Fol. 1a

Anno 1592 thend 15 July paa Bergennsraadstuffue Neruerendis Erlig welb. Peder Taatt Pouell Helliesenn, Lauritz Hannsen Hanns Finndsønn Borgemestere, Jørgen Jacopsenn Hanns Hansen Peder Clauesenn raadhmennd, Hans Pedersen Jacop Jannsen, Jesper Skrøder, Gerdh Boinng Rørick Jacopsenn, Nicolaus de Freundh, Christoffer Olsenn, Dam Tønnisen, Erick Olsenn, Joen Andersen Laugrettesmand ibidem. Kom wdi rette Johan Laas oc becklagit at hand wdi forleden aar haffde wdborgit thill Dirick Carnelisenns baatzmennd som forne: Dirick hannem befallet haffuer, Och loffuet at were borgenn for Omtrent xxx dallers werdh i kramguodz, och nu haffuer Offuergiffuet samme baadhzmannd, och icke will betalle deris skyldht epther sit Løffte; Oc derfore ladet steffnd hannom i daig thill rette Menn hannd icke møde wille, Da fremkom Jacop Jannsen oc saugde at forne Dirick meth hanns skip affløb oc icke kunnde forligge sin Winndh, Och loffuet <at> hannd skulle stannde thill rette Naar hand igienkommends

Fol. 1b

Thernest kom for oss Henndrick Kording Skredder och herwdi rette haffde steffndh Erlig welb. Peder Duwe fouget offuer Lunggaardhz guodz, oc høiligen beklaget at forne Peder wdenn all billig Orsage formedelst sin Drengs skalchedh først er kommen for hans dør och giort bulder, oc sidenn løbet ind i hanns hus med Draget werge, oc der slaget oc støt hannom, oc giort hannom wold oc hiemsoggen wdj mange maade, Och siden huggit oc stungit i hanns dørre oc Winduer meth anndet mere Offuer Last som hanns inndlagde Supplicatz wijdere formeller, Och derpaa fremesket Henndrick Petersen Johann Heitman borgere hersammestedz som witnede at forne Peder Duwe formedelst sin drengis begøndelse wdenn all billig Orsage haffde Offuerfallit forne Henndrick Carding som forskreffuit, Och epther at wij haffde hørt beggis deris thiltall och giensuar och bekiendelse, Da bekiennde forne Peder Duwe at hannd wdj druckennschaff haffde sig forseett emod forne Henndrick som forskreffuit staar, Dog forne Hendrick haffde taget eit spiud och willet stungit thill hannom igiennom sit Windue igien. Och sagde sig nogle ganger at haffue forskicket gott folck baade ædell och wæddell, thil forne Hendrick

Fol. 2a

Och ladet bede hannom om Wenskaff, Och bødet hannom at wille Oprette hannom hues skade hand Lijdh haffuer, Och forne Henndrick dog wdi ingen maade wille Lade sig befinde thill nogen forligelse førennd hannd kom her for rette med forne Peder, Da haffuer wij forhandlet sagenn dennem emellom wdj saa Maade at forne Henndrick Cordinck for woris bønn skyldh eptherlod oc thillgaff forne Peder Duwe all hues wold slagsmaall eller skeldhzordh som hannd emod hannom i sin druckenskaff giort haffuer Med slig forordh at forne Peder Duwe skulle giffue forne Hendrick Cording sex tønner Meell och ij løper smør baade for Bardsker Lønn skadegieldh eller forsømmelse som forne Henndrick i denn saig Lijdh haffuer, Och dermed skulle dett were een Ewig død oc afftalett saig dennom emellom, Och ingen aff dennom at anke eller talle paa samme saig epther denne daig som de nu her for rette med Haandh oc Mund loffuede huer andre wryggeligen at skulle holle epther thenne dag.

Fol. 2b

Dernest kom wdj rette Johann Lankenouw och Hermann Skøtt kiøpmend paa brøggen wdj fullmacht paa salig Henndrick Swartings hustru thill Bremenn, oc her wdj rette haffde steffnd Hanns Von Gylick borger hersammestedz om halfftridie hunndrede daller som hannd thil forne quinde wdi Modskaffs hanndling skyldig war epther deris Certer och handskriffters Liudelsse: Suarit forne Hanns Von Gylick at forne Henndrick Swarting haffde loffuet i forne Certer at skulle Lade giøre hannom 3 ganger forwissing oc forlating paa Kiøpmandz stuffuen om den stuffue oc selskaff de haffde herpaa brøggenn Och det icke wdenn ein gang skeedh er, Och derfore bleff giordh forhaling om betalningen offuer de rette Terminer Och forne Hanns Vonn Gylick derwdoffuer haffuer mist eit hundrede woger fisk thill siøes, som hand haffde forskicket thill Bremmen wdi same betalning Och meente at forne quinde war pligtig at Lijde skade med hannom, wdj samme fisk, Bleff de begge parterne med nogle aff Laug rettesmennder befallet at wduige for dørren om en Venlig forligelsse i samme saig Och derepther for rette igien indkomme,

Fol. 3a

Och bekiennde begge parterne i saa Maade were forligte at forne Hendrick Swartings hustru skulle miste xxx woger fisk paa hendis annpartt aff denn siøskade som forschreffuett staar Och denn andenn Restantz som forne Hanns Von Gyllick skyldig bliffuer skulle hannd strax betalle med reede fisk oc annden god Kiøpmandz waare, Dermed loffuet forne Johann Lankenouw oc Herman Skøtt atthe meth allerførste skulle forskaffe forne Hanns Von Gy lichenn ein nøyachtig Quitantz paa Hendrick Swartings arffuingers oc hanns hustrues Vegne wnder stadzenns indZegell thill Bremen epther forne deris Certers Lydelsse oc dett holle hannom skadisløst i alle maade, som de nu loffuit huer anden her for rette med haand oc mund wryggeligenn att holle wille. Gerdh Bøyingk borger hersammestedz i fulmacht paa Thønnis Claussens Wegne thiltallet Willom Buss borger Ibidem paa sin Hustrues formandz Roluff van Frodenns wegne om xx daller hannd thill forne Thønnis

Fol. 3b

er bleffuen skyldig epther sin hanndschrifftes Liudelsse Suarit forne Willom at tuende kiøpmender wed brøggen wed naffn Hanns Stoffergenn oc Hanns Hennicke haffde taget paa dennom forne Roluffs skyldh oc wskyldh at wille suare thill som hannd nu med et breff bewisligt giorde Da effterdij forne kiøpmennder eller deris Eptherkommere paa Stuffuen wed brøggen icke ware steffndh at suare thill denne saig, Kunde her intheth om besluttis for rette paa denne thidh.

Fol. 4a

Anno 1592 dend 20 Julij paa Bergennraadhuss Neruerende Erlig welbørdig Peder Thott, Pouell Helliessen, Lauritz Hansen Hanns Finndsen Borgemestere, Jørgen Jacobsen Hanns Skriffuer Peder Clausen raadhmannd Hanns Pederssen, Jacop Jannsenn, Mogens Bugge Gerdh Bøing, Johann Carnelisen, Damb Thønnissen, Rørick Jacopsen, Peder Hofft, Erick Pederssen, Joenn Anderssen, Johan Melck Laugrettesmennd ibidem. Effi Skottekvinne med hendis moder som anklaget Peter Skultt borger hersammestedz for hannd skulde skeldett dennom for tøffuersker Och forne Peter beklaget at de hannom igien haffde skeldett, Och eptherdij de icke alle haffde deris widnisbyrdh thilstede. Bleff dennom befallet at gaa Vdi Byfougdenns hus med alle deris widnisbyrdh, och der Lade dennom antegne, Och sidenn komme her for retten igienn, Om de icke anderledes forliges kunnde.

Fol. 4b

Elizabett salig her Johans eptherleffuerske her wdj rette haffde steffndh Lucas Kiøpmannd i Buwgaard oc Gert Hemmerling och dennom thilltallet for Salig Reimer Slag ters hus som de paa deris eigenn oc anndre Creditores Wegne haffde dennom thillholdett wdi skyldh oc gieldh epther Reinert Slagter och meente at hun war nest thill dennom att beholle, Eptherdij hun thilforne for nogle aar sidenn haffde Oplat hannom grunden som samme huse paa staar oc derfore wdgiffuit grundeleige som hendis indlagde Supplicatz och nu paateignet bleff derom wijdere formeller Dog hunn samme Supplicatz thill sig igienn annammet, Suarit forne Lucas at denn thidh alle skyldener Ware forsamlede Bleff forne Lisebet thilbødet at kiøbe samme huse oc betalle skyldenn Da haffde hunn suarit sig dennom icke at wille kiøbe wdenn begierit at skylderne wille Vnde salig Reinertz datter hues husgeraatt der fantis Och naar Husene skulle selgis at honn da motte faa nogenn betalning for grundenn Saa motte de selge samme hus thill huem de wille

Fol. 5a

Och derfore haffuer skylderne forsamlet tolff mend och dennom Ladett wordere samme huse oc herligheth for ein Summa penninger wdj betalning thill alle skyldenner innden oc Vdenn byes Och siden thilbødett at wille giffue forne Elizabet hues penninge hun kraffde epther Salig Reinert som var xxxv daller Enndog hon inngen bewijs haffuer huerkenn med handh skriffter eller Regenskaff som hun dog icke annamme wilde, Och berober dennom nu thill widnisbyrdh wdi samme saig, Jacop Willomsen oc M. Adrian som nu icke hiemme eller thilstedes ware Derfore er denne sag opsatt med begge parternis wilge thill deris thilkompst.

Fol. 5b

Anno 1592 thend 12 Augusti paa Bergennraadhus Neruerendis Pouell Helliesen Laugmand, Lauritz Hannsen Hans Findzønn Borgemestere, Jørgen Hanssen Jørgen Jacobsen Niels Biørnsen Hanns Møller Jacop Willomsenn raadhmendh. Hanns Pedersen, Mogenns Bugge, Jesper Skrøder Jenns Thommesen Gert Bøing Rørick Jacopsenn Mickell Jennsen, Johann Carnelissen Peter Hofft, Seiger Bruns Erick Pederssen Joenn Anderssen Laugrettis mennd i Bergenn. Kom for oss sampt menige Laugrettit Erlig welbyrdig Niels Billes fulldmøndige tiener Simon Pedersenn, och nu her for rette den 3 Thinngdag bød sig thill at møde Erlig welb. Henndrick Mundh heller huem hannom thiltalle wille paa forbete Niels Bildes wegne, om ein Iord i Soggen kalles Jordanger som forne hanns husbonde wdi pandh haffuer Och eptherdij att wdj nestforledenn aar den 15 Septembris er gaen dom emellom forne

Fol. 6a

Henndrick Munndh oc Simon Pederssen at skulle haffue møtt thill denne Sancti Oluffs thidh sist forledenn med all deris bewis om samme guodtz, som ein dom dennom emellom gaen er, oc J Tinngbogenn med wijdere Omstendigheth finndes antegnit, Och herhos nu fremlaugde forne Simon Pedersenn K. M. wor allernaadigste herris Missiue breff thill oss med de høigwise regerendis raadtz wndertegnelse Daterit paa Kiøbenhaffns slott denn 17 Maij Anno 92. som formelder Och hues pante Kiøbe eller adelsgoudtz som forne Niels Bild wdi weerie oc forsuar haffuer maa bliffue satt wdj querstadh emeden och all denn stunndh Niels Bilde i Kongenns och rigenns bestilning saa widh heden er beliggendis som høigbete: K. M. Breff derom wijdere formeller, Och eptherdij ingenn haffuer werit her tilstede aff Salig Thord Benckestocks arffuinger icke heller deris full mechtig Ombudzmannd som hannom thilltalle wille om samme pant, Thi begierit hannd widnisbyrdh aff oss at hannd sig saaledis her for oss Præsenterit haffuer meth høgbete: K. M. breff.

Fol. 6b

som forschreffuit staar Huilchet wij hannom paa rettens wegne icke benegte wille, eller kunnde, Menn till ytermere Widnisbyrdh att saa wdi sandheth er som for siger trøcker wij wore Zigneter her wnder. Simon Pedersøn som war Fougit i Sogen gaff tilkiennde om Erick Nielsenns guodz wdj Wdwer som kom sig sielff om Halsenn Och same Guodz nu att were inndsatt oc wdi forwaring opskreffuit i forne Wduer, Och giorde spørsmaall huilchen entenn Skyldnere eller Kongen skulle beholle samme guodz Dersom formeller Lougenn och Retterbøterne at all Louglig skylder bør først aff betallis førennd Kongenn tager nogenn Wdslegers guodz eller brøcke, Da eptherdij samme Erick Nielsenns skyldnere icke nu ware alle her tilstedes, Och sagenn iche thilforne der hiemme er forhørdh epther K. M. breffs liudelse Thi haffuer wij denn sag hiemsat i soggen oc da samme mennd at ranndsage oc forskaffe derwdi hues rett er.

Fol. 7a

Niels Biørnsen raadmand och Claues Meltzouw Byefouget hersammestedz wdi fullmacht paa alle skyldenners wegne paa Johann Beckers stuffue i Kappen herwdi rette haffde steffndh och thiltallet Zendh Koffermann borger hersammestedtz och fremlagde ein beseglet Dom wdgiffuet Ao 1587 denn 30 Martij, Inndehollendis iblant andre artikler at forne Zentt denn tid skulle strax haffue antwordit Niels Biørnsenn xxxv woger fisk som hannd paa forne Creditorers eller skyldenners wegne Oppeborit haffde emod sin forpligt som forne Domsbreff widløfftiger i sin Beslutning formeller Huilchen fisk forne Zent paa det siette aar forholdet haffuer emod samme doms Liudelsse Suarit forne Zent at denn thidh hannd haffde forne Stuffue i Kappen i befalning Da haffde hannd forregnit sig paa forne Creditorers wegne xxiiij Voger fisk wdi her Torkils regennskab oc Meente sig denne fisk at wille Quitere i denn førre fiisk som Dommen formeller, Randsaget wij denne saig och med Laugrettenns samptøcke

Fol. 7b

for rette affsaugde at forne Zendh Kofferman skall forpligtig were att betalle thill forne Niels Biørnsen och Claus Melzouw de xxxv woger fisk inden fiorten Dagers thidh nest kommendis wnder Domroff Och dersom hannd sidenn om forne Her Torkils kand bewise mere at haffue førdh thill Regenskaff Eend hannd Oppeboritt haffuer Da gaa derom sijden hues rett er

Fol. 10a

som samme hans Missiue formeller, Och denn thidh hannd icke kunnde bekomme saadan suar aff Hanns Pederssen som hand begierit epther at samme huse paa Hanns Pedersens skade er affbrennde nu i føraarit ladet same grund Opbøgge med Kiøpsteds bøgning wdenn forne gode mandtz Hanns Pederssens eller hanns Ombudzmannds Forloff i alle maade, Enndog at forne Hans Pedersenns fullmøndige aarligenn herwdi Bergen haffuer betallet grundeleigenn thill Capellanen i domkierkenn paa 14 eller 15 aars thidh for samme grundh Och derfore satte nu forne Peder Hannsenn wdi rette om forne Anders Christennsen icke war pligtig, till att giøre hanns husbonds grundh ledig igienn eller om samme hanns bøgning er for brudh eller icke, Dertill suarit Anders Christennsenn at wille bewise hanns wermoder Sønnuffue at thilkomme samme grundh med de husse som thilforne herpaa staidh haffde, Och derpaa først fremlagde eit beseglet Pergamenntz Kiøbebreff

Fol. 10b

Daterit Ao 61 Lydenndes at Bergette Thostennsdaatter Salig Peder Thollers Eptherleffuerske och Mogenns Nessbit haffuer soldh thill Mortenn Bødker oc hans Høstru Sønnuffue de Huse westenn op thill Jegergaardenn fra gatenn oc neder wdj Siøenn som er 3 par Huse Och eit Eldhus offuer for gatenn Dernest fremlagde eit grunndebreff som Erick Rosenkrantz haffde wdgiffuet Ao 1564. denn 13 Februarij Indehollendis at hand haffuer bøgdh forne Synnuffue Jenns daatter ein aff Kongenns grunder fra Adelgatenn och neder i Waagen saa wijd denn kannd bøggis i Breddenn offuenn oc Neden xx Alne Och deraff aarlig at betalle till Capellanen i Bergen -iiij Bergenn gøldenn och xv S.s. Och er forhalit sist i samme grundebreff en Eldhuss grunnd offuenn gatenn som er xiij Alne Langs Gatenn och 10 Alne op fra Gaten och op att Marckenn som samme tuennde Breffue med Wijdere Omstenndigheth formeller, Dernest fremlagde forne Anders Christennsen ein wdcopie aff eit Missiue Breff som hand

Anno 88. thill Hanns Pedersen skreffuit haffde Lydenndis i denn Mening som Peder Hansen berettit haffuer som fore siger, Och derhos ein register paa noget Tømmer som hannd sagde de Huse bleff bøgt aff som forne Hanns Pederssen fick epther Jenns Fiskeweiger Och at Mortenn Bødcker med eigen Haand samme Register skreffuit haffuer oc befindes dog annderledes saa at Christoffer Olsen haffuer skreffuit samme Register som forne Christoffer nu sielff her for Retten bekienndet Och meente nu forne Peder Hannsen att Annders Christennsenn haffde wbilligt skreffuit hanns Husbonnde thill, som hannd icke wille holle hannom thill gode, Och stod nu forne Anders Christensen oc begierit Skudzmaall till denn gode Mand Hanns Pederssen wdi denn Mening at hand entenn sielff wille drage thill hannom och hanndle om samme Grunder Eller oc haffue sit Wissebudh och Skriffuelse thill hannom Da eptherdij forbemte: Erlig welb. Hanns Pedersenn icke endnu er tilkiennde giffuit at forne Anders Christensen,

wlouglig haffuer bøgt samme Grund Och forne Peder Hannsenn icke weed sin Husbondz wilge entenn hannd begierer denn saig med dom eller forligelse, at skulle affleggis Och wij icke haffuer de rette Originals breffue eller nogenn beseiglet Wdcopie derom aff forne Jenns Fiskeweigers oc Sønniues Sager, Huorephter wij nu endelig dømme kunnde, Thi haffuer wij med forne Peder Hannsens samtøcke her for Retten forlaugdh forne Anders Christensen at skulle forskaffe sig hos forne Hans Pedersen all hues Beskeeden hannd hos hannom forhuerffue kannd inndenn Midfaste Ao 93. nestkommendis Och forne Peder Hansen enten sielff eller ein anndenn fullmechtig paa den gode Manndz Vegne Da were thilstedes meth forne Hoffuedbreffue eller forseglede Wdcopier, som wij wdj wor Dom inndrage kunnde, Om sagen herforinden icke hos den gode Mand forliges kannd eller om hannd icke Lenger wil haffue hannom fordragit.

Fol. 12a

Anno 1592 dend 22 Augusti paa Bergenraadhus Neruerendis Pouell Helliesenn Laugmannd, Lauridtz Hannsen, Hans Finndsen Borgemestere, Jørgen Jacopsenn Niels Biørnsenn Seuffrenn Andersen, Hanns Møller, Hanns Hannsenn, Jacop Willomsen Peder Clauesenn raadhmænnd. Hanns Pedersen, Mogenns Bugge, Jesper Skrøder, Jenns Thommesen, Gert Bøinck, Rørick Jacopsenn, Nicolaus de Freundh, Herman Borris, Johann Cornelissenn Petter Hofft, Erick Pedersenn, Arent Henndricksen, Mortenn Hinndricksen, oc Seiger Brunn Laugrettismennd Ibidem Kom udi rette Hendrick Treckell Borger Ibidem oc Winnold Jannsen Nyekomer, om ein seck Hommell som Winold soldh haffde till forne Trekell och meente denn icke war dugelig epther deris Kiøp Da eptherdij Lougenn formeller om saadant guodz som selgis i secke eller i bannd bør besigtes om det befindes falsk oc wdugelig eller icke Thi bleff nu thilneffndh at wdgaa oc besigte samme homble

Fol. 12b

seck, Hanns Pederssenn Mogenns Bugge Jens Thommessen Rørick Jacopsen, Nicolas de Freundh oc Johan Carnelissen som inden neste tingdag skulle sige beskeedenn derom Om denn homle findes Dugelig for kiøpmanndtzguodz eller falst at were, Peder Jensen paa sin husbondis Erlig welb. Knudh Grubbis wegne enndnu thiltallet Johan Besling Kiøpmannd paa brøggen paa hostru Gunildes wegne om Restantz sagefald aff Sundmør, Suarit Kiøpmanden att for wente Peder skriffuer som best weed aff samme Restantz Och er nu paa weijen epther Steffningenns Liudelsse som Søffren Andersenn nu her for Rettenn witnet, Thi eptherlod forne Peder Jensenn att sagen motte Opstaa thill forne Peder Skriffuers thilkompst. Erlig welbyrdig Henning Sparris tiener wed naffn Herloff Lauritzenn haffde herwdi rette steffndh och thiltallet Mogens bugge

Fol. 13a

borger herwdj byenn oc Lucas Skrabentorpff Kiøbmannd paa brøggenn i Bouwgaard for xlvj daller som de paa Dines Hansens wegne haffde werit borgen thill forne Sparre Och derpaa fremlaugde deris beseglet hanndskrifft sub dato Anno 1591 Denn 28 Aprilis Liudenndis att de thill Michaelis i samme aar skulle haffue betaldh samme Summa penninge som hannd saugde enndnu icke att were skeedh, Och begierit rett paa forne sin herre oc hosbondes wegne Viget begge parterne for dørren, Randsaget wij sagenn och for rette affsagde at forne Mogenns oc Lucas skulle for pligtige were att haffue fyllestgiort deris hanndschriffter inndenn fiorten dags thidh nestkommendis med hues skade derpaa beløbe kannd Wdenn de anderledis kunde haffue det i denn gode mandz minde, Och de siden at besøge Dines Hannsen eller hanns godtz om deris betalning oc skadegieldh I huor de det inden eller wdenn Lanndz Oppspørge eller befinde kannd.

