Biskop Birkeland og Stiftsarkivet

Biskop Birkeland nedtegnet i årene 1882-1885 sine erindringer, og der har han selv gitt opplysninger om bakgrunnen for opprettelsen av stiftsarkivet. (Biskop Birkelands erindringer sidene 47-48:)

"I Bergen stod det som i andre Stiftsstæder mindre vel til med de større Embedsarchiver; i Christiania havde man imidlertid Rigsarchivet, og Throndhjem fik omkring Aarene (1855) sit Stiftsarchiv. Bergen havde intet saadant, og alle Overøvrigheder boede i Leiegaarde, saa indskrænket til dels som vel muligt. Stiftsdirektionens og Stiftamtmandens ældre Archiv var anbragt paa et snævert og mørkt Loft paa den gamle Stadsport. Biskopens ældste Archiv gik fra Mand til Mand nedpakket i Kasser og i den i Anordningerne saa ofte omtalte Stiftskiste (en meget stor Egekiste med svære Jernbeslag og en vældig Nøgel); dog var Archivet, omtrent fra Aaret 1823, og de endnu ældre Protokoller i god Orden opstillet paa Bispekontoret. En Amtmands Archiv havde omsider fundet Husly paa en Kjøbmands Søhus. – Denne sidste Omstændighed gav nok Anledning til at Archivforholdene vakte Opmærksomhed. I 70-Aarene udgik der fra Kirkedepartementet Forespørgsel om Forholdene, og Stiftsdirektionen blev derefter anmodet om at tage under Overveielse, hvad der kunde gjøres for Anskaffelse af et Stiftsarchiv i Bergen, og af hvilket Omfang dette kunde antages at burde haves. – Disse Overveielser vare ikke snare at tilendebringe; Stiftsdirektionen erhvervede da Oplysninger om det Archivrum, der sandsynligvis vilde tiltrænges, og da Sagen havde min store Interesse, brevvexlede jeg med Stiftsarchivaren i Throndhjem, og fik udlaant Grundplan af Archivet dersteds med andre Oplysninger. – Der blev nu Spørgsmaal om at finde en passende Byggetomt og derefter bestemme en Archivbygnings Kostende. Men Bergens By havde ingen dertil passende fritbeliggende Tomt at afse, og kjøbe hos Private vilde koste store Summer. Sagen gik derved i noget Langdrag, og jeg for min Del gik ofte paa mine Spadserture og tænkte paa dette Spørgsmaal: hvor skal vi dog finde en Tomt til det høistfornødne Stiftsarchiv? Saa gik jeg en Dag atter over Holbergs Almending, og blev staaende ved den der beliggende Fundatsskolebygning, "Bethlehem" kaldet, der endnu ikke var bleven solgt af Mangel paa trilstrækkeligt Anbud (Før har jeg nemlig fortalt, at da 3 af de 4 Fundatsskoler for nogle Aar siden vare bestemte til Bortsalg). Her tænkte jeg, har vi jo Archivbygning, grundmuret midt paa Almendingen og frit beliggende; nar den bliver forandret og paabygget, maa den blive brugbar for Øiemedet. Jeg fremsendte da derpaa mit skriftlige Forslag, min Collega i Stiftsdirektionen, Stiftamtmand Smith, var heri strax enig; vor Salgsordre a Bygningen blev standset, og Forslag om Bygningens Indkjøb til Archivbygning blev tilstillet Kirkedepartementet. Departementet fandt Forslaget antageligt, og forlangte Kjøbesum opgivet, og bemyndigede Stiftsdirektionen til at forskaffe de fornødne Tegninger til Bygningens Omdannelse. – Efter nogle Erklæringers Indhendtelse og Tegningers Anskaffelse i flere Alternativer, blev Sagen antagen af Departementet og forelagt Storthinget, der i 1880 bevilgede de 20000 Kr., som Stiftsdirektionen paa Skolens Vegne havde forlangt for "Bethlehems" Skolebygning, og senere samme Aar havde jeg den Fornøielse tilligemed min Collega i Stiftsdirektionen at undertegne Skjødet paa Bygningens Salg til Staten, og blev denne Bygning efter mit Initiativ saaledes Stiftsarchiv i Bergen. I 1883 og 1884 blev af Storthinget bevilget de omtrent 20000 Kr., der tiltrængtes til Ombyggingsplanen, og som første Stiftsarchivar udnævntes af Kongen 1884 Cand. juris. Hermansen, Søn af Handelsmand Hermansen i Tysnæs Sogn, Søndhordland."