Egil Øvrebø:

Ole Hannings manuskript

Avskrift av eit manuskript som var innlånt til Sunnfjord Folkemuseum frå Anders I. Sægrov og kopiert på museet 2. august 1989. Dei eldste delene av manuskriptet er skrivne av sokneprest i Jølster Ole Hanning, død 1763.

Avskrive i august 1989 av Egil Øvrebø. Seinare er originalen innlånt til Statsarkivet i Bergen og mikrofilma der. Ein papirkopi og ei avskrift vert no plassert i Dokumentsamlinga i Statsarkivet.
 
 

(Sokneprest Hannings handskrift, ss. 1-5:)

1. Wers

Sigri kiære Døttra mi
Per i Lie vil te Dæg fri
uti disse Daga
Kand dit Sind te haanaa staae
vilt Du at Hain Dæg skal faae
Da mæg vel behaga

2.

Hain har Huus aa Hain har Gaer
beyre hell den lause Kaer
uti alle Maate
Hain har Faar aa hain har Fæ,
Hain kan vel forsørge Dæ
So Du sleppe Graate

3.

Ilt hain giære høyr De no
om Hain var so goe so tvo
Ja so goe so Tie
Qva kan da fornøye mæ
om æg tæk eit Stykke Træ
legg at mæ mi Sie

4.

O dit stakkars litle Vet
O du snakka so eyt Skeet
Far ink' ut af veya
O du snakka so ey Geyt
Lye da dain so beyre veyt
Høir qva æg ve seya

5.

Sert Du inke Aar fraa Aar
Kor da mæ dine Lika gaaer
So fær ette Strikia
Deyra lukke æ forspildt
aa da giær Foreldraa ildt
Agte Dæg for Slika

6.

Dey faaer Baun aa inke Brøe
Sia lie bære Nøe
Gaaer aa gnyer paa Mora
Men dey skulde vist paa Dør
Naar dey inke lydde før
Men var stive aa stora

7.

Tæke Du no dinne Main
Hain ey længe leve kain
Sia kain Du take
Dæg so vakker ung eyn Gut
So Du ville velge ut
Til din ægte Make

8.

Ditta va da beste Or
æg har høyrt ut af mie Moer
alle mine Dage
Lat hain kome naar hain vil
Mit Ja skal hain faae dar til
Mainnin mæg behage

9.

Some lær naar dey æ Brud
Græt naar dey bær Mainnin ud
Føl mæ Sorg til Jora
Ligso got æ græte føst
Lat da sidste gaae mæ løst
Sagde ho til Mora

10.

Mainnin kom aa hain fæk Ja
alting var baa vel aa bra
Uti alting laga
Brura var baa ung aa snil
Men Ho sat baa suur aa il
alle Bryllups Daga

11.

Brudgom talte Brura til
Kiære Brur qvi seet Du stil
So Du var bedrøva
Noe da æ din Glædskabs Dag
Giær Dæg lystig i vort Lag
So da kunde Høva

12.

Brura svarte hain ikk' eyt Or
Men Ho reyste sæg fra Bor
Sætte sæg mæ Skiva
Da dey unge Drenge sae
Tykte ho va myke bra
Tia til fordriva

13.

Daa sloe Mainnin Haind i Bor
aa Soleydes tok til Or
Ja begynt at skrike!
æg so var so gammal Mainn
Havde ikke den Forstain
at æg tok min Like

14.

Brura svarte haanaa saa
Skulde du din Like faae
Kunde ho skremme den Laake
Daa vart Hain so il aa sint
So hain vilde flyg' i Flint
Bainte Skiendte aa staaka

15.

Bryllups Dage vare Tre
Sia foer qvær heim til Sæ
qvær paa sine Veye
Kor da sia mæ dey giæk
aa qva Ende at da fæk
Trøste æg inke Seye

(Ny handskrift på ss. 6-7, uvisst kven:)

Anno 1770 Med Kyndelmesse Tiid blef saa sterck en stormvinde, at hand slog Ned ved Søekanten, stabur paa Søen smale huus med smalle udj paa Søen, i Sogen Nøst paa Søen, Ja i ligemaade en stoer skade paa furre skouen paa Østenstad og Sunde og mange Andere stæder slog vinden træne som var en Karls fæmning tyck mit i toe og andre op med Roden, saa det var forfærdelig at see, og En Lade paa Søgnesand falt gandske Ned og 2 meniske hafde Ner Voren med, hafde icke Guds forsyn været

Ao. 1770 d. 28de Decmbr. skedde et mord Paa Gaarden Haaem af Ove Andersen Thj hand stack i hiel Nichulai Niels-Datter i hindis høelade med en Knifv og hon døde strax

(Ny handskrift på ss. 7-8, Ole Jakobsen Myklebust:)

Jeg leder dig at du ikke skal snuble i Mørket men (overstreka og ikkje fullført)

Fader vor du som er i Himlene helliget vorde dit Navn tilkomme dit Rige Skee din Villie som i Himmelen saa og paa Jorden giv os i Dag vort daglige Brød og forlad os vor Skyld (overstreka: som vi lade vor Skyld) som vi forlade vore Skyldener Leed os ikke udi Fristelse men Frels os fra det Onde thi Riget er dit Magten og æren i Evighed Amen. Ole Jakobsen Møklebust
 

(Ny handskrift øvst på s. 9, Ole Nilssen Juklestad:)