Anno 1592. den 29 Augusti paa Bergenraadhus Neruerendes Pouell Helliesen Laugmannd Hanns Findsen Borgemester, Jørgen Jacobsen, Niels Biørnsenn Seuffren Andersen Hans Møller Hanns Hansen, Jacop Willomsen Peder Clausen raadhmennd, Hanns Pederssen, Mogenns Bugge Jesper Skrøder, Jenns Thommesen Gerdh Bøingk Dam Thønnisen Rørick Jacopsen, Nicolas de Freundh Johann Carnelisenn, Peter Hofft Christoffer Olsenn, Joenn Andersen Erick Pederssenn Anders Christennsen, Seiger Bruns, oc Johann Melck Laugrettesmenndh. Kom for os Claues Melzouw Byefougett oc her wdi rette Lod inndføre ein Vng person som kallet sig Anders Johannsen fød i Amsterdam oc hannom anklaget at haffue brugt mange groffue skalck heeder Besønnderlig meth Løgenn Bedragerij inndenn oc Vdenn byes, Først her wdi byenn Løiget thill sig eit sølffbeltte Dernest ocsaa hos bønderne, Item giord sig thil

Fol. 14a

ein Ombutzmannd oc taget gott folckes Landgilde op, oc det forkommet For huilche sager hannd wdi forledenn aar haffuer giort sin forpligtt wnder sin Liffsstraff at skulle rømme som i Thingbogen wijdere antegnett er, Strax derepther er forne Anders dragenn thill Norfiordh oc derwdi Lige maade Løiget aff Antonius paa Thøssestad mere ennd xx dallers werdh oc satte hannd ein iord wdi pandh i Sundfiordh Och haffde dog huercken iord eller andet som hand kunde betalle hannom med for same penninge som forne Anders paa Rødbergs ting for Laugmanndenn oc Menige Laugrettesmend bekiennde, Da haffuer hannd der forplig tet sig at rømme dett Leen oc aldrig igienn at komme, som Kongens fouget Christoffer Pepler somme thid benaade, oc i Thingbogen derom wijdere formeller, Sijdenn er forne Anders draget thil forne Antonius oc hannom paa nye bedragit oc giordh andre skalckhed derwdj Norfiordh oc Sundfiordh oc sidenn med Lille Bergen Løiget en kedell aff ein Nordfar

Fol. 14b

oc kommid hid thill byenn oc aff samme Nordfar er bleffuen anklagenn oc kunde dog icke bekomme sin Kiedell igien, Huilchett altsammens forne Anders nu her for retten bekiennde Da ephterdij forne Anders saaledis tuennde ganger haffuer bekiendh sig at haffue giordh emod sin forpligt Och Lougenn formeller at naar saadanne Wdædiske folck eptherdij de ein gang var affwist Fordrister dennom siden at komme wdi byenn igien skulle miste Ørett oc drage Steene aff byenn, Och dett wdi Lang tid haffuer werit sedwanligtt herwdi byenn, att saadanne Misdedere, Kom for oss Welforstandig Matz Pedersenn K. M. fouget offuer Louwfotenn oc Vestraalen oc herwdj rette haffde steffnd hederlig mand Her Mortenn Tuesønn sogneprest paa Langenes med sit skipsfolck wed naffn Suend Olsen Styrmannd, Oluff Mogennsen,

Fol. 15a

Mortenn Thommesen Peder Albertsønn, Gregorius Nielsenn, Joenn Thomesen Anders Ingelbret senn Anders Eriksenn, Peder Mickelsenn Lauritz Olsenn, Jacop Halffuorsenn, Niels Eiluffsen, Giørffue Einarsenn, haaseter eller baadzmend oc aff dennom war begierenndes eit sandferdig witnisburdh huor megen fisk oc Lyse forne Matz Pedersenn paa K. M. eller sin herris oc husbondes wegne haffde ladet indh skipe i Norlannd paa forne her Mortenns iachtt oc huor samme fisk er henkommit, Dertill suaret forne her Mortenn oc de andre forne skipsfolck, at forne Matz Pedersen haffde dennom thillweigstt aff K. M. Leiding och anndenn rettigheth ij ct. xxviij woger oc j pd. fisk, Noch aff sagfaldz fisk xlji woger oc ij tønner Lysse: Och der de waar paa deris rette reigse thill Bergenn. Da er same i acht met all Kongens oc deris eigen Fisch som war thilsammens forwdenn Thønne godtz Offuer 3000 wouger wdi megen Stormen Wnder Skorpenn ein Mandags morgenn som war den 21 Augusti aldelis omkommen oc bortbliffuit Vndertagendes tolff eller xiiij wouger som er

Fol. 15b

reddet thill Landz oc war forderffuit som aff all fiskenn kunnde were berget som kunde beløpe sig paa Kongenns anpart en halff pundh eller heeltt, oc De haffuer thilbødet forne Matz om hannd samme anpart wille annamme, Da haffuer hannd det icke willet giort, Fordij samme fisk war forderffuit Saa at hand icke kunnde inndføre denn i sin Regenskaff, Oc giorde nu forne her Mortenn oc hanns skips folck huer for sig deris høigiste Eedh med Opragte fingre paa deris siels saligheth Vdi sanndhedh at were sig thildragit om forne fisch som forschrett staar, Huilchet forne Matz Pederssen war aff os skrifftligenn begierendis som wij oc hannom paa rettens Vegne icke benegte kunnde, Thill ytermere wid-nisbyrdh Vnder wore Zignetter. Wij effterschreffne Hans Pedersøn Mogenns Bugge, Jenns Thommessen, Dam Tønnisenn, Nicolaus de Freundh, Johann Carnelissen Pether Hofft Seiger Brun, Joen Andersen Mortenn Henndricksenn Eedsuorne Laugrettis mendh

Fol. 16a

Kienndis oc Vitterligt giøre med dette wortt Opne breff at paa Bergennraadhus aar 1592 denn 29 Augusti er kommet wdi rette welfor stanndig mannd Christoffer Olsenn wor medborger oc Vdi rette haffde steffndh Cornelis Regersenn aff Amsterdam oc hannom thiltalit for ein skipstrælast som forne Christoffer hannom forskicket haffde, i nestforleden føraar med Skipper Henndrick Egbertsen aff Amsterdam, epther nogle Missiue breffuers Liudelsse som forne Carnelis hannom thilschett haffuer indehollendis i deris beslutning at forne Christoffer skulle giøre ein god market med samme Threlast, Och skulle frij lade samme Threlast ankomme, thill Carnelius Och betro skipperenns Ordh huad hannd raade hannom Thi det war ein god mand som forne Corneliuses breffue i sig sielff widløfftiger formeller, Och meente forne Christoffer at forne Carnelius wdi samme sin skriffuelse icke haffe hanndlet sig saa Throligenn som det sig burde, Dertill suarede forne Carnelius sig icke andet at wijde ennd att haffue tiendh troligen oc well, Epther forne Christoffers skrifftlige befalning, Fordij at den første gang hand frachtet forne skipper

Fol. 16b

paa Christoffers wegne Da war samme Trelast noget wdi prijs, sijdenn samme træ last er ankommen thill Amsterdam, Da er macket affslaget, Och fremlaugde nogle Missiue breffuer som Christoffer Olsen hannom til skreffuit haffuer som med wijdere Omstendigheth formeller om samme Trelast Och wdi det siste breff med skipperenn ein Artikell saa Liudenndes at hannd sender forne Carnelis samme Trelast at selge paa hanns wegne epther det kiøb som gud oc Løckenn will giffue, Och huad frij penninge som kom aff same tre Last skulle forne Carnelius sennde hannom, med det aller første, halffueparten wdi gode waare oc halffpartenn wdi penninge som forne Christoffers breff derom wijdere formeller. Da ephterdij denne Tuijst oc Wænigheth emellom begge parterne indstrecker sig thill siøfars handell oc kiøpmandschaff Bleffue wij forne xij menndh aff Laugmand Borgemestere och Raadhmennd paa rettenns wegne thilneffnde ytermere att grandske oc forfare begge parternis klage Artikler som de haffde emod huerandre Oc epther at wij nogle gange haffde Eskett

Fol. 17a

begge parterne for os Och thilbødett dennom om wenlig forligelsse wdi samme saigs huilcheth de inngennlunde paa nogenn side wille indgaa Menns begierit enndelig domb, Och epther at wij grandgiffuelig haffde randsaget same saig. Saa wijdh os war mugeligt, Da ere wij nu i dag denn 31 Augusti inndkommen paa Bergennraadstuffue for Laugmanden Borgemestere Raadh oc menige Laugrettis wdi Erlig welb. Peder Thottis neruerelsse oc for rette affsaugdh, att eptherdij der findes forseelse wdi begge parternis breffue, Først at forne Christoffer Olsenn icke haffuer i begønndelsenn giordh saa rigtig Certer om deris Contract som det sig burde, Och wdi sit siste breff med skipperenn giør forne Carnelius fullmegtig at selge same Trelast epther markegang, Deremod findes forne Carnelius forseelse at hannd wdi sine breffue icke haffuer saa retteligenn thilskreffuit forne Christoffer huad Lastenn kunnde gielde som hannom burde Menn hannom angiffuet at hand skulle giøre en god market meth same Threlast,

Fol. 17b

Och inndhhill denne daig emod forne Christoffers skriffuelse forhollet hannom sin fri penninge oc Vare som er behollenn aff forne Trelast. Thi sagde wij for rette oc forne begge parter skulle giøre huer annden Regts i dannemends nerwerelsse Først huad same Trelast haffde kostet forne Christoffer i Ryfølcke baade meth første inndkiøp och med att skibe, Dernest forne Carnelius huor der samme Last er soldh i Holland, Och huor megenn frij penninge deraff kommet er, som de huer med deris Eed wille forklare, om paaeskis, Och hues skade som derpaa beregnis kannd paa same last Det skall forne Christoffer oc Carnelius huer drage halffpart Och hues forsømmelse som forne Christoffer med sit folck haffuer giordh paa samme Threlast, Och hues Factors penninge eller forsømmelse som Carnelis wdi holland haffuer derpaa giordh skall falde emod huer annden, Oc epther att denne wor dom war affsaugt Da haffuer Laugmand Borgemester oc Raadh oc menige Laugrettis daa meth oss samptøchtt

Fol. 18a

Kom for oss sampt menige Laugrettit Velfor stanndig mannd Matz Pedersen K. M. fougit offuer Louwfotenn oc Vestraallenn och herwdi rette haffde steffndh Alff Aslagsenn skipper aff Langenes paa ein Jacht som Mickell paa Myre thillhørde, meth disse eptherskreffne hanns Haaseter eller baadtzmend wed naffn Oluff Joensenn, Niels Anderssenn Mogenns Joennsenn Niels Pedersen, Daniell wiglichsenn oc Oluff Nielsenn och dennom formanett om sandferdig widnisbyrdh at bere huormeget forne Matz Pedersenn haffde Ladet inndskibe paa forne Michell paa Myris iachtt Da witnet oc suore forne skipper och skipsfolck huer for sig paa deris siels saligheth, att forne iachtt aff waage fisketiende j ct. wouger fisch Huilchenn fisch De med all anndenn deris fisk oc guodz de mist haffde i Furesunndh i Sundfiordzleenn och alldellis intheth der aff Berget wdenn tuo eller tre Voger fisch som ware forderffuit Saa sant skulle dennom gud allermegtigste hielpe Huilcheth forne Matz Pedersen aff os war skrifftlig

Fol. 18b

begierenndis Thill ytermere widnisbyrdht at saa wdj sanndheth er trøcker wij wore Zignetter herwnder. Thernest kom for os sampt menige Laugrettit Jenns Pedersenn tiennendis Peder Andersenn bogfører i Kiøpnehauffn oc her wdi rette haffde steffndh Abraham Seuicker borger hersammestedz oc fremmlaugde ein hanndschrifft, som Abraham wdgiffuet haffuer i Kiøpnehauffn Ao 90 den 17 Nouembris Liudenndis at forne Abra ham bekjender sig skyldig at were thill forne Peder Andersen xlvi daller at betalle thil ein forsaugdh thid Eller at giffue tuo penninge for ein, Oc begierit nu forne Jenns Peder senn sin husbondes betalning epther hanndh skrifftenns Liudelsse Dertill suarit forne Abraham sig icke mere att were skyldig thill forne Peder Andersenn wdenn 36 daller Och derpaa forne Peder Andersens beseglede Missiue breff forne Abraham thill skreffuit Ao 1590 denn 24 Julij Indehollendes at forne Peder Andersenn icke maner hannom

Deremod berettet Velb Peder Tott och meente at Bispenns hustru war pligtig thill at stannde samme troldkarll for rette thil ordtz førennd hannd fick sin Enndelig domb, Eptherdij att Bispenn haffuer nogle gange skreffuit hannom thill, att hannd icke skulle lade samme Misdeder staa sin rett Førennd hand fick wijdere beskeedenn Derom, Och for den Orsage at forne Marrine nu siste ganng haffuer Supplicerit thill Konnge Maytt att denn saig motte forhøris thill rette, Och fremlaugde nu Peder Thott ein Supplicatz som Mester Anders for nogenn aar siden thil hannom giordh hauffuer, wdi huilchen hannd begierer att Peder Tott paa Konge M. och sit Embedes wegne ephter Ordinantzen oc anndenn Konngenns skrifftlige Priuilegier wille hanndheffue Bispenn at hannd med sit hus motte niude fred och roligheth som samme Supplicatz med widløfftig Omstendighedh inndeholler, paa huilchen Supplicatz hand nu her for retten Lod antegne den dag oc aar som foresiger, Dernest fremlaugde

Velb. Peder Tott ein Supplicatz som forne Marrine Rubbertzdatter giordh haffuer, Liudendes att hun haffde Ombedet welb. manndh Anders Maatt oc Henning Sparre att gaa thill denn gode mannd Peder Tott och hannom Ombede att wille were hennder thill rette behielpelig i henndis sager, som samme Supplicatz meth mange artikler i sig sielff formeller, paa huilchenn nu bleff antegnit aar oc daig som foresiger, Och sagde nu forne gode mannd Peder Taatt att hannd for saadanne Supplicatzer oc breffuer skyldh gierne wille hielpe hennder thill rette, oc hørre henndes Wnndskyldinng Dog kunnde hannd det icke giøre Førend hunn wilde stannde med denn Throlkarll thill ordtz oc forklare hennder for sagenn som ein Erlig quinde burde at giøre, Och satte nu forne Peder Tott wdi rette om forne Marrenn Rubbertzdaatter sielff per-sonnligenn bør at staa thill ordtz med forne Troldkarll Førennd hanns domb skulle hannom Offuergaa for hanns bekendelse oc misgierninger eller icke, Dertill suaret Mester Anders at eblant de artikler som forne Troldkarll om hans høstru berettet haffuer, derwdi findis hanns

Fol. 32a

Løigennachtige ordh denn ene artikell emod denn anndenn, aff huilche artikler hannd nu fremblagde ein wdskrifft sub dato 1590 denn 7 Septembris som forne Troldkarll i welb. Jørgenn Kaases och flere dannefolckes neruerelse skulle haffue bekienndh, paa huilchenn skrifft nu antegnit bleff Och samme troldkarll sidenn tuennde ganger anderledes skulle haffue bekienndh som hannd med sandferdige schriffter oc bewis saigde sig i fremtiden att wille bewislig giøre, huormed hannd wilde Løgennachtelig giøre denn Troldkarlls ord som hanns høstru thill Konnge Maytt Supplicerit haffde, Och meente at altsammens saadant war denn gode mannd Peder Tott well witterligt, Och derpaa hannd wilde hannd haffuit och forsuarit hannom epthter Ordinanzenn wdi huilchen Bispenn nu Opleste nogle artikler, om samme saig, Da haffde M. Anders oc hanns høstru icke thill stor Omkost oc skade hafft behouff att giøre disse Lannge reigser thill Danmarck som skeedh er, Och fremlaugde nu M. Anders Konning Christians wor allernaadigste herris Obet welbeseglet breff

Fol. 32b

Daterit paa Kiøpenhauffnsslott denn 17 Maij Ao 91, inndehollenndes om forne M. Anderses Klagelige beretninng, att ein Troldkarll her i Bergennhusleenn haffde saugdh M. Anderses høstru oc hus nogenn Ordh dennom paa deris naffn och røgte thill største wanære och høgbete Konnge Maytt Derfore tager hannom hanns høstru och huus wdi Konngelig hegenn freed wernn oc beskermelse Besønnderlig at wille hannd haffue forsuare oc for dagtinnge thill all rette, Saa att huo som hannom hans hustru och huus haffuer noget thil att talle de skulle det giøre med Loug och rett oc for sin thilbørlig dømmere och icke annderledes, Och skulle Mester Annders wdi Lige maade meth hanns hustru oc huus emod alle holle dennom fredelig, thilbørlig och Louglig som høigbete Konngenns breff wijdere i sig sielff formeller med de høigwisse regerendis raadz wndertegnelse, Erlig welb. Niels Kaas Peder Munck, Jørgenn Rosenkrantz och Hack Wlffstannd huer med eigenn haandh Da satte enndnu Peder Thott anden gang wdi rette om forne Maren Rubbertzdaater icke sielffuer

Fol. 33a

icke sielffuer personnligenn burde att staa thill wedermaals talle med forne Troldkarll Eptherdij dett er henndes ære anrørenndis och icke Bispenns, Och stod nu forne Troldkarll her for rette, och begierit att hun motte komme Thilstedes, Och sagde att hannd endnu wille sige hennder de Ordh thill, hand thilforne bekienndh haffde med flere Wnøttige Ordh som hannd begønnte att wille sige i samme saig, Dog denn gode mannd Peder Tott icke wille høre hannom thill Ordtz eptherdij att forne Marrine icke war sielffuer thilstedes Dertill suarett forne M. Anders Foss, att dersom nogenn Erlig mannd haffuer hanns hustru noget thill at talle, oc wille giffue hennde saig Da skulle hunn sielffuer personlig komme thilstedes, Menn dersom icke war anndre sager, Ennd ephter denne Troldkarls ordh, Da stod hannd nu tuo eller tree gannger Offuerbødig her for rettenn att wille suare thil sagenn paa henndis wegne for alt hues nogen kunnde haffue hennde thil at talle,

Fol. 33b

Endog at høigbete K. M. beskermelse breff inndeholler att dersom nogenn haffde dennom thil at talle, Da skulle hannd dett giøre for deris thilbørlig dommer, Och sagde eptherdij hannd och hanns hustrue er eit epther denn hellige skrifftes Liudelsse Da holler hannd det for, att naar hanns hustru bliffuer wlougligenn Offuerfaldett, eller thiltalet Da er det Lige som dett war hannom sielff heendh och wederfaret, och hennder derfore att niude nue denn rett som hannom sielff epther Konnge Maytts breffs Liudelse, Och epther wij haffde hørt begge parternis breffue saa och thiltall och giennsuar emellom slotzherren och Bispenn, som foresiger, Da befandhs klarligenn att Peder Tott icke will anklage eller Lade annklage forne Trollkarll for sine bekiente misgierninger Førennd hannd fick beskeeden om forne Marrenn burde sielff personligenn at staa thill ordtz med hannom eller icke, Och bispenn deremod frembsette, att eptherdij ein Misdeders Ordh icke staar thill troenndes som Recessen formeller att huilchenn hannom eller hanns hustru haffuer thilltalle

Fol. 34a

de skulle dett giøre med Loug och rett for deris thilbørlig dommere, oc icke annderledes, Och meinnte att hanns dommere icke war her i Lanndet, wdenn huilche Konnge Maytt derthill forordne wille, Och for saadanne och andre Orsager meente sin høstru (som ein Erlig quinde) icke burde staa med ein Misdeder till rette. Om huilchenn tuistige artikell begge parterne ware aff os begierenndis eit rigtig anndsuar som wij wille were bekennde om wijdere behouff giøris, Da eptherdy her war flere sager forhaandenn som ere weigferdige och Konnge Maytts breffue oc Mandater formeller att domsmennd skulle haffue tidh oc stunnder att offuerweige deris sager, Thi haffuer wij denn saig Optaget i beraad paa nogle dagers thidh oc sidenn att giffue derpaa skrifftlig anndsuar fra os. Thill widnisbyrdh Wnder wore Zignetter.

Fol. 34b

Gunstige welbørdige Peder Taat woris slotzherre, oc fromme Mester Anders Fos woris Biscop, epthersom eder witterligt er att denn Trolkarll Oluff Goudsdall mere ennd offuer tuo aars thidh for sin eigenn bekendhe Troldoms gierninger, er fenngsligenn anhollen paa Bergennhus Och samme Troldkarll tuende ganger i begge eders neruerelse er inndkallet for os paa wort Raadhus denn første gang Anno 90 denn x Octobris, Och eptherdij ingen wille da hannom thiltalle och anklage for hans misgierninger, kunnde wij derfore paa denn thidh noget Enndeligt om hanns thilbørlige straff beslutte, Denn andenn gang wdi dette nerwerendes Anno 92. denn 26 Septembris er samme Throldkarll wdi Lige maade her for rette inndkommit, Och icke da heller er bleffuenn anklagett for sine Ordh oc gierninger i nogen maade, Orsagenn att denne sag saa lang thidht haffuer werit Oppeholdenn at E. W. Peder Thott meener oc fremsetter att Bispenns hustru Marren Rubbertzdaater sielff personnlig burde at staa thill wedermaalstalle

Fol. 35a

med forne Troldkarll Førennd hannd skulle fra sin thilbørlig dom, och forklare sig som ein Erlig quinde burde att giøre for denn Throldomssaig forne troldkarll hennder thillaugdh haffuer, Och E. F. Mester Anders heremod fremsetter att samme Throldkarll icke war første ganng fenngslet for Eders hustrues skyldh Men for sin eigenn misgierninger, Och det atj er eders hustrues rette forsuar och icke will gaa J rette med denn Misdeder som sig thill Dieffuellen besuorett hauffuer, oc sagde eders thilbørlige dommere icke her att were, som beggis Eders fremsetning wdi wor Thinngbog med wijdere Omstendigheth finndes, antegnitt. Om huilcke sager J paa baade sider haffuer forhuerffuet trende Kongebreffuer som J nu i dag her for rette haffuer Ladet Oplese Och wdi de tuennde første breffue thill E. w. Peder Taatt formeldis att samme trolkarll skulle fordris for rette och epther hanns bekienndelsse Lade gaa dom offuer hannom oc at forne Marrinne Rubbertzdaater

Fol. 35b

motte wederfaris hues Loug och rett er, som same tuennde Konngebreffue i sig sielff wijdere formeller Och eptherdij det tridie Konngebreff formeller att hanns Konnge Maytt annammer eder M: Anders sampt eders hustru oc ganndsche hus wdi hanns Konngelig heigenn fred wern oc beskermelse Besønnderlig at wille hanndhaffue forsuare oc for dagtinnge thil all rette Saa att huo som eders, eders hustru och hus haffuer noget thil at talle, de skulle dett giøres med Loug och rett for eders thillbørlige dommere och icke annderledes. Da eptherdij forne Mester Anders forskyter sig i denne saig for anndre høigre dommere epther sit beskermelse breffs Liudelse, Derfore kunde wij for saadann hanns forskydelse icke sige hende paa denne thidh her for rette at staa med samme Throldkarll Men dersom nogen will samme Throldkarll for os wdi rette thiltalle, oc anklage, Da skulle wij forhielpe epther denn forstannd gud os giffuet haffuer hues Lougligt Christeligt och rett kannd were epther høigbete Konnge Maytts breffs Liudelse.

