Brev nr 1.

Vognserup* den 8de April 1807.

Med inderlig Smerte melder jeg Dig herved, efter Løfte at vor gamle Fader**efter ald Sandsynlighed kun har nogle Timer at leve i; han er maalløs og kan intet Medisin svelge. Det Øjeblik da Slimen vil qvele ham nermer sig med sterke Skridt, Græbell*** siger at han ikke overlever neste Nat, om det varer saa lenge, og beder mig sige Dig at Du ikke maae tage din Kone med da det vilde afficere hende for meget at see vores Fader i denne højst ynkelige Forfatning. Lev vel Din evig hengivne

E. Løvenskiold

_____

* Vognserup gods, en del av baroniet Løvenborg, ligger i nærheten av Løvenborg ved Holbæk på Sjælland.

** Baron Michael Herman Løvenskiold, d. 9. april 1807.

*** Dr. Græbell, Holbæk.

 

Brev nr 2.

Prydsekroe den 25de Julii 1807.

Om Aftenen Kl 10 1/2.

Bedste gode Carl, jeg lovede Dig, først at tilskrive Dig fra Christiania*, men, min Længsel efter Dig, min elskede Broder, har giordt, at jeg umueligt kunde opsætte det saa længe. Tusende veemodige Erindringer opstige i min Siel, ved at, tilbage erindre mig den Rejse, vi for 10 Aar siden giorde med vore uforglemmelige Forældre; ak! de ere borte, og Gud vilde ikke tillade os at beholde dem længere. Jeg finder mig nu her eene og forladt, ikke finder jeg en Ven, som jeg kan udøse mit beklemte Hjerte for, jeg maae med Magt qvæle disse Erindringer, som ved en Vens Side vilde være blide; af Frygt for at kjede mit Selskab ved min overdrevne Alvorlighed. Jeg faaer ikke Tid til at beskrive min Rejse, kun vil jeg sige Dig at vi ere komne lykkelig og vel hertil, uden mindste Fortrædelighed, og rejser herfra i Morgen Kl 4, for om mueligt i Morgen Aften at naae Qvistrum; paa Onsdag Aften kommer jeg til Christiania.

Jeg maae nu slutte for denne Gang. Skriv mig endelig snart til, og giv mig nøje Underretning om hvorledes Din Tiid er gaaet, siden det Øjeblik da du forlod mig i Helsingborg; hvordan Du tilbragte Tiden om Eftermiddagen i Helsingør, hvad Tid Du tog derfra følgende Morgen, naar Du kom til Løvenborg etc., alt hvad jeg hører fra dig interesserer mig. Hils Den gode Friderique 1000 Gange fra mig, og forglem ej Perialraaden, Farvel elskede Broder, glem ej aldeeles Din til Døden hengivne Broder

Agga.

P.S. Jeg havde nær glemt at bede Dig hilse Indspecteuren, Thanning, Reinbott** og alle andre paa det kjere Løvenborg; endnu engang lev vel.

_____

* Agga er i Norge for å besøke Holden, familien i Porsgrunn og gruvene på Sørlandet.

** Førster og skogsjef på Løvenborg.

 

Brev nr 3.

Christiania, den 30te Julii 1807.

Kun 2 Ord bedste Carl, kan jeg tale med Dig denne Gang, thi jeg kom først her i Formiddags Kl 12 ½ , og tænker igjen at rejse herfra i Morgen Tidlig; Nu indsees altsaa at jeg ikke kan have meget Tid til at skrive. Min Rejse er gaaet rett godt af, paa nogle smaae Fortredeligheder nær, som mit Tøj haver foraarsaget mig; F.x.pl. har jeg tabt Hanen til mit store dobbelte Gevehr, faaet gnavet Hul paa min Valdhorn Kasse; og derved Hornet meget beskadiget; det vil vel neppe lade sig giøre istand meere; Men det er ikke værd at tænke paa det ubehagelige, thi det kan man altid faae nok af; Jeg vil derfor skrive om en behageligere Materie.

