Brev nr 30.

Kiøbenhavn den 3de Maj 1809.

Jeg tilskriver Dig disse Linier bedste Carl, først for at takke Dig for sidst og dernæst for at fortælle Dig en meget vigtig politisk Nyehed, nemlig, at den østerrigske Armee ikke meere er til, Napolion har, ved Ingoldstadt, mellem den 19de og 21de April aldeles tilintetgiort den; 2 Erkehertuger skal være skudt hvor i blandt Erkehertug Carl, 14 Generaler fangne med 30 000 Mand, en stor Mængde Fahner og Kanoner etc. Denne Krig er da altsaa ogsaa tilendebragt og enhver, som ikke vil elske Napolion, nødes at ære og frygte ham.

Maler Hansen var i Dag hos mig og meldte mig at Sehestedts Portrait er færdig, han ønskede Pænge, hvilke jeg lovede ham at betale een af Dagene; hav den Godhed at skrive mig hvorledes der skal forholdes med Portraitet. Hils Friderique fra mig og tak hende for hendes Brev og siig hende at hendes Hemmelighed skal blive sikkert bevaret hos mig. Det giør mig ondt men Tiden er knap og nøder mig at slutte. Hils Agre* og Warthoes fra mig, og glem ikke Din hengivne Broder

_____ Agga Løvenskiold.

* Frederik Christian Agre, amtsfullmektig, Løvenborg.

 

Brev nr 31.

Kiøbenhavn den 10de Junii 1809.

I største Hast tilskriver jeg Dig disse Linier bedste Carl, for at takke Dig for Dit kiere Brev, som Anders Gabriel overleverede mig. Jeg seer deraf at du agter at foretage en Tuur til Lerchenborg, det vilde glædet mig om den havde været herind, da jeg meget længes efter at see Dig, og ikke i denne travle Tid, seer nogen Muelighed at komme til Dig; men det er sandt, den 28de denne Maaned, skal vi jo atter have en Ordensdag, hvortil Du efter Sehestedts Sigende, vist kommer til at indfinde Dig, som Kammerjunker; jeg lover mig da at komme til at tilbringe nogle moersomme Dage med Dig, og vi skal da nærmere aftale naar vi kan sees paa Løvenborg; lad mig snart vide om jeg kan vente Dig til bemelte Dag, Du kan faae Logis her hos mig.

Vi exercerer nu dygtig paa Nørre-Felled, og endnu haver jeg temmelig godt hyttet mig for at foere Høner. Lad mig vide hvorledes det gaaer med Jagten, har Grønbæk skudt Ramlere, dreserer han min Hund, og gaaer Du brav paa Hættentærne Jagt i denne Tid. Jeg har ikke haft et Gevehr i min Haand siden den sidste Aften, da vi vare sammen i Lodskov.

Din Comision angaaende Malene Meyer skal rigtig blive besørget, ligeledes skal jeg tale med hende om Maleriene, vidste jeg bare ongefer hvormeget Du vilde spandere paa disse da jeg forinden dette ikke godt kan slutte noget Kiøb; tillige beder jeg Dig sige mig hvad der skal giøres med de anlagte Stykker. Min Tid er nu forløben og jeg maae slutte, hils Friderique og glem aldrig Din hengivne Broder

Agga L.

P.S. Komferentsraad Anker ønsker sig gjerne en Fierding Græssmør for de gangbare Priser, hvilket hans Søn i disse Dage har paalagt mig, at bede Dig om. -

 

Brev nr 32.

Kiøbenhavn den 19de Junii 1809.

Da jeg erfarer at Fritz Wedel i Aften rejser til Holbæk og med det samme kommer til Dig, kan jeg umuelig lade denne Lejlighed gaae bort, uden i det mindste at tilskrive Dig 2 Ord, tak, for Dit kjere Brev af 17de, meere vilde det glædet mig, om jeg deraf havde erfaret det, som jeg ønskede, nemlig at Du snart havde kommet her til Byen; nu faaer vi nok ikke hinanden saa snart at see, thi i de første 4 Uger tør jeg ikke tænke paa nogen Permition. Med Lerche har jeg endnu ikke talt angaaende Forpagtnings Contracten, heller ikke med Anker, men det skal skee med det første; Madam Meyer selger for det første ingen Malerier, hun har i Sinde at overlevere dem til Kongen; Hvad de anlagte Stykker angaaer ønsker Du dem vel udførte af mig, saa godt som jeg kan. Dersom Atlante, ikke er bleven for mager ved sin Tuur til Friderichsborg, maae jeg bede Dig sende hende herind den 28de ved Højtiden, i modsadt Fald, gjorde Du mig en stor Tieneste ved at laane mig Din lille Hoppe, til denne Dag; men da maatte jeg bede om hende en Dag eller 2 forud, paa det at jeg kunde prøve hende ved Militaire, Musik, etc.