Fol. 36a

Gunstige Peder Thaat oc fromme M. Anders Foss er derfore woris ydmyge begiering att J dette woris skrifftelige anndsuar i denn beste maade wille Optage, som wij oc Vden tuiuell forhaaber, Och ere disse schriffter trennde all eins Liudenndes wnder wor forsegling som her eptherfølger; Pouell Helliesen Laugmand i Bergenn, Lauritz Hansenn Borgemestere, Hanns Finndsenn Joenn Olsen, Jørgenn Hansen, Jørgen Jacobsen, Niels Biørnsenn, Søffrenn Anderssen, Hanns Møller, Hans Hansen, Niels Helliesen, Jacob Willomsen oc Peder Clauesen, raadhmendh, Hanns Pedersen, Jacob Jannsen, Gert Bøing, Mickell Jennsen, Rørick Jacopsen, Nicolay de Freundh, Pether Hofft, Erick Pedersen Tommes Pedersenn, oc Johann Melck Laugrettesmenndh Ibidem, Actum Anno 1592 denn 26 Septembris ut Supra. Erlig welb. mand Peder Tott thill Boldhinggaard. høffuetzmannd paa Bergennhus sampt hederlig høigierd mannd M. Anders Fos Superintendents thill Bergenns sticht woris gode wenner ydmygeligen thilschreffuit.

Fol. 36a

Pouell Helliesøn Laugmand i Bergen och Lauritz Hannsenn Borgemester sammestedz Kiendis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff at paa Bergennraadhus aar 1592 denn 28 Septembris er Kommen for os sampt flere aff raadet och Laugrettit Niels Christennsen tiennenndis Lauritz Benndicht bogprenter i Kiøpnehauffn oc denn 5 Septembris kommet herwdi rette med Abraham Seucker bogefører och borger hersammestedtz om femptie rix daller som forne Abraham bekienndet sig at were pligtig forne Lauritz Benedigt for bøger hannd aff hannom nogle aar sidenn kiøfft haffde, och for adskillige skade hannd Lijdh haffuer baade thill siøes och Lanndtz, oc for kranck doms skyldh icke haffuer werit formugenndis samme skyldh at betalle som hannom haffde burdh, Thi haffuer forne Niels Christennsenn paa sin husbondes wegne anseett leiglighedenn meth hannom oc giordh ein vennlig forligelse om samme skyldh som hereptherfølger, att forne Abraham nu her for rette forplichtet sig, sin hustru eller deris arffuinger, att betalle thil forne Lauritz Benedicht,

Fol. 37a

hanns arffuinge eller deris fulmechtige de femtie daller om Sancti Olai thidh nestkommendes, Anno 93. Och thill ein wis och seker foruaringh Da haffuer nu forne Abraham panndhsatt thil forne Lauritz Benndicht, alt sit hus oc husgeraat Løst oc fast som hannom thilhører, for same gieldh Med slig wilkaar oc forordh, att dersom hannd icke thill forne Terminn betallendes worder, Da schall forne Lauritz Benedichts fullmechtige haffue fri inndhredning for alle anndre skyldenner, som hannd nu her for rette med haandh oc Mundh Loffuer wryggeligenn att holle, wdenn all hinder argelist eller Modhsigelsse i nogenn Maade, Till widnisbyrdh wnder wore Zignetter Actum.

Fol. 37b

Anno 1592 den 28 Septembris paa Bergennraadhus Neruerendis E. welb. Jørgenn Kaas thill Gieldschouff Konng M. befalninngsmandh offuer Wardøyhusleen och Sennien sampt Laugmandh Borgemestere Raadhmendh och menige Laugrettet som fore siger. Kom for oss sampt Laugrettit Gutorm Lauritzønn paa Aauig i Sundhordleenn och meth Erlig welb. Peder Tottis steffning her wdi rette haffde steffndh Halffuordh Olsenn paa Wijg i Joenndals soggen i Hardanger for hannd wdenn Loug oc domb haffuer ladet Quersette oc forbiude hannom at bruge sin Odalsschouff oc Marck som ligger thill forne Gutorms Jord Lønningen i Øllwes soggenn som hanns fader Louritz Thommesenn wdi sin Liffs thidh følgdh hauffuer epther hanns quindes foreldre, Och icke willet søge hannom thill sin hiem ting som hannom burde Førennd hannd lod giøre hannom nogen forhinndring med Quersetning, oc thilstede tuende bønnder Oluff oc Rasmus paa Løningen att forhugge skougenn meth tømber oc anndenn

Fol. 38a

wlouglig hugster Och fremlaugde nu forne Gutorm tuennde prouffs breffue Liudenndes at Oluff Asbiørnnsenn gaff sin daater Anna som war forne Gutorms moder j punds leige i forne Lønningenn, Huilchenn iordpartt Gutorms foreldre sidenn formerit bøgdh oc forbetrit haffuer oc de Lanndbønnder paa forne Lønningenn haffuer Leiget samme iord aff forne Gutorms fader som samme tuennde proffsbreffue i sig sielff formeller oc nu paategnit bleff, Suarit forne Halffuordtz broder Knudh Olsenn wdi fulmacht paa sin broders wegne paa Wendenes, att fougdenn nogle gannge haffde steffndh forne Gutorm thill tings oc ladet Quersette samme skouffue, Och forne Gutorm icke møde wille, icke heller holde Quersetningh, Thill huilchet forne Gutorm suarit sig aldrig Louglig at haffue werit steffndh Och meente at fougdenn icke burde Quersette nogen skouffue før dommen er gaen, Och bekiende nu Knudh Olsenn at forne Gutorms foreldre,

Fol. 38b

haffuer følgdh forne Lønningen all den stundh de bode thilsammens epther som de fore siger, Och icke nogenn wiste att samme iord oc skoug war hannom Lougligenn frasaugdh, Thi kunnde wij icke andet forefinnde, end att forne Gutorm Lauritzenn oc hanns sødskennde herepther som thilforne, niuder bruger oc beholler forne Lønningenn med Skoug oc marck som derthill hører, wbehinndrett aff nogenn Indthill at hannd eller hanns sødschenn de bliffuer Lougligen steffndh thill sit hiemting oc aff wuillige menndh Lougligenn derpaa dømpt epther Konnge Maytts breffs Liudelse Och huilchenn som befinndes att haffue giordh nogen skouffskade wdenn forne Guttorms forløff, at skulle steffnis for dannemennd derhiemme, oc straffes som wed bør, Wdenn nogenn andenn Omstedigheth kannd findes i sagenn Enndnu for os er kommett Thill widnisbyrdh Vnder worre Zignetter. Actum Bergenn aar och daig som fore siger.

Fol. 39a

Thernest kom for os denne breffuiser Lauritz Matzønn, oc giorde sit Spørsmaall att naar Konngenn oc ein Adelsmand aager Lige wdj ein iordh som er wschifft fra huer anndre oc ein anndenn Leiger, huilchenn bøxellmand schall were entenn som haffuer Konngenns partt eller Adelspartt Derom randsaget wij Norgis Loug i Lanndzleige bolckenn i dett 21 Capittell, oc her Thruidh Wlffstanndz Reces som klarligenn formeller, Dersom tuo finndes att aage Lige megett thilsammens Vdj ein iordh Da schall denn bøgge som beste manndh er ephter Lougenn, Och skulle icke flere thilstedes att bøgge samme iordh, huer annden thill trengsell oc guodzit thill forødelsse, Och holdes dett her wdi Bergen husleen, att denn som beste mand er. bøgger iordenn oc beholler Lanndboweslenn for sit wmag, Menn all andenn bøxel oc aagaffuer eller rettigheth, beholler huer sin anpart som huer aager i iordenn thill som Recessen derom formeller.

Fol. 39b

Christoffer Ollsønn kom her wdi rette med Carnelius Krackell oc bleffue forligte om de 96 daller som Christoffer aff forne Carnelius kraffde epther ein xij manndz dombs Liudelse dennom emellom er gaaen wdj saa maade att Lauritz Hannsenn Borgemester saugde god for xlviij daller thill Mette Espelannd som Christoffer schøldig war, De anndre penninge betalett Krackell ein part med reede Daller, Och hues som Rester wilde forne Carnelius med Christoffer affregne i Dannemenndz neruerelsse wdj nogen Kopper oc anndenn waare forne Christoffer aff hannom Oppeborritt haffuer. Lauritz Hannsønn Borgemester tiltalit Christoffer Olsenn for hannd forledenn tinngdaigh haffde tallet hannom oc hanns medbroder thill nogle hastige Ordh, Och forbød forne Christoffer Olsenn at hannd icke schulle Drage her aff byenn wnder brøge Førennd hannd haffde staet hannom derfore thill rette.

Fol. 40a

Anno 1592 den 3 Octobris paa Bergenraadhus Neruerendis Erlig welb. mand Peder Tott thill Boldhinnggardh, høffuetzmand paa Bergennhuss, Aage Jennsenn thill Østraat, Jørgen Kaass thill Gieldschouff K. M. befalningsmandh offuer Wardøyhus oc Sennieleen, Pouell Helliesen Laugmand, Lauritz Hannsen, Hanns Finndsen Borgemestere, Joenn Olsen, Jørgenn Hannsen Niels Biørnsenn Seuffrenn Andersen, Hanns Møller, Hanns Hannsenn, Niels Helliesenn, Jacop Willomssen, oc Peder Clauessen raadhmenndh. Hanns Pedersenn, Jacop Jannsen, Jesper Skrøder, Jenns Thommesenn Gerdh Bøinng, Michell Jennsenn, Rørick Jacopsenn, Jacop Kypper, Nicolaus de Freunndh. Hermannd Borris Johann Carnelisenn, Abraham Dauidsen Petter Hofft, Christoffer Pedersen, Dauid Borsell, Erick Ridersenn, Johann Kopperslager, Tomas Pedersenn, Johann Louw, Anders Christennsenn, Aarent Henndricksenn, Johan Kopperslager, Carnelus Wonn Zanten, oc Jørgenn Jørgennsen, Laugrettesmendh.

Fol. 40b

Kom for oss Claues Meltzouw Byefouget oc Jørgenn Nielsenn fouget i Nordhordleenn och her wdj rette inndkallet ein Troldkarll wed nauffn Oluff Gousdall och hannom adspurde om nogenn haffde Locket, kiøpt eller bedett hannem thill at sige troldoms gierninger paa nogenn, Derthill suarit forne Troldkarll at inngenn haffde hannom derom bedet i nogenn maade att sige anndet Ennd som hannd sielff friwilligenn bekiennde wille. Dernest lod E. w. mand Peder Taat thill Boltinnggaardh høffuetzmand paa Bergenhuss her for rette Oplese Konning Christian den 4 wor allernaadigste herris breff Daterit paa Anndworschouffslott denn 19 Augusti Anno 92. Indehollendes i sin beslutning, att høgbete: Konnge M. biuder och befaller Peder Taat at skulle lade samme Troldkarll fordre for rette oc sidenn, epther hanns eigenn bekienndelse oc hues anndre widnisbyrdh offuer hannom kand were forhuerffuit, Lade gaa dom offuer hannom, Och hues domb offuer hannom Vd giffues, saa oc hues hannd sielff bekiennder

dett at lade klarligenn antegne oc Opschriffue Och sidenn lade hannom epther hanns misgierninger epther dommens liudelse strax staa sin rett oc bekomme sin thilbørlig straff som hanns Mayts breff i sig sielff wijdere formeller, Och begierer nu denn gode manndh Peder Tott første anndenn oc Thridie ganng att dersom nogen haffde herwdi att sige Førennd dom gick offuer samme Throldkarll att hannd det nu her for rette anngiffue wille, da opstoed hederlig høiglerdh mannd M. Anders Fos Biscop i Bergen oc paa sin hustrues wegne giorde henndis Vnndschyldinng emod samme troldkarll oc sagde sig wdi mannge maade att kunnde bewisligt giøre samme Throldkarll att were ein Løigner, Først at hannd meget wchristelig haffde besuoret sig thill dieffuelen oc bedreffuit det første affguderi emod denn første taufflis Liudelse, Till det anndet at hannd haffuer tallet oc hafft sin Omgengelse med dieffuelen, epther sin eigen bekienndelse, Thill det tridie finndes hannd ein Løgner att were i sin beretning aff stedenn

som hannd hanns hustru naffngiffuet haffuer, Dernest aff tidenn naar samme gierninger skulle haffue skeedh, oc aff personene hos henne haffuer weritt, denn thidh hunn epther hanns ordh skulle haffue brugdh samme onde gierning Ocsaa aff maadenn huorledes dett schulle were sig thil dragett med samme Throldoms gierninger, och wdi alle dise Omstendigheth finndes hanns Ordh for beretninng paa adschillige tider emod huer anndre som M. Anders hos huer Omstenndigheth med wijdere beretning gaff thilkiende som finndes wdi anndre samme Throldkarlls artikler inndførdh, Och derfore meener hannom Løigennachtig att were epther hanns bekiennte troldoms artiklers Liudelsse: Oc derfore satte forne Mester Anders wdi rette om samme troldkarll skulle regnis sanndrue eller ein Løgnere, wdi de støcker son hannd epther sin eigenn bekienndelsse aff dieffuelenn om hanns hustru Maren Rubbertsdaatter tallit haffuer, Och dersom hannd finndes ein Løigner huad hanns straff bør da derfore (saa well som for

Fol. 42a

anndre hanns misgierninger) att were som i hanns inndlaugde schrifftlig spørsmaals artikell formelder, Dernest berettit forne gode manndh Peder Tott att hannd paa Konnge M. wegne oc Bispenn paa sin hustrues wegne her for rette denn 26 Septembris sist forledenn haffde giordh deris Spørsmaall och framsettning om forne Marrine Rubbertzdaatter burde sielff personnligenn at staa wdj rette thill wedermaalstalle med forne Troldkarll eller icke, Da haffuer wij nu derfore Offuer antuordit thill forne Peder Tott oc M. Anders woris schrifftelig beseglet ansuar wdi samme saig. Inndehollendis wdi sin beslutning att wij icke kunnde sige hennde pligtig were att staa med samme Troldkarll thil ordtz for de Orsager som samme schrifftelig ansuar i sig sielff formeller, Da stod nu forne Troldkarll Oluff Gousdall, oc bekennde epther som thilforne antegnit war Anno 90. denn 2 Septembris

Fol. 42b

att haffue Leerdh Troldoms kaanst hos Marine i Haldorsgaardh som nogle aar sidenn bleff brendh for henndis misgierninger, Och bekienndet sig att haffue sin dieffuell thill hanns Patron som hannd kallede Mammet, oc sagde att were suart oc Lødenn som ein hundh som haffde eptherfuldh hannom, Och derhos bekiennde Orsagenn huorledes hannd først bleff Openbarit med sin Troldoms kaanst, att ein troldquinde wed naffn Mumpe Guren som sidenn bleff brenndh hun først wdlagde honnom Da lod Jørgenn Nielssenn fougdenn hannom antaste her i Nordhordleen och forschicke hannom thill Bergennhus, Dereffter fremførde fougdenn tuende widnisb. offuer hannom wed naffn Østenn paa Dall, Nicolaus paa Gresdall, oc Gundwor paa Sundh som witnede huorledes forne Troldkarll wdi eit bryllup forgiorde en dreng som tiennte forne Nicolaus wdi saa maade, att denn thidh forne dreng war schenker wdi forne Bryllup Da bad forne Troldkarll att drenngenn schulle giffue sig dricke,

Fol. 43a

wdi ein Skaalle, saa gaff samme dreng hannom Berme wdi Skaallenn att dricke, Da sagde hannd thill drenngenn, du skallt well betale mig dette Sijdenn gick drengenn wdi marckenn oc laugde sig oc bleff stiffliggendis somm hannd haffde werit dødh, Blaanede oc Sortnede som ein gast, Da kom der nogle thill forne Troldkarll oc sagde at hannd haffde wist giordh samme dreng ildht, Och bade hannom bøde det igienn Da swarede samme Trolkarll at hand wille see huad hannd kunnde giøre, Saa tog hannd tuo tomme tønner, och satte ein hos huer sijde wed drenngenn, Threen op oc stod paa huer tønne med ein fod offuer drenngenn, bucket sig op oc Nedh oc strøg aff sit hoffuet paa drenngenn, Steeg saa ned bad folckett bere drenngenn J eit hus som de oc giorde oc samme natt døde Drenngenn, Huilchet forne Oluff Gusdall enndnu som thilforne bekienndett saaledis att were thilgaet foruden nogen andenn Ordh, hand stod oc berettet om M. Anderses hustrue, at haffue nogle gange talet med hannom

Fol. 43b

Sijdenn hannd er bleffuenn anholdet paa slottet oc wdj ein andenn fortegnelsse er forfattet Derfore begierit nu forne Peder Tott epther Konge Mayts breffue oc Strennge befalninng dom offuer samme misdedere, Och herhos lod slotzherrenn oc Bispenn her for retten Oplese, adschillige schrifftlige bekienndelse som forne Oluff Gusdall thilforne paa Slottet och her paa raadhuset giort haffde baade om sin eigenn misgierninnger, ochsaa om anndre, Wdi huilchen hanns bekienndelse findes adschillige Ordh som icke altsammens kommer offuer eit med huer anndet som samme schriffter i sig sielff formeller, Och ephterdij att Bispenns spørsmaall indfaller i denne Trodkarlls saig, Da haffuer wij denn Optaget paa tuo dagers thidh att randsage och nu i daig som er thennd 5 Octobris for rette affsaugde, At eptherdij forne Oluff Gusdall sielff wnødh oc Wtuungenn haffuer bekienndh sine Throldoms gierninger, som for siger, Och Norgis Loug oc den

Fol. 44a

gammell Christennrett formeller att saadanne Troldfolck bør att døø for deris misgierninger, Thij saugde wij for rette att forne Oluff Gusdall epther Lougenn oc epther Landsenns gamle wedtagene brug schall straffis paa sit Liff for sine egne bekiente troldomsgierninger, som en Obenbar Troldkarll wed bør epther høigbete K. M. breffs Liudelse, Menn huad M. Anders Foses spørsmaals artikler paa hans hustrues wegne er anlangenndes der thill haffuer wij saaledes suarett, Att eptherdij det er sedwannligt at naar nogen sadanne Misdederre, angiffuer nogle tuiffuelachtige sager, som enten dennom sielffue eller anndre folck er anrørenndis, att de ephter domb er gaenndis, bliffuer Offuerhørde wdi Erlige folckes nerwerelse oc paahørelse som det sig bør: Och saadann deris bekienndelse pleiger mannd schrifftlig lade antegne, Thi haffuer wij denne sag opsat indthill det saaledes bliffuer forhandlet meth forne Troldkarll. Och siden gaa derom hues rett er. Thill wid: wnder wore Zigneter Actum den 5 8bris Anno ut Supra

Fol. 44b

Dette Effterschreffne er en forklaring paa de ord oc andsuar Bispen giorde i dag paa Bergenraadhus, emod denn Throldkarll Oluff Gusdall som hannd sine Ordh schriffteligenn forfattet haffde epther dommen war forseiglett som forschreffuit staar, Først att dennd misdeder findes wsandferdig wdj tidenn som hand haffde saugdh at weret Sancti Hanns natt, det meener Bispenn klarligenn at kunnde bewise med mange trofaste oc gudfrøchtige mennischer, oc besønnderligenn med de sex dannemenndtz breff oc segell som haffuer bekienndh at Bispenn med sin hustrue oc andre medfølgende selschaff wdi Bispenns Visitatz weritt haffuer paa same thidh henn wed xvj eller xviij wegesiøes fra Bergenn Oc lige saa nogle dage før oc epther samme natt. Dernest om Troldkarlenn sielff wdi ein sin bekienndelsse saugdh at saadanne bestilninger som hannd omtallit haffuer, skulle haffue werit skeedh Offuenn for Bergenn wed Fløyenn,

Fol. 45a

Men wdi ein andenn hanns beretninger haffuer hannd saugdh same bestilning at were skeedh wdj ein dall wed Lagderhorn, For det tridie Om maader haffuer hand wdj ein beretninng saugdh, att de som saadant giorde, haffue blæst ein Pijbe fuld med weijer oc traadde saa paa denn med fødder, Saa bleff denn Windh som hannd omtallit haffuer, Menn wdi ein anndenn hanns beretning haffuer hannd saugdh, att de haffde ein Belge, den groff de wdi iordenn, och sette saa ein tønne derhos oc bleste samme Thønne fuld aff windh oc slapp saa denn Løs. For dett fierde om Personer sagde Bispenn sig icke rettere wijde Ennd der findes wdj ein andenn schrifftlig beretning som Mumpe Guron haffde paa slottet giordh den thidh hun bekiende sig at haffue giordh samme Winndh, Och hun bleff adspurdh huem war med hennde, Suared hun ingen wden Gunildh Hoffmannds Apostell hand kom thil hennder oc bad hender giøre same windh.

Fol. 45b

Menn eptherdij att denne misdeder haffuer, wdi sine adschillige schrifftlige antegnede beretninger Ochsaa herom berettet annderledes Saa well som hannd emod sig sielff er wdj de anndre Circumstantzier saugdh haffuer, Och hannd icke haffuer Lerdh huad dett er Oporret mendacem ese memorem Satte Bispenn wdj rette denne daig som er dend 3 Octobris Om denn misdeder haffde farit med Løigenn eller sanndhedh som i forne domb finndes antegnit med wijdere Omstendighedh, Och haffuer Bispen dise artikler sidenn domb er gaaenn antwordit mig schriffteligenn, all forklarinngh paa de Ordh hannd tallede for rettenn. Wij Effterskreffne Pouell Helliesøn Bergens oc Gulatings Laugmand, Hanns Finndsenn Borgemester i Bergen, Joenn Olsenn Seuffrenn Andersen Hanns Møller, Niels Helliesenn,

Fol. 46a

Jacop Willomsenn Peder Clauesenn raadmend, Hanns Pederssen, Jacob Jannsenn, Jesper Skrøder och Jacop Stranng Laugrettesmenndh sammestedz, Kiendis och giør for alle witterligt med dete wort Opne breff att Anno domini 1592 denn 3 Octobris kom for <os> sampt menige Laugrettit hederlig wellerdh mannd her Trugels Lauritzenn Sougneprest till domkierken oc Cannick i forne Bergenn oc herwdj rette haffde steffnd Maritte Nielsdaatter som er Niels Skriffuers hustru borgersche hersammestedz, Och klageligenn gaff thilkiennde huorledes forne Marritte med forne henndis mand haffde besøgt oc Ombedett her Thrugelses fader hederlig wellerdh mand her Lauritz Nielsen Krogh for elluffue aar sidenn, om nogle penge thill Laans, som de wille bruge thill deris Kiøpmanndz hanndell och Nering, saa at hannd paa det siste haffuer laandh dennom j ct. daller. Och nu derpaa fremlaugde forne Nielses eigenn beseglet oc Vndertegnit handschrifft wnder Dato 1581 Thisdagen nest for all helgenns daig.

