Fol. 98b

Anno 1593 denn 4 Septembris paa Bergennraadhus Neruerenndis Erlig welb. mand Jørgenn Kaas sampt Laugmand Borgemestere, Raadhmennd oc Laugrettet Ibidem. Kom for os Henndrich Jap Kiøpmand paa brøggenn i Brattenn och thiltallet Matz Pallisen schriffuer paa hanns salig Vermoders hustru Tyres Vegne, om ein stor summa schyldh oc gieldh som hannom schulle Restere thill sin Stuffue i forne Brattenn, oc paa trennde forne Matzis sødskenndes wegne Daniell Oluffsen, Oluff Pedersen Abraham Pedersen om hues arff dennom thilstod epther deris salige moder hustru Tyri Oluffsdaatter, Och meente att hannom burde samme arff vdi sin betaling baade paa Moderenns oc forne tre sønners wegne Eptherdij att de alle samptligenn were ein stor Summa schyldige thill den stuffue i Brattenn som forne Henndrich kiøfft haffuer, aff eyeren i Thydskland, Suarit forne Matz sig for sex aar sidenn att haffue Verit forligt meth forne Henndrich om hustru Thyres schyldht,

Fol 99a

Och det betallett epther eit forligelsebreff som hand nu fremlaugde, Menn huad de tre Sønners anpart Kunnde beløbe, det bekienndet forne Matz at haffue hos sig, Och epther mange Ordh dennom emellom Befandst epther Kiøpman dennes bog de Personer huer for sig were ein stor Summa schyldig Dog adh Kiøpmanden haffuer ladet sig godVillig wdkiøbe paa Moderens anpartt, Menn paa de tre hendis sønners Vegne att were forligt Doig arffuen beløb ein ringe tinngh Thi bleffue begge parterne nu wennlig forligte, att forne Matz loffuet paa de 3 sønners Vegne eller for hues hand meente sig skee forkortt wdi Moderenns arff paa sin betalning. l rix daller deraff nu strax att betalle, xxx Vouger fisch, oc denn Restanntz summa med fisch eller penninge, thill Kiøpsteffnen Anno 94. Och dermeth schulle denn ganndsche Summa som Moderenn oc de tre sønner, Daniell Oluff oc Abraham ere schyldige, Vere aldelis affbetallett, dødh oc Machtesløs epther denne daig. Huilche forne xxx Voger fisch Erlig Velb. Jørgen Kaas laaner forne Matz Skriffuer thil sin betalningh.

Fol. 99b

Och om denn Contract emellom begge parterne Loffuett de att lade giøre Vdschaarenn schriffter dennom imellom som yttermere schulle bere Vidnisbyrdh dennom emellom oc deris arffuinge eller eptherkommere. Anno 1593. denn 6 Septembris paa Bergennraadhus Neruerendis Erlig Velb Peder Taatt slotzherre sampt Laugmand Borgemestere Raadhmennd oc menige Laugrette Ibidem. Wij effterschreffne Pouell Helliesøn laugmannd i Bergenn (-Lauritz Hannsen-) Hanns Finndsen Borgemestere, Jørgen Jacobsen Niels Biørnsenn Hanns Møller, Jacop Willomsen raadhmenndh Jacop Jannsen oc Mogens Buggi Laugrettesmendh samestedtz. Kiendis oc for alle witterligt giøre med dette wort Opne breff at Anno Domini 1593 den 6 Septembris Neruerendis Erlig Velb. mand Peder Tott thill Boldhinnggaardh høffuetzmand paa Bergenhus

Kom for os Erlig oc Velacht mannd Lauritz Hannsen Borgemester hersammestedtz, oc gaff thilkiennde at hannd epther E. W. Peder Tottis befalningh haffde i gaar forschickett Erlig Velacht mand Henndrick Jørgennsen Laugmand i Thrundhiemb budh wed tuennde mendh som er Hanns Hansen oc Peder Clauesenn raadhmennd hersammestedtz att forne Henndrich Jørgennsen wille møde her i daig thill Raadhusett Da opstod forne Lauritz Hannsenn oc sig beklagett for ein domb som war offuer hannom gaett wdi Trundhiem och for huadh Orsage dett skeedh er, att Jacob Pedersenn fougett Vdi Romsdalls Leen nogenn thidh sidenn forledenn er i sommer kommit thill hannom med ein beseglett domb Vnder forne Henndrich Jørgennsens Laugmanndhs sampt Borgemestere oc raadz forseigling i Thrunndhiem som forne Jacop nu sielff her for rettenn fremlaugde, Sub dato denn 27 dag Martij Anno 1593. Inndehollenndes i sin beslutning epther Adrian Røttgierdsenns Borgermesters i Trundhiems beretning att forne Lauritz Hannsen schulle thill troer hennde Vere Offuerantuorditt

Fol. 100b

aff Salig Petter Adriannsenn Drabeis forloffuer er eit hundrede Daller oc hannd sidenn fremdellis skulle haffue antwordit Salig Michell Adriansenn samme hundrede daller, Vdenn Adrianns wilge, skrifftlig eller Mundhlig befalning Eij heller at schulle haffue befallit Michell Adriannsenn att annamme samme penninge, Och for saadann Adriann Rottkersenns beretningh er dømpt at forne Lauritz Hannsenn skulle were forpligtig att giøre der paa Vnderretningh huor samme penninge er bleffuenn eller stande arffuingerne derfore thill rette oc betalle same hundrede daller, med sin Rentte penninge, Om hannd icke haffuer nogenn befalning for sig att hannd samme penninge schulle antworde fra sig thill nogenn andenn Vden thill rette arffuinge, Men dersom kannd bewises att were skeedh aff Adrianns mundlig eller schrifftlig befalning Da bør forne Adrian at kraffuis derfore, Och Lauritz Skriffuer at vere frij oc kraffuis løss i alle maade, som samme domsbreff wijdere formeller, Och herhos beklagett forne Lauritz Hannsenn att hand aldrig haffuer werit steffndh eller kaldett, thill samme domb, Eij heller giffuet Louglig adh warsell.

som dett sig burde, Och herhos giorde sin Vnndschyldning Vnder sin Eedh at haffue aldrig Oppeborit penninge eller pennings werdh aff forne forloffuere, wdi forne Mandz bøter Och hannd aldrig var i raad daadh eller samtøche att forne Michell Adriannsenn de penninge anamme schulle, Och inngenn schulle hannom dett Offuerbewise meth Mundhlig eller schrifftlig Vidnisbyrdh i nogenn Maade, Och derfore meente forne Lauritz Hannsen den dom i Trundhiem er hannom Vlouglig Offuergaet i hanns frawerelse, oc Vdenn sandferdig Vitne som foresiger. Sammeledis adspurde hannd forne Henndrich Jørgennsen om hand hannd haffde seett forne Lauritzes handschrifft paa samme penninge som der Var laugdh i rette att hannd samme penninge annammit haffde, Suarid forne Henndrich Jørgensenn, att der er inthett Enndeligt dom i samme saig, wdenn epther forne Adrians beretninngh Och dersom denn icke findes sanndferdig Da er forne Lauritz Hannsenn frij for de penninge Och forne Adriann at stannde derfore oc suare arffuingenne

Och kunnde forne Henndrick icke sige sig at haffue seett forne Lauritzes hanndschrifft paa nogenn penninge, i nogenn Maade att were Vdgiffuett Huilche forne thiltall giensuar oc sagsenns leigligheth forne Lauritz Hannsen Var aff os schrifftlig begierenndes Vnder Vore Zignetter Actum anno die & loco Ut Supra. Anno 1593 denn 13 Septembris paa Bergenraadhus Neruerenndis Erlig welb. Peder Taatt slotzherre Pouell Helliesenn Laugmannd Lauritz Hannsenn Hanns Finndsen Borgemestere, Jacob Willomsen Peder Clauesen raadhmenndh, Hanns Pedersenn, Jacop Jannsen Mogenns Buggi, Jacop Kypper Jesper Skroder Jenns Thommesen, Dam Tønnisen, Nicolaus de Freundh Pether Hofft, Dauid Borsell Annders Christennsen Morthenn Henndrichsenn, Raffuert Carnelisen Johann Melck Hanns Risou Hanns Bomsen oc Henndrich Skomager Laugrettesmennd samestedz.

Claues Meltzouw paa sit embedis Vegne anklaget ein Vng Karll wed naffn Morten Lauritzen for hannd denn 9 Augusti haffde Offuerfaldet Kongenns wacht paa gatenn, oc giordh bulder oc Raab paa gattenn med raab oc skrigh oc haffde slagett samme wachtt oc for hannd haffde indh stigett wdj ein dannemanndtz hus oc hannom medh tuennde anndre sine stallbrødre haffde giffuett hanns quinde tre stynng wdi armenn oc wdi anndre maade hennder Offuerfaldett, Och desligste haffde forne Mortenn Lauritzen same thidh staalet fra Johann Kyppper vj mrk. dansche oc ein Dytninngh oc xiij s. fra Johanns quinde, och haffde tagett eit spiud fra ein anden borger oc dermed haffde stunnget Vdi hanns dør, Mortenn Lauritzønn suarett at de 5 mrk. haffde Johann Kyppers pige faedh hannom i hennder Och bekienndet sig att haffue Verit med de anndre tuennde oc haffue giordh saadan mod willighedh Item klaget oc Claues Meltzouw forne Morthenn for ij tønner ølltræ hannd haffde staalit aff Johann Kyppers haige oc baarit innd paa Lungaardh.

Och bekienndet forne Mortenn at haffue bolerit med forschreffne Johann Kyppers pige, Thill huilchet hunn suaridh oc benegtigt at hand icke haffuer beleigitt hennde, Och icke heller antuordit hannom nogle penninge, da eptherdij de anklager om de Voldtz sager oc de anndre tuende forne Morthenns stallbrødre icke war thilstedes icke heller steffndh thill denne thidh at Vere, Thij bleff denn saig Opsat thill neste raad stuffue att byfougdenn lader baade anklageren oc Vidnisbyrdh oc de som anklaget er komme her for rette thilstedes. Peder Clauesønn raadmand haffde i rette steffnd Jenns Jennsenn borger i Bergenn for j ct. xv daller som hannd war schyldig bleffuen Margrete salig Børge Pedersenns borgemesters eptherleffuersche i Kiøpnehauffn for ein Kreijer hannd Kiøfft haffuer aff hennder, Jenns suarett at haffue senndh sin dreng neder thill Listeleenn med saug deller att selge for penninge, oc sidenn att drage ned med samme penninge oc betalle hender, Och nu forsaa sig thill att samme penninge var hennder betald,

Och begierit Respit thill Sancti Morthens thid Peder Clauesenn begierit igien borgenns mendh att hannd thill forne Sancti Morthenns daig bewise att haffue betallett samme penninge Bleff Jenns forelaugdh inndenn nester radstuffue at stille Peder thill fredtz enten meth penninge eller borgenns menndh att Peder schulle bliffue wdenn schade, Och Claues Meltzouw Jenns Tommesenn forbød hannom nogen stedtz at wdfare, Førennd hannd haffde stillet forne Peder Clauesenn thilfredtz. Gerdh Bøingh borger hersamestedtz med Lyder Skultkenn her wdi rette haffde steffndh Lauritz Hardekop oc hanns dotter Anna Lauritzdaatter oc klageligenn gaffue thillkiennde huorledes forne Lauritz Hardekop for nogenn dager sidenn paa forne sin dotters wegne haffde Vdi rette steffndh forne Lyder for Bispenn oc Capittelett om Egteschaffs løffte, Och der sagenn bleff Ranndsagett er forne Lyder frij saugdh for det egteschaffs Løffte oc strax bleff forligt paa Capittellett

att hannd schulle giffue hennde for hues forhaling hannd schulle haffue giordh 50 daller som ein beseglett Capittels dom meth wijdere Omstendigheth derom formeller, Huilchenn forligelse forne Gerdh Bøing oc Lyder Skultkenn meente att wille haffue fulldkommet i alle maade, Saa haffuer forne Anna nestforledenn sønndag denn 9 Septembris paa almendelig gade med mange Vthilbørlige skeldtzordh som hanns ære er anrørendes Och derpaa fremb Eschett de nu trennde sanndferdige widnisbyrdh wed naffn Zent Koffermann, Berendh Feirhus, oc Johann Bernefyr som alle 3 sanndrechteligenn oc huer for sig witnede oc suore fuldh boger Eedh, att de hørde forne Anna Lauritzdaatter skieldett paa forne Lyder Skultkenn, oc sagde att hannd war Verdh att hennge hos denn tyff som sist bleff henngdh i galgenn med mere saadanne scheldtzordh som hun Vdropte paa gatenn i mange folckes neruerelse Suarit nu forne Anna Lauritzdaater oc icke benegtit samme scheldzordh wdenn sagde att Lyder Skudhkenn denn tid hannd war wed brøggenn haffde staalit en bog som kostet ein tønne Raaskeringh.

Och endnu stod hunn her for rette oc skeldit hannom for ein skellmer, huilche scheldtzordh hun sagde att wille bewise hannom offuer, Dertill suarett forne Lyder att hun aldrig schulle hannom nogenn Wærlig sag offuerbeijse entenn wdi denne eller i andre Maade, Thi bleff nu forne Anna Lauritzdatter wdj henndis forældris neruerelsse forelagdh att hun thill neste tinnghdaig schulle forpligtig were att fremføre Louglig Vidnisbyrdh med huilche hunn wille hannom Offuerbeuise forschreffne henndis scheldtzordh Stod oc nu for rette forne Lauritz Hardkop oc hanns quinde Anna Gregoriusdaatter berettede med forne deris daater oc saugde att denn Capittelsdomb som de siste ganng finnge i samme saig, Och nu her for rette bleff Oplest oc paategnit, icke er paaschreffuen som bleff affsaugdh paa Capittelet fordij de 50 daller bleff wdloffuet thill de fattige, oc icke thill deris dotter som domen formeller, Huilche Ordh om forne Capittels domb forne Lauritz Hardekop bleff forelaugdh att skulle Offuerbewise de gode menndh som den Vdgifft oc beseglit haffuer.

Dernest kom for os Hanns Storm bardscher og borger her sammestedtz oc her wdi rette haffde steffnndh forne Lauritz Hardekops sønn Hanns Hardekop oc Henndrich von Unthen, oc forne Anna Lauritzdaatter, oc beklagett huorledes hannd først wdi sit eigett hus er Offuerfaldett aff forne Henndrick, saa att hannd oc hanns giester ingenn fredh motte haffue, Sijdenn er forne Lauritz Harde kops sønn indkommen med Draget Verge oc der Offuerraabit oc skeldett forne Lyder Skuldtkenn for ein tyff oc skellmer, Och samme thidh er forne Anna Lauritzdaatter kommit oc sagde thill forne Hanns Storm att ein heeller war icke beter Ennd ein steller, Och yttermere haffde saugdh thill forne Hanns Storms quinde, att hun holtt med hannom, Och denn ære hun haffde aff hannom motte hun well Opstinnge, Och begierett nu forne Hanns Storm att de saadanne Ordh skulle bewise eller straffis der fore, som Ved bør, Thill huilchett forne Hanns Hardekop oc Anna suaridh endnu meth mange Vnøttige Ordh Sammeledes forne Henndrich von Anthen oc Hanns Hardekop icke kunde benegte denn Trusell oc Vnndsigelse att haffue brugt som fore siger.