I Gaar Formiddags var jeg paa Hafslund hvor jeg saa vor gode Munk;* den Glæde jeg følede over igjen at see vor gamle Ven var ubeskrivelig, især da jeg nu i 8 Dage bestandig haver omgaaedes Ritmæstere, Sølvtresser og Strømper. Munk var ogsaa meget glad til at see mig igjen, han bestormede mig Spørgsmaale om Dig og alle andre Bekjendtere i Dannemark; og gav mig endelig det bestemte Løfte at følge med mig tilbage til Dannemark, og tilbringe nogle Maaneder paa Løvenborg. Tilgiv bedste Ven at jeg nu slutter. Tiden er mig saa overmaade knap. Hils Friderique og siig hende at jeg i dette Øjeblik gaaer hen til hendes Søster, for at hilse fra hende. Ligeledes beder jeg Dig hilse Perialeraaden og sig ham at jeg skal sende med Dem en Tønde Norsk Viin, thi da han nyelig haver smagt den Svenske bør han ogsaa smage den Norske, for derefter at kunne bestemme hvilken der er bedst.

Farvel inderlig elskede Broder, glem ikke Din til Døden troefaste

Agga L.

P.S. Jeg beder Dig undskylde denne afskyelige Skrift. Jeg længes ubeskrivelig meget at faae Brev fra Dig.

_____

* Prest Johan Munk.

 

Brev nr 4.

Porsgrund, den 15de August 1807.

Inderlig Tak elskede Carl for dine 2de, mig saa kierkomne Breve, som Forvalter Poppe* bragte mig i Forgaars fra Holden Jern Værk. Med megen Bestyrtelse seer jeg, at Tordenen haver slaaet ned paa Løvenborg, men Gud være lovet dog ingen betydelig Skade giort. Den arme Perialraad er da ogsaa alle paa Jagt efter, lovede vor Herre, Vægtere, Myg og Muus; en Lykke var det at han ikke var i Kammeret, thi ellers kunde Lynstraalen, let have faaet ham til at ligge udstragt i Lænestolen ligesom i Seehesteds Gaard. Hils ham ret meget fra mig, og siig ham, at enten han piber eller synger, er han og bliver han dog alligevel, min gamle Perialraad og Kayser Napoleons første Vintapper; han kan vel begribe at ingen haver Brevene at see.

Jeg opholder mig nu her hos de gode Onkle Løvenskiolds**, som behandler mig overmaade venskabeligt, til Torsdag, da jeg i Følge med Onkle foretager en Rejse til Næskiil og Arendal. Jeg haver det overmaade behageligt her, men min Længsel efter min Carl formindsker dog ikke, og jeg kan ikke være redt glad, før jeg seer det Øjeblik imøde, da jeg igjen skal favne Dig min elskede troefaste Carl, jeg føler at jeg ikke kan være lykkelig naar jeg er adskildt fra Dig; Gud give Skiebnen vilde tillade mig stedse at blive hos Dig, O! hvor vilde jeg da være lykkelig, jeg vilde da ikke bytte med nogen Fyrste.

Hos H. Wedel*** var jeg kun faae Timer, og kan derfor ikke paatage mig at bedømme hans Kone, imidlertid gefaldt hendes stille, beskjedne og blide Væsen mig meget godt; hvad H. Wedels moralske angaaer er han aldeeles den samme, men han er blevet endeel Feed, og snakker meget norsk; han talte med megen Venskab om Dig og paalagde mig redt meget at hilse Dig.

I Morges var jeg paa Jagt og skjød en Bækkasin, 2 Nøddeskriger, et Egern og 3 Skovskader; min store Dobbelte gav i Dag atter Prøver paa sin udmærkede Godhed, ved et Skud paa en Stenørn, som af alle tilstædeværende blev ansadt til at være vel maalt 200 Skridt, jeg stod som forsteenet af Forundring da jeg saa den fælde Vingerne, og Lars udbrød: "Nu har jeg Dievelen gale i mig aldrig seet saa galt!"

