rostieniste fradrages aarlig 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: som Leylendingen haver betalt, beløber saa

Landskylden for 1733 i penge                                                                     1 rdr:

Aarlig tage                                                                                                                2 Mrk:

4de Penge                                                                                                                 1 Mrk:

                                                                                                                      ------------------

                                                                                              tilsamen          1 rdr:   3 Mrk:

 

1737: 240b

 

samt aarlig fløtnings Penge 3 Mrk:  er for aaret 2 rdr: 8 s:  beløber saa dend Resterende Rettighed for de 4re aar i alt 8 Rdr: 2 Mrk:  som hand paastod Joen Milje maa tilkiendes at betahle,   Ellers Sagde Lænsmanden at skiønt Joen Milje Tungesvig her inden Retten fremfører at {Madame} Sl: Hr: Jesper Ohmsens  i medens hand lefvede  og hans eftterlatte Encke eftter hans død  lige som skall have aftvunget ham dend af ham aarlig betalte half Rixdaler fløtning, saa forholder det sig dog ej saaledes, Men Joen Milje haver aarlig for de forbjgangne aarringer til 1732 aars udgang, godvillig svaret (….)tts fløtnings Penger, hvor f(ore) Madame  Sl: Hr: Ohmsens  siunes som Eiere at vere berettiget  allerheldst hun der till haver medhold, af Lovens Pag: 499 art: 19  som siger at en Leylænding skall Skydse sin JordEiere 3de Miile Veys tillige og det 4 gange om aaret, og naar samme Skydz ferd till Penger beregnis 8 s: Miilen, beløber det sig 1 Rdr: aarlig, hvor af Sl: Hr: Ohmsen og hans eftterlatte Encke aarlig som Eier til dend

 

1737: 241

 

halfve deell [i] Joen Miljes brug  har i steden for fløtning in Natura ickun oppebaaret de halfve fløtnings Penge 3 Mrk:  eftterdj Leylændingen boede dem saa langt fra haanden at de ej kunde Recke hannem, naar de hans Skydzferd behøfvede, hvilcket og Leylændingen  som forhen melt, i formaals tider dennem godvillig har tilstaaet, i hvilcken henseende, hand paastod at Joen Milje Tungesvig nu ved Endelig Dom, maa bleive tilfunden at betale till Eieren  Madame  Sl: Hr: Ohmsens  de forhen Registrerrede og Resterende Jorddraattelig Rettigheder med 8 Rdr: 2 Mrk:  samt denne Processens beckostning med 4 Rdr:

  Joen Milje Tungesvig paastod Endnu som før, at hand icke er Pligtig at betale til begge sine Eiere udj alt 3 Mrk: aarlig  hvor eftter Joen Milje \anmodede om/ Retten ville unde ham Dillation till neste ting  sagen at udsette, da hand ville Sagen udj Mindelighed med Encken  Sl: Hr: Ohmsens  uden foregaaende Dom afgiøre.

  Lænsmanden Christopher Gielmervig Protesterede imod denne af Joen Milje begierende udsettelse, eftterdj hand

 

1737: 241b

 

ej nu i lang tid haver villet liqvidere med sin JordEiere, om der til hafde veret villig, men er endog for nogle uger siden advaret, at indfinde sig hos hindes Broder Provsten  Velærværdig Hr: Koren, som hafde ordre paa hendes vegne at modtage dend Resterende Rettighed, men hand har udj alt saadant, veret gandske veygerlig, thj maatte det behage Retten her af at Erfahre at dette Joen Tungesvig eller Miljes paaskud, icke hensigter till andet, end udflugter  hvor med tiden dis lengere kunde Trainere,  i dissen Anledning Lænsmanden endnu som tilforne Submiterede Sagen under Endelig Dom.

(thj) blev Eragtet.

Eftter Joen Miljes paastand udsettes Sagen till Vaartinget førstckommende, till hvilcken tid hand haver Sagen udj Mindelighed at afgiøre, og saa fremt hand det icke eftterckommer, skall {hand} eftter lovlig indsvarsling udj Sagen afsiges Endelig Dom, og till dend Ende forelegges ham Lavdag til neste Ting  Dom udj Sagen at anhøre.

 

Publiceret Johannes Torstensen Kalvigen og hans beskickckede formynder Johannes Tierransen Ferrevigens udstedde Skiøde

 

1737: 242

 

paa sin tilfaldende Arfvelod eftter hans Sl: fader af Jordegods 18 Mrk:r Sm: udj Gaarden Kalvigen  /: dog odels Retten u-forckrencket :/  samt Løsøre  eftter Skifttebrefvets formeld, till sin Stiffader Niels Torgiersøn Kalvigen  som der for haver betalt ham 27 Rdr: 4 s:  dat: 27 Novebr: Ao: 1737.