1832 begyndte ieg at pløye paa Juchlesta den 14de April Som var den Nye Sommermal dag og plløyede op den gamle Sommermaal dag

1832 Kom et stort Snefald med Korsmisse Siden Agrene vare tilsaaede og nogle Grøn
 

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift, ss. 9-16:)

En Bog som kaldes Meelk for Børn og findes til Kjøbs i Bergen

Fader vor du som er i Himlene helliget vorde dit Navn til komme dit Rige skee din (ikkje fullført)

Thore Hanssen Wedeberg
 

et Vers

Gud dit Ord Den ædle Gave
er den Skat som jeg har Kjær
det er meer for mig at have
Eend al Verdens Rigdom er
Om det Ord vel Gjelder meer
fant jeg troens Grnd for mig
tusind Venner inttet ere
Imod livest ord for mig
 

Bryllups Gaver til mig Ole Jakobsen Møklebust

Nils Løseth 3 - " - "
Johannes Sandal 3 - " - "
Lars Sandal 3 - " - "
Erik Sandal 2 i Heile penger
Ole J. Sandal 2 - " - "
Johannes Z. Brenden 2 - " - "
Johannes O.s. Sandal 2 en i heile penger og en laante hos mig
Anders Heggernæs 2 - 2 - 12 s.
Britte Andersd. Strand 1 - 1 - "
Anne M. Andersdtr. Strand 1 - 2 - 12
Tollev Jens Sunde 2 - " - "
Anders Nielss D. 2 - " - "
Moses Larssen S. et Kjæde hvor der et 5 Spd.
Ingeborg M.D og Anne M.d. 3 - for begge to
Jakob Olsen 5 Spd.
Helge Jakobsd. 2 - " - "
Nekolaja Jakobsd. 2 - " - "
Johannes J. N J.s. 2 - " - "
Torger Larss. 2 - " - "
Kristen Olsen Strand 2 - " - "
Mons Pedersen D. 2 - " - "
 

(Resten av s. 12 er overstreka:)

(I Aaret 1844 dend 8de Marts Kloken 3 efter Midag døde vor Konge Carl Johan og var Konge over Norge og Sverge i 30 Aar og den 29de April blev han befodret til (overstreka: sit hvilsted) sin grav og den 19 Mai blev holdt Ligprædikken i alle Hovedkirker

Og Kloken 5 slet samme Dag blev Oskar den første indsat til Konge i gjen over Norge Sværig.)

Flid og Aarvaagenhed maae her nøie betragtes og tages i Agt, eller er det saa som der (ikkje fullført)

Aar 1836 begyndte vi at Skjærre den 23 Septemb. og den 16de October fik vi det i Huus. Det Aar blev ikke Kornet udmodet og hos flelste Frøs det. Det Aar var ikke mere end en Klare Uge i Slaataanen og Agerne var ikke udskudet med Barsoug.

Aar 1837 beg. v. at Sæe den 2den Mai. Samme Aar Reignede der ikke fra 1 Januari til 25de Marths.

Aar 1838 beg. v. at Sæe d. 8 Mai samme Aar beg. vi at Skjære d. 9 Spt og d. 29 i Huus

Aar 1839 beg. v. at Sæe d 6 Mai

Samme Aar beg. v. at Slaa den 16de Juli.

1840 den 28de Sptemb. beg. vi at Skjære, og den 17de October fik vi det i Huus.

1841 beg. vi at Sæe d. 20de April

Aar 1844 beg. vi at Sæe den 30 April

1845 den 26de April beg. vi at Sæe samme Aar beg. vi at Slaa den 15 Juli, og den 29 August beg. vi at Skjære, og den 10 Sptemb. Skar vi op

1848 begyndte vi at Skjære den 27de September

1849 den 9 Mai begyndte vi at Sæe og den Vinter i fra (held fram på andre linja nedanfor, s. 15 i originalen)

Den 1 Mai 1850 begyndte vi at Sæe

Jul af var han et græseligt Veir og en græselig Snee lagdes saa at hver Mand motte Molde sine Agre og helle Vaaret var han Uveir og med Søptesoug laae somme Agre endnu Sorte sorte saa de ikke var overgrøne af fiende (!) og alle Agre blev fulde af Ugræs, Og fra Olsaug og til Mekeli var her et meddelmaadigt Veir og et Midelmaadig Høi, Ugen efter Mekeli begyndtes der med Kulde og Frost og noget af Kornet frøs og Poteterne frøs

1854 begyndtes at Snee og i Julen var nedlagt saa megen Snee at det gik lige over Husene og i Julen var et saa græseligt Veir at Folk ikke kom til Kirken og Prædiken blev ikke heller
 

(Blyantskrift på ss. 17-18, John D. Egge:)

Sommeren 1898

Hr Peder Ordal med sin kone Eli Seime var paa besøg i Jølster idet Herrens Aar 1898. Han var bleven en rig mand i Amerika.

2. I det Herrens aar 1899 var Kandidat Theolog John J. Egge medkone paa besøg i Nordfjord og Jølster. Han havde mange hilsingertil A. Sægrov og D. Søgnesand. Hr. Anders Søgnesand skyste os medbaad frem og tilbage Søgnesand.

John D. Egge.

Hr. Anders Sægrov var en hjertens god mand. Jeg likte mig megetgodt paa Sægrov og Søgnesand. Kand Th. J. Egge John D. Egge.
 