Fol. 46b

Indehollendes wdi sin beslutning at forne Niels schriffuer aff witterlig Laangieldh er bleffuenn schyldig forne her Lauritz Nielsenn j ct. daller, och med forne sin hustrues raadh oc samptøcke haffuer pandsat thill forne her Lauritz deris husse neder i gaarden for ein brugelig Wnderpanndh, indhhill hannd bekommer sin betalningh, Och dersom hannd icke finge sin betalningh aff forne huse Da schulle hannd haffue sin betallninng i de huse thill gatenn med forne Marites ia oc samptøcke som samme haandschrifft Clarlig med wijdere Omstenndighedh formeller, Och herhos gaff forne her Trugels thilkiennde, at Omtrent fem ferendeell aars epther hanndschrifftenn war wdgiffuenn Da bliffue forne huse affbrenndh, Och epther at forne Marritte haffde ført Tømber thill henndis gadegrund att wille Opbøgge, och hun icke wille fyllest giøre forne hanndschrifft i nogenn Maade Da lod her Trugels hennde forbiude nogen bøgninng at Lade Opsette, førennd rettenn haffde dennom adschildh om samme saig.

Fol. 47a

Sijdenn komme de paa baade sijder thill rette paa Erckebiscopsgaardenn Anno 84. Och epther att forne her Trugels da haffde begierit rett for sig epther forne hanndschrifftes Liudelse, Da bleff thilneffndh aff Laugmannd oc Borgemestere dise eptherschreffne dannemennd, Jørgenn Hannsen som war forne Marittes børns formøndere Lauritz Hannsenn Niels Biørnnsenn, oc Hanns Hannsenn denn thidh werendes raadhmendh hersammestedz som begge parterne om samme saig forligt haffuer, Och derpaa fremlaugde nu forne her Trugels eit beseglet breff Sub dato 1584 denn xi Junij: Indehollendes att forne 4 mendh haffuer werit offuer ein wennlig forligelse emellom forne begge parterne, om denn gategrundh som forne pantebreff om formeller, Wdi saa maade at forne her Trugels Lauritzønn guodwilligenn Wnndhe oc ephterlodh att forne Maritte Nielsdaatter motte samme gategrundh lade bøgge wnder Tagit med god oc dugelig kiøpstedtz bøgninng oc hannd wille forstrecke hennder med nogle penninge thil hielp at betalle

Fol. 47b

Tømmermender eller arbeidtz folchett medh, Deremod haffuer forne Maritte Loffuet paa henndis och henndes arffuingers wegne att same huse som hun bøgge schulle med herlighedenn aff grundenn schulle epther denn thidh start forne her Trugels hanns hustru och deris arffuinger thill ein frijbrugelig Vnderpanndh for samme hunndrede daller, oc for hans mere penninge som her Trugels derepther paa samme husse wdleggenndes eller bekostenndes worder, Med slig wilkaar oc forordh, att samme huse schulle forhøres thill fremmede folck eller inndbøggere som meste penninge will giffue, Och alt huad denn huseleige deraff kannd gaa epther denne daig, som husenne biffuer forhyret dett schulle her Trugells eller hanns arffuinger oppebere thill affkortning for forne summa penninge inndthill denn gandsche summa bliffuer fyllestgiort, Och forne Marritte eller henndis arffuinger icke nogenn fulmacht at skulle haffue thill at Optage nogle penge entenn med Kiøp pant eller i anndre maader, paa samme huse, Førennd forne Summa penninge

Fol. 48a

kunnde bliffue affbetallit somm samme forligelsse breff i sig sielff med wijdere Omstendighedh formeller, Och derhos gaff forne her Trugels thilkiennde sig thill stadfestelse paa forne forligelsse oc Contract haffuer antuordet thill forne Marritte sex daller Och sidenn denn thid paa Otte aar haffuer hun optaget hues huseleige der aff er gaett och thill denn thidh, saa hannd icke haffuer faett huid eller huidz werd deraff Oc derfore satte hannd nu wdi rette om forne Contracts breff burde wed fullmacht holdes eller icke, Suarid forne Marritte sampt henndis sønn Anders Kieldtzønn och henndis moug Henndrick Wishanne, att det icke war meth henndis wilge att forne henndis mannd saa mannge penninge aff forne her Lauritz optaget haffde, Och de huse paa same grundh mestepartenn er Opbøgdh med henndis børnns penninge, med mange flere Ordh dennom emellom forløb. Da adhspurde wij nu her for rette forne Jørgen Hannsenns børnenes formøndere oc de anndre forne tre mennd som haffuer werit offuer denne forligelsse.

Fol. 48b

Om dett er sig saa i sanndhedh thil dragett som samme forligelse breff formeller eller icke, Dertill suarid forne Jørgenn Hansen, Lauritz Hannsenn, Niels Biørnsenn, oc Hanns Hannsen, oc saugde att de emellom gud oc deris samwittighedh icke kunnde anndett dragis thill Minde, Ennd forne Maritte Nielsdaater frijwilligenn haffuer Loffuet och thilsaugdh forne her Trugels alle de forordh och Vilkaar som i forne forligelse breff er indtegnede, Och kunde nu forne Marritte iche benechte samme forligelssemaall, Och bekiennde hun sig epther samme Contracts Liudelse att haffue derpaa Oppeborit sex daller som foresiger, Och wigede nu forne begge parterne for dørrenn, Randsagede wij sagenn och med menige Laugrettes samtøcke for rette affsaugde at forne Marritte Nielsdaatter schall were forpligtig att fyllestgiøre forne Contracts breff med alle de Puncter oc Articuler som derwdi forhalit er, all denn stundh den wed fulmacht staar Och forne Marritte wdi Lige maade forpligtig were meth det første i dannemendz nerwerelse,

Fol. 49a

att giøre ein Enndelig affdrag och forligelsse meth forne her Trugils for denn huseleige som hun emod Contractenn Oppeborit haffuer, Och lade hannom thilstaa denn aarlig huseleige som hannom epther Contractenns Liudelsse herepther bør att oppebere Inndthill hannd bekommer denn ganndsche Summa penninge de hundrede Daller thill fyllest befallit wdenn hannd wil hende annderledes benaade, Kom for os Issebrand Rasmusøn borger i Bergenn, och herwdi rette haffde steffnd Baard Joennsen borger i Trundhiem oc klageligen gaff thilkiennde, huorledes hannd paa x aars thidh med stor wmag oc bekostning haffuer søgt thill rette baade i Trundhiemb oc Oslo om ein arff som hanns hustru Marritte Henndrichsdaatter epther henndes forelder arffueligenn war thilfallenn Huilchen arff wdi henndis wmøndige aar aff adschillige personner i Trundhiemb er forrøgt och forkommet, Och epther Lanng trette och retterganng paa dett siste att haffue bekommitt en

Fol. 49b

domb wdj Thrunndhiem sub dato 92 denn 21 Martij Inndehollendis i sin beslutning eblant anndre Artikler; at Frederich Gerdtzønns arffuinger schulle forpligtig were at igienn giffue Isebrannd hues hannom enndnu Resterer aff samme arff som denn doms breff i sig sielff wijdere formeller, Och eptherdij forne Baard Joennsenn haffde igienn faett thill egte salig Frederichs quinde Walborrig Pouelsdaatter, Thi haffuer hannd wdj Trunndhiem nestforleden føraar paa forne sin quindes wegne thilbødet forne Isebrandh j ct. wouger fisch Strax derepther emod forbud haffuer draget aff Trunndhiem wdenn nogenn betalningh som forne Isebrand nu bewisligt giorde meth et beseglet breff wnder Dato 92 denn 3 Maij som baade Borgemestere oc Byefouget wdi Trunndhiemb beseglet oc Vdgiffuet haffde, Och begierit nu rett offuer hannom paa hans quindes Valborrig Pouelsdaaters wegne Eptherdij hun haffde taget wdi helmings lag som fanndtz epther Salig Frederich Gerdhsenn Och forne Baardh aff øffrigheden i Thrundhiem haffuer werit thilsaugdh at skulle forliges meth forne Issebranndh om samme arff. huilcheth hand dog icke giordh haffuer som fore siger.

Fol. 50a

Suaret forne Baard att hannd wilde were Offuer bødigt at antworde forne Jssebranndh, hus oc gaard meth husgeraatt som hanns quinde epther Frederich Gerdhsenn beholdet hauffuer, Och epther mannge Ordh dennom emellom forløb, Bleffue wij forne fire menndh aff Øffrigheden thillneffnde at wijge med begge parterne for dørrenn, Och epther wij haffde forhanndlet sagenn dennom emellom, Jndginge wij for rette, Och der bekienndet forne begge parterne dennom saaledes were forligte paa forne Walborrigs wegne, at forne Baardh Loffuet oc forplichtet sig eller sine arffuinger at betalle thill forne Jsbrannd eller hans arffuinger herwdi Bergenn j ct. wouger fisch god kiøpmanndtzguodz paa fire Terminer som er nu strax xxv wouger fisch Och thil huer nest eptherfølgenndes kiøpsteffnr xxv Vog fisch inndthill Anno 95 om kiøpsteffnen, Da schall denn ganndsche Summa forne j ct. Voger fisch were affbetallit, Och dersom forne Baard sender eller forschriffuer nogen fisch hid thill sin kiøpmand her wdi byenn eller wed brøggen oc hannd icke sielff kommer, Da schall forne Jsebrannd eller hans arffuinger Ligeuell haffue sin betalning før alle anndre skyldenner,

Fol. 50b

Och naar forschrne: j ct. wouger fisch er thil fyllest affbetallet Da schall forne Baard hanns qnde oc beggis deris arffuinger were quit oc frij for samme arff oc Vdenn all thiltall aff Jsebrand for samme saig Men derom disse Terminer icke bliffuer fyllestgiordh, Da schall denn ganndsche sag staa Obenn igienn, Huilchen altsammens de nu Loffuet med haand oc mundh wryggeligenn at skulle holle, Thill widnisbyrdh Vnder wore Zigneter. Wij effterschreffne Jacob Jansøn. Jesper Skrøder, Jenns Thomesen Gerdh Bøingh, Mickell Jennsøn Nicolaus de Freundh Rørick Jacobsenn Hermand Borris, Johann Carnelisenn Abraham Dawidsenn, Peter Hofft, Dirick Petersenn, Anders Christensønn Aarennt Henndrichsenn, Johann Kopperslager, Tommas Pedersenn; oc Jørgenn Jørgensen Laugrettismend i Bergen, Kiendis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff att paa

Bergenraadhus, aar 1592 denn 3 dag Octob: Neruerendis Erlig welb. mand Peder Taat thill Boldhinggaard høffuetzmand paa Bergenhuss Aage Jennsen thill Østraad, Jørgenn Kaass thill Gieldschouff Konnge Mayts befalnings manndh offuer Wardøhus oc Sennieleen sampt hederlige høiglerde oc forstanndige mendh M. Annders Fos Biscop i Bergenn, Pouell Helliesenn Laugmannd sammestedz, her Jenns Christennsønn Lesemester, her Trugels Lauritzøn Sougneprest thill Domkierckenn oc her Hanns Baltzersenn sougneprest thill Kaarskiercke oc flere aff Laugrettit Kom for oss Erlige och wellachte mennd, Lauritz Hansen Hanns Finndsenn Borgemestere i Bergen, Joenn Olsenn Jørgenn Hannsen, Niels Biørnnsenn, Seuffrenn Andersen, Hanns Møller, Hanns Hannsen, Niels Helliesenn Jacop Willomsenn, oc Peder Clauesønn raadhmannd sammestedz, oc her wdi rette haffde steffndh Christoffer Olsenn borger hersammestedz, Och baade schrifftligenn och mundligenn dennom høigligen beklaget att forne Christoffer Olsenn den 26 Septemb

sist forledenn wdenn all billig Orsage her for rette wdj menige dannemendz neruerelse och paahørelse, haffde dennom thilltallet och Offuer faldet med mange Vnøttige och Wthilbørlige ordh som deris Kaldh war meget anrørendis Wdi saa maade at forne Christoffer her for rette haffde staatt oc berettit at forne Borgemestere och raadh er de mennd, som forholler hannom sin rett for: och haffuer giordh hannom woldh oc wrett i sine sager, Saa hannom schede huerckenn Loug eller <nogen> rett aff dennom, Och beklagit sig aldelis rett løss, Som hand saigde att wille klage det for gud oc K. M. som Borgemestere och Raadeth inndlaugde Supplicatz wijdløfftig formeller, som nu her for rette bleff Lest och paategnit, Och skød nu forne Borgemestere Laugrettit thill widnisbyrdh som disse Ordh hørt haffde, Huilchet och Laugrettit nu icke benechte kunnde, Och adspurde forne Borgemestere huad saig det skulle were de hannom haffde giordh Woldh och wrett wdi, att hannd nu wilde samme saig for dannemend her Opregne, Tha willde de gierne, <derfor> gaa hannom thill rette,

Fol. 52a

epther Lougenn, Men dersom hannd saadant Ordh icke bewise kunnde, Begierit de rett offuer forne Christoffer, med mange flere ord dennom emellom forløb, Her thill suarit nu forne Christoffer Olsenn, som och nu war steffndh at møde for samme saig, att hannd icke kunnde dragis thill minde, att haffue talledh saa haarde oc skarpe Ordh thill de gode mend som forschreffuit staar. Wiget begge parterne for dørrenn, Da haffuer forbete Peder Taatt med de andre gode menndh baade werdtzlige oc geistlige som fore siger: giordh forbønn for forne Christoffer Ollsenn, att forne Borgemestere och raadh wilde hannom denn saig eptherlade oc thilgiffue for deris bønn schyldh som oc skeedh er, Med slig wilkaar at forne Christoffer Oelsenn i sin hustrues Ester Carneliusdaatters nerwerelse her for rette for Øffrighedenn och menige Laugrettit bekienndh att hues ordh och talle hannd saaledes for rette saugdh haffuer som fore siger: War scheedh aff hastigheth, gallenschaff oc Wbetenchte mod,

Fol. 52b

Och icke wdj nogenn Maade wiste eller kunde saadanne Ordh sanndrue, Och bekiendet sig icke wijde med dennom eij heller at kunde dennom med rette beschylle Wdenn all ære och gott i alle maade, Oc bleff hannom nu foreholdett aff denn gode mand Peder Tott epther Borgemestere och Raadz begiering att dersom hannd herepther Wdenn billig Orsage kunnde befindes att Offuerfalde sine Byes Øffrighedh eller sige dennom andet epther, End det som Erligt er, Da schulle hannd lide oc staa sin straff, baade for det første och siste och haffue forbrudh sit Borgerschaff som hannd nu med haand oc Mund Loffuet wrøggeligenn att holle, Och derhos bleff hannom forelaugdh aff Øffrighedenn at schulle betencke de fattige noget wdj de armis huse Dog hans ære oc Lempe paa denn thidh hermeth wforkrennkit i alle maade, Thill widnisb. att wij saadanne thiltall giensuar oc bekiendelse hørt haffuer emellom Borgemestere oc Raad paa denn ene, oc forne Christoffer Olsen paa denn andenn partt i alle Puncter oc Artikler som fore siger: da trøcker wi forne Laugretismennd woris Signeter her wnnder. Actum B. Anno & Die ut Supra.

Fol. 53a

Anno 1592 den 12 Octobris paa Bergennraadhus ware forsamlede Pouell Hellesen Laugmannd, Lauritz Hannsen, Hanns Findsenn Borgemestere, Seuffrenn Andersen, Niels Helliesenn, Jacop Willomsen Raadmand, Hanns Pedersenn Jacop Jannsen, Jesper Skrøder, Jenns Thomesen, Gerdh Bøingh, Rørick Jacopsenn, Petter Hofft Dauid Borsell, Annders Christennsen, Johann Melck Laugrettismennd. Kom for oss Jost Dirichsen paa den ene och Jacop Jannsenn paa Denn anden partt, baade medborgere hersammestedz, Och gaff forne Jost Dirichsenn thilkiennde, at forne hanns suoger Jacop Jannsenn nu i sist forledenn føraar, guodwilligenn haffuer for hannem Wdlaugdh oc forstracht fem hundrede rix daller, thill nogle Kiøpmennd paa brøggenn oc anndre som forne Jost schyldig oc pligtig war, epther et beseglet forligelse breff wnder Dato 1590 den 9 Martij som forne Jacop aff forne Justes Creditores inndløst haffuer Och nu her for oss bleff wdi rette fremlaugdh oc paategnitt.

Fol. 53b

Sammeledis bekiennde forne Jost Dirichsenn her forwdenn at haffue Laandh aff forne Jacop Jensen j ct. xx Rix daller Huilche forne tuende summa penninge som vj ct. xx rix daller, forne Jost bekienndet sig och sine schyldenner thill fyllest at haffue annammit, oc Oppeborit aff forne Jacop Jannsenn Med slig forordh oc wilkaar at forne Jost Loffuet at giffue rente aff de forne v ct. daller, paa ij aars thidh som er -vi daler aff huert hundrede, Angaendes fra Paasche thidh sist forledenn och thill samme aars thid Anno 94. Och de forne j ct. oc xx rix daller, Haffuer forne Jacop at forne Jost dennom wdenn rente i disse forne tuo aars thidh att mue beholle, Och naar de ij aar ere forløbne Da will forne Jost Dirichsenn oplegge oc betalle thill forne Jacop Jannsenn eller hanns arffuinger denn ganndsche Summa de vi ct. oc xx daller med Renten Lige med hoffuetstollenn, Saa at inthet herpaa schall Restere i nogenn Maade, Och thill ein wis oc seker forwaringh Da gaff nu forne Jost tilkiennde att hand med sin quindes Catrine Dirichsdaaters wilge oc samtøcke haffuer panndsat thill forne Jacob Jannsen eller hanns arffuinger, alle de huse med

Fol. 54a

Steenkieller oc Eldhus som de nu aager thill sammens Staenndes paa Stranden emellom Jørgenn Jacobsenns oc Petter Hoffts husse som de nu ere forefundenn at schulle haffue for ein frij frels Vnderpaandh for den gandsche Summa penninge som fore siger Inndthill den thill fyllest bliffuer affbetallet, Dog med slig wilkaar, att der som forne Jost Dirichss icke thill denn siste Termin som fore siger paa de tuo aars thidh icke affbetaller den gandsche Summa -vj ct. xx daller, med renter som fore siger, Da schulle forne Jacop Jansen eller hanns arffuinger haffue frij macht oc befallning att lade sex wuillige mendh Vordere samme huse oc gaardh Och enten sielff betalle dennom epther Worderingen Eller selge anndre fremmede huem hannom Løster epther Bylougenn, Saa frampt forne Jost samme sine huse icke sielff wdi midler thidh selge kunnde thill denn som meste penge giffue wille, Eller om hannd den schyldh icke wdi anndre maade thilforne afflegge kunnde, som fore siger Men dersom hand vdj anndre maader selger panter eller affhender

Fol. 54b

samme sine huse Wdenn forne Jacob thil sin betalning Da schulle det ingen machtt haffue i nogenn maade, Och dersom same huse formedelst nogenn wforseendis schade, affginng, Da schulle Jacop eller hanns arffuinger alligewell haffue deris betalning aff Jostis guodtz eller grunden før alle anndre schyldenner, Huilchet altsammens forne Just Dirichsenn her for rette Loffuet forne Jacop Jannsen med haand oc Munndh wryggelig att holle Vdenn all hinder argelist och schadesløst i alle maade, som hand och thill yttermere stadfesting med eigenn haandh her Vndertegnit haffuer, Och thill yttermere Vidnisbyrdh haffuer begge parterne thilbedet oss denne hanns bekiendelsse oc forpantning her for rette Louglig scheedh er, att Vndertrøcke woris Signeter.

Fol. 55a

Kom for oss samt menige Laugrettit Annders Christennsønn borger hersamestedz och her wdj rette haffde steffndh Peder Jørgensenn Rijber boendis paa Mulluer paa Sundmør, oc beklaget sig att were kommen wdi hanndelz oc kiøb med Peder Hannsen tiennendis Erlig Welb mand Hans Pedersen thill Semb, Norgis riges Cantzeller wdi saa maade att forne Anders haffde kiøfft aff hannom ein haandschrifft wnder Dato 1580 denn 21 Maij som Peder Jørgennsøn Wdgiffuet haffuer, wdi huilchen haandschrifft hannd bekiennder sig schyldig were, halffemtesinndtz tyffue daller, Dernest tuende forpligtelse breffue som forne Peder meth eigenn haandh Wndertegnte och beseiglet haffuer Den første wdgiffuet Anno 90 denn 15 Martij denn andenn 91 denn 5 Septembris Inndehollenndis eblant anndre Artikler i denn siste forplicht at forne Peder Riber beplichter sig att betalle, paa Sundmør eller herwdi Bergenn xx daller thill Pinndz thid sist forledenn paa forne Summa penge.

