Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1815

1815: 65b

 

Forhør!

Aar 1815  den 30 Januarii blev Extraret sadt paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver, og de tvende Eedsvorne Laugrettes Mænd Lars Olsøn Helleland, og Jon Josephsøn Lille Graven; for efter Amtets Ordre af 24 f: M: grundende sig paa en Skrivelse til Amtet af 12 s: M: fra Sjur Sjursøn Ringøen, Torbjørn Olsøn Bue, og Enken Guro Olsd: ibidem, at foretage Forhør over en for Tyverie mistænkt Mand ved Navn Ole Olsøn Møklethun.

  Hvorda!   Anklagede Ole Olsøn Møklethun  frie for Baand og Tvang  mødte for Retten.

  Sorenskriveren fremlagde og oplæste, forbemeldte Amtets Ordre paategnet berørte Skrivelse om dette Forhørs foretagelse  hvilket indtages saal:  #

  Anklagerne Sjur Sjurssøn Ringøen og Torbjørn Olsøn Bue, paa egne og Enken Guro Olsdtrs: Vegne mødte nu for Retten og declarerede:  at her i Distriktet  hvor Folk har tre  4, 5, 6 og flere Miile til deres Sæterstøler, pleie de aldrig om Høsten at hiembringe fra Sæterne deres Kobber Kiedler, og andre Redskaber som paa Sæterne bruges om Som/m/eren, men de bliver staaende i Sæter Huserne hele Vinteren over, og pleier da at være Sikre  og findes ubeskadigede om Foraaret naar Eierne kom/m/er der tilbage,  Anklagerne forlode saaledes deres Kiedler og Redskaber efter dem paa Stølen Høsten 1813,  Foraaret 1814, otte dages Tiid forind Klageren Sjur Sjursøn Ringøen flyttede op til sit Sæter  fik han af Reisende at høre at de havde seet døren for hans Sætterboe opslagen, og at der ingen Kobber Kiedel fantes, han lod straxt Folk Reise derop  som befandt at dørren var opbrugt!! (opbrudt) og Kiedelen af fuldkom/m/en en Vogs Vægt borttaget, dette var først i Julii Maaned 1814,  thi Sæteret ligger saa høyt at de formedelst Snee ikke førind den Tiid kan bringe Kreaturerne derhen

  Torbjørn Olsøn Bue  /: Klageren :/  forklarede ligeledes at han efterlod sin \Kobber/ Kiedel  af omtrent 2 pd 4 mrk Vægt  paa sin Støl om Høsten 1813, men da han om Foraaret  eller rettere Sommeren i Julii Maaned 1814, kom der tilbage med sine Kreaturer  forefant han døren til sin Sæterboe opbrudt og Kiedelen borttaget  \hvorom/ han forhen ingen Kundskab havde

  Ligeledes forholder sig med Enken Guro Olsdatter  hvis Kiedel veiede omtrent 2 ½ Bpd. Hendes og Torbjørns Sæterhus ligger tet sammen, men Sjur Ringøens omtrent ¼ miil derfra.

  Da de kan oplyse at her Anklagede Ole Olsøn Møklethun haver solgt om Høsten 1813, efter den Tiid de havde forladt deres Støler  en del saadan Kobber, hvorom de nærmere agter at frembringe oplysning, og det mærke som Sjur Sjursøn Ringøen havde paa sin Kiedel tillige findes paa den solgte Kobber  saa har de største Grund for at ansee Anklagede  her i Bøygden frem/m/ede Mand  \skyldig/, for en saadan Bøygden høyst farlig  hidtil uvandt og skadelig Misgierning.

  Anklagede Ole Olsøn Møklethun blev nu taget under Examination, og efter adskillige ham af Sorenskriveren forelagde Spørgsmaale svarede:  han er fød i Numedal i Rollougs Præstegield  5 a 6 Miile overfor Kongsberg, hans Forældre vare Ægtefolkene Ole Halvorsøn og Hustrue Gunnilde Tostensdtr:  den gang boende paa et Husmandsplads under gaarden Bergeseide i sam/m/e Rolloug Præstegield  men nu boende paa en Plads under gaarden Gaaseberg i Flæsberg Sogn i Numedal  fød 4 Martii 1791  altsaa nu snart 24 aar gam/m/el  forblev hiem/m/e i Forældres Huus til sit 13 aar, og nød imidlertiid god opdragelse og underviisning i læsning  {og skee}  fra sit 13 aar var han hos Folk i bemeldte Rolloug Præstegield elles som Hyrde, \og/ dels paa andet Arbeide, og dels arbeidede han Uge og dageviis Metal Arbeide ved at støbe Kobber Skoespænder og andet saadant hos dem som behøvede saadant arbeide, indtil han for omtrent 8 aar siden kom fra Rollug hertil Hardanger i Tieneste hos Bonden Endre Halstensøn Garethun i Eidfiord  hvor han forblev i 2 aar, siden var han dels 1 aar i Tieneste hos Gunder Tostensøn Møklethun, og iøvrigt har han ernæret sig dels som daglønner og dels som Metal støber og dels Handlet  og i denne Tid bestandig opholdt sig i Eidfiords Sogn \i her/ i Hardanger, han blev Confirmeret i sin Daabes pagt i Eidfiord omtrent i sit 18 aars Alder han har aldrig forhen været Tiltalt for nogen Forbrydelse, og paastod nu at han ligeledes er uskyldig i det her {Tilsigtede} paaklagede Tyverie.   Paa Sorenskriverens nærmere tilspørgende:  forklarede anklagede:  Høsten 1813, omtrent 2 á 3 Uger forend Mikelsdag  Reiste Anklagede i Selskab med Omund Heliesøn Oppedal og Halsten Olsøn Worberg, eller Sebbe, østerover Fieldet til Num/m/edal  hvor han forlod dem og fortsatte Reisen til Kongsberg, fra Kongsberg Reiste Anklagede i Selskab med Jon Magnusøn Møklethun omtrent 6 mile tilbage op i Num/m/edal  derfra vente han Allene tilbage for at kiøbe en del Kobber  som bestod af gamle Kobber Kiedler, der syntes at have været af gamle store Kiedler, noget kiøbte han paa Kongsberg af en Mand han ikke kiendte men som sagde sig at boe i Larvigen og noget kiøbte han hos en Husmand omtrent 3 Miile oven for Kongsberg  hos begge tilsam/m/en omtrent en god Vaag, men hvormeget hos hver Erindrer han ikke   med denne Kobber Reiste han op ad Numedal  hvor Halsten Olsøn Warberg eller Sebbe  og Asbjørn Rasmusøn Spoonem kom til ham, og med dem fulgtes Anklagede, ligetil sit hiem Møklethun i Eidfiord  og havde med sig forbemeldte

 

1815: 66

 

baade omtrent 1 Vaag Kobber, som og en Kobber Kiedel Anklagede kiøbte paa Gaarden Nestebøe \af Reier Hansøn/  af omtrent 1 ½ Bpds Vægt eller lit mere, nogle dage efter hiemkomsten  omtrent 14 dage efter Mikelsdag  solgte Angieldende først til Conrad Legreid omtrent en god ½ Vog Kobber  som var den Kiedel han kiøbte paa Nestebøe af forbemeldte Reier Hansøn, og nogle dage derefter solgte han ligeledes til Helie Hansøn Herreid omtrent 1 pd 13 mrk, og nogle dage derefter leverede han til Omund Heliesøn Oppedal 1 pd 3 mrkr  som han havde bort accordered til ham medens de fulgtes ad Østefter, og var den Kobber Anklagede havde kiøbt hos forbemeldte Huusmand.  Angieldende havde saaledes bemeldte Gang Østenfra med sig al den Kobber han kort efter solgte, saaledes som her forklaret, og mere Kobber har han ikke ommeldte Høst solgt til nogen, han er saaledes aldeles uskyldig i det her tilsigtede Tyverie, og veed ikke derom at giøre ringeste Oplysning, eller hvem sam/m/e kan have forøvet. Haaber sig derfore frietaget for al videre Søgemaal og Tiltale. Paa Tilspørgende erklærede Anklagede at han ikke eftersaae eller veed om der fantes noget slags merke paa bemeldte af ham kiøbt og solgte gamle Kobber Kiedele eller Kobber. Han vedblev at paastaae sin uskyldighed  og forlangte og paastod sin Ret i følge Lovens 6 Bog 17 Cap 10 Art:

  som 1ste og 2 Deponent blev fremkaldet Asbjørn Rasmusøn Spaanem og Halsten Olsøn Warberg eller Sebbe   den første sagde sig 41 aar gam/m/el, den anden omtrent 39 aar, og begge sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, ere bekiendte Lovfaste og Boesatte Mænd i Gravens Præstegield   forklarede:  enstem/m/igjen:  at de saaledes som af Anklagede forklaret:  fulgtes med ham {sidstleden} Høsten 1813 fra gaarden Nestebøe i Num/m/edal til Eidfiord her i Hardanger, og saae de da at han førde opi Sadlen som mellemlag paa sin Kløv den Kobber Kiedel de vidste han kiøbte paa gaarden Nestebøe, saaledes som af ham forklaret  iøvrigt saae de ikke han førde mere Kobber med sig paa Kløven, ei heller hørde ham tale derom   de saa ham allene at have paa den ene Side af Kløven et Dreiebænk Juul af vægt 1 pd 14 mrk   mere kan de ikke Erindre han havde paa den Side, uden at det forekom Halsten han saae tillige en liden strim/m/el af en Kobber Kiedel hænge bunden ved Julet, og dette kan han Erindre at have seet enten før eller Siden, mere end en gang et Stæd den sidste ½ Miil   mere kan de ei Erindre,   paa den anden Side havde han allene et Smørbøtte  hvori {de} \Asbjørn/ saae nedlagt nogle faae Klæder   de betragtede ikke eller eftersaae om der fantes andet eller mere i Bøttet   men da et saadant Smørbøtte pleier at veie omtrent 1 ½ Bpd  saa var det en passende modvægt mod Julet, mere end denne Kløv havde han ikke med sig   de løftede dog {naar de} \ikke/ paa bemeldte Bøtte eller den hele Kløv  og kan med hvished ikke vide havd!! (hvad) der var i Bøttet  uden ærmeldte Klæder   afskedigede.

  3die Deponent  Omund Heliesøn Oppedal  angav sig 33 Aar gam/m/el  opholdende sig her paa Naboe gaarden Oppedal  og dette Aars 1 Janv: at have nødt Alterens Sacramente  forklarede:  at han saaledes som af Angieldende anført, fulgtes med ham Østerover giennem Num/m/edal Høsten 1813, omtrent 1 ½ Uge for Mikels dag, paa nedreisen ned ad Num/m/edal, blev han blant andet i betalning for en Hest lovet og til accorderet 2 pd: \Brum/ Kobber, for 3 rd DC: Marken, hvilken Kobber Deponenten paa sin tilbagereise skulle imodtage paa en gaard kaldet Biørkgaarden,  Anklagede reiste noget før tilbage med Deponenten,   da Deponenten kom paa tilbagereisen {kom} til Biørkegaarden og efterspurgte om Kobberen fik hand det Svar at Kobberen kunde han ikke faae førinden efter sin hiemkomst til Hardanger, da den Angieldende havde kiøbt Kobberen hos  havde slaget ham feil,  {noget efter} ved sin hiemkomst tog Deponenten forbie Angieldende  og bekom da hos ham 1 pd 3 mrk Brum Kobber  \der hogged(?) ud/  istædet for de belovede 2 Bpd:   Medens de Reiste sam/m/en som forbemeldt  fortalte Anklagede engang til Deponenten at han havde kiøbt 2de \gode/ Kobber Kiedler, og faaet godt kiøb paa det, det forekom/m/er Deponenten at han sagde at have givet 2 rd DC: per mark, eller noget under, da dog Kobberen den gang galt almindelig omtrent 4 rd DC: per Mark.   Anklagede blev nu tilspurgt, da det var paa henveien mod Kongsberg han fortalte til Deponenten at have kiøbt 2 gode Kiedler, og det efter hans egen Forklaring er i Kongsberg og paa tilbageveien han skal have kiøbt det af ham omforklarede Kobber, eller Kobberkiedle  som han siden haver solgt,  ”hvem var det da han haver afkiøbt de 2de gode Kiedler han til Deponenten har fortalt om, og hvor ere de afblevne”?   \Sv:/ {Forklarede}  han kan nu herom intet forklare:  men haaber naar han faar føre Contra Vidner fra sin Side  at vil kunde oplyse samme    da intet var at tilspørge Deponenten Omund blev han demitteret.

  4de Deponent  Helie Hansøn Herreid  sagde sig 40 Aar gam/m/el, boesat Gaardemand i Eidfiords Sogn  nød Alterens Sacramente i sidstleden Høst, forklarede at aaret 1813, nogle faae Uger for Juul, kiøbte Deponenten 1 ½ Bpd: Brum Kobber, der syntes nylig afhugget af {..} en tem/m/elig god, tyk Kobber Kiedel, den var flere gange sam/m/enlagt og fladtrygt  og fantes en Kiedel øre  saadan som de her bruges, og ikke dannes saaledes som de sædvanlig bruges øster paa,  om der fantes noget Mærke paa øret, derom kan Deponenten ei afgive \noget/  da han derpaa ei gav agt   det forekom/m/er ham at det havde været en Kiedel af gam/m/eldags Arbeide med Skiødning under øvre Trem, dog kan han ei Erindre dette vist Deponenten gav 4 ½ rd DC: Marken, og solgte den til Helie Tostensøn Herreid, nogle dage før Juul.   Nogen Tiid derefter  nemlig nogle Uger efter paafølgende Nye aar 1814, kom her Anklagede Ole Olsøn Møklethun om Natten  som Deponenten og Hustrue laae i deres trygge Søvn, ind til dem i Stuen hvor de laae, da de …. ...sk…..(?) ved hans pludselige Ankomst  sadte han sig ved Sængen, sagde sig at være be-

 

1815: 66b

 

skiænket  og imedens at Deponentens Hustrue stod op og tente Lys, forlangte Anklagede at han ville faae kiøbe tilbage det solgte Kobber, og da der restærede noget paa den af Deponenten kiøbte Kobber  at den ei fyldest var betalt, saa paastod han at enten skulle Deponenten tilbage sælge ham Kobberen  som Anklagede da bød 6 rd DC: per Mark for, eller og skulle Deponenten kiøbe mere Kobber hos Anklagede, men hvor meget, derom nævnte han intet han forblev hos dem til dag  da han igien reiste.   Demitteret

  5. Deponent  Synneve Iversdtr: Herreid  forestaaende Deponents Hustrue  sagde sig 40 Aar  og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente   forklarede sig i et og alt overeenstem/m/ende med sin Mand  undtagen at hun ikke bemærkede eller paagtede om den kiøbte Kobber var af en Kiedel, af gam/m/eldags Arbeide som havde været skiødt udi Tremmen.   Vidste ligesom Manden intet mere   afskediget

  6te Deponent  Helie Tostensøn Herreid  sagde sig 37 Aar gam/m/el  nødt Alterens Sacramente i afvigte Som/m/er, forklarede:  nylig for Juul 1813, kiøbte Deponenten 2de pd 8 mrk Kobber af forestaaende 4de Deponent Helie Hansøn Herreid  som bestod dels i nogle Kobberpenge, og dels i Brum Kobber af en god tyk, nylig sønderhugget Kiedel   hvormange Mærker Kobberpengene beløb  Erindrer Deponenten ikke, men Brum Kobberen {Helie} sagde Helie Hansøn Herreid at have kiøbt af nu Anklagede Ole Olsøn Møklethun,   Deponenten gav 6 ½ rd DC: per Mark, og da han kort efter kom til Bergen  hvor han agtede at sælge den, kunde han ikke faae sælge den med fordel  og derfor satte den ned i Pant hos en Mand i Bergen ved Navn Anders Qvale, og har Deponenten afleveret bemeldte Mands Beviis for Kobberens modtagelse til Anklagerne mod her anklagede, Ole Møklethun,   Deponenten har ikke kiøbt mere Kobber enten af Helie Hansøn, eller den Anklagede   ved intet videre til Oplysning at afgive   demitteret.

  7de {og 8de} Deponentere, Engel Olsøn Biotvedt, og Peder Sjursøn Bue, den første sagde sig i 59 Aar  og den anden i 48 Aar, begge nødt Alterens Sacramente i sidstleden Høst, forklarede enstem/m/igen at efter Forlangende af Sjur Sjursøn Ringøen og de øvrige frastiaalne, indfant de dem i Halsten Garethuns Huus i Eidfiord  hvor de kaldte til sig Mistænkte  her Anklagede Ole Møklethun, og i Sjurs Overvær tilspurgte ham  /: Anklagede :/  om han havde kiøbt og solgt Kobber, hvortil han svarede:  at han den omhandlede Reise Høsten 1813, til Kongsberg  havde {først} kiøbt paa Kongsberg en del sønderhugget Brum Kobber af en Mand som sagde sig fra Larvig, og havde Anklagede aldeles ingen bekiendtskab til ham  og \ei/ veed hvem han var, videre end Manden sagde sig fra Larvig,  denne Kobber solgte han til Helie Herreid  og en del til Omund Oppedal  men den/n/e \sidste/ var ringere, videre havde han kiøbt en Brum Kiedel af Reier Nestebøe i Num/m/edal  den han solgte til Conrad Legreid, mere havde han ikke kiøbt \den gang/ østenpaa   Vægten {her}paa det hele vidste han ikke  men Kobberen bragte han altsam/m/en hiem med sig, noget op i Kløven, neml: den han kiøbte paa Nestebøe  {og} \men/ den Kobber han kiøbte paa Kongsberg førte han i en Smørholk. Deponenten Peder Sjursøn Bue lagde til, at en anden gang sam/m/e dag sagde Anklagede, at han baade havde Kobber under og Støbesand ovenpaa i omhandlede Bøtte  hvori han sagde sig at have ført den paa Kongsberg {førte} \kiøbte/ Kobber  og var Iver Magnusøn Møklethun tillige tilstede den gang anklagede giorde denne Declaration.   Begge Deponentere erklærede tillige at Sjur Ringøen for den omhandlede Tid har erklæret at mærket paa hans Kiedel var 3 Hugne Skaarrer i det ene Øre, paa det ene Øre var og striblet med en Kniv hans Boemærke  men, saa fint at han Tvivler paa at det var at see  ei heller Erindrer han om det var paa sam/m/e Øre som Skaarene. Da de nu intet videre vidste at forklare bleve de demitteret.

  9de Deponent  Lars Ellingsøn Ringøen  sagde sig 50 Aar gl:  nød Alterens Sacramente i sidstleden Høst  forklarede:  at han længe for Kiedelen blev borttaget fra Sjur Ringøen, hørde at Mærket paa Kiedelen var foromvidnede 3 hugne Skaarrer i det ene Øre  og at Sjur Ringøens yngste Søn har med en Kniv i det ene Øre sispet!! (rispet?) faderens Boemærke   {de} samt at Kiedelen var skiødt under øverste Trem  som her kaldes at den var rent efter gam/m/eldags brug   Deponenten vidste intet mere   demit:

  10de Deponent  John Magnusøn Møklethun  sagde sig 24 Aar  og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente,   paa tilspørgende af her Anklagede Ole Møklethun losierede Høsten 1813 i hans Faders Huus, omtrent 2 Aar indtil han i nu afvigte Som/m/er flyttede derfra   {Vidnet} \Deponenten/ var ikke hiem/m/e, da han ommeldte Høst 1813 kom tilbage fra Kongsberg, og saa altsaa ikke hvormeget Kobber han havde   ved heller ikke hvad Kobber han havde eller siden har haft afskediget

 

1815: 67

 

  11te Deponent  Iver Magnussøn Møklethun, sagde sig 21 Aar, gik til Alters i Høst, forklarede:  at han var tilstede den gang 8. Deponent Peder Sjursøn Bue  som omforklaret er  anden gang sam/m/e dag hørde Angieldende sige at han havde Kobber under og Støbesand oven paa {den} i det Bøtte han førde paa Kløven fra Kongsberg  men at dette egentlig var Anklagedes ord den gang  kan han  /: Deponenten :/  ei nøje Erindre  han kan kun Erindre at Anklagede sagde at han havde baade Kobber og Støbesand med sig fra Kongsberg, men at han sagde at begge dele var i Bøttet  kan Deponenten ei Erindre   den gang Anklagede kom fra Kongsberg var Deponent tilstede  og da han just logerede i Deponentens Faders huus jalp Deponenten ham Kløven af Hesten Vidnet tog bøttet ned  som ikke forekom ham meget Tungt  men saae ei efter eller veed hvad der var i det Kløven bestod allene af bemeldte Bøtte paa den ene Side, et dreiejul paa den anden Side, og en Kobber Kjedel i Kløvet og sam/m/en klemt i 2 stykker  samt en Koe Hud  hvilke begge dele laae som mellem lag i Kløven   hvilken Kobber Kiedel var den der blev solgt til Conrad Legreid,  mere saae ei Vidnet der var i Kløven   da Deponenten ei kunde oplyse mere  blev han demit:

  12. Deponent  Østen {Larsøn} \Baarsøn/ Kløve  sagde sig i sit 20 Aar  gik til Alters sidstleden Høst, forklarede  om Høsten 1813, kom her Anklagede Ole Møklethun til Pladset Kløve, hvor Deponenten opholder sig  og formaaede Deponenten for betaling at vise sig Veien der fra Kløve til Kingservig og sagde at ville til Eidnes, Vidnet fulgte ham til et Næs kaldet Qvanholenuten  der ligger en halv fierding Vei fra de bestiaalnes Støler, hvor Veien han ville gaae faldt forbie   her forlod Deponenten ham Mandagen formiddag, hvorfra han havde til sit bestem/m/els Stæd 2 ½ Miil, og Tirsdag  /: næste dags {Morgen} \Middag/ :/  traf Vidnet ham paa gaarden Møklethun  hvor han var kom/m/en tilbage  en Vei af 2 ½ Miile  foruden de forhen anførde 2 ½ Miile,  Vidnet hørde enddog at han  /: Anklagede :/  sam/m/e Mandag aften skulle være kom/m/en tilbage til \gaarden/ Qvammen i Eidfiord der var en Vei af 6 til 7 Miile Deponenten  der som meldt fulgte Anklagede omtrent ½ Miil  blev derfor betalt 2 rd DC:  da sam/m/e Tid var fonnet og løssnee  og altsaa tungt føre.   Da intet mere var at adspørge  eller Deponenten kunde oplyse  blev han demit:

  {13de Deponent  Peder} Da Klagerne for nærværende Tiid erklærede ingen flere Deponentere at have til afhør, saa declarerede: Anklagede at han forlanger at nyde sin Ret efter Forordning af 13 Martii 1693  og den senere Forandring, ved Plakat af 9 Sept: 1761, og paastaar at han er aldeles uskyldig i den tilsigtede Beskyldning.

  Anklagerne declarerede:  at den af Anklagede solgte og i Bergen Pantsatte Kobber, er under Veis fra Bergen  og haaber de at have sam/m/e tilstede naar Søgsmaal efter forventende bliver befalet mod Anklagede, og har de forvisning om at de paa Sjur Ringøens Kiedel angivne Mærker skal befindes paa Kobberen, og overtyde Anklagede om hans Forbydelse, til hvilken Ende da bliver at Indkalde Johannes Torbiørnsøn Roen og Omund Knudsøn Reisætter  som nu er underveis fra Bergen.

  Hermed blev dette Forhør sluttet og Angieldende til Vagten og Lehnsmanden overleveret.

  Efter at alt var sluttet  erklærede Anklagede at han er udskrevet som Soldat eller frie Bataillons Soldat ved det Nonnedalske!! (Numedalske?) Compagnie No: 40.  Scheffe.. ….(?) ved han ei.                                     A v W S Koren

Lars Olsøn Helleland, Iver Josephsen Lille Graven  med iholden Pen

 

 

 

Februarii Maanedsting 1815

Aar 1815  den 1ste Februarii  blev det sædvanlige Maanedsting for Hardanger  Lehnets og Lysekloster Gods  sadt af Stædets Sorenskriver paa det sædvanlige Sted Helleland i Overvær af følgende Eedsorne Laugrettesmænd  Ole Anfindsen Haugse, Michel Endresen Helleland, Lars Olsen Helleland  og Sjur Samsonsen Helleland

 

Hvorda Allerunderdanigst blev publiceret

  No: 1.  Kongeriget Norges Grundlov  nermere bestemt i Norges overordentlige Storting i Christiania den 4de November 1814 tilligemed foranhæftede Kong Carl den 13des Kundgjørelse af 10de November 1814, samt bagved hæftede Oversættelse af Sverrigs Successions Ordning.

  2.  Bekjendtgjørelse af 11te November 1814  at Hr: Grev von Essen er udnævnt til Statholder i Norge

  3.  Dito af dito Dato  at Kong Carl har ved sin Søn  Kronprint Carl Johan  overleveret sin skriftlige Eed i Stortinget

  4.  Declaration fra Stortinget af 25de November 1814  at neste ordentlige Storting skal holdes den første Virkendag i Julii Maaned 1815, samt hvad da skal foretages

  5.  Bekjendtgiørelse af 30te November 1814  om hvorledes StatsRaadets Arbeider er fordeelt  og hvem StatsRaaderne ere

  6.  Dito af Dito Dato  at Valgforsamlingerne bør holdes paa sin sædvanlige Tid.

  7.  Dito af Dito Dato  at alle Embedsmænd skal indsende deres skriftlige Eed til Kongen og Constitutionen.

  8.  Dito af 1ste December 1814  af Afgifter i rede Guld og Sølv skal hver 1 Rbdl rede Guld og Sølv indtil December Maaneds Ende 1814 erlægges med 3 Rbdl 32 s N: V:

  9.  Dito af Dito Dato  de i rede Guld og Sølv paabudne Afgifter maae udredes i Sedler efter bestem/m/ende maanedlig Cours

  10.  Dito af ? December 1814  at et Søe Krigs Collegium er oprettet.

 

1815: 67b

 

 

Nye Sag:

Ellef Ingebrigtsen Djønne mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest til dette Ting at have indkaldet sin Huusmand Asbjørn Johnsen Kaland, at anhøre Vidner og Beviser og see sig ved Dom ipligtet ifølge den foregaaede Udsigelse til neste Lovens Faredag at fravige og ryddiggiøre Pladset   ligeledes er bemeldte Asbjørns Kone \Herborg Olsdtr:/ indkaldet at see sig overbevist om begaaet Tyverie  og han  hendes Mand Asbjørn  om nogle begaaede Forbrydelser   dernest fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Commissionen  som viser at Sagen  for saavidt angaaer Huusmandspladsens Fravigelse  der har været foretaget og er henvist til Retten, men findes icke nævnt noget i henseende de i Stevningen berørte Forbrydelser,  hvilke tvende Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #    Citanten fremlagde nu den Sagvolderen under 29de September 1810 meddeelte Huusmands Fæsteseddel med Sagvolderens undertegnede Reversal, hvilken Fæsteseddel her indtages saalydende  #

  Sagvolderen  selv tilstæde anhørde forestaaende oplæse, vedtog lovlig Varsel og tilstod at være bleven lovlig forend Juul udsagt fra Pladset, men troede han icke var pligtig at vige   Men nu indseer han sin Feiltagelse, og beder Citanten tilgive ham sin Feiltagelse og beholde ham endnu paa Pladset neste Aar, og om mueligt længere  da han herved erkjender og forpligter sig til at vige uden Modsigelse naar han af Citanten  eller hvem Gaardens Eier bliver  forend Juul udsiges

  Citanten tilgav nu Sagvolderen det hidtil passerede  og tillod ham fremdeeles at blive siddende paa Pladsen efter Kontrakten, dog under den udtryckelige Betingelse:  at Sagvolderen, saasnart han udsiges for Juul, hvilket altid skal staae Citanten frit for efter Godtbefindende at giøre, straxt neste Fardag skal vige Pladset og borttage Huuserne, og giør Sagvolderen Asbjørn og Hustrue icke dette godvillig, men lader sig overgaae Dom og Udkastelse, da skal Sagvolderen betale alle deraf foraarsagede Omkostninger, for hvilke Citanten skal have Pant og Sickerhed i Sagvolderens Huuser paa Pladsen

  Begge Parter erklærede dem fuldkommen enige og fornøjede med forestaaende Tilførde som deres sande og rette Meening og Forlig

  Sagvolderen betalede alle denne Sags Omkostninger med 30 rd 86 s DC: hvoraf Dommeren tilkom de 12 rd 86 s DC: og Citanten de 18 rd DC:

 

Gammel Sag   Fol: 64   Svend M: Gjerald mod Torkild Eliasen Langesæter

Citanten fremlagde nu de beskickede Stevnevidners Attest at have \mundtlig/ indkaldet Sagvolderen til dette Ting at see sig overbevist og lide Dom til at {erstatte} \betale/ ham Klæder i Natura og et Aars Tjeneste Løn m: v: efter Attestens Formeld  der blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen  selv tilstæde vedtog lovlig Varsel  og efterat have anhørt Attesten oplæse  erklærede at ville anhøre hvad Citanten har videre at iretteføre:

  Citanten fremstillede som

  1ste Vidne  Anfind Gundersen Langesæter  begge Parter ubeslægtet, aflagde Lovens Eed, forklarede:  Citanten tilkaldte Vidnet en Dag sidstleden Sommer, sidst i Julii Maaned for at anhøre at Torkild vilde bortvise Citanten af sin Tjeneste   Vidnet hørde da at Sagvolderen sagde til Citanten, at han icke vilde have ham længere, hvad endten han vilde arbeide noget eller intet saa fik han icke et Maaltid Mad mere i Sagvolderens Huus  og sagde Citanten at Sagvolderen vidste selv Aarsagen, han  Sagvolderen  behøvede ingen Kapellan Løn for den Tid Citanten havde været i hans Huus  vilde denne give ham, men han vilde aldeeles icke have ham længere, men Citanten forlangede at vide Aarsagen for  vilde denne ei forlade hans Huus   Sagvolderen svarede at Aarsagen vidste han vel Selv Sagvolderen sagde og samme Tid at Citanten en Gang var paa Veien at gjøre Sagvolderens Søn Halt  og en anden Gang var han paa veien at slaae Sagvolderen ihiel   Vidnet blev forelæst dets Prov  som det vedstod rigtig,  afskediget.

  2det Vidne  Gunilde Andersdtr: Langesæter  begge Parter ubeslægtet, aflagde Lovens Eed  forklarede:  at hun icke veed eller kan forklare om hvorledes at Citanten forrettede Arbeidet i sin Tjeneste, men det maae hun tilstaae  naar hun skulle opbinde Heeskjer  vilde hun hellere have en anden Pige med sig end ham, da hun syntes icke at han bandt dem godt op  i øvrigt var hun icke sammen i Arbeide med ham

  3. Vidne  Guri Ellefsdtr: Langesæter  begge Parter ubeslæget  aflagde Lovens Eed og forklarede sig aldeeles overeensstemmende med nest forestaaende Vidne Gunilde   begge disse sidste Vidner bleve forelæste deres Prov  som de vedstod rigtig,  afskedigede

  Sagvolderen erklærede:  at han antog Citanten i Tjeneste paa et Aar, gav ham 5 rd DC: i Haandpenge og lovede ham Klæder in Natura, samt Løn som sædvanlig andre gav imod at nyde forsvarligt Arbeide, men dette erholdt Sagvolderen icke, da Citanten ei alene var meget forsømmelig og Doven i sit Arbeide, men og viste sig ofte uforskammet i Ord og Forhold mod ham som Huusbonde   den gang som foromvidnet, Citanten nær havde giort hans Søn Halt, skede dette ved Uforsigtighed med at behandle og klippe et Faar, som spændte en Soue-Sax hen i hans Søns Knæe, og en anden Gang slap han uforsigtigen en Baadehage hen i Sagvolde-

 

1815: 68

 

rens Pande, at han nær kunne have slaget Sagvolderen ihiel   Citanten tilstod, at han havde været uhældig til at forsee sig de 2 gange som anført imod sin Vilje   Citanten fremlagde nu 2 Attester, den ene fra Præsten Hr: Jersin  og den anden fra Aamund Ellingsen Kjepsaae  hvor han forhen har tient,  bemeldte 2 Attester bleve oplæste  saalydende  #

  Sagvolderen og Citanten vare enige om at Citanten var i Sagvolderens Arbeide i 7 Uger og 1 Dag   Citanten paastod at nyde et helt Aars Kost og Løn, tilligemed denne Sags Omkostninger skadesløs, da Citanten uden Brøde mod sin Vilje blev bortjaget af sin Tjeneste   Sagvolderen derimod paastod ickun at ville betale ham 1 rd DC: Daglig for den Tid han var i hans  /: Sagvolderens :/  Arbeide, men intet videre   Citanten indlod Sagen til Doms fra sin Side, med Forbeholdenhed af alt fornøden eragtende Sagvolderen begjærede Sagen udsadt til Sommertinget for at Contra begjegne den fra sin Side   Citanten paastod den ickun bevilget udsadt til neste Maanedsting   Sagvolderen paastod Udsættelse til Sommertinget, da hans Vidner nu er fraværende og icke for da kommer tilstæde

  Dommeren eragtede   Sagen udsættes til førstkommende Martii Maanedsting den 1ste Martii førstkommende  hvilken Eragtning blev Parterne forelæst.

  Citanten betalede for Stevningens Incam: og 3 Vidner 86 Rbd med 9 rd 3 mrk DC:  skrives nie Rigsdaler \3 mrk/ DC:   og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge og for en Udsættelse 26 Rbs S: V: med 3 rd 6 s DC:

 

Gammel Sag   Fol: 64   Michel Lofthuus mod Tobias Eidnes

Citanten fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om i Continuation med forhen passerede, at have indkaldet Sagvolderen at høre Vidner, samt til Vedermæle Haldor og Knud Oppedal  med videre efter Attestens Formæld, som her blev oplæst og indtages  saalydende

  Af de indstævnte mødte ickun Sagvolderen Tobias H: Eidnes, som hørde Attesten oplæse, vedtog lovlig Varsel, men derhos yttrede:  at han icke troede at Citanten var berettiget til ved denne Continuations Stevning atter at udsætte og forhale Sagen, da han engang forhen uden Forbeholdenhed har indladt den til Doms

  Citanten fremstillede som

  10de Hoved Vidne  John Mathiassen Luttro  aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede:  at Høsten 1813  {da} bad Tobias Vidnet at spørge en her ustævnt Mand, om denne havde kjøbt Kaaberen af Michel Lofthuus, thi sagde Tobias  /: Sagvolderen :/  han havde solgt halve Kaaberen til Michel Lofthuus, under de Vilkaar at icke Knud eller Haldor Oppedal var deelagtig i Kjøbet, thi vidste han  /: Tobias :/  at icke bemeldte Knud eller Haldor var deelagtig med Michel i Kaaberens Kjøb, skulle Michel faae Kaaberen   Tobias talede og om at han havde modtaget nogle Haandpænge af Michel paa Kaaberen, og skulle have flere hos ham paa Utne Ting, men hvor mange Penge kan Vidnet ei erindre   alt det her omvidnede blev talt under 4re Øyne mellem Vidnet og Sagvolderen medens de vare sammen paa en Reise i Etne   Afskediget.

  11te Hoved Vidne  Lars Jansen Galtung  aflagde Lovens Eed  forklarede: at han først om Sommeren 1813 kjøbte hos Michel Lofthuus den Kaaber {han} \denne/ havde kjøbt  \eller st… ….rt/  hos Tobias Eidnes  og her nu er Søgsmaal om, og leverede strax 200 rd DC: i Haandpenge   hen mod Høsten samme Aar bekom Vidnet Skrivelse fra Citanten Michel  at han havde kjøbt 17 Bpd Kaaber  og at Vidnet derfore til Høstetinget paa Utne  da den skulle betales, maatte indsende 800 rd DC:   dette giorde Vidnet, men har siden intet Kaaber faaet, og har derfor frasagt sig Kaaberen   Videre var icke at tilspørge Vidnet   afskediget

  Citanten erklærede at han under forhen nedlagte Paastand og forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges  indlader Sagen til lovmedholdig Dom

  Sagvolderen erklærede:  at da der nu er ført nye Vidner, saa seer han sig nødsaget fra sin Side at forlange Sagen udsadt til Contra Begjegnelse neste Ting

  Dommeren eragtede:   Den forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende Ting den 1ste Martii førstkommende.

  Citanten betalede Incam: og for 2 Vidner 86 Rbs S: V: Sagvolderen betalede for Udsættelsen 6 s S: V:

 

Hermed blev for i Dag sluttet og Tinget udsadt til i Morgen.                        A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Ole Anfindsen Hougse, alle med paaholden Pen.

 

 

Næste Dag  2 Febr:  continuerede Tinget!

 

Nye Sag:

John Hansen Westrem mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Christopher Christophersen Hieltnes med Formynder  Klocker Arne Brynildsen, at anhøre Vidner og see sig overbeviist om:  at en stor Smedde Ambolt, som er i hans Værge, icke kom i Skiftet efter hans Fader  der eiede den   derefter at lide Dom til at udlevere den til skifte og Deling imellem samtlige Arvinger bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saalydende #    videre fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Commissionen  som viser at denne Sag derfra er henvist til Retten   denne Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Sagsøgtes Værge  Klocker Arne Brynildsen  mødte paa Sagsøgtes Vegne, anhørte Attesterne oplæse og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre

  Citanten erklærede:  at

 

1815: 68b

 

han er gift med en Søster af Sagvolderen, at den Gang Sagvolderens Forældre døde, efter hvilke begge der blev skiftet underet!! (under ett), var Citantens Hustrue Enke og samtlige Sødskende, som alle myndige, skiftede den Gang  nemlig i Aaret 1806, selv indbyrdes.   Sagvolderen er siden  formedelst Svaghed  efter egen Forlangende beskicket en Værge til sin Velfærds Besørgelse  der er den her mødende Klocker Arne Brynildsen   Den gang de som myndige Arvinger skiftede efter deres Fader Christopher Sjursen Hjeltnes og deres Moder Maritha Sjursdatter, der skeede paa en og samme Tid, blev den her omsøgte Smiddested anseet at følge Gaarden ifølge en værende Forretning  efter hvilken adskillige visse Ting skulle følge Gaarden, men hvilken Forretning de icke havde tilstæde under deres samfrænde Skifte, og deraf formoder Citanten at den Feiltagelse er kommet, at den er bleven den gang anseet at tilhøre Gaarden, og derved kom den icke til Skifte imellem Arvingerne

  Citanten fremstillede som

  1ste Vidne  Endre Simonsen Ljone  Parterne ubeslægtet, aflagde Lovens Eed  forklarede: at han var tilstæde, den Gang omhandlede Samfrænde Skifte blev foretaget, og vurderede adskilligt af Boets Eiendeele. Vidnet kan erindre at han saae det her paasøgte Smiddested, men kan aldeles icke erindre hvad endten den blev omtalt eller icke, og hvad endten den blev vurderet og deelt eller icke, saa at han aldeles intet til Oplysning kan erindre at afgive.   Paa nermere Tilspørgende erklærede Vidnet at han ofte forend Skiftet havde seet omhandlede Smiddested, som det største og bedste han har seet, og at den afdøde længe havde eiet den, og Vidnet i omtrent 27 Aar idelig arbeidet paa den, og anseer den sickert for 5 Voger Tung.   Citanten begiærede Vidnet tilspurgt om det ingen Formodning har om, at omhandlede Ambolt ei blev skiftet imellem Arvingerne   Svar  kan intet herom afgive  men henholder sig til sit forafgivne Svar   Paa nermere Tilspørgende sagde Vidnet at det har hørt {at hver} af Sagvolderen, at han fik en Fortegnelse over hvad der faldt paa hans Lod  men om alt fandtes paa Optegnelsen  eller kun en Deel, derom har Vidnet intet hørt. Vidnet blev forelæst dets Prov, som det vedstod rigtig,  afskediget under Forbeholdenhed atter at kunne fremkaldes

  2. Vidne  Isach Sjovatsen Wambeim  sagde sig Parterne ubeslægtet, aflagde Lovens Eed  forklarede:  at Vidnet var en af dem som vurderede og Udtog hvad der skulle følge Gaarden Hjeltnes, som afdøde Christopher Sjursen havde skjenket til en Stiftelse   Vidnet saa den gang, baade den her omhandlede store Smiddested og et mindre paa bemeldte Gaard, men kan aldeeles icke sickert erindre om det var den største eller mindre Smiddested som blev udtaget at følge Gaarden  men det forekommer Vidnet at det var den mindre, som blev udtaget til at følge Gaarden og tilhøre Schjelvigs Stiftelse.   Vidnet var icke tilstæde ved Deelingen imellem Arvingerne Afskediget.

  Citanten erklærede:  at da han nu har oplyst {at} hvad Sagvolderen ei kan nægte, at det her omtvistede Smiddested har tilhørt Citantens Kones Fader Christopher Sjursen Hjeltnes, han paastaaer derfor at Sagvolderen bør bevise at han erholdt den paa sin Lod  eller og ved endelig Dom kjendt for Ret at den her omtvistede Ambolt bør komme til Deeling imellem samtlige Arvinger.

  Sagvolderen forlangte Udsættelse til neste Ting  hvilket Retten bevilgede, og bleve begge Parter enige \i/ at anhøre hinandens Vidner \og/ Paastand, uden at være stævnt dertil.

  Citanten betalede Incam: og for 2 Vidner {86} 90 Rbs S: V: med 10 rd 42 s DC:   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge og for Udsættelsen 26 s S: V: med 3 rd 5 s DC:

 

Gammel Sag: Peder{sen} Pedersen Bleye mod John Mathiassen Luttrum   Fol: 64.

Citanten eskede Dom i Sagen efter seneste Udsættelse   Sagvolderen tilbød nu at levere 58 Rbd 2 mrk N: V:   efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forenede:  Citanten Peder Bleye imodtog de nu anbudne 58 Rbd 2 mrk N: V: af den paasøgte Gjeld   de øvrige 25 Rbd N: V: forpligtede Sagvolderen sig at betale til Citanten inden første Paaskedag dette Aar, saaog saa meget Blaafarve, som den lille Papiir Pose og et lidet Bast baand  hvori den af Sagvolderen til Citanten solgte Blaafarve var \af ….?/   derimod forpligter Citanten sig inden førstkommende St: Hans Dag at levere til Sagvolderen John 22 Marker forsvarlig godt Smør, som Sagvolderen hos Citanten kommer til gode efter deres nu opgjorde Afregning   Begge Parter erklærede sig fuldkommen enige og Tilfreds med det her indgangne og tilførde Forlig, som de begjærede givet Executions Ret ved Stadfæstelses Dom thi blev strax af Retten afsagt saadan

Stadfæstelses Dom

Kjendes for Ret: forestaaende imellem myndige Mænd indgangne Forlig bliver herved ifølge N: L: 5 – 1 – 1 Art: stadfæstet at bør efterkommes i alle dets Ord og Punkte  alt at efterkomme de foreskrevne Terminer under Executions Tvang inden 15ten Dage efter denne Dom forud er dem forkyndt

 

Gammel Sag:   Fol: 64   Lars Lofthuus mod Iver Eidnes

Citanten erklærede at da han agtede at afhøre Sagvolderens Hustrue  og denne er sængeliggende og syg, saa at han icke har kunnet indstævne hende til dette Ting, saa begjærede han Sagen udsadt til neste Ting

  Sagvolderen samtyckede alene Udsættelse under den Betingelse at ingen flere Udsættelser bevilges Citanten

  Dommeren eragtede   den forlangte Udsættesle bevilges en Gang for alle, og maae Citanten da besørge alt fornødne i Sagen fra sin Side  da han ingen flere Udsættelser kan vente

  Citanten betalede for Udsættelsen 6 Rbs N: V:

 

Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen.                A v W S Koren

Ole Anfindsen Hougse, Michel Endresen Helleland, Lars Olsen Helleland, Sjur S: Helleland  alle med paaholden Pen

 

1815: 69

 

 

Næste Dag  den 3die Februarii  continuerede Tinget med de sam/m/e Personer  og blev da Publiceret følgende Almues Documenter:

  No: 1.  Skiøde fra Omund Olsøn Lønning til Stifdatteren Britha Omundsdtr: paa 6 mrk Smør i Pladset Torekoven under Lønning  No: 37 i Odde for 583 rb 2 mrk N: V:  dtr: 4 Debr: 1814   ½ pCto  2 rb 5 mrk 8 s

  2.  Ditto fra Arvingerne efter Sjur Johan/n/esøn Qvandal til Johannes Sjursøn paa 1 pd 16 mrk Smør  1 Kalvsk: 1 Gedskind  med Bygl: og Herl:  i Qvandal i Graven  No: 38 for 187 rb 48 s   Vilkaar 600 rd   dtr: 1 Feb: 1815   ½ pCto 3 – 5 – 0

  3.  Ditto fra Johannes Olsøn Wilure til John Johannesøn paa den anden halve Gaard  16 ½ mrk Smør Landsk:  i Wilure  No: 25 for 225   Vilkaar 700 rd   dtr: 1 Feb: 1815   ½ pCto: 4 – 3 – 12 s.

  4.  Ditto fra Gunder Olsøn Tveito til Knud Hermundsøn Bakke paa 6 mrk Smør  med Bygl: og Herl:  i Syssendal i Graven  No: 122 for 1000 rb N: V:   dtr: 1 Febr: 1815   ½ pCto:  5 rb

  5.  Ditto fra Tosten Heliesøn Skare til Sønnen Helie Tostensøn paa 19 ¾ mrk Smør  ½ Faarsk:  uden Bygl:  i Skare No: 19 i Odde  for 200 rb N: V:   Vilkaar 600 rd N: V:   dtr: 1 Feb: 1815   ½ pCto: 4 – 0 – 0

  6.  Skifte efter Boel Iversdtr: Fladebøe, sluttet 9 Debr: 1814, hvorved nogle Huser er udlagt Sønnen Wiglig Pedersøn med flere.

  7.  Do: efter Ole Tostensøn Hagen under Wangdal  sluttet 8 Debr: 1814, hvorved nogle Huser er udlagt Hagen!! (Haagen?) Qvamsøen med flere

  8.  Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Helie Tostensøn paa ½ Løb Smør Landsk: Skattesk:  (ope rum)  i Skare No: 19 i Odde   dtr: 1 Feb: 1815   ½ pCto  2 mrk 2 s hvorhos Revers

  9.  Do: fra Formann til Lars Nilsøn paa {Land}\Skatte/sk: 2 pd: 15 mrk Landsk:  ½ Løb Smør  ½ Hud i Koldtvedt   dtr: 4 Sept: 1814  hvorhos Revers og Bog

  10.  Husmands fæsteseddel fra Omund Olsøn Lønning til Tor Heliesøn paa nogle Slotter under Lønning  No: 37 dtr: 19 Nob: 1814  hvorhos Revers

  11.  Ditto fra Ditto til Osmund Omundsøn paa nogle stykker Mark under Lønning  No: 37   dtr: 19 Nobr: 1814  hvorhos Revers

  12.  Ditto fra Haldor Haldorsøn Espeland til Haagen Johannesøn paa Pladset Tveiten kaldet under Espeland i Odde   dtr: 26 Nobr: 1814  hvorhos Revers.

  13.  Ægtepagt mellem Lars Toresøn Oppedal og Else Ellingsd:   dtr: 4 April 1814.

  14.  Com/m/issions Forliig mellem Ulsnes og Ringøe Mænd betræffende et giede Beite   dtr: 7 Nob: 1814

  15. Vilkaarbrev fra Helie Tostensøn Skare til Forældrene Tosten Heliesøn og Giær Haagensdtr: paa aarligt Vilkaar af Skare dtr: 1 Feb: 1815

  16.  Ditto fra John Johanesøn Wilure til Johannes Olsøn og Anna Johns: paa aarligt Vilkaar af Wilure   dtr: 1 Feb: 1815

  17.  Ditto fra Johannes Sjursøn Qvandal til Moderen Helga Jacobsd: og tilkom/m/ende Mand Nils Olsøn paa Vilkaar af Qvandal   dtr: 1 Feb: 1815.

  18.  Ditto fra Ole Svendsøn Sexe til Svend Olsøn og Sigrid Olsd: paa Vilkaar af Troppethun dtr: 2 Feb: 1815.

  19.  Ditto fra Lars Nilsøn Koltvedt til Forældrene Nils Larsøn og Anna Torbjørnsd: paa aarlig Vilkaar af Koltvedt   dtr: 1 Feb: 1815

  20.  Afkald fra Nils Halstensøn Sæd  gift med Anna Baarsd: Tvedt  til Formynderen Lars Tostensøn Skaar for arv 61 – 84 s   dtr: 21 Octb: 1814

 

Da ingen meldte sig med mere ved Retten  blev dette Maanedsting ophævet.   A v W S Koren

Ole Hougse, Lars Helleland, Sjur Helleland, Mikel Helleland  alle med iholden Pen.

  Laugrettet blev leveret 12 s S: for hver dag pro Persona altsaa 16 r – 5 – 4 s DC:

 

 

 

Martii Maanedsting

Aar 1815, den 1ste Martii blev Retten sadt til afholdelsen af Maanedstinget for Hardanger, saavel Lehnets som Lysekloster Gods  ved Stædets Sorenskriver  i overvær af efterskrevne 4 Eedsvorne Laugrettes mænd  Lars T: Oppedal, Ole Anfindsen Hougse, Lars Olsen Helleland og Ommund P: Lofthuus

 

Hvorda!   først underdanigst blev Publiceret følgende:

  1.  Kong Carls Kundgiørelse, hvorved bestem/m/es at den visse Skibe ved Reglementet af 26 Junii 1813, tilstaaede Fritagelse for Pas-Gebyhrer til Qvaranteine-Væsenet skal indtil videre være ophævet dtr: 12 Janv: 1815.

  2.  Ditto at nu værende Norske Handels-Flag skal til videre bruges paa alle Skibe som udexpederes paa kortere Farvande, og som ikke behøves Tyrkisk Søpas   dtr: 12 Janv: 1815.

  3.  Ditto af 12 Janv: 1815  at hans Kongelige Høyhed Kronprintsen skal, indtil næste Storting, nærmere maatte bestem/m/e Forholdet, i Kongens Sygdom fore Regieringen med sam/m/e Ret som det tilkom/m/er Kongen efter Grundloven.

  4.  Do: om Forandring i Plakaterne af 2 Deb: 1812, og 21 Janv: 1813  henseende Forbud mod Kornvahrers bort-

 

1815: 69b

 

sælgelse ved Amterne m: v: dtr: 12 Janv: 1815

  5.  Do: fra Departementet for Finants- Handel- og Toldfaget  betræffende at de i rede Sølv, og Guld paabudne Afgifter af Skibsfart og Handel, bliver i Feb: Maaned 1815 at erlægge hver 1 rdl rede Sølv eller guld med 3 rbd 48 s N: V: i Sedler   dtr: 15 Januarii 1815.