 

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift, ss. 18-24:)

I Aaret 1836 blev der i Rusland fundet en Kloke i Skouv som kaldes Mouskou der over et 100 Aar havde liget i Jorden, og er nu optaget af 600 Soldatter der fuldendte Arbeidet paa 42 Menutter og den er bekjændt for den Skjøneste af alle Jordens bekjendte Kloker og den er i Størelse 21 Fod høi og 23 Fod bred og Veier 480000 Pund

1836 Druknede Ole Zakariassen Skrede paa Vigefjorden den 30 Mai

Samme Aar Druknede Krispiniuss Knuds. Bævring og Helge Larsd.Vigen i Kjøsnefjorden den 12 Juli

Samme Aar blev Niels Johannesen Møklebust beskadet af en Bjørnden 22 September og døde 11 Dage derefter

1837 den 1st Februari Druknede Knud Lars Møklebust og SørenKnudsen Aasen i Iis for Heggernæsskjærverne

I Aaret 1838 Skal nylig være dødet et Fruentimmer som var ugift og var 158 Aar gamlel

En Smeed i Sværig har haft 8te Koner og alle er Døde, og er nu paa færde at gifte sig d. 9de Gang

Samme Aar i Randers har et ugift Fruentimer født Trillinger: 3 Dræng

Samme Aar i Blusel levde en Skofliker som havde Ugleøine, om Dagen saae han lidet, men om Naten kunde han lese den fineste Skrift

Samme Aar var en Qvinde i Tyskeland som født 4re Børn 3 Drænge og1 Pige, og omtrendt en Timme efter hun var forløst Døde hun.

Same Dag i Munken blev en forløst med 5 sunde og Raske Drænge, og14 Dage der efter var baade Konen og Børnnene i godt befindende

I Aaret 1836 blev i Bergen i 3 Maaner Apriel Mai Juni udmaalet 26000 Tdr. Rug 4000 Tdr Hvede 65000 Tdr Byg 8000 Tdr Havre 10000 Tdr Malt 32000 Tdr Salt
 
 

Aar 1841 den 6 Juni Druknede 5 Mennesker paa Stafjorden fra Jølster og Ludvig G. Klakege var styremand: nemlig dise Ingeborg Aasen Ole Bævring Knud A. Søndrenavnløs, Søn til Niels Fladejord, En Kone fra Grønning

Samme Aar døde der en Mand paa Holsen af Brændevins Drik som han offte omgikkes med.

Same Aar var der en Mand i Førde paa Gaarden Aase som skar sin Hals af med en Bile

Same Aar Druknede et Barn i en Bæk i Thunet som Samuel N. Dversdal var Fader til 3 Ar gammel

Same Aar Druknede 2 Mennesker i Iisen nemlig Hans Søgnesand ogSøn til Jakob Bolseth

Same Aar faldt Niels Jenssen Heljem udi Elven og døde

Same Aar gik en ung Person Moses N. Øvrebøe at see efter bjørnenog gik sig ud for Fjeldet i Ørdalsdalen men fandtes i gjen.

1843 den 11te Juni reiste Johannes Eriksen Sandal af paa et Sva iStølsberget og døde strax

1843 d. 29, 30 December gik Jølster Vandet saa langt op paa Agerog Eng, at ikke nogen det kunde minde saa høit

1846 i Tronjem den 3 Juni Døde en Pige som var 100 Aar gamel

1849 Herskede Kolera i Bergen og henved 900 Mennesker Døde paa 10 Uger

1854 druknede 5 Mennesker Paaskedag for Ørdalsstranden Johannes Heljem og hans Søn 2 Gutter fra Løngstad og en fra Heljemslaatten

Samme Aar Druknede en Søn til Iver Søgnesand

Samme Aar døde Ole J. Ørdal af en Mine som gik op igjen

Johannes Olsen Møklebust Aar 1854 søn til Jon Olsen Møklebust Druknede for Møklebust Elven
 
 

(Ny handskrift på s. 25, uvisst kven:)
 

Aaret 1863

Hente et Sørgelig hendelse paa Møklebust den 29 Januar 1863 At ensver hammer i møklebustorkken og det gik paa Vandet Saa at flodengik op paa land og tog 4 barn paa Vandet og druknede, tre Fantesi jen men det fjærde fantes ikke i jen
 

(S. 26 er blank. Så følgjer Ole Jakobsen Myklebusts handskrift påss. 27-28:)

Aar 1838 forklare Landeboe avisen efterfølgende

Bogtrøkkekusten er opfundet af Johan Gulteberg i Stradsburg 1436

Papirets Tilberedelse 1336

Kobberstikning er først opfnd 1440

Tobaken blev først 1556 bragt til Europa

Brændevinets opfindelse var det første 1333 og fandtes paa Apoteikerne som et Lægemedel

Kruttet skal være først bleven bekjendt i Europa i førstningen af1300 talet

Cafi kom først 1644 til Europa

Thee kom først 1666 til Europa

Posterne ere først oprettede i det tydske Rige 1646

1515 kom de første Aviser

Glasets opfindelse er ælgammelt i Jobs Tiid var det saa dyrt som Guld

1180 begyndte Mand at sette glas i de fornemste Huuse i Engeland

1836 blev Niels Johannes (ikkje fullført, eller her kan mangle eit blad)
 