Thi bleff dennom forelaugdh at stille borgen for samme Thrusell, thill sagsenn Vddragtt. Sammeledis stod oc forne Henndrich von Anthen oc beretted at forne Lyder Skultkenn haffde loffuet oc suorett sig att hannd wille haffue Anna thill sin egte hustru oc forne Henndrich wille haffue den anden søster, Och eptherdij hannd det icke holle wille sagde forne Henndrich vonn Anthen att Lyder haffde dett giordh som ein skellmer Thill huilchen forne Lyder Skulctkenn suaret oc benegtit att hannd icke annderledes haffuer Loffuet Vdenn hanns brødre oc slegtinnger wilde det samptøcke Och begierett nu forne Lyder att forne Henndrich vonn Anthen skulle stille borgenn for saadanne scheldtzordh, Huilcket ocsaa skeedh er, att Byfougdenn haffuer taget borgenn aff dennom Och der de ginnge Vdaff Raadstuffue dørrenn, haffuer enndda forne Anna skeldit forne Lyder, oc saugdh at hannd giorde emod hennder som ein schellmer.

Fol. 105b

Wij effterschreffne Pouell Helliesøn. Laugmand i Bergenn. Lauritz Hannsen Hanns Finndsenn Borgemestere, hersamestedtz kiendis oc vitterligt giøre med dette wort Opne breff at paa Bergenn raadhus denn 13 Septembris Anno 1593. Neruerendes Erlig welb. mand Peder Tott thill Boltinggaardh høffuetzmand paa Bergennhus, Kom for os sampt menige Laugrettit Erlige menndh Petter Vonn Dinen Kiøpmand paa brøggenn i Leppenn paa denn ene oc Zent Koffermann borger her sammestedtz paa denn anden part, Och foregaff forne begge parterne nogle skieldtzordh att were fallenn, første ganng for nogle aar sidenn her paa brøggenn, Och sidenn nogle Vger forledenn her paa Raadhusitt Och epther att wij haffde forhørdh sagenn, Befandtzs de att were forførde paa begge parter aff deris affuenndtzmennd, Thij haffuer wij thilneffndh oc Ombedett dise eptherschreffne dannemenndh Claues Meltzouw Byefougit, Jesper Skrøder, Dam Tønnisenn, Gerdh Bøingk Laugrettesmend her sammestedtz att wduige meth begge parterne,

for dørrenn, Och epther de haffde forhanndlitt samme saig demmom emellom. Da komme de her for rettenn igienn Och bekienndett forne Peter Vonn Dinen oc Zentt Koffermann at all hues skeldtzordh dennom emellom weritt haffuer, er scheedh aff misforstannd oc Onnde fører Och de icke wiste med hueranndre paa deris eigenn personns wegne, wdenn dett som Erligt er, oc dannemenndh well anstaar, Och loffuet huer anndre her for rette at all hues tuist oc Mænigheth dennom emellom her thill daigs werit haffuer, schulle were oc bliffue ein Euig dødh oc afftaledh saig for dennom deris hustruer oc arffuinger epther denne daig, i alle maade, Och dersom nogenn anden fremmidh will anke eller talle paa denne forligte saig, Da schall hannd dett giøre paa sin egen hals Och inngenn hielp thilschøndelsse eller bistannd haffue aff nogenn dise begge parter wdi same saig, Till sandingenn herom ere dise forligelse breffuer tuende all eins liudendes som forne begge parter huer med Eigenn haandh Wndertegnitt haffuer,

Oc till ytermere Vidnisbyrdh haffuer de thilbedett os att trøcke woris Signetter her Vnnder. Wij effterschreffne Pouell Helliesenn Bergenns & Gulatings Laugmannd, Lauritz Hannsenn, Hans Finndsen Borgemestere i Bergenn, Niels Biørnsenn, Jacop Willomsenn, Peder Clauesenn raadhmendh sammestedtz, Kiendis oc witterligt giøre med dette wortt Obne breff at paa Bergennraadhus denn 13 Septembris Anno 93. Kom for os sampt Laugrettit Erlig oc Velb. manndtz Hanns Pedersenn thill Sembs Norgis riges Cantzellers fuldmønndige fougitt Peder Hannsenn, Offuer hanns guodtz Norden fieldtz j Norrige, Och her wdi rette haffde steffndh Iffuer Holst oc Jenns Kordewacker, som haffuer boedh hersammestedtz Och berettet forne Peder Hannsenn att hannd paa forne sin husbondis Vegne wdi nestforledenn aar haffde bøgtt ein wed naffn Matz Saugmester

ein Sauggrundh wdj Sougenn kallis Laug manndtz aass som salig Peder Skriffuer thilforne Vdi Leige haffde, Och haffde forne Matz Saugmester loffuit hannom viij daller oc ein hest wdi første bøxell, aff huilchett hannd strax betallett her wdj byenn, iiij daller, Och loffuet denn Restantz i forledenn høst naar forne Peder Hannsenn drog igiennom soggenn paa sin hiemb reigse, Och der forne Peder kom thill sougenn haffuenndes med sig nogle trofaste dannemenndh oc willet annamme de fire daller oc denn hest da war forne Matz Saugmester icke hiemme, Menn forne Peder Kraffde dennom aff forne Matzis quinde, i forne Iffuers oc bøndernis neruerelse Da haffuer forne Matzis quinde suaritt att forne henndis mand Var for hannom, wdi Leirdall, der schulle hand bekomme sin betalningh som forne Iffuer nu icke benegte kunnde, Och der forne Peder Hannsenn Kom i Leirdall sagde hannd sig huerckenn att haffue funndet forne Matz eij heller bekommitt nogenn betalning som Vdloffuet war, Och icke heller bekommett tuende aars saug leige, aff forne Matz som er huert aar 7 tøltter.

Oc effterdij hannom er forekommitt at forne Iffuer Holst oc Hanns Cordewaker, haffuer brugt med forne saugmester hanns husbondis sauggrundh oc skouff, Begierett hannd nu att wijde huem de haffuer giffuett saugleige eller om de haffde giffuett hannom noget derfore paa forne sin husbonnds Vegne Suarid forne Hanns Kordemager att haffue antwordit forne Iffuer i forleden aar vij tølter Bord som hannd schulle haffue leffuerit forne Peder herwdi byenn, ocsaa ein Ved naffn Jacop Skinnder att haffue antwordit vij tøltter, wdi grunndeleige oc skuoffleige som schulle Veritt affhenndh thill forne Peder Hannsenn, Derthill suarett forne Iffuer att forne Matz Saugmester haffuer sielff werit med paa Jagten hid thill byenn oc soltt samme bord oc annammit penninge derfore, Och bekienndett nu forne Iffuer oc Hanns att de icke haffde giffuet forne Peder Hannsenn huerckenn bord eller penninge, alb. eller alb. werdh, och icke heller haffuer werit hos den thidh forne Matz haffuer giffuit hannom nogenn penninge Saa sant schulle dennom gud hielpe Huilche widnisb. thiltall oc giennsuar forne Peder Hannsenn aff os war schrifftlig begierenndes wnder Vore Zignetter.

Wij effterschreffne Pouell Helliesenn Bergenns oc Gulatinngs Laugmand Lauritz Hannsen, Hanns Findsen Borgemestere i Bergenn, Kienndis oc Vitterligt giøre med dette wortt Opne breff, at paa Bergenn raadhus Anno 1593 denn 13 Septembris, Kom vdi rette tuende Kiøpmennd wed brøggen, Jost Harberdingh oc Hanns Proust i Guldskoenn paa denn ene, oc Niels Kallesenn paa den anden partt om xxx Voger fisch som forne Jost kraffde forne Niels Kallisenn, Och forne Niels saugde att haffue senndh forne kiøpmannd thill sammen eit hundrede woger som de saugde at Hanns Proust allene skulle haffue Optaget oc mere ennd hannom burde, oc forne Hanns Proust meentte dett annderledes att wille bewise for deris Kiøpmanndtzrett wed brøggen Da eptherdij denn sag er tuennde Kiøpmender anlangenndes, om deris Kiøpmendtz handell som baade ere Residenntis wed brøggen Vnder Contors rett, Thi haffuer wij denne saig Opsatt thill deris Oldermand oc Kiøpmandz rett, oc gaa derom hues rett er.

Fol. 108b

Raffuerdh Carnelissønn borger Ibidem her wdi rette haffde steffndh Pouell Suttrouw Kiøpsuennd paa brøggenn oc hannom thiltallet for nogle tønner falschtt oc Vdugeligt Meell, hand hannom soldh haffuer i denne sommer som Byfogden hannom paa Konngens Vegne fra tagit haffuer, Oc begierit aff forne Kiøpsuennd sin betalningh for samme Miell, Dertill suarit forne Pouell sig samme Miell att haffue Kiøfft aff de Gripswolder, oc bekienndett nu att der war ganndsche Vdugelig, Da haffuer den gode mand Peder Tott thillraadh att de mennd som samme Miell besigttet haffuer oc befunden dett falsch att were schulle giffue dett beschreffuitt.

Anno 1593 denn 18 Septembris paa Bergenraadhus Næruerendis Erlig welb. Jørgenn Kaas thill Gieldeschuoff, Pouell Helliesen Laugmannd, Lauritz Hansenn, Hanns Finndsen Borgemestere Joenn Olsenn, Jørgen Jacopsen, Niels Biørnnsen, Jacop Villomsen, Peder Clauesenn, Raadhmenndh sampt menige Laugrettesmenndh som tilforn er antegnitt. Jacob Jørgennsøn skriffuer paa Erlig welb. Peder Tottis wegne her wdi rette haffde steffnedh oc thiltallett ein skotte skipper wed naffn N. oc berettet att samme skipper med ein anden skotsk mannd Annders Reddell icke haffuer retteligenn angiffuit sit skip som er besigtet aff sex mennd att were paa xxx smalle lester oc regnit tolff tønner i lestenn epther sin Vbeseglit Sedells liudelse som disse eptherschreffne schulle wdgiffue, Dauid Borsell Claues Torff, Joenn Engils, Annders Christennsønn oc Hanns Pedersenn borgere hersammestez, oc forne skipper deremod icke haffde giffuet fracht wdenn sex daller for xxiiij lester Och meente att hand formedelst de sex lester,

Fol. 109b

som hannd dultt haffde Da war hanns skip forbrudh wnder Konnge Maytt, deremod berettet forne skipper at alle skotske skippere regnit huer Lest paa fiortenn Tønner, oc derepther fortoller de i alle ladsteder, oc saa haffuer hans skips folck frij wdenn toldh ij lester i førinng huilcheth hannd meente att beløbe thill xxx smale Lester, regnett -xij tønner i lestenn, Huilchet oc nu bleff forslagenn, oc befanndst at forne skipper icke herwdi haffde sig forseett, med Konge Maytts toldh paa Leste tallit som for siger. Claues Meltzouw byefougett hersamestedtz her wdi rette inndførde ein suensk Karll med naffn Peder Olsenn, Och berettet huorledes hand er hidkommen, Vdenn Pasboedh eller bescheedenn Och i denne sommer i mange Maade Omløbett med Drick och skalckhedh, Først er befunnden hos ein Kiøbmandh paa brøggenn att haffue staalit ein hatt, huilchenn dog bleff tagenn fra hannom, oc hannd deroffuer med hug oc slag bleff forwist, Sijdenn er hand skalckelig giffuet sig wdi eit hus som nogle fremmedh bønnder haffde inndsatt deris Lanndschyldh smør thill Strange Jørgennsenn.

oc skrabit aff ix løber Omtrennt eit punndh oc wille førdh dett smør aff husett oc soltt det i deris frawerelse, paa huilchenn hanns skalchedh hannd bleff antastett oc fenngseligen foruarit wnder Raadhusett. Da haffuer hannd sønder slagett ein nye fengsell dør sidenn bleff hand førtt Vdi Byefougdenns hus denn dag Augusti Och da bleff hannd benaadett paa sin forplicht strax at schulle rømme denne bye, oc aldrig igiennkomme Neruerenndis Erlig welb. Jørgenn Kaas thill Gieldschouff, Pouell Helliesenn oc Strannge Jørgennsenn, Sijden haffuer forne Peder emod sin forpligtt forholdett sig herwdi byenn oc hiemmelig Vdtagett aff ein baatt xx woger fisch som thilhørde Halffuord Christensenn fod i Swerige i Angermannlandh oc dennom selde thill Jacop Jannsenn borger hersammetstedtz wdenn Eijerens minde oc samptøcke, oc Oppeborit iij daller som forne Peder i Ølkroger fortærit haffde, Och der hannd for samme fisch bleff thiltallett bekienndett hannd sig samme fisk at haffue tagit igien aff tuo anndre tyffue som hannd saugde denn att haffue staalitt.

Oc emedenn hand sat i Kongenns oc Byenns fenngsell Da slog hannd andenn gang same fenngsell dør wdi støcker, Och rømde sit fengsell oc sidenn bleff hannd antastet igienn oc nu førdh herwdj rette, oc begieriett Byefougdenn dom offuer hannom, Suarit nu forne Peder oc bekienndet alt dette som fore siger oc saugde sig icke haffue staalett denn fisch Vdenn soldh denn forne Halffourd thill beste, Bleff denne saig Ranndsagett oc befanndhst at forne Peder haffde brugt megenn skalckhedh oc Moduillighedh oc er tuiffell om hannd er Veed sin rette forstand Eller hannd giør dett aff sin eigen schalckheth Thi haffuer wij inndskott denn sag thill den gode manndh Peder Taatt huad hannom her wdi tøckes enten hannd will lade straffe hannom paa sin hudh hiemmeligenn i fengsellit eller Offentlig paa Kagenn Och sidenn forwise hannom wnder sin liffs straff om hand igienkommer i denne bye som hannd thilforne emod sin første forplichtt giordh haffuer.