Fol. 55b

som enndnu Rester Vbetaldh som er lxxx richs daller som forne Dombs breffue i sig sielff wijdere formeller, Huilche handschriffter forne Annders Christennsønn sagde sig thill fuld nøye att haffue betaldh oc fyllistgiordh thil forne Peder Hannsenn som hannd med Peder Hannsenns eigen beseglet handschrifft oc Quitantz breff Bewisligt giorde, Vnder Dato 1592. denn 19 Augusti paa forne fire breffs her for rette bleff antegnit. Och herhos berettet forne Annders at eptherdij forne Summa penninge haffuer store Vbetaldh Omtrent xij aars thidh Och forne Peder haffuer giordh denn ene forpligt offuer denn anndenn, Och inngenn aff dennom ere retteligenn fyllistgiordh som det sig burde, Och forne Annders haffde besøgt forne Peder hiemme paa Sundmør at wille der hafft honnom wdi rette thill hanns hiemting med E. welb. Peder Tottis schrifftlige betalning thil fougdenn paa Sundmør, Och forne Peder Rijber haffuer berobt sig der i fra och hid thill Bergenn, som forne Anders wille beuisligt giøre oc forne Peder nu icke bemechte kunnde, Thij satte nu forne Anders Christensøn wdi rette,

Fol. 56a

Om forne Peder Rijber i det ringeste icke burde fyllestgiøre denn siste forplichtt hand giordh hauffuer som fore siger, Suarid forne Peder oc giorde sin Orsage at nogenn thidh førennd denn første hanndh schrifft erre Vdgiffuenn, Da haffuer hannd Lijdh siøskade oc J anndre maade Lijd skade, Och meente saadanne Leiglighedh burde med hannom ansees Och forne Anders Christensøn Saawell som forne Peder Hannsen wden hans wilge samme handschrifft kiøfft haffde, Dog saugde sig icke wille gaa fra sin hanndschrifft Menn dennom god willigenn paa thidh oc stunnder att wille betalle, Da haffuer wij først Ombedett nogle aff Laugrettismennderne som Vduigede med begge par terne att wille giordh ein wenlig forligelse, Dennom emellom om samme schyldh att betalle, Och der de ware igienn indkommen oc saugde dennom icke kunnde bewege dennom thill nogenn Vennlig forligelse, om schyldenn Och de aff os war begierenndes dom i sagen Da randsaget wij sagenn oc befinder att forne Peder haffuer hafft lang thid oc Respit thill samme schyldh at kunde haffue afflagdh

Fol. 56b

Och hannom formedelst denn schade hannd paa schiuder er nocksom ansett Leiglighedenn, Thij saugde wij for rette meth Laugrettis samtøcke at forne Peder Jørgennsen er pligtig at fyllest giøre forne sin siste forplicht, paa de xx daller herwdi Bergenn att betalle Och sidenn aarlig att fornøige forne Anders Christensen indthill forne hanndschrifft thill fyllest er aff betaldh Vdenn forne Annders wil hannom annderledis forschonne, Thill widnisb. Vnder wore Zigneter Actum Bergenn Anno & Die ut Supra Kom for os Elizabett her Johans effterleffuerske haffuendes med sig tuennde borgerscher Elline Joenn Kyppers oc Citzelle Seuffren Jennsenns och haffde steffndh Lucas Skrabentorff i Buegaardenn, oc Gerdh Hemmeling i Dramshus i fulmacht paa Reinert Slagters Creditorers Vegne, oc fremblaugde ein Supplicaz <-Register-> som M. Adriann Vigilister paa henndes wegne schreffuit haffuer, Indehollendes i sin beslutning at hun er begierenndis

Fol. 57a

penninger for denn grunnd som Reinert slagters huse paastaar som denn Suplicatz i sig sielff wijdere formeller, oc nu paategnit bleff. Suarid forne fullmechtige att denn thid de for nogle aar sidenn epther forne Reinerts dødh for ein stuor summa penninge annammet samme huse i deris betalning Da haffuer de wed tuennde dannemendh Jacop Willomsenn Raadhmennd oc M. Adriann Vigilister borger hersammestedz thilbødet forne Elizabett det første kiøp paa samme husse Och hunn da haffuer suarit at de motte selge samme huse, thill huem dennom Løstet Dog hues penninge der schulle wdgiffues for herligheden aff grunden naar husenne selgis will hun holle sig thill om rettenn hender det thilsige kannd, Huilchet forne Jacop oc M. Adriann nu her for rettenn war bestendig, at forne Elizabet saaledes haffde giffuet hennis samtøcke thill at affhennde hussenn, Oc effterdij at forne Elizabeth thilforne haffde saugdh hender nogenn penninge att were thill achters hos forne Reinert Slagter oc hans quinde

Fol. 57b

Dog hunn icke derpaa haffde nogenn schrifftligh eller Mundlig bewijs, oc hun godwilligenn for 6 eller 7 aar, førennd Reinert oc hanns quinde døde, haffde Oplatt samme grundh som Munnkeliffs kloster thilhører, fra sig och thill Reinertt som Reinert med sine Creditores penninge opbøgdh haffuer med kiøpstedz bøgninng Doig de meente at hun ingen rett haffde huerchenn thill skyldenn att Manne eller thill samme grunnd i nogen Maade, Wilde de dog for gudtz och henndis alderdoms schyldh lade forne Elizabett først oppebere aff de penninge som samme huse och herligheth er soldh fore, femptie rix daller, Paa det hun wdi inngenn Maade schulle haffue hennder att beklage, Och denn fattige Enke Johanne Kortt Pijls som samme husse oc herlighedh kiøfft haffde, maatte det niude med fredh Huilchet forne Elizabet sagde hender icke wille samptøcke, Och eptherdij denn Mestepart aff Raadhmennderne oc Laugrettet som best witterlig ere om denne sag, icke nu er thilstedes, Bleff denne sag Opsat thill Laugtinget nesthollendes worder, epther hellig tre Konngers daig.

Fol. 58a

Anno 1592 denn 28 Octobris paa Bergennraadhuss Neruerenndis Laugmand Borgemestere Raadhmennd oc Laugrettit som fore sijger. Kom for oss Claues Meltzouw byefouget hersammestedtz och nu denn tridie gang lod inndkalle ein Vng karll Tord Ericksenn som den 12 Octobris sist forleden stod her for rette epther Erlig welb. Peder Tottis benaadingh oc forpligtet sig strax att rømme denne bye oc ganndsche Bergennhusleen oc aldrig igien komme som hanns forplicht her thilforne med wijdere Omstendigheth findes antegnett. Och herhos beklaget Byefougdenn att same dag som hannd giorde denn forplicht, følgede Bødellenn hannom aff Byenn epther gamell sedwanne, Och strax derepther samme natt begaff forne Tordh sig thill byen igien oc stall ein manndz skiorte, 3 Nesduger, som war betre end iiij daller thilsammen som ein Kiøpmannd Skønning i Gilldschoenn thilhørde, Noch fra ein schipper ein band kniff oc j skarfføxe, Huilche staalne koster

Fol. 58b

forne Tord nu her for rettenn frembar meth denn kiedell som hand thilforne staalit haffuer, Och war herforwdenn widnisbyrdh offuer hannom att haffue seet it sølffbelte hos hannom, Och hannd derforwdenn at haffue staaled ein Kiedell med mere oc solt hos bønderne, Da eptherdij forne Tordh saa groffuelig befinndes at haffue staalet tuo eller 3 gange, Enndog hand haffde giordh saadann strenng forplicht som foresiger: Saa at inngenn forbetring er hos hannom at forhaabe, Och Lougenn strenngeligen formelder att saadanne Thyffuer schulle straffis paa Liffuet Thi bleff forne Tordh dømpt at straffis J ein galge som ein tiuff wed bør for sine bekiente misgierninger. Och huer sit Staalne kaaster igienn, som dett med wittne kiennde kunnde, Nicolaus de Freund borger heresamesteds och Byefougdenn her wdj rette haffde steffndh Tommis Skott borger i Trundhiem oc beklaget huorledes forne Tommas haffuer ein styrmand

Fol. 59a

wed naffn Hanns Thostennsenn som er bleffuenn Nicolaus ein stor summa fisch skyldig, Och der hannd er inndkommen med Tommas Skott, oc haffde sin fracht liggendes i ein boo, haffuer hannd med Byefougdenn paa Konng Maytts wegne forbødet forne Tommis icke schulle schiffte frachtenn med Styrmanndenn førennd forne Nicolaus haffde sit folck derhos, Da haffde forne Tommes traadzelig suarett sig icke wille agte samme forbudh med mange forhaanlige Ordh som forne Tommes denn meste part aff samme traadzige Ordh nu icke benechte kunde, Och wdi samme sin traadzighedh emod Konngenns forbudh bekiendet sig at haffue schifft, samme fracht oc Vdladet sin anpart Men styrmanndenns anpart xiij Voger j pd oc vj mark fisch sagde hannd endnu Ligge i boenn igienn, Da eptherdij forne Tommes sielff bekienndet sig wdi sin hastighedh oc Thraadzighedh at haffue giordh emod forbudh som hannom paa K. M. wegne budit war, Och Lougen sampt Kongens breffuer oc Mandater formeller, At huilchenn der forachter saadanne forbudh

Fol. 59b

schulle haffue forbrudh viij Ørtuger och xiij mark, Thi kunnde wij icke anndet forefinnde, wdenn forne Tommes er pligtig att stille Byfougdenn thill fredtz for samme saigfaldh, Och lade forne Nicolaus følge denn fisch som forne Styrmannd thilkommer, Och for hues skyldenn mere beløper skall forne Styrmand were wdi hanns minde Førennd hannd drager her aff Byenn. Dett bekiendis ieg Johan Frøyar borger i Bergenn, och witterligt giør med dette mit Opne breff, att ieg aff rett witterlig laante penninge er bleffuenn schyldig Erlig welforstanndig manndh Hermann Borris guldsmedh min meth borger j ct. x daller, som hannd paa mine Vegne Laandh hauffuer aff Erlige welforstanndige menndh Nicolaus de Freundh oc Petter Hofft de faderløse børns for stanndere i Bergenn Huilche penninge Johan Jelliesenn thilhører, Aff huilche penninge ieg loffuer at giffue aarlig rente som er 6 daller aff hundrede,

Fol. 60a

(-Jeg loffuer at giffue aarlig rentte,) angaendes med samme rente fra denn x Octobris sist forledenn, Och eptherdij Hermannd Borris haffuer satt nøigachtig borgenn paa mine wegne for samme Summa penninge, som hans beseglit pannttebreff derom wijdere formeller, Thi haffuer ieg med min hustrues Kritte Wessels daatters samptøcke thill ein wis oc trøg forwaring wdi panndsat thill forne Hermand Borris hanns hustru och deris arffuinger, alle mine huse med herlighedenn oc heffdenn aff grundenn som ieg paa boer emellom Johann Lampes oc Dauid Skredders huse paa stranden offuen gatenn at haffue thill ein frij oc frels wnderpanndh baade for hoffuetstolen de ij ct. x daller, med hues rente derpaa beløber, inndthill dett altsammens thill fyllest er affbetallet, som schall betallis j aar epther at det bliffuer mig, min hustru eller woris arffuinger thilsagdh oc kraffdh, Huilcheth altsammens ieg loffuer for mig min hustru oc Vore arffuinger at holle forne Hermand Borris eller hans arffuinger for alle andre schyldener som fore siger

Fol. 60b

Thill sanndinngenn herom att saa Wryggelig hollet schall i alle puncter oc Artikler som fore siger, Da trøcker ieg mit Signett herunder, oc med min Eigenn haand her wnndertegnitt. Och thill ytermere widnisbyrdh thilbeder ieg Erlig welforstanndige mend Pouell Helliesen oc Claues Meltzouw som denne min eigen mundlige bekienndelse oc forpantning, hørs haffuer, med mig att besegle dette breff som er giffuet och schriffuit Anno 1592. denn 28 Octobris. Anno 1592 den 5 Decembris paa Bergennraadhus Neruerendes E. welb. Peder Taatt sampt Laugmand Borgemestere Raadhmend oc Laugrettet som fore sijger.

Kom for oss Gerd Bøingk oc Rørick Jacopsenn forstanndere for de fattiges hus med domkierckenn, oc her wdi rette haffde steffndh Willom Buus alle medborgere hersammestedtz oc fremlagde ein handschrifft som salig Rolff van Fredenn thill Tønis Clauessenn wor medborger wdgiffuet haffde, Liudenndes paa -xxv daller, som forne Rolff vann Fredenn hannom schyldig bleff, huilchenn hanndschrifft, forne Tønnis haffde schencht thill de fattiges hus, Och meente forne forstandere att eptherdij forne Willom Bus haffde faet Rolffs quinde igienn at hannom burde betalle samme schyldh Dertill suarit forne Willom Bus att denn thid henndis førremannd Rolff vann Fredenn med sit guodz war bleffuenn thill siøes Da haffuer hunn epther Øffrighedenns befalning ladet Opslaa schriffter for Kierckedørrenn oc kiøp manndz raadhus Liudenndis att huilche som thill achters ware epther forne salig Rolff schulle were forsamlit wdi Byfougdenns hus Hanns Møllers, som oc scheedh er Anno 82. 5 Septemb. Och derpaa fremlagde nu forne Willom Bus

Enn schrifft som Byfougdenn Kortt Pijll, oc Pouell Hellesenn vnderschreffuit haffuer, Indehollenndes at forne Rolffs Creditores haffde werit forsamlit baade borgerne oc Kiøpmenderne paa brøggen Och der offuerslaget forne Rolffs skyldh oc wschyldh och er befundenn Lige høig emod huer andenn Derfore haffuer alle de Creditores fullmechtige wed naffn Hanns Stoffreggen i Kappenn, Oc Hanns Hennike i Leppenn, thill dennom annammet forne Rolffs bøger oc Regnschab Och quiterit forne Willoms quinde oc Rolffs arffuinger for all ytermere Kraff oc Maning paa Creditorers wegne epther denne daig i alle Maade, Och meente at forneffnde forstandere icke haffde hanns hustru thill at talle, om samme schyldh Wijget begge parterne for dørren, Randsaget wij sagenn oc befindes wdi sanndhedh att forne full-mechtige paa Creditorers wegne haffuer thil dennom annammet forne Regennschaff paa schyldh och wschyldh oc Quiterit hender som fore siger, Thij bør forne Willoms quinde

Fol. 62a

att were frij for forne hanndschrifft, Och forne forstanndere att søge de fullmechtige wed brøggenn om deris betalningh som fore siger. Fra denne forschreffne 5 December Anno 92. oc indthill dennd 9 Aprilis Anno 93. war ieg Pouell Helliesøn paa Osloes reigse eptr, Konngelige breffue och befalning Om Norgis Lougbøger att forklarre.

Fol. 62b

Anno 1593 den 9 Aprilis paa Bergennraadhus Neruerendes Laugmanden sampt nogle aff raadhmennderne oc Laugrettit. Same daig kom wdj rette Jesper Thellemann Bogfører oc Abraham Suincker bogfører baade meth bogere hersammestedtz, Och gaff Lauritz Hansen Borgemester thilkiennde att Erlig welb. Peder Taatt wor slotzherre haffuer hannom befalet med flere Dannemenndh aff raadet oc Laugrettit att schulle forsamlis paa Raadstuffuenn Och giøre ein Vennlig forligelsse emellom forne Bogførere, Om hues trette dennom nu nyligen er emellom kommen Om huilchen saigh de thilforne haffde werit her wdi rette den 29 Martij nest forledenn Och da er deris widnisbyrdh bleffuenn Offuerhørdh Och icke kunnde komme Offuereins med forne Abrahams Klagemaalls Supplicatz som thilforne antegnit ere, Der fore haffuer de dennom nu wdi ein wennlig forligelsse begiffuet Wdi saa maade at inngenn aff dennom schulle

Fol. 63a

talle eller sige hin andenn epther huercken indenn eller wdenn byes, Druckenn eller fastenndis wdenn det som Erligt oc gott er, meth ordh oc gierninger i alle maade Men der som nogenn aff begge parterne (det Gudh forbiude) her emod kunnde befinndes wden schellig oc billig Orsage, først at Oprippe anke eller talle paa denne eller anndre forligte sager som dennom emellom werit haffuer, Och dett schelligenn Offuerbewijses kannd, Da schall denn hues brøst saa finndes stande sin wederpart thill rette och haffuer forbrudh sin Borgerschaff oc rømme her aff denne bye med altt det hannom thilhører, Huilchenn forligelse oc forplicht begge parterne nu meth haandh oc Munndh Loffuett her for rette Wryggeligenn att wille holle.

Fol. 63b

Wij effterschreffne Pouell Helliesøn Bergenns oc Gulatinngs Laugmanndh Jørgenn Jacopsenn Niels Biørnsen Hans Hannsenn, Niels Helliesenn Peder Clauesen raadhmenndh, Hanns Pedersen, Jacob Jansen, Jesper Skrøder Jenns Tommesen, oc Anders Christensønn Laugrettesmendh wdj Bergen kienndis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff at Anno domini 1593 den 30 Aprilis Neruerenndes Erlig welb. mandh Peder Taatt thill Boldhinggaard høffuetz mannd paa Bergennhus, oc Jørgenn Kaas thill Gieldschouff Konnge M. befalningsmand offuer Wardøhus oc Senneleen Kom for os Erlig wellacht mannd Lauritz Hansen Borgemester i forne Bergenn Och Erlig welfornumstig mand borger hersammestedtz, Och her wdi rette frembeschet Jenns Brun oc klageligenn gaff thilkiende huorledes Jenns Brun endnu paa nye som thilforne tuende ganger for nogle forledenn aar sidenn haffuer werit her wdi rette indkallit och thiltallet for nogle hanns schanndschriffter, som hannd er med befunden att haffue Løigennachtig schreffuit, oc hand icke sine Ordh i nogen

Fol. 64a

maade sanndrue kunnde Menn berette saadane ordh att haffue schreffuit <for> forne Lauritz Hansen oc Michell Jennsønn haffde hannom fengseligenn annholdit paa Bergennhus. Och der paa fremlaugde forne Lauritz, Først eit forligelse breff wdgiffuenn paa Bergennraadhus Anno 88 denn 8 Maij Indehollenndis om det løffte oc forplicht som forne Jenns Brun haffde giordh i E. oc V. Niels Bildes neruerelse for det slags maall oc blodwijde hannd giordh haffde i borge stuffuenn oaa Bergennhus wdi Niels Bildes frawerelsse Dernest eit beseglet doms breff wdgiffuet 1591 den 2 Septembris paa forne Raadstuffue som formeller om forne Jenns Bruns Wthilbørlige scheldzordh som hannd haffuer schreffuit offuer Lauritz Hansen oc Michell Jennsenn som war deris ære oc gode røgte anrørenndis Och hannd den thidh vdi inngenn maade kunnde dennom Offuerbewise nogenn wthilbørlig saig Och derfore bleff Lauritz Hansen oc Michell Jennsenn fri dømt samme thidh for forne Jenns Brunns Løigenachtige oc skeldtzschrifft Och da for nogle Orsagers schyldh

Fol. 64b

Bleff denn saig forne Jenns Brunn eptherladett paa sin ære Med slig wilkaar at hannd schulle drage her aff byenn indenn Otte dagers thidh dernest epther, Och aldrig mere lade sig befinde med saa danne scheldtzordh huerchenn indenn eller wden byes Saa frampt hannd icke will stande thill rette oc straffes baade for det første oc siste som wed bør som forne tuende breffue wdi dennom sielffue med wijdere Omstendigheth for meller oc Indeholler, Oc derhos klageligenn berettet at forne Jenns Brunn icke alleniste er for nogle wger siden igien kommett hid thill Byenn emod forne Doms liudelse Menn ocsaa med sin eigen haand Dichtet oc thilsammens schreffuit haffuer Enndnu tuende schanndschriffter Besønnderlig som er forne Borgemesters hustru ære, liff, oc gode røchte anrørenndes som forne Jenns Brun herpaa raadhusit fra sig antwordit haffuer den ene thill forne Peder Taat Och den anden thill forne Pouell Helliesenn wnder Dato 1593 denn 19 Aprilis Och derfore giorde forne Borgemester spørsmaall thil forne Jenns Brunn

Fol. 65a

huad bewiss hannd haffde thill saadane scheldz(-ordh-) achtige schrifft Eller aff huem hannd det hørt haffde som hannd sine Ordh med sandrue oc bewisligt giøre kunnde, Eller huad Orsage hannd haffde thill saadanne scheldtzschriffter at schriffue, Huortill forne Jenns Brun suarede at Lauritz Hansenn oc Michell Jennsen haffde hannom fenngseligenn indsett paa Bergen hus, Huorthill Lauritz Hannsen oc Michell suarede att de ware dett bestandig hues hand derfore kunnde affwinnde wille de staa hannom thill rette, da stod forne Jenns Brun som ein der icke war wed sin fulle forstannd, oc kunnde icke giffue nogenn bescheedelig Ordh fra sig Vdenn paa det siste saugde hannd at hand schulle haffue hørt nogle Ordh aff tuennde karle som nu døde ere, om det maall, Och kunnde dog wdi ingenn Maade bewise eller berobe sig paa nogenn Vidnisbyrdh om de scheldtzordh som hannd Vdi forne schandschriffter antegnit haffuer Icke heller at forne hustru Sirid att haffue werit berøchtet for saadane gierninger i nogenn Maade Saa stod nu forne Lauritz Hanssen paa sin quindes wegne,

Fol. 65b

Och begierit dom offuer forne Jenns Brunn epther Norgis Loug, Haffuer da forbete: Peder Taat oc Jørgenn Kaas Enndnu giordh forbønn for forne Jenns Brunn att forne Lauritz Hannsen wille hannom enndnu benaade, paa sin forplicht at rømme aff denne bye, Och aldrig igien komme wdenn Øffrighedenns forloff Huilchet forne Lauritz Hansen, oc Michell Jennsenn for de gode mendtz bøn schyldh oc giordh haffuer, Med slig wilkaar at forne Borgemester paa sin hustrues wegne willde haffue domb om forne Løigenachtige schandschriffter, Da ranndsagett wij sagen oc befinndes epther forne Jenns Brunns eigen schrifftlig bekiendelsse oc forplicht icke att wijde nogenn Orsag eller bewijs thill forne scheldtzschriffter, Menn dem aff sig sielff OpDichtet haffuer formedelst had oc affuinnd aff sin gallenschaff oc skalcheidh for det fengsell paa slottet som fore siger, saa at forne hustru Sirid aldrig thilforne for denn saig haffuer werit berøgtet som nogenn aff os kunde were witterligt i sinne dage, Thi saugde wi for rette at forne Borgemesters hustru Sirid Einarsdaater,

Fol. 66a

bør att were quidh oc frij for forne Jenns Brunns Løigennachtige schanndschriffter, Och hendis ære oc gode røgte hermed wforkrenchet i alle Maade, Och huilchenn som forne Lauritz Hannsens hustrue eller Michell Jennsen oc hanns hustrue dennom eller deris arffuinger wille brixle for samme schanndschriffter, att schulle stannde derfore thill rette och straffis epther Lougenn som wed bør, Och forne Jenns Brunn epther denne sin siste forplicht som i Byenns bog indtegnit er, om sin bortrømmelse, att rette sig i alle Maade, wnder sin høigeste Liffs straff baade for det sidste oc første om hannd deremod giørendes worder, Thill sandingenn, herom Vnder wore Signetter, Actum anno die & loco ut Supra. Copia aff Jens Bruns forpligt som hand med eigenn haand schreffuit haffuer.