 

Nye Tingsvidne Sag:

Samson Olsen Tvedt mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet en Deel Vidner til at give deres eedelige Forklaring om, den mundtlige testamentariske Bestemmelse, som hans Hustrue Magrethe Jørgensdatter nyelig forend hendes Død afgav, og hvorved hun skal have givet ham hendes Efterladenskaber eller det meste deraf,  bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  ##

  Citanten fremstilelde som

  1ste Vidne:  Knud Olsen Tvedt, Eier og beboer af Gaarden Tvedt, hos hvem Citanten Samson haver et Plads som Huusmand   aflagde Lovens Eed  forklarede: En \Mid-/Dag i sidstleden Augusti Maaned, da Citanten Samson Olsen Tvedts Hustrue Magrethe Jørgensdatter var sted i Barns Nød og temmelig slet  saa at der frygtedes hun maaskee icke blev forløst, gik Vidnet hen til hende ved Sængen hvor hun laae  og i Overvær af hendes  /: Magrethes :/  Moder Christi Knudsdtr: Hildal  og Guri Jørgensdtr: Præstegaarden  den bemeldte Magrethes Søster, samt i Citantens Broder Lars Olsens Overvær spurgte bemeldte Magrethe, om hun ville at Samson  /: Citanten  hendes Ægtefælle :/  skulle have hvad der var efter hende:  hertil svarede hun først Ja   I Anledning dette hendes Svar sagde Søsteren Guro, du skal icke giøre det, det er vant /: tvivlsomt :/  om alle dermed er fornøyede   Den syge Magrethe svarede hertil:  kan det icke lade sig gjøre at han  /: Samson :/  kan nyde det, saa er der gjort Merke imellem mine Stacker  /: Skjorter :/  6 hang indenfor og 5 fremmenfor Mærket, de 6 skal Samson have  og de 5 hendes Arvinger, alt Sølvet  hver Nagle  lagde hun til, skal han have, samt hendes Kiste   Den Gang hun sagde forestaaende var hun ganske ved sin Fornufts Brug, og havde indtil den Tid icke været samme berøvet  og laae hun aldeeles roelig og havde ingen Anfald af Fødsels Smerter medens Vidnet talede med hende   hun levede siden indtil neste Dags Morgen   Vidnet har ofte hørt  medens hun lavede til Barsel  af hendes egen Mund, at hun sagde:  at {hvis} \naar/ hun døde {paa Barselsæng} ville hun at hendes Mand  bemeldte Samson  skulle beholde hvad der var efter hende, da hun ingen undede det bedre end ham. Vidnet blev forelæst sit her afgivne Prov  som han vedstod rigtig  erklærede intet mere til Oplysning at kunne afgive,  afskediget

  2det Vidne  Christie Knudsdatter Hildal  Moder til omhandlede Testatrix Magrethe Jørgensdatter  blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen  aflagde Lovens Eed, forklarede:  Vidnet sadt i Stuen  et Støcke fra Sængen hvor hendes af Fødsel Smerter svage Datter  omvidnede Magrethe laae, den Gang forestaaende Vidne Knud Tvedt kom ind til hende og talede med hende  /: Magrethe :/   Vidnet saae han talede med hende, men gav ei agt efter hvad der blev talt  og hørte icke endten hvad Knud sagde til hende  \ /: Magrethe :/ /  da han talede med hende, ei heller hvad Magrethe svarede ham, ei heller hørde hun at hendes  /: Vidnets :/ anden tilstædeværende Datter, som af Knud ommeldt, sagde at  Du skal icke gjøre det, det er vant om alle dermed ere fornøyede   Men Vidnet hørde alene at hendes svage Datter Magrethe sagde noget efter at første Vidne Knud havde talt med hende  at Samson  /: hendes Mand :/  skulle have 6 Stacker  /: Skjorter :/  som hang inderst  og hendes Arvinger 5 som hang fremmenfor, han og hendes Arvinger skulle have hver 3 Trøyer, hvidere skulle han have Halvedeelen og {han} \hendes Arvinger/ halvedeelen af hendes Linklæder, videre skulle han have hendes Klæde-Kiste og alt Sølvet   Vidnet hørde icke hendes Datter bestemme hvem der skulle have hendes øvrige Efterladenskaber, eller hvorledes det skulle deeles   Vidnet erklærede at hendes Datter  her omhandlede Magrethe, syntes at have sin Sands og Samling her omhandlede Tid, da hun talte forbemeldte  og at hun icke forend noget derefter blev haardt angrebet af Fødsels Smerter Vidnet vedstod sit forelæste Prov, vidste intet videre at oplyse end at Dagen forend det her passerede:  sagde bemeldte hendes Datter Magrethe til Vidnet at hun ville hendes Mand Samson, skulle have hendes Efterladenskaber  dette sagde hun allene i hendes Mands og Vidnets Nerværelse  og hendes Mand Samson svarede samme Tid dertil: Du er icke verre paa det Du Vermor videre blev icke talt   da hun icke vidste videre at forklare til Oplysning, blev Vidnet afskediget

  3de Vidne  Guro Jørgensdatter  Søster til Testatrix  omvidnede Magretha Jørgensdatter  anhørde Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed og forklarede:  at Vidnet var tilstæde i Stuen tilligemed hendes Moder  andet Vidne Christi Knudsdatter, den Gang første Vidne Knud, saaledes som af ham forklaret  {og} kom ind til Vidnets Barselsvage Søster Margrethe og spurgde hende om hun ville at hendes Mand Samson skulle beholde hvad der blev efter hende om hun døde Vidnet hørde han spurgde hende herom {hun} \ /: Testatrix :/ / betænkte sig først lidet og sagde derpaa Ja!  Men da Vidnet derpaa sagde til sin Søster, du skal icke giøre det, det er vant om alle dermed er fornøyede, Betænkte hun sig først lidet  og sagde derpaa:  at 6 Skjorter som hænger inderst skal han have  og de 5 andre som hænger yderst skal hendes Arvinger have  alt Sølvet skal han have, hendes Klædes Kiste og Halvparten af hendes Lind-Klæder   Noget derefter kom Vidnet i Tale med Testatrix om en Sølvskee og et Aaklæde Vidnet havde solgt til Testatrix og hendes Mand, som Vidnet ønskede at erholde tilbage  hertil svarede Testatrix at hendes Mand Samson er icke verre i sig end at du nok faaer dem tilbage   Vidnet svarede hertil  ja  jeg forlanger dem ei for intet   Vidnet mente saa at hun ville

 

1815: 70

 

tilbage levere de Penge hun havde bekommet for dem, naar hun kunne erholde Sølvskeen og Aaklædet tilbage Derefter sagde Testatrix til Vidnet er de icke fornøyet med at beholde de halve Klæder  saa faaer de giøre for hende hvad de vil, hun sagde nu alt  /: værsligt :/  fra sig. Videre forklarede Vidnet  at naar hun talede med hendes Mand og hans Venner ville hun gjerne tale dem til Vilje, og naar hun talte med hendes Familie, saa talte hun dem til Vilje. Omtrent en Maaned for hun døde sagde hun til Vidnet at hun icke ville at hendes Efterladenskaber skulle komme til hendes Mands Slægtninger  og da lovede hun Vidnet at denne skulle faae tilbage den solgte Sølvskee   Vidnet havde intet videre at forklare til Opplysning   afskediget

  Citanten erklærede ingen flere Vidner nu at have tilstæde at lade afhøre  og da han troede at her er fuldkommen Beviis nok for at hans Hustrues sidste Vilje var at han skulle beholde hendes Efterladenskaber, saa begjærede han sig det her passerede i Tingsvidne form beskreven meddeelt.

  Citanten betalede Incammination med videre 74 Rbs S: V:  og for 3 Vidner at afhøre 20 s S: V:  som blev betalt med elleve Rigsdaler Dansk Courant

 

Eeds Sag

Svend Aslachsen Ystenes mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Johannes Sjursen Tvedt at anhøre Citantens Frifindelses Eed ifølge ergangne Underrets Dom af 30te October forrige Aar, samt at høre Vidner om, at Citanten formedelst Sygdom blev hindret fra Eeds Aflæggelse paa sidstleden Febr: Maanedsting

  Johannes Tvedt  selv tilstæde ville anhøre de paaberaabte Vidner om Citanten virkelig var syg sidstleden Febr: Maanedsting

  fremstode nu de 2de Vidner Torbjørn Gundersen Ystenes og John Sjursen Ystenes  aflagde Lovens Eed og eenstemmigen bevidnede at Citanten Svend Aslachsen Ystenes laag aldeeles svag til Sængs medens sidstleden Febr: Maanedsting  og kunne derfor icke møde for Retten og aflægge den idømte Eed

  Johannes Sjursen Tvedt erklærede sig nu villig at ville anhøre den anbudne Eed

  Citanten blev nu forelæst Domsslutningen af 30te October 1814 i Sagen mellem Citanten og bemeldte Johannes Tvedt  og efter foregaaende Formaning og Paamindelse om Eedens Vigtighed og Straf for MeenEed  aflagde Citanten Svend Aslachsen Ystenes Eeden  og med Opragte Fingre og Saligheds Eed bekræftede:  at han icke ifølge nogen Foreening har forpligtet sig til, for Niels Michelsen Instenes at betale til Johannes Tvedt mere end 8 rd 5 mrk 12 s Navne Værd.   Hermed blev denne Forretning sluttet

  Citanten betalede Incam: og for 2 Vidner  tilsam/m/en 90 s S: V:   Johannes Tvedt betalede Tilsvarspenge 20 Rbs S: V:

 

Nye Sag

Poul Osmundsen Horre fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Asbjørn Knudsen Bustethun for skyldige 2 Skjepper Salt  derom at lide Dom med Omkostninger,  saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist,  bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen Asbjørn Knudsen Bustethun blev paaraabt men mødte icke, ei heller nogen paa hans Vegne

  Citanten forklarede Sagens Omstændigheder saaledes:  at han for henved 3 Aar siden solgte til Citanten 13 ½ Mker Smør imod derfor at give 2 Skjepper Salt  hvis hans Broder ville have Salt, thi Smørret hørde ham til omtrent 4 Uger derefter blev Saltet krævet ved et Bud som sagde ham at han vilde have Salt for Smørret, men da undskyldte Sagvolderen sig intet Salt at have, og da han siden efter mange Paafordringer intet Salt har skaffet  saa seer Citanten sig nød til nu ved Rettergang at søge sig betalt, og paastaaer sig her tilkjendt ermeldte 2 Skjepper Salt hos Sagvolderen, tilligemed denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn

  Da saavidt var passeret mødte Tobias Eidnes paa Sagvolderen Asbjørns Vegne, og sagde at Sagvolderen havde sendt Penge for Smørret til Lænsmanden i Røldal at tilbyde Citanten, Sagvolderen!! (Citanten?) benægtede dette, og sagde han aldrig var af Lænsmanden i Røldal tilbuden Penge for Smørret, men af en Kone blev ham for omtrent et Aar siden tilbuden Tie(?) Rigsdaler i Penge for Smørret  dem han icke ville imodtage

  Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes Forenede  Asbjørn Knudsen Bustethun forpligter sig til inden 14ten Dage efter førstkommende St: Hans Dag at betale til Citanten Poul Osmundsen Horre 2 Skjepper Salt af det saa kaldte middels Salt, hvilket leveres til Kræmmeren Knud Bustethun i Odde, som modtager det paa Citantens Vegne, hvis icke Saltet til bemeldte Tid er betalt eller levert paa ermeldte Sted eller til Citanten, da skal Asbjørn under Exekutions Tvang erlægge endten Salt in Natura eller Penge derfor efter 2 uvillige Mænds Skjøn, og paa {Citantens} \Asbjørns/ Bekostning i alle Maade

  Dette Forlig  som af begge Parter blev erklæret rigtig tilført  blev efter deres Forlangende stadfæstet ved Rettens

Dom

Kjændes for Ret forestaaende mellem myndige Mænd bør ifølge 5 – 1 – 1 holdes og efterkommes i alle dets Ord og Punkter, og efterkommes under Exekutions Tvang foreskrevne 15 Dage efter denne Stadfæstelses Doms lovlige Forkyndelse

  Citanten betalede Incam: 74 Rbs S: V:  og Sagvolderen Tilsvarspenge 20 Rbs S: V:

 

Gammel Sag   Fol: 68   John Hansen Westrem mod Christopher C: Hjeltnes

Sagvolderens Værge Klocker Arne Brynildsen mødte  saa og Citanten John Westrem

  Sagvolderen fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til i Dag som Vidne i denne Sag at have indkaldet Sjur Iversen Øvre Leqve til Vidne i denne Sag   bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saalydende #

  fremstod nu som

 

1815: 70b

 

  1ste Contra Vidne  Sjur Iversen Øvre Leqve  sagde sig gift med Sagvolderens saavelsom Citantens Kones Søster  altsaa begge Parter besvogret   Aflagde Lovens Eed  forklarede: At saavidt Vidnet efterhaanden har kunnet tilbage erindre sig den lange Tid da Samfrænde Skiftet blev holdt efter Vidnets Kones Forældre  det sidste for \omtrent/ 10 Aar siden, da forekommer det Vidnet at det her omtvistede Smiddested kom under Deeling og faldt paa Christophers Lod   Sagvolderen foreviste nu en af Citantens Fader forfattet Fortegnelse, som af ham var bleven opsadt den Gang Samfrænde Skiftet blev holdt over hvad Sagvolderen fik paa sin Lod, og der staaer den her omhandlede Smiddested eller Ambolt aller først imellem de ting som kom paa Sagvolderen Christophers Lod

  Citanten  som nu erfarede at der var Oplysning om at den omtvistede Ambolt er kommet i Skifte og bleven deelt, frafaldt nu Søgsmaalet fra sin Side under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.   Sagvolderen frafaldt ligeledes denne Sag   og blev hermed sluttet.   Sagvolderen betalede.

 

Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen              A v W S Koren

Ole Anfindsen Hougse, Lars Thoresen Oppedal, Lars Olsen Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus,  alle med paaholden Pen

 

 

Næste Dag  den 2den Martii 1815  blev Tinget fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer

 

Hvorda Bekjendtgiort at nogle Tusinde Rigsbankdaler Umyndiges Penge er at faae laant ved Hardanger Overformynderie naar forlanges

 

Nye Tingsvidne Sag:

Helje Heljesen Trones \mødte/ paa egne og sin \{egen og}/ Søns Andfind Heljesen Tronesses Vegne for hvilken sidste tillige mødte dennes Morbroder Sjur Olsen Rondestvedt   saa var og bemeldte Anfind Heljesen Trones selv tilstæde og sagde sig i sit 22de Aars Alder   de fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Lars Jacobsen Hougstvedt og Helje Heljesen Jaastad, at anhøre Vidner og Beviiser om; at have skrevet eller omskrevet Breve i Anfind Heljesen Tronesses og Bolette Magnusdatters Navn   Saa fremlagde Citanterne og 2 Attester fra Forligelses Commissionen som viser at begge indstævnte har været for Forligelses Commissionen, men at Sagen derfra til Rettergang er henviist   bemeldte 3 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

  Citanterne fortalte denne Sags Omstændigheder saaledes: Citanten Anfind Heljesen Trones fulgtes paa en Reise fra Korshavn til Bergen med en Enke ved Navn Bolette Magnusdatter Folgerøen Høsten 1813   Nytaars Tider 1814 kom et Brev fra ermeldte Bolette til Anfind, der blev leveret af en her ustævnt Mand i Bergen   det Brev var skrevet paa Blaat Papiir og blev af ermeldte Mand [leveret]? til Helje Heljesen   dette Brev kom icke til Anfind, men i dets Sted kom Sjur Gundersen Alsager  fød paa Langesæter  med et andet Brevskrevet paa Gulhvidt Papiir i det førstmeldtes Sted og leverede i Anfinds Fraværelse til Citanten  hans Fader Helje Trones   Citanten fremlagde nu det af Sjur i modtagne Brev  \dateret 18de Januarii 1814/  til Anfind, der blev oplæst og indtages her  saalydende  #   Ved Paaske Tider 1814 kom ermeldte Enke Bolette Magnusdatter til Citanten Helje Trones, og foreviiste Citanten et til hende i Anfinds Navn bekommet Brev dateret 8de Febr: 1814  ifølge hvilket hun havde bekostet sin Reise fra sit Hiem her til Citanten  en Vei af omtrent 10 Miils til Søes   Ved Sammen Komsten erfarede de alle at de paa begge Sider vare blevne af Onskabs Mennisker bedragne og narrede  der havde borttaget hendes første Brev, og i Anfinds og Enkens Navn skrevet Breve dem imellem, og til Oplysning om hvem dette har begaaet, er det Citanterne  som have de indstævnte mistænkte, har indstævnet dem til at anhøre Vidner og Oplysninger om hvem der har begaaet ermeldte Forbrydelse   ermeldte Brev dateret 8de Febr: 1814 til Enken Bolette blev nu oplæst og indtages her saalydende:  #

  De Indstævnte Helje Heljesen Jaastad og Lars Jacobsen Hougstvedt der saavel ved Sagens Foretagelse, som nu atter vare bleven paaraabte, mødte icke  ei heller nogen paa deres Vegne

  Citanterne fremstillede som

  1ste Vidne  Mons Thoresen Røen  boesadt Mand her i Kingservigs Sogn  blev paamindet om Eedens Vigtighed  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge:  forklarede:  nogle Uger for Juul 1813 fortalte her indstævnte Lars Jacobsen Hougstvedt og Helje Heljesen Jaastad til Vidnet \i hans Smidde Værksted/  at Citanten Anfind Trones skulle gifte sig, og da Vidnet spurgte hvem Anfind da skulle have, svarede de, en Pige ude fra Follerøen  og fortalte tillige at Anfind havde lovet med det første at skicke hende til  og i det samme sagde Lars Jacobsen Hougstvedt, det skal nok blive skrevet, og i det samme sagde Helje Heljesen Jaastad ligeledes  det skal nok blive skrevet, eller  det skal Pinedøe blive skrevet, hvilket af disse Ord Helje sagde kan Vidnet ei sickert erindre, men at han sagde det  /: Brevet :/ skal blive skrevet, det erindrer Vidnet nøye, men om han  som det forekommer Vidnet  bekræftede samme med Eed  kan Vidnet ei nøye erindre   Vidnet vidste intet mere til Oplysning   afskediget

  2det Vidne  Sjur Gundersen Alsager  boende paa Gaarden Alsager  blev paamindet om Eedens Vigtighed  og efter aflagt Eed forklarede:  Nytaars Tider omtrent 3 Uger efter Juul 1813 var Vidnet i Bergen, hvor da en her ustævnt Mand i Bergen fortalte Vidnet at der til ham var kommet et Brev fra Anfind Tronesses Kjæreste, som skulle til Anfind   samme Aften saae Vidnet at Helje Heljesen Jaastad havde et Brev, som det forekommer Vidnet var paa Blaat Papiir, men han ei dog sickert kan erindre, om det

 

1815: 71

 

var paa blaat eller hvidt Papiir, hvilket Helje Heljesen Jaastad, haaldt i Haanden og sagde det skulle til Anfind Heljesen Trones   Brevet var bræcket eller aabent   han /: Helje :/  leverede Vidnet det at læse det   Vidnet tog det i sin Haand, men da det var slet skrevet, og dunkelt i Stuen læste Vidnet icke Brevet men leverede det strax tilbage til Helje   Helje sagde siden, at Brevet var saa slet skrevet at Anfinds Fader icke kunne forstaae det  han sagde derhos enten de Ord, han ville omskrive det, eller de Ord  det {var} maase \var/  /: passeligt :/  at han omskrev det, hvilke af deelene han sagde  kan Vidnet ei erindre, men at han sagde en af disse toe Deele  erindrer Vidnet nøye   Videre blev da icke talt om dette Brev, men omvidnede Helje tog derpaa et Lys og gik ned paa sit Fartøy  og erindrer icke Vidnet bedre end han sagde at ville omskrive Brevet, dog erindrer Vidnet ei ganske nøye om han sagde da \han tog Lyset/  at ville omskrive Brevet, men det forekommer Vidnet saaledes En eller 2 Dage efter blev Vidnet leveret af benevnte her ustævnte Mand i Bergen et Brev til Citanten Anfind Heljesen Trones, som var paa hvidt Papiir og forseglet, som var det her i Retten af Citanten fremlagde Brev til Anfind, men icke forekommer Vidnet at være det Vidnet foreviiste aabne Brev, der baade forekommer Vidnet at det var paa Blaat Papiir, og større sammenlagt, hvilket sidste Vidnet nøye kan erindre   Ved Eftersyn af Retten kunne icke sees at det her i Retten fremlagde Brev havde forhen været annerledes sammenlagt  og er et ickun paa ¼ Ark skrevet lidet Brev. Samme Dag Vidnet modtog dette lille Brev, sagde Helje Heljesen Jaastad til Vidnet, endten de Ord, nu er Brevet til Anfind færdig, eller blodt de Ord  at Vidnet hos den ustævnte Mand i Bergen kunde faae Brevet til Anfind, for at bringe det hiem, men hvilken af Deelene han sagde  kan Vidnet ei nu erindre, men Vidnet erindrer at han troede ermeldte Brev efter Heljes Sigende var bleven omskreven  og saae og, da han imodtog det, at det icke var det samme som fra Folgerøen var kommet til Anfind, saa at Vidnet herom bærer ingen Tvivl, at jo dette her i Retten fremlagde Brev er et andet end det fra Folgerøen ankomne Vidnet vedstod sit her Afgivne og af Prottokollen forelæste Prov rigtigt,   afskediget.

  3de Vidne  Elling Pedersen Uhrheim  sagde sig 25 Aar gammel  og nød sidstleden Høst Alterens Sakramente  blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for MeenEed  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge Vidnet blev foreviist det her i Retten af Citanterne fremlagde Brev til Citanten Anfind Heljesen Trones, med tilspørgende om Vidnet kjendte dens Haand som det er skrevet med   Vidnet svarede hertil:  at det synes at være Lars Jacobsen Hougstvedts Haand, men Vidnet har icke seet ham skrive det   paa nermere given Anledning sagde Vidnet at det veed med Vished at bemeldte Lars Jacobsen Hougstvedt \tilligemed Helje Heljesen Jaastad/ vare til Bergen paa et og samme Fartøy i Selskab \sammen/ den samme Tid forestaaende Vidne Sjur Alsager har omforklaret, nemlig 3 Uger efter Juulen 1813  eller omtrent 14 Dage efter Nytaar 1814, men om Helje Heljesen Jaastad, Lars Jacobsen Hougstvedt  eller nogen anden har skrevet dette Brev  derom er Vidnet uvidende, men det ligner Lars Hougstvedts Haand i Skriften   Vidnet vidste intet videre   afskediget.

  4. Vidne  Hans Heljesen Haugse  boesadt her i Kingservigs Sogn, aflagde Lovens Eed  forklarede sig i et og alt overeenstemmende med nest forestaaende Vidne Elling Pedersen Uhrheim   vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  Citanterne erklærede:  at de frafaldt at lade afhøre det indstævnte Vidne Ole Olsen Langesæter de øvrige indstævnte Vidner  Ole Monsen Røen, Jørgen Larsen Jaastad og John Svendsen Ystenes  som alle vare blevne paaraabte  mødte icke, hvorover Citanterne forlangede dem lagde i Faldsmaals Bøder og forelagde at møde til neste Ting

  Svend Aslachsen Ystenes mødte for de udeblivende Vidner, og declarerede, at da de fraværende Vidner ere fraværende paa en Reise til Sildefiskerierne ved Havet, saa ere de paa denne deres lange Reise blevne af Storm og Vind, som i disse sidste Uger haver raset, blevne hindrede fra at kunne komme hiem til dette Ting, som de ellers havde foresadt sig

  Citanten frafaldt nu de paastaaede Faldsmaals Bøder, og paastod dem aleene forelagde at møde til neste Ting  samt at Sagen maae bevilges udsadt til den Tid

  Retten eragtede:   De formedelst lovlig Forfald udeblevne Vidner  Ole Monsen Røen, Jørgen Larsen Jaastad og \John/ Svendsen Ystenes forelægges herved under Faldsmaals Straf at møde paa førstkommende Sommerting for Kingservig og Røldals Skibreder, for der at aflægge deres eedfæstede Vidnesbyrd i denne Sag  til hvilken Tid den bevilges udsadt

  Citanterne betalede tilsammen Incam: 74 s  for 4 Vidner 24 s  og for en Udsættelse 6 s Rbp S: V:

 

Gammel Sag:   Fol: 68   Michel Lofthuus mod Tobias Eidnes

Contra Citanten Tobias Eidnes fremlagde \Attest om/ hans Continuations Stevning, hvorved han under 13de forrige Maaned har indkaldet Michel Halsteensen Lofthuus at anhøre Stevnte og ustævnte Vidner med mere efter Attestens Formeld,  der blev oplæst, og indtages her  saalydende  #

  Hoved Citanten Michel Halsteensen Lofthuus, selv tilstæde vedtog lovlig Varsel og ville anhøre Contra Citantens Vidner

  Contra Citanten fremstillede nu sin Svigersøn Ommund Pedersen Ureim  der forhen som 1ste Contra Vidne er bleven afhørt  forklarede under sin forhen aflagde Eed  hvorom han nu blev paamindet   Vidnet sagde:  nogle Dage for Michelsdag 1813, krævede Vidnet nogle Penge af Contra Citanten Tobias Eidnes, denne viiste ham da 2de Hundrede Rigsdalers Sedler, som han sagde han /: endten Dagen foran, eller anden Dagen foran, hvilken af Deelene kan Vidnet ei vist erindre, men en af de to var det :/  havde faaet af Michel Halsteensen Lofthuus for noget Kaaber han  Tobias  da havde solgt til Michel   Vidnet

 

1815: 71b

 

spurgte da Tobias hvormeget Kaaber han havde solgt, om det var halvt eller alt  dertil svarede Tobias, hverken alt eller halvt, men Halvedeelen af det Halve  og da Vidnet spurgde om Prisen, sagde Tobias at han havde solgt Kaaberen for 2 rd 3 mrk DC: jeg giorde ham godt Kjøb  jeg kunde have faaet 3 rd af Torgjuls Tjoflaat men han  /: Citanten Michel :/  er saa flink en Arbeider, han er god at gaae til, det er godt at have hans Venskab Videre forklarede Vidnet:  at om Høsten 1812 hørde Vidnet ved sin Nerværelse i Eifjord at Contra Citanten Tobias kjøbte al Kaaberen af Tormod Warberg  men Vægten kan Vidnet ei erindre   senere hen efter Nytaaret 1813 var Vidnet ligeledes i Eifjord  hvor og Tobias var tilstæde hos Tormod Warberg, og da hørde Vidnet at Tobias først frasagde sig icke at ville beholde noget af den kjøbte Kaaber  da den var slettere end belovet, men efter nogen Samtale bleve de saaledes foreenede:  at de begge Tobias og Tormod, skulle beholde Kobberen i Fælledskab hver det Halve, men Tobiasses Penge skulle blive staaende i den   Paa Contra Spørgsmaal af Citanten Michel, om det var halvedeelen af al Kaaberen  eller ickun Halvedeelen af Tobiasses Andeel af Kaaberen, som Tobias havde Solgt, eller om den halvedeelen af det halve var ickun Halvedeelen af Tobiasses Andeel?   Svar,  herom blev intet nævnt  og derom er Vidnet uvidende   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet   afskediget

  Derefter blev fremstillet Haldor Tobiassen Eidnes  Søn af Contra Citanten, der forhen som 1ste Hoved Vidne er afhørt, forklarede under sin forhen aflagde Eed:  at den Gang Vidnet var ind at hente her omhandlede Kaaber fra Eifjord, eiede hans Fader al Kaaberen, men nogen Tid efter  da Vidnets Fader havde været inde i Eifjord hos Tormod, hørde Vidnet af sin Fader at Tormod og hans Fader eiede Kaaberen tilsammen, fordi hans Fader ei ville beholde den al, saasom den var ringere end belovet, og siden har Vidnet og adskillige Gange hørt ligeledes af Tormod Warberg at han eiede Kaaberen i Fællig med Vidnets Fader   Videre forklarede Vidnet:  at kort efter Citanten Michel og Vidnets Fader var kommet i Misforstaaelse om Kaaberen  og forend de havde derom været for Forligelses Commissionen, Spurgte Vidnet paa sin Faders Vegne og efter hans Ordre Michel, hvad han ville have i Fortjeneste, paa Kaaberen han havde kjøbt af Vidnets Fader, hvortil Michel svarede han kunne ei sælge det 2 Gange, og da Vidnet sagde han havde ei solgt den vissere end at han kunne nok overlade den, svarede Michel  3 Bpd havde han  Michel forbeholdt sig selv, hvad der var mere skulle Lars J: Galtung have, saa omtrent vare hans Ord, om han  /: Michel :/  sagde hvis der blev mere til overs skulle Lars Galtung have den  men sickert kan Vidnet icke erindre om han sagde disse sidste Ord   demitteret

  Derefter blev fremstillet Peder Johnsen Rogd  aflagde Lovens Eed  forklarede:  At for omtrent 8te Dage i Dag siden hørde Vidnet af Tormod Warberg at denne sagde: at han havde tilbagekjøbt Halvedeelen i Kaaberen her omtvistes, da Tobias  efterat han havde kjøbt den  yttrede Misfornøyelse med Kaaberens Godhed mod Foraaret 1813, videre fortalte Tormod Warberg at han var bleven vred paa Tobias Eidnes fordi denne, paa Grund af han havde Pænge staaende i Kaaberen, icke havde villet udlevere Tormods Andeel af Kaaberen til Peder Maachestad  til hvem Tormod Warberg havde solgt \sin Andeel i/ Kaaberen, og desformedelst havde han inde i Oppedal talt i Vrede mere end han ville eller kunde bestaae, og det gjorde den lange Boutelle, han talte samme Tid om Vægten paa al Kaaberen  som han sagde var 29 Bpd og 18 Marker Vidnet hørde og Tormod sige, at hvis han var saa meget frisk  ville han møde paa dette Ting, og aflægge nøyere Forklaring i denne Sag.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget

  Contra Citanten fremlagde hans Indlæg af 28de forrige Maaned, hvorhos han begjærede denne Sag udsadt til neste Ting.  Bemeldte Indlæg indtages her  saalydende  #

  Citanten begjærede tilført  at da Tormod Warberg synes at være Med Eier i den omhandlede Kaaber, saa troer Citanten at de af ham  Citanten  førte Vidner om hvad Tormod har sagt, strax efter Citanten havde sluttet Kjøbet, med Sagvolderen, som Sagvolderen Tobiasseses!! egne Ord, maae blive anseet gjeldende, da Ordene ere fortalte af en MedEier nogle faae Dage efterat de vare sagde af Sagvolderen  /: see herom 1ste og 2det Vidne i Tingsvidnet optaget i Graven, samt 4de og 7de Hoved Vidne inden dette Tinglaug :/   hvornest Citanten nedlagde Indsigelse mod Sagens længere Udsettelse ifølge Forordningen af 6te Junii 1796 om Rettens hurtige Pleie, og Paastod Dom efter forhen nedlagde Paastand og under Forbeholdenhed af fra sin Side og at kunne fremkom/m/e med alt fornødent eragtende, hvis længere Udsettelse imod Forordningen skulle blive bevilget

  Sagvolderen vedblev sin Paastand om Udsættelse, og saa meget mere fornøden, som Citanten anseer Tormod Warbergs Ord og Udladelser som vigtige for sig, da Contra Citanten dog kan beviise at de bleve af Tormod udtalte i Vrede mod Contra Citanten, det Vidnerne selv siden skal have udladt sig med.

  Dommeren eragtede:   {Contra Citanten} \Dommeren/  som nu ei nøye kan skjønne om den forlangte Udsættelse ickun er en unyttig Udflugt og Rettens Forhaling  og forbeholder sig i den henseende at tage Hensyn ved den endelige Dom, bevilger herved den forlangte Udsættelse til neste Ting en Gang for alle, og paalægges det Contra Citanten da at frem komme med alle sine Beviisligheder og sin endelige Deduction, da ingen fleere Udsættelser

 

1815: 72

 

i denne Sag da kan ventes til hvilken Ende og Citanten ville iagttage at fremkomme, samme Tid med hvad han fra sin Side maatte finde fornødent

  Contra Citanten betalede Incam: 74 s: og for 3 Vidner 20 s Rbp: S: V:  for en Udsættelse 6 s.

 

Da ingen meldte dem med videre  blev Tinget udsadt til i Morgen

Ole Anfindsen Hougse, Lars Thoresen Oppedal, Lars Olsen Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus  alle med paaholden Pen A v W S Koren

 

 

Næste Dag  den 3de Martii 1815  blev Tinget fortsadt ved de samme Rettens Personer som første Dag

 

Gammel Sag:   Svend Gjerald mod Torkild Eliassen Langesæter Fol: 67.

Citanten mødte icke efter Paaraab   Sagvolderen Torkild mødte, og erklærede: at da Arne Luttro  som Sagvolderen agtede at lade afhøre  icke siden seneste Ting har været hiemme, saa har han ei heller kunnet indstævne ham til dette Ting   Sagvolderen finder icke Sagen værd flere Udsættelser, der ville ickun foraarsage Reiser og Omkostninger   Sagvolderen antog Citanten efter deres Ackort i Tjeneste paa et Aar, dog under de Vilkaar:  at da han var aldeeles fremmed  ville Sagvolderen ickun for det første have ham paa en Tid til Forsøg  og hvis Sagvolderen da fandt sig fornøyet med ham ville Sagvolderen beholde ham Aaret om dette var deres Ackordt, som skeede imellem dem indbyrdes under 4re Øyen   Sagvolderen indlod nu Sagen til Doms med Tilbud at erstatte ham endten 1 rd DC: {Aarlig} \Daglig/ for den Tid han var hos Sagvolderen  eller og ¼ Aars Tjeneste Løn efter 2 uvillige Mænds Skjøn hermed under Paastand om Frifindelse for Sagens Omkostninger  indlod han Sagen til Doms

  Retten eragtede   Sagen optages til Doms.

 

Gammel Sag:   Fol: 68   Lars Lofthuus mod Iver Eidnes

Citanten Lars Lofthuus mødte icke, men paa hans Vegne mødte Lars Thoresen Oppedal, som sagde at Citanten havde bedet ham melde i Retten at Citanten havde forligt Sagen saaledes: at naar Marken blev optørt ville begge Parter have deres Vidner paa Aastædet og da søge at blive forligt

  Sagvolderen  selv tilstæde erklærede at dette icke angik denne Sag men en anden mellem dem værende Tvistighed, som er voldgivet i Tilfælde de icke bliver enige   og da Citanten icke nu møder, saa paastaaer han Sagen afvist ifølge seneste Udsættelse

  Retten eragtede:   Da seneste Udsættelse en gang for alle var bevilget Citanten under det Vilkaar, at han da maatte møde og iretteføre det agtende Vidne, men han nu icke mødt endten med noget Vidneførelse eller endelig Deduction i Sagen, saa bliver Sagen ifølge Sagvolderens Paastand og ifølge Forordningen af 3de Junii 1796 herved afvist, og af Sage Listen Udslættet

 

Da ingen meldte dem med videre  blev for i Dag sluttet, og med Tinget udsadt til i Morgen

             A v W S Koren

Ole Anfindsen Hougse, Lars Thoresen Oppedal, Ommund Pedersen Lofthuus, Lars Olsen Helleland  alle med paaholden Pen

 

 

Neste Dag  den 4de Martii 1815  blev Tinget fortsadt ved Sorenskriveren og Lars Toresøn Oppedal, Endre Jensøn Helleland, Lars Olsøn Helleland, Lars Johnsøn Eidnes.

 

Hvor da i Sagen Svend Michelsen Gjerald mod Torkild Eliassen Langesæter  /: see strax foran paa denne Side :/  blev afsagt saadan

Dom

Deels ved de førte Vidner og deels ved egen Tilstaaelse, er under denne Sag beviist:  at Sagvolderen Torkild Eliassen Langesæter har fæstet og antaget Citanten Svend Michelsen Gjerald i Aars Tjeneste mod sædvanlig Løn i Penge og Klæde, uden nøyere Bestemmelse, samt at Sagvolderen bortviste Citanten af sin Tjeneste, efterat samme havde været i Tjeneste i 7 Uger og 1 Dag, i hvilken Anledning Citanten paastaaer sig tilkjendt et heelt Aars Løn og Klæder   Sagvolderen har vel paaklaget, men icke fuldelig beviisliggiort Citantens Uduelighed og uforsvarlige Forhold i sin Tjeneste   Paa Grund heraf, og Norske Lovs 3 Bogs 21 Kapitels 15de Art: Kjendes for Ret:   Torkild Eliassen Langesæter bør at betale til Citanten Svend Michelsen Gjerald ¼ Aars Løn og Klæder, samt end videre Betaling for de 7 Uger og en Dags Arbeide, alt med Penge, saameget, som 2 uvillige Mænd skjønner ret og billigt   Taxationen besørger Svend Gjerald paa sin Bekostning   I denne Sags Omkostninger betaler Torkild til Svend 4 Rbdl: Navne Værd, samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og senere fornødne indtil Betaling skeer   alt idømte {udredes} udredes under Exekutions Tvang, inden 15ten Dage efter den afholdte Taxation og denne Doms foregaaende lovlige Forkyndelse.

 

Derpaa blev følgende Almues Dokumenter tinglæste:

  1.  Skiøde fra Svend Svendsøn Wines til Gietle Bøe paa Giestgiver Stedet Wigegrund i Eidfiord for den Sum 2000 rbd N: V:   dtr: 10 Debr: 1814.   ½ proCento 10 rbd N: V:

  2.  Ditto fra Arvingerne efter Johannes Samsonsøn Svaasand til John Christoffersøn paa 1 pd 12 mrk Smør  ½ Huud med Bygl: og Herl:  i Svaasand  No: 13 i Jondal   dtr: 2 Martii 1815  for 350 rb 3 mrk N: V:   ½ proCento 1 rb 4 mrk 8 s.

  3.  Ditto fra Ole Jacobsøn Resætter til Jørgen Eriksøn paa den anden halve gaard  1 pd: 3 Marker Smør  ¼ Hud  med Bygl: og Herl:  i Resætter No: 19 Ullensvangs Sogn  for 375 rd N: V:   dtr: 1 Martii 1815   ½ proCento Afgiften  1 – 5 – 4 s.

 

1815: 72b

 

  4.  Ditto fra Gullig Olsøn Hamre til Lars Johnsøn Botten paa 3 mrk Smør i Botten  No: 23  for 166 rd 4 mrk N: V:   dtr: 1 Martii 1815   ½ pCto 5 mrk

  5.  Ditto fra Ole Haldorsøn Helleland til Iver Olsøn paa 9 mrk Smør  1/8 Huud  med Bygl: og Herl:  i Brandstvedt No: 31 i Ullensvangs Sogn  for 58 rd 3 mrk N: V:   dtr: 1 Martii 1815.   ½ pCto 1 mrk 12 s

  6.  Ditto fra Ingebor Pedersdatter  som Arving efter Sjur Larsøn Rogdeberg  til Nils Nilssøn Rogde paa 12 Marker Smør  1 Bukskind  med Bygl: og Herl:  i Rogdeberg No: 30  for 21 rd 4 mrk N: V:  og Vilkaar 55 rd  ialt 76 rd 4 mrk   dtr: 3 Martii 1815.   ½ pCto 2 mrk 5 s

  7.  Ditto fra Knud og Haldor Haldorsønner Oppedal til Lars Toresøn Oppedal paa en Stue med Bod under et Tag  for 18 rd 2 mrk N: V:   dtr: 13 Feb: 1815.   ½ pCto 9 s   NB: Lysekl: gods.

  8.  Ditto fra Ole Olsøn Hildal til Ole Olsøn paa 1 pd: 7 ½ mrk Smør  ½ Gedsk: i Heldal  No:       for 750 rd   og Vilkaar 650 rd  er 1400 rd dtr: 27 Feb: 1815   ½ pCto  7 rd NB: Lysekl: gods.

  9.  Bygselbrev fra Sogneprest Hertzberg til Aslak Gundersøn paa 18 mrk Smør  ½ Gedskind i Biotvedt  No:         Skatteskyld 22 ½ mrk Smør, forhen brugt af Gunder Aslaksøn   dtr: 19 Janv: 1815.   ½ pCto  5 mrk hvorhos Revers og Bog.

  10.  Ditto fra Provst Hertzberg til Mikel Larsøn paa 3 Spand Smør  1 Gedsk: Landsk:   Skattesk: 2 pd 2 mrk Smør  i Tvisme  No: 9 dtr: 4 Feb: 1815  hvorhos Revers og Bog   ½ pCto  1 rd 5 mrk 12 s

  11.  Ditto fra Lars Larsøn Lofthuus til Nils Hansøn Klyve paa 1 pd 18 ¾ mrk Smør  1 Gedsk:  1 Faarsk: Landsk:   Skattesk: 2 pd 15 mrk Sr:  i Skaare  No: 60 i Østensøe   dtr: 2 Martii 1815  hvorhos Revers og Bog   forhen brugt af Wiching Johnsøn.   ½ pCto 1 rd 3 mrk 3 s.

  12.  Ditto fra Lars Samsonsøn Hougen  som Form: for Ingebor Johannesd: Svaasand  til Christoffer Christoffersøn paa 13 Marker Smør Skat og Landsk: i Sollesnes eller Sollesvig  No: 14 i Jondal   dtr: 2 Martii 1815.  hvorhos Revers og Bog

  13.  Huusmandsfæste [seddel] fra Helie Omundsøn Buer, til Lars Eriksøn Hæng paa nogle Slaatter paa Buer   dtr: 7 Janv: 1814.  hvorhos Revers og Bog.

  14.  Skifte efter Ægtefolk Omund Torgersøn indr: Alsager og Kone Herbor Holgersdt: sluttet 7 Deb: 1814, hvorved 15 mrk Smør ¼ Hud  ¼ Løb Salt i Alsager  No: 30 er udlagt Kreditorer og Arvinger

  15.  Ditto efter Osmund Torgiesøn Grøve  sluttet 1 Feb: 1815  hvorved 9 mrk Smør i Grove (Grøve)  No: 6 er udlagt Enken Ingeri Sjursd: og døtrene.

  16.  Ditto efter Britha Olesd: Kaldestad  sluttet 11 Feb: 1815  hvorved 1 pd 3 mrk Smør  3/8 Hud i Kaldestad  No: er udlagt Enkemanden Christoffer Omundsøn og Sønnen.

  17.  Ditto efter Magdelie Stengrimsd: Gundtvedt  sluttet 20 Feb: 1815  hvorved nogle Huser er udlagt Kreditor Lars Sjursøn Traae.

  18.  Pantebrev fra Gietle Bøe til Svend Svendsøn Wines  stor 1000 rd N: V:  mod Pant Huser paa Wigegrund i Eidfiord   dt: 9 Debr: 1814

  19.  Ditto fra Ole Tomassøn Reinnaas til Knud Haldorsøn Oppedal paa 71 rb 85 s  mod Pant Løsøre   dt: 11 Feb: 1815.

  20.  Ditto fra Jørgen Pedersøn Espe til Tobias H: Eidnes  stor {416 rd} \464 rd/ N: V:  mod Pant Espe No: 12  og Løsøre   dtr: 1 Sept: 1814.

  21.  Ditto fra Lars Johnsøn Botten til John og Lars Larsønner Bleie  stor 200 rb N: V:  mod Pant Botten  No: 23 i Røldal   dt: 1 Martii 1815.

  22.  Ditto fra John Christoffersøn Svaasand til Myndl: Ingebor og Siri Johannes d:  stor 350 – 3 mrk N: V:  mod Pant Svaasand  No: 13 i Jondal   dt: 2 Martii 1815

  23.  Ditto fra Johannes Tomassøn Reinsaas til Jørgen Torgersøn Sondve  stor 350 rd N: V:  mod Pant Reinsaas  No: 38 i Odde   d: 2 Martii 1815

  24.  Vilkaarsbrev fra Knud H: Oppedal til Sviger Forældrene Aamund Johanesøn Bue, og Synneve Wigligsd: paa aarligt Levekaar af ytr: Bue   d: 11 Feb: 1815.

  25.  Ditto fra Lars Olsøn Helleland til sin Hustrue Sigrid Arnesdt: paa Levekaar af Helleland dtr: 27 Feb: 1815.

  26.  Ditto fra Aslak Gundersøn Biotvedt til Forældrene Gunder {Olsøn} Aslaksøn og Guro Olsdt: paa aarlig Levekaar af Biotvedt   dtr: 27 Feb: 1815.

  27.  Ditto fra Ole Olsøn Hildal til Forældrene Ole Olsøn og Britha Svendsd: paa aarlig Levekaar af Hildal   dt: 27 Feb: 1815.

  28.  Ditto fra Nils Nilsøn Rogde til Sviger Moderen Ingebor Pedersd: paa Levekaar af Rogdeberg   d: 3 Martii 1815.

  29.  Testamente fra Sigrid Arnesd: Helleland til Stiffsønnen Ole Larsøn   dt: 27 Feb: 1815.

  30.  Ditto fra Kari Nilsd: Haarre til Paal Osmundsøn Haarre   d: 13 Augusti 1809   Cont: 31 Debr: 1811.

  31.  Foreening mellem Brynnild, og Ole Ølvesønner Børve og Trond Godvindsøn Diønne angaaende gaarden Diønnes Aftrædelse m: v:   d: 26 Octb: 1814.

 

1815: 73

 

  32.  Afkald fra Ole Iversøn m: f: Børn af Klokker Iver Mathiassøn for deres Arv efter hans første Kone  for hver 15 – 4 mrk 8 1/3 s:   d: 3 Martii 1815

  33.  Ditto fra Klokker Iver Mathiassøns døtre for deres Arv  for hver 7 – 5 – 4 1/6 s   d: 3 Martii 1815

  34.  Ditto fra Inga  Ingebor og Christie Olsdøttre for deres Arv  hver 4 rd 69 s   d: 3 Martii 1815.

  35.  Ditto fra Ingebor Gundersd: Ystenes for Arv 17 rb 15 s N: V:   d: 1 Martii 1815

  36.  Ditto fra Ole Anfindsøn øvre Qvale til Form: Peder Anfindsøn øvre Qvale for Arv 23 – 35 s d: 1 Martii 1815.

  37.  Ditto fra Maritha Amundsdtr: til Form: Berge Qvæstad for Arv \med Renter/  22 rd 5 s N: V:   d: 3 Martii 1815.

  38.  Ditto fra Torkild Torkildsøn Aase til Form: Lars Knudsøn Mæland for Arv 59 rd 87 2/6 s N: V:   d: 3 Martii 1815.

  39.  Ditto fra Jacob Jørgensøn Diggernes til Jørgen Jacobsøn Diggernes for Arv 42 rd 80 s N: V:   d: 3 Martii 1815

  40.  Aflyst Pante Obligation fra Jacob Mikelsøn Kraageviig til Jon Olsøn Aakre  stor den gang 160 rd DC:  mod Pant Løsøre   dtr: 4 Martii 1799  tingl: s: d: omskreven 8 Martii 1813 til 160 rd S: V: qviteret 3 Martii 1815 for alt

  41.  Ditto fra Torbjørn Tostensøn øvre Qvale til Elling N: Langesæter  stor 80 rd DC:  mod Pant Løsøre   dtr: 3 Feb: 1806  tingl: 5 s: M:  omsk: 5 Martii 1813 til 80 rd S: V:  {af} Qvit: 31 Janv: 1815 for alt.

  42.  Ditto fra Johannes Tomassøn Reinsaas til Haldor Haldorsøn Espeland  stor 100 rd S: V:  mod Pant Reinsaas  No: 38 d: 6 Martii 1813,  tingl: 10 s: M:  Qvit: 2 Martii 1815 for alt.

  43.  Afkald fra Anna Omundsdtr: til Form: Jon E: Frones (Trones) for Arv med Renter  22 rd 5 s: N: V:   dtr: 4 martii 1815

 

Da ingen havde videre at tilføre  blev dette Ting hermed sluttet.                      A v W S Koren

Lars Johnsøn Eidnes, Lars Toresøn Oppedal, Endre Jensøn Helleland og Lars Olsøn Helleland  alle med iholden Pen.

  Laugrettet blev leveret for 4 dage 2 rd S: V:  er ialt 22 rd 3 {mrk} s: DC:

 

 

 

Justids Extrarets Tingsvidne.

Aar 1815  den 6te Martii  blev Extraret sadt paa Tingstædet  Sorenskriverens Gaard Helleland af Stædets Sorenskriver og de tvende Eedsvorne Laugrettes mænd Lars Olsøn Helleland og Lars Toresøn Oppedal for at optage et Justids Extrarets Tings vidne i Anledning nogle forøvede Tyverier i Stavanger Bye, af en der hæftet Tyv Arrestant Jacob Svendsøn Tengsereid, i følge Amtets ordre af 14 f: M:   Sorenskriveren fremlagde forommeldte Amtets Skrivelse af 14 f: M:   hvilket indtages her  saal:  #   den deri ommeldte Procurator Hansons Skrivelse af 6 s: M: blev ligeledes oplæst saal:  #

  Paa Angieldende Jacob Svendsøn Tengsereids Vegne mødte den for ham {besk} under dette Tings vidne beskikkede {Tingsvidne} \Defensor/ Nils Leganger  som anhørde forbemeldte Skrivelse oplæse  og ville anhøre hvad videre med Angieldende var at i rette føre  \1.  hans Beskikkelse indtages under No: 3/

  Sorenskriveren anmærkede:  at forbemeldte Skrivelse tilligemed det under 21 Nob: f: A:  mod Angieldende begyndte Forhør for Bytinget i Stavanger indløb ham ikke førend Aftenen 26de f: M:  og har siden den Tiid Vidnerne  formedelst deres Fravær samt det nu afholdte Maaneds ting  ikke førend til i dag kundet Indkaldes.  Sorenskriveren fremlagde nu forbemeldte under 21 Nob: \f: A:/ i Stavanger af Byfoged Løvold optagne Forhør over Arrestanten Jacob Svendsøn Tengsereid til afbenyttelse under nærværende Tingsvidne

  De 3de i bemeldte Forhør først benævnte Deponentere under No: 1 – 2 og 3  som ere hiem/m/ehørende her i Hardanger Jurisdition  neml:  Johannes Johanesøn Qvæstad, John Johanesøn Qvæstad, og Peder Larsøn Maagestad  ere alle 3 fraværende paa en Reise til Vaarsild Fiske ved Havet  og vides ikke naar de kom/m/e tilbage, dog formodes om 3 á 4 Uger  og maaske før   Sorenskriveren har foranstaltet at saasnart de ankom/m/er bliver deres Ankomst ham tilmeldt, og da skal de straxt blive behørigen indkaldte   Om deres Fravær fremlagde nu Sorenskriveren de beskikkede Stevnevidners Attest  hvilken her indtages  saal: #

  4. Deponent i Forhøret blev nu fremstillet som 1. Vidne Tobias Tobiassøn Eidnes  blev formanet til Sandheds udsigende og paamindet om Straffen for Meeneed, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge, sagde sig Angieldende ubeslægtet, nød Alterens Sacramente i dette Aar blev forelæst hans under forommeldte Forhør afgivne Forklaring  ligesom og de foregaaende 2de Deponenteres  Jon Qvæstad og Peder Larsøn Mogestads, hvilke han vedstod i alle dele rigtig, hvorhos han paa nærmere Tilspørgende sagde:  at han ikke er vidende om Angieldende Jacob Svendsøn Tengserei havde stiaalet de Ting han havde solgt til Vidnet og Kamerater, men Vidnet formoder det, deraf at han om Nattetider vilde kom/m/e med Vahrene,  hvorvidt herom handlede Tyvs arrestant Jacob Svends: Tengserei har solgt Korn eller andre Vahrer til Sjur Sjursøn Ringøen, Sjur Engelsøn ibd:  og en ved Navn Mikel Tvisme, derom er Vidnet aldeles Uvidende, undtagen at Vidnet hørde bemeldte Angieldende fortalte  da han var Ombord paa Jagten  at have nylig forhen solgt Korn til Sjur Sjursøn Ringøen og en anden Hardanger ved navn Mikel som fulgtes paa et Fartøy.   Vidnet vidste intet til oplysning om her omhandlede Tyverier eller Tyvs arrestant   Afskediget, efter at være forelæst sit Prov.

  Som 2. Vidne fremstod den af femte Deponent i Forhøret Johannes Qvæstad ommeldte Sjur {Sjursøn}

 

1815: 73b

 

Engelsøn Ringøen bemeldte Sjur Engelsøn Ringøen blev nu paamindet om Eedens viktighed og Straffen for Mened  aflagde Lovens Eed om at ville Vidne Sandhed {forklarede}:  \sagde {sig}/ sig 30 Aar gam/m/el  nød Alterens Sacramente i dette Aar{s Foraar}  gift og opholdende sig hos sin Fader paa Ringøen i Hardanger, forklarede paa forskillige Tilspørgende at han tilligemed Sjur \Sjursøn/ Ringøen og Mikel Tvisme, var sidstleden Høst i Stavanger med \Træ/frugter her fra Hardanger, de laae med Fartøyet ved den saakaldte Torvebrygge der kom adskillige  dels af Byen og dels fra Landet \gaaende og/ i Baade \roende/ til dem, som dels byttede Korn, mod Æbler  og dels bød dem Korn for Penge, med {samme} \nogle/ af dem byttede de af andre kiøbte de Korn for Penge, og med mange kom de ei til Accord, de kiøbte aldrig nogen Sinde Korn af nogen Natte Tiider, de kiøbte Korn om dagen af adskillige, og i blant andet af en som sagde sig at reise med et Skib som skulle til Bergen, han stod paa Torvebryggen i Folkemængden om dagen og viste Prøver af Korn  /: Byg :/   de kom da i Accord med ham om nogle faae Tønder  saavidt Vidnet erindrer 5, Circa(?)  for hvilke de skulle give ham 100 rd DC: per Tønde, hen i mod Aftenen sam/m/e dag  medens Vidnet var op i land at koge  kom han og afleverede det accorderede Korn og modtog Pengene derfor, af Vidnets Kamerater Hvad dag eller dato dette passerede veed Vidnet ikke   da de ikke syntes at faae den Priis for Æblerne de var tient med  besluttede de at sigle til Bergen, og da de 2 á 3 dage derefter  en Søndag Morgen  siglede fra Byen med laber Kuling  kom denne sam/m/e selv anden i en Baad og bød dem mere Korn, for sam/m/e Priis, da de ikke kom til Accord og han var reist et stykke for dem  raabte de til ham at ville give 80 rd DC: per Tønde hvis han ville benøje dem Korn til den Priis, da han omsider her til svarede ja  lage de op under Pemtins Holmen  talede nærmere med ham om at levere ham Sækker som han forlangte  mod Pant af 1 stk Blaat Klæde han havde hos sig   de spurgte ham da og tillige om han vidste nogen som havde en Leive eller Toug at sælge og kunde skaffe dem til fæst eller belægnings Toug for billig Priis, da de derfor var forlægen, han lovede herom at skulle giøre sit beste  og bragte dem Kornet  samt et fæst næstfølgende Mandags Morgen i dagningen, hvormeget Korn Erindrer ei Vidnet, men 1 Tønde deraf kiøbte Vidnet  og betalede derfor 80 d DC:   for Touget blev givet 200 d DC:  som syntes Vidnet dyrt, men hvor langt det var eller hvad det veiede  veed Vidnet ikke,   Baaden  hvori han bragte det  var meget læk og Touget  som laae under  var som/m/e Stæder vaadt og som/m/e Stæder tørt   Touget forekom Vidnet at være noget over 1 til 1 ½ Tom/m/e Tykt, næsten halv slidt,  den gang han Søndag {Efter}\For/middag paa Fiorden bydede dem Kornet  syntes han at have en Fløtman at føre sig, der \og/ Roede mange Baader dem forbie sam/m/e Tiid medens de talede med ham  som de troede var Folk som reiste til Kirke i Byen, Vidnet falt ei paa Mistanke, at det \af/ ham faldbødne kunde være stiaalet, ei heller veed Vidnet om bemeldte Person kan have været den her omspurgte Jacob Svendsøn Tengserei, da Vidnet hverken kiendte bemeldte sælgende  ei heller omspurgte Tyvs Arrestant, han var af midell maadig høyde, Haar og Ansigts Udseende kan Vidnet ei Erindre, han forekom ham af udseende som en Søefarende Mand.   Vidnet veed ingen oplysning at afgive om de paa Agent og Ridder Kiellands Pakbod forøvede Tyverier  ei heller hørde han derom tale medens sit ophold i Stavanger   Vidnet vidste intet mere til oplysning at afgive  blev forelæst dets her tilstaaede Prov  som det vedstod rigtig   afskediget

  3die Vidne  Mikel Larsøn Tvisme  blev nu paamindet om Eedens vigtighed og Straffen for Mened, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed  sagde sig 32 aar  ugift hiem/m/e hos Faderen paa Tvisme gik til Alters ved Nytaars Tider, forklarede sig i et og alt overensstemmende med forestaaende Vidne Sjur Engelsøn Ringøen, i henseende den ude paa Fiorden skede Accord, og senere modtagne Korn ved Pemtinsøen eller Sundet; Vidnet fik deraf Tre Tønder \og 2 Skiepper/, men hvormeget sælgeren ialt bragte  veed Vidnet ikke, men i henseende de af ham forhen kiøbte 5 Tønder \...?/ omtrent  derom er Vidnet uvidende, da de sielden spørger om deres Navn, som de tale og handle med  saa blev ei heller spurgt om hans Navn.   Vidnet vidste intet til oplysning   afskediget.