Byefougdenn Claues Meltzouw nu anndenn gang her wdi rette inndførde ein drengh wed naffn Morttenn Lauritzønn som sagde sig were fødh i Kiøpnehauffn oc her Vdi byen haffde tienndh Klockerenn ein thidlang, Och berettet forne Claues huorledes samme Morthen Lauritzen paa ein natts thidh denn 9 Augusti med tuende anndre skalcker Denn ene kallis Jenns som tiener Peder Duwe paa Lunggardh denn tridie Ved naffn Matz som haffde tiend Bispen de icke allene haffde raabet oc skregett omkring all byenn om nattertide, Menn oc giordh tre Morderlig gierningh oc Voldh Først slagit oc dragett ein fattig mannd som gick paa byenns wagtt, oc taget spiudet fra Anders Nisbett oc slagett hanns quinde oc giordh dennom Offuer woldh i deris eiget hus foruden anndett folck de om nattertide i deris eigett hus slagett huggett oc stungett haffuer, som deris indlaugde Supplicatz de her for rettenn Offuerrantwordett haffuer derom Vijdere formeller, Och derforudenn haffuer forne Morthenn innbrudh sig Vdi Johann Kyppers hus oc om Natterthidh staalett aff Kypperens pung oc hanns quindes pung som beløb sig thil 7 mrk 12 sk

oc ij Ølltrær aff hanns haige, huilchett altsammens forne Morthenn nu her for rette bekienndett Da eptherdij forne Morthenn Vdi tuennde Maader haffuer forbrudh sit Liff, først med Voldh slagsmaall oc Thirannij hannd baade paa gatten oc i folckis huse bewist haffuer, oc røffuet Vagtenn deris werger, fra med de anndre tuo skalcker som hannd nu bekienndett Saa oc staalit mere ennd Lougenn hannom benaade will Thij bleff saugdh at Kongenns befalningsmanndh haffuer magtt at lade straffe forne Morthenn paa sit liff enten at miste halsenn, eller at henngis for sit tiuffuerij som ved bør. Kom for oss Margretta Hannsdaater tiennde Vnge Johann Kypper borger hersamestedtz oc beklagett huorledes forne Morthenn Lauritzen wdenn all billig Orsage haffde staedh her for rette nogle dager sidenn oc falskelig berømmit sig att haffue beliggett forne Margrette Och derfor stod hunn nu her for rette oc adspurde hannom om hannd nogen thidh hafft med hender paa wærens wegne at giøre,

Eller om hannd wiste med hennder Vdenn dett som Erligt er, Da suarett forne Morthen Lauritzenn att de skeldtzordh som hannd tallidh siste gang paa hennder wiste hannd ingenn Orsage skell eller rett thill, Och bekienndett sig att haffue saadant Løgett oc digtet hennder Offuer, oc aldrig att haffue med hennder att skaffe thill nogenn Wære huerckenn med Ordh eller gierninger Saa sant skulle hannom gud hielpe thill liff oc Siell, Huilchett forne Margrette paa rettenns Vegne begierett at motte schrifftlig bekomme thill sanndferdig Vidhnisbyrdh om hendes Wskyldigheth i samme saigh. Jacob Jansønn her wdi rette haffde steffndh Rubbert Gøttrij baade med borgere hersamestedtz oc berettet at forne Jacops tienner Michell Lannd haffuer weritt wdi Rysland oc der kommett wdi hanndell med ein Engelsk mannd wed naffn Henndrick Millers Saa att forne Michell Lantt motte quitere med denn Enngelskmanndh paa Rubbert Gøttries wegne j ct. xlviij rubels Rydsche penninnge epther ein schrifftelig bewijs hannd nu lodh thillsiunne fra den Engelsmanndh.

Och begierett betalningh aff forne Rubbertt, Suarett forne Rubbert att hannd icke er den schyldh bestanndig wdenn forne Jacop eller hanns fullmechtig fremførre forne Rubberts eigenn hanndschrifft paa samme penninge Da will hannd forpligtig were att suare derthill saa widh som rettenn medgiffuer. Claues Meltzouw endnu som oc i forleden aar her wdi rette frembesket ein Kiøpsuennd paa brøggenn wed naffn Roluff Møller wdi Kappenn Och begierett wij de hues beskeeden hand haffde thill att bruge hanndell oc Vandell Nordenn Bergenn emod Priuilegeenes liudelse som hannd paa tuo aars thidh giordh haffuer, Dertill suarett forne Roluff att hannd Vdi forledenn aar haffde Velb. Peder Tottis breff oc forloff thill samme handell att bruge som hand thilforne haffde wijst her paa Raadhusett for Borgemestere oc Raadh Oc der hand kom der Nordh i Rumsdalls leenn, med denn gode manndtz breff Da motte hannd thill Trundhiem, Och der paa wij igienn tage Velb. Ludwigh Munckis breff oc loffuit thill Trundhiemsbye x daller.

Indehollendes i sin beslutning at forne Gierdh Gierdinng beplichter sig oc sine arffuinger at wille holle forne Pether Johannsenn quidh oc frij for denn Arrestering som Johann Hermandsenn thill Amsterdam giordh haffuer Och thill ein secker oc trøg forwaringh panndhsetter thill forne <Peter> Johannsenn sine huse oc hus geradth løst och fast inndenn oc udenn byes i huad dett er eller neffnis kanndh Med slig forordh oc wilkaar, att dersom forne Pether Johannsenn formedelst Johann Hermandsens Arrestering oc beslag paa forne Gierdings wegne med rette kannd lijde nogenn schade om forschreffne Summa penninge, Da schall forne Petter eller hanns arffuinger haffue deris betalnning aff forne hanns guodtz for alle anndre Creditores baade for hoffuettstollenn oc for all hues schade Kost oc teringh derpaa beregnis kanndh epther wuillige mendtz signelsse Dog haffde forne Gertt Gierding sig fobeholdett huad schade de Interese som wille beløpe epther Certernnes liudelsse, at forne Summa penninge er forholdet fra Midfaste och thill Julij maaned Anno 92. som fore siger, Huilchenn forne forplichtt forne Gerdh Gierdinng oc Petter Johannsenn huer meth eigen haand Vndertegnit haffuer.

Fol. 115b

thill bekrefftigunng att de saadane forplichtt wryggelig holle wille, som den i sig sielff meth wijdere Omstenndigheth formeller, oc her hos fremlaugde forne Hanns Bons eit beseglett widnisbyrdtz breff som Claues Meltzouw med flere vdgiffuet haffuer wnder Dato 92 denn 22 dag Julij Indehollendis huorledes forne Petter Jannsenn war nød oc tuungenn samme penninge att wdgiffue thill forne Gierdh Gierding Dernest fremlagde ein Amsterdams domb wdgiffuett denn 27 daig Julij sist forledenn, Indehollendes i sin besluttningh at tuennde Partier emellom Johan Hermanndsenn aff Deuenter oc Gierd Gierding aff Staffuannger, haffuer hafft deris saig vdi rette om ein Arrestering eller beslag vnder Petter Johannsenn paa ein summa penninge, som er iij ct. lxvix daller, som hannom rester epther hanndschrifftenns liudelsse med Interese vj daller aff huertt hunndrede oc er dømpt at anklagerenn forne Johann Hermanndsenn bør at beholle de penninge dog huer deris rett forbehollenn som samme domb meth wijdere Omstendigheth formeller, Thij begierett nu forne Hans Boms rett for sig, Suarede forne

Gierdh at forne Johann Harmanndsen med Vrang berretning er kommen thill denn Arrestering oc Amsterdams domb som forne Gierdh Gierdingk nu wille bewisligt giøre med forne Johan Hermandsenns eigenn hanndschriffter oc Missiue som nu paategnit bleff, Och hannd wdi lige maade i forledenn aar lod os her for rette thilsiunne, Och meente att dersom forne Johan Hermandens breffue haffuer werit thilstedes wdi Amsterdam, Da haffde de gode herrer icke saugdh forne Johan de penninge thill, Och derhos meente sig att haffue saa god rett thill at Arrestere forne Johann Hermandsenns guodtz indenn eller vden Lanndtz huor hannd dett Opspørge kunnde, som hannd nu thill Amsterdam giordh haffuer, Wiget begge parterne for dørren Rand sagett wij sagenn oc med Laugrettis samtøcke for rette affsaugde att forne Gierdh Gierding indenn fiortenn dagers thidh er plichtig att Oplegge, oc betalle <thil> forne Hanns Boms paa Petter Johannsenns vegne denn forschreffne Summa penninge epther forne forplichtes liudelse, Menn hues denn schade oc Interese belanger,

paa begge parter som foresiger, Dett haffuer wij inndsatt for disse eptherschreffne sex mend Jacop Willomsenn Raadhmannd, Claues Meltzouw Byefougett, Jacop Jannsenn, Jesper Skrøder Nicolaus de Freundh oc Johann Carnelissenn Laugrettesmendh hersammestedtz, att granndsche oc forfare, oc enndelig dømme dennom emellom epther forschreffne deris forplichtelse breffs Liudelsse, Oc dett giffue begge parterne fra dennom beschreffuitt som de rettiste forefinnde kannd. Actum Bergenn Anno & die Ut Supra Vnnder vore Signetter. Samme daig fremkom Pader Clauesøn i fulmacht paa Niels Krogmagers hustruis wegne i Kiøpnehauffn thiltallett Seuffren Nielsen som thilforne haffuer tienndh Seuffrenn Anndersenn hersammestedtz for xxx daller hender Rester paa nogett maltt epther ein hanndschrifftes liudelse vnnder Dato 88. denn 16 Aprilis Deremod fremlaugde forne Seuffrenn Nielsenn forne sin husbonndes pasbordh oc bewis vnder Dato 91 denn 27 Nouembris

Liudenndes att hannd tacker hannom for tro tieneste i alle maade Dog bekienndett forne Seuffrenn at were forne sin husbonndh schyldig j ct. woger fisk epther sin hanndschrifftes liudelsse, hand pandhsatt haffde thill Johann Kopperslager, Och meente sig inthett mere were Seuffrenn Andersenn pligtig Och epther mange Ordh loffuett forne Seuffrenn att forschaffe sin fullmechtig her thilstedes naar Seuffrenn Andersenn hiemkommendes worder som kannd gaa i rette med forne Seuffrenn Anndersenn om samme xxx daller paa dett Maltt. Simonn Preen som haffuer tienndh Peder Clauesenn raadhmannd hersammestedtz her wdi rette haffde steffndh Halstenn Jacopsenn tiennendes Claues Meltzouw Byfougett her sammestedtz oc klageligenn berettet huorledis forne Halstenn vdenn all billig Orsage, Meden forne Simon om natterthidh stod hos sin husbondis huss om nattenn thill anden Pingstdaigh.

Kom bag paa hannom oc slog hannom i hoffuedet mad ein Lang skafftet øxe att hannd størtet neder paa gatenn wdi beswiming oc icke wiste huem dett giorde Før anndre folck derepther haffde vnderwist hannom att forne Halstenn det giordh haffuer, Och sidenn haffde de werit paa slottit i Erlig welb. Fruw Beritte Skrams nerwerelsse Och wdi saa maade thilgaff sagenn formedelst henndis oc flere gott folces forbønn schyldh att Claues Meltzouw loffuett att betalle Bardscherlønn, Och forne Simonn wille haffue sin Smede oc werck for inthett, om hannd kom thill sin sunndhedh oc karskhedh igienn, Menn der som hannd icke kom thill sin sunndheth igien, wille hannd haffue sig dett forbehollett epther sagsenns leiligheth oc gode menndtz sigelsse. Och derhos berettet forne Simon att hannd haffuer forsøgtt bardskier hielp oc icke kand faa sin karskhedh i hoffuedett igienn som thilforne, Och derfore begierett rett for sig offuer forne Halstenn Jacobsenn, Och Kunde nu forne Halstenn icke benegtte att hand io haffde slagett forne Simon oc meente sig haffue Orsage thill, oc att were vduist aff sin husbond Claues Meltzouw.

Suarit Claues sig icke haffue befallet hannom at slaa nogenn folck, oc samme Halstenn nu icke att were i hanns tieneste, oc hannd haffde icke mere end hannd gick oc stod wdj, wille nogenn haffue halsen aff hannom, motte de dett giøre, Da thilneffnde wij tre menndh Rørick Jacopsenn, Hermannd Borris, oc Johann Carnelisenn som vdwigett meth begge parterne, Och der de igien inndkommer, Saugde de att forne Simonn Eskett femtie daller, Och forne Halstenn inthett derpaa bødh, Da eptherdij forne Halstenn haffde inngenn borgenn oc hannd er ein løs Karll, Och deris prouff icke war thilstedes wdi sagenn, Thij bleff Byfougdenn Befallett att fenngselligenn forware hannom indthill hannd bekommer borgenn thil sagsens wddragtt her for rette om de icke anderledes wdi Vennligheth forliges kunnde.

Wij effterschreffne Pouell Helliesenn Bergenns oc Gulathings laugmand Lauritz Hannsenn Hanns Finndsen Borgemestere i Bergenn, Kiendis oc Vitterligt giøre med dette wortt Opne breff at paa Bergennraadhus Anno 1593 denn 25 dag Septembris kom for os sampt menige Laugrettet Joen Rubbertsen med sin Dannequinde Beritte Rasmusdotter och thiltallett Willom Joennsenn med sin quinde Sigrid Seuffrennsdaatter baade medborgere hersammestedtz, Om nogle skeldtzordh som forne Willom schulle haffue ladet falle thill forne Joenns quinnde Beritte Rasmusdaatter som henndis ære oc gode røgte war anrørenndis, Oc epther wij haffde hørtt deris thiltall oc giensuar Befanndhst samme tuister wænigheth dennom emellom wdi hastigheth oc vbetennchtt mod at vere begønntt Och saugde forne Willom oc Bergitte dennom icke att haffue saugdh icke heller att wijde med forne Joenn Rubbertsønn oc hanns quinde Bergette Rasmusdaatter wden det som Erligt wdi alle maade, Dermed loffuet nu forne begge parterne att denne sag dennom emellom.

skulle were dødh oc bliffue ein Ewig dødh oc afftalet sag for dennom oc deris arffuinger paa baade sider Och i nogenn aff dennom at anke eller talle paa denne forligte saig, epther denne daig Menn dersom nogenn fremmede wille sig inndlegge oc denn Oprippe, Da schall hannd dett giøre paa sin eigenn hals, oc ingen hielp trøst eller Bistannd haffue aff nogen disse begge parterne, som de nu Loffuet huer anndre her for rette med haandh oc Munndh wryggelig att holle. Thill widnisbyrdh vnder vore Signetter. Actum Bergenn Anno & die Ut Supra. Dauid skredder: Simon Skredder Older mannd for skrederne her wdi Bergenn endnu som thilforne herwdi rette haffde steffndh Lauritz Hardekop skredder for hannd holler Madskabi med sine tiennere Och begierett at hannd schulle fyllestgiøre denn Eedh hannom bleff fore laugdh sielff tridie for samme saig. Suarid forne Lauritz sig icke denn Eedh at kunde fyllest giøre, Och begierett at bøte derfore epther Skredernis skraa oc deris sigelse,

Doig att de icke wille strenge med hannom offuer sin formuge, Huilchett hannd nu her for rette loffuet skredernis fullmechtig med haandh oc Mundh wryggelig att wille holle, Kom for os Jeremias Elbers kiøpmannd paa brøggenn vdi Søstergaardh oc thiltallett gamle Hanns Pedersenn borger hersammestedtz paa Karll Matzens wegne hannd wdi forledenn aar bleff borgenn for att betalle thill forne Jeremias lxxiij wouger fisch epther sitt breffs liudelse som forne Jeremias nu fremlaugde oc begierit sin betalning, Da epther de Terminer som Hanns Pedersen vdloffuet haffuer, ere lange sidenn forledenn Och hannd sielff icke kandh sig i nogenn Maade vnndschylde for samme betalningh Thi bleff forne Hanns Pedersen her for rette thilsagdh inndenn fiortenn dagers thidh epther Lougenn att haffue betallet thill forne Jeremias eller hannd thill den thid at søge hos hannom sin betalningh aff forne Hanns Pedersenns guodtz epther forne hans breffs Liudelse vdenn forne Jeremias anderledes will hannom benaade.