Fol. 66b

Kiendis ieg Jens Brun fød i Skiffue i Jyllanndh, oc giør alle witterligt at epther som ieg thilforne aff min wforstandigheth haffuer schreffuit och tallet paa Erlig wijs oc Velacht manndh Lauritz Hannsenn Borgemester i Bergenn, Saa att hannd for samme mine Wthil børlige scheldtzordh er fororsaget paa denne thid att lade mig for retten kalle och thiltalle, for saadann min første forseelse, haffuer da de Dannemænd som paa denn thid paa Raadh stuffuenn thilstede war giort forbønn for mig att forne Lauritz Hannsenn wilde mig samme min forseelse for gudtz schyldh paa dett mildeste eptherlade oc thilgiffue huilchen hand oc for dannemendz bønn schyldh paa den thidh giordh haffuer, Saa bekiennder ieg nu wdi Lige maader andenn gang igien paa nye mig storligenn att haffue forseett Och schreffet ein schanndschrifft med min Eigen Haand, Wdi huilchenn ieg wthilbørligenn haffuer schreffuit, oc sagdh nogle Ordh om hanns hustrue som henndes liff, ære oc gode røchte anrørendis ere, Thill huilchenn min schriffuelse ieg weed huerchen

Fol. 67a

sanndhedh schell eller rett thill i nogen Maade Och icke heller weed ieg nogenn andenn mand eller quinde mig derthill schynndet haffuer Och kannd fordij samme min eigenn schanndschrifft icke bestanndig were, Derfore beder ieg enndnu som thilforne alle gode mendh at I wille giøre forbønn for mig thill forne Lauritz Schriffuer att hannd paa samme sin hustrues wegne wille mig saadanne min groffue oc slemme forseelse for sin eigen godhedh <oc Fromhedz Schyldh> endnu eptherlade oc thilgiffue, Och icke at strennge med mig thill min Liffs eller æris fortabelse, som hand meth rettenn well giøre kunnde, Och eptherdij forne Lauritz Hannsenn haffuer mig nu andenn ganng saadanne mine slemme oc groffue for seelser for gudz Dannemenndz oc anndre Orsagers schyldh eptherlatt och thilgiffuet Thij haffuer ieg nu derfore her i dag den 30 Aprilis Anno 1593 paa Bergennraadstuffue Neruerenndis Erlig welb. mand Peder Tott thill Boldhinggaard, Jørgen Kaas thill Gieldschouff, sampt Laugmand Pouell Helliesen Raadhmennd oc Laugrettett,

Fol. 67b

som de thilstede ware Offenntligenn bekiendet inthett andett att wijde med forne Lauritz Hanssen hanns hustru Hanns suoger Michell Skriffuer eller deris slegt och Venner, som ieg med Ordh oc schriffuelse haffuer wdførdh, andet med det som Erligt Christeligt oc gott er i alle Maade, Och derfore beplichter mig nu epther denne dag Om min Christelig trohedh oc Loffue icke heller anndet at schriffue eller paa forne Lauritz Hannsenn hanns hustru, Michell Skriffuer deris børnn slecht eller Venner i nogenn maade, wden det som Erligt oc gott er, Och dersom ieg emod dette mit løffte oc forplichtelse breff befindes brøst felldig att were, Da will ieg haffue forbrudh liff oc ære, oc aldrig epther danne daig nogenn Erlig manndz eller quindes forbønn att niude eller begiere i nogen Maade, Och eptherdij ieg emod Dannemendz domb oc Vdenn all sanndferdig bewis paa nye haffuer Oprippett samme sag Thi forpligter ieg mig wnder mit liffs fortabelse att rømme denne bye oc aldrig igienn komme, wden Øffrighedenns forloff och gode menndz bewijs.

Fol. 68a

Dett thill yttermere Vidnisbyrdh bekiender ieg med denne min eigenn haandschrifft oc merke her wndertrøchtt, paa dette mit Opne breff, Och wenligenn thilbeder ieg Erlige oc Velforstanndige mennd Claues Meltzouw Byefougett, Jesper Skrøder Jenns Tommesen oc Annders Christennsønn borgere hersamestedz som denne min forpligt med flere gode mendh som nu Neruerenndis thilstede wære, haffuer for mig att besegle Actum Bergenn denn 30 Aprilis Anno 1593. Anno 1593 thend 15 Maij paa Bergennraadhuss Neruerendis Laugmand Borgemestere Raadhmend och Laugrettit som foresiger.

Claues Meltzouw paa sit embedis wegne Lod aff randhsagelsenns hus inndkalle wdj rette Seuffrenn Felle oc hannom anklagit for ein quinde hannd haffde Voldtagenn oc derthill med giffued hugg oc slag Desligste oc for ein annden quinde wed naffn Karrine Østenns daatter hannd wdi lige maade wille haffue woldtagett i samme sinde, Och haffde slaget Blaa oc blodig epther tuende quinders prouff som Proffuede, att de haffde hørt forne Karen tuo eller tre gannge ønkelig raabe oc giffue sigh och bedh for gudz schyldh oc lade sig bliffue meth freedh och icke at slaa sig, Men Søffren badh hennder gaa i hanns seng, att dieffuelen skulle fare i hennder, Karen suarede hon wilde well gaa i husit at legge sig Menn icke wdi hanns sengh, Och stod nu forne quinder oc klaget for rette, att den thid forne Seuffrenn wille haffue Woldtaget hennde oc saa slog oc traadde hennder under fødder, Da robte hunn Mord oc døidslaig oc begierit hielp oc fick inngenn. Och suor først Berite Jennsdaatter oc sidenn Kierstine Erichsdater paa bogenn

Fol. 69a

paa deris høigiste Eed at haffue hørt saadanne Ordh raab oc skreg; Och om anndenn dagenn saa de forne Karrine Østensdatter blaa wdi angsichtet, Dog saigde de icke wijde mere deraff wdenn røstenn oc Lydenn de hørde, Och same quinder som Voldtagenn oc slagenn wore, atthe kom først thill huset thill Beritte Jensdaatter, som hunn sad i dørren oc klaget saadanne deris Nød for hennder, Item Anna Knudtzdaatter bekiennde for retten, att denn thidh forne Seuffrenn Voldtog og belaa hennder Da robte Lasse Kock aff sit hus thill Søffren Felle, Dog saigde hun sig icke att kunnde forstaa huad de tallidh thilhaabe, Dernest bleff Lauritz Pedersenn Kock inndkallit oc hannom adspurde oc formanit paa sin siell oc saligheth att sige sanndhedh i dette maall, saa megett hannom witterligt ware, Huilchet hand suor paa bogenn, att wille giøre, Och siden suor hannd wed siell oc saligheth, at hannd war druckenn der hannd hiemkom, Och da war Klockenn eit slett, Och wisste icke mere deraff Ennd som de anndre tuo quinder haffde saugdh for hannom om Morgennen,

Fol. 69b

Oc dermed bleffue de alle wduiste aff dørren Och eptherdij der fanndtz tuiffuell oc Misfeill wdi forne Lasse Kockes Prouff, att hand icke wille bekiennde sandingenn i samme saig, Eptersom quinderne der schadenn finge kunde hannom Offuerbevitne att de hørde hannom talle med forne Seuffrenn, om natten der hannd woldtog forne quinde, Och hannd det aff skalckhedh benechtet, emod den Eedh hand her for rette giorde, oc dølgedh sannhedh Sammeledis nogle af de anndre quinders personer som witterligt er om sagenn, Thi bleff forne widnisbyrdh befallet at gaa ij eit hus till forwaring att de dennem betre betencke kunnde, om deris Vitne att bere, Epterdij det er Liffs saig Och bliffue nu thillneffndh epther Lougenn i Mannhelgibolkenn i dett 4 oc 5 Capittels liudelse, de tollf mendh wed naffn Jørgenn Jacobsen, Niels Biørnnsenn raadmenndh, Hanns Pedersen Jacob Jannsenn, Mogenns Buggi Jesper Skrøder, Gerdh Bøingk, Michell Skriffuer, Hermannd Borris, Dam Thønnesen oc Annders Christennsønn, Laugrettemendh som skall i Morgenn epther Predicken randsage denn saig

Om hues widnisbyrdh der findes, och sidenn thill neste raadstuffue her for rette affsige deris domb wdj samme saig, epther Lougenn oc Konningh Haakons retteboedtz Liudelsse, Paa Bergenraadhuss Anno 1593 denn 16 Maij Neruerendes Laugmanndh Borgemestere, Raadhmendh oc Laugrettit. Dernest kom for oss endnu som thilforne Claues Meltzouw Byefougett herwdi Bergenn, oc tuende quinder aff Waas wed naffn Anna Knudtzdaatter som er Alff paa Torklous egtequinde oc Karenn Østensdater som er Asbiørn paa Sturenns egtequinde, oc Lod her wdi rette inndkalle Seuffren Lauritzenn Felle, oc hannom anklaget først at haffue Voldtaget og beligget Anna Knudzdater Dernest slaget og draget forne Karen for hunn icke wille giøre hanns wilge Och beklagett

Fol. 70b

Byfougden med de tuende quinder saaledes sagenn att were sig thildragenn, att forne tuende quinder war wdschichett aff Wossegield hid thill byenn Miell oc anndet at hente thill deris husholdningh Och der de komme her thill byenn wdi Saltøenn oc Miente at de wilde bekommet Noget hos Strange Jørgensen thill borgenns Da kom forne Seuffrenn oc sagde att hannd wilde Wndsette dennom med ein Thønne Meell Och bad dennom følge sig hiem i sit hus som de oc giorde, Och der de kome hiem Loed hannd hente j kande Øll, Och som det war giordh Thog hannd denn ene quinde wed naffn Anna Knudzdaatter oc med Voldh kastet hennder i senng oc Lugte senngedørrenn thill, oc slog ein Lanng Jern Kraag derwdj, Och der lang ein thidh reff oc slog forne Anna Knudtzdatter inndthill hannd fich bedreffuit sin Onde Wilge med hennder, Sijdenn wille hannnd haffue hafft forne Karren vdi senng, som war ein gammel Vdløffuett quinde Och der hunn raabte oc kom wdaff dørren i hagen Løb hand epther hennder med eit werge oc slog hennder blaa oc blodig Och derpaa fremeschett de disse eptschreffne widnisbyrdh, Først Steinn

Tønnisdaatter borgerske hersammestedtz som witnet at hunn adspurde Lasse Kock som boede i husenn hos forne Seuffren Felle, huad war det for Regiment dinn husbond haffuer hafft i natt, Da haffde forne Lasse suarit hennde, oc sagdh sig at were druckenn, oc hannd icke war kommet wdi husses før 9 eller 10 om Afftenen Och da hørde hannd att forne Seuffrenn Felle argieriet oc Buldrett megett i huset med de tuende quinder, Da schulle forne Stenn sagdh thil hannom, Gud forlade dig Lase Du maatte gaadh ind oc hiulpit de fattige quinder, Da haffde hannd suarit hennder igien att hannd icke wiste andet Ennd dett haffde werit horer oc Skøger Och mennte at hannd war dennom klog nock, Och hannd icke wille gaa innd i huset thil hannom, Thi hannd wiste hannd war ein farlig Karll, oc motte faa nogenn skade aff hannom, Och derthill lod dennom Nappis som de kunde best, Och forne Lasse Kock att haffue hørdh at forne Seuffrenn bad quindenn gaa i seng det Dieffuelen foer Wdi hennde, Och dermed slog oc drog hennder, Och hun bad for gudz schyldh att hannd icke schulle slaa sig,

Vdi lige maade witnet oc Ingeborg Iffuersdater, boenndes hersammestedtz, att haffue hørt saadane Ordh aff forne Lasse Kock wdi forne Seuffren Fellis saig, Sammeledis bleff nu forne Lase Kock frembeschet og formanit paa sin høigeste Eedh att bere sanndferdig widnisbyrdh i samme saig. Da bekiennde forne Lasse Kock alle de forne Ordh som forne tuende quinder haffue witnit om hannom Och at hannd granndgiffuelig hørde at forne Seuffren Felle om nattetide Thruedh oc bandet oc slog forne quinder Huilket hannd dog icke for frycht oc fare schyldh torde bekiende her for rette, Saa sant schulle hannom gud hielpe, som hannd bekiennder sin sanndhedh wdi denne saig. Dernest proffuit forne Ingeborg Iffuersdater att denn thid forne Seuffren Felle slog og drog forne Karren, Da slapp forne Anna Vdaff dørren Och kom thill forne Inngeborgs hus oc bad hennder for gudz schyldh att lade sig gaa ind, i husett aff weijenn fra forne Seuffren, Och ein liden stundh derepther kom oc forne Karrine løbendes oc bad Vdi lige maade att motte komme ind wdi husit, Och der krøbe wdi ein Sualle, oc sadh oc skelffuit, oc græd oc ynket dennom, gandsche natt igiennom.

Aff de hug oc slag som forne Seuffrenn dennom giffuet haffde Huilche forne Ingeborg saugde sig att haffue forne henndes Matmoder Stein Tønnisdaatter thilkiennde giffuer, Og da haffde forne Stein raadh hender thill at schulle besee dennom, om de Vare blaa oc blodig som hun oc saigde sig att haffue giordh Och befandh att forne Anna war blaa emellom herdenne, oc slaget eit saar paa Thommelfingeren meth hanns Lanngekniff, Och wdaff de hug oc slag hunn haffde faet Tøckes hennder som der løb ein leffuends Mus emellom huden oc kiødet paa forne Anna, Och at forne Anna same stunndh haffde klaget for forne Inngeborg, at forne Seuffrenn haffde bedreffuit denn schammelig gierning med hender, emod henndis wilge, Ocsaa witnet at forne Karenn war slagen blaa og blodig offuer henndis hoffued oc angsicht oc meget ilde plaget offuer all henndis Krop Saa sant schulle gudh allermegtigste hielpe forne Ingeborg, Wdi lige maade Vitnet oc ein anden dannequinde, wed naffn Magdallena Halffuordzdaater, att samme thidh hun lagde sin Haandh

paa forne Annas schulder Da beffrede alt forne Annis Legemens oc skalff, oc løb omkring emellom hud oc kiødh Lige som det haffde Verit ein leffuendis Mus, Och saag at forne Anna war blodig paa sin haand aff det slag forne Seuffrenn haffde giffuet hennder, Och hun hørde att forne Anna klaget samme Stundh at forne Søffrenn haffde Voltaget hennder, saa sanndh schulle hennder gudh allermegtigste hielpe. Proffuet oc ein quinde wed naffn Beritte Jennsdaatter, att hun om nattertide emellom xi og xii slett hørde at forne Karrine Østens daatter Jammerlig raabte oc skregh. Thi at forne Seuffrenn slog og drog hennder, Och der honn for gudz schyldh bad hannom, at hannd icke skulle slaa sig, Da haffde hannd suarit at hunnd schulle gaa i hanns seng, att diefflen foer i hennder, Och forne Karrine at haffue suarit hannom, att hun wilde gaa i hanns hus at ligge oc icke wdi hanns sengh, Och begierit hunn att motte bliffue meth fredh Och strax forne Karrine haffde Offuergiffuit at raabe, Da kom forne Anna Knudzdaater

thill forne Bergitte Jennsdaatter oc beklaget at forne Seuffrenn Felle haffde Woldtaget oc forkrennket henndis ære Strax derepther kom forne Karine løbendes Och nogenn stund siden kom forne Seuffrenn oc spurde epther dennom om de icke komme innd thill hennder, Da haffde forne Bergitte suarit Nej: Och saugde att de ginge omkrinng henndis dør, Och sagde forne Bergitte at hunn saae forne Karenn oc Anna schelffuit oc Beffrit aff de hug Seuffrenn haffde giffuet dennom, Dernest witnet oc Kierstine Einarsdotter att hunn om Nattertide i sin seng hørde at forne quinder, iammerligenn raabte oc skrege, oc bad for gudtz schyldh icke slaa sig, Dog hunn icke wiste denn thidh naffn paa same quinder Saa sandh schulle hennde gud allermegtigste hielpe, Och sidenn at haffue seet forne Karrinne blaa oc blodig. Wdi lige maade, witnet oc forne Kirstins mand Mogenns Rasmusenn at haffue hørdh saadanne Jammerlig quinde raab om natter thide, som forre sijger.

Och der alle disse witner haffde suorit oc Vitnet som fore siger, Da kunnde forne Seuffrenn Felle icke benechte at hannd io haffde slagett dragit oc Voldtaget forne quinder som foresiger, Och begierit at hannom maatte benaadis paa Liffuet, Och bekienndett at haffue bødit dennom ein Thønne Meell och eit par skoe, att de wille were stille oc icke klage paa hannom, Och epther wij forne xij mennd som thilneffde Vare, nest forledenn Thinngdag att ranndsage oc døme Wdi denne saig, saaledes haffuer Offuerhørdh alle Proffue, Da randsaget wij oc Lougen som klarligen formeller i dett 4 oc 5 Capittell wdi Mandhelgebolckenn, att det er Wbotemaalssaig om mannd tager Kone med woldh om der er tuende Louglige Vitne thill, at det er sant, Nu er der icke Loglig witne Men hun siger sig were Woldtagen och siger hun dem samme daig Da dømme xij de forstandigste mendh Eptherdij som dennom tøcker Lignelse thilberre Och huad dennom thøcker Ligeste thill sanndingenn adh were, som Lougen derom i de tuende Capitteller widere formeller, Och epther all Leiglighedenn om samme saigh.

Da kunnde wij icke rettere forefinnde emellom gudh oc voris samwittigtheth Ennd at forne Søffren haffde bedreffuit den Last oc skam, med forne Anna emod henndis Vilge Saa oc meget Vthilbørligenn, Och med Voldh oc Offuerlast wdenn all billig Orsage slagit oc dragit forne Karren, Om huilchen sag Bergenn byes Priuilegier, Besønder lig Kønning Christian denn 3 beseglit breff Daterit denn Indehollendes at huilchen som bruger wdi Bergenn Opstød, Opløb, woldh eller Velde, haffue forbrudh liff oc godz. Thij sagde wij forne tolff menndh forette at forne Seuffren Lauritzen Felle, for saadan sine misgierninger haffuer forbrudh liff oc guodz epther Lougenn oc Priuilegernis Liudelse, Vdenn Kongens befalningsmanndh paa Bergenhus annderledes will haffue hannom benaadett Huilchen wor domb wij for rette i dag paa Bergenraadstuffue Opsagdh haffuer. Och epther at Laugmanndenn Borgemestere och Raadhmenndh da paa nytt haffuer Offuer hørt forne Vidnisbyrdh wdi forne Seuffren Lauritzenns egen Neruerelse oc paahørelse, som oc thilforne tuende gange skeedh er, Da haffuer de med os samptøcke samme domb,

Dett bekiendis ieg Souffren Lauritzøn Felle som er barnfød i Jutland witterligt giør med dette mit Opne breff, at eptherdij mig trennde tingdager paa Bergen raadhuss er lougligenn Offerbeuist Først at ieg haffuer woldtaget ein fattig bonnde quinde aff Vaas wed naffn Anna Knudtzdaatter, som er Alff paa Thockeloffs egtequinde, oc slagett hennder blaa och blodig Dernest meget ønkeligt slaget ein anden gammel dannequinde wed naffn Karrine Østensdaater som er Asbiørn paa Sturenns egtequinde som Var i følge med forne Anna Fordij at forne Karenn icke wille gaa i senng thill mig. Och ieg icke kunnde forfremme min Onde Wilge meth hender som ieg med denn andenn, (Dog emod hans wilge) giordh haffuer, Epther at ieg om Natters thidh haffde Suigactelig Locket dennom fra deris rette herberg oc neder i mit hus som ieg min Onde gierning oc Voldh bedreffuit haffuer, som fore siger. For huilche sager ieg for rette paa Bergennraadhus denn 16 Maij sist forleden bekienndett at haffue mig groffuelig oc meget Wthilbørlig forseet, Och ieg derfore same thidh

epther anklagenn Vidnisbyrdenn oc min egen bekiendelse bleff dømpt at miste mitt liff som Lougenn oc Priuilegierne om mine sager formeller, Sijdenn haffuer min husbond Erlig welforstandig mannd Strannge Jørgensenn giord forbønn for mig thill Erlig welb. Fruw Beritte Skram wdj henndis manndz E. welb. Peder Tottis frawerelse, paa Bergennhus at hun for gudtz schyldh paa Konge Maytts wegne wilde Vnde mig liffuet paa denn forhaabning at ieg (Nest gudz hielp) wdi anndre fremmede lande kunde mig forbetre, Da haffuer denn gode Fruwe Bergette Skram med andre gode folkes raadh oc samptøcke for gudz schyldht benaadet mig liffuet, Med slig wilkaar at ieg schulle fornøige de andre danne quinder som ieg saa ønkelig skenndet oc slaget haffuer, hues billigt oc rett kunnde Vere, oc som de lader Dennom nøige med Och betalle huer innden eller Vdennbyes som ieg noget schyldig er, Og naar ieg gaar aff mit fengsell paa Bergenhus skall ieg strax rømme denne bye oc Norgis rige oc aldrig igien komme Menn dersom ieg heremod

Fol. 75b

kunnde befinndes nogennstedz at fortøffue, eller thill Lanngewernn at bliffue Maate ieg strax angribes oc fengsligenn føris hid thill Bergen som ieg mig forseet haffuer Och stannde min thilbørlig straff paa Liffuet epther min doms Liudelse, wdenn all Naade eller forbønn i nogen Maade, Thill sanndingen herom at ieg dette forschreffne Saa Wryggeligenn paa min ære oc liffs fortabelse will holdet haffue, Vnderschriffuer ieg denne forplicht friwilligen med min Eigenn haandh oc denn indtegnit lade i Bergennbyes tinngbog hos forschreffne: min domb, wdj samme saig, Actum Bergen hus Anno 1593 denn 25 Maij. Søffren Felde med eigenn haandh Wij effterschreffne Pouell Helliesøn Laugmand i Bergen, Lauritz Hannsenn, Hanns Finndsenn Borgemestere, Jørgenn Jacopsenn, Niels Biørnsen Hanns Hansen Niels Helliesenn Jacop Willomsenn oc Peder Clauesenn raadhmennd, Hanns Pedersenn,

Fol. 76a

Joenn Brock, Jacop Jannsen, Mogens Bugge Jesper Skrøder Gerdh Bøing Dam Thønesenn Michell Jennsenn Hermandh Borris Rørick Jacopsenn, Johann Carnelisen Anders Christennsen, Peder Johannsen Hanns Ristow oc Henndrich Rodenborg Laugrettismend same stedtz kienndis oc witterligt giøre med dette woert Obne breff at paa Bergenn raadhus aar 1593. Denn 26 daig Maij, Kom for os Hanns Møller aff Ausborg oc her wdi rette haffde steffndh sin Stiffmoder, Engell Hanns daatter salig M. Groff Mullers epther leffuersche oc borgersche hersammestedtz, oc fremlaugde forne Hanns Møller eit beseglit breff wdgiffuet her for rette denn 4 Augusti sist forledenn Inndehollendes Vdi sin beslutning at forne begge parterne ere her for rette forelagde at søge Beuis hos Øffrigheden thill Ausborg Om de penninge som salig M. Groff hos Hanns Pranger thill Ausborg neder satt haffuer, Och om forne Hanns Møllers oc hanns søstris Anna Maria oc Katrine Møllerinde deris egtefødtzelle Och om schrifftlig fullmacht aff dennom paa deris faders arff.