 

(Ny handskrift øvst på s. 29, den same som på ss. 6-7, uvisstkven:)

Ao. 1768 fødde Anne JonsDatter møchlebust 4 levende Børen paa engang 2 drænge og 2 pige børen, men De døde strax siden de hafde bekommet daab og Christen Dom

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift, ss. 29-30:)

Aaret 1844 den 8de Marts Kloken 3 efter Midag Døde vor LandsFader og Konge Carl Johan og var her Konge over Sværig og Norge i 30de Aar Og Fred og Rolighed hvilede over Landene i al den Tiidhan levede i blandt os Saa hver Mand savnede ham hans Alder var 80ti Aar

En optegnelses Bog om at Jeg forstiller dig nogle Ord som skal forkyndes (ikkje fullført, overstreka)

Samme Dag som Carl Johan døde blev Frans Oskar indsetd Kloken 5over Norge og Sværig
 
 

(Sokneprest Hannings handskrift, ss. 31-36:)

 Udi en skreven Bog som findes blant bønderne paa Jølster, hvorudi Mand efter Mand har indført hvad mærkværdigt i deres Tiid erpasseret samt hvad dem af sine forfædre er berættet findes ogefterskrevne liste paa de Præster som fra Alders Tiid indtildenne Tiid har betient Jølsters Præstekald.

1. Hr. Hufleg Anfind Hestekornsøn

2. Hr. Ole kaldet Munch

3. Hr. Christopher. Hand lod opbrende alle de billeder som fantes udi Aalhuus Hovedkirke og blev berægnet til 2de Hesteª Læs

4. Hr. Anders

(To uleselege linjer nedst på s. 31)

5. Hr. Hans var og en Munch og reyste fra Jølster 1540 til Holmedal og der fra til Sogn hvor hand døde

6. Efter Ham kom 1541 Hr. Søren Hand var Præst her udi 20 aar og hands Hustrue hede Elisabet

7. 1561 kom efter ham Hr. Crispinus, som holdt sin første Prædikken i Helgiems Kirke S. Michels-Dag. Hand var her Præst i 7 aar og døde udi Sandalen Dagen efter Nytaar Hands Hustrue hedet Kari, de havde 2 Sønner tilsammen, Tollef Crispinussen Sandnes og Anders Crispinussen Nærebøe

8. 1572 kom Hr. Peder Nielsen at være luthersk Præst. Hand fik sin Formands Enke Kari Tollefsdatter Huus til ægte og aflede med hinde 6 Sønner og 3 Døttre; 4 af Sønnerne bleve Klokkere 1 udi Sundfiord og 3 udi Nordfiord Hand var præst her 35 aar

9. Hr. Hendrich Due var her nogen Tiid Præst men blev til sidst formedelst sin uroelighed afsat

10. 1609 kom Hr. Jacob Hansen til Julster og var Præst her udi 18 aar og døde 1628 d. 4 Maji Hands Hustrue hedte Susanna Jensdatter

11. Magister Peder Fos Hand var Præst her halv tredie aar udi Hr. Jacobs alderdoms Tiid Der efter tog hand afskeed herfra

Hand var en lærd mand og levede ugift

12. 1628 kom H. Simon Ystæd her til Jølster, og var Præst 18 aar. Der efter blev hand for sin uroeligheds Skyld afsat og døde 1653.

13. Efter ham kom Hr. Jens Nielsen var Præst her udi 11 aar og døde 1662 d. 2 Sept.

14. 1662 kom Hr. Daniel Hansen Bugge til Jølster Hand var Præst hederligen og vel 14 aar og døde i sit alders 50ende aar 1676

15. 1676 d. 15 Octobr. kom H. Jacob Masch til Julster tog sin Formands Enke, den dydige Matrone Maren Finde til ægte; Hand var gift ikkun 8 uger og Præst her paa Jølster paa andre aaret

16. 1678 d. 27 Decembr. kom Hr. Søren Ludvigsen Munte her til Jølster. Han tog sin Formands Enke til ægte og stoed deres bryllup paa Præstegaarden 1680 d. 9 Junii; Hand døde 1687 d. 9 Junii, og var den tredie Sogne Præst Sal. Maren Finde havde været i ægteskab med

17. 1687 d. 28 Octobr. kom Magist. Claus Gammel til Julster og holt sin første Prædikken i Helgiems Kirke dom. 22 p. Tr. Han var Præst her 9 aar, men havde været Lector i Stavanger tilforne. Hand døde 1696 d. 3 Julii 45 aar gammel.

18. 1696 kom Hr. Rasmus Fischer til Jølster d. 25 Octob. Holdt sin første Prædikken i Aalhuus Kirke alle Helgens dag hæderlig og vel

Hand fik til ægte sin formands eniste Datter Ane Cathrine og stod deres bryllup paa Præstegaarden 1697 d. 22 Julii. Hand døde 1749 4 uger for Juul, havde altsaa været Sogne-Præst i Kaldet 53 aar, og i ægteskab med sin Hustrue 52 aar Hans alder var 80 aar.

NB. En gammel *) Fisker, og en underlig Fisk.