Anna Mogennsdaater tilltallet Hendrick Joennsenn Skott om ein sønn Anders Hieltt som døde i Norlanndenn, oc meente at forne Henndrich var Orsage thill hanns dødh Da frembeskett forne Henndrich fire aff sine skipsfolck Simonn Lauritzen, Jenns Lauritzenn, Oluff Steffennsenn, Niels Andersenn, som alle oc huer Enndregtelig wittnede att forne Annes sønn sott døde paa skibett wdi Kiørwogh Saa de icke wiste eller hørde aff forne Salig Anders att haffue giffuett nogenn schyldh for sin dødh Saa santt schulle de widnisbyrdh Gud allermegtigste hielpe.

Anno 93 denn 26 dag Septembris er komen Johann Heltt borger hersammestedtz paa den ene oc Elias Lokouw aff Rostock paa den anden partt, oc lod Oplese et kiøbebreff Sub dato 93 5 Septembris Liudenndes om den siette part i Brødregaardh paa brøggenn som Johan Holthus soldh haffuer forne Elias Locouw for iji ct. rix daler som forne Kiøbebreff oc Vdschaarenn Certer wijdere formeller oc begierett begge parterne at det her wdi Bergennbyes tingbogh thil Vidnisbyrdh inntegnis schulle att de dette begierer wryggelig att wille holle. Johans i Ordall bleff Vennligenn forligte meth Jacop Skredder paa M. Jørgen Erichsenns Superintendentis wegne i Staffuanger, om ein part i forne Ordall som forne M. Jørgen paa præbendis wegne thilkommer, at forne Johans skulle giffue Jacop j løbs bøxell for alle de aaremaalle som rester aff bøxellenn Der emod schulle dett were ein afftaled saigh dennm emellom.

Anno 1593 denn 9 Octobris her paa Bergen raadhus Neruerendes Pouell Helliesen laugmand, Lauritz Hannsen, Hanns Finndsenn borgemestere Jørgenn Jacobsenn, Hanns Hansen Jacop Villomsen raadhmenndh, Hanns Pedersen, Joenn Brock Jacop Jannsen, Gerdh Bøingh, Hermand Borris Peder Hofft Henndrich Rodenborg Laugrettesmenndh. Kom udi rette Jacop Janssøn borger hersamestedtz meth sin tienner Henndrick Miller oc nu anden gang her wdi rette haffde steffndh Rubbert Joennsen Gøttri borger hersammestedtz oc fremlaugde eit fulmachtes breff paa Engilsk maall, aff huilchet hand herhos lod os thilsiunne ein vdcopie som paategnit bleff wdi huilchen icke finndes aars Datum eller sted huor denn vdgiffuet er, Indehollendes at Engelsk mandh Mickell Lann bekiennder sig skyldig were forne Jacop Jannsenns tienner j ct. rubels Corant Ryse penninge som schulle vere betaldh thill Henndrick Miller denn xx Junij Anno 92. for saltt oc anndre vaare, Och forne Henndrick Miller, derfore att haffue fulmachtt att inndkreffue aff forne Rubbert Joennsenn kiøpmandh i Bergen i Norge j ct. rubells oc derfore denn xlviij Rubbels som forne Rubberts

eigenn handschrifft thill Mickell Lann formelder der som forne fullmagts breff med wijdere Omstendigheth paa kost oc Thering oc Quitens formeller. Och begierett nu forne Jacop sin betalning aff forne Rubbert Joennsen epther same fullmachts liudelse Suarid forne Rubbert at dersom Jacop Jansen eller hanns tiener haffde forne Rubbertz handschrifft som Mickell Lann i sin fulmacht berober sig paa Da wille hannd gierne Oplegge oc betalle epther sin handschrifftes liudelse, ellers wiste hannd sig icke were forne Jacop eller thennd Engelsk noget pligtig at suare hannom thill forne fullmacht, Derhos berettet forne Henndrickh Miller att haffue i Ryslanndh werit i rette meth forne Michell Lann om samme gieldh som Mickell war forne Henndrich skyldig, Da bleff hannom aff ein Rysse Baior thilkient at tage denn fulmacht offuer forne Rubbert Joennsenn i sin betalning paa Michell Landtz wegne, Och stod nu Jacop Jansen Offuerbødig att stelle borgenn at flij forne Rubbertz handschrifft som hand thill Michell Lann vdgiffuet haffuer Med slig Vilkaar att Rubbert same fulmagt schulle fyllestgiøre, Eller att forne Rubbert motte stille hannom borgenn thill sagsens vdragt.

Suarid forne Rubbertt at eptherdij forne Jacop berobte sig paa Rysse Baiors dom, begierit hand denn dom her for rette, Huilchen forne Jacop eller hans tienner icke haffde, Och meente forne Rubbertt sig icke burde att stelle nogenn borgenn førennd hand fører hannom sin haandschrifft som Jacop sig paaberopte, Wiget begge parterne for dørren, Och epther wij haffde ranndsagett sagenn, Befandtz den fulmacht icke were saa rigtig Omstendigheth som det sig burde, Och forne Jacop eller hanns tienner icke kunnde fremføre huerckenn forne Rubbertz eigen handschrifft oc icke heller sanndferdig Copie deraff, icke den domb som denn Rysse Øffuerste vdgiffuett haffde Och forne Rubbert er ein bofaste mand meth quinde oc børn her wdi byenn, Thij kunnde wij icke sige forne Rubbertt pligtig were att suare eller betalle epther forne fulmachts breff vdenn hannd louglig med den handh schrifft bliffue Kraffdh som forne Jacop oc Henrich dennom her for rette paa berofft haffuer.

Kom for os Joenn Klerck borger hersamestedtz oc lod her wdj rette inndkalle Lauritz Anndersenn Fønbo som i gaar haffde werit for Capittelet oc bekiendet sig att haffue beligget forne Joenns quinde, Beritte Jennsdaatter Och der fore er forne Beritte affskildh meth henndis egtemannd Joenn Klerck som den Capitels dom Vnder Dato 93. denn 8 Octobris derom videre formeller. Derom ranndsaget wij lougenn i det 6. oc oc 33 Capittell i Mannhelge bolckenn som klarligen formelder att xii mend Louglig thilneffnde skulle dømme vdi saadanne Leigermaals sager, Thi bleff thilneffndh dise eptherschreffne, 12 menndh. Hanns Hannsen Jacop Villomsen, Peder Clauesen raadhmenndh, Hanns Pedersen Joen Brock, Jacop Jannsen, Gerdh Bøing oc Michell Jensen, Damb Tønnisen, Nicolaus de Freundh Jesper Skrøder, Anders Christennsønn att møde i Morgenn naar Predikenn er vde i Domkierckenn herpaa Raadhusit. Dirick Kramer i Guldskoenn tilltallet Carstenn Joensen, boendes paa Skeede paa Sundmør paa Tomas Ogelbyes Vegne, for 60 daller epther ein hanndschrifftes liudelse, som Carsten beseglet haffuer,

Och begierett betalning, suarett forne Carsten at haffue wed Peder Skriffuer oc betaldh paa same handh schrifft 47 daller som ein Vdcopie aff Peders handschrifft som Dirich nu fremlaugde derom vijdere formeller. Och bekienndett icke wijdere vere schyldig vden 13 daller Om huilche penninge hannd saugde sig were forligt med Tommes Ogelbye paa Sunndhmør att giffue hannom Saugbordh derfore Och forne Tomas att haffue giffuet hannom sin handschrifft oc forplicht at naar de xiij daller i saugbordh ere betallede Da schall hannd igienn schaffe forne Carsten sine hand schriffter her wed brøggenn Och eptherdij forne Dirich icke haffde steffndh forne Kasten hiemmen thill fra sit hus. Thij hannd nu icke denn handschrifft haffde med sig, Och forplichtet sig vdi foraarit att lade forne Tomas Ogelbyes breff komme her thil stedes eller hannd will stande derfore thill rette, paa dett høigeste, Huad anlangendis er om dett pantt som forne Carstenn haffuer stammedes hos Dirick beholler hand hos sigh thill sagsenns Vddragtt.

Samme daig kom for os oc menige Laugrettit saa mange nu thilstedes ware, Jacop Villomsen Hospitals Ombutzmennd hersamestedtz med Hans Pedersenn boendes paa Hollenderstreditt, oc fremlagde eit Pantebreff wnder Dato 1590 denn 23 Octobris Indehollendes at forne Hanns Pedersenn haffde laandh aff Hospitals penninge ij ct. rigsdaller, Och nu epther samme breffs liudelsse panndhsette thill Hospitalet alle sine husse som hannd nu vdi boer oc de huse som nu paa same grundh bøgde ere, Eptherdij at de første pantehuse, ere affbrennde, Huilchet forne Hanns Pedersenn loffuett at holle Hospitallett skadesløst i alle maade, och for alle andre skylde ner att betallis som pantebreffuit i sig sielff vijdere formeller Och nu paategnit bleff aff Byschriffuerenn.

Anno 1593 denn 11 Octobris paa Bergennraadhus Neruerendis E. w. Peder Taat M. Anders Fos SB. Pouell Helliesen laugmand Lauritz Hannsen Hanns Findsen borgemestere, her Jenns Christensen lesemester oc her Niels Mouritzenn sampt raadhmenderne oc Laugrettet. Kom for rette de xij mend som den 9 8bris bleffue thilneffnde wdi Joenn Klerckis quindes hoer saig, oc saugde Dennom att haffue forhørdh den saig Och befanndhst att denn dreng Lauritz Andersenn som Joenns quinde Bergette Jensdaater haffde beligget haffuer forkommit forne Joenns Fisch och skiorter oc anndett saa oc vnderslagett sig forne Joenns sendingsbreffuer oc schreffuit andre falsche breffue i denn stedh thill gottfolck i Bergenn wnder forne Joenns naffn Saa att forne Lauritz haffde burdh at miste sit liff for alle dise tre sager, om hannom schulle vederfarett epther retten, Och haffde hannd nu intheth der hannd Kunde bøte meth Och haffuer nu forne Lauritz meth de tolff mendh Ombedett den gode mandh Peder Taatt Slotzherren at hand paa K.M. Wegne oc forne Joenn Klerck for gudz skyldh wille hannom benaade denne hanns forseelsse.

paa hanns strengiste forplicht som hereptherfølger huilchett slotzherren oc Joenn Klerck hannom bewilgett. Dett bekiendis ieg Lauritz Andersøn som er fødh wdi Fyenn wdi danmark, oc witterligt giør med dette mit Opne breff, att eptherdij ieg (diswer) er Kommen wdi Leigermaallssaig med Bergitte Jennsdaatter som var Joenn Klerckis egtequinde i Bergenn, Och derforudenn i samme mit Onde Leffnit haffuer ieg med hende Omkommit oc fortærit forne Joenns guodtz oc fisch oc nogett aff hanns Kleder borttagett som nu er funden i min Verge, Ochsaa med hender Vnderslagett forne Joenns sendingsbreffue oc skreffuit andet falsk breff i steden igienn, vnder Joenn Klercks naffn, For huilcken horesaig forne Bergitte Lougligenn for Capittellet er adskildh med hendis egtemanndh Och sidenn paa rettens Vegne er thillneffndh xij mend att dømme offuer mig i samme saig, Och der ieg i daig denn xi Octobris vdi dette 93 aar paa Bergennraadhus skulle hafft min domb, som mit liff war anrørendes Och ieg icke heller haffde nogle penninge med huilcke ieg Kunnde i nogenn maade Oprette forne Joenn Klerckis store skade oc forsmedelse hand for min schyldh lijdh haffuer,

meth sine fattige smaa børn, Da haffuer ieg meth gott folk giordh bønn till Erlig welb. mannd Peder Taatt høffuetzmand paa Bergenhus paa K.M. wegne, oc thill Joenn Klerck paa sin eigen oc sine børns wegne, att de for gudz schyldh wille mig benaade denne min store forseelsse, huilchett de oc giordh haffuer, Med slig wilkaar at ieg loffuer oc forpligtte mig nu strax ieg gaar aff mit fengsell att rømme denne bye oc Norgis rige, oc aldrig igienn Komme, icke heller att findes vdi veig eller stigh inndenn eller Vdenn byes huor forne Joenn Klerck eller hanns børn Kommendis worder, Men dersom ieg icke rømmer Vfortøgrett det snariste mig mugeligt er, Och ieg emod denne min forplicht Kunnde antastes, oc paagribes enten Vdi Bergenns stifft eller Norgis rige som ieg kunnde bliffue thill Langwern, Da will ieg Vden all naade haffue forbrudh min hals, for alle forne mine misgierninger, epther denne min forplichts Liudelsse Thill mere stadfestelse att ieg dette forschreffne Vrøggelig holle, wille haffuer ieg denne forplicht vnødh oc Wtuungen schreffuidh oc meth min egenn haand Vndertegnit, som er giffuet oc skrefft i Bergenn aar oc daig som foresiger.

Wij effterschreffne Pouell Helliesøn Laugmand i Bergenn, Lauritz Hannsen, Hans Finndsenn Borgemestere, Jenns Christensenn Lesemester oc Cannick, Trugils Lauritzenn Cannick oc sougneprest thill domkierckenn i Bergenn oc Hanns Balzersen Sougneprest thill Korskierckenn hersamestedz, Kienndis vitterligt giøre for alle med dette wort Opne breff at paa Bergennraadhus aar 1593 denn 11 Octobris Neruerenndis Erlig oc Velb. mand Peder Taatt thill Boldhinggaardh høffuetzmand paa Bergennhus, oc hederlig høiglerdh mand M. Anders Fos Superintendent i Bergenn stichtt sampt raadmenderne oc Laugrettit, Kom for oss hederlige vellerde menndh her Hanns Halffuordsen paa Mannger, paa denn ene, oc her Hanns Nielsenn Hes paa Linndaas paa denn anndenn partt, Och gaffue thil Kiende att for nogen thid forledenn her i Bergen vdi her Absolonns da Capellann her thill domkierckenn hanns voning er nogenn trette oc Wænighedh vdi druckennschaff oc aff wbetenkennhedh meth ord thildragett emellom forne H. Hanns Halffuordsen oc her Hanns Nielsenn Hes, Da haffuer wij meth woris Kiere Øffrighedtz baade slotzherrens oc Superintendentens bewilgning oc samtøcke begge parterne wennligenn oc vell forligte Saa at hues wænigheth

dennom om forbete: saig her thill dags emellom verit haffuer, Dett nu herepther skall were en dødh oc afftalledh saig, for dennom oc alle deris, Och begge parternis ære lempe naffn oc gode røgtte aldelis hermed wforkrennkitt paa baade sider, Och derfore haffuer nu her Hanns Halffuordsenn for allis woris bønn schyldh eptherladett oc thilgiffuett forne her Hanns Hes alle hues Ordh oc talle som hannd hannom haffde thilsaugdh Med slig wilkaar att hannd icke epther denne daig skulle hannom meth Wbequems Ordh offuerfalle, Och bekiennde de huer for deris eigenn personn icke wijde med huer anndre Vdenn dett som Erligt er, Och de att Vere huer anndris gode Venner epther denne daig i alle Maade, Och ingen aff dennom eller deris att anke eller talle paa denne forligte saig, Menn dersom nogen anden fremmidh wille brixle eller Oprippe denne forligte saig, Da schulle hannd hues brøst paa finndes dett giøre paa sin egenn hals Och inngenn hielp eller Bistannd haffue aff dise begge parterne i nogenn Maade, Och hues prouff eller vidnisbyrdh som begge parterne haffuer tagett i denne saigh att were død oc Machteløse,

som de nu her for rett loffuett meth haand oc mund wrøggeligenn att holle, Och huer aff dennom meth eigenn haandh oc Signett vnderteignitt haffuer, paa dise breffue som ere tuende all eins lydendis Och thill yttermere Vidnisbyrdh att dette vdi alle maade sig saaledes thildragett haffuer, som forschreffuit staar, dett witner Vij meth Voris Signetter hernedden Vnndertrøchtt Actum Bergenn Anno & die Ut Supra. Anno 1593 denn 12 Octobris paa Bergen raadhus Neruerenndis E. welb. Peder Taatt thill Boldhinnggaardh M. Anders Fos. SB. Pouell Helliesen laugmand. Lauritz Hannsen Hanns Finndsen Borgemestere, her Jenns Christennsen Lesemester, her Trugels Lauritzønn Sougneprest thill domkierckenn, her Hans Baltzersøn Sougneprest thill Korskiercken, her Niels Mouritzenn Capellan thil domkiercken, Jacop Willomsen Peder Olausenn raadhmend, Hans Persen, Joenn Brock Jesper Skrøder Gerdh Bøing Michell Jensen Pether Hofft Laugrettismenndh.