Posten skal nu strax bort og jeg skal endnu skrive et Brev til Thaulow, for at bede ham møde mig i Arendal; jeg glæder mig redt til i ham at see en Løvenborger.

Hvor gjerne jeg end vedblev at pludre med Dig, seer jeg mig dog nødsaget til at afbryde for denne Gang. Jeg haver mange Hilsener til Dig fra Onkle Løvenskiolds og E. Munk; Nils kommer til Danmark i Vinter for at tage Forst Examen, da han haver valgt det samme Fag som jeg. Hils Friderique fra mig, og siig hende at det glæder mig uendelig at høre den lykkelige Operation med hendes Tand.

Men Posten gaaer; endnu engang lev vel og glem ikke din troefaste Broder Agga.

P.S. Undskyld dette Hastværks Arbejde.

_____

* Forvalter ved Holden Jern Værk 1799-1815.

* Kammerherre Severin Løenskiold og Benedicte Henrica, f. Aall, som seinere skulle bli hans svigerforeldre; Agga giftet seg med dattera Frederique.

*** Grev Herman Wedel Jarlsberg (1779-1840). Ble i 1807 formann i Provideringskommisjonen og organiserte kornforsyningen til Norge under krigen med England.

 

Brev nr 5.

Neskilen, den 23de August 1807.

Med stor Misfornøjelse, erfarer jeg af Dit Brev af 11te d.M. at Du ikke haver faaet mit Brev fra Christiania dateret den 30te Julii, som indeholdt en kort Beskrivelse over de glade Øjeblikke jeg tilbragte paa Hafslund med vor gode Munk.

Men siig mig bedste Carl redt omstændelig hvorledes vor politiske Tilstand er for nærværende Tid; her gaaer en Mængde meget foruroligende Rygter; snart siges der at de Engelske bombarderer Kiøbenhavn, snart at de haver indtaget Kronborg, at Vagtskibet ved Helsingør er taget, og mange andre foruroligende Ting, som meget engste mig; da jeg ingen sikre Efterretninger kan faae om mit kiere Fædrene Lands Tilstand; jeg beder Dig, bring mig endelig med et Brev, snart ud af denne fæle Forfatning.

Jeg ankom her til Næskilen i Gaar Eftermiddags Kl 4 ½; i Følge med Onkle Løvenskiold, og forbliver paa dette afskyelige Sted et par Dage. I Morgen bestiger jeg gamle Mørrefier-Gruben, som er 80 Lagter under Havets Overflade. Gud veed om jeg kommer nogensinde levende op igjen, thi den er ikke ledt at bestige og jeg er meget svindel; Larsen tør ikke gaae derned, han er bange for sit dyrebare Liv, og søger at indgyde mig samme Frygt.

Jeg skrev med sidste Post til Schmith* og foredrog for ham min Ulyst til den tydske Rejse, og bad ham fremsette dette, paa en god Maade for Sehested**, med det første skriver jeg denne selv derom; men at forblive længere her i Norge, kan jeg ikke, at forskjellige Aarsager; thi for det 1ste længes jeg saa ubeskrivelig meget efter Dig, og mit kiere Fødeland, at det vilde være mig en Umuelighed, selv at udsætte min Hjemkomst; for det 2det, skal Larsen være hjemme i October, og det vilde være altfor mange Omstændigheder og Bekostninger underkastede at rejse i 2 Partier, og for det 3die frygter jeg at jeg ikke kunde faae Munk med dersom jeg udsætter min Rejse; lad mig nu see at Du staaer mig bi i mit Forehavende at faae Rejsen til Tydskland udsadt til Foraaret.

Onkle Løvenskiold fik med sidste Post Brev fra Herman** hvori han beklager sig at alle hans fordums Venner haver forladt ham da han ikke i 5 Maaneder haver hørt et Ord fra nogen; for at overbeviise ham om det modsatte skriver jeg ham med næste Post, og beder Dig at giøre det samme; han ventes her til Norge i November, og rejser derpaa, efter et kort Ophold, herfra til Danmark.