  Da de øvrige i Forhøret ommeldte Personer som ere hiem/m/ehørende her i Hardanger  ei var tilstede  neml:  Johannes Johannesøn \og/ John Johannesøn Qvæstad, Peder Larsøn Maagestad,  og Sjur Sjursøn Ringøen ere fraværende, om hvilken sidste nu blev fremlagt de beskikkede Stevnevidners Attest  saa bliver dette {Forhør} Tingsvidne udsat paa en ubestemt Tid indtil de samlige!! bemeldte Personers tilbagekomst.   Hvorved Defensor intet havde at Erindre. Bemeldte Stevne Attest indtages her saal:  #

  Hermed blev altsaa for denne gang sluttet A v W S Koren

Lars Olsøn Helleland, Lars Toresøn Oppedal  med iholden Pen.

 

 

 

Forhør.

Aar 1815  den 17de Martii  blev en Extraret sadt paa Gaarden Helleland i Hardanger af Stædets Sorenskriver i overvær af de tvende edsvorne Laugrettes Mænd Torbjørn Nilsøn Hougse, Ole Johanesøn Hougse, for at optage et

 

1815: 74

 

før!! (Forhør) over tvende paagrebne for Tyverier Mistænkte Personer.

  Hvorda!   Lehnsmand Christen Johnsøn Hougse fremstillede tvende paagrebne Personer den eene ved Navn Torkild Torkildsøn Hovland, der i {gaar} i Onsdags blev Lehnsmanden tilsendt; som samme dag paagreben, og den anden ved Navn Tore Trondsøn  som i dag er bleven arresteret og her til bragt  begge nu frie for Baand og Tvang.

  Som Klager fremstod Erik Larsøn Sandstøe  boesadt Mand paa gaarden Sandstøe heri Kingservigs Præstegield, sagde at for omrent 8 dage siden blev om Natten {giort Indbrud} af hans Stabod bortstiaalet en del {Rp} Røgekiød, \og/ noget Brød, {men} en Sæk og lidet Pølser, saa var der og af en Side Røget flæsk skaaret en ganske liden smule der fantes intet kiendetægn paa Indbrud anderledes end at Stætten i Laaset som gaar ind i Nøglen fantes bøyet tilside, iøvrigt var døren tillukket, saa at der maae formodes at døren ved dirck maae være bleven baade op og igienlugt; Klageren har de her paagrebne Personer mistænkt for det saaledes begaaede Tyverie paa Grund af følgende Omstendigheder:  omtrent 14 dage forinden dette Tyverie passerede  var her paagrebne Tore Trondsøn nogle dage i Klagerens Huus i Arbeide han laae der i Sæng med Klagerens halv voxne Sønner, og da uspurgte!! (udspurgte) han meget nøye hvem der eiede ethvert Huus paa Gaarden, hvad der var og forvaredes i en hver Bod og kielder, da nu det bemeldte Tyverie skeede, og ermeldte Tore, nu i nogen Tiid har haft Sængeleie og Samvær med den anden her paagrebne Torkild Torkildsøn i en Kiælder for sig selv allene under en Stuebygning paa Pladset Aasviig  saa befrygtede Klageren at de i foreening kan have begaaet ermeldte Tyverie, saa meget mere som paagrebne Torkild forhen har været mistænkt og berygtet for for!! Begaaede Tyverier   Paa grund heraf formaaede han de tvende Mænd Wiglig Hansøn Sexe og Peder Svendsøn Sexe at forføye sig til de her anklagede og tilspørge enhver i sær af dem, men hver for sig særskildt om de havde begaaet bemeldte Tyverie;  Klageren bad nu at disse Mænd maatte blive fremkaldte og afhørde   fremstod nu som

  2 og 3 Deponentere  Wiglig Hansøn Sexe og Peder Svendsøn Sexe  begge tilholdende Boesadte Mænd her paa Sexe i Kingservigs Præstegield, sagde: at de dertil formaaet af Erik Larsøn Sandstøe begave dem til Pladset Aasviig  hvor de anklagede opholdt dem nu sidstleden Mandag, de traf da Anklagede Tore Trondsøn  uden at den anden Anklagede var tilstede, han tilstod da først for Deponenten Wiglig allene og derefter for dem begge at han havde været med at stiæle i Anklageren Erik Sandstøes Stabod 3 á 4 faaer laar, lidet Brød og en ganske liden smule Flæsk som blev skaaret af en der hængende Flæskeside og {straxt} opspiist   siden tilstod han dette for begge Vidnerne paa en Tiid, og forklarede: Omstendighederne saaledes:  han har aldrig forhen stiaalet eller nogen sinde tænkt at stiæle, men hans Sængekamererad!!  den anden paagrebne Torkild  havde overtalt ham at begaae dette Tyverie med sig   de havde taget en dirck i en Smide der paa Pladset Aasvig  med denne havde de opdirket laaset og taget ovenmeldte, og derefter lukket dørren   Torkild ville sam/m/e gang taget {den} en hel Flæskeside som hang der, men han modsatte sig sam/m/e og sagde til Torkild  du maae ikke tage den  thi den!! vil kom/m/e til at opdage det alt  hvorpaa de ikkun skar en liden Riise Flæsk som de spiste {paa Stædet}. Han sagde videre:  at Torkild forvarede det stiaalne. Mere tilstod han ikke den gang.   Deponenten Peder Sexe, forklarede videre:  at ermeldte Tore siden har tilstaaet for ham at da de reiste tilbage og havde forøvet Tyveriet  forvarede Torkild det stiaalne paa et Stæd kaldet Stoe(?), under en stor Sten, hvorhos han tillige sagde, at Torkild havde lovet ham Penge for sin Part og at være med i Tyveriet   da han viste Deponenten Stædet  fantes ei det stiaalne der, og han sagde, at han formodede Torkild havde lagt det en anden Stæds hen i Forvaring   Deponenterne vidste intet videre til oplysning i henseende Tore.   Næste dag traf de her anklagede Torkild paa Gaarden Hovland  som de da tilspurgte om ovenmeldte Tyverie  hvilket han aldeles benægtede, {aldeles,} men derimod tilstod et forhen begaaet Tyverie som ham var bleven overbevist, \og/ havde maattet erstatte uden dog derfor at være bleven Anklaget eller kom/m/et under Justitiens tiltale   da de derefter sagde til bemeldte Torkild at han havde forfalsket en Rigsbankdaler Seddel ved at forandre den fra 1 til 5  saa benægtede han ligeledes dette først haardnakket men da derefter Manden Jacob Aasvig kom tilstede og foreviste ham en Rigsbankdaler Seddel som var forfalsket til en 5 rb Seddel  og sagde at dette er den selv sam/m/e Seddel som jeg haver leveret dig, for 1 Enkel Rigsbankdaler Seddel  og som du har forfalsket til en 5 rb Seddel, og {leveret m} som saadan leveret min Søn i betaling, Jeg kiender Seddelen og kan giøre min Eed paa at det er den sam/m/e 1 rb Seddel jeg leverede dig   da gav han sig tabt, {og sagde at der er saa mange,} og tilstod at have giort det, der er saa mange andre som ligeledes forandrer de Sedler  sagde han; han tilstod derpaa at have giort det i Stuen hos Østen Aasvig hvor han Arbeidede, med sin egen Blæk og Pen i enrum.   I henseende det forommeldte Tyverie som ham forhen er bleven overbevist, uden at være bleven straffet derfor  sagde han at det bestod i {8 Lia} nogle Liaaer, Deponenterne vidste intet mere at forklare   demitterede.

  4de Deponent  Lars Haldorsøn Mæland  boende paa Gaarden Mæland her i Kingservig Præstegield,

 

1815: 74b

 

Middelaldrende Mand nogle og 40 aar, sagde sig Morbroder til Anklagede Torkild  sagde, at han aldeles intet veed at afgive til oplysning om det Tyverie hvorfore de Angieldende her ere Anklaget og paagrebet, ei heller om Torkild har forfalsket Banco Sedler, men ihenseende til det af ham tilstaaede forhen begangne Tyverie, da afgav han følgende forklaring,  Aaret 1813, var Anklagede Torkild i Aars tieniste hos Deponenten, som da havde for en sin Broder i forvaring 100 Liaaer  af disse savnedes 8te  hvoraf 5 befantes solgte {til} et Stæds af ham til en Mand ved Navn Helie Heliesøn Aase, men uagtet ermeldte Torkild herom blev overbevist, og foreviist bemeldte Liaaer  saa benægtede han dog aldeles at have stiaalet dem, men betalede dem og bragte de 3 usolgte tilbage ved at lægge dem tet ved Kisten hvoraf de vare tagne saa ingen saae det  hvorefter han ligefuldt blev ved at nægte Tyveriet, dog havde han engang forhen ladet de Ord falde at han skulle bringe tilbage de han ikke havde solgt, og alt\saa/ den gang Øyenblikelig tilstod Tyveriet.   vidste intet videre til oplysning.   demit:

  5. Deponent  Anklagede Tore Trondsøn  sagde sig 19 Aar gam/m/el  fød i Hallingdal af ægte forældrene Trond Knudsøn \Lykken/ og Hustrue Britha Olsdtr: den gang som Bøxel{mand}\folk/ boende paa bemeldte Gaard Lychen i Hemsedals Sogn, Næs Prestegield, nu begge ved døden afgaaet; Angieldende var hiem/m/e hos sine Forældre til sit 16 aars Alder, og var siden hos hans Broder Knud Trondsøn  der fik hans Faders lille Gaarde brug i Bøxel efter Faderen, han nød en Kristsøm/m/elig opd\r/agelse og blev Confirmeret i sin daabs pagt i sit 16 Aars Alders  førend hans Forældre døde, han reiste fra sin {Brodets} Broders Hus i forige \midt/Som/m/er, og har siden opholdt sig heri Præstegieldet  hvor han har kunnet faae Arbeide med at lappe Gryder, siden før Juul har Angieldende mest haft sit tilhold hos Østen Aasvig  og stundom Arbeidet hos ham og stundom hos andre der i nærheden;  naar han har Arbeidet hos Østen  eller og intet Arbeide haft  har han haft sit Natte Leie i Kielderen under Østens dagligstue  og Sængeleie med den anden her Anklagede Torkild hver anden Uge da han tiener hver anden Uge hos bemeldte Østen Aasvig;   En gang efter Jul  en Nat sagde Torkild til Deponenten, de skulle ud og forsøge at stiele noget, Deponenten svarede han frygtede de ville ikke kom/m/e vel derfra,  han sagde ei hvor han ville hen, og den gang blev ikke mere derom talt,  forrige dags aften  \som var en Onsdags Aften/  førend de begik det Tyverie  for hvilket de nu var paagrebne  sagde Torkild atter, at de skulle ud at prøve en stæds at faae noget,  Deponenten svarede atter det var ikke værd  det kom ei at gaae dem an, mere blev den gang ikke heller talt;  dagen efter om Aftenen  vare de roet et ærende fra Aasvig, hvor de opholte dem en god halv fierding Miil, da de kom paa tilbageveien sagde Torkild at de skulle ikke bringe Baaden gandske tilbage, men lægge den et stykke førend de kom hiemad og om Natten reise ind til Sandstøe for der at søge at faae noget   Angieldende sagde ja  vi faar prøve   de lagde da Baaden ved landet og gik op til sit hiem   om Aftenen  da de andre gik hen for at lægge sig  gik først Torkild til Sængs og havde lagt sig i Klæderne paa Sængen \i Kielderen/, Angieldende kom kort efter, og da stod Torkild op og talede med Angieldende Tore om at Reise hen til Sandstøe, og tage noget hvad de kunde af Madvahrer, de gik da til Baaden  og med den roede til Sandstøe, underveis fortalte Torkild at han havde i Østens Smidde Stæd taget en dirck   da de var kom/m/en til Sandstøe gik de op til Eriks Stabod  hvor Torkild med dirchen oplukkede døren til Stolpeboden, det var mørkt og mørk Maane saa at de ikke kunde see noget, men maatte allene føle dem for, for at finde noget   Torkild kløv op paa 1 Tønde og Tore understøttede ham ved at holde \i/ ham, medens han nedskar 3, a 4, faare kiød laarer eller lemmer, de toge og noget Brød og Torkild ville have taget en Flæske Side  med!! (men) Anklagede Tore sagde at den ville kom/m/e at røbe dem, hvorover de allene skar et stykke som de spiste paa Stædet   de tog op af en stor Tønde noget Korn med en Skieppe som de fant tet hos, og lad i en Sæk \de der fant/   Kiødet og Brødet lad de i 2 Kuldsækker som Torkild havde taget med hiem/m/en fra Østen Aasvigs Ildhuus, med det sam/m/e de reiste til Sandstøe, dette alt toge de med dem af Staboden, Tore slog døren igien efter dem, de bar derpaa bemeldte deres Koster ned i Baaden, underveis tilbage sadte de Kiødet og Brødet op ved en Sten paa et Næs kaldet {Stoe} Stoe(?), hvor Torkild sagde at han snart ville tage det til sig og bringe det nogen Stæds hen i Forvaring  da han ikke turde bringe det hiem formedelst sine Forældre, som han frygtede for hvis de skulle faae høre paa hvad Maade han var kom/m/en til det   men Kornet bragte de med dem til Aasvig  hvor de sadte det nede paa Marken ved Søen  der var og i Sækken omtrent 2 Kander Meel de ligeledes havde i Erik Sandstøes Stabod bemeldte Tid  og bandt de en Rem som Torkild havde med sig i Lommen til mellembindsel over Sækken, de gik derpaa hiem til Huserne og lagde sig i Kielderen hvor de!! (der?) pleiede ingen anden at ligge i sam/m/e Kielder med dem;   det herom forklarede \skede/ Natten til Frededag(?) \d:/ 10 denne Maaned. Videre forklarede Inqvisiten at bemeldte {Tirsdag} \Onsdag/ efter Middag  da de som oven forklaret samtalede om at begaae Tyverie  vare de om Eftermiddagen et Erinde til Hovland Inqvisiten og bemeldte Torkild, og paa tilbageveien, hvilket Inqvisiten oven har forglemt

 

1815: 75

 

at anføre  gik de op til Sexe og der stial 2 Skiepper Potæter, det var den gang om Aftenen før Folk havde lagt sig  Klokke slet ved Inqvisiten ikke   førend de Reiste havde Torkild begiæret Tilladelse hos Husbonden Østen Aasvig at reise ind til Hovland for at kiøbe Potæter   paa Hovland fik de ingen  gik derfor op til Sexe for at {høre efter noget der at faa} stiæle nogle Potæter  hvor Inqvisiten Tore giorde Anviisning, da han vidste der laae Potæter i en Fiøs /:{Koestald}:/  \hvorefter/ de bragte dem lige til Østen Aasvig, og sagde {de} \Torkild at Tore/ havde faaet dem for Arbeide hos Sjur \Chr:/ Sexe dagen efter det paa Sandstøe begaaede Tyverie  nemlig Fredagen 10 d: M:  reiste Inqvisiten med Østens vidende til Gaarden Aga for at hænte noget der til godehavende, veiret hindrede Inqvisiten fra at kom/m/e tilbage den dag   næste dag kom han tilbage  og da kom Anklagede Torkild nedspringende fra Østens Smide hvor han stod med Østen, og først begiærede Baaden for at Roe til Hovland, og dernæst leverede Inqvisiten det forom forklarede stiaalne Korn  som han i det sam/m/e slog af den stiaalne Sæk det var i  op i en Sæk Inqvisiten havde med sig fra Aga  og havde haft hiem/m/en fra med sig  da han fik den laant hos Østen   Inqvisiten bar da Kornet op og sagde at have faaet det paa Aga for Arbeide. Inqvisiten sagde aldrig forhen at have begaaet Tyverie eller nogen anden Forbrydelse, vidste heller ikke om andre af Torkild begangne Forbydelser end de her forklarede,  afstod herpaa for Retten

  Derefter fremstod 6. Deponent  Anklagede Torkild Torkildøn Hovland  fød paa gaarden Aase i Odde Sogn her i Kingservigs Præstegield af Forældre Gaardbruger Torkild Ingebrigtsøn Aase og Hustrue Ingebor Haldorsdtr:  sagde sig paa 20 Aars Alder, sagde sig Confirmeret i sit 18 Aars Alder, nød hos sin Moder  som en Tid sad Enke  en Kristelig opdragelse og Underviisning i sin Kristendom, indtil kort før sin Confirmation  da han kom i Aars tieneste i Bøgden   blev i sin Tieneste Syg i begge sine Ben   nød offentlig Understøttelse i sin Svaghed og har siden  skiønt ikke helbredet  ernæret sig ved at Arbeide hos Folk, og tiene ½ som det kaldes  eller hver anden Uge  i stadig tieneste hos Østen Aasvig,   Han nægter ikke at kiende Anklagede Thore  og at have fra sidstleden Juletiider hver anden Uge have haft Natte leie med ham i Østen Aasvigs Kielder  hvor ingen flere med dem have lagt   Inqvisiten nægter aldeles at have talt med Tore om at begaae Tyverier, nægter og aldeles at have begaaet det foran af Thore omforklarede Tyverie paa Sandstøe, han tilstaaer at have reist med Anklagede Thore den Tid af ham forklaret til Gaarden Hovland  men siger at paa tilbageveien gik Tore med en Sæk op til Sexe  og kom tilbage med omtrent 2 Skiepper  som han  /: Tore :/ sagde at have faaet i betaling for Arbeide, men Inqvisiten nægter aldeles at have været med ham paa Sexe, men paastaar at han  Inqvisiten, sad i Baaden og biede paa Tore, indtil denne kom tilbage  og er aldeles uvidende om hvad enten Tore stial bemeldte Potæter, eller fik dem for Arbeide, men Inqvisiten var aldeles ikke oppe paa Sexe med ham  ei heller enten i Forening med ham stial Potæterne, eller er vidende om hvad enten de bleve stiaalne eller ikke.   Inqvisiten tilstaar at han for omtrent 2 Aar siden stial 8 Liaaer paa Gaarden Mæland hvor han den gang tiente hos Lars Haldorssøn   han har aldrig nogensinde forøvet andre eller flere Tyverier.   Inqvisiten blev nu foreviist en forfalsket 1 rb Seddel som han tilstod at have forandret til en 5 rb Seddel ved at forandre Eneren til en V. ved med Blæk og Pen at sætte en stræg til Eneren, samt ved at bortskrape den nederste del af Een; Inqvisiten giorde det Ensomt allene i Østen Aasvigs Stue. Han har aldrig nogen Sinde forfalsket  langt mindre Fabriqveret Banco Sedler, ikkun denne eneste Seddel  og ingen flere  har han som anført forfalsket   Inqvisiten siger at han havde forhen hørt Fortælle at En-Ringsbankdaler Sedler, saaledes af andre vare blevne forfalskede, men hvem saadant havde giort veed han ikke. Han har og herom  at saadant undertiden pleiede at skee  talt med andre.  \bemeldte Banco Seddel vedhæftes dette Forhør./

  Retten Confronterede begge de Anklagede  men hver blev haardnakket i sin Paastand, som foran tilført Thore Paastod sit tilførde sandfærdigt, og Torkild benægtede i Foreening med Tore at have begaaet noget Tyverie. begge declarerede:  at de ei stod i …t..(?) Tieneste

  Da intet videre for denne gang var at foretage  saa blev de Anklagede til Lehnsmanden overleveret i Forvaring, og dette Forhør hermed sluttet, for  saa snart muligt  at blive Amtet tilstillet til videre Foranstaltning. A v W S Koren

Torbjørn Nilsøn Hougse, Ole Jonsøn Hougse  med iholden Pen.

 

 

 

Fortsettelse af Justids Tingsvidnet folio 73

Aar 1815  den 28de Martii  blev Extraret sadt paa Gaarden Helleland i Hardanger, af Stædets Sorenskriver, og de tvende Eedsvorne Laugrettes mænd Lars Olsøn Helleland og Endre Jensøn Helleland, for at fortsætte et her for Retten den 6 d: M: paabegyndt Tingsvidne i følge Amtets Ordre af 14 nest foran  til opda-

 

1815: 75b

 

gelse af et i Stavanger forøvet Tyverie  som formodes begaaet af en der Arresteret Jacob Svendsøn Tengsereid  hvilket Tingsvidne under 6 d: M:  formedelst nogle af Vidnernes Fravær, var bleven Udsadt {til for} paa en ubestemt Tiid til foretagelse saasnart de alle vare tilbagekomne.

  Hvorda!  Angieldende Jacobs!! Svendsen Tengereids beskikkede Defensor mødte og ville anhøre de indkaldte Vidner   derpaa blev fremkaldet som

  4. Vidne  Johannes Johannesøn Qvæstad  sagde sig i sit 29 Aars Alder, hiem/m/ehørende hos sin Fader Johannes Larsøn Qvæstad her i Hardanger, nød Alterens Sacramente i sidstleden Høst, blev paamindet om Eedens Vigtighed og straf for Meened, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge   dette Vidne er den samme der som første Deponent har afgivet Forklaring under et den 21 Nob: f: A: i Stavanger Byeting optaget Forhør bemeldte hans der afgivne Forklaring blev ham forelæst, som han under sin aflagde Eeds kraft vedstod fuldkommen Rigtigt, hvorhos han paa adskillige givne Spørgsmaale erklærede:  at han intet videre veed til Oplysning om det af bemeldte Jacob Svendsøn Tengsereid forøvede Tyverie  da han ikke kiender Personen videre end af hvad han saae ham i Stavanger, ei heller veed om hans forrige Vandel, om han har haft flere Meddelagtige i at begaae Tyverie, og om han virkelig har begaaet noget Tyverie paa hr: Agent Kiellands Pakboder, videre end hvad maae sluttes af hans Udladelse at hvis Vidnet ei slap ham løs, ville Vidnet derved giøre sig ligedan Strafskyldig som han selv var; hvorvidt Angieldende har til andre solgt Korn eller andre Vahrer  derom ved Vidnet intet videre end i Forhøret Forklaret da Vidnet i ingen Henseende vidste videre at oplyse om begaaet Tyverie af Angieldende  blev Vidnet afsk:

  5. Vidne  John Johannesøn Qvæstad, der som 2 Deponent i Forhøret er bleven afhørt, angav sig sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed efter foregaaende Formaning intet at fordølge  som han lovede, blev forelæst hans i Forhøret den 22 Nob: f: A: afgivne Forklaring  som han i et og alt vedstod rigtig, og da han ikke i nogen henseende vidste videre til Oplysning at afgive om den Angieldende eller herom spurgte Tyverie  saa blev han afskediget

  6. Vidne  Peder Larsøn Maagestad  der som 3 Deponent har afgivet Forklaring den 22 Nob: f: A: ved det i Stavanger Bye optagne Forhør  sagde sig at have nødt Alterens Sacramente i sidstleden Høst, blev forelæst forestaaende Vidnes Forklaring og sit i Forhøret afgivne, og vedstod sam/m/e rigtig under sin nu aflagde Eed   vidste intet videre til oplysning   afskediget

  7de Vidne  Sjur Sjursøn Ringøen  sagde sig 27 Aar, hiem/m/e hos sin Fader Sjur Sjursøn  boende paa Ringøen heri Hardanger, nød Alterens Sacramente i sidstleden Høst, blev alvorlig paamindet om Eedens vigtighed  aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed   forklarede sig i et og alt overens stem/m/ende med her foran afhørde andet Vidne Sjur Engelsøn Ringøen, hvorhos Vidnet nærmere forklarede:  at han modtog det Korn de kiøbte af den omhandlede fremmede Person, medens de laae i Byen ved Torgebryggen  i alt 5 Tønder, og betalede derfor 500 d DC:  men hvormeget han og Kamerater fik af ham i Pemtings sundet, ved Vidnet ei nøyagtig at opgive, men Vidnet selv for sin del kiøbte 1 Tønde 2 Skiepper bemeldte Tid og gav derfor 100 d DC:  Det Toug eller Fæst de kiøbte af ham  var af beskaffenhed som af andet Vidne Sjur Engelsøn Ringøen forklaret  og af Længde omtrent 24 Favner,   Vidnet vidste aldeles intet om noget forøvet Tyverie, da de kiøbte det omforklarede, som alt blev kiøbt høylys dag  saaledes som af dem forklaret   dette og næst forestaaende Vidne erklærede:  at de nu {sidstleden} kom tilbage fra deres \sidste/ Reise for 14 dage siden   Vidnet som intet videre vidste til oplysning blev demitteret.

  Da intet videre til Oplysning var at erholde  blev dette Tingsvidne hermed sluttet  og skal snarest muligt blive Amtet tilstillet.                                                        A v W S Koren

Lars O: Helleland, Endre Jensøn Helleland  med iholden Pen.

 

 

 

Justids Extraret mod Ole Møklethun!

Aar 1815, 7de April blev Extraret sadt i mit Huus paa Gaarden Helleland af mig  Stædets Sorenskriver  og de tvende Eedsvorne Laugrettes Mænd Lars Jensøn Oppedal, Magnus Larsøn ibidem  som efter Amtets Ordre af 22 Feb: sidstleden at behandle en Justids Extrarets Sag

 

1815: 76

 

mod Arresterede Ole Olsøn Møklethun som Mistænkt for Tyverie og at have forfalsket Banco Sedler

  Hvorda!  Paa Actor Her: Foged Budtz’s Vegne mødte Her: Fenrich H: von Lind  som fremstillede Arrestanten Ole Olsøn Møklethun  frie for Baand og Tvang.   Actor fremlagde No: 1.  forbemeldte Amtets Ordre af 22 Feb: sidstleden til denne Sags Anlæg  med hoslagde Sorenskriverens Brev af 8 næst foran bemeldte tvende Skrivelser bleve oplæste og indtages her under No: 1  Litr: A. B.   No: 2. Actors under 3de forrige Maaned udstyrede Stevning  \som/ med Forkyndelses Paategningerne paa den  og vedlagde tvende Giendparter  \blev oplæst/ indtages her  saal:  #

  Defensor Lehnsmand Anders Josephsøn Lille Graven  som havde anhørt alt forestaaende oplæse  fremlagde nu den ham under 3 f: M: meddelte Beskikkelse at møde som Defensor i denne Sag, hvilken blev oplæst og indtages her under No: 3 saal:  #   Defensor ville anhøre hvad Actor videre havde at i Retteføre

  Actor fremlagde nu et under 30 Januarii sidstleden her optaget Forhør til undersøgelse om det Tyverie som Arrestanten Ole Møklethun nu ved denne Sag tiltales for, og er det i forAnførde Amtets ordre ommeldte Forhør; som bliver i sin Tid at vedhæfte denne Sags Act.   Actor erklærede:  at formedelst Stormende Veir som i gaar og i dag har Raset  har det ikke været muligt for nogen af de Indkaldte som bor i Eidfiord, og adskillige andre som have haarde Fiorde at Reise over  at kun/n/e møde nu for Retten her i dag  hvorover han  da de 6 første i Forhøret benævnte Deponentere tilligemed nogle flere ikke kan møde i dag  finder det umuligt for sig at fremstille Vidnerne efter den Orden de i Forhøret findes benævnt. Paa Grund heraf fremstillede han nu som

  1ste og 2. Vidne  Engel Olsøn Biotvedt og Peder Sjursøn Bue, hvilke begge forhen have afgivet Forklaring under Forhøret som 7de og 8 Deponentere, bleve paamindede om Eedens vigtighed og Straf for Meened  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge, blev forelæst deres under Forhøret afgivne [Forklaring]  som de vedstod i alle dele Rigtigt   Paa nærmere tilspørgende om Oplysning hvorvidt her Tiltalte Ole Olsøn Møklethun kan have forfalsket Banco Sedler  eller dermed omgaaest  forklarede Engel Olsøn Biotvedt at Sjur Olsøn Naae  eller saakaldet Kina Sjur  fortalte Vidnet for nogle Uger siden at han havde hos her Anklagede Ole Møklethun bekommet en forfalsket Banco Seddel  af hvad slags kan Vidnet ei Erindre om han nævnte, hvilken bemeldte Sjur leverede Arrestanten siden efter tilbage, som denne  /: Ole Møklethun :/  imodtog {tilbage}  med begiær at Sjur derom ei maatte fortælle andre   Vidnet Peder vidste intet om de forfalskede Banco Sedler at opgive   og {da} ingen af disse 2 Vidner vidste uagtet adskille dem givne Spørgsmaale noget mere at oplyse enten i henseende Tyveriet eller Banco Sedlernes Forfalskning  men sagde sig intet ringeste til Oplysning at kunde afgive. Paa Spørgsmaal om de bestiaalnes Formues Tilstand  forklarede Vidnerne at de som Naboer kan bevidne at de bestiaalne ere alle 3 Bønder Folk af Middel maadig god Formues Tilstand, og at Torbjørn Olsøn Bue er anført for en nogenledes velhavende Mand   {da} Vidnerne sagde sig intet videre at kunne oplyse  blev de demitterede.

  3. Vidne  Lars Ellingsøn Ringøen  forhen afhørt under Forhøret som 9de Deponent  aflagde nu Lovens Eed {om} med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge vedstod Rigtigheden af hans under Forhøret afgivne Forklaring  som nu blev ham forelæst, hvorhos han sagde at han aldeles intet videre vidste som kunde give oplysning enten om det begaaede Tyverie eller Arrestantens Omgang med falske Banco Sedler   og som Naboe eller ved!! (vel?) bekiendt med de bestiaalne  erklærede han at de alle 3 ere Bønder Folk af Middel maadig god Formues tilstand  i sær Torbjørn   kunde intet videre til Oplysning afgive   demitteret.

  4de Vidne  Sjur Sjursøn Ringøen den yngre  Søn af Klageren Sjur Sjursøn Ringøen  sagde sig i 28 Aars Alder  og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, blev paamindet om Edens Vigtighed og Straffen for Mened, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet Fordølge  forklarede: at det Beviis {han} som Helie Tostensøn Herreid havde bekommet hos Anders Qvale i Bergen for hos denne nedsadte Pant bestaaende \af/ Kobber med mere  havde Vidnet med sig til Bergen sidstleden Juuletiider, Vidnet var saa forsigtig straxt han kom til Bergen  som var selve Juleaften sidstleden  {gik} \at/ han \gik/ først i Selskab med en Landeværn  ligeledes af Navn Sjur Sjursøn Ringøen  til bemeldte Anders Qvales Huus, og da Anders Qvale var død  spurgte de allene hans Enke om hun havde noget Pant i forvaring fra Helie Tostensøn Herreid, og hvori sam/m/e bestod,  hun svarede da jo  hun havde noget Kobber, samt andet smaat i Pant fra ham,  da Vidnet hørde dette begiærede han ikke engang at see det, men gik bort og fik Johannes Torbjørnsøn Røen samt Omund Knudsøn Reisætter tilstæde  tillige med Sjur  Landværn og i deres Overvær blev Kobberen af dem og Vidnet i Mad: Qvales overvær beseet at Øret havde omvidnede 3 Skaarrer   de gave ikke Agt efter det omvidnede Boemærke thi derom var Vidnet uvidende  da sam/m/e var bleven paasadt med en Kniv af Vidnets yngre Broder Johannes medens Vidnet var udcommanderet som Soldat   de veiede Kobberen  som bestod af noget af en sønderhugget Kiedel og en del Kobberpenge, der tilsam/m/en med om vundne Toug og lille Pose Vog ialt 2 pd: 6 Mrkr de vog al Kobberen under et  og ikke Brum Kobberen af Kiedelen og Pengene hver for sig.   bemeldte tiltagne Vidner Johannes Torbjørnsøn Røen og Omund Knudsøn Reisætter toge bemeldte Kobber i Forvaring, og har den nu her tilstæde i Retten.   Omund Knudsøn Reisætter er nu fraværende paa en Reise og kan derfore nu ikke møde,  men som

  5te og 6te Vidne fremstode nu Johannes Torbjørnsøn Røen og Landeværn Sjur Sjursøn Ringøen  den

 

1815: 76b

 

første sagde sig henved 60 Aar gam/m/el, og den anden 36 aar, {gik} begge sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente  aflagde begge Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed  forklarede sig i et og alt overeens stemmende med 4 Vidne Sjur Sjursøn Ringøen den yngre, og bleve nu bemeldte Kobber og Kobberpenge i Retten foreviist af Johannes Torbjørnsøn Røen, som sagde at have haft den i sin Forvaring siden han som anført modtog den i Bergen sidstleden Julaften, og beseet af saavel 4de og 6te Vidne Sjur Sjursøn Ringøen den yngre og Sjur Sjursøn Landvæhrn, som vedkiendte sig det var samme Kobber de af \Enken/ Mad: Qvale havde modtaget i Bergen,  den blev inden Retten veiet  og alt vog tilsam/m/en gode 2 pd og 6 mrk, og deraf Brummet 1 pd 12 mrkr, ved Eftersyn befantes Brummet at være af en Kobber Kiedel  som viste at være brugt til Brimkaagning  saadan som sædvanlig paa Stølerne   Kiedelen vistes at have været oven skiødt  eller Rendt som det kaldes, og Øret  som var af Kobber  befantes ei allene at være af den dannelse som her sædvanlig  men endog at have de {for} af 7, 8de Deponenterne \omprovede/ Mærker 3 Skaarrer  samt det med Kniv paa Ridsede Eierens Boemærke  hvilket saavel Eieren \og Klageren/ {som} Sjur Sjursøn Ringøen  som 1 Vidne Engel Olsøn Biotvedt  samt 3 Vidne Lars Ellingsøn Ringøen nu besaae og vedstod at være Klagerens Boemærke {Da Vidnerne intet videre vidste} Vidnet Sjur Sjursøn den yngre  /: 4 Vidne :/ erklærede, at han vedkiendte sig at Brummen var af den Kiedel han havde hugget de 3 Skaarrer i Øret han nu igienkiendte sig,   hvorvidt Anklagede har forfalsket Banco Sedler  derom er Vidnerne uvidende  og da de iøvrigt intet videre vidste til Oplysning i nogen henseende  saa bleve de, efter at være forelæst deres Prov som de vedstod Rigtig  bleve de demitterede.

  Laugretet skiønnede paa Tilspørgende at bemeldte 1 pd 12 mrk!! Marker Brum Kobber  som den nu befantes foreviist i Retten  var Værd 30 rbd N: V:    som

  7de Vidne  Erik Holgersøn Biotvedt  sagde sig 29 Aar gam/m/el  og at have nødt Alterens Sacramente sidstleden Høst, blev paamindet om Eedens vigtighed  aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed  forklarede:  at Som/m/eren mod Høsten  for henved 4 Aar siden  var Vidnet paa Sjur Sjursøn Ringøen  /: Anklagedes :/  Støl og saae da at dennes Søn Sjur Sjursøn /: 4 Vidne :/  huggede med Løv Kniv 3 Skaarer eller Hug til Mærke i det ene Øre paa hans Faders Kiedel  som brugtes paa Sætret   Øret var af Kobber  ligesom det Vidnet nu her inden Retten har seet foreviist   iøvrigt gav han ei saa nøye agt paa Kiedelen eller Øret at han under sin Eed kan bevidne at det er den sam/m/e, som da blev hugget Skaarrer i, Boe mærket {var} som nu befindes  var den gang ikke paaridset   Vidnet vidste intet videre at forklare  enten om det begaaede Tyverie, Banco Sedlers Forfalskning  eller i andre Maader   afskediget.

  8de Vidne  Sjur Olsøn Naae, eller saakaldet Kina Sjur, sagde sig 56 Aar  og sidstleden Høst at have gaaet til Alters  blev paamindet om Eedens vigtighed  aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed  forklarede:  at han aldeles intet ved at oplyse om hvorvidt Angieldende har begaaet Tyverie men i henseende Banco Sedlernes Forfalskning kan han ikkuns bevidne at sidstleden Juul  1 Aar foran, modtog Vidnet en Morgen i Skuringen!! (Skumringen) af her Anklagede en 5 rb Seddel  som syntes noget klusset, og urigtig i det ord fem oppe paa Seddelen, hvilket Vidnet først saae da det var bleven Dag, Vidnet tænkte ikke efter at den skulle være falsk, men udgav den til en Mand  som noget efter bragte den tilbage med sigende, at det var en urigtig og falsk Seddel, Vidnet bragte den derpaa tilbage til Anklagede Ole Møklethun, som i førstningen nødig ville tage den til bage, men siden beqvemmede sig dertil, og forekom/m/er det Vidnet at han bad Vidnet ikke derom at nævne til andre, men sikkert kan Vidnet nu ikke Erindre om Angieldende bad Vidnet herom eller Vindet heri Erindrer feil, Vidnet  som blev forelæst sit Prov  vidste intet mere til Oplysning   afskediget

  9de Vidne  Svend Olsøn Sexe  sagde sig 25 Aar gam/m/el  og \nu/ i Høst at have nødt Alterens Sacramente  blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed, aflagde Lovens [Eed] med Løfte at vidne Sandhed, forklarede:  et Aar noget før sidstleden Juul  kom her Angieldende Ole Møklethun til Vidnet og ville kiøbe nogle Potæter, og leverede da Vidnet i Haandpenge først en 5 rbd Seddel og efter nogen betænkning leverede han atter en 5 rbd Seddel, Vidnet  som ikke nøye kiente de slags Sedler  som den gang nylig har sadte i omløb  sagde derpaa at ville gaae hen til Lehnsmanden  som boede tæt ved  for at forespørge sig om Sedlernes gyldighed, da Angieldende hørde dette  begiærede han straxt den ene tilbage med de Ord at han Erindrede sig nu at skylde Knud Oppedal 100 d DC:  og derpaa behøvede den tilbage, saa at Vidnet ikkun fik den ene, Vidnet gik straxt med denne for at gaae til Lehnsmanden og forevise den, men paa Veien traf Vidnet Naboen Omund Sjursøn  som sagde at Seddelen var forfalsket, Vidnet gik da ei til Lehnsmanden men tilbage til Angieldende Ole som da tog den tilbage med de Ord ja  det er mig det sam/m/e  jeg veed [hvem] jeg har faaet den af, jeg har faaet den af Knud Oppedal    Angieldende Ole Møklethun benægtede aldeles dette Vidnes Udsigende for saavidt Vidnet paastaar at Angieldende skal have foregivet at han skyldte Knud Oppedal, 100 d DC:  og at skulle have faaet den falske Seddel af Knud Oppedal, han kan nok have sagt at have faaet den i Oppedals Bygden, men han vidste virkelig ikke hvem han

 

1815: 77

 

havde faaet den [af], ei heller vidste han at Seddelen var falsk, videre end hvad Vidnet berettede {Vidnet} \Angieldende/ var nylig kom/m/en Østen fra med nogle Vahrer  hvoraf han havde solgt nogle i Eidfiord og nogle paa Veien, ind ad til Sexe og havde derfor modtaget adskillige 5 rbd Sedler, dem Angieldende ikke forstod sig paa om var falske eller gode, da de den gang vare nylig ankomne  men at han sagde enten at skylde Knud Oppedal Penge, eller at have faaet nogen falsk seddel hos ham  benægter Angieldende aldeles som et urigtigt Vidnesbyrd   Vidnet  som havde anhørt denne Angieldendes Declaration  vedblev at paasit!! (paastaa? sit) Vidnesbyrd rigtigt erklærede:  intet videre at være vidende enten hvorvidt Angieldende har begaaet Tyverier  eller om han har forfærdiget falske Banco Sedler  eller forfalsket Rigsbank Sedler for 1 til 5   Vidnet blev nu forelæst sit Prov  som han vedstod Rigtig,  ligesom Arestanten paastod sit Udsigende Rigtigt   afskediget

  10. Vidne  Omund Sjursøn Sexe  sagde sig 46 Aar  nød sidstleden Høst Alterens Sacramente, blev formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og forklarede:  at den af forestaaende Vidne Svend Olsøn ommeldte Tiid  traf han /: Vidnet :/  og foreviste  som af ham forklaret  en 5 rbd Seddel han sagde at have faaet af her Anklagede Ole Møklethun, da Vidnet saae paa den  erfarede han, at Een var klattet(?) og forandret til en Ef!! (f)  og Ennen!! (n) {til} ved en Stræg giort til en m, hvilket ikke svarede med det tykte!! (trykte?) nede i Seddelen, hvor der ikkun stod 1 rbd   Vidnet saae deraf at Seddelen maatte være falsk  og sagde sam/m/e til forestaaende Vidne Svend  som derpaa gik til Angieldende med Seddelen  og siden straxt efter fortalte hvorledes Angieldende sagde at {have} skulle skylde Knud Oppedal Penge, og at have faaet Seddelen af sam/m/e Knud Oppedal   {dette for} saaledes som af forestaaende vidne Svend er forlaret!! (forklaret) nogle dage efter traf Vidnet Knud Oppedal og skiæmtede med ham om Angieldendes Udsagn om [at] Knud havde forsynt ham med falske Banco Sedler, og {stod i Gield til ham} havde til gode hos ham  hvorover Knud ogsaa loe og skiæmtede   Vidnet vidste iøvrigt intet til oplysning om Angieldende har forfalsket Sedler, eller fra nyt at giort falske Sedler, ei heller om han har begaaet Tyverie   og da Vidnet saaledes intet vidste videre  blev han demit:

  11. Vidne  Knud Haldorsøn Oppedal  sagde sig 32 Aar  og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente  aflagde Lovens Eed om at Vidne Sandhed  som han lovede, forklarede:  at han aldeles ikke er vidende om at Angieldende har begaaet Tyverier, ei heller veed hvorvidt Angieldende har fabriqveret, eller forfalsket Banco Sedler, han kan allene bevidne at for noget over et Aar siden kom forestaaende Vidne Omund Sexe en dag til ham, og fortalte saaledes som foran af bemeldte Omund er forklaret   Vidnet loe først deraf og ville lidet troe det, men blev siden noget fortræden derover, da Vidnet vidste sig sikker aldrig at have leveret ham  \Angieldende/  Penge eller haft noget til gode hos ham   Vidste intet mere at forklare   demit:

  12. Vidne  John Hansøn Westrem  sagde sig 35, Aar gam/m/el  nød Alterens Sacramente \i Høst/, blev formanet til Sandheds Udsagn  aflagde Lovens Eed  forklarede:  at han aldeles intet er vidende om hvad enten Angieldende har begaaet de Tyverier hvorfore han her er Sigtet, eller nogen anden Misgiærning, ei heller om han har fabriqveret eller forfalsket Banco Sedler, og da Vidnet saaledes aldeles intet vidste til oplysning efter adskilligge ham givne Spørgsmaale  blev han demitteret

  13. Vidne  Asbjørn Rasmussøn Sponheim  afhørt som 1. Deponent i Forhøret  blev formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed at ville vidne Sandhed og intet fordølge  blev forelæst sit i Forhøret afgivne [Forklaring]  som han i alle dele vedstod Rigtig, og paa nærmere Examination og Spørgsmaale erklærede, at han aldeles ikke kan Erindre at der paa den ene Side af Angieldendes Kløv var mere end Dreie hiulet, og Vidnet kan ingenlunde Erindre at han saae nogen Pose med Sand at være tilknøden den Siide hvor dreiehiulet var, hvilket Angieldende nu paastod   Vidnet har ikke seet Angieldende have falske Banco Sedler  ei heller ved at give Oplysning om hvorvidt han enten har fabriqveret eller forfalsket Banco Sedler   Vidnet  som efter adskillige Spørgsmaale intet vidste at oplyse og erklærede sig aldeles intet videre til Oplysning at viide  blev afskediget.                           A v W S Koren

  Hermed blev for i Aften sluttet og Sagen til i Morgen udsadt

Lars Jensøn Oppedal Magnus Larsøn Oppedal  med iholden Pen.

 

 

Næste Dag  den 8de April  blev Retten atter sadt ved de i gaar benævnte Rettens Personer

  Hvorda!  mødte Actor og Defensor, samt Angieldende Ole Olsøn Møklethun  frie for Baand og Tvang

  14. Vidne  Halsten Olsøn Worberg eller Sebbe  der som 2. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring. Blev paamindet om Eedens vigtighed og Straf for Mened, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sand!! (Sandhed) blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal  som [han] under

 

1815: 77b

 

sin aflagde Eed vedstod aldeles Rigtig   og derhos paa adskillige givne Spørgsmaale erklærede:  at han aldeles intet vidste videre til Oplysning, om enten Angieldende har begaaet Tyverier eller forfattet \eller/ forfalsket {falske} Banco Sedler og da Anklagede nu ligesom ved 13 Vidne Asbjørn Spaanems Prov declarerede at han førde en Pose Støbesand tillige med dreiehiulet paa den ene Side af omvidnede Kløv  svarede Vidnet at det aldeles ikke kan Erindre at den!! (det) saa nogen Pose med dreiehiulet, men Vidnet saae ei saa aldeles nøye derefter eller gav saa nøye agt paa Kløven at Vidnet tør under sin Eed benægte, at der jo mueligens kan have været en liden Sandpose  men saa maae den have været bunden nøye under Hiulet   da Vidnet intet videre vidste til oplysning blev han demitteret.

  15. Vidne  Helie Hansøn Herreid  der som 4. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring  blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal  som han i alle dele vedstod Rigtigt, og paa nærmere givne Spørgsmaale erklærede:  at han intet Kobber omvidnede Tid kiøbte af Angieldende, og har aldrig enten før eller siden kiøbt af Angieldende mer eller anden Kobber end den her i Forhøret ommeldte   Vidnet veed iøvrigt aldeles intet om Angieldende har begaaet Tyverier, eller forfalsket eller forfærdiget Banco Sedler   og da Vidnet intet til Oplysning vidste at afgive  saa blev han demitteret.