For nogle Dage siden havde jeg et meget venskabeligt Brev fra vor gode Herman, hvor han beder mig redt meget hilse Dig og F. ak! hvor jeg vilde føle mig lykkelig, dersom Du saa en vis Ting fra samme Side som han; - ... men det er jo en Aftale, ikke at berøre denne Ting Skriftlig, altsaa Basta.

Her fra Byen veed jeg intet at melde Dig, Kiøbenhavn, er og bliver bestandig det samme forbandede Hul. Min Tid er forbi, jeg maae derfor slutte, en anden Gang meere. Hils Friderique, lev vel og glem aldrig Din hengivne bedste Broder

Agga L.

 

Brev nr 33.

Kiøbenhavn den 22 Junii 1809.

Gode Carl, da vores Major, i disse Dage logerer Onkle Numsen hos sig, og har bedet mig om mueligt skyde ham noget Vildt, beder jeg Dig, da det er mig umueligt i saa kort Tid at skaffe noget, sende mig en Raabuk snarest mueligt; Du vilde herved bevise mig en stor Tieneste.

I Dag talede jeg med Neergaard, som paa et par Dage er kommet hertil, han har endnu ingen Heste kunnet faae til Dig, men lover fremdeles at giøre sig Umage derfor, han sagde at Herman kommer i neste Uge.

Jeg maae slutte, lev vel, i største Hast Din

Agga.

 

Brev nr 34.

Kiøbenhavn den 12te August 1809.

Jeg kan ikke opsætte længere at takke Dig min elskede Carl, for de lykkelige Øjeblikke, Du skienkede mig, ved mit Ophold paa Løvenborg. Jeg har aldrig miskjendt Dig, min Carl, men nu, har Du givet mig en Prøve paa Dit Venskab, som knytter mig endnu fastere til Dig, o Broder! jeg skal evig med Taknemlighed og Glæde, erindre Dig dette, Du har lættet en stor Steen fra mit Hjerte, Du har opfyldt mit største, mit eneste Ønske, ved at søge Lejlighed til at lære at kjende min Ida,* at Du vil komme til at holde af hende, som en Søster, naar Du først kender hende frygter jeg aldeles ikke for, og da, er jeg først redt lykkelig, min troefaste Carl, og min Idas Kjerlighed, er jeg det lykkeligste Menneske paa Jorden, med Lethed vil jeg da fremvandre min Bane, og prise mig lykkelig, om endogsaa Verdens Stød rammer mig, thi jeg haver det, som saa faae besidder, en troefast Ven, og en elsket Pige, som vil stræbe at giøre min Vej jevn og blid; o! for Eder, lever jeg, ved Eder! er og bliver jeg lykkelig. Den eneste Ubehagelighed, og det eneste, som forbittrer mig hvert Øjeblik er, at jeg nødes at være fra Eder, og, jeg føler nu mit Savn saa meget tungere, da jeg for første Gang har veret samlet med Eder begge, først nu, lært at sætte Priis paa den Lykke, jeg før, kun ved Indbildningen kunde afmale mig. Min Ven jeg kan ikke beskrive Dig, hvilken en salig Glæde jeg følede i disse Dage, jeg siger ikke for meget, ved at kalde dem de skjønneste, de lykkeligste i mit Liv; O! Carl, jeg følger nu stærkere end nogensinde at jeg ikke kan være redt lykkelig uden Dig, vi trænger til hinanden, det har vor uforglemmelige Moder vidst i det hun paalagde os evigt Venskab. Jeg vil, jeg maae, henleve mine Dage i Nærheden af Dig, at jeg kan see Dig hvad Øjeblik jeg vil, og udøse mit Hjerte for Dig, hvergang det trykkes af nogen Sorg, eller Ubehagelighed; og den Tanke, at jeg maaskee ogsaa kunde være Dig til nogen Glæde og Nytte, fæster denne Ideen endnu stærkere i min Siel, og giør at jeg danner mig 1000 Projegter, og idelig speculerer paa hvorledes denne Ting med Tiden skulde lade sig giøre; jeg anseeer den for meget nødvendig, for vor tilkommende Tilfredshed og Lykke.