Lad mid nu see at Du ikke tager alle Jagterne inden jeg kommer tilbage, thi her bliver ingen for mig at faae, og om her ogsaa er nogle, saa fornøjer de mig dog ikke redt, thi jeg tænker mig vore Ture til An[...] Broe, Sandbye og Odherred, hvilket giør mig mismodig, da jeg seer mig omgivet af fremmede Gienstande, mange Miile fra sine Egne, hvor jeg tilbragte saa mange glade Dage og Timer i Forening med Dig, min inderlig elskede Broder; jeg tænker mig da længere tilbage, tænker mig min lykkelige Barndom, eller de uskyldige Glæder jeg der nød, hvor lykkelig jeg følede mig med vor Moders Kjærtegn; og, ak! Der flyder bittre Vemods Taarer paa mine Kinder, thi jeg seer da levende det Øjeblik tilbage, da denne, meere Engel, end Menneske, med en blid alvorlig Roelighed, greb min Haand og sagde mig sit sidste Farvel, idet hun paalagde os en evig Enighed og Venskab, og tilsvor hende dette; og saa længe en Draabe Blod flyder i mit Bryst, skal jeg holde dette mit Løfte. Du skal stedse være det Menneske, som jeg kan kalde min første Ven, fra hvem jeg føler mig undskikkelig, fra hvem intet uden Døden skal skille mig.

Jeg skal nu ud at besee Ejendommen her og maae derfor afbryde for denne Gang. Skriv mig snart til og siig hvorledes [...] befinder og om der har sadt nogle Ænder og Bækkasiner; [...] samt om min Brune Hoppe snart er tilreden, hvorledes den befinder sig etc. Hils Friderique, Vintapperen, Oberjægermesteren, og Thevandsraaden, samt vor gode gamle Reinboth, Petersen*** og alle alle andre paa det kiere Løvenborg redt venskabeligen fra mig. Lev vel bedste gode Carl, tænk lidt imellem paa Din til Døden troefaste og hengivne Broder

Agga Løvenskiold.

_____

* Hans Schmith, leder for Løvenskiolds kontor i Købehavn og den øverste administrative lederen for jernverket, fra slutten av 1790-åra og fram til 1815. Kammerråd, seinere justisråd, bl.a. eier av Ørholm-Nymølle papirfabrikk, Brede Verk (messing og kobberverk) og inspektør for Det grevelig Schimmelmannske Sukkerraffinaderie i København. (Rigsarkivet og Byhistorisk Samling Lyngby-Tårbæk).

** Herman Løvenskiold, sønn av Severin Løvenskiold og hustru Benedicte Henriette; Herman hadde vært vært pleiesønn av Aggas far, Michael Herman, i likhet med Hermans søster Frederique, som siden ble gift med Agga. Herman er i brevene omtalt som Herman, H., Amtmanden eller Amtet.

** Ove Ramel Sehestedt (1757-1838), kammerherre og deputert i General Land Oeconomie, og Commerce Collegium i København, statsminister, medlem av direksjonen for Holden Jernværk.

*** Trolig prest Johan Petersen.

 

Brev nr 6.

Porsgrund, den 21de Septbr 1807.

O Gud, elskede Carl, hvilke Efterretninger fra Danmark; Kjøbenhavn overgivet, Flaaden udleveret i Jammer, det har da lykkedes de Røvere ved Niddingsdaad, og Stiemænds Værk, at ødelægge os. Gud lad dem synke i Havets Afgrund og bøde for deres uforskammede Nederdregtighed; men ej meere herom, mit Hjerte sønderknuses ved at tænke Danmark ydmyget af disse lumske Dievle - jeg udraaber Hevn og tørster efter at bade mig i deres Blod.