*) (Nedst på sida, overstreka: Hand fiskede mest Flyndre)
 
 

(Ole Nilssen Juklestads handskrift, ss. 36-39:)

19. Efter Hr Rasmus Fischer kom Hr Olle Hanning og var her Præst udj 17ten aars tiid og døde 1763 d. 17de April blev Hand begraven og Liig Prædichen same daag thj hand var to gange gift og hafde 2 pige børn efter sig

20. Anno 1763 d. 12te October kom Hr Johan Christopher Kraft Til Jølster, og holt sin første Prædicken ved Helgems Kircke Dend 16de October.

Anno 1764 d. 11te Juli Død Hr Johan Christopher Kraft og var her sogne Præst for Jølster Meenighed udj 38ve uger, Hans Alder var 36 aar

21. Anno 1765 d. 4 Julj kom Hr Christen Heiberg til Jølster i kaldet, og holt sin første Prædicken ved Aalhuus Kircke dend 6te søndag Efter Trinitatis

Anno 1779 i September maane Reyste Hr Christen Heyberg her fra Julster til strandebar at vere Sogne Prest der

22. Ano 1779 i September m. kom Hr Sørn Christian Fabriccius her til Julster at være Sogneprest

1784 d. 31 Julius Reyste her fra og til Hitredal i Agerhus Læn at være Sogne Prest der

23. Ano 1784 d. 29 Julj kom Hr Anders Doth her til Julster at være Sogne prest og sin første prædicken i Helgems Kircke den 8de Søndag Efter trefoldighed giorde

Ano 1818 tog Hr Anders Doth formedelst Sin Svaghed afskeed med Pænsion og Reiste her fra og til Bergen d. 7de September og døde i Bergen den 8de Marts 1819

24. Ano 1818 den 6te September kom Hr Christen Daae her til Jølster at være Sognepræst, og giorde Sin første Prædicken i Helgems Kircke den 17de Søndag efter trinitatis.
 

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift, ss. 39-40:)

Aar 1838 i August reiste Hr. Christen Daae til Lindaas at være Sognepræst der, og var Sognepræst her i Jølster 20 Aar

25. Aar 1838 kom i hans Sted Hr. Just Moss til Jølster den 20de September, at være Sognepræst, og holdt sin første Prædiken i Aalhuus Kirke den 16de Søndag efter Trefoldighed, som var den 30te September

Aaret 1839 d. 22vend November Døed Kloker Jens Mikcheldsen

Sannes (utstroke)

Aar 1845 den 11te November reiste han her fra igjen og til Lyster at være Sognepræst der

26. Aar 1846 kom i hans Sted Hr. Mekal Fastning
 
 

(Sokneprest Hannings handskrift, ss. 41-42:)

I samme Bog findes denne optægnelse paa Bisperne i Bergens Stift

1. Magist.r Gabel Pedersen, første evangelisk bisp i Bergen 1534. Hand var bisp 23 aar, døde 1557 gammel 71 aar.
2. Docter Jens Schieldrup var bisp 26 aar og døde 1583
3. Magst.r Anders Foss var bisp 24 aar og døde 1607
4. Magst.r Anders Colding
5. Docter Niels Paasche døde 1636
6. Magst.r Ludvig Munte var bisp 28 aar og døde 1665
7. Magst.r Jens Schieldrup
8. Doctor Niels Randulf bisp 50 aar
9. Magist.r Niels Smed bisp i 4 aar døde 1716
10. Magist.r Clement Schmidt blev bisp 1716 holdt første gang visitatz i Aalhuus Kirke d. 3de Julii 1718
11. Marcus Møller Døde d. 11 Decembr. 1731
12. Ole Borneman
 

(Ny handskrift på s. 42, uvisst kven:)

13. Erich Pontoppidan Doct.
14. Ole Tidemann Doct.
15. Friderich Arentz

(Ole Nilssen Juklestads handskrift:)

16. Hagerup
17. Ole Ergen
18. Jens Bruun

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift:)

19de Biskop Pavels
20de J. Neumann

(Sokneprest Hannings handskrift, s. 43:)

Laugmænd udi Bergen.

1. Palle Helgesøn
2. Jacob Jørgensen
3. Hans Glad
4. Niels Pedersen
5. Peder Ravn

(Ole Nilssen Juklestads handskrift:)

6. Chlaus Bager

(Ny handskrift, uvisst kven:)

Amtmænd, siden det blev et adskildt Embede fra Stift-Amtmandens

den 1ste Knagenhielm
2. Magnus Thejste.

(Ole Nilssen Juklestads handskrift:)

3. Pettersen
4. Hiort
5. Amptmand Treschaa
6. Amtmand Faltzen
 

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift:)

7. Amtmanden Hagerop
8. Amtmanden (overstroke)
 

(Sokneprest Hannings handskrift, s. 44:)
 

Fogder udi Sundfiord

1622 Døde Peder Due som her var Foget i mange aar, og Foged iNordfiord nogle aar. Efter han kom til Foged-Embede
1. Niels Busch
2. Jørgen Jørgensen
3. Lars Michelsen
4. Søren Larsen
5. Jacob Rasch
6. Niels Harboe
7. Christen Hansen
8. Jens Madsen
9. Christen Bertels.
10. Hans Davidsen
11. Jens Tøgersen hand døde 1706 d. 7 April
12. Niels Hansen Foged over Sundfiord og Nordfiord
13. 1708 d. 2 Julii blev Hans Nielsen Rue foget og døde 1731
14. 1731 d. 26 Martii blev Hans Thiis Nagel foget
 