Fol. 76b

som samme breff i sig sielff med Vijdere Omstendigheth formeller, Det derhos berettet forne Hanns Møller sig epther forne bescheden som hand fich aff os i forledenn aar at haffue werit her i fra Reigst thil forne Ausborg, Och der bekommit schrifftteligt beuis om de Artikler som fore siger, Oc fremlagde hannd nu eit Pergamentz breff som Borgemestere oc Raadh thill Ausborg vnder deris stadtz Secret Vdgiffuet haffuer, denn 31 dag Octobris sist forledenn, Indehollendis i sin beslutning at forne Groff Møller oc Anna Maria Møllerinne er for nogle aar sidenn kommen vdi denn hellig Echteschaffsstanndh, Och epther Christelig Ordning oc brug der thill Ausborg Offentligen med huer anden gaen thil Kierckenn langs gatenn Och sidenn Leffuit thil sammen hollet dennom thillsammen som frome egtefolch burde Och i samme Egteschaffsstannd er forne Hanns Møller afflet oc fødh Saa at hand er rett egtebarn thill fader oc Moder, Och huor som hannom haffuer kiendh haffuer hannom derfore achtet oc hollet som same Egteschaffs breff i sig sielff meth Vijdere Omstenndighedh formeller,

Fol. 77a

Dernest fremlaugde hannd eit breff som forne Catrina Møllerinde borgersche thill Ausborgh indgiffuet haffde den 8 dag Nouember Vdi det 92 aar Liudenndes at hunn giffuer hannom henndis fulmacht att annamme oc Oppebære henndis faderlig eptherladendes arff herwdi Bergenn, oc henndis søster Anna Maria att were dødh thill Vein i Østerige Dernest tuende beseglede Papirs breffue, som forne Catrines egtemannd wed naffn Jeronimus Lytick thill Ausborg Vdgiffuet haffuer det første Daterit Anno 92. denn 11 Nouembris Indehollenndes i deris beslutning at forne Katrina er salig Groff Møllers egte Lifflige daatter, oc forne Hanns Møller hendes Eichte lifflige broder, Och henndis fader wdj henndes barndom att haffue sat hender thill forne Hanns Pranger henndis frende thill tucht lerdomb och Opfoster, Och thilfredz stillet hannom med j ct. gølden, som M. Groff tog i sin Moders arff oc forne Hanns Prannger det schulle forwennde forne Catarina thill beste, Saa at forne Jeronimus icke fick med hennder aff forne summa penninge vdenn

Fol. 77b

lij gølden Florenns som wdi stadz bogen i Ausborg er inntegnet, Och forne Jeronimus med sin hustru aldelis fulmacht giffuer forne Hanns Møller, om henndis faders arff her i Norig Sammeledis om henndis søsters S. Anna Møllerindes arff att gøre oc lade oc Quitere Lige som de sielff her personligen thilstedes ware, Dernest at forne Groff Møller haffuer forschichet de ct. gølden thill forne hanns daatters Katrines Vnder holdningh allene, Och er de anndre børn inthet at haffue faaet deraff, Och forne Groff Møller denn thidh at haffue taget hans søn Hans Møller aff Ausborg oc førdt hannom hidh thill Bergenn, oc ladet Lerdh hannom eit gott hanndhwerk, Och børnene alle, sammen inthet aff deris faders eller Moders arff at haffue bekommit som forne breffue med vijdere Omstendigheth i sig sielff formeller, Och derhos fremlaugde Konnge Maytts wor allernaadigste herris Missiue breff thil os Daterit på Kiøpnehaffns slott den 13 Januarij Anno 93. Indehollendes at wij schulle forhielpe forne Hanns Møller thill rette,

Fol. 78a

om samme arff Og begierit nu forne Hanns Møller dom for sig, Om hannd paa sin egen og tuende sine søstrers wegne burde at arffue forne Groff Møller deris fader epther forne Vitnisb. breffue oc fullmacht eller icke, Dertill suarett forne Enngell Hannsdaaater at hunn endnu sidder innde med hendis salige førre Mandtz Albret Fredrichsens børnepenge wed naffn Henndrick, Albret Albretsønner, oc Margreta Albretzdøttre Och forne: M. Groff icke haffde nogle penninge denn thid hannd kom med hennder vdi egteschaff Men hun motte betalle for hannom, baade hanns kost oc Theringh offuer siøenn fra Thydsklannd och thill Bergenn, ocsaa beggis deris Brøllupskost Och wdi samme deris Brøllupsgerdh haffde hannd loffuit och thilsaugde hender j ct. daller sampt Fierdings gaffue oc Thiende gaffue om hand døer førennd hun Och meente at hennder burde før aff wbytt all den forne bekostninng oc gaffuer, Och eptherdij forne M. Groff haffuer forschaffet forne børn som hannd med denn første quinde aufflet haffuer

Fol. 78b

Vnnderholdning thill Kost oc Kleder oc Lerdom Inndthill de ere kommen thill menndtz som forne witnisbyrdtz breffue formeller, Thi meente forne Engell at henndes daater ved naffn Anna som hunn med forne Groff Møller i egteschaff aufflet haffuer, Burde oc at haffue aff Vbytt thill henndis Opfostring oc Lerdom, Eptherdij at hunn enndnu er Vdi hendes Vmøndige aar, Dermed wigede begge parterne for dørrenn, Ranndsaget wij sagenn det Neste os mugeligt war oc Norgis Loug om samme saig. Och saaledes for rete affsaugde at eptherdij forne Engell Hannsdaater oc henndis daater Margereta Albertsdaater, her Hans Hes paa Linndaas, beretter her for os at salig Alberts børnepenninge icke endnu er retteligenn affdeelt oc affhendit fra forne M. Groff Møller oc Engell Hansdaters hiemmell epther som dennom var loffuet i deris faders arff Førennd forne M. Groff kom vdi henndis hus oc hiemmell. Thi schall samme førige børns penninge tagis først aff Wbøtt.

Fol. 79a

Thill det anndet huad anlangendes er om de penge Engell Hansdaater siger sig at haffue forstracht henndes manndh thill Brøllups kost eller andet kunnde wij icke anndre fore finde Ennd same penninge faller neder emod det som forne Hans Møller oc hanns slegt eller sødschenndh haffuer schreffuit att deris fader Groff Møller schulle haffue førdh med sig Vdi henndis gaardh Eptherdij de haffde laugdh helminngslaug oc aufflit børn thilsammen oc i mange aar leffuit Christeligenn oc Erligenn i Egteschaff oc hannd saa well som hunn war ein Nerig oc flitig Mand i sin husholdninngh. Thill det tridie om de gaffuer som forne Engell Hannsdaater, siger at M. Groff hennder loffuit haffuer wdi deris brøllups gierdh, Derom haffuer wij randsaget Lougenn i Erffuebolckenn i det 28 Capitt. som klarligenn formeller. At huer mand maa giffue Fierdings gaffue aff alt det guodz eller penninge som hand haffuer afflet baade i løse oc faste penninge thil huem som hannd will.

Fol. 79b

sine eigne egtebørn som anndre Menndh ein aff dennom huilchenn hannd will, Ennd tiende gaffuer aff det guodz eller penge som hannd haffuer taget i arff baade i løse oc faste penninge Enndog at hannd icke adh spør sine arffuinger, huad heller hannd er helbredh eller kranck. Sammeledis formeller Konning Erick Magni retteboedh, At om icke er neffndh Louglig gaffuer, giffuer mannd dog anndre gaffuer, Da schulle de hollis herepther indthill de ere Lige wed fierding oc Thiennde gaffuer Menn om mere er giffuit Da schall det afftagis som Lougen oc Rettebøterne derom vijdere formeller, Oc eptherdij forne M. Groff icke eptherlod noget faste godz eller løse penninge som hannd epther sine foreldre haffuer tagit vdi arff. Thi kunnde hannd icke giffue hennder nogenn Thiende gaffue Menn eptherdij at hand med forne Engell haffuer kiøfft oc bøgt denn Vaaning paa Hollenderstredit thil sammen de vdi bode, Och hand haffuer werit Nerigh og Berigh mand sidenn de komme wdi Egteschaff. Thi bør forne Engell at niude oc beholle fierdings gaffue

Fol. 80a

aff alt beggis deris eptherladenndes godtz, saa frampt hunn kannd bewisligt giøre, med tuende sandferdige Mennder eller quinder som i deris brøllup Vaare, att de haffuer hørt forne Mester Groff at haffue giffuet samme gaffuer Eller at forne Engell Hannsdaater sander det meth henndis Eedh sielff tridie som Lougen vdi Erffuebolckenn i det 7 Capittell derom formeller, Och dermed bleffue de hundrede daller nederfaldh epther Konning Magni retteboedtz liudelse, Thill det fierde om forne Anna Groffs derhos Opfostring kunnde wij icke andre forefinde, Ennd forne Anna bør io saa vell at haffue henndis Opfostring aff henndis faders oc Moders penninge som de andre forne M. Groffs børn bekommit haffuer Indthill hunn kommer thill sin Møndige aar som Lougenn oc derom formeller, Och naar alt dette forne med all hues Louglig schyldh oc gieldh forne M. Groff oc Engell kunde haffue werit pligtige er alt sammens Clargiort oc tagne aff Wbytt.

Fol. 80b

Da schall hund sidenn gaa thil schiffte oc deele meth forne Hanns Møller paa sin egne oc sine tuende søstris Anna oc Katrines wegne dog saa at hues penninge som kommer paa forne Anna hans søsters part schall bliffue her wdi byenn Vnder dennom som haffuer børnenes penninge wdi forwaringh Indthill hannd førre Louglig oc sand ferdelige Vidnisbyrdh entenn hunn er død før faderenn M. Groff Møller eller epther hanns dødh Menn huad som kommer paa forne M. Groffs oc Enngels daaters der beholler Moderenn hos sig. Doig saa at hun steller nøigachtig borgenn thill forne faderløse børns forstanndere, att samme penninge schall komme samme pigebarn thilhaande naar honn kommer thil hendis Møndige aar Huilchet arffueschiffte sex dannemend lougli genn thilneffnde schulle giøre emellom begge parterne epther som forschreffuit staar, oc epthersom de rettiste kunnde forefinnde Och epther som Lideligt oc billigt kannd Vere, paa baade sider Och dersom nogle andre tuistige artichler kunnde finndes emellom forne S. Albret Fredrichsenns oc M. Groffs børn Ennd som nu for os kommen er, Da haffuer forne wj mendh

Dennom emellom, Bliffue de vdi saa maade wennligenn forligte, paa begge parterne, att forne Strange loffuet forne Oldermannd och de agtenn paa gemeine Contors Vegne att dersom Kiøpmenderne emod høgbete Konnge Mayts breff och borgernis Priuilegier kunnde forhuerffue denn frijheedh att de motte Opbøgge de affbrennte grunnder, wed Stranndenn, Da schulle hannd affstaa forne Bullwerk som hannd nu haffuer ladet legge for de penninge som sex mendh kunde det wordere werdh att were, Thill det andre loffuet hannd att dersom kiøpmenderne icke kunnde forhuerffue denn friheedh att bøgge, Da wille hand giffue dennom for herlighedenn aff den grundh Bullwerckit paaligger, epther forne sex menndtz sigelsse Och som andre Kiøpmender eller borger affhennder deris grunder, Thill det tridie Loffuet oc forne Strange att hannd epther denne daig icke schulle befatte sig med nogle aff de anndre Kiøp menndtz grunnder, her paa Strannden

Førennd wijdere bescheedh fra Kong Maytt som wij forhaabis att bekomme thill den gode manndz Peder Tottis thillkompst fra Danmarch Dette forschreffne loffuet forne Strannge dennom med haandh oc mundh wryggelig att holle. Anno 1593 denn 10 Julij paa Bergennraadhus Neruerendis Laugmand Borgemestere Raadhmennd oc menige Laugrettet som thilforne antegnit er. Kom for oss Claues Meltzouw Byefoget oc her vdi rette lod inndkalle ein Karll som kallit sig Peder Thordsenn som nu bekiendet sig nogle gannger at haffue verit befunndet med tiufferie, her wdi byenn, Besønnderlig at haffue staalit fra ein ved naffn Henndrich Bonnitmager ved Brøggesspordenn.

oc hannd thilforne haffuer verit førdh her thill rette med samme staalne koster Och dog benaadet paa liffuet med slig Vilkaar at hannd schulle rømme byenn, oc aldrig igien komme, Och bekienndet nu forne Peder Tordsenn at hannd nogle gannger emod sin forplicht er inndkommen her wdi byenn som hand nu er funden oc angrebenn Randzaget wij derom Lougenn wdi j capittell i Tiuffuebolckenn Saa oc Byenns vedtegter er meth menige Laugrettes samptøcke for rette affsaugde, att eptherdij forne Peder Thordsenn nogle gannger thilforne er befunden meth tyffueri sager, Och hannd mod forschreffne sin egen forplicht haffuer giffuet sig hid igienn Thi schall hannd for samme sin forseelse, miste sin hud thill Kagenn, oc drage siden aff Byenn, Och sidenn aldrig igienn komme wnder sim thilbørlig Straff Och Bekiennde nu forne Peder Tordsenn, att haffue hafft sit thil holdh sidenn hannd kom vdi byenn hos Mogenns Thømmermanndtz quinde paa Sanchti Hanns Voldh.

Samme daig kom for os sampt menige Laugrettit Mogenns Andersenn med sin quinde Giønette oc hervdi rette haffde steffnedh Niels med sin quinde Karrine Suarteraffn Och lageligenn gaff tilkiennde huorledes forne Karrine haffde skellit forne Giønete at schulle haffue staalit ein quije Och den inndførdh i hospitallit oc slagtet Och sidenn baarit den hiem oc brugt thill henndis hedersdaig, Och derpaa fremeschett Marrine Brøggers thill witnisbyrdh som Vitnede att Karine Suarteraffn haffde saugdh thill forne Giønete saaledes Jeg haffuer inngenn Qvije slagtet i hospitalet och hafft thill min hedersdaig, Hulichet forne Karrine bekienndet sig at haffue sagdh Dog hun icke wiste nogenn hiemmelsmandh att berobe sig paa, Och epther wij haffde forfaret denne sag bekiendit forne Karrine, sig icke wijde med forne Giønete wdenn det som Erligt er oc ein Dannequinde Vell anstaar, Och her for rette bad at forne Giønette oc hendis mandh wilde hennde forlade, och thilgiffue, hues Ordh som hun saaledes

hennder thiltallit haffuer, Och bekiendet forne Karrine dett at vere scheedh wdi hendis druckenschap oc gallenschaff, Och loffuet forne Karine aldrig epther denne daig at schulle lade sig befinnde wdi slige eller anndre Wthilbørlige maader, med Ordh eller gierninger i nogenn Maade, Dermed haffuer forne Mogenns oc hanns quinde, Giønette eptherladet oc thillgiffuet denne sag med slig wilkaar att forne Karrine Suarteraffn schulle sidde wdi Raadhus Kielleren 2 netter for samme saigh Och sidenn were frij all denne stunndh hunn icke lader sig befinnde med slige scheldzordh som fore siger Anno 1593. denn 31 Julij paa Bergennraadhus Neruerendis Laugmand Borgemestere Raadhmendh och Laugrettit

Fol. 84b

Lauritz Schriffuer Borgemester med Byefougdenn lod nu andenn gang her for rette inndkalle ein Pige som kallit sig Anna Anndersdaater oc fødh i Thistad i Julland Ocj bekienndet forne Anna at haffue staalit fra forne Lauritz sin husbond eit nytt sparlaggenn aff dobbelt sidenn tafft, ein Kiortell oc ein serck forudenn anndet som icke regnit er, Huilchet hendis tyffuerie beløber mere Ennd lougenn hender benaade kannd som er 6 eller 7 dallers verdh. Thi bleff hendis saig ranndsaget oc aff Raadhmennderne oc Laugrettet for rette affsaugt at forne Anna haffuer for staalit hendis Liff, oc henndis egne gierninger dømmer hennder att døø Vdenn E. welb. Peder Taat paa Konng Maytts wegne wil hendes anderledis benaade, Och er hun dog siden aff den gode mand benaadit att miste hudenn vdi fengslit vdi byfogdens oc sex Dannemendz Neruerelse oc hun siden at schulle rømme denne bye oc Bergennhus sticht oc aldrig igien komme vnder henndis liffs straff.

Samme daig haffuer forne Laurtitz Hannsen Borgemester nu anden gang her wdi rette inndkallit ein Dansch quinde wed naffn Ingerd Lauritzdaater hues mand Klemit baadtzmand war fra hennder dragenn, Och beschyldet forne lauritz hennder at hunn nogle netter huldh oc dultt forne Anna Andersdaater i hendis herberrig oc det staalne sparlagenn att were bortkommit vdi henndis hus som pigen endnu stod her for rette och thilsaugde forne Inngerdh Och kunde nu forne Ingerdh icke benechte at hun io haffuer Oppeholdet same pige aff henndis husbondes tieneste som hun meth wminde var dragen aff Vdi hendes hus Och forne Inngerdh inngenn bewis hafuer huorledes hunn er schildh fra hendis federne lanndh eller hendis mandtz oc hendis Egteschaff eller huort hannd er bortrømpt Och er emod Konnge Mayts breffue oc Bylougenn at saadanne schulle Oppeholdis her wdi byenn, Thij er forne Inngerdh her for rette thilsaugdh att rømme oc forsee sig heraff byenn meth det aller første saa frampt saa frampt hun iche will stande thil rette for hendis forseelse epther lougenn

Fol. 85b

Christoffer Olsenn borger hersammestedtz her wdi rette haffde steffndh Johann Skrøder sin medborger for ein summa penninge som hannd er thill agtes hos hannom paa nogle huse hannd med sin quinde Giertrud nogle aar siden kiøfft haffde aff Christoffer, Suarit forne Johann at haffue giffuet rente aff de Restantz penninge, oc de huse hannd kiøffte, aff forne Christoffer ere affbrennde, i denne sidste Ildebrandz schade, Och begierit nogenn thidh Respit indthil hand finnge soldh deris huse, Thi bleff forne Johann her for rette fore laugdh indenn 14 dagers thidh at schulle haffue giffuet forne Christoffer Olsenn suar huor hand schall forwente sin betalning Entenn Vdi husene epther forne Pantebreffs liudelse, eller wdi nogle andre maade, som forne Christoffer Olsenn kunnde vere wis paa sin betalningh.

Wij effterschreffne Pouell Helliesen Bergenns oc Gulatings Laugmand, Lauritz Hannsen Hanns Finndsen Borgemestere i Bergenn Jørgenn Jacobsen, Niels Biørnsenn Seuffrenn Andersen, Hanns Hannsen, Niels Helliesen, Peder Clauesenn raadhmand same stedtz Kienndis oc Vitterligt giøre med dette wort Opne breff at Anno 1593 denn 31 Julij paa Vort Raadhus, Kom for os sampt menige Laugrettit Johan Dortmund schomager oc her vdi rette haffde steffndh Christoffer Oluffsenn borger Ibidem Och bekenndet forne Johann at haffue for nogle aar sidenn wdborget skoer thill Mette Oluffs paa henndis mandz Oluff Andersøns wegne (nu salig hos gudh) som war forne Christoffers fader, som beløber Omtrent vi daler epther som hand saugde at haffue regnit med forne Mette Anno 89 det aar nestepther som Oluff Andersenn drog fra hennder och thil sin sønn forne Christoffer Olsenn oc her thill byenn att bliffue, oc hues hand sidenn hender paa Oluffs wegne Vdborgit haffuer Och satte forne Skomager vdi rette,

hos huem hand sin betalning søge schulle entenn hos forne Mette eller hos Christoffer Olsenn som er forne sin faders neste arffuing. Derthill suaret forne Mette at hues hunn haffde taget thill borgs aff forne Johan Skomager er scheedh paa henndis salige mand Veigne och thill hanns hus oc gaardz Vnderhollding oc icke Vdi nogenn anndenn Maade, thill nogenn Wnøtte, Och denn thid hannd i dannemendz neruerelse for tuo aar sidenn er bleffuenn for ligt med forne Christoffer Olsenn Om salig Oluff Andersenns eptherladendes guodtz och gaffuebreff Da er denne schomagers schyldh bleffuen beneffndh dennom emellom, att forne Christoffer Olsenn denn betalle schulle som hunn nu wellwillig oc Vbedenn med hendis Eedh bekrefftet sandingen att were. Dertill suaret forne Christoffer Olsenn, at haffue bekommit ein dom her paa Bergen raadhus Anno 92. denn 12 Augusti Vdi Stadholderens oc flere gode Mendz neruerelse Inndehollendes eblant anndre Artikler at hues som forne Mette oc henndis sønner.

thill wnøtte fortærit haffde schulle hender affquiterist wdi henndis Thiennde oc fierdings gaffue epther sex mendtz sigelse, Huilche sex mend forne Christoffer Olsenn saugde at haffue giordh ein beseiglet Contract oc forligelse dennom emellom, Vnder Dato 1591 denn 4 Julij som eblant anndre Artikler inndeholler att forne Christoffer wille betalle all Louglig gieldh oc schyldh som forne hans fader oc Mette bunndet haffde, Meden de Vare thil sammens, Menn hues forne Mette sielffuer Vdtagit haffuer, oc icke er komit forne Oluff thill nøtte i nogenn Maade derthill skall hun sielff suare, oc icke forne Christoffer i nogen Maade, som same breff wijdere formeller, Och meente forne Christoffer att denn schyldh icke war bunden Meden hanns fader war hos hennder, Och icke er kommet hannom thill gode, Och hannd derfore icke war pligtig samme schyldh att betalle, Da esket oc Kraffde Mette oc Johan Skomager Vidnisbyrdh aff tre dannemend, Hans Pedersen, Mogens Buggi oc Michel Jensøn

Fol. 87b

borgere hersamestedtz som Vare offuer deris siste Contract, huilche alle sandrechteligenn witnede oc suore med Opragte finngre paa deris saligheth at denn thid samme forligelse dennom emellom bleff beslutet Da bleff forne Johann Skomagers schyldh naffngiffuet oc beslutet at forne Christoffer denn allene betalle schulle, Enndog denn icke wdi forligelse breffuit er forhalit, aff denn Orsage forne Christoffer som sielff haffde giordh omkost paa same breff denn haffde Vdeforglemt aff breffuit Da epther slig Vidnisb. Kunde wij icke andet forefinnde, Ennd forne Christoffer Oluffsen er pligtig at suare thill forne Skomagers schyldh oc denn betalle Lige wed denn anden sin salig Faders schyldh. Och forne Mette at were fri for samme schyldh, all den stund forne 3 menndz Vidnisbyrdh wed machtt bliffuer. thill Widnisbyrdh Vnder Vore Signeter Actum Anno & die Ut Supra.