Min Hensigt var at rejse fra Friderichsvern til Fladstrand, igjennem Jylland til Kiel og mælde mig for Kronprindsen til Tieneste, jeg haver tilskrevet Sehested herom, men haver endnu intet Svar erholdet, formodentlig er det nu alt for silde, i saa Fald forbliver jeg nok her i Vinter. Fiendtlighederne er ogsaa begyndte her, en engelsk Flaade ligger her paa Norges Kyster: vor brave Capitaine Jessen haver atter givet Prøver paa sin Tapperhed; 11 Engeske Skibe havde lagt sig for Christiansand, hvor Jessen laa med Linieskibet Prinds Christian, denne opbragt over at see Fienden saa nær fattede den fortvivlede Beslutning, at styre ud imellem Dem, han brød deres Linie, skiød 2 Barkasser i Sænk og kom uskadt tilbage til Festningen.

Tak bedste Carl for dit Brev af 17de August, som jeg i Forgaars modtog paa Holden Værk, jeg seer deraf at Du haver sendt Bud til Kiøbenhavn efter Atalante, men formodentlig var det alt for silde den Gang at faae hende du, hun er formodentlig bleven et Bytte for Voldsmændene. Severin og hans Fruentimmere* er ankommen hertil i Onsdags, med et Skib fra Aalborg, underveis haver de udstaaet megen Angest, og Fare for at blive optagne af de Engelske. Larsen og Strøm kiede mig bestandig, men snart haaber jeg at blive dem qvit, thi den første vil til sin Svoger, den anden til Kongsberg. Sehested kan jeg hilse Dig fra, jeg har havt Brev fra ham fra Kolding, han formoder at komme til at forblive Vinteren over i Rendsborg, hos Kongen*. Skriv mig nu endelig snart til, og mæld mig alt, som er passeret i mit ulykkelige Fædreneland, samt om ingen Udveje sees til Redning for det tabte ved de udenlandske Hoffers Mellemkomst.

Tiden er mig knap og nøder mig til at slutte. Hils Friderique og alle. Onkle og Tante Løvenskiold beder mig at hilse. Lev vel glem aldrig Din til Døden hengivne

Agga Løvenskiold.

____

* Muligens hans kommende svigerfar Severin Løvenskiold, hans kone og to døtre.

** Christian VII, konge av Norge og Danmark 1766-1808.

 

Brev nr 7.

Holden Jern Værk den 13de Novbr: 1807.

Med Glæde saae jeg af Dags-Posten, at vore Fiender haver forladt Sielland, og at Posten igjen haver sin frie Gang; Tak, inderlig Tak, bedste Broder, for Dine kiere Breve af 18de August, 10de Septbr. og 4de Octbr., hvilke jeg alle rigtig haver modtaget. Den Angest jeg haver svævet i siden August, kan jeg ikke beskrive Dig, snart saae min Indbildning Dig, min Carl, at mishandles af Voldsmændene, snart fremstillede Ruinerne af Løvenborg sig for mit Øje, kort mine Tanker vare lutter Skrækkebilleder, hvilke beskjeftigede mig Dag og Nat; min Siel var opfyldt af dyb Sorg, og af en vild brusende Harme, over vore underdragelige Fiender, min eneste Attraae var, at kunne hævne mine ulykkelige Landsmænds Blod, paa disse lumske elændige Niddiger; i denne Anledning skrev jeg til Sehested, om at rejse til Kiel, og forlange af Kronprindsen at ansættes ved Armeen; men ak! Omstændighederne forandrede sig, (Kiøbenhavn faldt og Sielland blev et Rov for det Engelske Ministeriums Rænker og Troeløshed;) Jeg forandrede da min Plan, og besluttede at forblive her til det var roeligt.