(Ny handskrift på ss. 44-45, uvisst kven:)

Hand døde 1769 om høstens tide
15. Jens Worm Nagel den forriges Sønn
 

(Sokneprest Hannings handskrift, ss. 45-62:)

Mærkelige Hendelser paa Julster

1643 begyndte Præstens Medhielpere først at gaae omkring i Kirken med Tavlen for de Spedalske i Bergen Thi det aar var stor Hunger i Bergen

1625 kiøbte almuen en Tingstue af Peder Carlsen Hægernes og gav hver mand 4 s. den Tiid var Niels Busch foged

1662 d. 27 Julii begyndte almuen i Helgiems Sog først at flytte Præsten Hr. Jens Nielsen til Helgiems Kirke tilforne maatte Præsten lade sig nøye med en Mand at flytte sig som der til vilde lade sig overtale enten for gode ord eller Penge. Hands drikke Penge bestoed der i at naar hand kom slæbende med Præsten i stærkt veyr stoed almuen paa landet ved Helgiems Kirke og beloehan, fordi hand var en Slave af Præsten.

1674 d. 16 Januarii blev Helge Aamundsdatter Nærebøe halshugget paa Flue-Holmen og siden brendt, fordi hun havde ligget med sin Stedfader Tore Nærebøe. Han rømte bort.

1672 blev Peder Kiøsnes sin Fostre-Søn Rasmus stukken i sinvenstre arm af Tollef Kiøsnes, og døde en Time efter

1691 d. 27 Januarii blev Gunilde Torsdatter Hægerness halshuggenaf Mestermanden Jon udi Nordfiord, uden for Slottet paa Hægernes,fordi hun havde ligget med sin Søsters Mand

1684 anden Paasche-Dag faldt et Stykke af det høye fieldbeliggende imellem Møchlebust og Dversdalen kaldet Orchen ned iVandet; havde ikke samme Tiid ligget Iis paa det gandske vandalen Tyk, havde næppe nogen af de ved stranden liggende Gaarderblevne i behold. Uagtet Isen var saa tyk, blev den da over det gandske vand som er 2 Miile langt, gandske sønder knuset, og endskiøndt det kunde syntes rimeligt, at et saa tykt og tungt Dække af Iis, som laae over vandet, skulde have forhindret den bevægelse i samme, som det udfaldne field ellers kunde foraarsaget befandtes det dog paa Gaarden Sandnes, som ligger en Fiæring fra det udfaldne bierg, at det under Isen oprørte vand har været i saa stærk bevægelse at det ligesom igiennem en Sprøyte imellem de sønder brudte Iis-flag har opkastet fisk paa Landet, ja ind i kornladen hvor mand fandt dem at ligge endnu levende

(med anna handskrift: qw.... Flyndre) ???
 

1711 blev Ole Aasens Søn som vilde skyde Ryper nedstyrtet af fieldet af en Snee-Skrede og laae under samme begraven 9 uger førend hand blev igienfundet

1713 d. 4 Augusti var et saa stærkt og langvarigt Tordenslag som ingen da levende kunde mindes samme Dag skeede stor skade af Hagl paa Helgiem, Huus og Haugen, udi Dversdalen af en Svaar, ogpaa Breum antendte Lyilden en hiemme lade som gandske blev opbrendt

1718 var det største Sneefald nogen kand mindes. Fæet blev ikke udlagt i Fæehagen før end S. Hans Dag

1744 var det største vandløb nogen kand mindes, den Tid kunde mand roe med baader lige til Kirkegaardsmuren omkring Aalhuus Kirke

1716 blev det bekiendt at Daniel Olsen Dversdalen havde beligget sin Steddatter. Hand rymte bort og døde strax efter paa et Skib Hun beholt sit Liv formedelst manges forbønner, men mestformedelst hun var ikke meere end 14 aar.

1737 d. 9 Septembr. om Natten afbrente Nedre-Aasen Manden Ole Tollefsen med sin Søn slap ikke ud men blev liggende døde i Ilden. Konen Ingeborg Olsdatter kom ud men saa forbrendt at hun døde Dagen efter, og bleve de alle 3 paa en dag begravne

1737 gik Daniel Vigen op i Skoven for at tage sig en bør af bark,da hand skulde gaae hiem med børen og bar sin øxe faldt hand saa øxen gik ham ind i brystet hvor paa hand strax Døde.

1740 d. 2 Junii hente det at den Dannemand Ole Torsen Heggiem, som samme Dag havde været til Guds bord og var igien paa hiemveyen, da hand skulde passere Heggiems broen et par bysseskud fra hands Huus beliggende steg hand af Hesten og ledte den eftersig; Thi som broen var brøstfældig torde hand ikke ride over den, men da hand kom midt paa broen snublede Hesten og i det sammestødte manden ud i Elven, hvor hand blev liggendende 13 uger før mand fandt ham igien. Hands nu paa gaarden boende Søn Siur Olsen har paa samme broe havt samme Skiebne, undtagen at han da han længe havde drevet med Strømmen fik fat paa en Steen hvor hand holdt sig fast indtil folk kom og bierget ham.