  16. Vidne  Synneve Iversdtr: Herreid, der som 5. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed  blev forelæst hendes \og Mands/ i Forhøret afgivne Provemaal, som hun i alle dele vedstod Rigtig  hvorhos hun nu erklærede aldeles ikke at hvide!! (vide) om Angieldende {det} har begaaet det her paasøgte eller noget andet Tyverie, ei heller om han har forfærdiget eller forfalsket Banco Sedler   vidste intet videre til oplysning   afskediget

  17. Vidne  John Magnussøn Møklethun, der som 10. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed  blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal  som han i alle dele vedstod Rigtig  hvorhos han paa forskillige Spørgsmaale erklærede:  at han aldeles intet veed at oplyse hvorvidt Angieldende har begaaet {det her} det her paasøgte eller noget andet Tyverie  ei heller om han kan have forfærdiget eller farfalsket Banco Sedler, forrige Aars Vinter saae Vidnet en Gang her Angieldende Ole Møklethun, have en 5 rbd Seddel  som forekom Vidnet at være Mistænkelig og forfalsket fra 1 til 5 rbd ved at tilskrive en Stræg ved {ordet Een} at giøre orden!! (ordet) Een til Fem   dette er alt hvad Vidnet ved at oplyse   Vidnet saae ei mere  saavidt han Erindrer  end denne ene   vidste intet mere til Oplysning   afskediget

  18. Vidne  Iver Magnussøn Møklethun  der som 11. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring  blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal, som han vedstod Rigtigt  og derhos erklærede:  at da han som anført hialp Angieldende Kløven af Hæsten  gav han ei saa nøye Agt paa Kløvens Beskaffenhed at han kan med vished sige om der fantes Støbesand i en Pose tilbundet dreiehiulet paa underste Siide eller ikke, og kan ikkun Erindre at den Side af Kløven hvor Bøttet var, og som {Depo} Vidnet kan Erindre han \allene/ løftede, ikke forekom ham Tungt, men af hvad Vægt omtrent, kan Vidnet nu efter saa lang Tid aldeles ikke Erindre, Vidnet ved ikke hvorvidt Angieldende nogensinde har begaaet Tyverier, ei heller om han har forfærdiget eller forfalsket Banco Sedler   ikkun en gang bekom Vidnet fra her Angieldende en Banco Seddel som syntes forfalsket fra 1 til 5 rbd ved {at f} at Ordet En var forandret til Fem, og denne Seddel leverede Vidnet Angieldende tilbage forrige Aars Vinter  og er dette den sam/m/e Seddel som ovenstaaende Vidne Jon Magnussøn har omforklaret   thi forestaaende Vidne kom just tilstæde og saae denne Seddel hos Angieldende i det sam/m/e Vidnet havde leveret ham den tilbage   Angieldende sagde den gang at han havde faaet den  /: saavit han formodede :/  af en Øst mand  men vidste ei sikkert hvor den var bekom/m/et   Vidnet har ikke set andre eller flere Sedler hos Anklagede   kunde intet videre oplyse   afskediget

  19. Vidne  Østen Baarsøn Kløve  der som 12. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring  blev paamindet om Eedens vigtighed og Straf for Mened  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed  blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal  det han i alle dele vedstod Rigtigt,   vidste intet videre til oplysning enten i henseende Tyverier eller Forfærdigelse eller Forfalskning af Banco Sedler   afskediget

  20., 21. og 22. [Vidner]  Anbjørn Knudsøn Qvammen og Hustrue Guro Iversdtr:  samt Endre Aslaksøn Qvammen, alle 3 Midaldrende boesadt paa Gaarden Qvam/m/en i Eidfiord sagde sig alle i Høst at have nødt Alterens Sacramente   de to først meldte forklarede under deres nu aflagde Eed, at den samme dags, Mandags Aften som forestaaende 19. Vidne Østen Kløve havde

 

1815: 78

 

som Veiviser fulgt Angieldende paa Fieldet  kom Angieldende om aftenen i Skumringen mod Afdag til dem, og sagde at han kom fra Eidnes, men meldte ikke hvad Tid han var taget til Eidnes, men Vidnerne opdagede siden af det forestaaende Vidne at Anklagede sam/m/e dag var gaaet fra Kløve, det forekommer Vidnerne aldeles umueligt at Angieldende den dag kan  som han foregav  have været til Eidnes    Vidnet Endre Aslaksøn forklarede under sin aflagde Eed, at han saae Angieldende hos forbemeldte Vidner Morgenen derefter  nemlig Tirsdag, og Vidnet anser det ligeledes aldeles umuligt at Angieldende kan have været til Eidnes ermeldte Manddag,  ingen af Vidnerne vidste i mindste Maade at forklare noget om hvorvidt Anklagede har begaaet Tyverier, eller fabriqveret eller forfalsket Banco Sedler   vidste intet videre \i andre Maader/ til oplysning   afskedigede

  23. Vidne  Conrad Sjursøn Legreid  sagde sig 52 Aar gam/m/el, nød Alterens Sacramente i sidstleden Høst  aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge  forklarede: at Aaret 1813  kort efter Mikkelsdag, noget efter Angieldende Ole Møklethun, var kom/m/en tilbage fra Kongsberg, kiøbte Vidnet 1 pd 5 mrk gam/m/el tynd Brum Kobber af en gam/m/el Kiedel  som han sagde at have ført øster fra med sig, uden at nævne af hvem han der havde kiøbt den, ei heller spurgte Vidnet derom   Vidnet Erindrer ei om {ham} han gav 3 rd  eller 3 rd 3 mrk per Mark for bemeldte Kobber   Vidnet veed aldeles intet mere at forklare, og kan intet oplyse om Angieldende har begaaet Tyverier af noget slags  ei heller om han har forfærdiget eller forfalsket Banco Sedler afskediget

  24. Vidne  Gunder Tostensøn Møklethun  sagde sig 37 Aar gam/m/el, nød Alterens Sacramente i Høst, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede:  for 2 á 3 Aar siden tiente Angieldende Ole Møklethun, hos Vidnet 1 aar til halvt som det kaldes, i den Tiid opførde Angieldende sig upaaklagelig og skikkelig  saa at Vidnet fant sig fornøyet med ham, og erfarede intet ulovligt   Vidnet ved intet at oplyse hvorvidt Angieldende kan have begaaet enten de her paaankede Tyverier, eller andre, ei heller om han har fabriqveret eller forfalsket Banco Sedler   blev forelagt adskillige Spørgsmaale, men vidste intet til oplysning afskediget

  Angieldende Ole Olsøn Møklethun  som frie for Baand og Tvang havde anhørt samtlige forestaaende Vidners Prov blev nu taget under Examination, han forklarede:  sin Fødsel, Opdragelse, og opholds Stæder overensstem/m/ende med hans i Forhøret afgivne Ligeledes vedblev han sin der givne Forklaring i henseende hans Reise til Kongsberg, dog med den forandring at han aldeles ikke kan Erindre hvor meget Kobber han bragte med sig tilbage Østerfra, men at det forekom/m/er ham at det ikke var saa meget som i Forhøret anført, nemlig 1 heel Vog, men noget mindre end en Vaag  foruden Kobber Kiedelen han kiøbte paa Nestebøen,  hvad den Huusmand omtrent 3 Miile fra Kongsberg hedte  paastod Angieldende sig ikke at viide, ei heller Gaarden eller Pladsets Navn, hvor han boede, ikkun at det var paa Østen Side af Elven Laugen  ei langt fra Elven, omtrent ¼ Miil fra Landveien i Svine Sogn I henseende den solgte Kobber paastod han at hans anførde i Forhøret er Rigtig, at han førde al den solgte Kobber Østerfra med sig  undtagen den han solgte til Helie Hansøn Herreid   Efter megen Undersøgelse og mange Spørgsmaale af Dom/m/eren  der foreholdt ham de førte Vidners Udsigende, og Mærket som befandtes paa Kobberen  tilstod Angieldende  i Selskab med en Østlænding ved navn Tor Randeberg  som forrige Vinter frøs ihiel paa Fieldet, {mellom} at have begaaet de her paasøgte Tyverier, og forklarede omstændighederne saaledes:  bemeldte Tor Randeberg  som ofte Pleiede at Veivise Folk over Fieldet imellem Num/m/edal og Eidfiord  kom til Angieldende  som forhen var kiendt med ham  og efter nogen Samtale foreslog \for/ Angieldende at de skulle gaae op paa Fieldet og bemægtige sig eller stiæle nogle Kobber Kiedler,   Angieldende  som aldrig forhen havde begaaet nogen saadan Forbrydelse  var uforstandig nok at lade sig forlede  ved Haabet om Fordelen derved at Samtykke heri  og fulgte ham   dette var kort efter Angieldendes omforklarede tilbage komst fra Reise til Kongsberg   bemeldte Tor Randeberg gik omtrent 1 Time forand Angieldende  og Angieldende kom efter, og traft de hinanden efter aftale noget overfor et Stæd kaldet Fivlingen  derfra gik de hen til Stølerne Naasen, og Dalemot, der brød de op Sælhuusdørrene og udtog i alt 3 Kobber Kiedler, som Angieldende den gang ei vidste hvem tilhørde, men nu under denne Sag har erfaret \at de tilhører/ Sjur Ringøen, Torbiørn Olsøn Bue og Enken Guro Olsdtr: Bue   Tor havde Øx med sig  og med denne huggede de Kiedlerne itue  delte Kobberen mellem dem, og bar hver sin dragt!!, de fulgtes begge ned i Eidfiord Bøygden, for i Stæd Nesset kaldet  før de kom til Hus  skiltes de ad   Angieldende veed ikke hvor Tor gik hen med sin Kobber, eller til hvem han solgte den han fortalte Angieldende, en gang siden at han havde solgt den uden for Vandet i Eidfiord  uden at nævne til hvem, og om det var til nogen der boende eller reisende Mand, ei heller nævnte han hvad han havde faaet for den. Angieldende bragte sin Anpart hiem til sit Logie paa Møklethun  og solgte kort efter 1 Bpd: 12 á 13 Marker til Helie Hansøn Herreid  som er den her i Retten i gaar foreviste og besigtigede og omvidnede Kobber  det øvrige hvis Vægt Angieldende ikke veed, blev dels siden af ham opstøbt i Spenner, Knapper, og andet, og omtrent 2 Bpd: deraf solgt af Angieldende i Bergen forrige Aars Foraar, uden at kunne vide {hans} Kiøberens Navn   Denne hans Tilstaaelse paastod han at være den rene Sandhed   I henseende til Banco Sedlerne erklærede Angieldende at han aldrig nogen Sinde har forfærdiget Banco Sedler, ei heller forfalsket, han har uden

 

1815: 78b

 

at hviide hvem fra modtaget i betaling 2 falske Banco Sedler,  flere falske Sedler har han aldrig haft i sit Eie. Da han nødig ville have tabet, kan han ei nægte paa adskillige Stæder at have søgt at udgive dem som gode Sedler, men de ere stedse blevne bragt ham tilbage, og han har da aldrig nægtet at modtage og om bytte dem,  Da han erfarede at han ikke kunde blive af med dem  stak han dem under en Spærre oven over en Sæng i et Hus paa Gaarden Møklethun hvor Angieldende opholder sig   Hvis ingen har bortaget dem eller Myser gnavet dem op  da vil de endnu blive at finde, og kan af Angieldende paavises her nu 1 aar siden han stak dem derhen, og har siden ikke efterseet om de endnu der befindes eller ikke   Angieldende paastod fast sin Uskyldighed i aldrig at have forfalsket Banco Sedlerne og beklagede at disse tvende fra 1 til 5 rbd forfalskede Sedler som han mod sin Vilie og vidende var bleven Eier af, og som han ønskede at anvende  have derved givet Anledning til Mistanke mod sig.  Angieldende forklarede nu nærmere paa Tilspørgende at han i sidstleden Høst kom i Ægteskab med \Pigen/ Catarine Tostensd: Møklethun  hvis Eiendom og Arv  henved 500 rbd N: V:  han dog ei er kom/m/en i Besiddelse og Eiendom af i følge den mellem ham og Formynderen inden Forligelses Com/m/is: indgangne Foreening, inden Ægteskabet blev indgaaet.  Angieldende er iøvrigt en fattig Mand som ikke har haft andet at ernære sig ved uden hans Tienesteløn og Hænders Gierninger, samt noget smaat Handel   thi selv har han aldeles intet arvet.

  Da forhen afhørde Vidner  No: 17  Jon Magnusøn Møklethun,  24. Vidne Gunder Tostensøn Møklethun, der en Broder til Angieldendes Hustrue  og No: 23 Conrad Sjursøn Legreid  der har været Formynder for den Angieldendes Hustrue forklarede enstem/m/igen:  under deres aflagde Eeds Kraft at Anklagedes Formues Tilstand er saaledes som af ham her oven forklaret.  Dog kan de ikke vide hvad af hans Hustrues Klæder og Løsøre kan være bleven forbrugt siden deres Ægteskab forrige Efteraar.

  25. Vidne  Omund Heliesøn Oppedal, der som 3. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring, blev forelæst sit i Forhøret afgivne Provemaal  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge  og under denne sin aflagde Eed vedstod sit der afgivne Prov Rigtigt  og kunde intet videre til Oplysning afgive, enten om hvor Angieldende skulle have kiøbt de to gode Kobber Kiedler han foregav, ei heller hvorvidt Angieldende har begaaet de paasøgte Tyverier af 3 Kobber Kiedler, ei heller om han har forfalsket Banco Sedler, om hvilket alt Vidnet er Uvidende,    Angieldende blev nu atter fremkaldt, og foreholdt af hvem han havde kiøbt de 2 gode Kobberkiedler han haver meldt om til Vidnet under deres \hen/ Reise øster over   Angieldende tilstod nu at dette hans Udsagn til Vidnet Omund den gang var et usandferdigt foregivende  i Haab om at han skulle træffe over at skulle faae kiøbt Kobber.   Vidnet vidste intet til Oplysning   afsk:

  Samtlige tilstædeværende erklærede:  at Indstevnte 6te Dep: i Forhøret er fraværende paa en Reise, og at Indstevnte Endre Halstensøn Garethun eller Lillethun  hos hvem Angieldende har tient  er Syg og desformedelst ei kan møde  Ligeledes er Indstevnte Omund Knudsøn Reisætter fraværende paa en Reise.

  Sorenskriveren tilspurgte de tilstedeværende tvende Laugrettes mænd hvad de ansaae de stiaalne Kiedler at være af Værd efter nærværende Tiides Priser,  neml: Sjur Ringøens Kiedel  af Vægt 1 Vog   Torbjørn Bues Kiedel  af vægt 2 pd 4 mrk   og Enken Guro Olsd: Bues  af vægt 2 pd 12 mrk   Svar! Sjur Ringøens Kiedel  der var af den forrige Tides \stærke/ Arbeidsmaade og hvis tykkelse og gode Brum de her i Retten har betraktet  oplyser dens fortrinlige godhed, anser de af værd 1 rbd 5 mrk N: V: per Mark Torbjørn Bues og Guro Olsd: Bues, {ansætte de der} som ikkun var af sædvanlig Arbeid og tykkelse  anser de af værd 1 rbd 2 mrk 8 s N: V: per Mark.   De frastiaalne  Sjur Ringøen  Torbjørn Bue, samt Enken Guro Bues Søn Lars Bue paa sin Moders Vegne  erklærede dem tilfreds med bemeldte af Laugrettet paa de frastiaalne Ting ansatte Taxt   hvorhos de tvende første med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræftede at omhandlede Kobber Kiedler ere dem frakomne {mod} og bortstiaalet mod deres Vilie, og vidende Lars Tobiassøn Bue aflagde ligeledes Eed og forklarede at han styrer Gaardebruget med sin Moder  Enken Guri  og at hans Moder har sagt at {den} \Kiedelen/ frakom hende mod hendes Vilie og vidende ligesom den og imod hans Vilie og vidende frakom ham, der havde den i Brug tilligemed sin Moder.

  Anklagede  som havde anhørt bemeldte af Laugrettet ansadte og af de frastiaalne vedtagne Taxt havde intet imod sam/m/e at Erindre, men erklærede sig derved tilfreds.

  Actor erklærede:  at da der viler!! (hviler) Mistanke mod Angieldende for at have forfalsket Banco Sedler fra 1 til 5 rbd  og han heri Retten har tilstaaet at have forstukket 2de falske 5 rbd Sedler  saa var det muligt at han sam/m/e Stæds kunde have flere saadanne Sedler   Paa Grund heraf finder han det fornødent nu her for Retten at giøre en Reise til Anklagedes hiem  for der at undersøge om falske Sedler skulle befindes hiemte eller forstukne, og at lade Arestanten paavise hvor de toe af ham {henhiemte} ere beroende  alt til nærmere Oplysning og Spor om saadan Forbrydelse af Angieldende er begaaet  hvorom han her inden Retten giør Benægtelse   og da Sagen elles formedelst de fraværende og Syge Vidner, og med mere formedelst de i giennem Stiftet Reqvirerede Oplysninger i henseende Angieldendes Fødsel, Krigstieneste med mere, ikke

 

1815: 79

 

hastigen vil kunne foretages da Fogden  paa hvis Vegne her: Lind nu møder for denne Gang, men ei for Eftertiden kan Møde, snart forestaar de tilstundende Som/m/erting Reiser  som begynder i denne Maaned, saa nødes han at begiære Sagen udsat paa en ubestemt Tiid, indtil han  /: Actor Foged Budtz :/  faar de forlangte Oplysninger Østerfra, da han straxt skal tilskrive Dom/m/eren, og forlange Sagen atter foretaget; i midlertid udbeder {han sig} Hr: Lind det nu passerede i Sagen snarest muligt udstædt og Actor Hr: Fogden tilstillet til fornøden afbetiening

  Dommeren Eragtede:   den forlangte Udsættelse bliver formedelst Anførde Omstændigheder herved bevilget paa den (en?) ubestemt Tid  i forvisning om at Actor snarest muligt Reqvirerer Sagen foretaget til Endelig afgiørelse; og da her er en afstand af over 10 Miile mellem Actor og Dom/m/eren  saa vil det være fornødent at Actor i sin Skrivelse opgiver hvilke Tider der mueligens kan blive umuelig for ham at Møde  paa det at ikke Tiden ved Brevvexling om den baade for Dom/m/er og Actor mulige Tid til Sagens foretagelse skal hengaae.

  Defensor havde intet dermed at Erindre.

  Hermed blev for denne Gang sluttet og Arestanten til Vagten og Lehnsmanden overleveret

NB   see videre Fol: 90.

Lars Jensøn Oppedal Lars Magnussøn Oppedal  med iholden Pen.          A v W S Koren

 

 

 

Extra-Ret!

Aar 1815  den 27de April  blev Extraret sadt paa Tingstædet Gaarden Helleland, af mig  Candidatus juris Nannestad  som Constitueret Sorenskriver i Hardanger  Woss og Lysekloster Sorenskriverie  i Overvær af de tvende Eedsvorne Laugrettesmænd Lars Olsøn Helleland og Endre Jensøn Helleland  for i følge Amtets Skrivelse af 29de f: M: at modtage Her: Sorenskriver Korens Tilhiemlings Eed henseende et ham under hans Tilbagereise fra sidste Storthing frakom/m/et Rødt Skrin med videre.

  Hvorda!  mødte tilstæde ved Retten bemeldte Her: Sorenskriver Arnoldus von Westen Sylov Koren  som fremlagde bemeldte Amtets Skrivelse tilligemed dermed fulgte Skrivelse fra Boskeruds Amt og Procurator Meidell  10 Martii og 24 Feb: sidstl:  hvilke Tvende Skrivelser ere saal:  # # # I Anledning heraf afgav velbemeldte Her: Sorenskriver Koren saadan Forklaring:  den Dag han paa sin tilbagereise fra sidstleden Storthing passerede Bruflaat, bortkom af hans Forbudslæs et Rødt skrin, hvori befantes 1 Træstøvle Knægt, med leder at slaae sammen  af Mahog..(?) (Mahogny?) eller Mørkt Træe, 1 Krukke Engelsk Sverte, en liden Thedug eller Serviette, hvori indknyttet en del Tvebakker!! (bakt 2 ganger, kavring) og Spegeflesk, \videre befantes/ noget Linnet  samt uldne og Bomulds Strømper, som ei til visse viides hvori bestod og hvormeget  samt adskilligt andet smaat, som ei kan Erindres at opgive, og i Læddiken tvende Knive med gaffel til  indrettede at Stikke i hinanden   bemeldte Skrin med alt iværende  uagtet han ei nøye kan Erindre at specificere samme  ansaa han at være Værd i det allerringeste 50 rbd N: V:  herom  som og at bemeldte Skrin med alt iværende frakom ham ermeldte Tid imod hans vilie og vidende  stadfæstede han med oprakte Fingre og Saligheds Eed.

  Da intet videre var at tilføre blev Forretningen sluttet  og skal med første Post beskreven meddelt blive Amtet tilstillet. C: Nannestad

Lars Olsøn og Endre Jensøn begge af Helleland  med iholden Pen.

 

 

 

Sommertingene i Hardanger 1815.

Aar 1815  den 26de Maii  blev Retten sadt paa Wigør Præstegaard, til afholdelse af Jondahls Skibredes Som/m/erting   Retten betient af Stædets Sorenskriver i overvær af følgende Eedsvorne Laugrettes Mænd, Lars Michelsen Copre, Berge Johnsen Kopre, Johannes Torbjørnsen Selsvig og Ellef Nielsen Selsvig, som alle forhen have aflagt Laugrettes Eed.   Tilstede i Retten Jurisdictionens Foged her: Johan A. Budtz, Tinglaugets Lehnsmand  og en del Tingsøgende Almue.

 

Hvorda!   først underdanigst blev Publiceret

  1.  Proclamation fra Kong Carl den 13de  at han har aflagt Eed som Norges Konge, dtr: 11 Nobr: 1814.

  2.  Kongelig Bekiendtgiørelse at Greve von Essen er udnævnt til Statholder i Norge   d: 11 Nob: 1814.

  3.  Declaration fra Norges overordentlige Storthing, at det første ordentlige Storthing skal holdes i Julii Maaned 1815   dtr: 25 Nob: 1814.

  4.  Kongl: Kundgiørelse angaaende Regieringernes Fordeeling imellem Rigets Statholder og Statsraadets øvrige Medlemmer   dtr: 30 Nob: 1814.

  5.  Ditto om hvem der er udnævnt til Cheffer for Statsraadets Departementer   dtr: 30 Nob: 1814.

  6.  Ditto hvorved Embedsmændene{s tilholde} tilholdes at indsende skriftlig Eed til Kongen og Constitutionen   d: 30 Nob: 1814.

 

1815: 79b

 

  7.  Ditto at det første ordentlige Storthing skal holdes i Julii Maaned 1815   dtr: 30 Nob: 1814.

  8.  Ditto som Bestem/m/er, at Erlæggelsen af Told afgifter i rede Sølv skal ophøre.  dtr: {30 Nob:} \1Debr:/ 1814.

  9.  Ditto henseende Oprettelsen af et Søe Krigs Collegium   d: 20 Debr: 1814

  10.  Kongeriget Norges Grundlov   dtr: 10 Nob: 1814.

  11.  Anordning, hvorved adskillige til Lettelse for Levnets midlers Indførsel og med Vahrers Udførsel givne Anordninger  ophæves 17 janv: 1815.

  12.  Kongelig Kundgiørelse, at Kronprindsen skal, indtil næste Storthing nærmere maatte bestemme Forholdet i Kongens Sygdom, føre Regieringen med sam/m/e Ret, som det tilkom/m/er Kongen efter Grundloven   5 Janv: 1815

  13.  Ditto, at den visse Skibe tilstaaede fri tagelse for Pas Gebyhrer til Qvaranteine Væsenet  skal indtil videre være ophævet   dtr: 12 Janv: 1815

  14.  Ditto, at det nu værende Norske Flag skal indtil videre benyttes paa alle Skibe, som expideres paa kortere farvande, og som ikke behøve Tyrkisk Søpas   dtr: 12 Janv: 1815

  15.  Ditto som tillader at alle Fødemidler, undtagen Korn, og Meel  maae bortsælges ved offentlig Auction, samt at i Sterv og Fallitboer, og ved Gaardes fratrædelse  maae ogsaa de af Gaarden producerede Kornvarer, ved offentlig Auction bortsælges dtr: 12 Janv: 1815.

  16.  Ditto, hvorledes der indtil videre skal forholdes med melitaire Sagers Foretagelse og Paadømmelse ved Høyeste Ret   d: 19 Janv: 1815.

  17.  Plakat, hvorved Betalingen for Pengeskydsen bestemmes   d: 17 Feb: 1815

  18.  Anordning, som bestem/m/er, hvorledes der indtil videre skal forholdes med Stevningernes Udtagelse og Varsel til Høyeste Ret   d: 9 Feb: 1815.

  19.  Ditto angaaende en preliminair Examen ved Norges Unniversitet for Jurister, Læger, og Pharmaceuter   d: 9 Feb: 1815

  20.  Plakat ang: nærmere Bestem/m/elser ved Norske og danske Skibes Maal og Mærke   d: 9 Feb: 1915

  21.  Stiftsbrev af 7 Martii 1815  hvorved efterlyses svansk Tambour Peter Gudmundsøn

  22.  Byefoged Bulls Brev af 28 Martii 1815  hvorved efterlyses Abraham Sørensen og Ole Kiellevold

  23.  Stiftsbrev af 29 Martii 1815, hvorved efterlyses Bendix Harraldsøn, undvegen fra Trondhiems Tugthuus.

  24.  Anordning ang: Forbedring i Rets Betienternes Sportler   16. Martii 1815.

  25.  Anordning at Ingen som i Norge eller Sverrig have begaaet Forbrydelse kan for Eftertiiden vente at finde nogen Fristæd i det andet Rige, men vil derfra paa vedkom/m/ende øvrigheds Reqvisition vorde udleveret.

  26.  Do:  at alle Sager som vedkom/m/er SøeEtaten, samt Lods, Signal og Fyhrvæsenet i Norge  skal fra 1 April 1815, henlægges under et ved den Norske Regiering oprettede 7de Departement  eller Marine Departementet, til hvis Statsraad og Cheff er beskikked Commandeur Fasting

 

Da ingen meldte dem med noget, saa blev hermed sluttet og Tinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren      Lars Michelsen Kopre, Berge Johnsen Copre, Johannes Torbjørnsen Selsvig, Ellef Nielsen Selsvig  alle med paaholden Pen

 

 

Næste Dag, den 27de Maj \1815/  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatteting for Johndals Skibrede fortsadt paa Wigøers Præstegaard af de i Gaar benævnte Rettens Personer

 

Hvor da blev foretaget:

 

Nye Sag:

Hr: Provst Ditmar Kahrs mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Lænsmand Tosten Larsen Halderager at, see sig overbeviist om og lide Dom at betale endnu resterende af Tienden for Aarene 1805 til 1815 inclusive  elleve Stycker Kalvskind og 1 Bpd 8 Mker Smør in Natura, samt for Eftertiden at erlægge Tienden Aarlig in Natura  samt denne Prosesses skadesløse Omkostninger  alt efter Attestens Formeld  der blev oplæst og indtages her  saalydende #    videre fremlagde Hr: Provsten Attest fra vedkommende Forligelses Commission, som viser at denne Sag derfra til Rettergang er henviist, da Lænsmanden ei personlig mødte  ei heller nogen paa hans Vegne, men han ickun havde tilsendt Commissionen Penge for Tienden i en Convolute   bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen  Lænsmand Tosten Larsen Halderager  selv tilstæde anhørde bemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Hans Velærværdighed videre havde at iretteføre.

  Hans Velærværdighed fremstillede de 2de Vidner John Iversen Berge og Samson Johannesen Tufte, hvilke nu aflagde Lovens Eed og med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge, bleve Tilspurgte om icke Afvigte Høst her paa Wigøers Prestegaard blev i Vidnernes Overvær og Paasyn levert en skriftlig Regning til Sagvolderen paa hans Resterende Tiende til Citanten saavel Kalvskind som Smør  og hvor meget den Beløb, og hvad han dertil svarede? Svar  Vidnerne tilstode  sidstleden Høst, saae og anhørde at hans Velærværdighed leverede Sagvolderen Lænsmand Halderager  den Gang en Regning

 

1815: 80

 

hvorefter denne skyldede Kalvskind fra hans Faders Død  9 eller 10 Stycker  nermere kan de ei erindre Antallet, samt et Aars Smør med 16 Marker, og hørde da Lænsmanden icke modsige Regningens Rigtighed, men lovede at betale den endten i Penge eller Natura  hvad Hans Velærværdighed ville   Da intet videre var at tilspørge Vidnerne  bleve de afskedigede.

  Hans Velærværdighed foreviste inden Retten en under 5te September 1803 afsagt \Tiende Commissions/ Kjendelse {af} angaaende hvad enhver Jordbruger i Johnsdals Sogn er pligtig i Tiende at svare til Sognepræsten  /: Citanten i denne Sag :/  som viser at Sagvolderen  Lænsmand Tosten Larsen Halderager, ved bemeldte Dom er ipligtet aarlig at betale til Præsten 1 Kalvskind og 16 Marker Smør, alt in Natura, hvilken Tiende Kommissions Dom eller Kjendelse ifølge Cancelliets Paategning er af samme Approberet og stadfæstet under 7de Februarii 1807. Hans Velærværdighed  som nu troede at have beviist sit Søgsmaals Rigtighed paastod Dom efter Indstævningen og Sagens Skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvorhos Hans Velærværdighed nu inden Retten bød Lænsmanden tilbage de 50 rd DC: denne havde tilsendt Forligelses Commissionen  og Hans Velærværdighed havde imodtaget for at tilbage levere Sagvolderen, hvornest Citanten forbeholdt sig nermere Tilsvar og alt fornødne \paa/ hvad fra Lænsmandens Side maatte indkomme   Tiende Commissions Dommen blev tilbage leveret Hans Velærværdighed med Paategning om Foreviisningen.

  Sagvolderen  Lænsmand T: L: Halderager  erklærede at han aldrig nogensinde har betalt Tienden in natura, men aleene med Penger, og derfor paastaaer han sig frifunden for at betale Tienden in Natura  men aleene med Penge, hvortil han er villig

  Hans Velærværdighed erklærede:  at for saavidt som han har imodtaget Penge af Sagvolderen for Tienden, er dette hans Godhed, da han kunne have fordret Varene in Natura efter Tiende Kommissionens Kjendelse, og ifølge heraf paastaaer han Dom efter sin foran nedlagde Paastand

  Lænsmanden tilbød nu hans Velærværdighed inden Retten Penge for den resterende Tiende, saa meget Hans Velærværdighed selv fandt forgodt at forlange, men nægtede at betale in Natura

  Hans Velærværdighed erklærede at han for Exempelets Skyld icke icke!! ville \eller/ kunne {ell} imodtage Penge  men var Dom begjærende, og fremlagde nu hans Regning over hidtil hafte Omkostninger i denne Sag, hvilken Regning blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Lænsmanden  som flere Gange har budet Hans Velærværdighed Penge for Tienden, som denne icke har villet imodtage  paastod sig ei aleene frifunden for at betale Omkostninger, men tilkjendt Omkostninger Kost og Tæring for ufornøden paaført Søgsmaal

  Begge Parter var Dom begjærende:

  Derpaa blev strax afsagt saadan

Dom

Da en usvæcket her i Sagen forevist Tiende Commissions Kjendelse af 5te September 1803 approberet af det Danske Cancellie under 7de Februarii 1807  ipligter Sagvolderen at betale aarlig i Præste Tiende et Kalvskind og 16 Marker Smør in Natura, men \han/ desuagtet modsætter sig samme, og har ei heller mødt personlig for Forligelses Commissionen, men aleene sendt Penge saa Kjendes for Ret:   Lænsmand Tosten Larsen Halderager bør at betale til Sognepræsten for Strandebarms Præstegjæld  Velærværdige og høylærde Hr: Provst Ditmar Kahrs, de her under denne Sag paasøgte 11ve Kalvskind og 1 Bpd 8 Mker Smør  alt in Natura, samt aarlig for Eftertiden in natura i Tiende til bemeldte Præst og Eftermand af sit nuhavende Gaardebrug 1 Kalvskind \og/ 16 Mker Smør {in Natura}, samt i Tilfælde \ved/ Exekution ei Kalvskind og Smør findes in Natura, da med saa mange Penge, som uvillige Mænd finder at ligesaa meget forsvarlig godt Sommersmør og et godt Spædt Kalvskind, kan kjøbes for, hvilket bestemmes paa Sagvolderens Bekostning enhver Gang   saa betaler han og i denne Sags Skadesløse Omkostninger med Kost og Tæring til Hans Velærværdighed 18 Rbdl N: V:  samt til Justits Kassen for unødig Trætte saa meget som Dommen og Seglet Koster, samt end videre, denne Doms \Udstædelse/  Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer   alt idømte udredes under Exekutions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, {samt} \og/ videre Adfærd efter Loven.

  Denne Dom blev Parterne forelæst

  Citanten betalede Incamination 4 Rbdl 3 mrk 12 s N: V:  og for 2 Vidner 1 Rbdl N: V:   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:

 

Da ingen meldte sig med flere Sager  blev følgende Dokumenter publicerede:

  1.  Skiøde fra Lars Hansøn Tørvigen til Peder Nilsøn paa ½ Løb Smør  ½ Huud  uden Bygsel i gaarden Tørviigen  No: 39  for 100 rbd N: V:   dtr: 26de Maii 1815   ½ procento 3 – 0

  2.  Ditto fra Arvingerne efter Svend Tostens: Fladebøe til Tosten Svendsøn paa ½ Bruget 1 pd: 5 ¼ Marker Smør  i Fladebøe  No: 16  med Bygl: og Herl:   dtr: 26 Maii 1815  for 112 rd 3 mrk   ½ pCto 3 mrk 6 s

  3.  Ditto fra Stengrim Iversøn Gundtvedt til Iver Stengrimsøn paa den anden ½ gaard  ½ Løb 1 pd: 6 3/16 mrk Smør  ½ Hud, ¼ Gedskind  med Bygl: og Herl:  i Gundtvedt No: 26   dtr: 27 Maii 1815  for 100 rbd N: V:   ½ pCto 3 – 0

  4.  Skifte efter Gaardmand Erik Salamonsøn Fladebøe  begyndt 26 Maii 1814, sluttet 10 Debr: s: A:  hvorved 20 mrk Smør  2/9 Bukskind, 2/9 Gedsk:  med Bygl: og Herl:  i Fladebøe No: 16  er udlagt Enken Maritha Ommundsd: og Børn for 150 rbd

 

1815: 80b

 

  5.  Bygselbrev fra Knud Fleischer  Stiftsprovst til Peder Nilsøn paa ½ Løb Smør, ½ Hud 6 mrk Smør   Skattesk:  2 pd 15 mrk Smør  i Tørvigen No: 39  forhen brugt af Lars Hansøn   dtr: 22 Feb: 1815  hvorhos Revers og Bog   ½ proCento Afgiften 2 – 1 – 13 s

  6.  Ditto fra Stengrim Iversøn Gundtvedt til Samson Henriksøn paa Landsk: 1 pd 6 mrk Smør ½ Huud i Gundtvedt  No: 26   Skattesk: 1 pd 12 Marker Smør,  dtr: 26 Maii 1815,  hvorhos Revers og Bog   ½ proCento Afgiften 1 – 2 – 8 s

  7.  Kiøbe Contract fra Boel Endresdtr:  Enke efter Svend Tostensøn Fladebøe  til Tosten Svendsøn paa 1 pd: 5 ¼ Marker Smør i Fladebøe  No: 16   dtr: 26 Maii 1815  for 150 rbd

  8.  Lodseddel fra John Christophersøn Svaasand  at han indesidder med en til hans Stifdatter Ingebor Johannesdtr: tilhørende Løsøre   dtr: 26 Maii 1815

  9.  Afkald fra Brynnild Fladebøe paa sin Hustrue Christie Pedersdt: Brattebøes Vegne til Form: Peder Brattebøe for Arv 38 rbd 33 s S: V:   d: 26 Maii 1815

  10.  Ditto fra Peder Johannesøn Brattebøe  som eneste Arving efter Myndl: Herbor Pedersdt:  til Overformynderiet for Arv 38 – 34 s S: V:   d: 26 Maii 1815

  11.  Ditto fra Sjur Christophersøn Fladebøe  gift med Myndl: Britha Eriksd:  til Form: Lars Qvale for Arv 38 – 4 – 8 s N: V:   d: 26 Maii 1815

  12.  Ditto fra Peder og Ole Olsønner Ougestad til Form: Ole Aadsøn Ougestad for Arv  hver 10 – 6 s N: V:   d: 26 Maii 1815

  13.  Ditto fra Anna Larsd: Tvedten til Form: Torger Tørviigen for Arv 30 – 1 – 11 s dtr: 26 Maii 1815

  14.  Ditto fra Peder Pedersøn til Form: Peder Johan/n/esøn Brattebøe for Arv 76 – 66 s S: V: d: 26 Maii 1815.

  15.  Ditto fra Johanne Tvedten til Form: Lars Tvedten for Arv 30 – 1 – 11 s   dtr: 26 Maii 1815.

  16.  Frelse-Seddel fra Provst Kahrs til Silvest(?) Jonsøn Wig paa et Plads paa Herrands holmen d: 16 Maii 1815

  17.  Aflyst Obligation fra John Christophersøn Svaasand til Ingebor og Siri Johannesd: stor 350 – 3 – 0 N: V:  Pant Svaasand  No: 13   d: 2 Martii 1815.  Tingl: 4 Martii s: A:   Qvit: 26 Maii for 100 rb 3 mrk N: V:

 

Da ingen efter Paaraab meldte sig med nogen Rets afhandling  opgav Lehnsmanden hvem der som Lougret paa forestaaende Høsteting skal betiene Retten  og ere Lars Larssøn Brattebøe, Samson T. Brattebøe, Wiglig T. Fladebøe og Thosten Svendsøn ibd   hvoraf de 2 ere nye Mænd.

 

Her: Fogden fremlagde Restance Listen  hvoraf sees at i dette Skibrede udestaar af Skatter 8 – 1 – 9 s N: V:  hvorpaa denne Liste med Paategning derom blev tilbageleveret

A v W S Koren

Lars Kopre   Berge Kopre   Johannes Selsvig   Ellef Selsvig   alle med iholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 29de Maj  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatteting for Østensøe Skibrede sadt paa Tingstædet Wigøer Præstegaard, af Stædets Sorenskriver og følgende 4re Laugrettes Mænd  Ole Larsen Nedre Axnes, Lars Olsen Nesthuus, Arne Svendsen Røsseland og Ole Olsen Berve, hvoraf førstmeldte forhen har sadt Laugrette men de 3 sidstmeldte aflagde nu deres Laugrettes Eed  og betalede hver for sig til Landets Kasse 3 Rbdl N: V:  og til Sorenskriveren 72 Rbs N: V:   Tilstæde Hr: Foged Budts, og Lænsmand J: J: Øvrevig  med tingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret de paa neste Blad foran Fol: 79 anførde Anordninger og offentlige Foranstaltninger.

 

Nye Sag,

Samtlige {Arvinger} \Vedkom/m/ende i Boet/ efter Arne Knudsen Scheje, nemlig  paa Enkens Vegne hendes Laugværge Lars Sjursen Noreim,  den afdødes 2 Sønner  Ommund og Knud  samt den førstes Curator  Niels Wiglichsen Scheie  paa egne Vegne  baade som Ommunds Curator  og gift med den afdødes eneste igienlevende Datter Magrethe Arnesdatter,  samt paa Lars Jansen Reistvedts Vegne  der er Curator for den afdødes Søn Knud, mødte for Retten og erklærede:  at da der i Boet efter Arne Knudsen Scheje icke er frembragt eller kan tilveiebringes lovformelig Rigtighed og beviiser for, hvad de 3 Mænd  Knud Larsen Grimestad, Peder Sjursen Fosse, og Mons Tallachsen Netteland  have at fordre i Boet, og de kjender dem som retskafne og paalidelige Mænd, saa samtycke de i at bemeldte 3 Mænd ved deres Eed nu her for Retten maae tilstædes med deres Saligheds Eed at bekræfte og bestemme hvad og hvormeget

 

1815: 81

 

enhver af dem have at fordre i Boet efter bemeldte afdøde Arne Knudsen Scheie, og at samme maae tages til Regel for Boets Ufgift  og de derefter for deres Krav nyde Udlæg.

  Fremstod nu de 3 Mænd  Knud Larsen Grimestad, Peder Sjursen Fosse og Mons Tallachsen Netteland, hvilke alle 3 aflagde Lovens Eed med Løfte at blive Sandheden og sin Overbeviisning troe, hvorpaa Knud Grimestad under sin aflagde Eeds Kraft bevidnede: at alt hvad han hos afdøde Arne Knudsen Scheie og i dennes Boe har at fordre beløber til 225 rbdl 3 mrk N: V: Peder Sjursen Fosse ligeledes  at hans Fordring hos den afdøde beløb 50 Rbd N: V:   og Mons Netteland ligeledes  at hans Fordring beløber hos afdøde Arne Knudsen Scheie til 8 Rbdl 2 mrk N: V:

  Ingen af de Mødende  for hvilke det her passerede blev oplæst  havde videre at tilføre  hvorfore dette Tingsvidne hermed blev sluttet, og Omkostningerne saaledes beregnede: Incamination 4 rb 3 mrk 12 s   for de 3 Personer i Eedtagelse og Afhørelse 40 s Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s Stemplet Papiir til Tingsvidnets Udstædelse 1 – 1 – 11 s   Bekræftningen 60 s i alt

 

Da ingen meldte dem med videre  saa blev hermed Tinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren

Ole Larsen Nedre Axnes, Lars Olsen Nesthuus, Arne Svendsen Røsseland, Ole Olsen Berve  alle med paaholden Pen.

 

 

Næste Dag  den 30te Maj  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatte-Ting for Østensøe Skibrede fortsadt ved de i Gaar anførde Rettens Personer, i Overvær af Fogden, Lænsmanden og tingsøgende Almue.

 

Hvor da blev foretaget

 

Nye Sag:

Torger Johannesen Fladebøe mødte for Retten paa sin umyndige Søn Johannes Torgersens Vegne og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om paa bemeldte sin Søns Vegne at have indkaldet Ole Johnsen Myrene at see sig overbeviist og lide Dom til at see bemeldte Citantens Søn frifunden for den af Sagvolderen ham gjorde Beskyldning  og at erstatte Citanten denne Sags Omkostninger saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Retten er henviist,  bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #

  Sagvolderen \Ole Myrene/  Selv tilstæde  vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten havde at iretteføre

  Citanten fremstillede som

  1ste Vidne  Sagvolderens Hustrue Inga Pedersdtr: Myrene  \som/ aflagde Lovens Eed  forklarede: at hun har aleene hørt hendes Mand Sagvolderen Ole Johnsen Myrene sige at Citantens Søn Johannes Torgersen Fladebøe skulle efter Sigende have en Dorg af samme Slags Snøre  /: nemlig \en/ Forsynslagen Dorg :/  som den der var frakommen Sagvolderen, men hun har aldrig hørt hendes Mand sige at bemeldte Johannes skulle have stiaalet den afskediget

  2. Vidne  Ole Christophersen Jarene  aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge forklarede:  at han har aleene hørt Sagvolderen Ole Myrene sige at han har hørt fortelle af andre at Citantens Søn Johannes skulle have en Dorg af saadant Snøre, nemlig Forsyn Slagen, som den Sagvolderen var frakommet, men Vidnet har aldrig hørt Sagvolderen udlade sig om at han troede Citantens Søn Johannes havde stjaalet den   afskediget.

  3.  Bjørne Olsen Jarane  aflagde Lovens Eed  forklarede: at en Dag i dette Aars Foraar spurgde Sagvolderen Vidnet, om dette havde seet den Dorg som var frakommet Sagvolderen da Vidnet hertil sagde nei  han kunne ingen Underretning give Sagvolderen om den, svarede Sagvolderen   jeg har hørt af andre, at Johannes  /: Citantens Søn :/  skal have en Forsyn slagen Dorg   dette er alt hvad Vidnet kan oplyse  og hørde Vidnet aldeeles icke Sagvolderen endten sige at han troede den Dorg Johannes sagdes at have var sin, eller at Johannes havde stjaalet hans Dorg afskediget

  4.  Erich Johnsen Botnen  aflagde Lovens Eed  forklarede: at sidstleden Høst hørde Vidnet Sagvolderen sige at han havde hørt af andre, at en saadan Dorg som den ham frakomne, skulle være seet hos Johannes   Sagvolderen nævnte icke hvilken Johannes det var han mente, og Vidnet gjorde sig ei heller Tanke om hvilken Johannes det var han mente, da der gives mange med det Navn, ei heller Sagde Sagvolderen, at det var hans Dorg som sagdes at være hos Johannes  men ickun at det var en saadan Dorg   afskediget

  Som 5te Vidne blev paaraabt indstævnte John Erichsen Myhrene, men han mødte icke, ei heller nogen paa hans Vegne mødte og meldte Forfald

  Dommeren eragtede   Lovlig stævnte men udeblevne Vidne John Erichsen Myhrene  som ei har mødt til Vidnesbyrds Aflæg   da saavidt var tilført, erklærede Citanten at han frafaldt dette Vidne  da Sagen nu var bleven forligt   hvorpaa begge Parter eenstemmig erklærede at de vare blevne forligte om at voldgive Sagen til 2de Mænd  og altsaa nu frafaldt Sagens videre Udførelse her for Retten.

  Citanten betalede Incam: 4 – 3 – 12 s N: V:   og for 4re Vidner 3 mrk    Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:

 

Derpaa blev Publiceret

  1.  Skiøde fra Peder Trondsøn yttre Aalviigen til Ole Pedersøn paa 2/3 Løb Smør, 1/3 Huud 1/3 Gedskind  med Bygl: og Herl:  i yttre Aalvigen  No: 72, dtr: 30 Maii 1815  for Penge 200 rb   Vilkaar 800 rb   ½ pCto 5 rb

  2.  Ditto fra Kreditorer og Arvinger efter Arne Larsøn Saltkilen under Berve  No: 36  til Lars Arnesøn paa 9 mrk Smør  med B: og H: i Saltkilen   dtr: 29 Maii 1815  for Penge 166 – 4   Vilkaar 83 – 2    ½ pCto 1 – 1 – 8

  3.  Ditto fra Omund Larsøn store Aas til Hans Hansøn Rogde paa 1 pd: 22 ½ mrk Smør  ¾ Gedsk:  ¾ Kalvsk:  uden Bygl:  i store Aas No: 81   dtr: 29 Maii 1815  for Penge 262 rd 3  og Vilkaar 600 rd   ½ proCento 4 – 1 – 15 s.

 

1815: 81b

 

  4.  Ditto fra Endre Trondsøn nedr: Wiig til Trond Endresøn paa 1 Løb 3 mrk Smør, ½ Huud som efter Matr: er 1 Løb 3 mrk Smør ¼ Hud  i nedr: Wig  No: 40 dtr: 30 Maii 1815  for Penge 390 rd   Vilkaar 800 rd   ½ pCto 5 – 5 – 11.

  5.  Ditto fra Ole Larsøn Axnes til Lars Olsøn paa 2 pd: 6 mrk Smør  ¼ Hud  med B: og H: i nedr: Axnes  No: 4   dtr: 30 Maii 1815  for Penge 250 rd   Vilkaar 500 rd   ½ pCto 3 – 4 – 8 s.

  6.  Ditto fra Sjur Johannesøn Rykken til Lars Sjursøn paa 2 pd 6 ¾ mrk Smør  2 11/12 Løber Salt, men efter Matr:  2 pd 6 ¾ mrk Smør  2 Løber Salt   og overbygl: til ¼ Løb Smør  ½ Løb Salt benif: Gods  i Rykken  No: 59 2. Thun   dtr: 30 Maii 1815  for Penge 200 rd   Vilkaar 700 rd   ½ pCto 4 – 3 – 0

  7.  Ditto fra Mikel Larsøn Berges Enke Anna Torbjørnsd: til Lars Mikkelsøn paa 1 pd: 2 7/8 mrk Smør med Bygl:   og 1 1/8 mrk Smør uden Bygsel,  tilligemed ¼ Part i Stølen Langelien   dtr: 30 Maii 1815  for Penge 150 rdl   Vilkaar 500 rd   ½ pCto 3 – 1 – 8

  8.  Ditto fra Svend Om/m/undsøn Diønne til Johannes Kittelsøn paa hans Kones Anna Larsdatters arvede Andel af gaarden Diønne  \No: 34/  6 ½ mrk Smør med B: og H:   og 1 mrk Smør i Stølen Watnedalen   dtr: 30 Maii 1815  for Penge 71 – 2 – 6 s.   Vilkaar 700 rd   ½ pCto 3 – 5 – 2 s

  9.  Odels do: fra Trond Pedersøn Diønne til Broderen Ole Pedersøn paa hans odelsret til 2/3 Løb Smør  1/3 Hud 1/3 Gedsk: i ytre Aalvigen  No: 72   d: 30 Maii 1815  for Penge 16 – 4 – 0   ½ pCto 8 s

  10.  Bygselbrev fra Pastor Irgens til Tosten Olsøn paa Landsk:  2 pd 15 mrk Smør,  Skatteskyld 2 pd 7 mrk  i Lepse  No: 52, forhen brugt af Ole Tostensøn   dtr: 9 Janv: 1815   ½ pCto 2 – 0 – 15 s  hvorhos Revers og Bog

  11.  Ditto fra Omund og Lars Larssønner Aalvigen til Hans Hansøn Rogde paa Landsk:  1 pd 22 ½ mrk Smør  ¾ Kalvsk:  ¾ Gedsk: Skattesk:  2 pd 12 mrk Smør  i store Aas No: 81  forhen brugt af Omund Larsøn   d: 29 Maii 1815   ½ pCro 1 – 2 – 8 s

  12.  Skifte efter Wiching Johnsøn Skaare  sluttet 1 August 1814  hvorved 18 ¾ mrk Smør  uden Bygl: i Skaare  No: 60  er udlagt Ragna Nilsd: for 34 rd   ligesaa et Sængehuus for 16 – 4

  13.  Ditto efter Tosten Johan/n/esøn Stene  sluttet 11 Martii 1815  hvorved {1 pd 19 7/8 mrk} 21 15/16 Marker Smør  og overb: til 3 mrk Smør  Wigøer Præstebord benef:  er udlagt til Børnene for 250 rd

  14.  Vilkaarbrev fra Ole Pedersøn Aalvigen til Forældrene paa Levekaar af Aalvigen   d: 30 Maii 1815

  15.  Ditto fra Lars Sjursøn Rykken til Forældrene paa Levekaar af Rykke   d: 30 Maii 1815

  16.  Ditto fra Lars Arnesøn Saltkilen til Moderen   d: 29 Maii 1815

  17.  Ditto fra Hans Hansøn Rogde til Omund store Aas og Hustrue   d: 29 Maii 1815

  18.  Ditto fra Trond Endresøn til Forældrene   d: 30 Maii 1815

  19.  Ditto fra Lars Olsøn Axnes til Forældrene   d: 30 Maii 1815

  20.  Ditto fra Lars Mikelsøn Berrie til Moderen   d: 30 Maii 1815

  21.  Ditto fra Johannes Kittelsøn Diønne til Svigerforældrene   d: 30 Maii 1815

  22.  Afkald fra Torbjørn Giermundsøn {Traae} \Wig/ til Form: Giermund Wig for Arv 43 rd 42 s S: V:   d: 30 Maii 1815.

  23.  Do: fra Anna Larsd: til Form: Ole Berve for Arv 36 – 37 s DC:   d: 29 Maii 1815

  24.  Do: fra Christopher C: Stene til Form: Christoffer T. Stene for Arv 29 rd 83 s S: V: d: 29 Maii 1815

  25.  Ditto fra Arne Sellesæter  gift med Maritha Omundsd:  til Form: Nils Welland for Arv 59 rd 2 mrk 5 s   d: 29 Maii 1815

  26.  Do: fra Omund Omundsøn Østensøe til Form: Sjur Østensøe for Arv 70 – 88 s DC: dtr: 29 Maii 1815

  27.  Ditto fra Ragnilde Tostensdr: Medhuus til Form: Lars Rosseland for Arv 89 – 15 s DC: d: 29 Maii 1815

  28.  Ditto fra Ingegila Arnesd: til Form: Gunder Østensøe for Arv 36 – 17 s DC:   d: 29 Maii 1815

 

1815: 82

 

  29.  Afl: Obl: fra Nils Wigligsøn Scheje til Lars Larsøn Tvedt  stor 150 rd S: V:  mod Pant {Tvedt} \Scheie/  No: 21 d: 25 Maii 1813,  tingl: 26 s: M:   qvit: uden dato for alt

 

Lehnsmanden opgav følgende der skulle betiene Retten som Laugret til Høstetinget  og ere  Johannes Diønne, Lars Øfsthuus, Lars Rykken {og}  alle nye Mænd,

  Her: Foged Budtz fremleverede Restance Liste  som blev læst og viser at udestaae af Skatter 94 – 3 – 12 s   denne blev tilbageleveret med Paategning

 

Efter Paaraab meldte sig ingen med videre ved Retten  hvorfore dette Som/m/erting blev ophævet. A v W S Koren

Knud Børve   Arne Rosseland   Lars Nesthuus  og Ole Axnes alle med iholden Pen.

 

 

 

Aar 1815  den 1ste Junii  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatteting for Gravens Skibrede sadt \paa Tingstædet Kongsthun/ af Stædets Sorenskriver og følgende Laugrettesmænd  Ommund Baarsen Wiig, Anve Tostensen Legreide, Haavor Ellingsen Holven og Tosten Andersen Hereide, som alle nu aflagde deres Laugrettes Eed saa var og tilstæde den constituerede Foged Hr: Barth, tinglaugets Lænsmand  og tingsøgende Almue.   hver Laugrettesmand betalede til Landets Kasse 3 Rbdl  og til Sorenskriveren 4 mrk 8 s N: V:

 

Publiceret de Fol: 79 anførde Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger.

 

Nye Sag:

Hr: Foged Budts mødte og fremlagde en af ham under 17de Martii sidstleden paa Justitiens Vegne udstæd Stevning, hvorved Huusmand Torger Nielsen Wedaaens Hustrue Karen Nielsdatter er indkaldet at møde paa dette Ting, for at see Documenter og Beviisligheder irettelagde, være Rettens Camination undergiven, paahøre stevnte og ustævnte Vidners Forklaring, og derefter Dom at modtage til Strafs Undgjeldelse efter Anordningerne, for udviist Uforskammet Opførsel imod Sognepræsten Hr: Wolf med flere Medlemmer af Gravens Præstegjelds Sogne Kommission, samt at betale denne Sags Omkostninger   Som Hiemmel for den af Hr: Fogden udstædte Stevning fremleverede han tillige Stiftets Aktions Ordre af 6te Martii sidstleden, saavelsom og den deri paaberaabte Klage fra Gravens Præstegjelds Sogne Commission,  bemeldte 3 Documenter bleve oplæste og indtages her  saalydende  # Hr: Fogden begjærede at den Tiltalte, tilligemed hendes beskickede Defensor Anve Andersen Lillegraven, saavelsom de øvrige indstævnte maatte blive paaraabte

  Indstævnte Karen Nielsdatter Wedaaen mødte selv personlig, tilligemed hendes Defensor Anve Andersen Lillegraven, som  efterat have anhørt forbemeldte Documenter oplæse, vedtoge lovlig Varsel, hvorhos Defensor fremlagde den ham meddeelte Beskickelse dateret 17de Martii sidstleden, der blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Hr: Wolf tilligemed øvrige indstævnte Gravens Præstegjelds Fattig-Commissions Medlemmer mødte alle tilstæde  undtagen John Tollefsen Ourdal

  De indstævnte Vidner  Sergeant A: Wog og Hustrue Anna Baarsdatter, samt Lars Mortensen Nedre Hagestad, mødte alle personlig, bleve paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed  aflagde alle Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge: hvorefter de alle 3 som lovfaste Vidner der ere over Lavalder  eenstemmig erklærede, under deres aflagde Eeds Kraft: at de hørde her indstævnte Kone Karen Nielsdatter Wedaaen udstøde mod Sognepræsten Hr: Wolf, Fattig Commissionen og Almuen alle de i Klagen anførde Skjeldsord, som nu bleve Vidnerne forelæste, hun sagde end videre samme Tid, at hvis hun icke havde faaet større Hielp i andre {Præstegjelde} \Bygder/ end af Sogne Kommissionen, havde hun maattet sulte ihiel   Hun sagde og til Klockeren, at hun behøvede 2 Voxne \Børn/ hiemme  med mere saadant Vidnerne ei nøye kan erindre at opregne hendes Forhold mod Barnet var og efter hvad i Klagen er anført  der i alle Deele er overeensstemmende med hvad de saae og hørde fra den Tid de af Hr: Wolf bleve tilkaldte,

  Anklagede {og}  omvidnede Kone Karen Nielsdatter  erklærede: at hun icke vil eller kan nægte at hun i Vrede og ubetænksomhed kan have forholdt sig saaledes som i Klagen ommeldt, men hun kan aldeeles icke erindre sig, at have brugt de deri anførde Ord, uagtet de af Vidnerne ere stadfæstede:  hun forklarede:  at hun var gaaen til Præsten, omvidnede Tid, for at beklage sig over, at et af hendes Børn, som skulle haft Lægd til Nytaars Aften, var bleven hiemsendt fra den han skulle haft Lægd hos, Juule Aften, og havde altsaa været hende til Byrde i Høytids Ugen   Præsten ville icke love hende Erstatning for bemeldte Uges Lægd, og herover blev hun vred, ligesom hun allerede forud troede sig mishandlet ved at see sit Barn tilbagesendt en saadan Tid, og da hun i sin Ubesindighed først havde svaret ved sin Sjel, at hun icke tog Barnet tilbage, men at det skulle forblive i Lægd, saa bragte Frygten for at overtræde den sorne Eed hende til, det ubesindige Forhold, som hun mueligens i sin Vrede kan have udviist   Hun sagde:  at det Huusmandsplads de beboer  har hun og hendes mand opryddet, og da de maae indhøste Foret op i Lierne til deres 4re Nøds-Kreature eller Høveder  \og/ hun er henved 50 Aar  og hendes Mand 60 Aar gammel, saa behøver de i det ringeste et voxent Barn hiemme, da det yngste Barn er ichun 6 Aar gammelt

  I Anledning af det af den Tiltalte, her anførde  tilkjendegav, Sogne Commissionens tilstædeværende Medlemmer: at allerede 9 Dage forend at den Tiltalte indfandt sig i Sognepræstens Huus, som oven forklaret, var det tilkjendegivet Tiltaltes Ægtefælle, at den Uges Lægd, som det ene af hans Børn icke havde nødt, skulde igien blive erstattet  hvilket ogsaa siden {skedte} ved Bud fra vedkommende yder blev Forældrene tilbuden, men disse har icke villet benytte sig deraf   Hendes Hensigt var saaledes icke som hun har forklaret at faae, den manglende Uges Lægd erstattet, men hun fordrede aldeeles Lægd for et af sine andre Børn.