 

Hugne Halstensen Eegckemoe fremckom for Retten og anviste Een voxen Biørne huud som hand og Halsten Torchelsøn Eintveit hafver skudt i denne høst, da Kornet blef skaaren, i Teiglands Dahlen, hvor fore Fogdens fuldmegtig betalte ham inden Retten 2 Rdr:

 

Fogden Heyberg hafver till dette Ting ladet indstefne Thor Rasmusen og Soldatt Haldor Pedersen  begge tienende hos Jon Frette paa Tungesvig  for øfvet Jordeskuf og Slagsmaall mod Joen Milje eller Tungesvig, og der om at anhøre eftterskrefne vidner, Giermund Jørgensen og Lisbeth Jørgensdatter, som og er indstefnt  deris ædelige forcklaring (i Sa)gen at aflegge,  saa og er Jon Frette (ind)stefnt till Vædermæele, om Sagen noget hannem skulle paagielde.

  Stefnevidnerne Ole Erichsen Vigcke og Hug(ne) Thoersen Wigcke, hiemlede ved Eed eftter Loven at hafve foranførete Stefnemaal for Vedkommende forckyndt till dette Ting med 3de Ugers Kald og warsell.

  Af de indstefnte møtte ingen, undtagen paa Jon Frettis vegne møtte Rasmus Løevigen, som tilstod at Joen Frette er lovlig Stefnt.

  Fogdens Fuldmegtig paastod Lavdag for de udeblefne, som lovlig ere ind-

 

1737: 242b

 

stefnte.

Eragtet.

Thor Rasmusen og Haldoer Pedersen \samt Joene Frette/ forelegges Lavdag till neste Ting at møde og svare till Sagen, saa og forelegges widnerne Giermund Jørgensen og Lisbeth Jørgensdatter til samme tid og sted \Lavdag/ at aflegge sit vidnes byrd udj Sagen.

 

Oplæst Mandtallet over, Kongens, og det Beneficerede gods som for odelskadt og Rostieniste er befriet

 

Ligesaa Ledings Mandtallet oplæst for hvad enhver gaard er lagt i Leding for, som af dend tilstedeverende Almue ej blef modsagt.

 

oplæst Mandtallet paa aftaget paa Ledingen paa de aftagne gaarder Rullestad og Milje  som af dend tilstedeverende Almue ej blev modsagt.

 

Mandtallet over aftaget paa Rullestad og Milje  hvor eftter Leylendingskatten, Proviantskatten (og Mun)derings Pengerne, samt odelskat og Rostienisteen!! afdrages.

 

Mandtalet over det ødeliggende af Kongens (Be)holdne Jordegodz udj Blaateigen  12 Mrk: Smør

 

(Alm)uen blev tilspurt om noget Wrag eller Strandet gods er funden i dette Skibrede, hvor till Almuen svarede Nej   ej heller nogen forlofs Penger er dette Aar forefalden   ej heller er nogen forbrudte boes lodder  6te og 10de Penge, for uden Rigs førte Midler.  icke heller findes nogen u-skyldsatte Nye oprøddede Pladser, eller forbedrede Jorder, Skouger, Laxevoger, eller dislige,  Sauger hvor paa bord skieris  findes ingen fleere end det oplæste Mandtal (in)deholder.

 

Almuen paa tilspørgelse tilstod, at have faaet betalling, saa mange som dette aar haver

 

1737: 243

 

ført Fogden og Sorenskrifveren till og fra Tingerne 4 s: Miilen, saa vel for Fogden som Sorenskrifverens 4 Mand.

 

Knud Teindahlen  som beskickcket formynder for Myndtlinge{n}\rne/ Magdalene Nielsdatter \og Magdela Nielsdatters/  [lod] lyese for Retten og opbød denne sin\e/ Myndtling{s}\ers/ tilfaldende fader Arfvelodder  som in allis er 8 Rdr:  og som ingen Erbød sig at at!! ville antage dennem paa Rendte, saa begierede hand, at Perngerne maatte af Retten forseigles, som blev eftterckommet og hannem tilbage lefveret.

 

de som skall besidde Retten tilckommende aar 1738 ere  Ole Eerisland, Hougne Fuurredahl, Aamund Ambland, Ole Svinland, Tollef Wigcke, Colbendt Leyte, Ole Legcknes og Knud Teindahlen.

 

Restandsen er for Retten oplæst, og af dend tilstedeverende Almue tilstaaet Rigtig at vere  hvilcken beløber dend Summa 149 Rdr: 2 Mrk: 12 s:

 

 

 

Ao: 1737  dend 2 og 3die Decembr:  blev holden (alminde)lig Høste  Skatte og Sageting paa Gaarden Fiddie for (Etne) Skibbredes Almue, ofververende udj Rette(n Kongl:) Mai:ts Foegets fuldmægtig Mons:r Jens Wenwich  med eftterskrefne Laugrettes Mend  (Nemlig)  Lars Grønstad, Ole Jørgensen Tesdahl, Aslack (Grin?)dem, Anders Steene, Joen Faasse, Jens Tesd(ahl,) Torgier Døngebacke og Lars Lunde  med fleere Almue som Tinget samme tid Søgte.