Fol. 88a

Anno 1593 7 Augusti Karsten Radost her wdi rette haffde steffndh Karrine Jacop Bulders Eptherleffuersche boendes i Skottebyenn om 1 ct. xxvj waager fisch som hon med forne henndis formannd er pligtigh thil hans herschaff Johann Leisting i Englegaardh Och fremlaugde tuende beseglit breffue, Indehol lenndis at forne Jacob Bulders oc Karines huse er Kiøpmandenn thill Vorderit Vdi sin betalning for lxxx rigsdaller meth hage oc herligheth som Denn nu er forefunnden Och begierit hand at forne Karine schulle giøre hannom samme huse leddige at hand dennom motte selge oc affhende thill fremmede oc Indbøggere Eptherdij hun icke sielff war i formuge at kiøbe thennom eller betalle schyldenn som fore siger, Suarid forne Karenn oc begierit at forne Carstenn wille thilgiffue all schyldenn for same huse som hun mere skyldig Var End husenne belanger Och hannd wilde giffue hennde nogen thil hielp at Leige eller Kiøbe sig huse igienn paa ein anden Stedh Da haffuer forne Carstenn paa sin Herschaffs wegne

Fol. 88b

Loffuet och thilsaugdh her for rette at Ville giffue forne Karine x rigsdaller, Med slig wilkaar at naar hannd faar ein Kiøbmand thill husenne, Da schall hun strax Vdfløtte oc haffue henndis betalning først aff same Kiøp Førennd hun affløtter husenn som de nu loffuet huer anndre her for rette med haandh oc Mundh wryggeligenn att wille holle. Anno 1593 den 14 Augusti paa Bergennraadhus Neruerendis Erlig Welb. Peder Tott thill Boldhinggardh, Henndrich Mundh thill Igdenn sampt Laugmannd Borgemestere Raadhmendh oc menige Laugrettit.

Fol. 89a

Reinert Woug fouget i Sundfiordh her wdi rette lod inndføre ein Thiuff som kallit sig Anders Pedersenn føid i Soggen oc saugde sig Vere Peder Skriffuers frillesønn Huilchenn som nu frembar sine staalne Koster wdi ein Bombe som hannd staalit haffde fra Kierstinne Blancnkes sønn Jacop oc henndis daatter som hereptherfølger. Och nu thilstedis fanndhst ij dr xij ss: ij bøger papir, j beddewar Collendsche, ij par Socker j par Vanter, ij Thriakels tønner iij skeder aff tin, j baadzmanndtz hatt, ij Speigler, j Kort, vj hesper traa, nogle Vllene frønzer, j allne rødh Makeijr, Nogle Messinngh Stennger, v. Kniffuer, 3 laasse, Noe vj A.b.c. bøger. ij anndre bøger, iij Kammer, noget Biørn Ister wdi ein Eske, j skere, j hegteringh, j fiill, nij breffue meth Knappedh natlher, Nogle bunndh haarbanndh, j pung, j hunndskots faareklede, j Skiorte, j Krage, Och haffde hannd herforwdenn megit forkomit aff samme guodtz oc penninge (-først-) som war thilsammens første ganng hand der stall xl dallers werdh Forwden ein schips baatt hannd staalit haffde, Och bekienndet hand sig thilforne,

Fol. 89b

att haffue staalit fra Joenn oc Matz Skredder oc fra Joenn paa Kabbestadh 3 aar siden j. forgyldht ringh, ij pundh Ost ij Skiorter, j par Strømper, med megit anndet och thilforn nogle gannge rømpt sit fengsell, oc strax derepther staalit fra Reinert Wougs folck. Och begierit nu forne Peder Tott dom offuer hannom, Och bekienndet nu forne Anders at haffue staalet alt dette forschreffne oc mere, som icke antegnit er, Randsaget wij sagenn oc befinndes at forne; Anders mere oc Offtere haffuer staalit Ennd som Lougenn hannom benaade kanndh Saa hannd haffuer forstaalit sitt Liff, Vdenn Konnge Maytts befalningsmand hannom annderledis will benaade, Och bonndenn at haffue sine Staallne Kaaster igienn epther Lougenn.

Anno 1593 denn 17 daig Augusti wdi Laugmanndens hus i Bergenn, Neruerenndis E welb Jørgenn Kaas thil Gieldschouff, Konnge Maytts befalnings manndh offuer Vardøhus Leenn oc Sennien, Peder Hannsenn Laugmand i Norlandenn, Pouell helliesenn Laugmandh i Bergenn, lauritz Hannsenn Borgemester, Hans Hansen oc Peder Clauesenn raadhmandh samestedtz, Kom for os Matz Pedersenn fouget i Westraallenn oc Louwfodenn, oc fremeschett Rubbert Gøttri borger hersammestedtz Och enndnu som hannd trende ganger thilforne, giordh haffuer thilbødett sig att wille inndgaa ein Venlig forligelse med hannom om ein Skotsk Baadzmannd som bleff dødh i Vardøenn oc Kallit sig Jacop Møddi epther eit beseglet breffs Liudelse, Vnder Dato 1587 denn 29 Maij som Thord Bennkestock denn thidh Laugmand (-pa Nordland-) Stegenn med flere Dannemendh Vdgiffuit oc beseglet haffuer, Huilchenn baadtzmandh forne Matz siger sig for billig Orsage att haffue giffuet eit slag offer sine Axell

med eit Spiudh oc ein med naffn Pouell Lett at haffue giffuet hannom same thidh et slaig i hoffuedet med eit Spiudh, Aff huilche hug forne Jacop er bleffuen kranck oc nogle Vger Leigett wed sidenn oc sidenn er bleffuen dødh, Oc enndog hannd icke wiste aff huilchet slag hannd sig bare bekommet haffuer, Saa haffuer doig forne Matz Pedersenn strax Vdi Vardøen offuer forne Salig Jacop Møddis graff Liust sine gierninnger och thilbødet bøtter epther gode menndtz sigelse Och begieret at forne Rubbert schulle fremlegge denn fulmacht som hannd haffde bekommet i samme saigh. Da lod forne Rubbert os Thilsiunne tuende beseiglet skodhske Pergamentz breffue, paa Latinn dett første Vnder Dato den 1 Maij Anno 93. Indehollendis at forne Rubbert haffuer fulmacht at thiltalle oc forfølge ein Ved naffn Mattis Nieresen eller Mattis Nielsenn innbøggere oc borger i Westraallenn for ein wed naffn Alexander Dunni som hannd oc Poell Lett skulle haffue ønkeligenn i hielslagett.

Dett andet breff om forne Alexander Duthie slegt oc Neste arffuing Och begieret nu forne Rubbert Gøttri dom for sig. Da epther dij forne Matz Pedersenn icke er steffndh fra sin hus oc hiem i Norlannden om same saig Och icke heller thill hanns rette Laugsoggenn epther Konnge Maytts breffs Liudelsse som først bør att dømmis wdi saadane sager, Och forne Rubbertz fullmachts breff icke lyder paa forne Salig Jacop Moddes naffn som salig Thord Benkestochs breff wdwiser, Menn paa Alexander Duthie naffn, Och forne Matz Pedersens naffn icke heller er rettelig indført i same fullmacht. For saadanne oc andre wigtige Orsagers schyldh Kunde her intheth forhanndlis thill retterganng oc dom emellom forne begge parterne Och eptherdij nu forne Matz saa offte baade for rette paa Bergenraadhus oc i Laugmandens hus haffuer bødett sig thill forligelse med hannom, Med slig Vilkaar at forne Rubbert meth nøigachtig borgenn Ville holle hannom frij for salig Jacop Mots eller forne Alexander Duthies slegtt oc Venner.

Och forne Rubbert det icke inngaa Ville, Thij begierit nu forne Matz Pedersenn aff os derpaa eit schrifftlig widnisbyrdh Vnder wore Signetter. som Vij hannom icke benegte kunnde, Actum Bergen Anno 1593 denn 17 Augusti. Wij effterschreffne Peder Hansøn till Birtenes laugmannd paa Steegen, Pouell Helliesenn Laugmannd i Bergen, Morten Nielsen Laugmanndh i Staffuanger, Lauritz Hannsen Hanns Findsen borgemestere i Bergen, Joen Olsenn Jørgenn Jacopsen, Niels Biørnesen, Hanns Hannsen Jacop Villomsen raadhmendh, Hanns Pedersen Jacob Jannsen, Mogens Buggi, Gerdh Bøingh, Michell Jennsen Rørick Jacopsen, (-Rørick-) Johann Carnelisen Peter Hofft, Erick Pedersen Raffuertt Carnelisen Annders Christennsønn oc Anders Krummedij Laugrettemendh sammestedtz kiendes Vitterligt giøre med dette Vort Obne breff at paa Bergenn raadhuus

Anno 1593 denn 23 daig Augusti Neruerenndis Erlig welb. Mennd Peder Taatt thill Boldhinnggaardh høffuetzmannd paa Bergenhus Jørgenn Kaas thill Gieldschouff K. M. befalningsmandh offuer Vardøhusleen oc Sennienn, Kom for os Erlig mand Berendh Gutormsenn fouget offuer Apostelsgoudtz oc enndnu som nogle gannge thilforne her Vdi rette haffde steffndh Velforstanndig mand Dauid Borsell borger hersammestedtz oc Klageligen gaff thilkiennde, huorledes att hannd nest epther denn store ildebranndz schade som denne bye Offuergaet er Anno 82. haffuer i gode mendtz Neruerelse, med Erlig Welb. mandtz Christoffer Valckenndorpff thill Glarups sin herre oc husbondes Vilge oc samtøcke sig thilhanndlet heffdenn og herlighedenn thill de grunnder i Gunilde gaardh som ellers kallis Asselinnsgaard att bebøgge aff ein kallis Joenn Lauritzønn som aatte samme gaardh nest for samme Ildebranndtz schade, som forne Bernndh med tuennde beseglede breffue bewisligt giorde, dett første Vnder

Dato denn 8 Maij Anno 82. Denn andenn daterit i Kiøpnehauffn denn 24 Julij Anno 82. Huilche grunnders herligheth att bebøgge forne Bernndh bekienndet sig for Vennschaff oc suoger schaff schyldh att haffue Opladet thill her Jenns Seuffrensen Sougneprest paa Waas (nu salig hos gud) Med slig Vilkaar at hannd schulle igiengiffue forne Bernndh de xxxvi daler aff gadegrundenn som hannd thill Joen Lauritzøn wdgiffuet haffuer, oc betalle hannom aarlig grundeleige paa forne sin husbondes Vegne aff baade grunder, Och sielff fornøige forne Joen Lauritzenn for herlighedenn aff Bullwerchs grundenn Och epther forne her Jennsis dødh haffuer trennde hanns sønner Matz Niels oc Seuffrenn Jensønner wdi forledenn sommer Anno 92 denn 14 Julij thillkallit nogle Dannemenndh som for ein Summa penninge haffuer Taxerit same huse oc Bullwerck arffuingerne emellom, Strax derepther haffuer de dennom thilbødett for huem som løstet epther forne taxering Da haffuer

Fol. 94a

forne Berndh begierit sig att motte vere neste manndh derthill, Fordij hannd saugde sig Restere de xxxvj daler, aff gategrundenn oc Nie aars grunndeleige aff forne Bullwerchs grunndh Och der forne begge parterne stod i handell thilsammens i børnens Moderbroders hederlig wellerdh mandtz her Hanns Hessis neruerelse, Bleff saigenn opskødh med beggis deris samtøcke Inndthill her Hanns skulle komme i byenn igien, Fordij hannd motte da strax drage aff byenn hiemb, thill sit Sougnefolck thill tienniste, Och der thidenn Vddrog noget om hanns thilkompst Da lod forne brødre Opslaa schriffter om forne Kiøp Saa oc senndet mend thill Berndh om samme Kiøp oc hannd sammeledes thil dennom igien att hannd forholtt sig i deris første forordh, oc hannd war Offuerbødig att giffue som ein annden som i Byenns tingbog den 17 Augusti Anno 92. medh wijdere Omstendighedh Oc endog forne Berendh epther Borgemesters Lauritz Hansens befalning haffde Ved ein aff Byfougdens tienner,

ladet thilsige forne Dauidz hustru Anne Peders daatter att hund icke schulle befatte sig noget med samme Kiøp: Saa haffuer hun dog icke alleniste bødet -j ct. daller mere, ennd forne Taxering Menn oc Vdenn nogenn Dannemendz Offuerwerelsse stunget forne Matz Jennsen en daller i haandenn paa Kiøbet emod forne forbudh oc første forordh emellom begge parterne Och fremlaugde forne Berendh eit beseglet forligelse oc Kiøbebreff wdgiffuit herpaa Bergennraadhus aar 1592 denn 19 Augusti med forne trende brødris eigne hennder Vndertegnitt Indehollendes eblant anndre Artikler att forne brødre selger forne Bernndh hanns hustru oc deris arffuinge forne huse oc bullwerck med all sin thilbehøring wdj Lenngdh oc breedh for viij ct. xxv daler som dennom bødett war Dog affslaar eit halff hundrede daller, aff forne Summa Fordij hannd schulle tage deris haand fri for det Kiøb hos Dauid Borsells hustru, och Berendh at schulle eptherlade xlv daller hannom Resterit hos børnene,

for herlighedenn aff forne grunndh oc grunde leige aff Bullwerkit som forne Kiøbebreff meth wijdere Omstenndigheth formeller, Och herhos beklagett offuer eit aars thidh emod samme Kiøp haffde forholdet hannom same gatehuse, Enndog at hannd derpaa betaldh haffuer Omtrent iiij ct. daller oc stillett dannemenndh i borgenn for sig for denn Restantz Summa penninge som I deris Kiøp er bemeltt, Saa att hannd mere end paa eit aars thidh baade haffuer mist sine Vdlaugde penninge husleige oc grundeleige, Och dog staar Effuenntyr for hussenne, Och derhos berettet forne Berndh at den Morgenn som forne Anna gick neder thill forne her Jennses sønner oc fick denn Daller Vd Stod hannd i sitt windug oc sagde thill hennder, att hunn icke schulle befatte sig meth samme Kiøp dett bleff dog inthet aff Och derfore satte Vdi rette om hanns Kiøp burde wed machtt at staa eller icke. Derill suarett forne Dauid Borsell at hanns hustru Anna Pedersdaatter i hans frawerelse

Fol. 95b

haffuer giordh Contract med forne Matz Niels oc Seuffrenn Jennsønner oc med deris søster Karine Jennsdaatter, om deris gade huse paa Hollenderstredit att forne Anna schulle giffue dennnom v ct. xxx daller paa tre Terminer att betalle som er paa 3 aars thidh oc derpaa anttwordit dennom ein daller Huilche penge hannd saugde sig althidh at haffue werit Offuerbødig att betalle som forne Dauidtz indlaugde Supplicatz derom Vijdere formeller, Och derpaa fremlaugde tuennde beseglede breffue det første breff daterit Anno 1592. denn 16 Septembris som i sin beslutning formeller at Anna Pedersdaatter haffde thilspurdh her Jensis tuende sønner Matz oc Niels Jennsønnner Om hunn icke haffde Kiøfft dennom same huse aff for ein Summa penninge som de thilforne Vare forligte, Da schulle de haffue suarit Ja, att de fri hiemler forne Dauid oc Anna oc deris arffuinger same huse oc grunndenns herligheth Och de der paa att haffue annamit gudtz penning.

oc forne brødre at schulle thilforne haffue thil bødett forne Berndh første Kiøp oc hand icke wille Kiøbe denn, Dett andet breff som fire mend beseiglet haffuer, den 18 Augusti Anno 92. Indehollenndes om de schriffter som Opslagne Vare, Om det Kiøb paa forne Bullwerck oc huse som fore siger som forne tuennde breffue och Supplicatz i sig sielff med wijdere Omstenndighedh formelder, Oc satte nu forne Dauid Vdi rette om saadanne hanns breffue oc hans hustrues Kiøp burde att staa wed macht eller icke. Wigett begge parterne for dørrenn Ranndsagett wi sagenn oc befinder att forne Berndh oc her Jennses sønner haffde første ganng laugdh thidh dennom emellom om samme Kiøp att forhandle naar forne her Hanns Hes kommer i byenn igienn, Och Vdi midler thidh haffde forne Anna indfallit i samme Kiøp oc i dett forbudh som foresiger, Enndog same Bullwerck oc huse icke haffuer werit saa fridh med grundeleige oc grundens herlighedh at de denn motte selge, førend de ware forligte med forne Berendh.

deris grunndeherre paa for bete: sin husbondis wegne epther som nocksom bewisligt er, Wdi det Kiøbebreff som forne brødre wnderschreffuit oc Vd giffuit haffuer, thil forne Berndh om same Kiøp Fordij der wdi bemeldes xlv daller som Berndh Resterit med huilchen Restantz forne Bulluerck oc gatehuse war Vfri dersom meth forbete: brødre schulle were strenngt epther retten, Oc effter att forne Berndhs oc forne brødris Vitnisbyrdh her for rette i forledenn aar war Offuerhørt om samme deris Kiøp thilbud och giensuar Da befanndtzst icke att forne Berndh haffde fra saugdh sig samme Kiøp. Menn fast heller haffde begierit och thilbødett att giffue som ein anndenn fremmedh, Och da er her for retten gaet eit Lougligt Kiøp dennom emellom, Huilchet Kiøp forne Berendh haffuer fyllistgiordh Dernest befinndes att forne Dauedz Kiøbebreff er Vdgiffuet Omtrent en Maanidtz thidh epther at de haffde giordh endelig Kiøp med forne Berndh oc er huercken forne brødris haandschrifft efter forsegling Vnder same breff, Enndog at de tre Eldste forne

Matz Niels oc Seuffrenn, ere Kommen thill deris Louglig alder, att de ere deris egen Verge, Sammeledis haffuer forne Karrine Jensdater deris Elste søster som i forne Dauidtz breff er beneffndh for Pouell Helliesen oc Hanns Hannsen benegtit att det Kiøp emellom Dauidz hustru oc forne Karrines brødre icke er scheedh i henndis neruerelse, icke heller med hendis bewilginngh som forne breff formeller, med mere tuiffelagtige Manngells artikler som fanndst i forne Dauid Borsells Kiøbebreff att det icke war rigtig med thid sted oc beseglingh wdgiffuet som eit Lougligt Kiøbebreff bør at were epther Lougenn, Saa at hannd Vdi ingen maade, med samme breff Kannd thill inthett giøre forne Berendhs Kiøp, som her for rette skeedh er, Dernest ranndsaget wij Gulathinngs Loug wdi Kiøbebolckens xj xij. xiiij Capittell som forklarer at huilche som wille <giøre> Kiøbb om huse oc gaarder eller anden Eigenndomb schulle haffue Vitne der offuer oc hiemmelsmanndh att det er frijdh oc frelst som hand selger, Och giøre der breff fore epther deris Kiøb oc forordh, oc neffne dervdi

thidh oc stedh, Och de forordh som mand første ganng giøre meth handfastning at schulle hollis som de tre Capitteller widløfftig wdwiser. Vdi lige maade formeller oc Byelougenn at huilchenn mannd sin gaardh will selge skall den først opbiude paa tingett thill Kongen, Will denn icke Kiøbe, Da biude denn som Neste part aager hos hannom, som oc Byenns Vedtegt nogeth derom formeller, Ocsaa formellis i Byelougen att alle Kiøp som med hanndfastning ere giorde bør att holles som Vitne oc hos de Kiøper thilsammen son deris Kiøp bør att raade, epther Lougenn, Vdenn mannd selger det som whiemmeltt er, Item formellis oc i Bergennbyes Priuilegier att ingen schall inndfalde i denn anndenns Kiøb oc ingen att mue biude Offuerbudh imod denn anden Vnder denn Straff som forne Priuilegier i sig sielff wijdere formeller. Da epther att wij saaledis haffuer Offuerweigett begge parternis thiltall, giensuar breffuer oc bewijs oc Lougenn om same saig, Saa meget os paa den thidh war mugeligt oc epther som sagen nu for os

Fol. 98a

med sin Omstenndigheth bleff fremførdh, Da lod wij her for rette inndkalle forne; begge parterne oc dennom thilkienndegiffue at wij befinnder forne Berndtz Kiøp med forne brødre rigtiger oc Lougliger att were giordh med forne Anna Peders daatters Kiøb, Vdi mange Puncter oc Artikler som fore siger. Och nu derfore meth forbete gode menndtz samtøcke som hos os ware, for rette affsaugde att forne Berndh Gutormsenn bør att niude oc beholle forne sit Kiøp paa forne gadehuse oc Bullwerck med sin thilbehørningh epther hanns Kiøbebreffs Liudelsse, Och forne Dauidtz Kiøbebreff machteløs att were, Menn dersom forne Dauid mener sig nogenn thiltall att haffue thil forne her Jennses sønner, Matz oc Niels for hues løffte de schulle giortt Daa gaa derom hues rett er, thill beleigelig thidh naar hannd steffner dennom eller deris fullmegtig som derthill bør att suare, med rette, Thill Widnisbyrdh Vnder wore Zignetter. Actum Bergen Anno & die Ut Supra