Med Længsel saae jeg hver Postdag imøde, thi stedse haabede jeg at faae nogen Efterretning fra Dig, og endelig kom det for mig ubetalelige af 4de Octbr hvilket tilintetgiorde min Angest for Dig; med Øjne funklende af Glæde gjennemløb jeg det; jeg kan ikke beskrive Dig hvad jeg følede, da jeg læste de Ord "Jeg haver været saa lykkelig ikke at have haft een eneste Fiende her eller paa en Miile nær heromkring." Carl! Hvor frit jeg da drog min Aande, jeg begyndte ligesom et nyt Liv; og for første Gang i 3 Maaneder kunde jeg da overlade mig til Glæden (thi jeg fik først Brevet 1ste Novbr). I forrige Uge havde jeg Brev fra Munk; denne skrev mig at vore 2 Linieskibe Prinds Christian, og Louise Auguste, tilligemed Briggen Lougen, ligge i god Behold i Friderichsstad; han fortalte mig tillige til min store Forundring, at Jens Bang, var kommen didhen, og kommanderede et Batterie. Af Krigsbegivenheder kan jeg intet melde Dig, uden at en Engelsk Kutter var i forrige Uge nærvøs nok, til at gaae ind til Langesund, og ankrede, men den fik ikke Lov til at ligge længe: 6 Kanon Baade under Capitain Billes Commando angrep den følgende Morgen, understøttet af 24 Jægere posteret paa Landet, hvilke gav ham saa varm en Frokost at han med Nød fik Ankeret kappet og kom til at drive til Siøs; imidlertid saaes dog Kanon Porte og Splinter at flyde efter ham.

Mandag den 16de Novbr: 1807.

Jeg maatte afbryde, og lade Posten gaae bort sidst, formedelst en Mand fra Hørthe, som vilde tale med mig; jeg griber derfor nu Pennen for at slutte dette Brev; som maaskee vil faae samme Skiebne, som de andre 5 jeg haver tilskrevet Dig nemlig, ikke naae sin Bestemmelse; Gud veed hvor de flyver om i den viide Verden, et er mig tilbagesendt fra Christiania (hvilket hermed følger), de andre 4 haver jeg hverken hørt eller seet siden. I Gaar modtog jeg med Posten, Dit kjere Brev af 27de Octbr, hvilket jeg meget takker for. Men min Carl, med megen Bedrøvelse seer jeg deraf, at Du har kunnet miskjende mig, Din Broder, som elsker Dig saa inderlig, som vilde opoffre alt i Verden, ja Liv og Blod for Dig, troer Du at jeg kunde være saa letsindig, ja, jeg kan gierne sige slet nok, at lade Dig, min elskede Carl vente i 4 Maander efter Brev? - nej! Da fortiente jeg ikke at være Din Broder, jeg haver siden min Afrejse fra Danmark tilskrevet Dig 7 Breve, hvoraf desværre kun 2de ere komne Dig i Hænde; og fleere havde jeg skrevet, dersom det ikke fra Regieringen var blevet forbuden at skrive til Sielland; Posterne bleve aldeeles sperrede, og ingen Rejsende vare her at opspørge. Min Carl seer altsaa at han haver giort sin stakkels Broder Uret, og dømt en Smule for hastigt; imidlertid udslætter Glæden ved igjen snart at kunne favne Dig, det ubehagelige Indtryk, som dette Brev havert giort paa mig.

Jeg maae nu slutte, da jeg haver meget at bestille med at arangere Rejsen. Jeg haaber naar jeg skynder mig at kunde begynde det nye Aar i Forening med Dig. Jeg skal søge om mueligt at faae Munk med; Herman er i London. Hils F. Og Tak hende redt meget for sit kiere Brev, Tiden bliver mig for knap til at besvare det. Jeg beder underdanige Respekt formældet for hans Vesviished Hr Periale Raaden, Fabrikanten etc. og takker ham meget for hans ………….

Jeg forbliver evig din til Døden hengivne Broder

A. Løvenskiold.

Brev nr 8.

Kiøbenhavn den 9de Martz 1808.