  Actor!  Som troede sig, at have beviist, saavel ved de afhørte Vidner, som ved den Tiltaltes egen Tilstaaelse at hun virkeligen, har brugt Skjelds Ord, og udvist en saadan uforskammet Opførsel imod Sognepræsten

 

1815: 82b

 

Hr: Wolf og de flere Medlemmer af Gravens Præstegjelds Sogne Commission, som i Klagen er paaanket, ansaae det, ufornøden, og denne Sag uvedkommende, at indlade sig i de Afvigelser fra Sagen, som den Tiltalte ved sin Tilførsel til Prottokollen har gjort, og maae han derfor uden videre plaidure nedlægge den Paastand at Tiltalte Karen Nielsdatter Wedaaen eller Weaaen, i analogie med {Forordningen} \Reskriptet/ af 29 Augusti 1755  dens 5. Kapr: 2den og 3de §  vorde tildømt, at staae 2 Timer i HalsJærnet ved Ulvigs Kirke paa en prædiken Dag, eller hvis saadant icke af Retten biefaldes, da at tildømmes at hensættes til Arbeide i Bergens Tugthuus i 3 Maaneder, samt desuden at betale denne Sags Omkostninger   og saaledes indlades Sagen fra Actors Side til Doms under Forbeholdenhed af videre Tilsvar i fornøden Fald

  Tiltalte erklærede  at hvis hun kan have talt til Fornermelse mod Fattigkommissionen, Præsten og Almuen, er saadant skeed i Ubetænksom Hidsighed, i et Øyeblik hvor hun troede at have lidt Uret ved at faae sit Barn tilbagesendt, just i den betydeligste Høytids Uge af det hele Aar, nemlig Juule Ugen  hvor den bedste Beværtning gives i hver Mands Huus, og ingenlunde, med overlagt Forset at endten fornerme eller beskjemme Fattig Kommissionen  Præsten eller Almuen   hun erindrer icke sine Ord og Udtryk, men tilbagekalder dem villigen, som sagde i Ubesindighed  og at icke kan komme nogen til Tort eller Fornermelse   hun beder Om Tilgivelse for sit udviste Ubetænksomme Forhold, og hun og hendes beskickede Defensor nedlægge deres Bøn og Paastand om:  at hun maae frifindes for al Strafs Lidelse, og Sags Omkostninger  dem hun som yderst fattig ei formaaer at udrede, alt paa Grund af at hun nu inden Retten har tilbagekaldt sine Udladelser, dem hun ei erindrer eller den gang indsaae at være strafskyldige, og har nu afbedet sin Forseelse   hermed indlod hun Sagen til Doms

  Retten eragtede:   Sagen optages til Doms   hvilken Eragtning blev Parterne forelæst

 

Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren. Ommund Wiig, Anve T: Legreide, Haavor Holven, Tosten Herreide  alle med paaholden Pen.

 

 

Neste Dag  den 2den Junii 1815  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatte Ting for Gravens Skibrede fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer

 

Nye Sag:

Klocker Arne Brynildsen, som Formynder for Christopher Christophersen Hjeltnes, David Nielsen Qvale og Sjur Olsen Rondestvedt mødte paa egne Vegne, som og for de øvrige Citantere Anve Ledvorsen Qvale, Sjur Sjursen Nedre Leqve og Ole Tollefsen Ljone paa Schelvigs Steftelses Vegne  som Med Directeurer for Siftelsen, Ommun Torbjørnsen Opheim og Elling Larsen Ouse som Formyndere for Jomfrue Køllerne, der eie Gaardebruget Holmen, samt Ole Magnussen Rondestvedt, deres Vegne, og fremlagde deres skriftligen udstyrede Stevning dateret 25de April sidstleden, hvorved de have indstævnt Johannes Olsen og Gudmund Samsonsen  begge Opsiddere paa Gaarden Haaeim  med samt Beneficiarius til ermeldte Gaard Velærværdige Hr: Pastor Wolf, John Erichsen Haaeim med hans 2 \Gaard/ Eiere  Hr: Baron Hof de Rosenkrone og Jørgen Erichsen Reisæter, Hans Tollefsen, Niels Ommundsen og Ole Nielsen  \alle/ af Gaarden Haaeim, John Hansen Westrem som Eier af en Andeel i Gaarden Yttre Wichnes, med sammes Opsidder Helje Dagsen Kragevig  nu Wichnes, Sjur Iversen Øvre Leqve som Eier af Halvedeelen i Gaarden Wattetvedt  og dennes Opsidder Torfind Johannesen Wattetvedt  alle som Med Eiere i Sæter Stølene Øvre og Nedre Slondalen  at see fremlagt og kjendt ved Magt en den 22de Maj 1798 imellem bemeldte Stølers Eiere indgaaet Foreening, samt at see samme ved Dom ei aleene bekræftet at bør staae ved Magt, men dens Overtrædelse skjerpet med Klæckelige Bøder for Eftertiden, samt at betale Sagens Omkostninger, og især er John Hansen Westrem og Ole Nielsen Haaeim indstævnte at anhøre Vidner og see dem overbeviiste om at have overtraad Foreeningen ved at tillade fremmede og uvedkommende at nyde Beitning i bemeldte felles Støler, derfor at lide Dom til Bøders Udredelse  og at betale Sags Omkostninger med videre efter Stevningens Formeld, der blev oplæst og indtages her med dens Forkyndelses Paategninger  saalydende  # Videre fremlagde Citanterne Attest for vedkommende Forligelses Commission  som viser at Sagen til Retten er henvist   bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #    I Anledning denne Attest meldte Citanterne, at de nu efter Stevningens Udstædelse har erfaret at Torfind Johannesen Wattetvedt var syg og havde lovlig Forfald og Hinder for at kunne møde ved Forligelses Commissionen  hvorover de frafalde Tiltale mod ham i den Henseende, men Sjur Iversen mødte icke og havde intet lovligt Forfald, hvorover de vedblive deres Søgmmaal!! (Søgsmaal) i henseende Udeblivelsen mod ham

  Af de indstævnte Sagvoldere mødte Hans Velærværdighed Hr: Wolf, som begjærede tilført:  at han som Beneficiarius for en Deel af Gaarden Haaheim, erklærede herved, at han vedtager den af samtlige Eiere under 22de Maj 1798 indgangne Foreening angaaende Stølene Øvre og Nedre Slondalen   dersom Leilændingerne paa det ham som Sognepræst til Gravens Kald benificerede Gods i Gaarden Haaheim, ved Proces troe at kunne tilvinde sig større Fordeele end som ommeldte Foreening indvilger dem, saa maae de paa eget Ansvar, indlade sig i Søgsmaal  og paa egen Bekostning udrede saavel de allerede foraarsagede, som herefter til Doms Erhvervelse og videre medgaaende Omkostninger

  Paa Hr: Baron Hof de Rosenkrones Vegne  der eier en Part i Gaarden Haaeim  mødte hans Forvalter Hr: Søevig, der erklærede:  at han var villig at efterkomme forbemeldte Kontrakt af 22de Maj 1798, for sin Deel, og at hvis hans Leilændinger, samme icke ville efterkomme men derom udholde Søgsmaal og Dom, da maatte saadant skee for deres egen Regning, som noget ham aldeeles Uvedkommende

  Fra Lars Galtung, som Eier af en Deel i Gaarden Wattetvedt blev fremlagt hans Skriftlige Declaration dateret 29de April sidstleden, hvorved han for sin Deel erklærer sig at vil efterleve forbemeldte Foreening   ermeldte Declaration indtages her og blev oplæst  saalydende  # Sjur Olsen Rondestvedt mødte for Retten og tilligemed de øvrige Citantere erklærede at de frafaldt Søgsmaalet mod Lars Galtungs Leilænding Torfind Johannesen Wattetvedt, da denne har i Vidners Overvær erklæret sig at vil efterleve Foreeningen, og aldrig hidtil har overtraad den

  Sjur Hansen Øvre Leqve mødte

 

1815: 83

 

for Sjur Iversen Øvre Leqve der eier en Deel i Gaarden Wattetvedt, og erklærede:  at denne ligeledes er villig for Eftertiden at efterleve bemeldte Foreening af 22de Maj 1798

  Citanterne erklærede:  at uagtet de antage og samtycke dette hans Tilbud, for saavidt Eftertiden angaaer, saa forbeholde de dem dog at see ham ipligtet denne Sags Omkostninger, da han ved sin Udeblivelse fra Forligelses Commissionen, har været Medaarsag i dette Søgsmaal

  Samson Gudmundsen Haaheim, mødte paa sin Fader Gudmund Samsonsen Haaheims Vegne som Leilænding paa en Deel af det Gravens Kald benificerede Gods i Haaheim  og erklærede: at han er villig at efterleve forbemeldte Foreening af 22de Maj 1798  saa længe Felledskabet vedvarer, men forbeholder sig sin Ret til at forlange Udskiftning i Tiden

  Johannes Olsen Haaheim  ligeledes Leilænding paa det benificerede Gods i Haaheim  erklærede sig aldeeles overeensstemmende med forbemeldte sin Naboe Gudmund Samsonsen

  Hans Tollefsen Haaheim for sig selv og Niels Ommundsen Haaheim declarerede sig ligeledes villig at efterleve oftmeldte Foreening og forbeholdt sig Udskiftnings Ret

  Jørgen Erichsen Reisæter, som Eier i Gaarden Haaheim erklærede sig ligeledes villig at vil efterleve forbemeldte Foreening, og forbeholdt sig Udskiftning

  John Erichsen Haaheim  der er Leilænding paa Baroniets Andeel i Haaheim, samt paa Jørgen Reisæters Andeel  Erklærede sig ligeledes at ville efterleve ermeldte Foreening, saalænge Fælledskabed vedvarer

  Ole Nielsen Haaheim erklærede  som Eier for sit Brug i Haaheim  at vil efterleve Foreeningen, {men forbeholder sig Udskiftning,}

  John Hansen Westrem  som Eier af en Deel i Gaarden Yttre Wichnes, samt dennes Leilænding Helge Dagsen Krogevig  nu Wichnes mødte icke efter Paaraab, ei heller nogen paa deres Vegne

  Citanterne fremlagde en den 6te Junii 1807 tinglæst Udskrift af Gravens Præstegiælds Forligelses Commissions Prottokol, som indeholder oven paaberaabte Foreening imellem Stølene Øvre og Nedre Slondalens Eere!! (Eiere) og brugere, som blev oplæst og af alle samtlige Tilstædeværende vedstaaet at være den rigtige ovenomhandlede Foreening af 22de Maj 1798   hvilken de begiærede i Akten i sin Tid indraget, og er saa lydende  #    Citanterne erklærede:  at da Sagvolderne inden Forligelses Commissionen icke ville den Gang forpligte dem til, at efterleve forbemeldte Foreening, saa uagtet, saa mange som endten Selv eller ved andre have mødt  have erklæret dem villige at efterkomme ermeldte Foreening, saa have de Dog ved Deres Vegring, nødtvunget Citanterne til her for Retten at indkalde dem, og altsaa maae blive pligtige at erstatte de derved forvoldte Omkostninger, om de end forhen icke have overtraad Foreeningen, og da de  /: Citanterne :/  formedelst at nogle af Sagvolderne have overtraad og tilsidesadt Foreeningen ved at indtage Fremmede Kreature i Beitning paa Stølene Øvre og Nedre Slondalen, have seet dem nødsagede til at indkalde Sagvolderne til Forligelses Commissionen  og senere nu for Retten, saa begierede de herom fremkaldet og afhørt de indstævnte Vidner

  De indstævnte Vidner  Ragna Christophersdatter Torblaae og Poul Torbjørnsen Wichnes, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge    Ragna forklarede:  at John Hansen Westrem havde \afvigte Som/m/er / i Beite paa Stølene Øvre og Nedre Slondalen 8 Kjør  et Ung Nød og en Hest  foruden det Antal som Vinterforedes paa hans eiende Gaard Wichnes   desuden var der paa bemeldte Støler 5 Kjør, \en/ anden tilhørende, som der sagdes at Ole Nielsen Haaheim skulle have givet Tilladelse til    Ole Selv tilstæde  tilstod dette    Vidnet Poul forklarede:  at John Westrem havde enDeel Kreature paa bemeldte Støler  flere end de som bleve vinter forede paa Wichnes  omtrent 7 eller 8te Kjør, saa var der og en Deel andre uvedkommende Kjør, som Ole Haaheim sagdes at have givet Tilladelse.   ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede:

  Ole Nielsen Haaheim erklærede:  at han har tilstaaet at han havde 5 Kreature forrige Aar i Beite paa Slondalen som han havde givet en anden Mand Tilladelse til, men de 2 var han selv berettiget til, som eier af Pladset Blege under Gaarden Haaheim   de 2 havde Med Eierne (medeierne) Hans Haaheim og John samt Niels Haaheim paa deres Anpart tilladt, da de icke havde fyldest for dem selv og det 5te var istædet for et Slagteqvæg til sit Huus, som han troede at enhver Eier maatte have Frihed at kunne have paa Stølen mere end som han kan Vinterfore paa sin Gaard

  Citanterne erklærede at da han paaskyder de andre Medeiere at have givet ham Tilladelse at tage andre Kreature ind paa Stølen i Stedet for dem de havde Ret til efter Foreening, saa uagtet samme icke er understøttet med beviis, saa vil de dog troe Rigtigheden heraf, men da han ofte har haft flere Kreature der end ham efter sin Eiendom tilkom, og han ingenlunde kan efter Foreeningen have Ret til i Stølsbeiterne at have et SlagteQvæg han ei forer paa sin Eiendom  eller et Kreatur han ei virkelig som sin Eiendom har haft ude paa Foster, saa saae de dem nødsagede at indstevne ham for sit ulovlige Brug til Forligelses Kommissionen og da de intet Forlig kunde opnaaes maatte de fuldføre Sagen her til Retten, baade mod ham og de øvrige   hermed indlod de Sagen til Doms fra deres Side  og fremlagde deres Skriftlige Indlæg og Paastand i denne Sag, under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges   Bemeldte Indlæg blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Da ingen havde videre at tilføre Prottokollen efter Opfordring og Tilspørgende af Dommeren  blev af Retten eragtet   Sagen optages til Doms

  Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Citanterne betalede Incamination 4 Rbdl 3 mrk 12 s  og for 2 Vidner at afhøre 1 Rbdl N: V: Sagvolderne betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:

 

Stevnevidnes Indsættelse:

Peder Olsen Hereid mødte for Retten og efter foregaaende Underretning og Paamindelse om hans Pligter aflagde han Eed om om!! at ville efterkomme sine Pligter troeligen som beskicket Stevnevidne i Eifjord Sogn

 

Nye Sag:

Michel Baarsen Rochne mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting ved mundtlig Varsel at have indkaldet Lars Ellingsen Undeland, at see sig overbeviist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 108 Rbdl 2 mrk N: V: med Sagens Omkostninger,  ligesaa fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagen derfra til Rettergang er henvist da Sagvolderen icke mødte,  bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen  som var bleven paaraabt paa sædvanlig Maade baade inden og udenfor Tingstuen  mødte icke, {ei} heller icke nogen paa hans Vegne.

  Citanten fremstillede som Vidne Stephen Sjursen Ygre

 

1815: 83b

 

hvilken aflagde Lovens Eed og derpaa forklarede:  at her indstævnte Lars Ellingsen Undeland i Vidnets Overvær i sidstafvigte Aars Sommer kjøbte en hest af Citanten  for hvilken han kom at skylde til Citanten 108 rbd  som han lovede at betale til paafølgende Høsteting, men hvorvidt han siden har betalt Citanten disse Penge  derom er Vidnet uvidende:

  Citanten havde intet videre at tilføre, men var Dom begjærende

  Derpaa blev afsagt saadan

Dom

Lovlig stevnte Lars Ellingsen Undeland, som icke har villet møde med Tilsvar eller Indsigelse mod Søgsmaalet endten for \Retten eller/ Forligelses Kommissionen, maae derved ansees at have tilstaaet Søgsmaalet, og gjort sig skyldig i forsetlig Udeblivelse tji Kiendes for Ret   Lars Ellingsen Undeland bør at betale til Michel Baarsen Rochne de her paasøgte 108 Rbdl 2 mrk N: V:  skrives et hundrede og otte Rigsbankdaler toe Mark Navneværd, tilligemed Renter 5 ProCto fra 25de April sidstleden indtil Betaling skeer, samt i denne Sags Omkostninger 10 Rbdl N:  skrives tie Rigsbankdaler Navne Værd, saa betaler han og for unødig Trette til Justits Kassen, saa meget som Dommen og Seglet koster, og end videre denne Doms Udstædelse  Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, alt at udredes under Lovens [Kraft]? Inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

  Citanten betalede Incam: 4 – 3 mrk 12   for et Vidne at afhøre 3 mrk N: V:

 

Nye Sag:

Lars Baarsen Sæbbe mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Sjur Larsen Sæd, at anhøre Vidner og Beviiser, samt lide Dom til Opfyldelsen af en imellem dem indgaaet Foreening om Mageskifte af Gaardebrug i Medhuus og Sæbbe, samt at erstatte denne Prosesses Omkostninger skadesløs   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagen derfra til Rettergang er henviist,  bemeldte 2 Attester bleve oplæste, og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen Sjur Larsen Sæd, vedtog lovlig Varsel  og da han havde anhørt forbemeldte Attester oplæse  ville han anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre

  Citanten forklarede:  at Aar 1811  den 5te November  indgik han i Anledning sin formentlige Odels Ret til Niels Andersen Tvedt og Hustrues Jordebrug i Gaarden Medhuus, inden Forligelses Commissionen et saadant Forliig at saafremt bemeldte Niels Andersen Tvedt og Hustrue døde uden Livs Arvinger, skulle Citanten erholde deres Jordebrug \i Medhuus/ efter deres Død imod derfor at erlægge og betale mod Skjødes Erholdelse efter daværende Penge myndt 724 rd DC: til Niels og Hustrues Arvinger, men hvis de  /: Niels Tvedt og Hustrue :/  efterlod dem Livsarvinger, da skulle disse beholde Gaardebruget, og betale til Citanten 100 rd DC: for dennes Odels Ret   Til Beviis om det saaledes indgangne Forliig, fremlagde Citanten nu en bekræftet og tinglæst Afskrift af vedkommende Forligelses Commissions Prottokol, der blev oplæst og efter Forlangende indtages her  saalydende  # videre fremlagde han og den i Overeensstemmelse med ermeldte Foreening paa vedbørligt stemplet Papiir, senere imellem dem oprettede Kjøbe Contract, der ligeledes blev oplæst og indtages her saalydende  #    Denne Kjøbe Kontrakt blev Citanten fra Retten udlaant til Tinglæsning paa dette Ting efter hans Forlangende:    Videre forklarede Citanten, at efterat han havde ved ermeldte Forlig inden Forligelses Commissionen erhvervet bemeldte Rettighed til ermeldte Niels Tvedtes Brug i Gaarden Medhuus, kom Citanten nemlig i Aaret 1812 i saadan Foreening med Sjur Larsen Sæd:  at Citanten overdrog til Sjur, forbemeldte sin Ret til Nielses eiende Brug i Gaarden Medhuus, imod at erholde bemeldte Sjurs Sæds eiende Andeel i Gaarden Sæbbe og at give ham i Mellemlag 3000 rd DC: i Penge  og da Sjur Sæd samme Tid var indviklet i Proses med en formentlig Odels Berettiget til ermeldte Part i Sæbbe, saa blev Foreeningen saaledes indgaaet, at hvis Sæbbe blev Sjur frakjendt, skulle ingen have Fordring til hinanden om Kontraktens Opfyldelse, men hvis Sjur beholdt Gaarden, skulle Citanten svare ham 2/3 Deele skrives toe trededeele  af de Omkostninger og Udgifter han derved havde foruden ovenmeldte Penge 3000 rd DC: og sin ovenmeldte Ret til Medhuus naar Niels Tvedt og Hustrue døde   senere hen i Aaret 1813 leverede Citanten som Haandpænge paa bemeldte Foreening, og til Afdrag paa den omackorderede Mellemlags Priis 500 rd DC:  eller 83 Rbdl 2 mrk N: V:  til Sagvolderen Sjur Sæd.  Til beviis om benævnte Foreening med Sagvolderen, fremstillede han nu som

  1ste Vidne  Sagvolderens Søn Lars Sjursen Sæd, sagde sig 28 Aar gammel  og for omtrent 14ten Dage siden at have nødt Alterens Sacramente blev alvortlig paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for MeenEed  aflagde Lovens Eed med Forsikring om at ville sige Sandhed og intet fordølge: Forklarede:  Om der imellem Vidnets Fader  /: Sagvolderen Sjur Sæd :/  og Citanten i Aaret 1812 blev indgaaen nogen Foreening efter forestaaende hans anførde  derom er Vidnet uvidende, og har aldrig overværet eller af sin Fader hørt saadant tilstaae, ei heller har Vidnet senere hen hørt sin Fader  /: Sagvolderen :/  indgaae den af Citanten anførde Foreening  men Vidnet har i Aaret 1813 og senere hen ofte hørt at Citanten har tilbudet Vidnets Fader at ville indgaae ovenmeldte Foreening, men aldrig hørt sin Fader samtycke deri, men aleene at love Citanten, at naar han erholdt ved lovlige Documenter Sæbbe til fuldkommen Eiendom, da ville han overlade den til Citanten mod Medhuus  hvis de derom kunne komme til endelig Foreening  og herom blev vidnet og Niels Andersen Tvedt tilkaldt at være overværende som Vidner   men Vidnet har aldrig hørt at {Vid} Vidnets Fader har samtycket at overdrage Gaarden Sæd for nogen vis Sum   Vidnet veed og at Citanten udbetalte til en trede Mand 500 rd DC:  som i sin Tid skulle komme til Afdrag paa den Sum som Citanten kom at give for Sæbbe efter nermere Overeenskomst   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget    som

  2det Vidne fremstod Niels Andersen Tvedt, aflagde Lovens Eed forklarede:  at Vidnet en Gang anhørde at Sagvolderen sagde at han og Citanten vare komne i Foreening om at bytte Gaardene Medhuus og Sebbe, men hvorledes derom blev icke nævnt af nogen af dem   Vidnet vidste intet videre at forklare   afskediget

  3de og 4de Vidne  Gunner Larsen Sæbbe og Lars Gjermundsen Sæbbe  aflagde Lovens Eed  forklarede eenstemmig at de begge have hørt at Citanten og Sagvolderen vare komne i Foreening om at Mageskifte imellem sig

 

1815: 84

 

Gaardene Medhuus og Sæbbe, men paa hvad Vilkaar og mod hvad Priis, derom har Vidnerne intet hørt af Parterne   afskedigede

  Nogle godvillig mødende Vidner, som havde formodet at komme her til Tinget  nemlig Thomas Sæd og Helge Aas  ere icke ankomne  hvorover han nødes at anholde om at nyde Udsættelse i denne Sag  og da Citanten gav sit \Samtycke at/ Sagen maatte udsættes til Høstetinget, saa blev af Dommeren eragtet   Sagen udsættes til neste Høsteting.

  Citanten betalede Incam: 4 – 3 mrk 12 s   for 4re Vidner 1 Rbdl 3 mrk   for Udsættelsen 2 mrk 4 s  i alt 6 Rbdl 3 mrk N: V:    Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:

 

Da ingen meldte dem med videre  blev Tinget udsadt til i Morgen.               A v W S Koren

Ommund Baarsen Wiig, Anve Tostensen Legreide, Haavor Ellingsen Holven, Tosten Andersen Herreide, alle med paaholden Pen.

 

 

Næste Dag  den 3de Junii 1815  blev det almindelig Sommer  Sage og Skatteting for Gravens Skibrede [fortsadt] af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Gudmund Larsen Rønnestrand, Hans Ebbesen Eide, Iver Richoldsen Eide, Haavor Ellingsen Holven, i Overvær af den Constituerede Foged Hr: Barth, Tinglaugets Lænsmand  og tingsøgende Almue.

 

Hvor da blev paaraabt: Gammel Sag  Fol: 59  Lars Larsen Ouse mod Amund A: Ouse

  Citantens Søn Elling Larsen Ouse mødte og erklærede Sagen forligt udenfor Retten   altsaa udgaaer denne Sag.

 

Da ingen meldte dem med mere ved Retten  saa blev publiceret!

  1.  Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Mikkel Larssøn paa 18 Mkr Smør, 1 gedskind  samt 21 Marker Smør,  Skattesk: 1 pd 3 mrk Smør  i Solberg  No: 92 dtr: 1 Maii 1815  hvorhos fulgte Revers og Bog.   ½ proCento  1 rbd 6 s.

  2.  Skifte efter Maren Henrik{søn}\dtr:/ Sletten  sluttet 2 Junii 1815  hvorved Huser for 150 rd er udlagt til Enkemanden Morten Oppen og Børn m: f:

  3.  Obligation fra Kiel Christiansøn Bagne til Helie Hansøn Herreid  stor 300 rbd N: V:  mod Pant Løsøre   dtr: 22 April 1815.

  4.  Ditto fra John Olsøn Kierlandshagen til John Christophersøn Hovaas  stor 100 rbd N: V:  mod Pant Kierlanshagen under Kierland  No: 46   dtr: 1 Junii 1815.

  5. Kiøbe Contract fra Nils Andersøn Tvedt til Lars Baarsøn Sebbe paa Gaarden Medhuus   dtr: 30 Debr: 1814

  6.  Comfermeret Testamente mellem Hans Larsøn Kløve og Elie Giermundsdtr:,  dtr: 28 Sept: 1812  Confr: 26 Maii 1814.

  7.  Commissions Forlig, hvorved Opsidderne paa Gaarden Holkesvig {mellem}  Simon Ørjansøn og Enken Anna Olsdtr:  \har ladet deres gaardebrug udskifte/  afholdt 1 April 1811, og tilført Forl: Protocollen 2 Maii 1815

  8.  Ditto mellem øvre Hagestads Opsiddere, betræffende at de ikke skal lade frem/m/ed Qvæg gresse paa Bøen   dtr: 19 April 1815

  9.  Afkald fra Christie Rikoldsdtr: til Formynderen Rikold Hagestad for Arv 64 – 1 – 7 s DC: dtr: 2 Junii 1815

  10.  Ditto fra Guri Hansdtr: til Form: Sjur H: Leqve for Arv 35 rd 86 d S: V:   d: 2 Junii 1815.

  11.  Ditto fra Anders Olsøn Medhuus til Form: Tosten A. Sæd for Arv 49 – 76 s S: V:   d: 2 Junii 1815

  12.  Ditto fra Anna Larsdtr: Spilde til Form: Lars S: Spilde for Arv 102 rd 16 s S: V:   d: 1 Junii 1815

  13.  Ditto fra Torbjørn Torkildsøn til Form: John S: Westrem for Arv 69 rd 36 s S: V:   d: 1 Junii 1815

  14.  Ditto fra Lars Pedersøn Ødven til Form: Tollef O: Undeland for hans Hustrue Giertrud Tollefsdtr:s Arv 32 rd 17 s S: V:   dtr: 1 Junii 1815.

  15.  Ditto fra Ole Knudsøn Lione for hans Stifsøn Iver Nilsøns Arv 30 – 53 s S: V:  til Form: Ole T. Lione   d: 1 Junii 1815

  16.  Ditto fra Orloug Olsdtr: til Form: Christian Warberg for Arv 25 – 67 s   d: 2 Junii 1815

  17.  Ditto fra Absalon M. Warberg  gift med Myndl: Randi Giermundsdtr:  til Form: Nils Røsseland for Arv 43 – 72 s   d: 2 Junii 1815

  18.  Ditto fra Olmoe Nilsøn Garethun til Form: Knud Tvedt for hans Hustrue Maritha Olsdtr:s Arv  stor 713 rd 92 s S: V:   dtr: 2 Junii 1815.

  19.  Ditto fra Anders Sjursøn Hielmoe til Formynderne Lars Hylden, og Asgout Torblaae for Arv 331 rd 37 s S: V:   d: 3 Junii 1815.

  20.  Aflyst Obligation fra Henrik Pedersøn Holve til Sara Nilsdtr:  stor 300 rd DC:  dtr: 10 Junii 1800  mod Pant Holve  No: 16. Tingl: 2 Debr: 1800   Qvit: 1 Junii 1815 for alt.

  21.  Ditto fra Laars!! Danielsøn Lione til Giert Olsøn Aalvigen og Johannes Erdal  stor 700 rd DC:  mod Pant Lione  No: 55 dtr: 19 Octbr: 1810  tingl: 20 s: M:   omskr: 4 Martii 1813 til 315 S: V:   Qvitteret 2 Junii

 

1815: 84b

 

1815 for det halve  157 – 3 S: V:

  22.  Ditto fra Torfind Olsøn Hotle til David Ørjansøn Tvedt  stor 50 rd S: V:  mod Pant Hotle  No: 117 d: 4 Martii 1813  tingl: 10 s: M:   Qvit: 2 Junii 1815 for alt

 

Umyndiges Midlers Opbydelse, hvorved blev bekjendgiort Almuen at hos dette Steds Overformynderie er nogle tusinde Rigsbankdaler umyndiges Midler at erholde til Laans.

 

Da ingen havde mere at tilføre, blev af Lehnsmanden opgivet 4 nye Mænd som skulle betiene Retten paa Høstetinget  nemlig Gunder T. Møklethun, Olmoe N: Garethun, Svennung O. Sebbe, og Knud E. Lund

 

Her: Fogden fremlagde sin Restance Liste  som viser at i dette Skibrede udestaar Skatter til Beløb 870 – 0 – 2 s N: V: hvilket blev oplæst  rigtig befunden  og med Paategning leveret

 

Efter Paaraab meldte sig ingen  hvorfor Tinget blev hævet.

A v W S Koren Gudmund Rønnestad, Hans Eide, Iver Eide, Haaver Holve  alle med iholden Pen.

 

 

 

Aar 1815  den 5te Junii  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatteting for Kingservig og Røldals Skibreder sadt paa Tingstædet Utne ved Stædets Sorenskriver og følgende Laugrettesmænd  Wiglich Sjursen Maachestad, Peder Larsen Maachestad, John Larsen Eidnes og Jørgen Larsen Helleland, hvilke alle nu aflagde deres Laugrettes Eed  og erlagde hver især til Landets Kasse 3 Rbdl N: V:  og til Sorenskriveren 4 mrk 8 s N: V:   saa var og tilstæde Hr: Foged Budts, Tinglaugets Lænsmand Christen J: Haugse og tingsøgende Almue

 

Hvor da blev publiceret de Fol: 79 anførde Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger

 

Umyndiges Midlers Opbydelse hvorved Almuen underrettedes om at hos Sorenskriveren her i Districtet, kunne erholdes Underretning om, hvor nogle tusinde Rigsbankdaler umyndiges Midler er at erholde til Laans.

 

Nye Sag:

Lars Nielsen Horre mødte for Retten  mødte og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om at have indkaldet Mons Michelsen for at have skudt Citantens Hund ihiel

  Parterne  efter nogen Samtale, hvortil Retten gav Anstand, meldte at de vare komne indbyrdes i Foreening og frafaldt Sagen.

 

Gammel Sag:   Fol: 60  om Fjeldstrækningerne Nubshallen, Ullevads Stranden og Staavesvigen i Hauchelie Fjeldet:

  Citanterne Helje Øveland!! (Øverland), Knud Seim og Jacob Tufte mødte paa egne og Torkild Saltvolds Vegne og eskede Sagen foretaget

  Efter Paaraab mødte Niels Helleigsen Rabbe  der nu fremlagde et af ham den 4de Junii 1810 optaget Tingsvidne om disse samme Fjeldstrækninger  som viser at han {at han} \længe/ forend Citanterne har sagt at erholde de fornødne Beiter i ermeldte Strækninger, og da han nu efter den Tid har kjøbt en Gaardepart  hvortil ingen Slaatter og ei heller nogen Udmark eller Fæebeiter er henhørende, men Eiendommen  som skylder 4re Marker Smør i Skatte og Landskyld, har ingen anden Tilliggelse end Ager og Bøe hiemme   saa ønskede han af omhandlede Strækning ogsaa at bekomme Udslaatter og Fæegang til denne sidstmeldte nyelig erhvervede Eiendom, og venter sig dertil at have Fortrin, at nyde samme efter uvillige Mænds Skjøn, fremfor Citanterne af det {i Somm} nu optagne Tingsvidne   Bemeldte af ham optagne Tingsvidne, hvorved Ole Svendsen Hagen ligeledes er forbeholdt Haab og Adgang til Beiter for sin Gaardepart, fremfor andre  begjærede Comparenten i sin Tid denne Tingsvidne Akt vedhæftet   Videre meldte Comparenten paa Ole Amundsen Hamres Vegne:  at denne forlanger Sagen udsadt til neste Høsteting for da at føre Vidner, om hans formeentlige BrugsRet i de her omhandlede Strækninger

  Citanterne nedlagde Indsigelse mod denne Udsættelse, da han har haft mere end Tid nok til at indstævne hvad Vidner han havde at føre i denne Sag

  Retten eragtede:   Da Ole Amundsen Hamre selv har været forrige Gang begjærende, og erholdt denne Sag udsadt, for at fremkomme med det fornøden agtende paa dette Ting, og dertil nødt en Tidrum efter Parternes Overeenskomst og Rettens Eragtning, af over et halvt Aar, og dog ingen Stevning udstyret, eller nu med noget fremkommer i Sagen saa kan icke Dommeren  tvert imod Forordningen af {6te} \3de/ Junii 1796 om Rettens hurtige Pleie, tilstaae ham den forlangte Udsættelse, men Tingsvidnet bliver  uagtet den forlangte Udsættelse  at fremme paa dette Ting til endelig Afgjørelse, saafremt andre forekommende Hindringer icke skulle opstaae, som ansees lovgyldige, hvorom Dommeren forbeholder sig i saa Tilfælde at paakjende.

  Citanterne fremstillede til Afhørelse som Vidner de 2de Mænd Sjur Sjursen Grøve og Ole Sjursen Grøve, hvilke aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie   De bleve paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, forklarede eenstemmigen:  at Citanten Knud Seim har aldeeles ingen Sæter Støl eller Sommer Beite til sit eiende og paaboende Jordebrug i Gaarden Seim   Helje Øverland har saa ringe Sætersbeiter til sit Gaardebrug, at han og medEier icke alle hvert Aar kan have deres Kreature i Sommerbeite paa deres tilhørende Sæterstøl, men ickun de halve Medeiere et Aar, og de andre halve et andet Aar, da de som ei kan have deres Kreature i deres Sæter, maae det Aar leie Beiter hos andre   Jacob Tufte har og meget indskrænkede Fæebeiter, som tildeels opædes af de omgrænsende Kreature, og deels af Slagte Drifter   Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne   afskedigede

  Jacob Tufte fremlagde en Skrivelse til Retten uden Dato, som han begjærede oplæst og indtaget i dette Tingsvidne, hvilket skede og her anføres saalydende  #

  Ingen havde videre at tilføre  hvormed dette Tingsvidne blev sluttet.

 

1815: 85

 

  Citanterne betalede for 2 Vidner og en Eragtning til sammen 1 Rbdl 2 mrk 4 s.

 

 

Extrarets-Justits Sag mod Thore Trondsen og Torkild Torkildsen Hovland.

Ved Tingets Personale som Meddomsmænd.

Hr: Foged Budts mødte og fremleverede en af ham, under 12te April sidstleden paa Embeds Vegne udstæd Stevning  hvorved han, til dette Ting har indkaldet Arrestanterne Thore Trondsen og Torkild Torkildsen Hovland, for at see Documenter og Beviisligheder irettelagte, være Rettens Examination undergiven, paahøre stævnte og ustævnte Vidners Provemaal, og de bestiaalnes Tilhiemling, samt derefter Dom at modtage til Strafs Undgjeldelse efter Lov og Anordning; for adskillige Tyverier, som de have begaaet, og sidstmeldte tillige for at have forfalsket en Rigsbankseddel:   desuden at erstatte de bestjaalne og bedragede, deres lidte Tab  og endelig at betale denne Sags Omkostninger  alt, efter nermere nedlæggende Paastand og Irettesættelse   {Stevningen,} Arrestanten Torkild Torkildsen Hovland blev fremstillet for Retten  fri for Baand og Tvang, hvorimod Hr: Fogden tilkiendegav, at den anden indstævnte Malificant Thore Trondsen, som ved Preliminair Forhørets Slutning, blev taget under Bevaring af Lænsmanden for Lyseklosters Gods  Ole Svendsen Sexe, undveg Natten til den 11te April sidstleden og er icke siden opdaget, saa at han icke nu for Retten kan blive fremstillet, eller Sagen imod ham kan udføres, saa meget mindre, som adskillige, af Aktor reqvirerede og denne Forbryder vedkommende Oplysninger, fra Agershuus Stift endnu icke ere Aktor tilhændekomne   Stevningen blev oplæst og indtages her  saalydende #

  De beskickede Defensorer  Lænsmand Christen Johnsen Hougse, og Tobias Haldorsen Eidnes  som havde anhørt forbemeldte Stevning  fremlagde nu deres Beskickelser som Defensorer, den første for Torkild Hovland og den anden for Thore Trondsen,  hvilke bleve oplæste og indtages her  saalydende  # begge bemeldte Defensorer ville anhøre hvad Actor videre havde at iretteføre

  Actor fremlagde nu det under 17de Martii sidstleden i denne Sag optagne Preliminair Forhør, hvorpaa er tegnet Amtets Ordre til Sagens Anlæg, dateret 29de samme Maaned, hvilket Forhør i sin Tid bliver at vedhæfte denne Akt

  Af Forhøret blev nu for Tilstædeværende Torkild T: Hovland oplæst, saavel hans egen, som den af Undvegne \Thore Trondsen/ afgivne Forklaring han vedblev sin under Forhøret giorde Tilstaaelse at have stjaalet de 8te Ljaaer og forfalsket den ham nu foreviste, Forhøret vedhæftede Rigsbanksæddel, men nægtede aldeeles at have begaaet noget Tyverie i Forening med Thore Trondsen, eller at have stjaalet Potæter paa Gaarden Sexe, og paastod Thores Beskyldninger mod ham aldeeles usandfærdige

  derefter blev fremkaldet som

  1ste og 2det Vidne  Wiglich Hansen Sexe og Peder Svendsen Sexe, sagde dem begge sidstleden Høst at have nødt Alterens Sakramente, bleve alvorlig paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed  aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie  bleve forelæste deres som 2de og 3de Deponent i Forhøret afgivne Forklaring, den de vedstod i et og alt rigtigt  og forklarede derhos paa given Anledning at de af Angieldende Thore Trondsen i Forhøret Pag: 7 omforklarede paa Gaarden Sexe stjaalne Potæter  ere frastjaalne Magnus Svendsen Sexe, men om de ere stjaalne af begge de Anklagede, eller af Thore aleene, derom ere Vidnerne uvidende de vidste intet videre til Oplysning, afskedigede

  3de Vidne  Jacob Omundsen Aasvig, sagde sig Huusmand under Gaarden Nedre Berve her i Kingservigs Præstegield, i sit 53de Aars Alder  og sidstleden Foraar at have nødt Alterens Sakramente  blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed  forklarede sig i et og alt aldeeles overensstemmende med hvad 1ste og 2det Vidne som 2de og 3de Deponent i Forhøret Pag: 3 og 4 have forklaret, henseende Fremgangs Maaden mod Torkild Torkildsen og hans gjorde Tilstaaelse om Forfalskningen, af den Forhøret vedhæftede Rigsbankseddel   Paa nermere Tilspørgende forklarede Vidnet:  at hans Søn Lars Jacobsen  nu tjenende paa Gaarden Berven, havde imodtaget den omhandlede forfalskede En Rigsbankdaler Seddel i Betaling af her Anklagede Torkild Torkildsen Hovland, for nogle solgte Vahre, som en fem Rigsbankdaler Seddel, men da Vidnets Søn, opdagede Bedrageriet, blev Seddelen Tiltalte tilbageleveret, og Vidnets Søn fik sine Vare ogsaa tilbage, saa at hverket!! (hverken) Vidnet eller hans Søn, i denne Henseende, haver nogen Erstatning at fordre   Vidnet vidste intet i henseende de Anklagedes Tyverier og kunde i andre henseender ei heller give nogen Oplysning i denne Sag   afskediget  efterat være forelæst dets Prov, som det vedstod rigtigt tilført.

  Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen, samt Arrestanten til Vagten overleveret A v W S Koren

Wiglich Sjursen Maachestad, Peder Larsen Maachestad, John Larsen Eidnes, Jørgen Larsen Helleland alle med paaholden Pen

 

 

Aar 1815  den 6te Junii  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatte Ting for Kingservig og Røldals Skibreder, fortsadt ved Stedets Sorenskriver og følgende eedsvorne Laugrettesmænd  Siur Wiglichssøn Maakestad, Peder Larssøn Maakestad, John Larssøn Eidnes og Jørgen Larssøn Helleland, som var og tilstæde, de i gaar benævnte Personer

 

Eeds Sag.

Svend Olssøn Hage mødte for Retten, og erklærede at han i Boet efter afdøde Even Torgerssøn Medhuus i Røldal  foruden de ham af Enken med Laugværge og Arvinger inden Skifteretten tilstaaede 16 rb 4 mrk N: W:  endvidere har at fordre i dette Boe andre 16 rbd 4 mrk N: W:  men da han derom ikke uden Betydelig Bekostning ville kunne skaffe fuldkommen Bevis  saa ere Enke og Arvinger villige at anhøre hans Stadfæstelses Eed, hvilken han nu tilbyder sig at aflægge,

  Paa Enkens Vegne, efter bemmeldte!! afdøde Evind Torgiulssøn Medhuus, samt for den afdødes \Børns/ Formyndere paa deres Vegne  mødte nu bemeldte Enkes Margithe Olsdatters Medhuus

 

1815: 85b

 

eller Præstegaardes Laugværge Helje Ormssøn Øvreland, og erklærede sig villig paa samtliges Vegne at anhøre den tilbudne Eed.  Svend Olssøn Hagen stadfæstede nu med oprakte Fingre og Salligheds Eed at han  foruden de ham i Boet tilstaaede tilgodehavende 16 rbd 4 mrk N: W:  har endvidere tilgode i bemeldte Boe, andre 16 rbd 4 mrk, saa at han ialt havde og har hos afdøde Evend Torgiulssøn at fordre den Sum 33 Rbd 2 mrk N: W:, hermed blev sluttet, da ingen have videre at tilføre.

  Svend Olssøn Hagen betalt Indkamination 4 rbd 3 mrk 12 s: N: W: og Hellie Ormssøn Øvreland betalt Tilsvarspenge med 1 rbd 1 mrk 8 s: NW:

 

Nye Sag.

Haldor Heljessøn Selgestad mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Wiching Thorssøn Jøsendal at see sig overbeviist, og lide Dom til Bøder, skades Erstatning, og skadesløs Sags Omkostninger for at have begaaet Handels Svig og fremført Løng!! (Løgn) i en Handels Regning, hvorved Citanten blev fradraget 300 rd D:C:  eller 50 rb N: W:  med videre efter Attestens formeld  der blev oplæst og indtaget  saalydende #    videre fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Kommissionen  som viser at Sagen dertil har været indstævnt og foretaget, men at Sagsvolderen ikke møde.

  Paa Sagsvolderens Vegne mødte dennes Fader Thor Wichingssøn Jøssendal, og deklarede!! at hans Søn ikke havde nødt lovligt Varsel til Forligelses Kommissionen, og derfor  som og for at oplyse sin Sag i andre Maader  begjærede Sagen udsat til næste Høsteting, hvorhos han vedtog at være lovligt Varslet til dette Ting.

  Citanten forklarede denne Sags Sammenhæng saaledes: Senshøstes 1813 {solgte} \byttede/ Citanten en Hoppe til her indstævnte Sagsvolder Wiching Thorssøn Jøssendal, som derfor skulde give i Vedderlag et Sølv Lommeuhr  som han strax leverede Citanten, samt videre lovede Citanten Tresenstyve Hesteskoegange, som han sagde at have til gode hos en Mand i Winie Sogn ved [Navn] Halvor Asbiørnssøn Haugen for en Hoppe han forud til denne have solgt, senere hen beklagede Sagvolderen Wiching Thorssøn Jøssendal sig for Citanten at han havde aldeles Tabt hos ermeldte Halvor Asbiørnssøn Haugen i Winie de Hesteskoegange, han hos denne havde at fordre, og aldeles intet derfor erholdet, eller kunde erholde, hvilket han deklarede i de 2de Personers {Overvær} Thore Olssøn Horres og Ole Thorssøn Horres samt mange fleres Overvær, og da Citanten beregnede ermeldte Tresenstyve Hesteskoegange for 100 rbd NW: i Penge, og Sagvolderen sammetid var bleven udkommanderet i Krigstjeneste, saa paa Grund af forbemeldte hans Forgivende Tak!! (Tab), eftergav Citanten ham 300 rd D:C:  eller 50 rbd NW:, og modtog ikkun i Betaling nogle Vahrer for 50 rbd N: W: under Vilkaar, saafremt hans Udsigende om Tabet var sandfærdigt, hvorom Citanten den gang ikke tvivlede  da han inten!! (intet) saadant bedrag tiltroede ham. Siden har Citanten faaet at vide at Sagvolderen  den gang de gjorde Afregning, og Citanten  som foranført  eftergav ham de 50 rbd N: W:  havde han allerede  istædet for de Tresenstyve Hesteskoegange  modtaget i fuld og god Betaling Et Sølv Lommeuhr med 2de Sølvkasser paa, samt Fire Sølv Spise skeer, og at det altsaa \var/ en aabenbar Løng!! (Løgn) han foregav at have Tabt bemeldte Hesteskoegange og alt sin Fordring hos ermeldte Halvor Asbiørnssøn Haugen,  til Beviis om Rigtigheden for dette Citantens anførde  at Sagvolderen ikke tabte sin Fordring hos ermeldte Halvor Haugen, men istædetfor Hesteskoegangene bekom Fire Sølv Spiseskeer og Et Sølv Lommeuhr, fremlagde han nu en af Sognepræsten  Hr: Landstad i Winie Sogn forfattet, og af oftmeldte Halvor Asbiørnssøn Haugen med paaholden Pen underskreven Deklaration  dateret 25de f: M:  hvilken blev oplæst og indtaget her  saalydende #

  videre fremstillede Citanten de 2de Vidner Thore Olssøn Horre og Ole Thorssøn Horre, hvilke fremstod for Retten, bleve forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, Forklarede eenstemmigen at de begge tilligemed mange flere vare tilstæde noget for Paaske f: A: og anhørde da at her indstævnte Sagvolder Wiching Thorssøn Jøsendal sagde sig at have tabt og mistet alt hvad han skulde havt hos Halvor Asbiørnssøn Ha\u/gen, og beklagede sig herover hvorover Citanten blev saa rørt og bevæget at han græd tillige [med]? Wiching Thorssøn Jøssendal, og eftergav denne 50 rbd N: W: af sin Fordring hos Wiching Thorssøn, som denne vedstod, Citanten sagde den gang ved Graad og veemodigt Hjerte, at han som selv fattig karl havde forsøgt hvor tungt det var at lide Tab, og derfore ville eftergive ham 50 rb NW: af sin Fordring   Vidnerne bleve forelæste deres Prov  og da ingen havde videre at tilspørge dem  bleve de afskediget.

  Citanten indlod Sagen til Doms \under Forbeholdenhed af videre Tilsvar/  med Paastand efter Stevningen, og modsagde den forlangte Udsættelse, dog under den Bestemmelse at hvis Udsættelse bevilges  den da efter Sagvolderens Forlangende maa

 

1815: 86

 

blive til Høstetinget, som beleiligst for begge Parter, og ei til Sommertinget.

  Dommeren eragtede   den forlangte Udsættelse, bevilges til førstkommende Høsteting.

  Citanten betalede Indkammination 4 rbd 3 mrk 12 s N: W: for 2de Vidner 1 rbd Sagsvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s N: W:  og for en Udsættelse 2 mrk 4 s N: W:

 

Stevnevidners Indsættelse

Christen Jacobsen Eitrem mødte og aflagde Lovens Eed  at han som beskicket Stevnevidne for Odde Sogn ville efterkomme de ham som saadan paaliggende Pligter

 

 

Justits ExtraRets Sagen mod Thore Trondsen og Torkild Torkildsen Hovland

/: see nest forestaaende 85de Side :/

Laugrettet som MeddomsMænd og \alle/ Dommerne de samme som Rettens Personale ved Tinget.

  Aktor og begge Defensores mødte  og Arrestanten Torkild Torkildsen Hovland blev fremstillet for Retten fri for Baand og Tvang   som

  4de Vidne fremstod Helje Heljesen Aase, sagde sig 37 Aar gammel og i Forgaars at have nødt Alterens Sakramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for MeenEed  Aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede Summarisk:  at det forholder sig rigtig, hvad 4de Deponent i Forhøret  Lars Haldorsen Mæland  har forklaret, henseende at Vidnet for omtrent 2 Aar siden kjøbte af nu tiltalte Torkild Hovland 5 Ljaaer  som Vidnet strax betalte med 4 rd DC:  men ligesom Vidnet paa den Tid icke vidste eller havde nogen Mistanke om, at disse Ljaaer vare stjaalne  saa er han ogsaa aldeeles uvidende om Angjeldende Torkild Hovland har begaaet flere Tyverier, eller andre Forbrydelser, uden for saavidt, at Rygtet har sagt Vidnet, at {han} Tiltalte skal senere have forfalsket en Rigsbankseddel og af Thore Trondsen være beskyldt for at have deeltaget i Tyverie med ham paa Sandstøe og Sexe, men hvorvidt dette Rygte er Sandt eller icke, derom er Vidnet Uvidende   kunne intet videre forklare til Oplysning i denne Sag   blev forelagt sit Prov, som det vedstod rigtig tilført Prottokollen  og afskediget, da ingen havde mere at tilspørge det.

  5te Vidne  Østen Ellingssøn Aasvig, sagde sig 62 Aar gammel, har i dette Foraar nødt Alterens Sakramente, aflagde efter foregaaende Paamindelse Lovens Eed, og lovede at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Forklarede at her anklagede og \nu/ undvegne Thore Trondssøn har siden kort for Jul sidstl: af og til havt sit Tilhold og Logie hos Vidnet  og naar han ikke var anden stæds i Arbejde havde sit Natteleje i Vidnets Kjelder under hans Dagligstue, hvor tillige den anden her anklagede Torchield Torchieldssøn, som hver anden Uge var i Tieneste som Dreng hos Vidnet  tillige havde sit Natteleje. Vidnet vidste ikke eller havde i mindste Maade Grund til at falde i Mistanke om at de begik Tyverie, ej heller veed Vidnet hvorvidt de kan have begaaet de Tyverier, og Torkild Torchildssøn den Misgiærning at forfalske Bankosedler  hvorfore dette Søgsmaal er anlagt. Vidnet erindrer at Onsdagen den 8de Martii bad Torkild Torchildssøn Hovland Vidnet om Tilladelse at maatte reise til Hovland, men om han tillige foregav der at ville kjøbe Poteter erindrer Vidnet ikke. Vidnet hørte da at Thore Trondsen yttrede at ville følge med Torchild Hovland  for underveis at tage op til Gaarden Sexe. Da begge de angieldende kom tilbage, saae Vidnet at de medbragte nogle Poteter i en Sæk, og saavidt Vidnet erindrer  sagde Thore Trondssøn da at han havde faaet disse Poteter  som skulde udgjøre 2 Skiepper  i Betaling for Arbejde hos Siur Christenssøn Sexe. Et par Dage derefter bad Thore Throndsen Vidnet om at faae Laandt hans Baad for at rejse til Gaarden Age hvor Thore foregav at have tilgode En Mele korn for noget Arbeide  til hvilket Korn han ogsaa Laandte en Sæk af Vidnet, og Dagen efter kom han igjen tilbage  paa en Tid da Vidnet og Torkild Torkildssøn stod sammen i Smidden. Om Torchild Hovland da gik ned fra Smidden til Thore  erindrer Vidnet ikke, ligesom han ikke heller saae at de enten begge eller nogen af dem kom op med Kornet eller Sækken; men Sækken fik Vidnet tilbage Dagen efter, og Thore sagde da til Vidnet at han havde faaet det Korn som han havde omtalt paa Age, men siden efter har Vidnet hørt sige, at dette Thores Udsigende skal have været urigtig  og at det ommeldte Korn \var/ frastiaalen Erich Sandstøe. Vidnet har aldrig seet at Torchild Hovland har befattet sig med Skriverie eller har forfalsket nogen Rigsbanksedel i Vidnets Huus, men da Vidnet ofte er paa Arbejde anden stæds, saa har Torchild mange gange havt Lejlighed at kunne være allene i Vidnets Stue, og paa en saadan Tid maa Torchild da have foretaget den Forfalskning som han selv under Sagen har tilstaaet. Paa nærmere Tilspørgende forklarede dette Vidne endvidere at han ikke har fornum/m/et, eller veed at have mistet nogen Dirck i de dage de forommeldte Tyverier blev begaaet, og han kan altsaa ikke sige om det forholder sig rigtig hvad Thore Trondssøn i Prileminaire Forhøret pagina 6 har forklaret Henseende at Torkild Hovland, skulle have taget en Dirck i Vidnetz ….dele(?). I den Tid de Tvende Tiltalte opholdt sig i Vidnets Huus opførte de sig Skikkelig og ordentlig, saa at Vidnet i ingen henseende havde noget at klage paa dem, Dog det forholder sig {vel} rigtig at Torkild Hovland var i Tieneste hos Vidnet i den Uge at Tyverierne paa Sexe og Sandstøe vare begaaede, men da Vidnet har sit Natteleje i en Stue ovenover den Kjelder, hvori de Tiltalte havde deres Sengeleje, saa veed Vidnet ikke eller formærkede om de vare hjemme, eller ude den Nat da Tyveriet paa Sandstøe blev begaaet, Vidednet!! (Vidnet) kunde intet videre forklare  blev forelæst dets Prov, som det vedstod rigtig tilført   afskediget.