Dette tilskrives Dig med den gode Sehestedt, hvem der kunde været saa lykkelig at følge med, men herpaa er mere ikke at tænke, imidlertid haaber jeg dog maaskee, paa Fredag eller Løverdag at kunne komme; i det mindste beder jeg Flindt derom; maaskee kunde Du tilskrive mig et Brev jeg kunde vise ham, hvor Du kunde fremsætte nogle antagelige Grunde i hans Øjne, hvorfor Du paa et par Dage ønskede mig ud til Dig, Du kan jo finde mange, saavel i det økonomiske, som andre Ting, som Du har glemt at tale med mig om; i saadant maae man ikke giøre sig Samvittighed af at bruge smaae Kneb, men lad det blive imellem os saa at det ikke, skulde komme for vedkommendes Ører, dette maae Du skrive saa betids at jeg kan give Dig Svar, da jeg i saa Tilfælde, maae bede Dig, sende mig en Hest til Roeskilde Fredag Eftermiddag. Lev vel elskede Bedste Carl, jeg længes meget efter det omtalte Brev paa det at jeg kan faae min Skiebne at vide, la mig nu see Du giør Dine Ting godt og redt viser i Brevet hvor magtpaaliggende det er Dig at faae mig ud. Endnu engang farvel Du omavnes i Tankerne af Din til Døden hengivne Broder

Agga.

P.S. Fortæl Ida min Plan med Brevet, som jeg i dette Øjeblik har opspundet, det vil glæde hende, da hun paa denne Maade kan med temmelig Vished haabe at see mig, men paabyd hende Tavshed. -

_______

* Aggas kjæreste, datter av geheimeråd Christian Frederik Numsen, Helsingør.

 

 

Brev nr 35.

Kiøbenhavn den 3die Octbr 1809.

I Hast, tilskriver jeg Dig disse Linier bedste Carl, for at lade Dig vide, at jeg endelig nu, kan bestemme min Rejse, til førstkommende Løverdag, og beder Dig til denne Ende, om mueligt, sende mig en Vogn til Roeskilde, dog ikke den lille Norske, da baade Rantzau og Qualen følger med.

Med mit Been, gaaer det nu lidet bedre, skiøndt det er overmaade svagt, og der vil nok gaae en 3 a 4 Uger, inden jeg faaer fuldkommen Styrke i det, imidlertid, maae jeg være glad, at det er gaaet saaledes, thi, for en 4-5 Dage siden var Kogel meget frygtsom for Leedvand, som alt havde begyndt at trække sig til; nu er det uden Fare, og fordrer blot Forsigtighed.

Jeg haaber dog Du haver bekommet Dine Nøgler, som øjeblikkelig blev sendte til Madame Roested, med en Sliver, som efter Willads’ Sigende var paaledelig. Din Ridepidsk, hvilken ogsaa blev glemt, skal jeg medbringe paa Løverdag. Fra Sukkerraaden skal jeg hilse og sige, at han vilde saa Gud, saa gjerne komme ud, til Løvenborg, men han er saa daarlig, og har maattet laxere, og vomere, saa han neppe kan gaae, imidlertid haaber han dog, at vor Herre vil hjelpe ham, for ellers tømmer han Piine Død heele Apotheket. Hils hans Højviished Hr Perialraaden, Ridder af den gyldne Hævert-Orden, etc. og siig ham, at jeg daglig tapper et Glas Rum paa hans Velgaaende, hvorfor jeg haaber, han til Taksigelse, tømmer en Flaske, thi mindre kan det ikke være, da han er virkelig Perialraad. Posten skal nu bort, og nøder mig at slutte. Er det mueligt, da send Vognen Fredag Aften, thi vi tager meet tidlig herfra Løverdag Morgen, om det kunde blive en Vogn, som var lidet magelig, skulde jeg være dig meget taknemlig paa mit Beens Vegne; tag mig ikke denne Uforskammenhed ilde op. Hils Ida fra mig, og trøst hende lidet for min lange Fraværelse. Lev vel elskede Broder, tak for sidst, og glem aldrig Din til Døden hengivne

Agga.