Kun 2 Ord bedste Carl, for at sige Dig hvad Kaas* i dette Øjeblik, sagde mig, nemlig, at jeg er ansat, som Lieutenant ved Garden til Hest, med Premiair Lieutenants Caractair, hvilket i Dag ved Paraden er befalet. Jeg beder Dig nu gode Ven at indsænde mig, Din Casque, og hvad andet af Militaire Sager Du endnu haver tilovers; i Dag bestiller jeg min Uniform. Det andet glædelige jeg kan melde Dig er, at Din Procæs med Jens Andersen i Maarsøe, er, i gaar ved Højeste Ræt vunden, jeg indestaaer for Sandheden, thi Eggert Knuht,** (Højesterætsraaden) har sagt mig det.

Den 10de Martz om Eftermiddagen.

Jeg kunde ikke slutte dette Brev igaar, da jeg ikke vidste om Schmith havde faaet nogen Viin; thi først i Morges erfarede jeg at han havde kjøbt 2de Oxehoveder, som, Clarifiseringen iberegnet, formodentlig kommer paa 160 rd bægge; Vinen har jeg smagt og fundet den gandske taalelig. Dit Brev, som Græbell i Dag bragte mig takker jeg meget for. Dine Papirer findes herved; Ansøgningen fra Smedden tilligemed, Din Sæddel, har jeg overleveret Kaas, som har lovet at tage sig deraf. Nodepapiret skal med det allerførste blive udsændt. Glem ikke, som jeg bad dig, at faae Thanning til at opsætte mig for Klaveret, nogle smukke Dandse, og sænde mig dem, thi Paul*** haver alt skaffet mig Klavehr.

Jeg har nu saa travlt med at anskaffe Uniformer og andre nødvændige Ting, saa jeg maae rænde fra Morgen til Aften. Skulde Du have noget, som kunne være mig tienligt, saasom Ridetøi, Epauletter, Schierf etc. da sænd mig det snarest mueligt. Efter Vinen skal Du for det første ingen Sliver**** sænde thi den kan først om nogle Dage faaes, da den endnu ej er klarifiseret.

Tiden er mig meget knap og nøder mig til at slutte. Friderique er frisk og vel, men beklager meget Din Fraværelse. Vor lille Paul, Eggert, Julius, Ferdinant, Herman og andre gode Venner hilse Dig. Dine Papirer følge hermed. Lev vel bedste Carl, glem aldrig Din hengivne

Agga.

_____

* Frederik Julius Kaas (1758-1827), president i Det danske kanselli 1804-1809, president i Den interimistiske Regeringskommission 1809-10, justisminister 1813, geheimestatsminister 1814. Kaas er svigerfar til Carl, som er gift med hans datter Frederikke.

** en slektning av Agga, trolig tremenning; Aggas mor, Frederikke, var datter av lensgreve Eggert Christopher Knuth til Knuthenborg.

*** «Gaardskarl» eller ansatt ved Løvenskiolds gård i København.

**** leilighetskusk.

 

Brev nr 9.

Kiøbenhavn den 25de Martz 1808.

Disse Linier gode Carl tilskriver jeg dig i Sængen, alt i 2 a 3 Dage, har jeg ikke befundet mig vel, men dog gaaet paa Exerceer-Skolen; nu kan jeg ikke meer, thi mit Bryst er blevet saa haardt angrebet, som om 100 Syle paa engang sadt i det. Formodentlig er dette en følge af Forkiølelse og af den stærke Voltigeren, saa meget meere da jeg i forgaars stødte Brystet paa Voltiger-Hesten; jeg har talt med G. Holch om at blive frie for denne Maneuvre, men han svarede at dertil udfordredes en Doctor Attest, hvilken Etr. Gulbrandt* nok i Dag giver mig, ifald det er nødvændigt for min Helbred at jeg lader være at voltigere.

Af nyt, har jeg intet at mælde, uden det sørgelige, som Du vel alt veed, at Kap. Jessen efter en Kamp af 4 Timer med 5 Engelske Linie Skibe og Fregaten er sprunget i Luften eller taget, i Forgaars Nat, tæt inde under Odsherred. Kaas bad mig i Gaar sige Dig at han ikke kunde udsænde det med Budet, Du havde tilskrevet ham om, da han skulde tale derom med Kongen.