Kom wdi rette Peder Jennsøn som thilforne tiente velb: Knut Grubbe oc her wdj rette lod inndføre Mogenns Pedersenn, aff Selløe gield i Nordfiord oc hannom anklagett att haffue Vdenn billig Orsage skyldh eller brøge hugget forne Peder Jennsenn Vdi Nordfiordh medenn hannd war paa sin husbondes reigse thill Sundmør, Oc effter wij nu haffde hørt beggis deris thiltall oc giennsuar begierett forne Peder Jennsenn at forne Mogenns Pedersenn motte bliffue i denn borgenn, hannd nu wdj er som er Østen i Wedwig, med sit selschaff, Oc de borgennsmend motte schaffe hannom thill hiemtingett i Sellø gield som skadenn er skeedh Och hannd der motte stannde sin thilbørlig straff epther sin eigen onde gierningers bekienndelse, epther Konge Mayts breffs oc strenge befalnings liudelsse, att bønderne vdi huert gieldh bør først dømme vdi alle sager, Huilchett Peder Taatt med de anndre dannemennd nu her thilsteedis war hannom eptherladh, Oc loffuet forne Peder Taatt hannom ein schrifftlig befalning hiem med sig thill fougdenn oc bønnderne, wdi Nordfiordh att schulle forhielpe hannom thill rette vdi same saig offuer forne Mogenns Pedersen, Saa frampt at de icke wille stannde derfore thill rette paa Kost skade oc forsømmelse oc Kongenn breffue brudh som det ved bør.

Pouell Helliesøn Bergens oc Gulatings Laugmannd Kienndes oc witterligt giør med dette mit Opne breff at paa Bergennraadhus 1593 denn 12 Octobris Neruerenndis Erlig welb mand Peder Taat thill Boldhinnggaard høffuetzmand paa Bergenhus, Kom wdi rette Peder Trane fougett i Sundhordleenn oc Eskett Anders Hornelannd boenndes paa Storenn epther Peder Tottes steffnings Liudelsse, oc hannd icke møtte, Och fremlaugde 3 aars Regnskab Liudenndes om 2 faar oc j gieed vdj fredtoldh som hannd sagde sig at Vere Vdi trette om med forne Anders Hornelannd oc om nogenn anden sager, Och eptherdij forne Anders Hornelannd nu icke war thilstedes, och icke heller hanns lougligh Ombutzmannd eller forfaldtz witne som paa hans wegne loug oc rett Kunnde suare, Endog att hannd nogle dager thilforne, haffde verit her vdj byenn, Thij begieret nu Peder Taatt med sin fougett Peder Tranne, domb offuer forne Anders Hornelanndh, Saugde ieg for rette att dersom forne Annders Horneland befinndes lougligenn att were steffndh for de sager, som thilforne er forhørt oc dømpt wdi thill deris hiemtingh epther K.M. breff oc allffuorlige strenge Mandatters liudelsse,

Och sidenn bør her for rette at inndsteffnis oc hannd icke er forhinndrett med louglig forfaldz Da bør forne Anders Horneland at igien giffue Peder Tranne all hues bewislig Kost oc tering som hannd paa forne Anders Vegne paa denne reigse lidh oc giordh haffuer epther sex wuillige menndtz sigelse lougligenn thilneffnde Och dersom denne steffning findes saa louglig som fore siger, Da skall forne Annders bøte thill Konnge Maytt -viij Ørtuger oc xiij mrk. i steffnefaldh epther Konning Hanses rettebodz liudelse, Actum Bergenn Anno & die Vt Supra Vnder mit Signett. Wij effterschreffne Pouell Helliesøn Bergens oc Gulathinngs laugmannd Lauritz Hannsen Hanns Finndsen Borgemestere i Bergenn, Jacop Villomsen oc Peder Clauesenn raadhmennder sammestedtz Kienndis oc Vitterligt giøre med dette wort Opne breff at Anno 1593 denn 12 Octobris paa Bergennraadhuss Kom for os sampt laugrettit hederlig mand her Steffen Jensen Sogneprest thill Stollenns prestegieldh i Sundhordleenn.

Och lod Oplesee een steffning offuer Anders Hornelanndh at schulle møde thill denn thidh, Møtte nu icke forne Anders Hornelannd icke heller hanns louglig Ombutzmanndh eller forfaldz Vitne som paa Hans Vegne Loug oc rett wille suare lijde eller Vndgielde, Och begierett forne her Staffenn domb for sig, Thij saugde wij saa aff for rette med laugrettes samptøcke att dersom forne Annders Hornelannd er Lougligenn steffndh, Och dersom steffningenn er lougligenn lest for hannom epther Konnge Maytts breffs liudelse, Da er forne Annders Hornelannd pligtig att igiengiffue forne her Steffenn Jensen, all hues bewislig oc thilbørlig Kost oc Theringh som hannd paa forne Anders Hornelanndtz Vegne paa denne lijdh oc giort haffuer epther sex wuillige menndtz sigelsse Och thill Konnge Maytt wdi steffnefald epther Konning Hannsis Retteboedz liudelsse Thill widnisbyrdh Vnder wore Zignetter Actum Bergenn aar oc daig som for siger.

Wij effterschreffne Pouell Helliesønn Bergenns oc Gulatinngs Laugmand, Lauritz Hannsenn Hanns Finndsen Borgemestere i Bergen, oc Jacop Villomsenn Raadhmand sammestedtz, Kienndis oc Vitterligt giøre at paa Bergennraadhus Neruerenndes Erlig welb. mand Peder Tott thill Boldhinggaardh høffuetzmannd paa Bergenhus sampt flere gode mennd oc Laugrettet, Kom for os her Steffenn Jensen Sougneprest thil Stollens gieldh oc herwdi rette haffde steffnd Lauritz Holst boenndis paa Holand om nogle skeldtzordht epther ein bonde Tostenn paa Hysingstadz proffs breffs Liudelsse som her Staffenn nu fremlaugde Och sagde sig sidenn att were Brixlett aff Annders Hornelannd for samme saig paa Lauritz Holstes Ordh, Derthill suarett forne Lauritz Holst sig icke att haffue saugdh her Steffen nogenn skeldtzordh icke heller att haffue hørtt om forne her Steffenn Vdenn dett som Erligt er, Da eptherdij forne Lauritz Holst nu benegtigt de skeldzordh, huilche skulle sig thildragett i deris druckennschaff dennom emellom, Och same prouff icke er louglig tagett i begge parternis nerwerelsse Och er icke vden ein mandtz witne,

som icke Kannd stannde for fulde Vdi nogenn sag som magt paa ligger epther det 5 Capittels Liudelsse i Thingfarebolckenn Thij bleffue begge parterne Vennligenn oc well forligte Saa ingenn aff dennom schulle anke eller talle paa denne forligte saig Och deris ære oc gode røgte paa begge parterne hermed Wforkrenckett i alle Maade, som de nu Loffuit huer anndre med haand oc Mundt wryggelig att holle, Thill widnisbyrdt ere disse breffue tuennde all eins Liudenndes Vnder Voris Signeter Actum Bergennraadhus denn 12 dag Octobris aar 1593. Anno 1593 denn 8 daig Nouembris paa Bergennraadhus Neruerennde Laugmannd Borgemestere Raadt mendt oc Laugrettett hersammestedtz.

Kom udi rette for oss Magdalena her Christen Dagfindtsenns oc fremlaugde ein Supplicatz Inndehollenndes om ein grunndt nest Eske Bildes grunndt offuenn for Korskiercke som Salig her Thomas Jennsenn oc hun Kiøfft haffuer thill Euerligt Eigenndomb, oc husenne paa samme grunnde att were solde emod Lougenn Eptherdij att de icke haffde thilbødett sin grundherre oc icke neste gaardtz leijen første Kiøb, Och hunn haffde thilbedett Jacop Villomsenn paa henndis Vegne att talle paa samme grund om Hermannd Skredder døde i hendes frauerelse, Och icke wdi mannge aar bekommett hendis grunndleige Enndog hunn haffde send budt epther hennder, Och derfore setter Vdi rette om husen er icke forfallenn thill grunndenn, Dernest om neste gaardzleij er neste mannd at Kiøbe samme huse om de war icke forstaan thill grunndeherrenn, Och derhos skriffuer om denn strennge loug som Var Anno 82. att de epther fem dage motte nederriffue eit hus paa samme grundt, som samme Supplicaz Vijdere formeller oc nu paategnit bleff, Herthill bleff hennder suarett at Anno 82. denn 7 Aprilis er gaen ein domb i samme saig. Och bleff hennder adspurd om hun den dom haffuer tagit beschreffuet.

Oc derpaa suarett Neij Da bleff hennder samme domb thilbødenn enndnu at Kunnde bekomme forseglit Derthill suarett forne Magdallena att hun icke wille samme domb begiere, Och saugde sig ingen att haffue steffnndt thill denne thidt att suare thill sagenn, Och derfore war icke Kommen att gaa wdi rette om denn saig, wdenn will lade denn Opstaa inndthill henndis mannd her Christen Komme thilstedes Och begierett saadantt hendis Klagemaall motte dragis thill minde, wdi fremtidenn, Huilchenn henndis Supplicatz oc dom som vdgiffuen er Anno 82 er her wedfest oc epther denn beseiglett domb Vdschreffuenn som findes hos Kaarskierckes Ombutzmannd Eptherdij samme huse er Kiøfft thill samme Kierckes nøtte, thill ein Klocker Residentz eller Vaaningh. Loffuet Magdallena Thomasdaatter att stille Jacop Villomsenn thilfredtz for hues Vmag oc bekostninng med rettergang hannd giort haffuer med dett allerførste.

Alle oc huer aff huad werdighed stand Condition oc wesenn de ere som dette breff till at see høre lesse forekommer, Helser Vij Borgemestere oc Raadtmend i Bergenn i Norge, nest woris tienestes thilbiudelse hermeth Offentlig bekiennder oc Vitner attj dag den 8 Nouembr wdi dette løbennde aar 1593 paa vort Raadhuss for os er Kommett Erlig welforstanndig mand Joen Meen, Borger oc indbøgger her sammestedz i fullmagt paa sin egte sønns denne breffuisers Joen Joensens Menns wegne, oc ønkeligenn beklagett huorledes at forne hanns sønn Joenn Joennsen i forleden sommer paa tridie Pintzedag epthermiddag Omtrent wed 3 slett war iblant nogle gode folck baade ædell oc Wædell som epther gammell sedwanne skøde epther Papegøye stangenn, Och epther Papegøyenn war affskott oc skøtterne wille gaa Vdi byenn ocsom hannd stod eblant folckett med sit lange røhr paa Axellenn som Var ladt oc spendt, Da slap denn løss hannom wuitterligt oc ramte ein Karll med naffn Henndrick Høyer Kiøpsuend paa brøggenn i Solegaard som stod Lang Veig fra forne Joen Joennsenn, aff huilchett wforseendes skutt forne salig Henndrick fick sin Banne oc strax døde huilchet alle skøtterne som i forleden sommer

derom thill Vidnisbyrdt Eskede Vaare, haffuer for os bekienndett att denn skade skeede med forne Joen Jonsens wuillie werck oc hannom Wuitterligt, Och forne Joenn Menn sidenn paa sin sønns wegne Vdi Erlig welbyrdig manndz Peder Taatt thill Boldtinggaard høffuetzmannd paa Bergennhuss sampt flere dannemenndtz nerwerelse wdi Borgemesters hus her same stedz haffuer Eskett oc Kraffdt forne salig Hendrich Høijers neste slechtninger som her Vdi Bergenn thilstedes war, wed naffn Johann Juncker, wdi Breersgaard Lyder Meijer Vdi Sollegaard oc Dirich Korttmann i Leppenn Kiøpsuenner wed brøggenn, Och forne Joenn Men sig thilbød att wille Lijde oc Vndgielde paa sin sønns Vegne huad Norgis Loug om denn Wfor seendes manndsletts skade formelde Kunnde, Da haffuer forne denn dødes slegtinger berofft dennom paa salig Henndrick Høyers moder oc broder nu Verenndis thill Bremmen, Och loffuet forne 3 Kiøpsuenner att de for deris personn wille lade forne Joenn Joennsenn, were wfeigdett epther denne daig i alle Maade, Dog saa hannd schulle holle sig fra deris Lagh eller samquem, Och strax haffuer de Ombedet tuende aff deris Øffrigheth wed brøggen Ved naffn Christoffer Kraan oc Dirich Kraamer, att wille

saadantt deris Løffte her for rette Obennbarlig giffue thilkiennde Thij haffuer forne Christoffer oc Dirick epther forne Joenn Mens Esking oc begierinng nu i dag for os Vdi rette saadantt løffte och thilsagenn paa forne Johann Junkers Lyder Meijers oc Dirick Korttmanns wegne offentlig bewitnett wdi alle Puncter oc Articuler som foresiger Huilchett sitt thilbudt oc Kiøpmenders widnisbyrdt forne Joenn Menn paa sin sønns Joenn Joensenns Vegne, war aff os skrifftligenn begierenndes och ein forschrifft thill Øffrighedenn wdi fremmede Lannde som forne Joenn Joennsen nu agter sig att forsøge, Huilchett wij hannom paa rettenns Vegne icke weigre Kunnde, Thij er wores ydmyge bønn thill alle forne stater som forne Joenn Joennsenn forekommendis Vorder eller om denne saig i fremtidenn noget Kunnde bliffue anfegtett eller anklagett attj denne Voris sanndferdige schrifftlige beskeedenn om forne wuille Werck oc Mandsslett skade ville haffue betroedt oc saa megett mugeligt er thill rette handheffue oc beskerme, hannom Vdi alle thilbørlige Maader Eptherdij hanns fader forne Joenn Menn haffuer sig for Øffrighedenn forpligtett, att hand paa sin søns wegne

will denne sag thilfredtz stille, baade thill denn dødis slegtt oc Venner oc sidenn thill Verdthzlig Øffrighedt Saa wijdt som Norgis loug Kannd hannom thilsige, Wij wille vdi saadanne oc all anndre rettferdige maader med eders folck os forekommer dett ganndsche gierne fortienne, Och will hermed haffue eder gud aller megtigste i sin Naadige beskøttelse befallett Aff Bergenn, Anno & die Ut Supra. Vnnder wortt sedwannligt byes Secrett inndseggell. Wy effterschreffne Pouell Helliessøn Bergenns oc Gulathinngs Laugmannd, Lauritz Hannsen Borgemester, Seuffrenn Andersenn Hanns Hannsenn, Niels Helliesenn, Jacop Villomsenn, Raadtmendt, Jacop Jannsenn Jesper Skrøder Laugrettesmenndt, Kiendis oc Vitterligt giøre med dette wort Opne breff att paa Bergennraadhus aar 1593 den 13 daig Nouembris Neruerendis Erlige Velb. mennd Peder Taatt thill Boldtinnggaardt høffuetzmannd paa Bergennhus oc Jørgen Kaas thill Gieldschouff Konge Maytts befalningsmand offuer Vardøøhus oc Sennieleen, Kom for os