 

Brev nr 36.

Kiøbenhavn den 24 Oct. 1809.

Min bedste gode Carl, i største Hast tilskriver jeg Dig disse Linier, for endnu engang, at takke Dig, for de mange glade Dage, jeg i denne Sommer har tilbragt i Dit Huus; O! min Broder, det Venskab Du har for mig glæder mig usigelig, og jeg, skal vist stedse vide at skiønne derpaa.

Jeg kan herved tilmelde Dig, at jeg efter Dit Ønske, har forskaffet Dig Plads til Dine Heste, i vore Kaserner, saalænge, som Du opholder Dig her i Byen, angaaende Fouragen, skal Wedel i Morgen tale med Majoren, men i alle Tilfælde giør Du bedst i, at sende Havre herind med Sliveren.

Lev vel bedste Carl, jeg glæder mig inderlig til at see Dig paa Torsdag. Hils Friderique og glem aldrig Din troefaste Broder

Agga.

P.S. Lad Sliveren medbringe den Frugt Du har lovet mig. Du skal ikke bryde Dig om ifald Rygtet siger Dig at Dronningen ikke kommer. -

 

Brev nr 37.

Kiøbenhavn den 8de Novbr. 1809.

Min bedste gode Carl, da jeg nu haver nogle Øjeblikke tilovers, veed jeg ikke nogen bedre Maade at anvende dem paa, end ved at tale et par Ord med Dig. Jeg vil derfor begynde med at takke Dig, for de behagelige Øjeblikke, Du ved Dit sidste Ophold her skienkede mig, jeg beklager blot at denne Glæde, varede saa kort; o! min Broder, Dit Selskab udgiør en stor Deel af min Lykke, og der mangler mig altid noget naar jeg er adskildt fra Dig, derfor kan jeg ikke beqvemme mig til at lade det søde Haab fare, engang i Tiden, at kunne komme til at tilbringe, mit Liv i Nærheden af Dig, thi da kan jeg først kalde mig redt lykkelig.

Jeg vil herved ikke undlade at melde Dig, at jeg har seet vor gode Munk, han ankom hertil i Løverdags Aftes, jeg har mange Hilsener til Dig fra ham, han kommer med det første til Løvenborg. Da vi i Dag havde Auction, ved Garden, paa gamle udsætter Heste, kiøbte jeg een for 17 rd, i Tanke om at den kunde være Dig tienlig til Arbeidshest, vel er den over 20 Aar gammel, men i øvrigt en god Hest, og i et par Aar vil Du altid kunde have Nytte af den paa Minnislyst*; ifald Du vil have den, ønsker jeg den snarest mueligt afhentet, og i modsadt Fald vilde jeg gjerne underrettes, paa det jeg igjen kan selge den.

Mange siger forvist at Prinds Christian kommer til Dig, underret mig herom ifald jeg ved min Nærværelse kunde være Dig til Nytte, i saa fald maae Du tilskrive mig et Brev, saaledes at jeg kan vise det til Majoren, og hvori Du lægger for Dagen hvormeget det var Dig om at giøre at jeg kommer; Papiret nøder mig at slutte. Lev vel og glem aldrig Din hengivne

Agga.

______

* Gods som tilhører Baroniet Løvenborg.

 

Brev nr 38.

Kiøbenhavn den 19de Novbr 1809.