  6te Vidne  Lars Jacobssøn Aasvig  nu tjenende paa Berven, sagde sig 23 Aar gammel

 

1815: 86b

 

og sidstleden 2den Pinsedag nød Alterens Sakramente, aflagde Eed, ligesom forestaaende Vidne Forklarede: kort førend her Tiltalte Torchield Torchieldssøn blev Arresteret, solgte Vidnet ham nogle Vahrer og bekom i Betaling en fem Rigsbankdaler Sedel, som Vidnet den gang  da det var i Skumringen  ikke bemærkede at være falsk, men stak den hos sig, Neste Morgen  da Vidnet saa den var falsk  viste han sin Fader den, som kjendte Sedelen igjen  at den var den samme Seddel han kort forhen have leveret Torchild Torchildssøn som en En Rigsbankdaler Sedel, den gang uforfalsket, men nu forandret til en fem Rigsbankdaler Sedel. Vidnets Fader tog da Sedelen, gik med den til Torchield Torchieldssøn og bragte Vidnet sine Vahrer tilbage, og fortalte Vidnet derhos at Torchield tog Sedlen tilbage og udleverede de bekommede Vahrer, saa at Vidnet har ingen Erstatning at fordre, senere har Vidnet hørt af sin Fader at Torchield for ham og flere skal have tilstaaet selv at have forfalsket Sedelen.  Vidnet vidste intet videre enten om de anklagedes foregaaet Levnet og Opførsel, begaaede Forbrydelser, eller noget som kan give Oplysning i nærværende Sag. Vedstod sit Prov rigtig forelæst   afskediget

  Da Actor ikke havde flere Vidner at lade afhøre, fremstod den bestiaalne Erich Larssøn Sandtøe!! (Sandstøe); han blev forelæst sin under priliminaire Forhøret afgivne Forklaring  den han vedstod i alle Dele at være ringtig  med det Tillæg, at han paa samme Tid mistede noget Korn og Meel foruden de Ting, som han i priliminaire Forhøret har opgivet; men hvormeget Korn og Meel han har mistet  kan han ikke bestemt opgive, dog veed han at det ikkun var en ringe Deel. Saa forklarede han og at han ikke har hørt at Torkield Torchieldssøn har begaaet noget andet foregaaende Tyverie end de Lejaaer!! (Ljaaer), som han for et Par Aar siden skal have frastiaalen Lars Haldorssøn Meeland, og hertil sigtede Deponentens Yttring under Priliminair Forhøret angaaende at Torkild Torchieldssøn forhen har været mistænkt og berygtet for begaaede Tyverier. Han anseer de ham frastiaalne Ting, som alle mod hans Vidende og Villie var \ham/ fra!! frakomne, at være af Værdie i det ringeste 10 rbd N: W: hvorfore han forbeholder sig Erstatning, saafremt Thore Trondsøn igjen maatte blive paagreben.   Anklagede Torchild Torchieldssøn  som aldeles benægtede at have taget deel i dette Erich Sandstøe frastiaalne, erklærede intet at have imod den af Erich Sandstøe anførte Værd. Thore Throndssøns Defensor Tobias Eidnes fandt heller intet i den Henseende at anmærke,   afskediget.

  Videre fremstod som 2den bestiaalne  Lars Haldorssøn Meeland, han blev forelæst sin under Priliminair Forhøret som 4de Deponent afgivne Forklaring, den han vedstod i alle dele at være rigtig. Deponentens Broder, som havde leveret ham de i priliminaire Forhøret benævnte 100 Ljaaer til videre udsalg, havde bestemt en Priis af 2 Rigsd: DC: for hver Ljaae, og altsaa anseer Deponenten de af Torkield stiaalne 8te Ljaaer at være Værd ialt 16 rd DC:  uagtet Torkield havde solgt de 5 Stk deraf til Helje Heljessøn Aasse for 4 rd DC: De ommeldte 8te Ljaaer vare Deponenten frakomne imod hans Vidende og Villie, men da han har faaet 3 Stk tilbage i uskadt Stand, og Betaling for de øvrige 5 Stk, saa har \han/ ingen videre Erstatning at fordre.    Saavel Anklagede Torchield Torkieldssøn, som hans Defensor erklærede dem tilfreds med anførte Værdie;  videre vidste Deponenten ikke til Oplysning i denne Sag,   afskediget.

  Fremstod Magnus Svendssøn Sexe  Gaardbruger boende paa Gaarden Sexe, sagde at omtrent 8te Dage førend de her Anklagede bleve paagrebne  mistede han mod sin Villie og Vidende henved 2 Skiepper Poteter, af sit Forrad, som laae i Fiøset; men hvem der har staalet dem, veed han ikke; han anseer dem af Værd 1 rbdl 2 mrk N: W:  som han paastaaer sig erstattet i Tilfælde Thore Trondsøn skulde blive paagrebet, som han nu erfarer, skal have tilstaaet at have stiaalen dem.    Ingen af de tilstæde værende Defensorer  ej heller Torkield Torkildssøn  havde noget at erindre mod den paasadte Værd, saa meget mindre, som bemeldte Tyverie er ham aldeles uvedkommende.    Deponenten, som intet videre viste til Oplysning i Sagen blev afskediget.

  Actor  som ikke havde flere Personer at fremstille  forespurgte Laugrettet angaaende hvorledes de bestiaalnes Formues Tilstand var, hvorpaa Laugrettet svarede:  at alle 3de bestiaalne vare i Bøygden anseete for at være nogenlunde velstaaende Mænd. Actor sluttede derfor Sagen til Doms ved at fremlægge sit Indlæg af Dags Dato  med vedfølgende Præsteattest, og henholdt sig

 

1815: 87

 

til sin i dette Indlæg nedlagte Paastand med Forbeholdenhed af videre Tilsvar i fornøden Fald. Bemeldte Indlæg tilligemed Præsteattesten blev oplæst og indtaget her  saa lydende  #

  Lehnsmand Christen Johnssøn Haugse, som Denfensor!! (Defensor) for her angjældende Torkield Torkieldssøn Hovland, erklærede at han ikke kunde biefalde Actors Irettesettelse og Paastand mod angjeldende, end ikke den alternative {ringeste} \mildeste/ Paastand, han troer at Bancosedler ingenlunde kan ansees som Myndt  da de ikkun er et Repræsentativ eller Hjelpemidel i den ældle!! (ædle?) og ægte Myndtes Sted, om end {hans} \Torchields/ Misgjærning skulle kunne henregnes til nogen slags Forfalskning, saa kan den dog ingenlunde blive at ansee som Forfalskning af Kongens Myndt. Rigsbanken maae efter Defensors Mening, {maa} ikke kunne ansees anderledes end som en hver privat Bank, og \enhver/ enkelt Mands, eller korporations Beviser eller Documenter kan ikke tilkomme den specielle Hellighed, som særskjelt er tillagt Kongens Breve og Myndt, med mindre de med utrykkelige Ord var givet saadant Fortrind, og naar tillige betragtes at det er kun Een eeneste Sedel der paa en megen grov og strax i Øje faldende Maade er forandret fra Een til Fem Rigsbankdaler, saa troer Defensor at angjældende for en saa ubetydelig og for Landet ingenlunde farlig Forbrydelse kan blive at straffe med at miste sin Haand, langt mindre paa Liv og Ære; men at han for denne sin Forbrydelse og det begangne højst ubetydelige Tyverie, maa ikkun blive at ipligte 2 a 3 Maaneders Tugthuus Straf til Refselse og Forbedring for ham som en uerfaren Ungdom  der sikkert ikke har indseet Farligheden i sin Forbrydelse, hermed indlod Defensor for sin Deel Sagen til Doms.

  Angiældende Torchield Torchieldssøn Hovland erklærede nu at han langt fra ikke havde begreb om, at han kunde være underkastet nogen betydelig Straf for at forandre En eneste Rigsbanksedel fra En til Fem Rigsbankdaler, da han hørde fortæle!! (fortælle) at saadan/n/e forandrede Sedler undertiden fandtes mellem Folk  uden at han hørde nogen derfor blev tiltalt eller Straffet, han har kun gjort det med En eneste Sedel, og haaber derfor at Naade maae gaae for Ret  at denne hans Ungdoms Ubetænksomhed ikke maae gjøre ham ulykkelig for alt sin Levetid.

  Tobias Haldorssøn Eidnes  som Defensor for Thore Trondssøn  erklærede at:  da Thore Trondssøn erfarede at Torchield Torchieldssøn Hovland nægtede Delagtigheden i de{t} af ham begaaede ubetydelige Tyverier  saa viste han som en Ungdom og Fremed sig ingen bedræ!! (bedre) Udvei end at undflye af Fængselet, og da han saaledes ikke er at erholde, ej heller de reqvirerede Oplysninger fra hans Fødestæd bekomne, saa anseer han Sags Udførelse mod {dem ej kan findes,} \ham/ ufornøden, og paastaaer at alt Søgsmaal mod ham, indtil hans Paagribelse  maa blive afvist.

  Ingen havde videre at tilføre  hvorover Retten Eragtede   Sagen optages til Doms.

  Arrestanten blev til Vagten overleveret.

 

Gammel Sag:   Fol: 71   Lars Jacobsen Hougstvedt og Helje Jaastad sagsøgt af Helje Trones og Søn

  Ingen mødte efter Paaraab

  Laugrettet meldte at de have hørt at denne Sag udenfor Retten skal være bleven forligt.

 

Gammel Sag   Fol: 72.  Michel Halsteenssøn Lofthuus mod Tobias Haldorssøn Eidnes,

  Begge Parter mødte for Retten og Deklarerede at de vare saaledes Foreenede at Michel Halsteenssøn Lofthuus tillades at aflægge Eed om hvor stor Andeel Kobber han omtvistede Gang kjøbte {af} eller tilakkorderede sig af Tobias Haldorssøn Eidnes  og naar denne Eed er aflagt  da beroer det paa Dommeren at paakjende i Henseende Sagens Omkostninger.

  Michel Halsteenssøn Lofthuus fremstod nu  og efter at være paamindet om Eedens Vigtighed aflagde Lovens Eed  og under sin Eeds Forpligtelse bekræftede at den omtvistede Gang, da han kjøbte herom tvistede Kobber af Tobias Haldorssøn Eidnes  sagde denne at han og Tormod Warberg eiede Kobberen tilsammen , men hvormeget Anpart enhver af dem tilhørde  nævnte han ikke; men sagde at:  han var overdraget Raadighed at sælge alt Kobberen. Comparenten kjøbe!! (kjøbte) derfor, og blev belovet af Tobias Halvedelen af al Kobberen han og Tormo Warberg eiede sammen, men hvor stor Qvantum Comparenten derved kjøbte  er han endnu uvis om, men maa her antage at samme var i det ringeste 15 Bpd: 19 ½ mrk, som den ringeste angivne Vægt at sige efter en Comparrenten aførst!! (først) af Tormod Warberg foreviist Sedel paa Kobberens Vægt, og siden en ligelydende Sedel, som Sagvolderen Tobias Haldorssøn Eidnes

 

1815: 87b

 

siden foreviste inden Retten under 4de Vidnes Afhørelse i denne Sag, den 4 Martii 1814.

  Denne af Citanten Michel Lofthuus aflagde Eed blev nu af Protokollen lydelig oplæst og af Michel Lofthuus vedstaaet rigtig.

  Derpaa blev strax af Dommeren i Henseende Sagens Omkostninger, saaledes dømt og kjendt for Ret.   Da denne Sags Afgjørelse ej allene grunder sig paa Mindelig Forlig, men Citanten ved den ham tilstaaede og aflagde Eed dog ikke har kunnet godtgjort hvad Qvantum Kobber han egentlig kjøbte og tilkom, men har antaget den mindst anmeldte Sum for Fuldestgjørende, saa kan heller ikke nogen af Parterne ansees at tilkomme erstattet Sags Omkostninger hos den anden, men Processens Omkostninger ophæves.

 

Hermed blev Tinget udsadt til i Morgen A v W S Koren

Sjur Wiglichsen Maachestad, Peder Larsen Maachestad, John Larsen Eidnes, Jørgen Larsen Helleland alle med paaholden Pen.

 

 

Næste Dag  den 7de Junii  continuerede Tinget ved de i gaar benævnte Rets personer  og blev, da ingen meldte dem med Sager, følgende Almues Brev tinglæst

  1.  Skiøde fra Jørgen Pedersøn Espe til Peder Hansøn Rogde paa ½ Bruget  1 pd 3 mrk Smør  ¼ Tønde Salt  med Bygl: og Herl:  i Espe No: 12   dtr: 6 Junii 1815,  for 2666 rbd 64 s N: V:   ½ pCto 13 – 2 – 0

  2.  Ditto fra Lars {E} Larsøn Lofthuus til Sønnen Lars Larsøn paa 1 pd 11 mrk Smør  med Bygl: og Herl:  i Jaastad  No: 27 dtr: 25 April 1815  for 200 rd N: V:   ½ proCento  1 rbd

  3.  Ditto fra Ole Haldorsøn Espe til Gunder Olsøn Aga paa 1 ½ Spand Smør  med Bygl: og Herl:   Overbygl: til 1 Spand 6 mrk Smør, samt 1 pd Smør uden Bøxel  i Mæland  No: 24 dt: 5 Junii 1815  for 1166 – 4 – 0   ½ pCto  5 – 5 – 0

  4.  Ditto fra Arvingerne efter Johannes Mikelsøn Mansager til Mikel Johanesøn paa 23 52/67 Mkr Smør i Mansager  No: 2 dtr: 7 Junii 1815  for 200 rd N: V:   ½ pCto  1 rb

  5.  Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Tollef Tollefsøn paa Landsk: ½ Løb Smør  ½ Huud,  Skattesk:  2 pd 15 mrk Smør  i Skaaltvedt No: 35.   Dtr: 2 Maii 1815  hvorhos Revers og Bog  for (før) Brugt af Magne

  6.  Ditto fra Biskop Brun til Arne Sjursøn paa 22 ½ mrk Smør  ¼ Hud Landsk:   Skattesk: ½ Løb Sr:  i Alsager  No: 30, forhen brugt af Sjur Arnesøn   dt: 26 Maii 1815  hvorhos Revers og Bog

  7.  Fæsteseddel fra Sjur Omundsøn Horre til Knud Knudsøn Sem paa nogle Skovteiger   dt: 3 Junii 1815  hvorhos Revers og Bog.

  8.  Do: fra Ole Olsøn Gryting til Tore Toresøn Botten [paa] nogle Høyslotter   dt: 27 Octb: 1814  hvorhos Revers og Bog

  9.  Obl: fra Peder Hansøn Espe til Myndl: Haldor Wigligsøn med flere  stor 552 rd 48 s S: V:  mod Pant Espe  No: 12 dtr: 6 Junii 1815

  10.  Vilkaarbrev fra Arne Sjursøn Alsager til Forældrene Sjur Arnesøn og Britha Guttormsdt: paa Vilkaar af Alsager   d: 6 Junii 1815

  11.  Ditto fra Peder Hansøn Espe til Asgier Sjursd: paa Vilkaar af Espe   dt: 6 Junii 1815.

  12.  Ditto fra Tollef Tollefsøn til Magne Tostensøn og Ingebor Iversd: paa Vilkaar af Skaaltvedt   dtr: 6 Junii 1815.

  13.  Ditto fra Torjus Sundovsøn Medhuus til Sundov Torjussøn og Gunnel Olsd: paa Vilkaar af Medhuus   dtr: 5 Junii 1815.

  14.  Testamente hvorved Begga Asbjørnsd: Bleie Testamenterer til sin Stifsøn hendes efterladenskaber   dtr: 17 April 1815.

  15.  Afkald fra Herbor Hansdtr: til Form: Helie Buer for Arv 22 rb 73 s S: V:   d: 6 Junii 1815.

  16.  Ditto fra Giermund Wosvig (Wasvig) til Form: Johanes Winterthun for myndl: Christie Ommundsd:s Arv {4}40 – 20 s DC:   dt: 7 Junii 1815

  17.  Ditto fra Ingebrigt Johnsøn Winterthun til Form: Jon Winterthun for Arv 11 – 8 s DC: d: 7 Junii 1815

  18.  Ditto fra Unna (Anna?) Johannesd: til Form: Svend Alsager for Arv 15 – 2 – 15 s   d: 5 Junii 1815

  19.  Do: fra Peder Torgersøn til Form: Torjuls Svadtvedt(?) (Svartvedt?) for Arv 81 – 52 s   d: 5 Junii 1815

 

1815: 88

 

  20.  Ditto fra Wraal Olsøn til Form: Ole Gryting for Arv 187 – 40 s   d: 5 Junii 1815

  21.  Ditto fra Ellef Østensøn til Form: Svend Rateig for Arv 14 – 1 s DC:   dt: 5 Junii 1815

  22.  Ditto fra Abelone Johannesd: til Form: Nils Wetterhus for Arv 22 – 90 s   d: 5 Junii 1815

  23.  Ditto fra Helleig H: Robbe (Rabbe) til Form: Ole Wraalsøn Gryting for Arv 61 – 93 s S: V: hans Hustrue Ingeri Omundsd: tilfalden dt: 23 Maii 1814

  24.  Ditto fra Anna Jacobsd: til Form: Peder P. Fresvig for Arv 56 – 34 s   dtr: 6 Junii 1815

  25.  Ditto fra Guri Larsdtr: til Form: Østen Oppedal for Arv 4 – 5 – 4 s S: V:   d: 5 Junii 1815

  26.  Ditto fra Ingebrigt Johnsøn til Form: Jon Winterthun for Arv 29 – 73 s   d: 5 Junii 1815

  27.  Ditto fra Johannes Christensøn Hougse til Christen Hougse for Arv 126 – 27 s   d: 5 Junii 1815

  28.  Aflyst Obligation fra Jørgen Pedersøn Espe til Myndl: Haldor Wigligsøn m: f:  stor 835 rd  mod Pant Espe  No: 12 d: 31 Maii 1808  tingl: 1 Junii s: A:   omskr: 7 Martii 1813 til 709 – 72 s S: V:   qvit: 6 Junii 1815 for alt

  29.  Ditto fra do: til Samson Larsøn Fresvig  stor 100 rd mod Pant Espe  No: 12  d: 31 Maii 1808, tingl: 1 Junii 1808   omskr: 6 Martii 1813 til 85 rd S: V:   qvit: 30 Maii 1815 for alt

  30.  Ditto fra Torjuls Johnsøn øvre Qvale til Elling Langesætter  stor 300 rd  mod Pant øvre Qvale  No: 21 d: 27 Octb: 1807  tingl: 28 s: M:   omskr: 5 Martii 1813 til 285 rd S: V:   qvittert 16 Maii 1815 for det hele

  31.  Ditto fra Tormod Aslaksløn Seliestad til Kingservigs Fattig Casse  stor 200 rd  mod Pant i Seliestad  No: 32 d: 2 Feb: 1813  tingl: 5 s: M:   omskr: 6 Martii 1813 til 40 rd S: V:   qvit: 21 April 1815 for alt

 

Efter Paaraab meldte sig ingen med videre,  Her: Fogden fremlagde Restance Registeret  hvoraf sees at i disse Skibreder udestaar Skatter til Beløb 299 Rbd 15 s N: V:  hvilken med Paategning blev tilbageleveret

 

Hermed blev dette Som/m/erting sluttet og ophævet.                                 A v W S Koren

Sjur Maagestad, Peder ibid: John Eidnes, Jørgen Helleland alle med iholden Pen.

 

 

 

Aar 1815  den 20 Junii  blev Retten sadt paa Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsvorne Laugrettes mænd  Lars Arnesøn Helleland og Ole Haldorsøn ibd:   Jørgen Larsøn ibd:  og Jon Larsøn Eidnes, for at afsige Domme i nogle dertil optagne Sager.

 

I Sagen folio 82  Foged Budtz paa Justitiens Vegne mod Konen Karen Nilsdtr: Weaaen blev afsagt saadan

Dom.

Under denne Sag er Konen Karen Nilsdtr: Weaaen af Justitien tiltalt for, og af de førte Vidner overbeviist om, at hun  som til en Deel af hendes Børn har nødt og nyder Understøttelse af Fattigvæsenet, har  dette uagtet, uden lovgylding Grund udstødt Skields-Ord, og viist stor Uforskam/m/enhed mod Fattig Commissionens Medlemmer, og Sognets Almue   Vore Love have ingen vis bestemt Straf fastsadt for saadan de Understøttelse søgendes Forhold, mod Fattig-Com/m/issionerne  hvorfore samme med en Arbitrair Straf maae blive at afsone paa grund heraf, og den Protection som Sogne Com/m/issionerne ved Reskriptet af 29de Augustii 1755 er tillagt Kiendes for Ret:   de af Tiltalte Karen Nilsdtr: Weaaen, mod Ulviigs Sogns Fattig Com/m/ission og Almue i Almindelighed, og Sognepræsten Herr Wolff i Særdeleshed brugte Udladelser, bør som uefterrettelige, og overilede, døde og Magtesløse at være, og ikke kom/m/e nogen til ringeste Fornærmelse, men hun bør for hendes lovstridige, og uforskam/m/ede Forhold at hensættes 2 Maaneder i Bergens Byes Tugthuus, samt betale alle af denne Aktion lovlig flydende Omkostninger, alt efter nærmere af Amtet approberede Beregninger   det idømte efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven, og efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning

  Af Actor, og Defensor findes intet forsømt, ei heller have nogen af dem mødt i andre Sager sam/m/e Tiid.

 

I Sagen folio 82. Klokker Arne Brynnildsøn som Formynder for Christopher Hieltnes med flere  mod øvrige Medeiere af øvre og nedre Slondalen  blev afsagt saadan

Dom.

Under denne Sag har Klokker Arne Brynnildsøn som Formynder for Christopher Christophersøn Hieltnes, samt David Qvale med flere, indstevnt øvrige MedEiere af Stølene øvre og nedre Slondalen, at see ved Dom stadfæstet en imellem bemeldte Stølenes samtlige Eiere og Brugere den 22 Maii 1798 indgaaet Foreening, og dens Overtrædelse med en Klækkelig Mulct for Eftertiiden skiærpet  samt at betale denne forvoldte Sags skadesløse Omkostninger  i sær de Mænd Jon Hansøn Westrem, og Ole Nilsøn Haaeim, at anhøre Vidner at have overtraad Foreeningen, og derfor at lide Dom til Bøder og Sags Omkostninger, og Sjur Iversøn øvre Leqve ligeledes fordie han ei mødte inden Forligelses-Com/m/issionen.   Ved de førte Vidner, og ellers under

 

1815: 88b

 

Sagen er oplyst, at under 22 Maii 1798 er indgaaet en senere tinglæst Foreening imellem samtlige Eiere og Brugere af bemeldte Støler øvre og nedre Slondalen, om hvorledes samme, skulle bruges   At Jon Hansøn Westrem, og Ole Nilsøn Haaeim have overtraad denne Foreening ved at indsætte flere Kreaturer i Beitning, end dem efter Foreeningen tilkom, og at de saaledes have nødtvungen Citanterne til Søgsmaal   at ved Forligelses Com/m/issionen ingen Foreening var at erholde, og at Sjur Iversøn øvre Leqve der ikke mødte, og at altsaa Sagens Indstevning til denne Ret var fornøden.  Da nu de som have overtraad Foreeningen, og den som udeblev fra Forligelses Com/m/issionen, uden lovgyldig Hindring  fornem/m/elig have været den tvingende Aarsag til dette Søgsmaal, efterdi enhver Foreening ifølge Lovens 5 – 1 – 1 bør at efterleves, saa bør og disse Mænd, fremfor de øvrige Sagvoldere, at udreede den største Deel af Sagens Omkostninger   men da de øvrige Sagvoldere ikke inden Forligelses Commissionen har villet forpligte sig at efterleve Foreeningen, saa endskiønt de dertil nu her inden Retten har forbunden sig, saa har de dog, ved intet Forliig at indgaae inden Forligelses Commissionen  tillige, alle været Aarsag i at Sagen her til Retten maatte indstevnes, og følgelig bør de og at tage nogen Deel i Sagens Omkostninger Endelig bør enhver Contract indeholde et Tvangs-Middel til dens Opfyldelse, allerhelst hvor Contracten er af den Natur som denne, at Skaden ved dens Overtrædelse vanskeligen, og næsten aldeles ikke kan beviises

  paa disse Grunde Kiendes for Ret:   forbemeldte Foreening af 22 Maii 1798 kiendes ved Magt, og bør for Eftertiiden, saalenge Fællesskab i Stølene øvre og nedre Slondalen, vedvarer, ubrødelig at holdes og efterkom/m/es af alle Vedkom/m/ende  under Mulct af 5 rbd S: V: Maanedlig, for hver Hest og Hoppe, 2 rbd S: V:, for hver Stud eller Koe, samt 1 rbd S: V: for hvert Faar, Ged, eller Sviin, som nogen af Medeierne have paa bemeldte Støle, mere end dem tilkommer efter Foreeningen, samt desuden at betale Støls eller Beite Leie, for dem efter 4re Uvillige Mænds Skiøn   for hvert Føl, Kalv, Griis, eller Lam erlægges halvt mod for et voxent af sam/m/e Art   John Hansøn Westrem, Ole Nilsøn Haaeim, og Sjur Iversøn øvre Leqve, betale først hver især \til Citanterne i denne Sags Omkostninger  8 rbd N: V:/   \de øvrige Sagvoldere/ {til Citanterne}  Herr Baron Hoff de Rosenkrone, Sognepræsten Herr Wolff, Lars Galtung, Gudmund Samsonsøn Haaeim, Johannes Olsøn Haaeim, Hans Tollefsøn Haaeim, Nils Omundsøn Haaeim, Jørgen Eriksøn Reisætter  nu Haaeim, Jon Eriksøn Haaeim, Helie Dagsøn Krogeviig  nu Wichnes, betale til Citanterne en for alle og alle for en til sammen 20 rbd N: V:  skriver Tyve Rbd Navne Verdie   der næst betaler alle, samtlige her til Sags Omkostninger  ipligtede Sagvoldere, ingen undtagen, end videre en for alle, og alle for en, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse  Execution, og alt fornødne indtil betaling skeer   alt idømte, udreedes, og efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

A v W S Koren. Lars Arnesøn Helleland, Ole H. Helleland, Jørgen Larsøn Helleland, og Jon Eidnes  alle med ført Pen.

 

 

Extra Rets Sag  see Fol: 86.

Aar 1815, 20de Junii blev Extraret, sadt paa Tingstædet Helleland, af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsvorne Laugrettes og Meedoms mænd Lars Arnesøn Helleland, Ole Haldorsøn Helleland, Jørgen Larsøn Helleland, og Jon Larsøn Eidnes.

  Hvorda!   Sorenskriveren foretog sig {at ig} med Laugrettet som Meddomsmænd, at igiennemgaae alt passerede i Sagen anlagt af Justitien mod Tore Trondsøn, og Torkild Torkildsøn Hovland  begge for begaaede Tyverier, samt den sidste tillige for at have forfalsket og som gal udgivet 1 rbd Seddel, hvorefter af den samlede Ret, enstem/m/ig blev afsagt saadan

Dom.

Af Justitien er denne Sag anlagt, saavel mod Tore Trondsøn, som mod Torkild Torkildsøn Hovland, for begaaede Tyverier, samt mod den sidste tillige for at have forfalsket en Rigsbank seddel, og udgivet den for god Betaling   hvad den første angaar  da er under Sagen oplyst:  at han af Arresten er undvegen  og at desuden de i henseende hans Fødsel etc fornødne Oplysning hidtil ikke har kunnet erholdes, hvor over Sagen mod ham har maattet standse, saa at hans Forbrydelse her ikke kan blive at paakiende, men allene Justitiens videre Tiltale mod ham maae blive at forbeholde   I henseende den anden Tiltalte, nemlig Torkild Torkildsøn Hovland, da er denne saavel ved egen Tilstaaelse som ved 1ste, 2, 3, 4, og 6 Vidnes Forklaring i denne Sag overbeviist om at have begaaet første gang ringe Tyverie, ved at stiæle 8te Liaaer af Verdie 16 rd DC:  eller 2 – 4 – 0 N: V:  og at have forfalsket en Rigsbankdaler Seddel fra en til fem Rigsbankdaler, og udgivet den for gode 5 rbd   Af frem lagde Præste Attest, og videre Oplysninger i Sagen sees og, at han er en fattig, tildeels vanfør 19 Aar gammel Dræng, der haver god Forstand, og Lærvillighed De frastiaalne, og bedragne have nødt

 

1815: 89

 

Erstatning, saa at de intet have at fordre   I henseende Tyveriet  da, synes samme som ubetydeligt, straxt tilstaaet og erstattet, ikkun at kan fortiene ringeste Tyvs Straf, i følge Forordningen af 20de Febr: 1789  § 1,   I henseende Forfalskningen af 1 rbd til 5, og sam/m/es Anvendelse som god betaling, da kunne vel Forbryderen ved første Øyekast, ifølge Lovens 6 – 18 – 2 synes at have giort sig skyldig at straffes paa Ære og Liv, men naar betragtes: at bemeldte Artikel, udtrykkelig siger Kongens Mynt   At Curant Bankens Octroi af 29 Octbr: 1736, og Species  Bankens Octroi af 16 Feb: 1791  udtrykkelig nævner, at deres BankSedlers Forfalskning skal straffes efter bemeldte Lovbud, hvilket synes at vise, at samme er en speciel given Hellighed eller Rettighed, thi ellers havde saadant ei der været anført   At Rigsbanken ingenlunde er Kongens, men et særskildt Interressentskabs, nemlig alle Grund og Huus Eieres i Riget deres Mynt   At Rigsbankens Fundation af 5 Januarii 1813, ikke tillægger dens Sedler denne Rettighed  eller fastsætter Straffen for deres Forfalskning, hvilket den maatte have giort hvis den skulle have nødt lige Ret med Kongens Mynt   At 6 – 18 – 4 Art: fastsætter, en og sam/m/e Straf for den der vitterlig handler med forfalskede Varer, hvad enten de ere forfalskede af ham selv eller andre  Saa finder Retten ikke at Tiltalte kan blive at straffe uden som den der har handlet med falske Penge, altsaa ikkun at bør miste sin Haand ifølge 6 – 18 – 1.

  Thi Kiendes eenstem/m/ig for Ret:  Mod Sagsøgte, men undvegne Tore Trondsøn forbeholdes Justitiens Tiltale i Tilfælde han findes, og paagribes   Sagsøgte Torkild Torkildsøn Hovland, bør først, for det af ham første gang begaaede ringe Tyverie at hensættes 2 Maaneder i Bergens Byes Tugthuus, samt derefter, for at have i betaling udgivet en af ham selv, fra 1, til 5 rbd forfalsket Rigsbankdaler seddel, at miste sin Haand, saa betaler han og alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger efter nærmere af Amtet approberede Beregninger   Det idømte efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven, og ifølge Øvrighedens nærmere Foranstaltning

  Formedelst Som/m/ertingenes Fortsættelse, og andre Forretninger  har Sorenskriveren ikke seet sig Tid til at kunne afsige Dom i denne Sag for end nu Af Actor eller Defensor findes intet forsømt, ei heller have nogen af dem mødt i andre Sager samme Tiid.

Lars A. Helleland, Ole H. Helleland, Jørgen L: Helleland og Jon Eidnes  alle med iholden Pen.

 

 

 

Maaneds Tingene for Hardanger etc    den 4 Septemb: 1815.

 

Aar 1815  den 4. September  blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland   Retten betjendt ved Stædets Sorenskriver og de 4 Eedsorne Laugrettes mænd  Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland og Helje Thomassen Jaastad

 

Hvorda!   blev publiceret følgende Anordninger.

  1.  Kongel: Kundgjørelse af 1te December 1814, angaaende Oppebørsler af Skibsfart og Handel i rede Sølv og Guld, bestemt at i Junii Maaned 1815 bliver 1 rbd rede Sølv eller Guld at erlægge med 4 rbd N: V: i Sedler   dat: 13de Maji 1815.

  2.  Kongl: Anordning \af 24 April 1815/ angaaende Bestem/m/elser i Henseende det stemplede Papiirs Brug til Documenter som lyde paa Rbp: rede Sølv

  3.  Provisorisk Anordning af 9de Junii 1815, om Norges Høiesteret.

  4.  Een Do: som bestem/m/er:  Norges og Sveriges Skibsfart og Handel  dateret 14de Junii 1815.

  5.  Kongl: Kundgjørelse af 1te Decembr: 1814, til Regel for Oppebørsler af de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel, bestemt i Augustj Maaned 1815, at {hver} \Een/ Rbd bliver at erlægge i rede Sølv eller Guld med 4 rbd N: V: i Sedler,  dateret 15 Junii 1815.

  6.  Kongl: Anord: \23 Junii 1815/ a..de(?) Afgifter som i Norge ere paabudne af Skibe, som kjøbes fra eller sælges til Sverige, ophæves.

  7.  1. Do: af 28de Junii 1815  som Bestem/m/er Forhøielsen i Veier og Maaler Penge.

  8.  Een Do: af 29de Junii 1815, hvorved den for Kongeriget Norge anordne Over-Criminal-Ret ophæves.

  9.  Kongl: Kundgjørelse af 29 Junii 1815  \om/ at \den/ i Forbindelse med Kundgjørelsen af 31te Martii d: A:, vil have bestemt, at end!! (een?) formedelst Forbrydelser undvige fra det ene af Rigerne \til det andet/, kunde ikke vente i det andet at finde Fristæd.

  10.  Stads Raades Skrivelse til Stiftet  dateret 3 Julii d: A:  angaaende Bestem/m/elserne i Sportel Reglementet af 11te Junii 1788, med 3 Gange Forhøyelser m: v:

  11.  Stads-Raades 2de Departem: Skrivelse af 3 Julii d: A: til Amtet, {hvorved} \angaaende/ Unniformenernes!! (Uniformenes) Bestem/m/elser.

 

NB:  se videre neste Dag og side.

 

1815: 89b

 

 

Nye Sag:

Johannes Johannesen Digrenes mødte for Thore Undem eller Unnaland i Stavanger og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Halvor Tobiassen Mansager, at {beta} see sig overbeviist og lide Dom til at betale Thore Undem det til ham skyldige for noget Vadmel, laante Penge med mere, samt Sagens Omkostninger, alt efter nermere Paastand   ligesaa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Retten er henviist  da Sagvolderen der icke mødte,   endelig fremlagde og Citanten, sin \Klage eller/ Regning over hans Tilgodehavende hos Sagvolderen som han her paasøger,  hvilke 3 Documenter med deres Paategninger nu bleve oplæste og indtages her saalydende  #

  Sagvolderen Halvor Tobiassen Mansager  selv tilstæde, vedtog lovlig Varsel, efter at have anhørt forbemeldte Documenter oplæse, hvorhos han tilstod sig at skylde til Citanten Thore Undem for det paa Klagen anførde Vadmel 52 Rbdl 3 mrk N: V:  men icke de anførde rede Penge eller Brændevinet, og saaledes benægter Sagvolderen 43 Rbdl af Søgsmaalet  og provocerer Citanten at beviise den/n/e Deel af hans Fordring

  Johannes Digrenes erklærede paa Citanten Thore Undems Vegne, at da denne ingen Beviiser har tilsendt ham for sit Krav, saa nødes han at forlange denne Sag udsadt formedelst Veiens Længde  til Februarii Maanedsting neste Aar, hvortil Sagvolderen gav sit Samtycke

  Thi blev af Retten eragtet:   denne Sag bevilges udsat indtil Februarii Maanedsting førstkommende Aar 1816.

  Citanten betalede Incam: og for Udsættelsen tilsammen 5 rbdl Sagvolderen betalede 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:

 

Nye Sag:

Torgjuls Eliassen Eide og Halvor Tobiassen Mansager mødte for Retten og frem lagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Knud Johannesen Digrenes at see sig overbeviist og lide Dom med Sags Omkostninger  at erstatte Citanterne en Stamp med 2 Bpd: 20 Mker Smør i, som Sagvolderen havde under sit Ansvar og Tilsyn med videre,  saa fremlagde og Citanterne Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist,  endelig fremlagde de og Attest fra de beskickede Stevnevidner at Baar Østensen Aakre under Faldsmaal Straf er indstævnt her at møde og vidne i denne Sag,  hvilke 3 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

  Paa Sagvolderen Knud Johannesen Digrenesses Vegne mødte dennes Broder Johannes Johannesen Digrenes, som anhørde bemeldte Attester oplæse vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanterne videre havde at iretteføre

  Citanten fremstillede som

  1ste Vidne  Tormod Christophersen Gjelle  aflagde Lovens Eed og bevidnede at den her omhandlede Stamp Smør blev af Vidnet med flere bragt om bord paa den Jagt hvor Sagvolderen med flere imodtog Smørret og sadte den med flere Smør Stamper ned i Lasten   Vidnet havde intet videre at forklare, eller Parterne at tilspørge Vidnet, afskediget.

  2det og 3de Vidne  Baar Østensen Aakre og Lars Heljesen Apold, aflagde begge Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede eenstemmigen:  de fulgtes som Kammerater paa Fartøyet med Knud Johannesen Digrenes til Bergen, den Gang her omhandlede Stamp med Smør skal være bleven borte   fra den Tid de forlod Aakre indtil de kom til Bergen, var aldrig Fartøyet ledigt for Folk, saa at jo i det ringeste en af dem som fulgtes paa Fartøyet jo var tilstæde paa Fartøyet baade Dag og Nat   Strax de kom til Bergen og lossede af Jagten, savnedes den omhandlede Stamp Smør,  dette er alt hvad Vidnerne veed at oplyse   afskedigede

  Vidnet Lars Heljesen Apold blev atter fremkaldet og under sin aflagde Eeds Kraft forklarede:  at forend de forlod Aakre, medens de laae ved Digrenes  paatog Knud Johannesen Digrenes sig at have Tilsyn med Fartøyet   den gang var for omhandlede Stamp Smør allerede bragt om Borde   han og Vidnet forlod Fartøyet nogle Timer mod Aftenen, men om Smørret den Gang blev borte, medens de var \roet/ fra Fartøyet paa sin Side Fjorden, som Citanterne formode og paastaar, derom er Vidnet uvidende  men at Knud Digrenes havde lovet at tilse Fartøyet, det erindrer Vidnet   afskediget

  Johannes Johannesen Digrenes erklærede paa sin Broder Sagvolderen Knud Digrenesses Vegne, at han tilstaaer Knud paatog sig at tilsee Fartøyet, den Tid det laae ved Digrenes, men om Smørret just da blev borstiaalet!!  er ligesaa lidet beviist, som at han paatog sig at sikre alt hvad der var i Fartøyet for Tyvehaand, hvilket ville være en vanskelig Ting

  Citanterne begjærede Sagens Anstand til Høste Tinget  for imidlertid at tale med Sagvolderen Selv, hvilket den for ham mødende Johannes samtyckede

  Retten eragtede   den forlangte Udsættelse bevilges.

  Citanten betalede Inkamination 4 Rbdl 3 mrk 12 s   for Udsættelsen 36 Rbs   og for 3 Vidner 1 Rbdl 1 mrk 8 s  i alt 6 Rbdl 1 mrk 8 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 6 s N: V:

 

Da ingen meldte dem med videre blev Tinget udsadt til i morgen.                 A v W S Koren

Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Helje Thomassen Jaastad alle med paaholden Pen.

 

 

Næste Dag  den 5 Septembr: 1815  blev Maanedstinget forsat!! af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd  Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland og Lars Arnesen Helleland

 

Publiceret:

  12.  Anordning dateret 23de Maji \1815/ om Forhøyelse for {….derings} \Indrullerings/ betjenters betaling for Folkelister.

  13.  Finants Departementes Kundgjørelse af 31te Maji 1815  at de, i rede Sølv Reglementerede Løn/n/inger for Julii, Augtj: og Septembr: Maaneder udbetales med 3 ¾ Rigsbankdaler N: V:

  14.  Anordning af 13 Julii 1815 angaaende Forhøyelser i de ved Udførsler af Trælast med aabne Baade efter Læstedrægtigheden paabudne Afgivter.

  15.  Finants Departementes Kundgjørelse af 15 Junii 1815 angaaende Afgivter af Skibsfart m: v: i rede Sølv og Guld  betales for Julii Maaned 1815  1 rbd rede Sølv eller Guld med 4 rbd N: V:

  16.  Lov, hvorved Kongens Myndigheds \Alder/ bestem/m/es,  dateret 18de Julii 1815.

 

1815: 90

 

 

Nye Sag:

Paa Tobias Haldorsen Eidnesses Vegne mødte dennes Søn Haldor Tobiassen Eidnes for Søren Sørensen Fosse, og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting, paa bemeldte Søren Sørensen Fosses Vegne at have indkaldet Knud Thoresen Hagen den yngre at see sig overbevist og lide Dom med Omkostninger Skadesløse, for skyldige 266 Rbdl 4 mrk N: V: til ermeldte Søren S: Fosse   ligesaa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses Commission som viser at Sagen derfra til Rettergang er henvist, da Sagvolderen icke mødte   bemeldte Attester bleve inden Retten oplæste, og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen Knud Thoresen Hagen den yngre, som strax ved Sagens Incamination, og nu atter var bleven paaraabt  mødte icke  ei heller nogen paa hans Vegne

  Citanten paastod Dom efter Indstævningen, med Skadesløse Omkostninger, hvorunder tillige Renter fra Indvarslingen til Forligelses Commissionen er indbegreben

  Sagvolderen blev nu atter paaraabt men mødte icke   thi blev strax afsagt saadan

Dom:

Kjendes for Ret: Lovlig indstævnte Knud Thoresen den yngere i Røldal, som icke har mødt endten for Forligelses Commissionen eller her for Retten, med nogen Indsigelse mod Søgsmaalet  der saaledes maae ansees af Debitor tilstaaet rigtigt, ipligtes herved at betale de paasøgte 266 rbd 4 mrk N: V:  skrives toe hundrede og sex og sexti Rigsbankdaler \4 mrk/ Navne Værd tilligemed Renter 4re ProCento fra Indstævningen til Forligelses Commissionen den 9de Junii indeværende Aar 1815 indtil betaling skeer  og i denne Sags Omkostninger 10 Rbdl N: V:  skrives tie Rigsbankdaler Navne Værd, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer til Citanten Søren Sørensen Fosse i Etne   alt idømte udredes inden 15ten  skrives femten  Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Exekutions Tvang og Adfærd efter Loven

  Citanten betalede Incam: 4 rbdl 3 mrk 12 s N: V:

 

{17.  Testamente} \Publiceret/

17.  Skiøde fra Arvingerne og Kreditorene i Skiftet efter Omund Toresen \indre/ Alsager og Hustrue Herbor Helges Dr:  til Medarving Lars Omundsen {paa}  \1 Bpd 2 ¼ Mkr Smør  med B:  H:/  i Gaarden indre Alsager  No: 30 i Kingservigs Skibrede  for den Summa 729 - 4 mrk 15 s N: V:   …(?) er {af Skyld} ligemed Gaardens egentelige Skyld  15 mkr Smør, ¼ Hud  ¼ Løb Salt.   ½ proCto 3 rb 3 mrk 13 s, er beregnet i.   dateret 8de Julii 1815.

  18.  Do: fra Arvingerne efter Erich Salamonsen Fladebøe til Sjur Christophersen Svaasand paa 20 mkr Smør  2/9 Bukkeskind  2/9 Gedskid!! (-skind)  med Bygsel og Herlighed  i Gaarden Fladebøe  No: 76 i Johndahls Skibr:  for 137 rb 3 mrk N: V:   ½ proCto 2 rb 2 mrk 10 s N: V:

  19.  Vilkaarbrev fra Sjur Christophersen Svaasand til Svigermoderen Maritha Omundsdatter paa Aarligt Levekaar i Fladebøe  dat: 26 Maji 1815.

  20.  Huusmandsfæste fra John Christophersen og Engel Christophersen Svaasand til Lars Wiglichsen Eide paa en Ager kaldet Ban Ageren,  dat: 4 Septbr: 1815.  herhos Revers

  21.  Aflyst Obligation fra Niels Gundersøn Bue til Tron Ingebrigtsen Samland  stor den Gang 250 rd DC:  mod Pant i Gaarden Bue  dat: 11 Junii 1805.  Omskreven den 1 Martii 1813 til 250 rb S: V:   Qvit: 9de Julii 1815 for alt.

  22.  1 Do: fra {Peder Johnsen Lindvig til Torjus Larsen} Ole Christophersen Warberg til Peder Johnsen Lindvig  stor 206 rd DC:  med Pant i Gaarden Warberg  dat: 26 Martii 1804.  men omskrevet d: 12. Septembr: 1813 [til] 206 Rbd S: V:   Qvit: 21. Febr: 1815

  23.  Contract fra Lars Ellingsøn Ringøen til Lars Larsen Lofthuus, stor 166 rb 4 mrk N: V: angaaende Odelretten i Jaastad betalt   dat: 5 Septembr: 1815

  24.  Forligelses Com/m/issions Forlig fra Peder Sjursen Bue  Lehnsmand Husse med flere ….(?) Almuens {Vegne} \Vegne/  til Kirkejeren Lars Galtung, hvorved Lars Galtung forbinder sig til, at \give/ Vox Lys  ethvert 1 ½ Alen Lang   dateret 25 Maji 1815.

  25.  Afkald fra Ole Knudsen Rabbe for des Arv 11 rb 99 s.  dat: 26 Julii 1815

  26.  1 Do: fra Karie Knudsdatter Harrenæs for hendes Arv 18 rb 59 s: S: V:   dat: 26 Julii 1815

  27.  1 Do: fra Ole Gabrielsen Falkelie for hans Arv 12 rb 4 s.   dat: 26 Julii 1815.

  28.  1 Do: fra Knud Olsen Rabbe  som er gift med Myndl: Maritha Sundvalsdatter Medhuus [for] Arv 27 rb 7 s   dat: 26. Julii 1815.

  29.  1 Do: fra Baar Pedersen Staen for hans Arv 50 rb 4 mrk 6 s   dat: 4 Septembr: 1815.

  30.  1 Do: fra Helje Heljesen Rabbe [for] Arv 4 rb 7 s,   dat: 26 Julii 1815.

  31.  1 Do: fra Karie Bjørnsdatter Bratteteig  som er gift med Gunder Gundersen Odland  stor 9 rb 3 mrk 4 s,   dat: 27. Julii 1815.

  32.  1 Do: fra Torjuls Sundovsen Medhuus [for] Arv  stor 54 rb 13 s,   dat: 26 Julii 1815.

  33.  Skiftebrev efter Huusmandskone Jorond Johnsdatter Fenstad (Ferstad)  sluttet 12 Junii 1815, hvorved nogle Huuser er udlagt paa Enkemanden og Børnene.

  34.  Do: efter Synneve Nielsdatter Mae (Moe)  sluttet 11 Junii 1815, hvorved Huuserne er udlagt paa Børnene

  35.  1 Do: efter Tron Arnesen Berven \i Østensøe/  sluttet 13 Julii 1815, hvorved 9/10 Mkr Smør er udlagt paa Kreditorene

  36.  1 Do: efter Niels Olmussen Garethun  sluttet 30te Julii 1815  hvorved Huuset er udlagt paa Enken.

  37.  1 Do: efter Lisbeth Hansdatter Fosse  sluttet 9de Julii 1815, hvorved Huuset er udlagt paa Enkemanden

  38.  1 Do: efter Elling Heljesen Oppedahl  sluttet 11 Aug: 1815  hvorved Huuserene!! er udlagt paa Børnene.

  39.  1 Do: efter Arne Knudsen Scheje  sluttet 8de Julii 1815, hvorved 1 Pd 3 mkr Smør  ¼ Hud i Gaarden Scheje  No: 21 i Østensøe  er udlagt paa Enken og Børnene.

 

1815: 90b

 

  40.  Forligelses Com/m/issions {Attest} Forlig af 1te Octobr: 1814, som bestem/m/er hvorledes med Myndlingen Catharine Tostensdatter Møklethun, med Formydner Conrad Legreid  og hendes Mand Ole Olsen Møkletun med Curator Ole Pedersen Sæbbe  skal forholdes i henseende til bemeldte Cathrines Arv og Ejendeele  om disse 2de skulle med Tiden separere  eller leve et usøm/m/eligt Liv sam/m/en.  Fol: 619.

 

Da ingen havde videre at tilføre  blev dette Ting hermed sluttet.             A v W S Koren

Ole Haldorsen Helland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, alle med paaholden Pen.                               NB  Laugrettet blev betalt 6….(?)

 

 

 

Extra-Rett:

Aar 1815  den 7de Septembr:  blev en Extrarett sadt paa Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettesmænd Omund Pedersen Lofthuus og Lars Larsen Lofthuus.

  for at optage et Forhør til Oplysning om, hvorvidt det af Sjur Haagensen Legreide i Augustii Maaned forige Aar, paa Kongsberg kjøbte Uhr, er det sam/m/e som var bleven Hans Andersen Gullichsrud frastjaalen.

  Hvorda!   Sorenskriveren fremlagde den ham fra Amtet tilstillede Ordre af 26de Julii sidstl: om dette Forhørs Foretagelse her i Dag, som nu i\nden/ Retten blev oplæst og indtages her  saalydende #   \med, samt den Beram/m/else Paatengning/

  Paa indstævnte Sjur Haagensen Legreides Vegne mødte Dannebrogsmand Mikkel Halstensen Lofthuus  som forklarede:  at Sjur Haagensen Legreide  som laa i de høye Hardanger Fjelde med en stor Drift Fæ-Kreaturer ham tilhørende og som han nu formedelst det haarde Veir, og den faldne Snee i Fjældene, saa sig nød strax at drive Øster over med, havde førend sin Afreise leveret Comparenten det af ham  /: Sjur Legreide :/  paa Kongsberg kjøbte herom handle{n}de Uhr, hvilket Comp: nu inden Retten foreviiste   bemeldte Uhr blev nu sammenlignet med denne Ret tilstillede og angivne Kjændemærker, og befantes dette Uhr, at være et lidet Sølv-Lom/m/euhr \med Porcilains plade/ og dets Fabrik Navn inden i at være R: Steud London No: 330, der befantes nu med Uhret ingen Sølv-Kjede  \ei heller Nøgel/  men ikkuns en Skind-Rem  og Comp: erklærede:  at han ikke ved om der fulgte nogen Kjede med Uhret den Gang Sjur Haagensen Legreide kjøbte samme,  og da han ingen videre Oplysning viiste at afgive, blev Forhøret hermed sluttet  og Uhret Comp: tilbage leveret med betydende af Retten at Sjur Haagensen Legreid maatte være Ansvarlig for at have Uhret tilstæde, om samme i Tiden skulde paafordres udleveret.  Ligesom bemeldte Sjur Legreide  saasnart han kom tilbage Østen fra  havde enten i \en/ Skrivelse her til Retten  eller og til Amtet at opgive om der fulgte nogen Sølv Kjede og meere med Uhret, den Gang han kjøbte det.

A v W S Koren

Omund Oedersen Lofthuus, Lars Larsen Lofthuus  med iholden Pen.

 

 

Fortsettelse af Justits-Extraret Sagen mod Ole Møklethun!   see Fol: 75.

Aar 1815  den 8de Septembr:  blev Continuations Extrarett sadt \paa Helleland/ af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd, Omund Pedersen Lofthuus, Lars Larsøn Lofthuus, Lars Iversen Oppedahl og Sjur Erichsen Lofthuus   for efter Indstævning at behandle Justitssagen mod Ole Olsen Møklethun for Tyverie og Bankosedlers Forfalskning.