Jeg maae nu slutte da mit Bryst ei tillader mig at skrive længere. Det Du bad mig om i Anledning af Bøgerne skal jeg besørge saasnart jeg igjen kan komme ud. Hils Din Kone og alle andre fra mig, og jeg forbliver evig Din hengivne

Agga L.

______

* Hoffmedicus Johan Wilhelm Guldbrand (1744-1809).

 

Brev nr 10.

Kiøbenhavn den 30te Martz 1808.

Inderlig Tak bedste gode Carl for Dit kiere Brev, som Mads Fransen i Dag har bragt mig; Du beklagede Dig over Mangel paa Efterretninger fra mig, hvilket jeg maae bede Dig, min Carl at undskylde, og ikke troe, at dette i mindste Maade er en Følge af Ligegyldighed, eller mindre varmt Venskab for Dig; nej min Carl! dertil slaaer mit Hjerte alt for broderligt for Dig; vor Moders sidste Ord, hvorved hun paalagde mig, evigt Venskab med Dig, staae dybt indpræntede i min Siel, og skal ikke glemmes saa længe jeg lever. Kun bedste Carl! kun i een Ting, kan jeg ikke have den Fortroelighed til Dig, som jeg ønskede, Du seer denne Ting, fra en anden Side end jeg giør, og nok ej gandske fordomsfrie; at Du ikke vil have at jeg skal overile mig, det begriber jeg og takker Dig for, og Du kan være vis paa, jeg heller ikke skal giøre det; det strider imod mine Grundsætninger at binde mig i dette krittiske Øjeblik, hvorved jeg ved Tabet af min Formue, kunde giøre den ulykkelig, jeg elsker meer end mig selv, højere end Livet; derfor maae i det mindste denne Grund, forsikkre Dig om at jeg i dette Øjeblik med Forsigtighed vaager over mig selv; men glemme hende, det kan, det vil jeg ikke, dertil elsker jeg hende for højt. Min Stilling er meget haard; ved med Rimelighed at see det Øjeblik i møde da jeg ved Tabet af min Formue, nødes til at frasige mig en Kjerlighed, som eene var istand til at gjøre mig lykkelig; - thi! Gud frie mig for nogensinde at blive saa nederdrægtig, at jeg skulde give denne Pige min Haand, i det Øjeblik jeg ikke kunde giøre hende fuldkommen lykkelig. Nu har jeg givet Dig noget om min Aandelige Helbreds Tilstand, nu vil jeg give Dig om min Legemlige. I Torsdags blev jeg nemlig, som Du vel af mit sidste Brev veed, nødt til at søge Sengen, jeg havde en skrækkelig Smærte for Brystet ledsaget af Feber, jeg sendte Bud til Etats. Gulbrandt, han paalagde mig at holde Sengen, og skrev strax en Attest, som forbød mig for Fremtiden at deeltage i de Gymnastiske Øvelser, som en nødvændig Ting til at skaane min Helbred; hvilken jeg fremlægger i Exerceer-Skolen. Siden har jeg maattet holde Sengen, dog har jeg i de 2de sidste Dage været lidet bedre, og været oppe om Eftermiddagen, i Nat har jeg sovet gandske godt efter Omstændighederne, i Dag er jeg noget bedre, saa jeg haaber med Guds Hjelp snart igjen at være helbredet.

Det giør mig uendelig ondt og uroelig, at Du endnu ej er kommet Dig, thi det er virkelig en slem Sygdom; men det lærer Dig for Fremtiden at være Forsigtig og sommetider, følge Din yngre og mindre erfarne Broders Raad, ere de ikke altid gode, ere de i det mindste velmeente.

Hils Frederique ret meget fra mig, og desforuden Thanning, Petersen og gamle Reinbott. Herman og alle hilse. Evig Din opofrede og troefaste Broder

Agga.

______

* Christian Anker Wilhelm Gulbrand (1780-1847), landfysikus i Nord-Sjælland, bosatt i Holbæk.