1742 gik den bekiendte Blodsodt her paa Julster ligesom paa andreSteder hvor af døde utallige mennisker, dog mest ungt folk

1711 d. 18 Julii blev oven for Nærebøe-Dalen fundet 2de store biørne liggende døde paa et sted kaldet Helge-botnen, mand slutter at i det de enten legede eller bedes med hverandre ovenpaa en af fieldet udhengende Snee-Skalv, den i det samme har revnet ud med dem og saaledes i hast banet dem vey til deres grav nederst i Dalen; Deres Skind kom ingen til Nytte Thi da mandfandt dem var det allerede fordervet

1662 d. 27 Junii reyste Canceler Ove Bielche igiennem Julster tilNordfiord, en smuk Mand, tillige med sin Frue.

1348 gik den sorte Død over Norge i Kong Valdemar d. 4des Tiid

1723 Saalte Kong Fridric d. 4de alle Kirker i Norge, da Hr.Rasmus Fischer kiøbte Helgiems Kirke for 300 Rd.

1706 døde en Mand fra Olden udi Nordfiord af frost og afmægtighed udi Svere-Skaret

1707 døde hands Søn paa samme maade paa Olde-Fieldet

1715 d. 3 Martii druknede Daniel Sørensen Nærebøe Klokker her i Julsters Præstegield paa veyen fra Helgiems Kirke ved Hamrene mellem Biørsæt og Præstegaarden paa Fastelavens Søndag.

Sogne-Præsten reyste fra Kirken indtil Schey for at giøre anstalter at et Huus hand havde kiøbt udi Nordfiord og var opkiørt til Schey kunde derfra mandagen føres over vandet til Præstegaarden.

Klokkeren fik sig en Færings baad at vilde reyse hiem paa, og togmed sig paa samme baad 5 Menisker nemlig Maar Aalhuus, Ole Slotten, Mildri Sandalen, Niels Larsen Nærebøe, Giertrud Aalhuus.

Da de kom paa bemeldte sted for Hamrene opblæste en stærknordvest-vind som førde med sig større og mere hule bølger end den liden og alt for meget lastede baad kunde tage imod. Skiønt landet var ubeqvæmt at komme til maatte de dog paa lykke og fromme lade den af veyrets overmagt drive der hen, i haab at uagtet baaden blev sønderslagen Folket dog skulde bierget sit liv. Da baaden naaede landet sprang Klokkeren som en meget før og sterk Mand op og sagde: Nu er Tiid at en hver bierger sig selv! havende i sinde at vilde springe af baaden op paa den steyle Klippe stolende paa sin ungdom og Styrke Men i det samme hand vilde springe til, gled hans Foed saa at der hand tænkte at sætte sin foed der stødte hands Hoved og blev knuset saa han falt død tilbage igien i vandet.

De 3de førstbemældte i hands følge døde strax i vandet, Niels Larsen Nærebøe som siden blev Præstens Medhielper og endnu 1756 lever kom med livet paa land.

Hand gik strax tilbage til Biørset hvor han fik baad og folk ud, at eftersøge sit døde følgeskab da han kom til stædet hvor hand ventede at finde dem saae hand ingen uden Giertrud Aalhuus som af vinden var drevet til lands et stykke inden fore og der laae i stranden og af bølgerne blev tumlet af og til i blant Stenene ien ulidelig Frost. Det var næsten 2de Timer i fra hand forlod hende og til hand kom igien til hende tilbage. Hun blev der efterført til Biørsæt for et dødt Menniske, men da hun nogen Tiid der havde ligget i en varm stue kom hun til alles forundring igien til live, levede nogle aar der efter ja kom endogsaa i ægteskab med Simon Berg med hvilken hun bode aar.

1712 d. 1 Septembr. falt Christen Klagegge ud for et field i Vottedalen og døde

1727 d. 27 Nov. druknede Daniel Olsen Ordalen og Carl Hægernes paa veyen fra Bergen ved Schiveness. 5 Mand i samme følge kom paa Kiølen og blev reddet

1729 d. 30 Maji gik først Isen bort af Julstre-vandet det var ettungt og qvælet vaar anseet det i 2 Maaneder ikke Regnede. Kornetmaatte kastes ud for Kreaturene saa der blev til sidst Mangel baade for folk og Fæe. Derimod lavede Guds Forsyn det saaledestil Rædning for mange fattige og trengende at samme aar var udi Kiøbstæden meget godt Kiøb paa Korn-Varer.

1732 d. 3 Febr. kastede Hr. Rasmus Fischer Jord paa 4 Liig og den10 ditto holdte hand ligprædikken over 10 afdøde det aar var denstørste Død de gamle kunde mindes udi Helgiems Sogn.

1676 var fra Juul af den gandske vinter Synden-Veyr og mild luft, hvilken foraarsagede at Mariæ bebudelses Dag var Marken meget grøn og saae mand samme Dag Rogn og Heg udi Skoven at staae allerede med sine hvide blomster. Den 12 April samme aar havde endeel bønder her paa Julster allerede tilsaaet sin Jord med Havre Sæden; Dog blev samme aar og mange gaarder liggende upløyede formedelst der var saa dyr Tiid paa korn at fattige folk ikke formaade at kiøbe Saae-Korn, saadanne gaarder var i sær Fond, Fygle, Haaem, noget paa Heggiem, noget hos Anders Siursen Ordal og noget hos Jens Huus med fleere. 8 Dage for St. Olsdag begynde eendeel at skiære sin ager. ovenmældte Mariæ bebudelses Dag vilde Smalen ikke længere smage det tørre Høe, saasom de havde allerede overflødig Næring af det grønne Græs.