  Hvorda!   Dommeren fandt fornøden her at anmerke:  at denne Sag efter dens indstevning skulle i Gaar været foretaget, men Retten har baade i Gaar og i Dag nu indtil Kl: 4 Eftermiddag afvartet Actors kom/m/e, som endnu ikke har indfunden sig. Retten formoder at det stormende Veir, som nu i nogle Dage har Rasset!! (Raset) indtil indeværende Nat, har gjort det umueligt for Actor at kom/m/e her til, da han har en Vei af over 14 Miile, alt Søevei over haarde Fjorder.  Efter Actors Forlangende er denne Sags Indstævning fra Stevnevidnerne indløben Dom/m/eren, og da Arrestforvaren!! (-forvareren) efter indstævningen har bragt Angjeldende her til stæde, og Defensor tilligemed indstævnte, nu her have afvartet siden i Gaarmaares, og ere begjerende at Sagen saavidt muelig maae blive frem/m/et  især Vidnerne afhøres  for om mueligt at bespare atter lange Reiser hertil Stædet, saa besluttede Dom/m/eren uden Actors Nærværelse, at behandle Sagen saavidt gjørligt  og afhøre de mødende Vidner  under Forbeholdenhed for Actor af nye Indkaldelse, hvis han skulle finde sam/m/e fornøden.   Dom/m/eren fremlagde nu Actors Stevning  dateret 13 Julii sidstleden  med Dom/m/erens Berammelses Paategning til Sagens foretagelse her i Dag, som med sinne!! (sine) Forkyndelses Paategninger blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Arrestanten Ole Olsen Møklethun var tilstæde i

 

1815: 91

 

Retten  frie for Baand og Tvang, tilligemed hans beskikkede Defensor Anders Josephsen Lillegraven; hvilke anhørde bemeldte Stevning oplæse, og havde intet imod de indstævnte Vidners Anhørelse.

  De indstævnte Vidner bleve paaraabte, og mødte da Helje Tostensen Herej og Omund Knudsen Reisætte, hvilke tilligemed Laugrettet erklærede: at indstævnte Endre Halstensen Garethun eller Lillethun er ved Døden afgaaen.

  Som 26. Vidne i denne Sag fremstod Helje Tostensen Herreid, {der} som blev formanet til Sandheds Udsigende og aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sanhed og intet fordølge eller fordreje, han blev forelæst sit som 6te Deponent i Forhøret afgivne Prov  som han vedstod under sin aflagde Eed i alle Deele rigtigt, og erklærede: i Øvrigt, at han intet kunde oplyse, hvorvidt her anklade!! (anklagede) Ole Møklethun havde stjaalet ermeldte Kobber \eller forfalsket Bancosedler/. Vidnet blev atter forelæst dets Prov  som de!! vedstod rigtigt   afskediget.

  Som 27. Widne:  Omund Knudsen Reisætter, sagde sig i \det/ 39 Aar gl:, og dette Aars Foraar at have nødt Alterens Sakramente, er ikke forhen bleven afhørt i denne Sag, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straffen for Meened  aflagde Lovens Eed med Løfte om, at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede; sidstleden Jule aften gik Vidnet i Foreening med Sjur Sjursen Ringøen og Johannes Torbjørnsen Ringøen og Sjur Sjursen Landeværn til Madame Qvale og afhentede den her i Sagen omhandlede Kobber  af Vægt 2 Bpd 6 mkr, hvoraf noget var Kobberpenge og noget var Brum-Kobber af en sønder hugget tyk Kjedel, paa hvis Øre befantes 3 Skaarer men om noget Boemærke saa Vidnet ikke efter,  dette er alt hvad Vidnet ved at forklare.   I Øvrigt er Vidnet uvidende, hvorvidt her anklagede Ole Olsen Møklethun har stjaalet bemeldte Kobber, ei heller ved Vidnet om han har forfalsket Bankosedler,  og da Vidnet saaledes intet videre viiste til oplysning at afgive  blev {dets} forelæst dets Prov  som Vidnet vedstod rigtigt tilført   Afskediget.

  Helje Tostensen Herreid mødte for Retten og erklærede: at de omvidne Kobberpenge som vare nedsatte af ham hos Kjøbmand Qvale  og af Enken Madame Qvale blev udleveret efter oven ombevidnede tilligemed omhanlende!! stjaalne Brom kobber, er Comparenten tilhørende, hvorfore han er begjærende, at bemeldte Kobberpenge maae blive ham snarest muelig tilkjendt og udleverede.

  Bestjaalne Sjur Sjursen Ringøen mødte nu og erklærede: at han ikke vedkjender sig bemeldte Kobberpenge  og at han derfor intet har imod, at bemeldte Penge bliver Helje Tostensen Herreid udleveret.

  Paa Grund heraf blev af Dom/m/eren Eragtet:   ermeldte Kobberpenge beviges!! (bevilges) udleverede til Ejeren Helje Tostensen Herreid.

  Da Actor ikke møder  og Sagens Documenter med Indlæg og vider ikke haves, saa seer Dom/m/eren sig ikke istand til videre denne Gang, at kunde frem/m/e denne Sag, \men/ seer sig nød til at udsætte sam/m/e paa en ubestemt Tid  indtil sam/m/e efter Brevvexling med den langt fraværende Actor kan blive at foretage til endelig slutning.

  Arrestanten blev \igjen/ til Vagten overleveret                                             A v W S Koren

Omund Pedersen Lofthuus, Lars Larssen Lofthuus, Lars Iversen Oppedahl og Sjur Erichsen Lofthuus  med iholde Pen.

 

 

 

Extra-Rett-Sag!

Aar 1815  den 12te Septembr:  blev \en/ Extra-ret sadt paa Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd  Omund Pedersen Lofthuus, Lars Larsen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus og John Larsen Eidnes, for efter Amtets Ordre af 6 Julii sidstleden at behandle en Sag mod Ole Samsons: Nesseim og Qvindemen/n/esket Sigri Olsdatter Hetlenæsset for ulovlig Omgang med Hinanden.

  Hvorda!   Actor Hr: Baade fremlagde  \No: 1./ hans udstyrede Stevning til denne {Stev} Sags Foretagelse, som med dens Forkyndelses-Paategninger blev inden Retten oplæst og indtages her  saalydende #   No: 2.  Amtets forhen meldte Ordre til denne Sags Foretagelse.   No: 3.  Gravens Præstegjelds Sogne-Com/m/issions Anmeldelse til Stiftet, dateret 26 Junii sidstleden.   Bemeldte tre Dokumenter bleve nu inden Retten oplæste og indtages her saalydende  #

  Retten fandt fornøden, her at anmærke:  at denne Sag efter dens Indstævning skulde kom/m/et i Retten den 8de den/n/e Maaned; men et bestandigt stormende Veir har hindret Actor fra at kom/m/e her til Stædet førend i Forgaars  da alle Sagens Vedkom/m/ende strax bleve tilsagte, igjen at indfinde dem nu her i Dag.

  Laugrettet og alle Tilstædeværende deklarerede:  at de fuldkom/m/en er overbeviste om, og kan bevidne, at det formedelst de mange Dages Storm-Veir, som nu har raset, har været umueligt for Actor førend {Løverdags} Søndags Morgen den 10de at kunne naae hertil Stædet, da han har haft omtrent 15 Miile at reise fra sit Hiem hertil over mange haarde Fjorder.

 

1815: 91b

 

  Angjeldende Ole Samsonsen Nesseim, som med sin Defensor havde anhørdt forbemeldte Dokumenter oplæse, blev nu tagen under Examination. Bemeldte Ole Samsonsen Nesseim, efter forskjellige til ham givne Spørgsmaal, sagde: at han nu er i sit 63de Aars Alder, Selv Ejer Gaardemand boende paa Gaarden Nesseim i Ulvigs Sogn, Gravens Præstegjeld, har levet omtrent 30 Aar i Ægteskab med sin endnu levende og hos sig havende Hustrue Guro Torkildsdatter paa Gaarden Nesseim, hvor han endnu boer. Han nægter ikke, at han jo med her tiltalte Sigrie Olsdatter Hetlenæs har avlet et Barn, der nu er over 1 ½ Aar gammel. Bemeldte Sigrie Olsdatter  som er et ugift Qvinde-men/n/eske, var den Gang som Pige i hans Tjeneste. Paa Grund af Sogne-Com/m/ission\en/s Advarsel, forlod hun ham førend hun gjorde Barsel  og reiste hjem til hendes Forældre paa Hetlenæsset. Sidst i Maji maaned 1814 hentede han hende selv tilbage til sig fra Hetlenæsset, da han hørde at hun og Barnet leed Mangel og Nød. Kort efter blev hun ifølge Sogne-Com/m/issions Foranstaltning ved Hendes Fader afhentet tilligemed {med} Barnet og bragt hjem til ham. Nogen Tid efter hørde Anklagede, at hun atter led Nød; hvorover han hente{te}de hende paany{t} til sig tilligemed Barnet. Henved Mikkelsdag sam/m/e Aar kom Lensmanden efter Stiftets Ordre til Fogden og tog hende og bragte hende med Barnet hjem til hendes Forældre paa Hetlenæsset, hvor hun forblev indtil kort før San\c/tehans dag indeværende Aar, da Angjeldendes Hustrue med sams {S..} Vidende, men ikke efter hans Forlangende, reiste {ind}til Hetlenæsset og hentede hende med Barnet til sig, da hun hørte hun leed Nød  og syntes at der ville gaa formeget Fødevare ud af Huuset ved at sende Fødemidler til hende  og hun vilde ikke at hun skulle lide Nød. Hun  /: Sigrid :/  forblev derpaa hos Comparenten og Hustrue indtil nu for omtrent 3 Uger siden, da Lehnsmanden, efter Amtets Ordre til Fogden, bragte hende med Barnet fra ham indtil en Mand i sam/m/e Sogn ved Navn Sjur Olsen Rondestvedt, hvor hun forblev. Han kan ikke nægte at han jo har haft \Legemlig/ Omgang med hende  /: Sigrid :/  siden den Tid, hun første Gang, efter Commissionens Foranstaltning, blev ført fra ham, som og siden det med hende avlede Barn blev fød, saa at han ikke vil nægte sig at være Barnefader, hvis hun nu skulle befindes Frugtsom/m/elig.

  Da for Tiden intet meere var{t} at tilspørge Angjeldende, blev nu fremkaldet ligeledes Anklagede Sigri Olsdatter Hetlenæss  sagde sig i sit 22 Aars Alder, fød af fattige Forældre, Huusfolkene Ole Davidsen Hetlenæs og Hustrue Anna Jørgensdatr: i Ulvigs Sogn, Gravens Præstegjeld, hvor hun forblev hjem/m/e og nød en Christsøm/m/elig Opdragelse indtil sit 15de Aars Alder, da hun kom i Tjeneste hos Niels Halanger tet ved Gaarden Nesseim, der forblev hun i 4 Aar  og blev imidlertid Confirmeret i sin Daabes Pagt. {indt} Foraaret 1813 kom hun i Tjeneste paa Gaarden Nesseim hos her tiltalte Ole Samsonsen Næssem og Hustrue, hvor hun af sin Husbond, bemeldte Ole Nesseim, blev forførdt til Legemlig Omgang med ham. Efter Sogne-Com/m/issions Advarsel forlod hun ham, da hun befandt sig Frugtsom/m/elig, og tog hjem til hendes Forældre, hvor hun kom i Barselsæng med hendes nulevende med bemeldte Ole Nesseim avlede Pigebarn ved Navn Oline. I Foraaret 1814 hentede han  /: Ole Samsonsen Nesseim :/  hende tilligemed Barnet til sig, da hun led Nød  og hendes Forældre formedelst deres store Fattigdom intet havde at give hende. Kort efter blev hun i følge Sogne Com/m/issions Ordre hentet tilbage af hendes Fader. Nogen Tid efter kom Anklagede Ole Nessim atter og hentede hende til sig, hvor hun da forblev hos ham indtil Mikkelsdags Tider, da Lensmanden kom og afhentede hende og bragte hende hiem til hendes Forældre, hvor hun forblev indtil Sanctehanstider indeværende Aar. Da forbemeldte her Anklagede Ole Nesseims Hustrue kom ind til Hetlenæss og hentede Comparentinden og Barnet til sig til Nesseim, hun forblev da hos Anklagede Ole Nesseim og Hustrue indtil hun nu for omtrent 3 Uger siden blev atter ved Lensmanden afhentet og bragt til Sjur Olsen Rondestvedt.  Paa nærmere Tilspørgende erklærede hun at her anklagede Ole Samsonsen Nesseim er Fader til forbemeldte hendes barn, men benægtede aldeeles at have haft legemlig Omgang med ham siden den Tid, at hun fødde bemeldte hendes Barn. Hendes Nød og Mangel har gjort at hun har taget til ham, naar han og Hustrue har villet modtage hende, og har  bemeldte Ole Nesseims Hustrue Guro Torkildsdatter aldrig haft imod at hun /: Comparentinden :/  \har/ opholdt sig hos dem, men tvertimod at hun stedse har villet, at Comparentinden skulde forblive hos dem. Comparentinden har aldrig hørt at Anklagede Ole Nesseim og Hustrue have leved uenige sam/m/en, men allene hørt at hun vilde have Comparentinden i Huuset for at ikke der skulle gaae formeget med, til at understøtte hende og Barn uden for Huuset. Da intet videre var at tilspørge Comparentinden, blev nu fremkaldet

  Guro Torkildsdatter, Anklagede Ole Samsonsen Nesseims Hustrue, sagde

 

1815: 92

 

sig i sit 70de Aars Alder og \at/ have levet {nogle} omtrent 30 Aar i sit nu værende Ægteskab, og i al{d} den Tid boet paa Gaarden Nesseim i Uldvigs Sogn med bemeldte nu sin havende Ægtefælle. Hun kan ikke klage paa hans Forhold imod hende i deres Ægteskab; den Forseelse, han, som {\for/} oventil \af ham/ tilstaaet, kom i, ved at besvangre Sigri Olsdatter, har hun forlængst tilgivet ham; og da hun ofte beklagede sig at hun med Barnet led Nød, saa samtykkede hun at hun  /: Sigrid :/ maatte kom/m/e at blive der i Huuset, og vilde ikke at hendes Mand skulde tilsende hende Fødevare og Understøttelse, men vilde heller have hende i Huuset at gaae sig tilhaande, hvorover hun og engang hentede hende  saaledes som af ham og hende  /: Ole og Sigrid :/  foran Forklaret. Hun kan ikke nægte, en Tid at bemærke ikke de søm/m/eligste Forhold imellem hendes Mand og Sigrid, men i det sidste Aar har hun intet, usøm/m/eligt formærket, og har villet have hende i Huuset fordi hun kunde gjøre noget Vederlag for Underholdningen, og hun og Barnet være frie for at lide Nød. Sigrid har stedse forholdet sig tjeneste villig og føyelig mod Comparentinden, saa at hun paa ingen Maade har haft noget at klage paa hende, naar undtages hendes første Omgang med hendes Mand  som hun forlængst har tilgivet hende.  Da denne Sinde intet videre var at tilspørge Comparentinden, blev {frem kaldet} som

  1: og 2. Vidne {blev} nu fremstillet Ole Davidsen Hetlenæs og Hustrue Anna Jørgensdatter  blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen og ellers paamindet om \Eedens Vigtighed, og/ {Eed} Straf for Meeneed, aflagde begge Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie   han sagde sig omtrent 65 Aar gam/m/el og hun i sit 54de Aars Alder  og begge indeværende Sommer at have nødt Alterens Sakramente, forklarede, eenstemmigen at det af Ole Nesseim og deres Datter Sigrid foran Forklarede forholder sig fuldkom/m/en rigtigt i Henseende at hun af ham er bleven besvangret  og at hun  saaledes som af dem anført  er forskjellige Ganger bleven afhendtet fra Nesseim til dem, og fra dem til Nesseim. Hvorledes hans og hendes Forhold har været sam/m/en paa Nesseim, derom ere de uvidende; men da hun af ham er bleven besvangret medens hans Hustrue levede, saa befrygtede de, at deres Omgang ikke var den Anstændigste, og derfore nødig vilde at deres Datter der skulde opholde sig. I den Mellemtid, {at} deres Datter som foran forklaret  var hos dem, efter at hun var bleven besvangret, kom han ofte til dem for at finde hende  under Foregivende at han vilde finde og see Barnet, og bragte han da oftest nogle faa Madvarer med sig, men stundom intet. Det meste, han nogen Gang havde med sig, var en Gang 3 Skjepper Byg  samt 2 Faare-Laar og 2de Do: Bo{g}ver (Boger); og en anden Gang 7 Rigsdaler DC: i Penge{r}  og den første Gang efter hendes nedkomst  30 rd DC: og en Korg med smurte Levser. I øvrigt nød hun ingen vis bestemt Understøttelse af ham, og da Fattig-Com/m/issionen ikke vilde understøtte hende og Barn  og hun intet vi{i}ste bestemt nød hos ham, og de, som Forældre, der vare i yderste Fattigdom og Almis Lem/m/er, {der} ikke formaaede at understøtte hende, saa led ofte baade hun og de mangel. Det var aldeeles mod deres Villie, at han under bemeldte Paaskud saaledes ofte kom til dem og hende  og  Uagtet deres Mangel og Nød  tillod de ham aldrig at forblive hos hende eller at ligge hos dem Natten over; hvilket sidste han dog ikke begjærede, men ofte at tal{t}e med hende i E\e/n{d}rom som de dog ikke tillod ham. Det var aldeeles imod deres Villje hver Gang hun reiste med ham. Den Gang Anklagedes Hustrue Guro Torkilds Datter  saaledes som oven forklaret  hentede deres Datter til Nesseim, forbød de hende at reise, men Guro sagde, at, hun vilde have hende i sit Huus for at hun kunde gjøre Gavn for den Underholdning, hendes Mand var paalagd at yde hende og Barnet, og hun reiste aldeeles imod deres Vilje. Naar undtages dette deres Datters Forhold og Omgang med Anklagede Ole Samsonsen Nessein, som stedse har været dem tungt imod og til stor Bedrøvelse, saa have de i øvrigt intet at Klage paa deres Datter.  Vidnerne bleve forelæst deres Prov, som de vedstod rigtigt tilført. Og da ingen havde videre at tilspørge dem   afskedigede.

  Vidnerne bleve atter fremkaldte  og under deres aflagde Eeds Kraft forklarede at de  saaledes som af forestaaende Deponentere forklaret  have 2 Gange efter Sogne-Com/m/issionens Anmodning hentet deres Datter fra Nesseim hjem til dem  og en Gang er hun af Lensmanden efter Øvrig-

 

1815: 92b

 

hedens Ordre bragt fra Nesseim til dem, og en Gang for omtrent 3 Uger siden \ligeledes af ham/ /: Lensmand :/  fra Nesseim til Sjur Ro\n/d{n}estvedt   afskeediget.    Som

  3de og 4de Widne fremstod Sjur Olsen Ro\n/d{n}estvedt og Rasmus Davidsen Uren, den første sagde sig i \sit/ 51de Aar og den anden i sit 41de Aars Alder  og begge indeværende Aar at have nødt Alterens Sakramente, blev paamindede om Eedens vigtighed og Straf for Meeneed  aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede eenstem/m/igen at de begge vare tilstæde paa Pladset Hetlenæs den Gang  som foran forklaret, at Anklagedes Hustrue Guro Torkilds Datter, der indfandt sig og afhentede Sigri Olsdatter  og hørde da Vidnerne, at hun, Guro Torkilds Datter, sagde at hun vilde have hende hjem til sig, og da Vidnet \Sjur/ advarede hende, at hun derved kunde gjøre noget, som kunde have onde Følger, sagde hun, at hun var hverken truet eller lokket dertil, {hendes Mand var ikke e…}  men at hun vilde have hende hjem for at hun kunde Arbejde med hende   naar hun skulde deele Maden med hende, vilde hun og have hende at Arbeide med sig, og da Vidnet Sjur derpaa sagde at hun maatte betænke sig  da den sam/m/e Ulykke kunde skee paa nyt, som forhen var passeret  /: han mente hendes Besvangrelse af Ole Nesseim :/  hvortil Guro svarede hun havde nug!! (nog?) en Mistanke eller Frygt derfor   hun under hende  /: Sigrie :/ saa godt som sit eget Barn, om hun fød {h}jævnsides med hende paa Gaarden Nesseim, og da Vidnet igjentog sin Advarsel, sagde Guro; at om Ulykken skulde skee, fik hun saa have det  \Give Gud/  han bliver vel en Gang kied og holder op.  Sigrid modsatte sig ikke, men var villig at følge hende  og da hendes Fader og Moder forbød hende, sagde Vidnet Sjur til dem, at naar hun selv vilde, kunde det lidet nytte at holde hende tilbage med Magt, da de ikke Dag og Nat kunde paase hende, naar hun selv vilde Reise, hvorpaa hun reiste med Guro.   Endvidere forklarede Vidnet Sjur allene, at for omtrent 3 Uger siden  nemlig den 21de forige Maaned, kom Lensmanden med her omhandlede Sigrie Olsdatter og bragte hende i Vidnets Huus med Øvrighedens Ordre, at Huuse og Herberge hende indtil Sagens Foretagelse, som mod hende og Ole Nesseim skulde an{d}lægges.   {hende} Vidnerne deklarerede:  at, de mødte her efter Indstævningen Fredagen den 8 den/n/e Maaned, hvor de afvartede 2 Dage, og da de nu efter Hjemkomsten atter bleve hentede hertil, saa forlanger og paastaar de Gotgjørelse for dette deres Møde og Reise hertil 2 Miile til Søes, hvor de have maattet leje fornødent Folk hjem/m/e i sin Stæd  Alt efter Dommerens Skjøn.   Vidnerne blev forelæste deres Prov   afskediget

  Actor, [da]? han ingen fleere Vidner nu for Tiden havde at \lade/ afhøre, fremlagde \under No: 4/ den constituerede Foged Barths Skrivelse af 28 Junii sidstleden til Anders Jossephsen Lillegraven med Lensmandens Paategning, som vi{i}ser at Anklagede Ole Samsonsen Nesheim  som straf for det begangne Hoer med her tiltalte Sigrie Olsdatter Hetlenæsset  har valgt at hensidde paa Vand og Brød i 6 Dage;

  under No: 5.  En Skrivelse til bemeldte Lensmand fra den Constituerede Foged Hr: Barth, hvis Paategning viser, at her tiltalte Sigri Olsdatter er af ham den 21 Augustii sidstleden bragt fra Nesheim til Sjur Rondnestvedt.    \bemeldte 2 Documenter bleve oplæste og indtages her saalydende  #/

  Actor deklarerede:  at da de fornødne Præste-Attester om de Anklagedes Vandel og Forhold ikke ere indløben ham, som han efter Sagens befundne Beskaffenhed finder fornødent at see fremlagte, saa nødes han, at forlange denne Sag udsadt til Foretagelse paa Gaarden Eide grund den 26de October først kom/m/ende, til hvilken Tid han forbeholder sig at indkom/m/e med sin endelige Paastand i denne Sag.

  Defensor Anve Andersen Lillegraven fremlagde nu den ham tilstillede Ordre at møde som Defensor i denne Sag, hvilken under No: 6. blev oplæst og indtages her  saalydende #    Defensor havde intet at erindre mod den forlangte Udsættesle,

  hvorover Retten Eragtede:   den forlangte Udsættelse bevilges, hvilken Eragtning blev Angjeldende forelæst  og dem af Retten betydet at de til bemeldte Tid og Stæd havde at møde uden videre Indkaldelse, betimelig om Morgenen.

  Hermed blev for denne Gang sluttet.                                                    A v W S Koren

Omund Pedersen Lofthuus, Lars Larsen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus og John Larsen Eidnes.  Alle med iholden Pen.

 

1815: 93

 

 

 

Extra-Rets-Sag mod Ole Møklethun   /: Fortsettelse Fol: 91.

Aar 1815  den 13de Septembr:  blev Extraret sadt paa Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes {mænd} og Meddomsmænd  Omund Pedersen Lofthuus, Torkil Mikkelsen Oppedal, John Larsen Eidnes og Siur Erichsen Lofthuus  for endelig til Doms at behandle Justits-Sagen mod Ole Olsen Møklethun for begaaet Tyverie og som mistænkt for, at have forfalsket Bankosedler.

  Hvorda!   mødte for Retten Actor Hr: Baade  som fremstillede Angjeldende Ole Olsen Møklethun  frie for Baand og Tvang.   Saa mødte og Angjeldendes Defensor  Lensmand Anders Josephsen Lillegraven  der ville anhøre hvad Actor havde at i Retteføre.   Actor fremlagde hans \Actions/ Beskikkelse i denne Sag, der blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Actor fandt fornøden her at anmærke:  at det Stormende Veir som i mange Dage har Raset, gjorde det umueligt for ham, at ankom/m/e hertil Stædet til den Tid  nemlig 7de den/n/e Maaned  som denne Sag efter Beram/m/elsen og indstævningen faldt i Rette, han ankom her til den 10de d: M:  og da blev strax Angjeldende og Defensor tilsagte at møde, hvor de og ankom i Gaar, men da en anden Justitssag medtog Dagen, saa har denne Sag ikke førend nu kunne foretages, og begjærede Actor Laugrettet tilspurgt om de ansaa Veiret for/r/ige {Uge} og næst foregaaende Uge  at det var mueligt for ham som havde 15 Mile fra sit Hjem hertil Søeveis, kunde Arbejde sig frem til den bestemte Tid.   Laugrettet deklarede!! Paa Tilspørgende, at Veiret i mange Dage førend den 7de sidstleden var overordentlig Stormende haart, saa at det ikke var muelig for nogen paa Baad  og næppe paa Jagt  at kunne Arbejde sig frem de haarde Fjorde som Actor havde at reise.

  Actor fremlagde nu en af Hr: Hendrich Lind under 10de April sidstleden paa forrige Actor, Hr: Foged Budtz Vegne afholden Undersøgelses Forretning som viser at ingen forfalskede Bankosedler fandtes i Anklagedes Logie og Hjem/m/e   bemeldte Forretning blev oplæst, og bliver i sin Tid at vedhefte denne Act.   Videre fremlagde Actor en Skrivelse fra Søndre Bergenhuus Amt til Hr: Foged Budtz af 23 Maji sidstleden  med paaberaabte 3de Bilager  som alle nu blev oplæste og indtages her et efter andet  saalydende  # Videre fremlagde Hr: Actor Baade Sognepræsten til Gravens Kald  Hr: Wolffs Attest om Angjeldende Ole Møklethun  dateret 25 Martii sidstleden, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende  #    Actor erklærede, at da han finder Sagen fuldkommen oplyst med de afhørte Vidner, og øvrige foran passerede  saa finder han intet videre fornøden, en, ved endelig Deduction og Paastand at slutte denne Sag til Doms, hvorfore han nu fremlagde sit Indlæg af Dags Dato med deri paaberaabte Regning, hvilke blev oplæste og indtages her  saalydende  # Hermed indlod Actor Sagen til Doms under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.

  Defensor Anders Josephsen Lillegraven erklærede: paa Angjeldendes Vegne, at i hvor vel han ikke kan fragaa at have bortaget de omhandlende 3de Kobberkjele, saa kan sam/m/e dog aldeeles ikke blive at ansee for et saa betydeligt Tyverie, at han derfore skulde kunde underkastes den største Straf for dette af ham første Gang begaaede Tyverie.   Det høyeste han derved kan have gjort sig skyldig maa blive 2 a 3 Maaneders Tugthuus Straf. At han har villet udgive og skille sig med forfalskede Bankosedler  som han af ukyndighed og uforsigtighed kan være bleven bedraget med af andre  er noget saa Natturligt, at Defensor troer han derfore \ikke/ kan ansees meere Straf skyldig, da sam/m/e er noget der ikke vedkom/m/er Tyveriet  og ikke ei heller af ham er bleven virkelig i værksadt eller udøvet  da han ingen har bedraget med nogen falsk Seddel,  at han selv skulle have forfalsket nogen Bankoseddel, haaber Defensor at under Sagen er oplyst sam/m/e ikkun har været aldeles falsk og urigtig Mistanke.   Defensor indgav nu hans Regning af Dags Dato over de af ham i denne Sag indstevnte Personer, hvormed han i Hendhold til sit foranførte samt med Paastand, om i det mindste 20 Rigsbankdaler N: W: i Sallarium for hans Umage som Defensor i den/n/e Sag, indlod ligeledes Sagen til Doms fra sin Side  under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges. {For}\Nys/bemeldte \Lensmands/ Regning blev nu oplæst og indtages her  saalydende #

  Actor begjærede tilført  at efter mundtlig Forlangende tilføres her, at Lensmanden for Lyse Closter gods  Ole Svendsen Sexe  fordrede for 8 Personers indstævning i denne Sag  deels under Forhøret  deels i Sagen selv  fra Gaardene Ringøen  Bjotvedt og Oppedahl  tilsam/m/en 8 rbd N: W:   Ligeledes fordrede Lensmand Christen Johnsen Hause for 4 Personers indstævning fra Gaardene Bue og Reisætter  tilsam/m/en 4 rbd N: W:

  I øvrigt henholdt Actor sig til sit for indgivne, og indlod Sagen til Doms.

  Da ikke enten Angjeldende selv  ei heller Actor eller Defensor  havde mere at tilføre  saa blev af Retten Eragtet:   Sagen optages til Doms.

  Arrestanten blev til Vagten overleveret. A v W S Koren

Omund Pedersen Lofthuus, Torkild Mikkelsen Oppedahl, John Larsen Eidnes og Sjur Erichsen Lofthuus alle med iholdt Pen.

 

 

Næste Dag  den 14de Septembr:  blev Extraret \fort/sadt ved Stædets Sorenskriver og de i Gaar benævnte Laugrette som Meddomsmænd.

 

1815: 93b

 

  Hvorda!   i forestaaende Justits sag mod Ole Olsen Møklethun, blev af den samlede Rett eenstæm/m/ig afsagt saadan

Dom:

Under denne Sag er Ole Olsen Møklethun Justitscialiter tiltalt for første Gang at have begaaet Tyverie, og som mistænkt, for at have forfalsket Bankosedler.   Anklagede er saavel ved de afhørte Vidner  især de 6 førstes Udsigende, som ved egen Tilstaaelse overbeviist om, at have stjaalet  /: efter hans foregivende i Selskab med en anden nu bortdød Mand :/ 3 Kobberkjedeler ved at bryde ind i nogle Sætterhuuse paa Fjældet og der udtage dem.   I Henseende Bankosedlers Forfalskning, da har det ikke været mueligt her inden Sagen, at kunne opdage eller beviise, at han har forfalsket nogen Bankoseddel, men ikkun, at han har udgivet en fra 1. Til 5. forfalsket Rigsbankdaler-Seddel  som han godvillig tog til bage i følge første Vidnes Prov. Det er ikke beviist om han førend han udgav den  var vidende om sammes Forfalskning, han kan altsaa ikke blive at Straffe for Falskner eller den der virkelig har handlet med Falsk, uagtet herom synes at hvile stor mistanke imod ham i følge hans Forlangende til Vidnet  ei til andre at nævne derom.   I henseende det begangne Tyveri, da som sam/m/e ere begaaet ved at indbryde og udtage hvad der stod under Laas og Lukke paa Fjældstøllene  som her ligger oftest fra 2 til 8 Mile fra Gaardene og i de Øde Fjælde, hvorfra det vilde blive alt for bekosteligt at Hjembringe alle Kjedler og Redskaber enhver Tid de ikke brugtes, og derfor pleje sædvanlig der at forblive og indlukkes; saa synes dette Tyverie  som berøve Folk den i Landet fornødne Sikkerhed som Laas og Lukke paa disse langt afsides øde Stæder pleie at give, dets formeldst at fortjene en Haardere Straf end et hvert andet simpel, ringe Tyverie.   Paa Grund af for bemeldte Sagens Omstændigheder  og Forordningen af 20de Februarii 1789  § 1.  bliver saaledes Kiendt for Rett:   Ole Olsen Møklethun bør for her beviiste af ham første Gang begaaede Tyverie, at arbeide i Bergens Byes Tugthuus 1 ½  skrives Halv andet  Aar, og at erstatte de frastjaalne Værdien af det dem fratagne saaledes:   Til Torbjørn Olsen Bue  78 rbd N: W:    til Sjur Sjursen Ringøen den ældre  efter Afdrag af den fra Bergen Hjembragte 1 Bpd 12 mrk: brom Kobber  der er vurderet for 30 rbd N: W:  og \som/ ham bør at udleveres  den Sum 102 rbd N: W:   og til Enken Guro Olsdatter Bue  85 rbd N: W: tilsam/m/en alle de frastjaalnes Erstatning to Hundrede og Fem og Sexti Rigsbankdaler N: W:, samt den fra Bergen Hjembragte Brom Kobber, hvorimod Vedkom/m/ende  til hvem Sagsøgte har solgt uhjemlet, forbeholdes deres Ret og Tiltale til ham, saa bør han og at betale denne Sags Omkostninger saaledes:  til Actor  70 rbd 5 mrk 10 s N: W:  hvori er indbefattet Sallarium  som paa Grund af havte Besværligheder billiges med 30 rbd N: W:   til Defensor Lehnsmand Anders Josephsen Lillegraven  63 rbd 1 mrk 12 s.  hvori er indbefattet Stevne Omkostningerne for ham og Vidne samt hans Sallarium som er billiget 15 rbd N: W:   til Lehnsmand Ole Svendsen Sexe for 8 Personers Indstevning i denne Sag 8 rbd N: W:   til Lehnsmand Christen Johnsen House for 4re Personers Indstævning 4 rbd N: W:   til Laugrettet for sam/m/es Møde ved Forhøret og i Sagen samt til Sorenskriveren efter den Acten paategnede Beregning  31 rbd 3 mrk N: W:  tilsammen alle forbemeldte Sagens Omkostninger  177 rbd 4 mrk 6 s. N: W:  skrives Et Hundre Syv og Halvfjerdsinds tyve Rigsbankdaler fiire Mark og Sex Skilling N: W:  Samt endvidere denne Doms Forkyndelses og Exekutions Omkostninger  som og Transport  Varetægt og underholdnings Penge  med alt fornødne indtil Dom/m/ens Fuldbyrdelse  som nu ei kan vides at beregnes, men bør at udredes efter nærmere af Amtet approberede Beregninger. Skulle Andgjeldende ikke selv formaae at udrede alle ovenmeldte Sagens Omkostninger  bliver de at udrede af det offentlige

 

1815: 94

 

efter Amtets nærmere Aprobation paa enhvers foranførte Beregning.  Alt idømte efterkom/m/es under Adfærd efter Loven inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

  Af Actor og Defensor findes intet forsømt.   Actor havde forinden denne Sag, tillige med anden Justits Extrarets Sag at behandle her ved hans Møde den 12te og 13 den/n/e Maaned, men Defensor ingen fleere end denne Sag.

  NB:  Acten paategnes i sin Tid saaledes.

  Denne Justits sags Omkostninger til Sorenskriveren og Laugrettet beregnes her saaledes:   Sorenskriveren  1 Dags Diæt ved Forhøret  3 rbd N: W: 2 Laugrettes mænd sam/m/e Tid hver 4 mrk 8 s. N: W:  er 1 rb 3 mrk N: W:   Sorenskriveren  Diæt 5 Dage ved Sagens Behandling og Paakjendelse  15 rbd N: W:   2 Laugrettes mænd sam/m/e Tid 2 Dage  og 4re Ditto 3 Dage  er 12 rbd N: W:   i alt tilsam/m/en 31 rbd 3 mrk  skrives Een og Tredeve Rigsbankdaler tre Mark N: W:    NB  Laugrettet blev betalt 12 Rbdl

A v W S Koren

Ommund Pedersen Lofthuus, Torkild Michelsen Oppedal, John Larsen Eidnes, Sjur Erichsen Lofthuus alle 4re med paaholden Pen.

 

 

 

Høstetingene 1815.

Aar 1815  den 20de October, blev det almindelige Høste  Sage og Skatteting for Johndahls Skibrede sadt paa Tingstædet Wigøhr af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd   \nye/ Samson Tostensen Bratebøe,  nye Sjur Christophersen Flatebøe, nye  Brynild Larsen Flade!! (Fladebøe)   gam/m/el Vigleich Tostensen Flatebøe, hvoraf de 3 nu bleve i Eedtagne og betalede hver 3 Rbdl 4 mrk 8 s N: V: saa var og tilstæde den Constituerede Foged Hr: Bart, Lehnsmand  og den Tingsøgende Almue.

 

Hvor da!   Underdanigst Publiceret følgende Kongel: Anordninger m: v:

  1.  Anordning, at for Eftertiden skal den danske Nations Skibe og Vahrer i Norge, med Hensyn til Toldafgivternes Erlæggelse, behandles som upriviligered Nations, dat: 12 April 1815.

  2.  Anordning hvorved Plakaterne af 14de September 1798 og 1te Julii 1813, angaaende Præmier, for dem der viiser sig virksomme ved tilsymtentende!! (tilsynelatende?) druknede Menneskers Rædning  ophæves, dat: 24de April 1815.

  3.  Bekjendtgjørelse  at Sølv-Værdie af 1813 Aars Skatter blevne at Godtgjøre Almuen af Sundhord og Hardanger med 1/3 Part af hvad de i samme Skatter formeget har erlagt.  Dateret 5 Maji 1815.

  4.  Anordning, hvorved den for Skibes Ind- og Ud-Lodsning ved Forord: af 11te Januari 1805, bestemte Betaling forhøyes   dat: 24 April 1815.

  5.  Ditto, at for Eftertiden skal erlægges det tredobelte Beløb i Rigsbankpenge N: W: af hvad den for 1te Septembr: 1807, var bestemt i DC: for Oversetning over Sund og Færgestæder [i] Norge   dateret 2de Maij 1815.

  6.  Anord: indeholdende nærmere Bestemmelse, angaaende det stemplede Papiirs Brug til Documenter, som lyder paa Rbpenge rede Sølv,  dateret 24de April 1815.

  7.  Stiftets Brev af 5 Junii 1815, hvorved efterlyses Rasmus Størksen Ulba og Qvindemennesket Martha Pedersdatter Otterteigen, undvegen fra Ro..dahls (Romsdahls?) Amt.

  8.  Ditto af 6te Do:  hvorved efterlyses Niels Halvorsøn og Jonas Nielsen, undvegne fra Jarlsbergs Grevskab.

  9.  Ditto af 12 Junii, hvorved efterlyses Tyvs Arrestant Anders Olsen  undvegen Mandahls Arresthuus.

  10.  Ditto af 14de Do:  hvorved efterlyses Slaven Anders Thoresen, undvegen fra Fredrichstads Fæstning.

  11.  Ditto af 21de hvorved efterlyses Anders Thoresen Haugen, Ole Olsen Røvane og Anders Erichsen Mælberg, undvegne fra Trundhjems Tugthuus.

  12.  Statsraadets 5te Departem:, bekjendtgjøre at den Keiserlige Rusiske Menister i Stokholm har for Hans Maistæts Minister for de udenlanske Anliggender anmeldt at den Rusiske Rigscansler  Grev Romanzoff  har udrustet, paa egen Bekostning, et Skib, Rorik, ført af Lieutenant Katzelene, for at gjøre en Reise, omkring Jorden,  dat: 21 Junii 1815.

  13.  Anord: angaaende Forhøyelse i de ved Udførsel af Trælast med aabnede!! (aabne) Baade efter Læstedrægtigheden paabudne Afgivter,  dat: 13 Junii 1815.

  14.  Anord: hvorved Hans Majstæts udvidets(?) (udvider?) den givne Resolution om Forbrydere, som undviger fra det ene Rige til det andet, ej der skal finde noget Friestæd, der ham at sam/m/e ogsaa skal gjelde for dem som af andre Aarsag end Forbrydelse har rømt Riget.

  15.  Provisorisk Anordning om Kongeriget Norges Høyesteret;  dateret 9de Junii 1815.

  16.  Stiftes Brev af 11 Julii 1815, hvorved efterlyses Tyvs Arrestanten Lars

 

1815: 94b

 

Thomassen, undvegen fra Scheenes Tugthuus.

  17.  Anord:, angaaende Forhøyelse i Vejer og Maalerpenge  d: 28 Junii 1815.

  18.  Do: hvorved de Afgivter, som i Norge ere paabudne af Skibe, som kjøbes fra eller sælges til Sverrige, ophæves,  dat: 28 Junii 1815.

  19.  Ditto hvorved den for Kongeriget Norge anordnede Over-Kriminal-Ret ophæves   dateret 29de Junii 1815.

  20.  Provisorisk Anordning som bestemmer hvorledes der i Henseende til Norges og Sverriges indbyrdes Skibsfart og Handel hvorefter bør forholdes   dateret 14de Junii 1815.

  21.  Stiftes Brev af 26de Julii, hvorved efterlyses Peder Johannessen Raucholl undvegen fra Fnaens(?) (Froens?) Præstegjeld

  22.  Departementets for Finants  Handels og Tolfaget melder at de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel bliver at erlægge for Aug: Maaned, hver 1 Rbd rede Guld eller Sølv med 4re Rbd N: W:   dateret 15 Julii 1815.

  23.  Stiftes Brev af 1 Aug: 1815, hvorved efterlyses Tyvs Arrestanten Jens Erichsen Sareims Eje  undvegen fra Christiania Tugthuus.

  24. Do: af 16 Do:  hvorved efterlyses Arrestanternes!! Lars Amundsen Watlengaard, Samuel Samuelsen og Elias Amundsen, undvegne fra Tronhjems Raadstue Arresten.

  25.  Lov, hvorved Kongens Myndigheds Alder bestemmes,  dat: 18 Julii 1815.

  26.  Stiftes Brev af 21de Aug: 1815  hvorved efterlyses Delinqventen Anders Olsen, undvegen fra Fahnsunds(?) (Fahrsunds?) Arrest.

  27.  Ditto af 28de Do:  hvorved efterlyses Slaverne Ingebrigt Dragon og Ole Gynge  undvegne fra Trondhjems Raadstue Arresten.

  28.  Departementet for Finands  Handels og Toldfaget melder at de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel, bliver hver 1 rbd rede Sølv eller Guld at erlægge med 4 ½ Rbd N: W: for Septembr: 1815.

  29.  Stiftes Brev af 21de Aug:  hvorved efterlyses Slaverne Gunder Arretsen og Niels Thomassen, undvegne fra Trondhiems Fæstning.

  30.  Circulat: \Derichtions/ for Norges midlertidige Rigsbank  dat: 5 October 1815, hvorved indkaldes til Ombytning de paa 12 og 6 Rigsbank Skilling N: W: lydende Banktegn, som endnu maatte være uindløste herved Riget

  31.  {Anordning hvorved} Departementes for Finants, Handel og Tolfaget, som bestem/m/er, at de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel, bestemt at i Octobr: Maaned Aar 1815 bliver hver 1 Rbd rede Sølv eller Guld at erlægge med 4 rbd 72 s: N: W: i Sedler.  Dater: 15 Septembr: 1815.

  32.  Stiftes Brev af 2de Octobr: 1815, hvorved efterlyses en for begaaet Tyverie, Soldat Marius Frederichsen, undvegen fra Gottenborg.

  33. Do: af 16 October 1815, efterlyses en fra Christianshavns Amt undvegne Arrestant Lars Christiansen.

34.  Do: af 19de Septembr: 1815, hvorved efterlyses Arrestant Halvar Tollevsen Uldhagen, som fra Buskeruds Amt er undvegen,

 

Da ingen meldte dem med noget videre, saa blev hermed for i Dag sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen.                                                                                        A v W S Koren

Samson Tostensen Brattebøe, Viglig Tostensen Fladebøe, Brynild Larssen Fladebøe, Sjur Christoffersen Fladebøe.   (alle 4re Laugr.mænd m: p: P:)

 

 

Næste Dag  den 21de October  continuerede Høstetinget for Jondals Skibr: paa Tingstedet Vigør af de samme Rettespersoner som igaar; hvorda Ingen meldte sig for Retten.

 

Derpaa blev publiceret:

  1.  Skjøde fra Hellie Brynildsen Bjørkeland til Brynnild Helliesen paa 2 pd. 16 mrk. Smør ½ Bukskind Landskyld Leie i Bjørkeland No: 25  for 100 Rbd. N. V. Penge,  dat: 20 Octb: 1815.   ½ pCto Afgivt 3 mrk N. V.   (Gpb. Fol 620).

  2.  Do: fra Iver Tollefsen Tørvig til Torkild Iversen paa 6 mrk Sm:  uden Bygsel  i Tørvig No: 39  for Penge 6 Rbd. N. V.  dat: 20de Octb: 1815.   (Gpb. Fol. 620).   ½ pCto 3 s. N. V.

  3.  Bygselbrev fra Provst Fleischer til Torkild Iversen paa ½ Løb Sm:  ½ Hud  benef: Gods i Tørvigen  No: 39,  dat: 29 Juni 1815.   (Gpb. Fol. 621.)  Medfølgende Revers og Landsk.bog.   ½ ProCto Afgivt  1 rbd 6 s. N. V.

  4.  Vilkaarbrev fra Torkild Iversen Tørvig til Faderen Iver Tollevsen og Hustro Anna Larsdr: paa endeel Levekaar af Gaarden Tørvig,  dat: 20de Octbr: 1815   (Gpb fol. 620).

  5.  Afkald fra Ole Olsen til Ole Olsen Bakke for Arv 86 rd 35 s.  dat: 15 Octbr: 1813,   (Gpb. Fol. 620).

 

1815: 95

 

  6.  Afkald fra Herborg Olsdr: Qvale til Jon Iversen Berge for Arv 7 rbd 31 s. S. V. dat: 20 Octbr: 1815   (Gpb. Fol. 620).

  7.  Do: fra Christoffer Christoffersen Svaasand til Johannes Samsonsen Hougen for 20 rbd 51 s. S. V.,  dat: 20 Octbr. 1815   (Gpb. Fol. 621)

  8.  Do: fra Lars Johannessen Underhougen til sin Kones, Brithe Iversdr: Flades Form: Iver Fladebøe for 14 rbd 70 s. N. V.,  dat: 20 Octbr. 1815,   (Gpb. Fol 621)

  9.  Do: fra Lars Johannessen Underhougen til Do: for sin Kones Arv 91 rbd 6 s. N. V., dat: do: Dato   (Gpb. Fol 620).

 

Derefter, da Ingen efter 3de Udraab havde mere med Tinget at bestille, blev Retten hævet.

A v W S Koren

Samson Tostensen Brattebøe, Viglig Tostensen Fladebøe, Brynild Larssen Fladebøe, Sjur Christoffersen Fladebøe.   (alle 4re Laugr. mænd m: p. P.).

 

 

 

Høste-Tinget for Østensøe Skibrede, 1815.

Aar 1815  den 23de October, blev det almindelige Høste  Sage og Skatteting for Østensøe Skibrede sadt paa Tingstædet Wiigøhr af Stædets Sorenskriver og følgende Laugrettesmænd  Lars Torbjørnsen Øfthuus, Johannes Kittelsen Gjønne!! (Djønne), Lars Johnsen Ryhe!! (Rykke) og Thron Endresen Wiig, som alle fiire nu aflagde Laugrettes-Eed  og betalede hver især 3 Rbd: 4 mrk 8 s N: W:

 

Hvorda!   blev publiceret de sam/m/e Anordninger etc: som for Johndahls Skibrede findes anført Fol: 94.

 

Da ingen meldte sig meere med Retten, saa blev hermed for i Dag sluttet og Tinget udsættes til i Morgen.                               A v W S Koren

Lars Torbjørnsen Øfthuus, Johannes Kittelsen Djønne, Lars Sjursen Ryken og Tron Endresen Wiig  alle med iholden Pen.

 

 

Næste Dag  den 24de October  continuerede Høstetinget for Østensøe Skibrede paa Vigør af samme Rettespersoner som igaar.

 

Hvorda   blev publ: følgende Documenter:

  1.  Skiftebrev, sluttet 31te Mai 1815  efter Ingeborg Arnesdr: Skeie, hvorved 1 pd 3 mrk Smør, ¼ Hud i Grd: Skeie  udlagte Enkemanden og Børnene   (Gpb. Fol 621).

  2.  Skjøde fra Lars Johannessen Øvrevig til Johannes Larssen paa ½ Løb Smør, ¼ Tønde Salt, ¼ Gjedskind, ¼ Faarskind i i!! Gaarden Øvrevig  No: 39  for Penge 500 rbd N. V.   dat. 23 Octbr: 1815.   Afgivt 2 rbd 3 mrk N. V.   (Gpb. Fol 621).

  3.  Do: fra Enken Margrete Omundsdr: \ved/ Laugværge m. Fl.  til Omund Arnesen paa 22 ½ mrk Smør  5/24 Hud i Skeie i Østensøe  No: 21  for Penge 208 rbd 2 mrk N. V.,  dat: 24de Octb: 1815.   ½ pCto Afgivt  1 rbd 4 s. N. V.   (Gpb. Fol 622)

  4.  Vilkaarbrev fra Johannes Larssen Øvrevig til Faderen Lars Johannessen paa aarligt Levekaar, dat: 23 Octbr. 1815.    (Gpb. Fol 623).

  5.  Do: fra Omund Arnesen Skeie til Moderen  Enken Margrete Omundsdr: paa aarligt Levekaar,  dat: 24 Octbr. 1815   (Gpb. Fol 623).

  6.  Afkald fra Guri Olsdrs. Mand Johannes Larssen Øvrevig til Form. Omund Knudsen Tvedt for 175 rbd 30 s. N. V.,  dat: 23 Octb. 1815,   (Gpb Fol 621)

  7.  Do: fra Elsebet Johannesdr: Djønnes Mand Johannes Kiittelsen til Form: Lars Johannessen Øvre Axnæs for 165 rbd 42 s. N. V.,  dat: 23 Octbr. 1815   (Gpb. Fol 621)

  8.  Do: fra Jorand Olsdr. Sandven til Erik Larsen Thole for 18 rbd 1 mrk 3 s. S. V.  dat: 23 Oct. 1815   (Gpb. 622)

  9.  Do: fra Johannes Brigtsen Bjørke til Tosten Johannessen Steennæs for 24 rbd 83 s. S. V., dat: 23 Octb. 1815.   (Gpb. Fol 622)

  10.  Do: fra Johannes Brigtsen og Anna Brigtsdr: til Tosten Johannessen Stene og Elling Omundsen Lie for 18 Rbd 4 mrk 10 s. S. V.,  dat: 23 Octb. 1815   (Gpb. Fol. 622).

  11.  Do: fra Christi Mikelsdr. Nesthus’s Mand Lars Olsen Neesthus til Svend Arnesen Røsseland for 43 rbd 64 s. S. V.,  dat. 23de Octbr. 1815,   (Gpb. Fol. 622).

  12.  Do: fra Guro Olsdr: Skeies Mand Ole Olsen Fladebøe til Svend Skeie og Rasmus Noreim for 174 rbd 2 mrk 4 s. N. V.,  dat. 24de Octb. 1815.   (Gpb. Fol 623).

  13.  Do: fra Ole Nilsen Netteland til Nils Olsen Netteland for 146 rbd 79 s. S. V.,  dat: 24de Octbr. 1815.   (Gpb. Fol. 623).

 

1815: 95b

 

  14.  Afkald fra Anna Gjermundsdr. Skaares Mand Ole Jonsen Botten til Gjermund Olsen Skaar for 144 rbd 78 s. N. V.,  dat: 24de Octbr. 1815   (Gpb. Fol. 623).

  15.  Do: fra Brite Gjermundsdr. Skaares Mand Torkild Mikkelsen Thole til Gjermund Olsen Skaar for 50 rbd 66 s. N. V.,  dat: 24 Octb. 1815   (Gpb. Fol. 623).

  16.  Do: fra Magdelie Olsdr. Klyves Mand Haagen Sjursen Klyve til Ole Gjermundsen Klyve for 210 rbd 80 s. N. V.,  dat: 24 Octbr. 1815   (Gpb. Fol 623).

  17.  Afl. en Obl. fra Arne Kittelsen Sellesetter til Johannes Jørgensen Øvrevig,  dat: 25 Mai 1813  stor 90 rbd S. V.,  qvitteret 23 Octb. 1815   (Gpb Fol 537.).

 

Da Ingen efter 3de Udraab havde noget mere med Tinget at bestille, blev Retten hævet.

                                                                                                                        A v W S Koren

Johannes Kjettelsen Djønne, Lars Torbjørnsen Øfsthuus, Tron Endresen Nedrevig, Lars Sjursen Rykken (alle 4re m: p. P.)

 

 

 

Høsteting for Gravens Skibr. 1815.

Aar 1815  den 26de Octbr.  blev Retten sat til almindeligt Høste- Skatte- og Sageting for Gravens Skibrede paa Tingstædet Eide af Stedets Sorenskriver og følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd:  Hans Nilsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nilssen Garethun og Knud Endresen Lund, som nu \alle/ aflagde Laugrettes-Eed, og \alle 4re/ betalede hver især 3 Rbd. 4 mrk 8 s. N. V.   Ved Tinget var tilstede Hr: const. Foged Barth, Skibredets Lensmand Anders Josefsen Lillegraven  og endeel tingsøgende Almue.

 

Hvorda!   blev publiceret de samme Kongl. Anordninger & c. som ved Høstetinget for Jondals Skibrede, extraherede foran fol. 94.