Erlig Velb hustru Sophia Gøntersberg oc her Vdi rette haffde steffnndt Erlig welforstandig mannd Joenn Andersenn thill inder Kraagenn i Soggen hendis suoger Erlig welforstanndig mannd Jacop Jørgennsen Slotz schriffuer paa Bergennhus paa sin hustruis Erlig welb. hustru Ingerd Gøntersbergs wegne, oc hendis søster Erlig Velb. Jomfru Anna Gøntersberg, oc Klageligenn gaff forne hustru Sophia thilkiennde huorledies deris forældris Odelsguodtz wdi Sundhordleenn i nogle aar haffuer staett thill Vnnderpandt hos Erlig Velb. mannd Ludwig Munk thill Norlunndt for ein stor Summa penninge xvj ct. xij daller som deris fader salig Axell Gøntersberg war hannom schyldig epther nogle beseglede haandschriffter oc Pantebreffuer som forne hustru Sophia lod her for rettenn thilsiune oc paategnit bleff, Paa huilchenn Summa penninge henndis Mand Mogens Heinesen (salig med gud) haffde fornøigett forbete: Ludwig munk vj ct. daller, Och forne Ludwig Munk haffde sig forbehollett aff samme Pantteguodtz ein gaardt wdi Aggershusleenn wed naffn Skraatorp for vj ct. xliiij daller Menn denn Restantz Summa fire hundrede daller saugde forne høstru Sophia sig epther forne Mogenns Heinesenns dødt aff henndis eigenn penninge,

att haffue betaldt thill forne Ludwig Munke oc indløst dett guodz i Sundhordleenn som Lodwig Munkh wdi pandt haffde som forne pantebreffue oc forne hustru Sophias schrifftlig bewijs derom Vijdere formeller, som nu her for rettenn paategnit bleff Och der hunn wdi forleden aar haffde same panteguodz i Rolig heffdt fick hunn beskeedenn herfra thill Danmark att forne Joen Andersenn Vdenn Loug oc domb haffde Arresterit oc giordt forbudt paa lanndschyldenn som henndis Ombutzmannd paa henndis Vegne aff dett guodtz i Sundhordleen skulle haffue Oppeboritt Saa att hunn nu haffuer nodsag thill at drage denne lange oc besuerlige reigse fra Danmarck oc hid thill Bergenn om samme lanndschyldt oc rettigheth Och meente att hennder derwdi er skeedt Wertt meth samme forbudt att Lanndschyldenn skulle hennder fra tagis Førennnd guodtzett er hennder louglig fraløst eller med rette affwunndett, Och satte Vdi rette om hennder icke burde denn Lanndschyldt igien som Vnder samme beslag oc optagenn er, oc henndis Kost oc Thering igienn som hunn paa denne Reigse giordt haffuer, Derthill suarett Joenn Andersenn att hannom tøchtis at de pantebreffue salig Axell Gøntersberg thill Velb. Ludwig Munck wdgiffuett haffuer icke werit saa louglig som det burde Fordij hannd haffde Vdsat sine børns møderne guodtz med sit eigett guodtz som hand haffde i Hellmings Laugh.

Och derfore meente sig haffue rett thill att beslaa Lanndschyldenn aff samme guodtz indthill hand finge dom for Kongenn oc Danmarckis raad om samme breffue burde att staa wed magtt eller icke som forne Joenn Andersenns inndlaugde Supplicatz wijdere formeller, Stoid oc forne Jacob Jørgennsenn paa sin hustruis wegne, oc var Offuerbødig att oplegge oc betalle sin anpart wdi de iiij ct. daller Med slig wilkaar att hannd wille holle sig thil den tridie partt i guodtzit oc sidenn søge sin rett med hustru Sophia om hues guld oc sølff eller andenn Løseøhre som hunn med salig Mogenns Heinesenn baade i Axells liffs thidt oc epther hanns dødt oppeborrit haffde mere ennd hennder burde meth rette, Suarit forne H. Siphia att huis hunn Vdi hendis faders liffs thidt oppeboritt haffde, dett haffde hendis fader hennder godwilligenn skenckett oc giffuett Vdi gode folckes nerverelsse oc paahørelsse Menn huad Mogenns Heienesenn epther henndis faders dødt annammit haffde, er skeedt epther Ludwig Munchs pantebreffs oc befalninngs liudelse, Och epther Mogenns Heinesenns døidt er hunn gaedt fra arff oc gieldt epther denn Dansche loug Och hun derfore meener sig icke haffue nogett at suare thill Mogenns Heijnesenns gieldt Vdenn allene Kreffue henndis eigenn Vdlaugde penninge, de iiij ct. daller

meth henndis Kost oc Thering eller hun motte beholle godzit inndthill de bliffuer betaldt som fore siger, Da epther begge parternis thiltall oc giennsuar breffuer oc bekienndelse, Randsagett wij sagenn oc befinndes at forne H. Sophia haffuer fornøigett den gode mand Luduig Munck de forne iiij ct. daller Och dermed befried oc ind løst dett guodtz i Sundhordleenn som panndsat Var oc huerckenn hun eller henndis Ombutzmannd haffuer steffndt oc Kallett at suare thill samme saig, Førend det beslag paa Lanndschyldenn er skeedt, Och vnder samme beslag er denn mestepartt aff Lanndschylden oppeborenn, Huilchett er emod Norgis loug Besønderlig emod dett første Capittell i Kiøbebogenn, att ingenn Vdenn dom skall tage sig nogett thill, Sameledes emod her Jørgenn Løckes Recess wdgiffuen den 4 Aprilis Anno 1568. som høiglofflig oc salig i hug kommelse Konning Fredrich stadfestit haffuer, som i sin beslutning inndeholder, att om nogenn finndes att giøre Vlouglig beslag eller oc parther deris hoffued tager dennom thill rette, Vdenn louglig domb, Och slig saig inndsteffnis for laugmannden Da schall hannd dømme dennom fra godtzit som dett tagett haffuer, som oc Lougenn oc Recesserne om saadanne wlouglig beslaig wijdere formeller.

Thij saugde wij for rette at forne Hustru Sophia bør at beholle forne panteguodtz i Sundhordleenn, saa widt henndis Vdlaugde penninge strecker epther forne pantebreffuis Liudelsse med Lanndschyldenn oc alt anden Rettigheth som hennder her thill daigs forbehollen er, all den stund de breffue staar wid magtt oc wrøggett aff begge deris thilbørlige Dommere, i denn saig, Och forne Joenn Andersenn att igiengiffue høstru Sophia Kost oc thering epther dannemenndtz sigelse, Saa frampt att de icke anderledes wdi Vennligheth Kunndeforliges om same saig. Wij effterschreffne Jørgen Kaas thill Hieldschouff Konnge Maytts befalningsmand offuer Vardøhus oc Sennieleenn, Pouell Helliesen Laugmand i Bergenn, Lauritz Hannsenn Borgemester, oc Hanns Hannsen raadmand samestedz Kiendis oc vitterligt giøre med dette wort Opne breff at aar 1593 denn 27 dag Nouembris wdi Borgemesters hus wore vi thilbeden aff Erlig Velbørdig høstru Sophie Gøntersberg paa den ene, oc Erlig welforstandig mand Jacop Jørgensenn Slotzschriffuer paa Bergennhus paa sin hustrues Erlig welb: Inger Gøntersbergs wegne och i fullmacht paa Erlig welforstandig mandz

Fol. 135b

Joenn Anndersen thill Inder Kraagenn paa sin høstrues Erlig oc velb. H. Sizillia Gøntersbergs wegne nu Neruerendis Erlig welb Jomfru Anna Gøntersberg som alle trennde er samborne søstre paa denn andenn partt att Offuerwere ein Venlig forligelsen Emellom forne hustru Sophia oc forne trennde henndis søstre om iiij ct. daler. som hunn nogenn thidt sidenn thill Erlig Velbyrdig Ludwig Munck thill Nørlunndt paa deris Vegne for noget guodtz wdi Sundhordleenn som deris Salig fader Salig Axell Gøntersberg for nogle aar forledenn thill Ludwig Munck for ein summa penninge haffde thill panndt satt som samme Pantebreffuer ytermere formeller, oc inndeholler, Och nu denn 13 daig Nouembris paa Bergennraadhus sist forledenn er gaen domb Vdi sagenn emellom forschrne høstru Sophia oc Joen Andersen om eit beslag hannd giordt haffuer paa lannd schyldenn aff samme guodtz, Oc effterdij att forne tre søstre beklager dennom att were megit mishollenn wdi samme guodtz oc vdi løse penninge som Mogenns Heinesenn paa sin høstrues Vegne Oppeborit haffde wdi hiemmen føllie eller vdi anndre maader, Thij haffuer forne hustru Sophia Gøntersberg for søsterlig Kierligheth oc Voris bønn schyldt eptherladet oc thilgiffuett forne sine trennde søstre Jomfru Anna hustru Ingerd oc hustru Cizillia Gøntersbergh

j ct. rixdaller aff henndis Vdlagde penninge som forne hustru Sophia same guodtz med inndløst haffuer. Och desligeste henndis store møye oc Vmage Kost oc Theringh som hunn giordt haffuer heller herepther giørenndis vorder, paa denne farlige reigse fra Danmarck och thil henndis hiem igienn, formedelst Joenn Andersenns Vlouglig beslag oc Arrestering paa same guodtz dog med slig forordt att forne Jacop Jørgennsenn paa sin hustruis oc høstru Cicillies Vegne oc nu med forne Anna Gøntersbergs samtøche Loffuet at giffue forne H. Sophia iij ct. rix daller, førennd hunn drager her aff Bergenn, baade for hoffuetstollenn oc for hues Kost oc Thering hender burde epther forne Pantebreffue oc doms Liudelsse, Och hues annpart i same godz som forne hustru Sophia Kunnde Vere arffueligenn thilfallenn eller oc med hues anpart i de grunder som hender er arffueligenn thilfallen, her i Bergenn, skennkte oc gaff hunn thill de forne 3 søstre, Saa att forne hustru Sophia eller henndis arffuinger, aldrig wille ancke talle eller Klage paa forne panteguodz wdi Sundhordleenn oc Hardanger, eller grunden som forschreffuit staar, oc om den gaard Skraatorp i Aggershusleenn Saa widt som forne Ludwig Munck oc deris salig faders Pantebreffue derom Vdwisser, Oc hues aff samme godtz er Vdsatt thill Erlig Velb. Niels Bildt.

dett schulle oc forne tre søstre Vere frij fore at Indløse oc wdi lige maade thill Odall oc Eigendom at beholle Doig med slig wilkaar att eptherdij forne Jacop Jørgensen nu Vdlegger oc forstrecker penninge for samme guodtz oc dett inndløsser aff forne Hustru Sophia med alle de pante breffue oc bewis som henndis Salig mannd oc hustru Sophia aff Ludwig Munck bekommett haffuer, Da schulle forne Jacop Jørgennsenn hanns hustru eller deris arffuinger behollde samme guodtz Indthill dett bliffuer hannom igienn Lougligenn affløst for de iij ct. daller som hand vdleggendes worder, epther som Joenn Andersenn oc haffuer giffuett sit samtøcke derthill paa forne iij ct. dallers Løsenn Førennd hannd nu siste gang drog heraff byen, Menn hues dett Ferrøesche guodtz er anlangenndes som henndis Modersøster Fruw Adelutz haffuer inndløst dett haffuer hustru Sophia seg forbeholdett sin søsterpart Med hues andet hennder i fremtidenn arffueligenn thilfalle Kunnde, Huilchenn Contract oc forligelse, forne begge parterne nu her for os loffuit for dennom oc deris arffuinger med haandt oc Munndt wryggeligenn att holle, Och forne hustru Sophia oc henndis børn oc arffuinger hermed frij att were for all yttermere thiltall baade for all hues løseøhre, guld, sølff boo oc boeskaff

Vere sig i Hiemmengifft eller i anndre Maader som henndis Salig husbonnd Mogenns Heinesen eller hun sielff Oppeborit haffuer Doig med saa skell at forne Joenn Andersenn, Jacob Jørgensen oc Jomfru Anne Gyntersbergh wille haffue sig frij forbehollett att hues de ere Kommen thill agters hos Salig Mogenns Heijnesenn entenn Vdi løsøre, guld sølff, Booschaff som hannd annammett haffuer, oc hues godtz hannd thill Niels Bildt i panndtsatt haffuer wille de søge deris Oprettning igienn, Vdi Mogens Heinesenns guodtz huorsom heldst dett finndes Kannd, Thill sanndingenn herom haffuer de huer med eigen haand her Vndertegnitt. Och thill yttermere widnisbyrdt haffuer de os thilbedett att besegle disse breffue som ere tuende alleins liudendis Actum Bergenn, Anno & die Ut Supra. Anno 1593 denn 4 Decembris paa Bergennraadhus Neruerenndes Laugmannd Borgermestere Raadmend oc menige Laugrettit som thilforne er antegnitt.