Kaarsmisse vare alle Hesier paa Jølster afbundne

1677 som var aaret efter faldt et stort Sneefald siden Ageren varbleven Grøn, og blev den heele Sommer derefter saa langvarigttørt veyer og Heede at alle Garder som vare grunde, gandske bleveforbrendte og bar liden eller ingen Grøde.

1672 d. 22 Martii skar Siur Ordalen sig i sin Hals, for at vilde sig selv paa en skammelig og syndig Maade omkomme.

1662 døde Jon Pedersen Sundes qvinde Gunilde paa Barselseng efterat hun var forløst med 3 Søner, af hvilke den ene strax døde mende tvende levede til de bleve døbte.

1662 var en stærk Storm og et stort vanløb som fordærvede baade ager og Eng og søndersloge mange Baader

1668 d. 24 Julii blev Knud Stortræ og Borni Andersdatter halshugne og deres Hovet og Haand sæt paa en Stage fordi de 12aar havde bedrevet blodskam med hin anden, Thi hun var hands afdøde Hustrues Søster, og det Barn de imidlertiid med hver andre havde avlet det havde de myrdet

1673 d. 6 April druknede Niels Jacobsen Saarem for Saarems Landet

1649 blev paa 3die Jule-Dag paa Gaalsdalen ihielslagen af og nogle Dage der efter af

1649 d. 20 Febr. kom ieg fattige Mand (Crispinus Sandnes) i den ulykke at ieg disvær stak Colben Andersen ihiel, saa gud trøste mig arme Mand

1706 var en mild vinter men en kold og vaad Sommer, saa mange fik intet ædende Korn, dog var godt i Kiøbstæden paa Korn-vare

1707 var en saa mild vinter og vaar som ingen nu lever kand mindes, for Paasche var agrene tilsaaede, fuldte og et godt Sommer efter, saa at d. 26 augusti var alt Kornet paa Staur, og d. 1 Septembr. mestendeels inde

1693 var et mægtigt tørt aar Thi det rægnede fast intet den gandske Sommer saa alle grunde Jorder afbrendte. 3 Dager efter Mariæ besøg eller Søftesaake begyndte mand at afskiære kornet, ogvar det allestæds inde ved Ols-Saake

Samme aar om vinteren druknede 1 dreng ved Svore-qvien og en ved Hægerness

1694 var ved Griggus-Møsse intet høe hverken i Sandnes eller paa Juchlestad

1689 strax efter Kyndelmøsse skeede stor Skade af Sne og vand, Klokkergaarden Solem blev udtaget

1756 d. 14 Maji som var den almindelige Bede-Dag lagdes nye Is paa Julstrevandet
 

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift, s. 62:)

1843 d. 28 og 29de December var en stor Vandflod thi daa gikVandet op paa Møklebus stor Ageren
 
 

(Sokneprest Hannings handskrift ss. 63-64:)

Mig tykkes at Futen er underlig
hand tager saa mange Skienke
Skriveren farer med falsk og Svig
hvad skal vi om Haamanden tænke
Lænsmanden lignes ved en Iis
hvorpaa mand snarlig kand falde
Men den som paa Skafferen sætter sin Liid
hand bliver besvegen med alle
 

(Etter 6. linja står to linjer som er overstreka:)

Skafferen farer med falsk og Svig
Øltapperen sviger os alle
 

1640 afbrendte Niels Dversdalens Huuse undtagen laden

1646 gik en Snee-Skrede ned i Sandal og giorde Ole Jacobsen stor skade baade paa sine huuse og sit fæe

1686 d. 8 Sept. falt et saa stærkt Rægn at ingen kunde mindes at have seet Elvene saa store som da, nesten alle qvernhuuse paa Julster blev den gang bortagne
 

(Ny handskrift på ss. 64-66, uvisst kven. Den første halve sidaer delvis uleseleg:)
 

1761 kom Anders Søgnesand i Leiermaal med sin stifv(datter) og hon blef afretet (udi yttre) Holmedal i soue(sund) og hand rømte bort
 

1762 (d.) 12 Juni gick ....... Nielsdatter Ripe ................

..................... skulle gaa sig ned igien med et melkebytte gick hon sig ud for fiældet og slog sig til døde, hendis Rygben var af slagen i 2de parter og den høyre fod, hon leved i 8te ugersaa døde hon

Anno 1764 udj Decembr maane gick Hans Niels. Søgnesand Need til vandet om Natten med sin Konne som var frugtsommelig og skulle kaste med en En fiske Nood, og hvorledes det gick til daa fantes de begge døde om morgennen i Vandet

Anno 1764 d. 29de Decembr som var den 4de dag i Juul for Tollef Torgersen Øvrebøe Need I giemmel Issen ved Sandahls Lande og drucknede sig hand var forlovet med Danele Tollefsdatter Berg,og hans første Konne døde Den tredie Daag udj Juul 1763

Ao. 1771 efter Pinstiid blefv Niels Ollsen strand ved Soleimslande en søndag
 

(Ole Jakobsen Myklebusts handskrift, s. 66, som er siste sida imanuskriptet:)

Aar 1742 den 13 Januari forraadte Jeremias Johns. Møklebust et Fruentimmer med et Skud, som han tilforen havde besovet paa Gaarden Sannes Og han fik sin Dom og blev afrettet ved HeljemsKirken.