 

Nye Sag,

Anders Svendsen Lille-Berge mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting, at have indstævnet Levor Hansen Westrem, at see sig overbeviist og lide Dom til at erstatte Citanten den Skade han har lid veed at brekke Citantens Haand, samt derfor tillige, at udrede Bøder og Processens Omkostninger. Saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen, at denne Sag derfra til Rettergang er henviist, bemeldte 2de Attester blev inden Retten oplæste og indtages her  saalydende #

  Sagsøgte Levor Hansen Westrem, som baade ved Sagens Indcammination og nu atter var bleven Paaberaabt  mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

  Citanten forklarede Sagens Omstændigheder saaledes: Sidstleden Bededag  mod Aftenen, var Citanten paa Gaarden Scheje  hvor der vare eendeel Forsamlede, og deri blant Sagsøgte Ledvor Hansen Westrem. Nogle der nærværende anmodede Sagsøgte Ledvor Westrem og Citanten at de skulde brydes for Spøg. Citanten nægtede at ville dette, blev staaende med Hænderne i Barmen. I det Sam/m/e kom Sagsøgte Ledvor Westrem hen løbende til Sitanten, greb ham om Livet og kastede ham med Magt mod Jorden, uden at Sitanten tænkte paa, at tage til Modværge; men i det han tog for sig med (mod) Jorden da han Faldt  brækkede han den Høyre Arm tvært over omtrent et Korter!! (¼ del?) oven for Haandledet af den haarde Forse (makt eller kraft) hvormed ham blev kastet til Jorden. Sitanten blev herved gjort uduelig til alt Arbeide i 12 Uger  og har derefter endog været mindre Kraftfuld til Arbejde en Tid lang og vil Formodentlig herefter og lide Mindelse af denne Skade;  Troer sig derfor, berettiget til Erstatning for Svie, Smærte og Skade.

  Sitanten fremstillede nu de 3 Vidner  David Mikkelsen Hylden, Lars Marthensen Westrem og Andreas Olsen Nedre Hagestad, \som/ bleve paamindet om Eedens vigtighed og Straf for Meened, aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede alle eenstem/m/igen, at de vare tilstæde sidstleden Bededag  og saae da, at Levor Hansen Westrem  saaledes som af Sitanten forklaret, imod dennes Villie og Samtykke tog ham og kastede ham til Jorden, hvorved han  /: Sitanten Anders :/  brækkede sin Høyere Arm. Sitanten nægtede at ville brydes og tog aldeeles ikke til Modværge. Han beklagede sig og da Ulykken var skeet over, at den som vilde være i Fred uden at brydes  ikke skulle kunne forblive i Roelighed. Vidnerne saae, at hans Armbeen aldeeles var overbrækket, saa at Haanden hang og slang.   Vidnet David, forklarede videre, at, Sitanten  formedelst den bekomne Skade  intet kunde Arbejde førend 14 Dage til 3 Uger efter sidstleden Sanctehansdag, og det enda lidet nok.  Siden Sitanten intet videre havde at tilspørge Vidnerne,   afskeediget.

  Sitanten erklærede:  at da han vil formode at den han!! (ham) tilføyede Skade blev forøvet af Sagvolderen i Spøg og uden nogen Hensigt til Citanten  saa frafalder Citanten ald Paastand om Straffe-bøder, men herved nædlegger!! (nedlægger) allene Paastand om, at tilkjendes Badskier-Løn, Kost, Tæring, Tidspilde, Medicamenter, samt for Svie og Smerte, samt den forringelse hans Høyre Haand har lid, alt efter uvillige Mænds Skjøn; hvilket Ledvor

 

1815: 96

 

ipligtedes, at udrede til Sitanten  tilligemed denne Sag!! (Sags) skadesløs Omkostninger i alle deele, hvormed han indlader Sagen til Doms.

  Dom/m/eren Eragtede:   Sagen optages til Doms.

  Sitanten betaldte Incamination for 3 Vidner  4 rbd 3 mrk 12 s. N: W:  og for 3 Vidner at afhøre  1 rbd 1 mrk 8 s. N: W:

 

Fortsætt: Gam/m/el Justits Sag mod Ole Nesheim etc:  Fol: 91.

  Paa Actor Hr: Prokurator Baades Vegne mødte Constituerede Foged Hr: Barth og æskede Sagen i Rette.   Defensor Anve Lille-Graven var tilstæde og ville anhøre hvad Actor havde at iretteføre.

  {Citanten} \Actor/ fremlagde nu under No: 7, 8, og 9 og 10. 2de Attester fra den Anklagedes Sognepræst Hr: Wolff, om deres Alder og Forhold, begge daterede 20de September sidstleden, samt hans Indlæg og endelige Paastand i denne Sag med vedlagde Regning, begge af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Doms  under Forbeholdenhed af videre Tilsvar, om han anseer fornødent bemeldte Dokumenter bleve inden Retten oplæste og indtages her  saalydende #

  Lehnsmand Anders Josephsen Lille Graven fremlagde nu hans Regning af Dags Dato over hans formeentlige Tilkommende for Indstævninger i denne Sag   bemeldte Regning blev oplæst og her indtages  saalydende  #

  Defensor, Anve Lille-Graven, erklærede:  at i hvorvel den paasøgte Forbrydelse ikke aldeeles kan nægtes, saa troer han dog ikke, at den af Actor nedlagde Paastand her kan blive anvendelig  saa meget mindre som under Sagen er oplyst, at Pigen Sigrie Hetlenæssets Ophold og Nærværelser paa Nesseim hos tiltalte Ole Nesheim har været med hans Hustrues Samtykke og for at gjøre vel imod Barnet. Han troer derfor ikke, at de kan blive at ipligte nogen Tugthuus Straf, men allene at entholde sig fra hverandre, for at undgaae, at forarge Meenigheden. Under denne Paastand indlod han Sagen til Doms, hvorhos han tillige fremlagde hans Regning af Dags Dato, der blev inden Retten oplæst og indtages her  saalydende #

  Da ingen efter Paa{be}raab meldte dem med videre i denne Sag blev

Eragtet:

Sagen optages til Doms.

 

NB  Derefter blev Tinglæst.

  1.  Kongl: Comfirmeret Testamente og Notarialitet oprettet af Torkild Paulsen Linde-Brekke den 8de Maji indeværende Aar  og Comfimeret 1 Junii sidstleden

  Ossed(?) dette Testamentes Tinglæsning mødte Ole Haldorsen Helleland paa nu afdøde Torkild Paulsen Linde-Brekke og hans første Hustrues Arvingers Vegne og nedlagde en Indsigelse og Protest mod dette Testamentets Gyldighed i Tilfælde der skulle befindes, at være foregaaende Testamente imellem afdøde Testator Torkild Paulsen Linde-Brekke og hans forrige Hustrue der strider mod dette Testamentets Bestemmelse  eller den afdøde uden noget Testamente skulle have indgaaet Egteskab med hans nu efterladte Enke  uden at Skifte med den første Afdødes Arvinger.  /: indført i Publikations Protokollen Fol 619 :/

 

Da ingen meldte sig med noget videre, blev Tinget hermed udsadt til i Morgen.

                                                                                                                         A v W S Koren

Hans Nielsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen Garethun og Knud Endresen Lund,  alle med iholdt Pen.

 

 

Neste Dag  den 27de October, 1815  blev det almindelige Høsteting for Gravens Skibrede \fortsadt/ paa Gaarden Eide af sam/m/e Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!   blev foretaget

 

Nye Sag.

Levord Hansen Westrem mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting  men \til/ i Dag  og i Morgen ved mundtlig Varsel, at have Contra-Stevnet Anders Svendsen Lille-Berge, at møde ham eller Fuldmægtig  for der at anhøre stevnte og ustevnte Vidner til hans Befrielse for den ham paaførte Proces samt derefter at lide Dom til Bøders Udredelse, og at betale Procens!! (Processens) Omkostninger efter nærmere nedlæggende Paastand   bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Citanten besværede sig over at den Sag, som af Hoved-Sitanten Anders Svendsen Lille-Berge var indstevnt til dette Ting  \og/ hvorved Hovedsitanten Anders Svendsen Lille Berge havde indstævnt her mødende Contra-Citant, at see sig overbeviist og lide Dom for at have Brekket hans Høyre Haand   og som er den Sag hvortil denne Contra Stevninger sigter  er i Gaar herfor Retten bleven behandlet og til Doms optagen,  saa besværede \og/ Contra-Citanten sig over, at denne Contra Stevning, som betimelig hos Stevnevidnerne var forlangt  ikke er bleven forkyndt førend saa Silde at Indvarsselen ikke er til i Gaar første Tingdag, men ikkun lyder til i

 

1815: 96b

 

Dag eller i Morgen. Skylden er altsaa ikke Contra Citantens, at han i Gaar ikke fremlagde denne sin Contra Stevning. Da Contra Stevningen ikke lød førend til i Dag, saa troede han ikke, at hans Møde var fornøden førend i Dag  og derfor mødte han heller ikke  og formodede ikke, at hans Sag i Gaar skulle blive foretaget og sluttet til Doms. En hver Dag er Contra Sitanten  som en Handtværks mand der nyelig har fyldt sit 25 Aar  Kostbar  og derfor ville han ikke Møde, førend han troede sit Møde fornødent.

  Indstævnte Anders Svendsen Lille-Berge blev Paa{be}raabt mødte tilstæde og erklærede at da Hovedsagen i Gaar er bleven for Retten behandlet og af Retten optages til Doms, saa kan intet videre i Hovedsagen for denne Ret indkom/m/en  ikke desmindre er han dog villig at anhøre Vidnerne, for, at Contra-Citanten, i Tilfælde indstevning til høyere Ret kan efter Ansøgning fremlægge sam/m/e som Contra Tingsvidne i Sagen.

  Contra-Citanten Ledvor Hansen Westrem {som fo} begjerede sine Vidner afhørte; hvornæst som

  1te Widne fremstod Torbjørn Halstensen Spaanheim, blev paamindet om Eedens Vigtighed  aflagde Lovens Eed med Løfte om, at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje forklarede:  Vidnet var tilstæde paa Gaarden Scheje sidstleden Bededags Eftermiddag, og da saa Vidnet at mange der tilstædeværende anmodede Levor Hansen Westrem og Anders Svendsen Lille-Berge, at brydes med hinanden for Spøg. Vidnet saae at de tilstædeværende skubede Dem imod hinanden, og saa Vidnet da at Ledvor tog Anders om Livet, men om Anders tog til Modværge  saa Vidnet ikke, men saae at han af Ledvor blev kastet mod Jorden, og at hans Arm var brekket da han reiste sig op.  Paa nærmere Tilspørgende erklærede:  Vidnet:  at det aldeeles ingen vred Hue bemærkede, enten hos Ledvor eller Anders  og ville ingen af dem brydes, da de anmodedes derom, men da Ledvor blev skuet mod Anders, tog han ham om Livet som anført og kastede ham mod Jorden. Vidnet forklarede og paa nærmere Tilspørgende, at omhandlede Ledvor og Anders undertiden pleiede i Selskab at brydes for Spøg, og at Gaarden Scheje ofte er Samlings Plads for saadant Spøg, endog fra langt op i Tiden; og uagtet det ofte hender, at Arm eller Been brækkes i saadan Leg, har dog ikke Vidnet hørt, at nogen har Sagsøgt eller fordret Skades Erstatning.  Da intet videre havdes at tilspørge Vidnet   Afskeediget.    som

  2det Vidne fremstod Elling Olsen Øvre Hagestad  blev paamindet om Eedens Vigtighed  aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede sig i et og alt nøye overeenstem/m/ende med forestaaende Vidne Torbjørn, undtagen at dette Vidne ikke saa om Ledvor tog Anders om Livet, da han blev skubet mod Anders; men Vidnet saa allene Anders faldt, og at hans Arm var brækket da han reiste sig. Anders havde Hænderne over Kørs!! (Kors) i Barmen, da Ledvor blev skuet mod Anders. Da intet videre var at tilspørge blev han   Afskeediget.    saa fremstod som

  3de Widne Niels Pedersen Børsheim  blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, aflagde Lovens Eed {om,} med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje  forklarede: sig i et og alt overeenstemmende med første Vidne Torbjørn  og lagde til at Vidnet hørte baade Ledvor og Anders nægtede og undslog sig for at de ikke vilde brydes da de tilstædeværende egede!! (eggede) dem dertil.  Da intet videre var at tilspørge   afskeediget

  Contra-Citanten begjærede at faae Vidner afhørt om, at Stevnevidnerne var bleven betimelig anmodet om at stevne Contra i den ovennævnte af Anders S: Lille-Berge indstevnte Sag i Overeensstemmelse med Hovedsagen, og troer paa Grund heraf at Stevnevidnerne bør ipligtes Straf og Skades Erstatning for det Tab Contra Citanten lider ved her for denne Underret ikke at kunne faae sit Contra Søgsmaal frem/m/et under Hovedsagen, samt at beviise, at deres urigtige Stevnemaal er Skyld i at Contra Sitanten ikke mødte i Gaar ved Hovedsagens Forretagelse, da han \troede/ ikke at {bleven} \være/ stevnt til første Tingdag den 26 October  saaledes som deres Stevne Attest indeholder  hvorom han agter at see Beviiser og Vidner i Retten fremført dem han nu begjærede afhørt.

  Retten Eragtede:   da den forlangte Vidneførelse tilsigter en Beskyldning mod Stevnevidnerne om ulovlig Embedsførelse og Uredelig Attest  hvortil de til dette Ting og under denne Sag ikke er indstævnt, at anhøre Vidner, er desuden noget som særskildt fra denne Sag maae behandles, saa trøster Dom/m/eren sig ikke imod Norske Lovs 1 Bogs 4 – 1. at afhøre de forlangte Vidner i forestaaende Hensigt, men sam/m/e bliver herved afviist til anden særskildt Indstævning og Karls!! (Kalds) mændene forbeholdt deres Ret og tiltale for de her til Protocollen yttrede Udeladelser. Denne Eragtning blev i Retten oplæst

  Contra Citanten forbeholdt sig at indstævne denne Eragtning til Lovmedholden Ret  og begjærede Sagen derefter udsadt paa ubestemt Tid indtil erholdet Dom paa Eragtningen  \hvilket Retten bevilget/   Dette i Hovedsagen saavelsom her passerede begjærede Contra Citanten sig Informa beskreven meddeelt.

  Contra Citanten betalede Incamenation 4 rbd 3 mrk 12 s N: W:   for 3 Vidners Afhørelse 1 rbd 1 mrk 8 s N: W:

 

1815: 97

 

For en Eragtning 2 mrk 4 s. og ligesaa for Udsættelsen 2 mrk 4 s N: W:    Anders betalte Tilsvars Penge 1 rbd 1 mrk 8 s. N: Wærdie.

 

 

 

Præliminair-Forhør.

Aar 1815, den 27de October blev Extraret sadt paa Tingstædet Eidegrund i Gravens Skibrede af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd, Hans Nielsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen Garethun og Knud Endresen Lund, for efter Amtets Ordre at optage et Preliminair Forhør om, hvorvidt Anders Larsen Herreid er bleven Overfaldet efter hans Klage.

  Hvorda!   Sorenskriveren fremlagde Stiftets Ordre af 27de Septembr: sidstleden til dette Forhørs Optagelse  med vedlagde Klager fra Anders Larsen Herreid,  hvilke begge bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

  Saavel Klageren Anders Larsen Herreid som Anklagede Peder Olsen Herreid  begge tilstæde  anhørde bemeldte Documenter oplæse, hvorefter de begge for Retten erklærede:  at de ere blevne indbyrdes Foreenede og agter, at tilføre Forligelses Protokollen deres Foreening, som de ikke skytter om, her at Offentlig gjøre. Paa Grund heraf frafaldt Anders Larsen Herreid herved sin Klage for saavidt ham vedkommer, ligesom Peder Olsen Herreid og erklærede sig saaledes Foreenet med Klageren  og at ville frafalde den Sag og Søgemaal ham mod Klageren agtede at anlægge og saaledes begjærede de begge dette Forhør stanset.

  Dom/m/eren tilspurgte Anklage\de/ Peder Olsen Herreid om han var villig, at erlægge noget til Fattig-Kassen til det Offentliges Fyldetsgjørelse; thi i andet Fald fandt Dommeren sig ikke beføyet til at, kunne indstille {dette} til Amtet {dette Forhør} at denne Sag fra Justitsiens Side bortfalde.

  Bemeldte Peder Olsen Herreid erklærede:  at uagtet han ikke finder sig skyldig efter Klagen, saa vil han dog  for at undgaae Proces og at det Offentlige kan see sig til Freds stillet, erlægge til Eidfjords Sogns Fattigkasse Fond een frivillig Gave af 10 rbd Navne Værdie, men ei meere.    som

  1te Deponent fremstod Peder Aslachsen Herreid  blev formanet til Sandheds Udsigende  forklarede, at han den 10de Aug: sidstleden fulgte ham med \Anklagede/ Peder Olsen Herreid og Klageren Anders Larsen Herreid om Natten paa til bage Veien fra, at have Fisket i Eidfjord vandet med Nod. Deponenten gik foran og kom Hjem  viste ikke af noget førend om Morgenen Solen var opkommet, da Anklagede Peder Olsen kom til Deponenten og fortalte, at andre sagde, at han skulle have slaget Anders Herreid, hvorpaa Deponenten gik ind og besaa Anders  som da laae paa sin Sæng og var ilde tilredden  blodig og optrutnet i sit Ansigt  og sagde at Peder \Olsen/ om Natten havde overfaldet han da Deponenten var kommet til sit Huus. Deponenten kan ikke nægte at han troede dette saaledes forholdt sig, men Deponenten saa det ikke  og kan derfor ikke bevidne det.  Da intet videre var at tilspørge  blev han   afskeediget.    som

  2de Deponent fremstod Jacob Nielsen Herreid  forklarede, at han omhandlede Nat laae i sin Sæng  og hørde nyelig før Dag i Lysningen, at Een sagde paa Veien som gaaer forbie hans Huus, far snilde af, og Stemmen forekom ham at være Klageren Anders Herreids Stemme. Deponenten gjorde sig da ingen Tanke herom og faldt strax i Søvn. Kort efter vognede Deponenten og gik ud for at kaste sit Vand  og saa da, da det var bleven lys Dag  at der laae et Menneske tet ved Veien Næssegrues gandske stille. Deponenten som havde været syg nogle Dage og troede det var et beskjænket Menneske, som laae og Sov  gik ind igjen i sin Sæng  uden at undersøge hvem det var. Noget efter kom Deponentens Broder og Broerkone!! (Broder-), og raabte ind, om det var ham som var syg. Deponenten klæde sig paa og gik ud, og da saa Deponenten her Anklagede Anders at han laae forslagen og blodig, hvorpaa Deponenten tog og bar ham ind, han var blodig og trutten i Hovedet, og sagde at Peder Olsen Herreid havde gjort det. Deponenten saa ikke hvorvidt det var sandt hvad Anders sagde  at Peder Olsen havde overfaldet ham, og kan intet videre herom oplyse;  thi blev han Demiteret.   som

  3de og 4. Deponent fremstod Anve Nielsen Herreid og Hustrue Marja Anders Dr:

 

1815: 97b

 

Broder og Svigerinde til forrige Deponent, forklarede eenstem/m/igen  Omhandlede Nat  om Morgenen hen imod Solrendingen  vognede de af, at Een ankede ünkelig. De troede at det var forestaaende Deponent Jacob Nielsen som havde været syg og laae i en Bod tet ved   De gik da ud strax  og saa Deponentinden i det hun gik foran ud igjennem Dørren  Klageren Anders Herreid ligge ünkelig, Forslaaet i Ansigtet tet ved Veien og bad dem at hjelpe sig til Huus   De gik da strax hen og raabte paa forestaaende Deponent Jacob Nielsen som da kom med dem og {h….} \bar/ ham ind. Da han var indbragt sagde han, at Peder Olsen Herreid havde saaledes tilreddet ham.  Deponentenene!! ved eller saa intet videre   Afskeediget.

  Da ingen fleere var at afhøre  bleve dette Forhør hermed sluttet og skal blive Amtet tilstillet.

A v W S Koren

Hans Nielsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen Garethun og Knud Endresen Lund,  alle fiire med paaholden Pen.

 

Derefter blev Tingsager foretaget

 

Gammel Sag:   Fol: 84  Lars Baarsen Sæbbe mod Sjur Larsen Sæd.

  Citanten Baar Larsen Sæbbe mødte  \men/ Sagvolderen mødte icke efter Paaraab   Citanten erklærede at da han icke kom tilbage her til Districtet forend saa silde at han ei havde Stævne Tid til dette Ting, saa seer han sig nød at begjære Sagen udsadt til neste Ting  hvilket Retten bevilgede.

 

Da ingen meldte dem med videre  blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren, Hans Nielsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen Garethun og Knud Endresen Lund,  alle med iholdt Pen.

 

 

Næste Dag  den 28de October  Continuerede Høstetinget for Gravens Skibreede paa Tingstædet Eidegrund af samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!   blev publiceret følgende Documenter:

  1.  see Fol: 96.

  2.  Wilkaars-Brev fra Jan Jansen Haugsnæss til Jan Arnesen Røsse paa en Deel Levekaar Kom/m/er!! hæftende paa Gaarden Bue   dateret 22 Junii 1815  taxeret for 5 Aar 800 rbd N: W:   /: Fol: 624 :/

  3.  Ditto fra Iver Olsen Windahl til sin Hustrue Elie Ellingsdatter paa Aarligt Levekaar hæftende paa Gaarden Windahl, taxeret for 5 Aar 541 rbd 4 mrk N: W:   dat: 17 October 1815.   /: Fol 624 :/

  4.  Skjøde fra Ole Endresen Bue til Jan Jansen Haugsnæs paa 1 pd 7 ¾ Mrk Smør i Bue eller efter Matricul  1 Bpd Smør  1/6 Huud  2/3 Gedskind, samt paa een Deel Løsøre  alt for 487 rbd 48 s. N: W:   dat: 22de Junii 1815.   ½ proCto  6 rbd 2 mrk 10 s N: W:

  5. Afkald fra Niels Larsen Bilde og Hustrue Ingebor Nielsdatter Dahle, til Faderen Niels Iversen Dahle for Arv 3 Rbd 66 s: S: V:   dateret 26de October 1815.   /: Fol 623 :/

  6.  Do: fra Christie Erichsdatter Wasenden til Lars Sjovadsen Rønnestrand  15 rbd 26 s: S: V:   /: J? PK: Fol: 623 :/

  7.  Ditto fra Myndl: Gullich Knudsen Selland og Erich Knudsen Selland til {Curatorene} Formynderne Ole Winnæss og Erich Eide for Arv  hver 10 rd 10 s: DC:   dateret 27 October.   /: PK: Fol 624 :/

  8.  Fæstesæddel dateret 10 November 1814. fra Christoffer Hjeltnæssets Værge A: Brynildsen, til Ole Rikholdsen Wiknæss paa en Plads kaldet Gjerdet under Gaarden Wiknæss. /: PK: Fol 664. :/

  9.  Aflyst 99 rbd 3 mrk S: W: paa Obligationen fra Thore Olsen Sæbbe til Ole Omundsen Djønne stor 199 rbd S: V:   dateret 7de Martii 1803.  efter  Qvittering af 26de Octobr: 1815,   /: Fol 531. :/

  10.  Aflyst 21 rbd 91 s: S: V:  tilhørende Alis Erichsdatter Nistaas i Obligation fra Iver Haavaldsen Fylkesdahl, stor 112 rbd 1 mrk 4 s S: W:   dat: 7de Junii 1796.  Qvitteret 28 October 1815 ved hendes Mand Sjur Hendrichsen Wasenden

 

Hr: Fogden frem lagde dernæst til Examination:   a) Restanceliste for dette Skibrede  hvor efter samme befindes at udstaae Skatter til Beløb 622 rbd 2 mrk 12 s.  og befunden rigtig efter Examination;   b) de sædvanlige Tingsvidner, der bleve examinerede, befundne og besvarede som anført i forrige Prot: fol 235.

 

Da ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Tinget at bestille  blev Retten hævet.

                                                                                                                   A v W S Koren

Gunder Tostensen Møklethun, Knud Endresen Lund, Olmo Nilssen Garethun, Hans Nilssen Eide.  (alle 4re Laugrettesmænd med iholdt Pen)

 

 

 

Høsteting for Kingservigs Skibrede!

Aar 1815  den 30de October  blev det almindelige Høste, Sage og Skatteting for Kingservig og Røldahls Skibrede sadt paa Tingstædet Utne af Stædets

 

1815: 98

 

Sorenskriver og følgende Laugrettes mænd,  Tobias Haldorsen Lofthuus, Omund Pedersen Ureim, Jacob Haaversen ibidem og Iver Olsen Hause, hvilke alle 4re nu aflagde deres Laugrettes-Eed  og betalede hver i sær 3 rbd N: W: til StadsKassen  og 4 mrk 8 s: til Sorenskriveren,  saa var og tilstæde den Constituerede Foged Hr: Barth, Lehnsmand Hause  og tingsøgende Almue.

 

Hvorda!   blev publiceret de Fol: 94 anførde Anordninger og Offentlige Bekjendtgjørelser.

 

Gammel Sag:   Fol: 89. Torjuls Eide med fleere mod Knud Digrenæs.

Sitanten Torjuls Eide mødte og æskede Sagen i Rette.  Paa Sagvolderens Vengne!! Mødte dennes Broder Johan/n/es Johannesen Digrenæs.

  Sitanten fremstillede til afhørelse forbemeldte Sagvolderens Broder Johannes Johannesen Digrenæs som 4. Widne.

  Dom/m/eren eragtede:   Da bemeldte Johannes Johannesen Digrenæs baade forrige Gang og nu har mødt i denne Sag, paa sin Broder Sagvolderens Vegne, som Sagfører, saa kan han ikke som Vidne blive mod sin Villie afhørt.

  Sitanten erklærede:  at han ingen andre Vidner har at afhøre,  og da han {paa} Troer, at de allerede førde Vidner har oplyst, at Sagvolderen bør ansvare(?) den omhandlede Smør med Stamp, saa indlod han Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderen ipligtes at erstatte Smøret efter uvillige Mænds Skjøn, samt Sagens Skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Johannes Johannesen Digrenæs paa Sagvolderens Vegne indlod ligeledes Sagen til Doms.

  Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.

  {Sagvolderen} \Sitanten/ betalede for en Eragtning 2 mrk 4 s: N: W:

 

Gammel Sag Fol 86:  Halvar Seljestad mod Wiking Jøsendahl!

Begge Parter mødte tilstæde.

  Citanten Halvar vedstod at være lovlig Contra-Stevnt og anhøre Sagvolderens Contra-Vidner og Beviiser samt Paastand i denne Sag.

  Sagvolderen Wieching, som Contra Citant fremstillede som første og 2det Contra Vidne Asbjørn Larsen Tokheim og Einer Svendsen Jøsendahl.

  Citanten erklærede:  at førstmeldte Kontra-Vidne har været gift med Sagvolderens Søster, som nu er død, og derfor paastaaer at han som Parten besvogret i nærmeste Grad ikke maae tilstædes at Vidne for sin Svoger.

  Dom/m/eren Eragtede:  fremstillede Vidne Asbjørn Larsen Taakheim afviises og kan ikke tilstædes Vidnesbyrds Aflæggelse til beste for hans Svoger.

  Contra Vidnet Einer Svendsen Jøsendahl som første Vidne  /: Contra :/  blev paamindet om Eedens Vigtighed  aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville Vidne Sandhed og intet fordølage eller fordreje:  forklarede: Vidnet var tilstæde den Gang heromhandlede Handel blev afgjort. Vidnet hørde, at Contra Sitanten, at han vilde kjøbe Jern og lade Slaae de pligtige Hæsteskoe {Søm} til ham; men Vidnet hørde ikke enten at Contra Citanten beklagede sig, at han havde tabt alt Øster paa, ikke heller at Sitanten Halvor eftergav Contra Citanten Wieching 300 rd DC:, men Vidnet var ikke den heele Tid tilstæde, og anhørde deres heele Handels afgjørelse.  Vidnet blev forelæst sit Prov, som han vedstod rigtigt   afskeediget.

  Citanten indlod Sagen til Doms efter sit forhen indførde.

  Contra Citanten erklærede:  at da hans eene Vidne er bleven afslaaen  og det Andet ikke har vist at give saa megen Oplysning, som han havde {Vidnet} ventet, saa begjærede han Sagen udsadt til næste Aars Som/m/erting  for imidler Tid at optage Tingsvidne i Winje Præstegjeld i Christiansands Stift.

  Citanten bevilgede Sagens udsættelse til Som/m/ertinget.

  Dom/m/eren Eragtede:  Sagen udsættes i følge begge Parters Samtykke til Som/m/ertinget for Kingservigs Skibrede tilstundende Aar 1816.

  Contra Citanten betalede Indcam:  En Eragtning og udsættelsen  i alt 4 rbd 12 s N: W:

 

Da ingen havde meere med Tinget at bestille  blev det udsadt til i Morgen.   A v W S Koren

Tobias Haldorsen Lofthuus, Iver Olsen Hause, Omund Pedersen Ureim og Jacob Haaversen Ureim  alle 4re med iholdt Pen.

 

 

Næste Dag  den 31 October, blev det almindelige Høste- Sage og Skatteting for Kingservigs og Røldahls Skibrede sadt paa Gaarden {Helleland} Utne af sam/m/e Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!

Gam/m/el Sag   Halvar Seljestad mod Wiching Jøsendahl,  se strax foran paa denne Side.

Begge Parter mødte og meldte Sagen forligt.

 

Nye Sag:

Johannes Heljesen Jøsendahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Wiching Thoresen Jøsendahl, at see sig overbevist og lide Dom for usømmelige og Ære nærgaaende Ord og Paatale paa Citanten.

  Begge Parter erklærede:  efter nogen Overveielse, at de ere forligte saaledes:  Sagvolderen Wiching Thoresen Jøsendahl betaler inden førstkommende Jul 10 rbd N: W:  skriver Tie Rigsbankdaler Navne Wærdie  til Sitanten Johannes Jøsendahl for bekostet Stevninger og Reiser til at møde i denne Sag. Saa betaler

 

1815: 98b

 

og Wiching {af} Rettens Gebyhrer for begge Parter her i Dag. Endvidere forpligter han sig  ikke, enten [ved] Ord eller Gjerninger nærværende eller fraværende at fornærme Citanten  eller vise uforligelighed, men begge Parter forpligtede sig at leve for Eftertiden som Venner og velforligte  og tilbage kalder Wiching hans brugte Ord og Udladelser mod Citanten som sagde i ubetænksomhed  og ikke at kan komme Citanten til mindste Æres Forkleinelse, men at skal ansees som døde og magtesløs. Efterkom/m/es ikke det belovede Venskabelige Forhold for Eftertiden, da skal denne Sag staa Sagvolderen aldeles oben, som om den aldrig var bleven forligt

  Dette Forlig blev Parterne af Protocollen lydelig forelæst, hvorefter de begjærede Sam/m/e ved Rettens Dom Stafæstet!!;  thi blev strax afsagt saadan

Dom:

Kiendes for Ret:   i Følge Norske Lovs 5 – 1 – 1  ipligtes herved begge Parter at holde og efterkomme foranstaaende af Dem her nu for Retten indgangne Forlig i alle des Ord og Punkter. De af Wiching Thoresen Jøsendahl belovede 10 rbd N: W:  skrives Tii Rigsbankdaler Navne Værdi  inden førstkommende Juul indeværende Aar. Betaler han dem ikke til foreskrevne Tid, da erlægger hand endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse  Execution og alt fornødne indtil Betalling skeer.  Alt at efterkom/m/es under Lovens Adfær 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse,  og ligesaa lang Tid efter foreskrevne Termin  neml: førstkom/m/ende Jule-Dag.

  Til Retten blev nu erlagt af Sagvolderen paa begge Parters Vegne Indcammination 4 rbd 3 mrk 12 s. tilsvars Penge 1 rbd 1 mrk 8 s N: W:

 

Nye Sag:

Helje Thomassen Yttre Jaastad mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Jørgen Larsen Indre Jaastad, at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger  at betale Citanten skyldige 8 rbd NW.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Comissen!! (Commisssionen) at Sagen derfra til Rettergang er henvist   bemeldte 2 Attester blev oplæst og her indtages  saalydende  #

  Efter nogen Samtale erklærede begge Parter at de frafaldt Sagen som forligt.

  Til Retten blev erlagt i alt 5rbd 5 mrk 4 s: N: W:

 

Hvormed Tinget blev udsat til i morgen. A v W S Koren

Tobias Haldorsen Lofthuus, Iver Olsen House, Omund Pedersen Ureim, Jacob Haaversen Ureim  (alle 4re Laugr. Mænd med iholdt Pen).

 

 

Følgende Dag, 1te Novbr. 1815 fortsattes Høstetinget for Kingservig og Røldal Skib: paa Utne Tingsted af Sorenskr: og Laugrettes mændene:  Iver Olse House, Jacob Haaversen Ureim, Torbjørn Tosten!! øvre Qvale og Johannes Vienæs

 

hvorda inden Retten blev publiceret følgende Documenter:

  1.  Testamente af Egtefolk Jarand Asbjørns: Naae og Hustri Guro Helliesdr:  til Asbjørn Larssen Bjerge paa forventende naadigste Conform.;  dat: 2 Octbr: 1815.   Fol. Gpb. 625.

  2.  Odels Declaration fra Endre Ambjørnsen Ullesnæss til Anfind Johannesen Aarhuus, hvorved \bestemtes at/ ingen Odel skal hæfte for Eftertiden {skal hæfte for Eftertiden hæfte} paa Gaarden Ullesnæs,  dat: 29de Septembr: 1815   /: Fol 625. :/

  3.  Skjøde fra Do: til Ditto paa 1 Pd 3 mkr Smør i Gaarden Ullesnæss for Kjøbesumma 225 rbd N: W: dat: 29de September 1815   ½ proCto  8 rbd 3 mrk N: W:   /: Fol 625 :/

  4.  Vilkaarbrev fra Anfind Johannesen Aarhus til Svigerforældrene Endre Ambjørnsen Ullesnæs og Hustrue, paa aarligt Levekaar,  dat: 29de Septembr: 1815.   /: Fol: 625. :/

  5.  Afkald fra Tormo Aslachsen Seljestad for hans Kones Arv 12 rbd 78 s. N: W:  til Haldor Haldorsen Espeland   dateret 30de Octobr: 1815.  /: Pbk: Fol 625 :/

  6.  Com/m/isions Forlig mellem Lars Knudsen \Ege/ Haugen og Niels Larsen Horre, angaaende Brugen af Pladsen Ekehaugen,  dat: 22de Februarii 1818!! (1815) /: Pbk: Fol 626 :/

  7.  Bestalling for Ole Omundsen Hamre til at være Lehnsmand for Røldahls Skibrede  dat: 27de Junii 1815.   /: Pbk: Fol: 626 :/

  8.  Skiftebrev efter Gaardmand Johannes Mikkelsen Mansager  sluttet 7de Aug: 1815  hvorved 23 52/67 s!! (mrk) Smør er udlagt paa Enken og Børnene   /: Pbk: 626 :/

  9.  Skiftebrev efter Thomas Thoresen Brandstvedt  slutett 23 October 1815, hvorved 1 Pd: 12 Mkr Smør  ½ Hud er udlagt paa Creditor, Enken og Børnene /: Pbk: 625 :/

  10.  Afkald fra Gjertrud Haagensdatter Scheje til Formynderen Ole Olsen Laathe(?) for sin Arv 53 rd 33 s DC:  og 42 rd 82 s DC:  som hun til sit fornødne Ophold har modtaget,  dat: 31 October 1815.   /: Pp: 626 :/

  11.  Bygselbrev fra Jacob Svendsen Huus til Broderen Anders Svendsen paa 1 Pd: 15 Mkr Smør, ¾ Huud i Gaarden Huus  No: 10 i Kingservigs Skibrede  dateret 16de October 1815.   /: Pp: 626. :/   NB: \med/ Revers.

  12.  Panteobl: fra Daniel Danielsen Jordal paa sin Myndl: Omund Omundsen Lønnings Vegne  til Omund Sjursen Sexe, stor 264 Rbd 3 mrk 12 s. N. V.  5 pCto Rente mod Pant i 18 mkr Sm. I Lønning No: 37 i Kingservig  med 1te Prioritet,  dat: 1 Novb: 1815   /: Gpb, fol 626 :/

 

Hr: Fogden fremlagte derpaa til Examination:  a) Restanceliste for dette Skibrede, hvori efter samme befandtes at udestaae Skatter til Beløb 539 rbd 4 mrk 10 s N: V:;   b) de sædvanlige Tings vidner, der bleve examinerede, befundne, og besvarede saaledes, som Fol 235 er anført i forrige

 

1815: 99

 

Tingprotokol.

 

Da Ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Tinget at bestille, blev Retten hævet.

A v W S Koren

Iver Olssen House, Jacob Haaversen Ureim, Torbjørn Tostensen øvre Qvale, Johannes Vienæs  (alle 4re Laugr: mænd med iholdt Pen.)

 

 

 

Aar 1815  d: 23de November  blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes Mænd:  Ommund Pedersen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus, Tobias Haldorsen Lofthuus og Lars Iversen Oppedal.

 

Hvor da i Justits Extrarets Sagen  /: see Fol: 96 :/  mod Ole Samsonsen Neseim og Qvinden Siri Olsdatter Hetlenesset blev afsagt saadan

Dom

Ved Justitiens Foranstaltning, er gift Gaardmand Ole Samsonsen Nesheim og ugift Qvinde Siri eller Sigrid  Olsdatter Hetlenesset her for Retten tiltalt til Doms Lidelse for forargeligt Samlevnet   Baade ved egen Tilstaaelse og ved de under Sagen førte Vidner, er de begge overbeviste om, ei alene, at hun i Tjeneste hos ham, er af ham bleven besvangret, men at de endog siden, efterat hun var kommet fra ham, og havde gjort Barsel, have søgt sammen, og det flere Gange, uagtet, Præstens, Medhielpernes og Øvrighedens Advarsler at entholde sig fra hinanden, ja  at han, efter at Øvrigheden havde ladet hende bringe fra ham, dog har baade søgt til hende, og ved sin Kone hentet hende til sig, for at hun skulle opholde sig hos ham.   Den Omstændighed, at hans Hustrue, som hentede hende, siger, at hun ei af Manden blev derom anmodet, men gjorde det af egen Drift, for at have hende til at gaae sig tilhaande, og fordi ei formeget Madvare skulde medgaae af Huuset til hendes og Barns Underholdning, kan her icke komme i Betragtning, da det under Sagen har været umuelig at kunne opdage, hvorledes sammes rette Sammenhæng imellem disse Ægtefolk kan have været, noget næsten altid umueligt  hvor de erklære dem enige derom   og da han icke har kunnet nægte, at han jo var Vidende om, at hans Hustrue hentede hende, samt at han siden husede hende   Et saadant Forhold, tvert imod Lovens Bydende, og lige mod Øvrighedens Ordres og Foranstaltninger, kan icke andet end være strafskyldigt og høyst forargeligt for Borger Samfundet   Desuden har han og for Retten tilstaaet, siden hendes Besvangrelse og senere Ophold i hans Huus, at have haft legemlig Omgang med hende, og at, hvis hun skulde nu befindes Frugtsommelig, tilstaaer han sig som Barnefader   at hun i hans Overvær for Retten har modsagt og benægtet dette, svæcker icke den grundede Mistanke og Forargelsen ved uanstændigt Samlevnet, uagtet Lovformeligt Beviis ved Vidner om legemlig Omgang og uanstændigt Forhold icke under denne Sag har været at kunne tilveiebringe  noget som Loven ifølge 6 – 13 – 3 Art: ei heller fordrer til Strafskyldighed, og noget som oftest er umueligt at tilveiebringe, allerhelst naar Hustruen tilgiver og samtycker Mandens Forhold   De maae altsaa, aleene blive at straffe for deres Overhørighed mod de givne Formaninger og Øvrighedens Ordres og Foranstaltninger, og for den Mistanke om uanstændig legemlig Omgang, og Forargelse, de ved forbuden Samvær have foraarsaget Meenigheden, da Straf for det begangne Hoer er ved Resolution bestemt til Hensættelse paa Vand og Brød i 8te Dage  og Straf for Leiermaal er ophævet.   Vore Love har ingen vis Straf bestemt for saadan Overhørighed  ei heller for mistænkt forargeligt Samlevenet   de maae følgelig blive at ipligte en arbitrair Straf paa Tugthuset i analogie med Lovens 6 – 13 – 3 Art:  og Anordningen om Christianiæ Byes Tugthuus af 2den December 1741 dens 3de Kap: 7de Art:  samt at betale denne Sags Omkostninger

  Thi Kjendes for Ret:   Tiltalte Ole Samsonsen Nesheim og Siri Olsdtr Hetlenesset bør for deres modvillig fremturede mistænkelige og forargelige Samlevnet, hver særskildt for sig at arbeide i Bergens Byes Tugt og ForbedringsHuus  han i 10  skrives tie  Maaneder og hun i 6  skrives sex  Maaneder, og bør hun som ugift og ledig derefter icke at opholde [sig]? inden Gravens eller Kingservigs Præstegjelde  der begge ligge nermest om hans Bopæl   saa bør og han, at betale hendes og Barns Logie og Underholdning, fra den 21de Augusti indeværende Aar, hun ved Øvrighedens Foranstaltning blev bragt fra ham, og indtil denne Doms Exekution  alt efter nermere af Øvrigheden approberede Beregninger   de bør og een for begge og begge for een at betale alle ved denne Sag foraarsagede Bekostninger, saasom til Landets Kasse for stemplet Papiir som under Sagens Behandling burde været forbrugt  3 Rbd 2 s   til Actor 70 Rbdl 90 s  hvorunder er indbefattet hans Sallarium, som i Betragtning af hafte \lange og/ besværlige Reise billiges med 30 Rbdl   til Defensor 32 Rbdl 40 s  hvorunder er indbefattet hans Sallarium 6 Rbdl   til Lænsmand Anders Josephsen Lillegraven for Indstævninger i denne Sag 16 Rbdl 28 s   til Dommeren og Laugrettet efter denne Doms Paategning 39 Rbdl 12 s  alt Navne Værd    Ligeledes betale de end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution, Transport, Varetægt og alt fornødne indtil Dommens Opfyldelse  alt efter nermere af Amtet opproberede Beregninger   Det idømte efterkommes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven, og efter Øvrighedens nermere Foranstaltning    af Actor og defensor findes intet forsømt    Actor havde under samme Reise en anden ExtraRets Sag at behandle, men Defensor ingen anden end denne.

NB Doms Akten var paategnet saaledes:

 

1815: 99b

 

  Denne Extrarets Sags Omkostninger til Dommeren og Laugrettet beregnes saaledes:  Sagens Berammelse  6 Rbd Incamination  4 Rbdl 60 s   for 4re Vidner at afhøre  1 Rbdl 48 s 2 Dages Forretning  15 Rbdl   2 Dages Diæt 6 Rbdl   4re Laugrettes Mænd samme 2 Dage  6 Rbdl  tilsammen 39 Rbdl 12 s Navne Værd.    NB  for Aktens Udstædelse blev desuden beregnet 7 Rbdl 52 s N: V:

 

I Sagen  Fol: 98  Torgjuls E: Eide med flere mod Knud Johannesen Digrenes blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag har Torgjuls Eliassen Eide, og Halvor Tobiassen Mansager, søgt Knud Johannesen Digrenes at erstatte en Stamp med 2 Bpd 20 Mkr Smør, som er bleven borte fra et Fartøy, Sagvolderen med flere førde til Bergen   Under Sagen er oplyst:  at Stampen blev bragt om Borde, men icke at den blev leveret i Sagvolderens særskildte Tilsyn, ei heller naar eller hvor den bortkom fra Fartøyet   men da det er oplyst ved de førte Vidner, at Sagvolderen nogen Tid paatog sig ene at tilsee Fartøyet, og at Fartøyet aldrig derefter var ledig for Tilsyn  og de Førendes Nerværelse Nat og Dag, saa er der Formodning om, at Stampen  medens Sagvolderens ene Tilsyn med Fartøyet maae være bortkommen,

  Thi Kjendes for Ret:   Knud Johannesen Digrenes bør for sit Verneting  første Ting efterat denne Dom  i det ringeste 4re Uger i Forvejen  er bleven ham lovlig forkyndt  og efter, {dertil} at have indstævnet Torgjuls Eliassen Eide og Halvor Tobiassen Mansager at anhøre Eeden, at aflægge for Retten sin Korporlige Eed paa, at omhandlede Smørstamp, uden hans Vidende eller Vilje frakom Fartøyet, og uden at han veed, naar den bortkom, eller hvor hen den blev bragt, eller siden har været aflægger han denne Eed, da frifindes han for Søgsmaalet  og Sagens Omkostninger ophæves   men aflægger han icke bemeldte Eed, inden foreskrevne Tid, da betaler han bemeldte Stamp og Smør efter 4re uvillige Mænds Skjøn, den Citanterne besørge  men Sagvolderen Knud betaler, saa betaler han da og desuden i denne Sags Omkostninger til Citanterne 12 Rbdl N: V: skrives tolv  Rigsbankdaler Navne Værd, og end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer   alt idømte efterkommes under Lovens Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.

 

I Sagen  Fol: 95.  Anders Svendsen Lilleberge mod Levor Hansen Westrem blev afsagt saadan

Dom.

Under denne Sag har Anders Svendsen Lille Berge sagsøgt Levor Hansen Westrem at erstatte Citanten efter uvillige Mænds Skjøn, Kost, Tæring, Tidspilde, Badskjerløn  samt for Svie og Smerte og lidte Forringelse i sin høyre Arm, som Sagvolderen under Spøg bræckede, samt at betale alle denne Sags Omkostninger skadesløs.   Ved de førte Vidner er beviist, at Citanten icke ville indlade sig med Sagvolderen at brydes for Spøg   og at sagsøgte Levor  dette uagtet tog Citanten, som ingen Modstand gjorde, mod dennes Vilje om Livet, og Kastede ham med Forse mod Jorden, {og at Citanten derover} hvorved Citanten traf den Ulycke at bræcke sin høyre Arm noget ovenom Haandledet, i det han vilde tage for sig mod Jorden, og at Citanten derover i 12 Uger blev utjenlig til Arbeide.   I hvorvel den skede Skade efter Citantens egen Tilstaaelse er skeed af Vanvare og uden nogen vred Huue eller i hensigt at Skade, saa bør dog samme at erstattes, da endog al Vaades Skade som nogen gjør bør at erstattes ifølge vore Love  og især \Lovens/ 6 Bogs 11 Kap:

  Thi Kjendes for Ret:   Levor Hansen Westrem bør efter 4re uvillige Mænds Skjøn, som Citanten besørger, men Levor betaler, at erstatte Citanten Anders Svendsen Lilleberge hvad de ansee billigt og bestemme, for den Tidspilde, Kost, Smerte Kuur, samt Tab og Forringelse Citanten leed, ved at faae sin høyre Arm bræcket, saa betaler og Ledvor desuden i denne Sags hid til hafte Omkostninger 10 Rbdl N: V:  skrives tie  Rigsbankdaler Navne Værd, samt end videre denne Doms Udstædelse Forkyndelse  Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer   det idømte efterkommes og udredes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og det optagende Skjøn, under Adfærd efter Loven.                                     A v W S Koren

Ommund Pedersen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus, Tobias Haldorsen Lofthuus, Lars Iversen Oppedal alle med paaholden Pen.

 

 

 

Maanedstingene for Hardanger den 4de December 1815.

Aar 1815  den 4de December  blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland. Retten betient ved Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes mænd:  Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Jørgen Larsen Helleland og Omund Pedersen Lofthuus.

 

Hvorda,  blev publiceret følgende Anordninger:

  1.  Kongel: Reglement for Rigsretten   dateret 18de Septembr: 1815.

  2.  Lov, som bestem/m/er, fra hvilken Tidspunct de i Forordningen af 5 Januarii 1813 ommeldte Terminer efter Freden skal tage deres Begyndelse,  dateret 29de Septembr: 1815.

 

1815: 100

 

  3.  Kongl: Kundgjørelse  dateret 15 Octobr: 1815, om at Afgivter af Skibsfart og Handel for November Maaned 1815, erlægges med 4 rd 72 s N: W: for hver Rigsbankdaler Sølv eller Guld.

 

Da ingen meldte dem med noget videre efter Paaraab, saa blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus, Jørgen Larsen Helleland, alle med paaholden Pen.

 

 

Neste Dag  den 5te December 1815  blev Maanedstinget for Hardanger  Lehnets og Lyseklosters Gods  fortsadt ved de i gaar benævnte Rettens Personer:  Hvor da blev foretaget.

 

Nye Sag:

Jacob Hougse og Ole Iversen Hougse mødte paa egne, samt Sergeant Svend Mælands og Brynild Huuses Vegne og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Enken Magdelie Johannesdatter Age og hendes Laugverge Ole Haldorsen Espe, en for begge og begge for en at gjøre Grede!! (Rede) og Rigtighed for hvad Citanternes Myndlinger ifølge Skiftet efter Torgjels Larsen Age tilkom, og Sagvolderne have oppebaaret, samt derom at anhøre Vidner og Beviser samt lide Dom til Erstatning og Sagens Skadesløse Omkostninger   saa fremlagde de og Attest fra Forligelses Kommissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist,  hvilke toe Attester nu bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

  Sagsøgte Ole Haldorsen Espe mødte paa egne og Enken Magdelie Johannesdatter Ages Vegne   vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citanterne havde at iretteføre.

  Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes enige:  afdøde Jacob Eitrem har imodtaget udbetalt Ole Svendsknes!! (Svendsens?) Obligation  212 rd 4 mrk DC:  deraf taget sig betalt sin Kones Lod  91 rd 1 s betalt til Magdeli Aga 50 rd   og til Lars Aga 60 rd   følgelig bør hans Arvinger fralægge sig 11 rd 3 mrk 15 s samt Renter efter Anpart.    Ole Haldorsen Helleland paa Lars og Gunder Mælands Vegne  dem han har udbetalt 50 rd 4 mrk  med Renter fra Skiftebrevets Dato efter Torgjuls Aga  dateret 22de October 1805  hvoraf han modtager hos Jacob Eitrems Arvinger 11 rd 3 mrk 15 s  samt Renter, og hos Lars Aga 23 rd 4 mrk 2 [s] samt Renter   og hos Enken Magdelie Aga og Ole Espe  en for begge og begge for en  15 rd 1 mrk 15  samt Renter Myndlingene Kari, Maritha, Sigrid og Birgithe Olsdøttre Mæland  hver 17 rd 5 mrk 15 s  tilsammen alle 71 rd 5 mrk 12 s  samt Renter alt med Ret til Omskrivning og Udbetaling efter Forordningen om Pengevæsenet af {1}5de Januarii 1813  og dens vedhæftede Omskrivnings og Rente Tabel, hvilke Penge de have til gode hos Enken Magdeli Aga.

  Hermed erklærede samtlige Parter sig enige,  og da ingen havde videre at tilføre  blev Sagen hermed sluttet.

  Citanterne betalede 4 Rbdl 3 mrk 12 s N: V:

 

Da ingen meldte dem med videre, saa blev Tinget udsadt til i Morgen            A v W S Koren

Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Jørgen Larsen Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus

 

 

Neste Dag  den 6 December 1815  blev Maanedstinget fortsadt af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes Mænd  Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus og Lars Arnesen Helleland.

 

Nye Sag:

Torkild Michelsen Oppedal mødte for Retten og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting, at have indkaldet Maritha Iversdatter Oppedal at see sig overbeviist og lide Dom med Bøder og Omkostninger for at have malket en Citantens Koe, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist, hvilke 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #

  Indstævnte Maritha Iversdatter Oppedal mødte icke, men hendes Ægtefælle Tormod Erichsen Oppedal mødte og nedlagde Indsigelse mod Søgsmaalet og paa\stod/ det afvist og lovstridigt paa Grund af, at hans  /: Tormods :/  Navn er tilført paa Varsel Seddelen til Commissionen af en anden end Forligelses Kommissairen  dog forend den blev forkyndt, hvilket Sagvolderen troer ulovligt, at nogen maae tilføre en saadan Varsels Seddel noget eller andet end af den udstædende Forligelses Commissair findes indført, om det end skeer forend den forkyndes, og dernest fordi han som Sagvolderindens Ægtefælle og Værge ei er nævnt og indstævnt [i]? Stevningen eller Stevne Attesten her til Retten

  Citanten paastod Sagen fremmet

  Dommeren eragtede:   Da Tilførsel paa en Varsel Seddel af den Citerede  forend den forkyndes  icke kan synes den formeent, til Indkaldelse af alle dem han ønsker, om nogen var forglemt af Forligelses Commissairen  at anhøre eller af Parten for ham at opgives, saa kan dette icke være nogen antagelig Grund til Stævningen eller Sagens Afvisning, og da Sagvolderindens Ægtefælle end og har til Commissionen været indkaldet, og har anhørt hendes Indstævning her til Retten, saa er der langt fra mindste Grund for hans Paastand, men Sagen bliver efter Indstævningen

 

1815: 100b

 

at fremme   Denne Eragtning blev Parterne forelæst

  Citanten forklarede Sagens Sammenhæng saaledes:  han solgte i dette Aars