Kom for os Claues Meltzou Byefougett oc her wdi rette indførde Karine Jacop Bundtmagers daatter i Trunndhiemb som bekiennde att haffue staalit, j spennde j sølffringh fra Beritte i Kalckekullenn, j lenklede ij lagen, fra Lauritz i Munckeliff, Noch bekienndet hun att haffue staalit fra Klocker Beritte, Huilche Lagenn oc Lenkleder nu Laa thilstedes for rettenn, Och for henndes bekiente gierninger bleff hun nu benaadet aff Erlig velb. Peder Taatt epther Byfogdens beretningh att miste sin hud thill Kagenn, oc siden at rømme byenn, oc icke att Komme her mere thill byenn epther denne daig vdenn hunn will miste sit hoffuett for henndis misgierninger. Peder schredder haffde wdi rette steffndt Jacop Willomsenn raadtmand i bergenn for eit par huse nest op thill hannom som hannd haffuer Kiøfft aff her Christenn Dafindsenn gudtz ordtz tiener i Staffuanger, Och forne Jacop Villomsen haffde sat ein bager i same huse wed naffn Peter Bager emod forne Peters wilge Och satte nu begge parterne vdj rette om samme hushyre skulle bliffue wed magtt eller icke, Jacop Willomsenn suarett at hannd haffde leigett samme bager forne hus inndthill Paasche epther den fulmagt hannd haffuer paa samme huss,

Och begierett at samme bager motte bliffue i husene thill Paaske eptherdij hand haffuer fulmacht aff her Christen, oc hanns hustru att hyre samme huse thil huem hannom Løster Och wigett de for dørrenn, Da epther begge parterne bekiennder at forne bager er lougligenn indkommett oc hanns thidt er icke wde før Paaske Thi bør hannom att niude sin hyre, Och denn hyre att betalle thill forne Petter Skredder all den stundt hanns Kiøbebreff staar ved magtt som Vdgifft er om samme huse. Kom for os Bergette Suensdaater Anders Krummedies hustru hersammestedtz oc her Vdj rette Lod inndkalle Niels Willomsenn Kattenes boendes hersamestedtz oc hannom thiltallett for hannd haffuer Kommett for henndis hus Och der raabt oc skeldett paa henndis mannd forne Anders Krummedij med mange Wthilbørlige scheldtzordt som henndis Supplicatz hun nu her for rette Lod Oplese derom Wijdere formeller, Och frembeschett hunn tuennde Widnisbyrdt wed naffn Karrine Petter Andersenns oc Bornj Tormodzdaatter som huer for sig vittnet oc suor fuld borger Eedt att de hørde forne Niels Kattenes ropte oc skellett paa forne Anders Krummedj

Och Kallit hannom ein tiuff wdi sin Druckenschaff medenn hannd stod paa gatenn wdenn forne Andersis huse, Derthill suarett nu forne Niels Kattenes att forne Anders Krummedij haffde ein fremmed schipper hos sig thill herbergs som haffde Kienndt sig thill ein Jachteseggell som forne Niels thillhørde oc hannd Kiøfft haffuer aff Joenn Brock borger hersammestedtz, Huilcheth seigell forne skipper haffde ladet løse fra Jachtraen, med Byefougdenns folck, Och dett inndlaugd Vdj et hus Och sidenn befanndz att det icke war forne skippers segell, Och effterdij samme skipper haffde sit hus oc herberg hos forne Annders Krummedij Derfore bekiennde hannd sig vdi Druckennschaff at haffde gaett der for husit oc tallit forne Skipper thill oc ingen anndenn, som hannom Kunnde dragis thill minde, Och endog hannd vdi Byefougdenns hus saa well som nu her for rette forklarett forne Anders Krummedij att hannd icke wiste med hannom Vdenn dett som Erligt er, Och forne Nielses moder ved naffn Marrine haffuer bødet hus oc gaard i Bergen for hannom thill sagsenns wddragtt her for rette, Saa motte hannd dog icke niude nogenn borgen wden er fengseligen hensatt paa 3 Vggersthidt Och beropte sig nu paa de grannder oc Naboer som derom Kring boendes er,

Fol. 139a og b mangler

Och dersom de icke Kunde forliges, Da at Komme her thilstedes igienn thill neste Raadstuffue om samme saig baade denn thrette oc om hues arffue dennom emellom var. Her Anders Kolding i Nordfiordt gaff Klage paa att Lauritz Skøtt wed sin tiener wed naffn Albertt haffde farit omkring hos Kremmerne, oc anndre dannemendt derwdi laanit oc Vndsagde hanom att hanns husbondt skulle slide er Kneffuelspiudt paa hannom, for denn Orsage skyldt att hannd schulle forførtt hannom for hanns husbonndt Och nu for denn skyldt sagde her Anders att vere dragen her thill byenn att beklage sig for sin husbonndt att giffue sig vdi rette meth hannom for hues hand haffde hannom thilat talle Doig saigde Anders icke at haffue steffndt forne Lauritz Skøtte, eller hans tienner for nogenn sag, Och icke heller haffde steffnd forne Her Anders i nogen Maade, Thij wiste wij inngen Enndelig beskeedt att giffue dennom i samme saig.

Anno 93 paa Sancti Thomæ daig som er denn 21 Decembris paa Bergennradhus war forsamlet Erlig welb. Peder Taatt sampt laug mannd Borgemestere Raadtmend oc menige borgerskabet her sammestedz. Bleff først Kaarit oc Opneffndt tuo raadmennd Michell Jennsen Jenns Thommesen, oc Julle wachtenn thilskickett oc satt Jullefredt epther Bylougen, Sijdenn bleff Bylougenn med byenns wedtegter Oplest for Menige borgerskab. Besønderlig om wnøttigt Løst folck at skulle driffue her aff byenn, Dett andet huorledes handles skall med Byenns Omgangs Vachtt Item Om Ildt, lius, Skorsteener, oc Ildesteder oc anndenn Byenns bestilninger.

Anno 1594 denn 7 Ianuarii paa Bergennraadhus Neruerendes Pouell Helliesen Laugmannd, Lauritz Hannsen, Hanns Findsen Borgemestere Jørgenn Jacopsen Seuffrenn Andersenn, Hanns Hannsenn, Jacop Villomsen, Peder Clauessenn Michell Jennsenn Jens Tommesssen raadmend Jonn Brock, Jacop Strang, Jacob Jansenn Jesper Skrøder Nicolaus de Freundt Dam Tønnisen Hanns Pedersen, Johan Carnelisen Annders Christennsenn Morthen Hendrichsenn, Vdenn Wæbond Tommas Pedersen, Johann Andersen, Jacob Olsen, Issebrannd Rasmussen, Hermannd Vantsker, Niels Nielsenn, Jesper Langermann, Hans von Gylick Jørgenn Lauritzenn Laugrettesmendt. Bleff der da Liust Laugtinnngsfredt epther Bergenns oc Gulathinngs Loug.

Anno 1594 thend 8 Ianuarij paa anden Julle Laugtingsdaig, Neruerendes S. W. Peder Taatt thill Boldtinggaard, Pouell Helliesen Laugmannd, Lauritz Hannsenn, Hanns Finndsen Borgemestere, Jørgenn Jacopsenn Seuffrenn Anndersenn, Hanns Hannsen, Niels Helliesenn Jacop Villomsen, Peder Clauesen Michell Jensen Jans Tommesen Raadtmennd Indenn wæbond Joenn Brock, Jacop Jansen, Jacop Strang Jesper Skrøder Nicolaus de Freundt, Oluff Rasmusen Hanns Sas, Hanns Pedersen, Anders Christennsen Morthenn Henndricksenn, Claues Ludt. Wdenn wæbond Thomas Pedersen Rasmus Pedersen, Johann Anndersen, Isebrandt Rasmusen Niels Nielsenn, Hanns von Gylick Jørgenn Jørgenn Lauritzen Laugrettes mendt. ./. Wij eftersckreffne Peder Taat til Boldtinggaard Høffuetzmand paa Bergennhus, Pouell Helliesenn Bergenns oc Gulathinngs Laugmannd, Lauritz Hannsenn Hanns Finndsen Borgemestere i Bergenn,

Kiendis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff at paa Bergennraadhus aar 1594 paa eit allmendeligt Laugting. Kom for os sampt menige raad oc Laugrettit velforstandig mand Gertt Bøingk oc Rørick Jacopsenn forstanndere for de fattiges hus wed domkirken, Och her wdi rette haffde steffnd Mogenns paa Hiorteland i Arne skipreide paa sin quindes Ragnilda Nielsdatters wegne nu nerwerenndis Johanns paa Laugdehorn paa sine stibbørns Michell oc Lauritz Knudsønners wegne, Och Mortenn paa Solim paa sin stibbørns Lauritz oc Mogenns Gulichsønners wegne, oc Steffan Jonsen i Sellwig paa sin eigenn Vegne verendes alle meth arffuinge epther Salig Niels Biørnsen som for 18 aar sidenn med sin quinde Anna war inndgiffuen wdi forne de fattiges huse oc for nogle aar siden ere affsøffnede Vdi herrenn, Och berettet forne de fattiges forstanndere att forne Salig Niels Biørnnsenn haffuer aatt ein Løbs leige i forne Hiortelannd, oc landschyldt oc Rettighteth deraff haffuer werit Oppeborenn thill de fattiges hus, All denn stunnd hannd leffde, Sijdenn haffuer lanndschylden Veritt de fattige forholdett Och meentte at forne medarffuinge burde att lade denn lanndschyldt bliffue thill forne de fattiges hus.

Eller oc betalle deris faders Kosterholdt eller paa mange penninge som guodzit Kunde Vere werdt, derthill suarett forne medarffuinger att forne Niels Biørnnsenn icke haffde inndgiffuet sit Odall thill de fattiges hus Vdenn hues løse guodz hannd aatte Och dersom hannd dett end giordt haffuer Da haffuer dett icke werit hanns børnns samtøcke Och derfore meentte dennom epther lougen att were nest thill att beholle deris Odalsguodz Och were Offuerbødig att giffue derfore penninge epther dannemenndz forligelse, Derfore haffuer wij thilneffndt dise eptherscrne dannemend Hans Hannsenn, Niels Helliesenn raadtmenndt Anders Christennsenn oc Thomas Pedersenn Laugrettesmand som Vdwigett med begge parterne for dørrenn Och epther att de ein thidlang haffde forhanndlet sagenn dennom emellom om same Odals løsen som er i aarlig lanndschyldt j lb smør oc vj sk. wdi penninge Regnendis thilsammen for j lbs leige epther gammel Lanndschyldz øyre Da ere de sidenn her igienn for rettenn indkommit oc gaffue thilkiende att de saaledes Vore Venligen forligte att forne medarffuinger schulle giffue thill forne de fattige forstanndere, for samme Odals løssen.

thill forne fattige hus -xxvij daller halffparten att skulle betallis thill Paaske oc denn anden halffue part thill Michaelis nestkommendis Och derforuden betallede nu de tuo aars lanndschyldt som igien staar wbetaldt thill denne thidt, Och naar forschne: Summa er affbetaldt Da schulle forne medarffuinger huer epther sin annpartt oc deris eptherkommer frelseligenn niude bruge oc behollde forschreffne løbs leige wdi Hiortelannd med all sin rette thilleggelsse, epther deris Odals breffuers liudelsse w-paatallit oc Klagesløst aff forne de fattiges forstanndere som nu er eller her eptherkommendis worder, Huilchett altsammens forne begge parterne nu her for rette med haandt oc Mundt loffuet huer anndre wryggelig att schulle holle, Thill sanndingen Dom haffuer wij oc forne fire mennd Hanns Hannsen, Niels Helliesenn, Anders Christennsen och Thomas Pedersenn trøcht Voris Signetter nedenn paa dise breffue som ere tuende all eins liudenndis oc skreffuit wdi Bergenn aar oc dag som fore siger.

Claues Melsouw paa sit embedes wegne thiltalit Giertrud Fossis for wnøttigt tienest løsfolck oc for løst leffnett hunn haffde hollett i sit hus meth ein quinde som Var Kommen fra Malmø oc ein karll wed naffn Rasmus Grønn, foruden hendis eigenn dottermand som var ein baadtzmand Och desligste thiltallit Claues hennder for Øltapperi hun haffuer holdett emod forbudt, Item for ein bardtsker som hun haffuer ligget i løst leffnett med Sammeledes med ein anden løs baadtzmandt Da epther thiltall oc giennsuar Da bleff derom Consenterit epther forne Giertrudtz eigenn bekiendelse att hues Øll som hun emod forbud haffuer vdtappett skall herepther vere forbrudt, Och derthill bøde 8 Ertuger oc xiij mrk for dette hun her thill dags haffuer wdtappett, emod forbudtt, oc herepther vere forbuden att hollde Øltappen Eptherdij dett befandst att haffue hollet eitt wschickelig leffuett, Och bylougen formeller at Erlige wberøgtet dannequinder skulle holle Øltappenn oc de andre att were forbøden,

Fol. 144a

Wdi lige maade thiltallett Claus Meltzouw ein wed naffn Hanns Wiskhusen for ein fremmedt quinde hannd herbergerit emod Borgemestere oc Raadtz widschaff som war Kommen fra Vardøhus, Hanns suarett Nei att de icke haffde herbergerit nogenn fremmede quinde, Menn hunn war ellers Wforwarenndis Kommenn derinnd, Och suor att hannd icke ein natt haffde herbergerit saadann ein quinde, Och stod hannd bekienndett at haffue hollit Øltappenn enddog dett War hannom icke forloffuet, Bleff derom Consenterit att om dett Kunde bewises hannom offuer att haffue herbergerit saadanne fremmit folck Da schulle hannd derfore bøte epther Lougenn, Och nu bleff hannom forbødett herepther att holle nogenn Øltappenn. Jacob Willomsenn raadmand Kom for rette oc anklagett nogenn Kiøpmennder i guldschoen paa brøggenn wed naffn Fedder Boxen Dirick Karamer aff Kiøpmenndernis raadt, for hans tiener de haffde nogenn Kort thidt sidenn forledenn offuerfaldit oc giffuett hug oc slag, oc siden Kast hannom vdi siøen.

Aff denn Orsage skyldt at samme hanns tienner kiøffte derpaa brøggenn -ij Kalffschinnd aff ein bonde, Oc adspurde samme Thydscher Fedder Boxenn oc Dirick Kramer om de haffde nogenn Priuelegier, derpaa att de motte dett giøre, Denne saig bleff opsatt thill ein anden retterdaig som er thill Torsdag nestkommendis epther E welb. Peder Tottis begieringh da schulle samme Thydske Kiøpmennder, legge schrifftlig andsuar imod Jacop Willomsen for rette, Och da schulle samme Thydsche tiennere sielff Komme her thil stedes Om forne Peder Taatt icke wdi midler thidt Kunnde forlige begge parterne paa slottet som hannd bød sig thill att wille giøre, Anno 1594 denn 9 Ianuarij 3 Laugtingsdaig paa Bergennraadhus Neruerendtis E w. Peder Taatt Slotzherren sampt Laugmandt Borgemestere Raadtmend oc menige Laugrettet baade inden oc Vdenn wæbond som foresiger.

Kom for oss Peder Clauesøn raadmand her i Bergenn oc gaff Klagtt offuer trennde Claues Meltzoues byefougdens tienner wed naffn Halstenn Jacobsen, Oluff Olsenn, oc Niels som tiente Hanns Møller, for de anndenn Pingstafftenn forganngenn aar 1593 haffuer for hanns dør Offuerfaldett hannom hanns hustru oc hanns tienner Simen Preen Och slo hannom Vdenn for hanns dør att hannd laa for eit døtt nennische oc sidenn huggit oc stungit 9 sting i hanns dør, Och sagde Oluff Olsenn sig da schulle were saa god som Peder Clauesens quinde, Och wilde icke der hengde denn Klack wed hanns Nese som der hengde ved henndis, Derthill huggett eit maijtræ neder for hanns dør: Och for saadann sager nu stod forne Peder Clauesen oc begierett domb oc rett offuer dennom for Offuerwoldt oc wrett hannom oc hanns quinde, war vederfaritt, Dertill suarett Claues Meltzouw paa hanns tieneris vegne at Borgemester Lauritz Hannsenn haffde befallet hannom att Nederhugge samme Maijtræ Och sagde Neij att Oluff icke haffde giffuet hanns quinde saadanne Wquems ordt Och det skulle hannom icke Kunnde Offuer bewises Widere

Fol. 145b

berette Claues Meltzouw att forne Peder Clauesenns tienner haffuer i forledenn sommer paa Slottet i Erlig welb. Frue Bergette Skrams nerwerelsse ladet sig forlige med forne Halstenn som denn schade giorde hannom oc var Offuerbødig att rette sig epther same forligelse, Huorthill forne Peder Clauesenns suarett att denn forligelse er icke hollenn Bleff enndnu samme saig Opsatt att forfare om den kannd bliffue wed denn førre Contract eller icke. Jacop Olsønn i Bollegaardenn Kom for rette oc annklagett tuennde aff Christoffer Dals tiennere, wed naffn Halffuord Olsenn oc Christen Christennsenn for de haffde Offuerfallit hannom wdi Skellekrogenn hos Tomas Holst oc huggit hannom sielff forderffuit wdi hanns wenstre haandt oc hanns sønn denn høygre haannd aff i leedett med ein Øxe, oc Christenn huggit Jacop med eit werge, oc halffuord huggett hanns sønn med ein Øxe, saa haandenn henger ved hannom, Forne Christenn Christennsen berober sig med sin Stallbroder att tienne Christoffer Dall, oc derom besluttett at schulle schriffues deris husbonde thill.