Da jeg i dette Øjeblik erfarer, at en Vogn fra Minnislyst, i Dag Kl. 10 rejser ud; haster jeg med at tilskrive Dig disse Linier, for at takke Dig for Dit Brev med Forpagterens Karl, som jeg modtog i Torsdags Aftes, altsaa efterat Vognen var borte, hvorfor det blev mig umueligt, at opfylde Dit Ønske med at sende den gamle Hest ud. Min Commission til Munk har jeg udrettet og han lovede at tilskrive Dig med Posten. Jeg sender Dig herved Hesten, og ønsker at Du maae finde Dig tilfreds med den, vel er den gammel, men hvad vil man ogsaa kunne faae for 17 rd. Send mig endelig, snarest mueligt en Slump Bly herind, jeg skal da faae det omstøbt i Hagl; ligeledes, maae Du giøre mig den Tieneste, at sende mig en lille Pakke, med godt Krudt jeg kan have til de store Klappejagter, thi Krudt er ikke at faae for Pænge, og jeg vilde nødig giøre mig til skamme med det slette, som brænder for ved ethvert Skud. Det er sandt, jeg havde nær glemt at sige Dig, for det første at Du naar der sendes Vildtvogn ind i Vinter, ikke behøver at føre Vildtet ind i Byen, men kan sælge det paa Skydebanen, derved spares Veien, og dernest, at gamle udlevede Heste selges hver Dag paa Halmtorvet for 15 a 16 Sk Stykket, disse kunde være for Dine Hunde, og maaskee kunde Du sende Grønbæk ind, for at opkiøbe nogle, han vil vist ogsaa gjerne kiøbe for sig selv.

Jeg maae nu slutte for denne Gang. Hils F. og siig hende, at dersom hun ønsker, at have Harpemusikken afskreven skal jeg besørge det, thi denne kan jeg ikke undvære. Lev vel bedste Carl, glem aldrig Din hengivne

Agga.

P.S. Nær havde jeg glemt at hilse Dig paa det venskabeligste fra Ida. Jeg haaber at Agre har overleveret Dig Pængene, for den Fierding Smør jeg sidst fik.

 

Brev nr 39.

Kiøbenhavn den 28de Novbr 1809.

Bedste gode Carl, det er mig umueligt at bie længere, uden at tale med Dig og da Omstændighederne nægter mig at giøre dette mundtlig maae jeg betiene mig af Pennen; Den Tid jeg haver været adskildt fra Dig forekommer mig meget lang, og mit ivrigste Ønske er, snart igjen at kunne see Dig; og omendskiøndt Jomfrue Marodt, har givet mig det Haab at Du snart kom herind, tør jeg dog ikke saa gandske stole herpaa; jeg haver derfor en anden Plan; nemlig at følge med Lerche, ud til Dig, hvilket bliver om en 14 Dage, naar Exerceerskolen er forbi og der da kommer flere Officerer til Tienesten. Jeg tager da 3 Ugers Permission, forbliver 14 Dage hos Dig; og tilbringer de andre 8 i Helsingør. Til den Tid skal alle Jagter i Odsherred afholdes; Lerche har alt bestemt 8 Dage dertil, og givet mig i Commission at aftale alt med Ritter desangaaende. Da vi nu ogsaa skulde have et par hos os selv, beder jeg Dig tage følgende Forslag i Betragtning: for det første, bør der skydes en gammel Hest i Fladskov, paa det at Rævene skal trække sig didhen, Grønbæk, bør beordres til at holde den største Fred og Roelighed omkring ved Lodskov, han maae røre Støverne paa det disse kan være i Aande, og ligeledes øve de unge Skydehunde. Dagen naar vi kommer kan ikke bestemmes, men formodes at blive den 8de 9de eller 10 December.

I Fredags var her Jagt i Ordrups Krat, hvor Kongen var med; han skiød en Ræv og et Dyr, og i det heele faldt der 3 Dyr og 3 Ræve, jeg skiød en Daahiort med Din dobbelte Bøsse, paa henimod halvandet hundrede Skridt; jeg har ligeledes skudt Harer med den, og maae erkjende den for det første Gevehr, jeg nogensinde har haft i min Haand, den er giordt i stand, saa den aldrig klikker.

Nyt kan jeg ikke fortælle Dig, alt er her ved det gamle og jeg trækker paa Vagt hver 4de Dag. Blyet maae Du endelig snart sende mig, paa det man kan faae det omstøbt imedens Jagttiden endnu er for Haanden. Den gamle Hest i Fladskov maae ogsaa snart udlægges, thi ellers har Rævene ingen Tid at trække sig derhen.

Indlagte Brev maae Du besørge mig til Ritter. Jeg venter nu Afløsningen, og maae derfor slutte. Lev vel. Hils Friderique og glem ikke Din hengivne Broder

Agga L.