Claues Meltzouw paa sit embedis vegne anklageth Dauid Joensen Henndrick Skott oc Gutorm Nielsen for de emod byenns Wedtegter haffde herbergerit huer sin løse quinde Och derfore begierett dom oc satte i rette, om de dermed icke haffuer forbrudt deris huse, Denn quinde som var Kommen fra Agdenes var kommen thill Dauid Joensens. Den anden som var hos Henndrig Skott war Kommen fra Jederen Denn fremmidt quinde som var hos Gutorm Nielsen war Kommen fra Trunndhiemb, Hendrich suarett for sig att hand icke war hiemme der samme quinde Kom thill hannom, Och det første hannd bleff adtwarit att hannd icke motte haffue hennder vdi huse, Da foruiste hannd hende oc nu tiener Joenn Men Och dermed ere de vduiste Och deris saig Consenterit att de schulle were vdi byfougdenns minde indenn neste raad stuffue, Och laugmandenn Opleste aff Bye lougenn att naar de bliffuer thilsaugd første ganng bøte -iiij mrk. ocsaa anden gang om de icke skiller dem aff meth samme folck Da schal de vdj lige maade bøde 4 mrk. Thridie gang schulle de haffue forbrudt hues huse som samme fremmed folck thillholler vdj.

Wij effterschreffne Pouell Helliesenn Bergenns oc Gulathings Laugmand, Lauritz Hannsen Hans Finndsen Borgemester i Bergenn, Jørgenn Jacobsen, Søffrenn Anndersen, Hanns Hannsen, Jacop Villomsenn, Peder Clauesen, Michell Jensen, Jenns Tomess raadtmenndt, Joen Brock, Jacob Janssen Laugrettesmendt sammestedtz, Kiendis oc Vitterligt giøre med dette vort opne breff at paa Bergennraadhus paa ett almindelig satt Laugtinng Anno 1594 denn 9 Januarij Neruerenndis Erlig Velb. mand Peder Taatt thill Boldthinnggaard høffuetzmand paa Bergennhus Kom for os sampt menige Laugrettit Hanns Holck Skomager oc her wdj rette haffde steffndt Johann Gaasenn (-hervdi rette-) Skomager, nu Neruerenndis Henndrich Wishane Skredder, alle medborgere hersammestedtz Oc gaff forne Hanns Holckenn baade schrifftligen oc Mundligen Clageligenn thilkiennde, huorledes forne Johann Gaasenn først hiemmelligenn oc siden Offentligen i nogle Dannemendz Neruerelse, wdi nestforledenn 93 aar haffuer giffuet sig vdi hanndell oc Kiøp med forne Henndrich Wishanne om (-Johann Gaasen-) nogle smaa Huse forne Wishane thilhørde som er bøgt mest vnder oc Op thill forne Hanns Holckenns huse hannom

saa well som menige borgere deromkring boer thill stor Effuenntyr for ildtzfare Fordij at samme smaa huse icke ere bøgd Vdi høgdenn lige ved de anndre grannder, oc Naboes husse epther Kiøpstedtz bøgningh Oc der forne Hanns Holckenn hørde att forne begge parterne Henndrich Wijshanne oc Johann Gaasen war wdi hanndell om samme Kiøp, Da haffuer hand forschikett tuennde sine medborgere Jesper Tellemannd Bogefører oc Jochim Menniskenn som hannd nu her for rette frembeschett Oc witnet med Deris fulld boger ædt att på 3 pingstdaig sist forledenn haffuer de tuo mend epther forne Hanns Holckes begieringh gaet thil forne Henndrick Wishanne, och thilsaugde hannom att dersom hannd wille selge sine huse, da wille forne Hanns Holckenn giffue hannom saa meget for samme huse oc Herligheth som ein anden derfore giffue wille Eller som Dannemend dennom emellom, megle Kunnde, Och derforwden vill Oplade hannom eit støcke i sin Kaalhage thill att bøgge sig huse paa for den gode Venschab schyld Thill huilchet de sagde forne Henndrick Wishane haffde suarett, att forne Hanns Holck icke schulle bekomme samme huse, Thi hannd haffde ingen huse som hannd vilde vnde hannom, Och hannd icke tenchte thill att boo vdi hanns Kaalhage, Huilche Ordt forne Hendrick Wishane sielff personligen her for rette

war bekienndt saaledes att were sig thildragett som forschreffuit staar, Och begierett nu forne Hans Holck att forne Johann Gaasenn wille fremlegge hues bewijs hannd haffde paa samme Kiøb, Da fremlaugde forne Johann Gaasenn eit beseglett Kiøbebreff wnder Dato 1593 den 25 dag Aprilis Inndehollenndis at forne Henndrich Wishane med sin hustruis Kierstine Kielsdaaters wilge oc samptøcke haffuer soldt thill forne Johann Gaasenn oc hanns hustru Jannickenn Dirichsdater hanns huse oc gaard staenndes emellom Laugmandenns oc forne Hanns Holckens huse att schulle beholle for eit fast oc Wryggelig Kiøp, Och derpaa haffuer Oppeboritt Skøtnigsouhra oc fuld werd Och will hiemle hannom same huse som forne Kiøbe breff i sig sielff wijdere formeller, Och satte nu begge parterne Vdj rette om samme Kiøbebreff burde att staa ved magt eller icke, Wigett begge parterne for dørrenn, Randsagett wij sagenn, oc os mestepartenn sielff witterligt ere, att forne Henndrich Wishane part eller indgangs huse oc begge deris grunder forfattet wdi eitt grunndebreff som thilforne haffuer werit ein manndtz eigen, Och thilfallett epther salig Anders Pedersenns fordum Borgemesters dødt oc affgang som beseglede breffue derom wijder formeller, Dernest randsagett wij Bylougen som Klarligen formeller.

Nu bliffuer nogenn manndtz gaard thill Kiøps Da schall hannd først thilbiude Konngen den paa tingett, Nu will hannd icke Kiøbe thend, Da da thilbiude denn som nestepartt eller dør aager hos hannom, Nu will hannd icke Kiøbe da selge hannd den huem hannd will vden sagfaldt. Thij sagde wij her for rette meth menige laugrettes samptøcke att forne Hanns Holckenn skall were neste mannd thill, att beholle forne Wishanes huse oc herligheth thill Kiøps epther Bylougenn, oc sine Vitnisbyrdtz liudelsse, fram for forne Johann Gaasenn, oc vnnder dett Kiøp oc Contracts breff som forne Johann Gaasenn oc Henndrich Wishanne thill sammen giortt haffuer Och hues samme Kiøp oc Contract som er forne Johann Gaasenn oc hanns hustru anrørenndes emellom dennom oc forne Henndrich Wishanne, herepther att skulle were dødt oc Magtesløse Thill widnisbyrdt vnder wore Zignetter. Actum Bergenn aar oc dag som fore siger.

Anno 1594 denn 10 Januarij paa Bergennraadstuffus Julle Laugting haffuer dise Eptherschreffne sager sig thildragett Neruerelsse Erlig Velb. Peder Taatt, Laugmand, Borgemestere, Raadtmenndt oc menige Laugrettesmenndt inndenn oc vdenn wæbonnd som thilforne er antegnett. Kom wdi rette Johann Anndersenn, oc thiltallett Carstenn Skomager for iiij ct. iiij daller forwden et aars rentte aff samme penninge for hues penninge oc Rentte som hannd thilforne haffde satt sine huse thill wnnderpanndt thill forne Johannes fader, Och Johann beklagett at Carstenns sønner haffde giffuet hannom mange Onde ordt som hannd iche tøchtes rett at were, Och nu Eschett hanns betalning paa hanns salige faders wegne, eller oc att bliffue wed hussene, oc des thilbehøring for hanns Betalling Carsten suarett oc Meente at der laa Kaalhaiger thill, Och att samme huse er kaalhaiger, war mere werdt, Och begierett hand saa well som forne Johann Dannemendz worderingh Thi bleff denn sag Opsatt thill samme wordering Om de her forwdenn icke annderledes forliges Kunde, samme thidt bleff thillneffnd disse mend dennom att forlige Joen Brock. Jacop Jannsen Jacop Stranng Jesper Skrøder Nicolay de Freunte oc Dam Thønnesen.

emod Konnge Maytts breff oc befalning som vdj Nordfiordh saa well som offuer dett gandsche sticht offentlig er forkønndett, Liudenndes at huer schulle først søge sin eigenn Laugsoggenn, Dernest fremlaugde Christoffer Pepler eitt Opsettelse breff som E. welb. mend Oluff Balle, Hanns Pederssenn oc flere gode mend i Oslo wdgiffuett haffuer wnder Dato 93 den anden Søgnedaig epther Sancti Johannis Baptistæ daig Indehollenndes i sin besluttningh att den saigh schulle hiembschydes for deris eigen thilbørlig Øffrighedh. Och da begge parterne med alle andre som denn saig anrørenndis er, epther Christoffer Peplers innlaugde Supplicatz oc mundhlige beretnings Liudelsse med alle anndre parter, som der wdi haffuer att sige, skulle were lougligen steffnde thill laugtingett wdi Bergenn som holles xx dag Julle, med alle hues breffue oc bewisningh de haffuer emod huer anndre i dennsaig, Dett were sig om Religionen, Regennschaff, skenndtzordh Trusell, Och altt hues anndett dennom emellom Kand were thill Trette, Och da enndeligen att Lijde oc Vnndgielde derom hues laug oc Rett er, som samme Opsetterelse breff i sig sielff wijdere formeller, Dernest fremlaugde Christoffer Pepler denn Supplicatz som hand thilforne for rette i Oslo haffde fremlaugdh Daterit denn 15 dag Maij Anno 93.

Och bleff nu i dag Oplest omtrent den 3 part aff samme Suplicatz bog, Och for adschillige Orsager schyldh Kunnde domsmenderne icke Komme thill att granndsche oc forfare huer Artikell for sig med sine Omstenndigheth, oc bewis oc tidenn nu war forløbenn, Thij haffuer wij denn sag Opsatt thill Torsdaig denn 17 Januarij nestkommendis Och sa paa nye att begønnde samme Supplicatz bog som er paa xv eller xvj ark papir. thilsammens wicklett oc Digtett. Samme daig Lod Erlig welb. Peder Taatt oplesse ein wbeseiglett steffning wnder sit naffn offuer her Morthen, oc war den same saig anrørendis om Kirke Regennschaff som Pepler offuer hannom Suppliceritt haffuer, att her Morthen schulle møde thill Midfaste.

Anno 1594 denn 17 daig Januarij paa Bergenn raadhuss Neruerendis E. w. mand Peder Taat, Pouell Helliesen, laugmand, Lauritz Hannsen Hanns Finndsen Borgemestere, Joenn Olsen, Jørgen Jacobsenn, Seuffren Anders Hanns Hannsen Jacop Willomsen, Peder Clauesen Michell Jennsen, Jenns Tommesen, raadhmænd. Joenn Brock Jacop Strang, Jesper Skrøder Nicolaus de Freund Hanns Pedersen Johann Carnelisen Abraham Dauidsen, Anders Christennsøn, Morthen Henndrichsenn, Claues Ludh, sampt de Laugrettesmend Vdenn wæbond som thilforne paa Laugtingett antegnett ere. Kom nu andenn gang udi rette Christoffer Pepler oc fremeschett her Morthenn Pedersen oc fremlaugde sin Supplicaz bog som fore siger, Huilchenn wdi artikells wiss bleff Oplest. Thill denn første artikell wdi forne Supplicaz at forne her Morthen schulle haffue giordh Christoffer Pepler manngfoldige oc Lanngwarig wrett, vdj 3 maader Først paa Konnge Maytts wegne Dernest paa hanns husbonndes wegne, Thill det tridie paa Christoffer Peplers eigenn wegne, Derthill suarett forne Her Morthenn att eptherdij forne Christoffer saadan wrigtig Klagemaal baade schrifftligenn oc Munndligenn haffde angiffuett for hanns høige Øffrigheth baade wdi Oslo, Danmarch oc her paa Bergennhus.

som forne her Morthenns ære liff oc godz er anrørendes att hannom burde derfore saadane Klagemaall Lougligen att bewise hannom Offuer, eller stande hannom thilbørligenn derfore thill rette, Och hand motte fremføre sin fulmachtt paa K.M. oc sin husbonndes wegne, som hannd angiffuer i forne Suplicatz. Derthill suarett forne Christoffer att wille saadant nocksommeligen hannom Offuer bewise med mange wthilbørlige scheldzordh derhos. Thill dett andett; att forne Christoffer wdj fem aars thidh saadant med her Morthenn offuerdraget haffuer. Derthill suarett forne her Morthen att dersom forne Christoffer Pepler haffuer hafft saadant Ont hiertelag thill hannom i saa mange aar, Da war det hannom aldelis wuitterligt, Fordij att saa thidh oc Offte som forne Christoffer oc hanns folck er Kommen thil hannom wdi hanns gaard Da haffuer hannd giffuet dennom Øll oc Mad oc trachterit dennom paa dett allerbeste hannom Mugeligt Kunde were, Thill det tridie att her Morthenn haffuer werit stor Orsage thill att Christopr Pepler haffuer affschreffuet oc affsaugdh sig sin tienneste Och nødtuungett hannom thill att søge raad hos Øffrighedenn paa Aggershus oc i Danmarck for de sager som h. Morthenn oc hanns thilhengere haffde angiffuett for hanns husbonndh.

Derthill suaret her Morthenn att hand aldrig sin liffs thidh huerckenn schrifftligenn eller Mundligen nogett haffuer angiffuett for denn gode mannd icke heller haffuer seedh eller tallett med hannom nogenn thedh i sine daiger, Saa hand forhobes att denn gode mannd sielff schall giøre hanns Vndschylding i samme saig, Och begieret nu her Morten at Christoffer Pepler skulle nu wdi denne Artikell fremføre sine bewijs. Thill dett fierde att Christoffer Pepler berober sig paa welbeseglet breffue som lougligenn oc Christeligen tagenn er, Derthill suaret forne her Morthen at hues som forne Christoffer haffuer taget offuer hannom i deris saig, er forne her Morthenn icke steffnd thill wedermaals talle Och derfore meente att forne Artikell icke schall befinndes sandferdigen. Thill dett femte att Christoffer Pepler berober sig paa Erlig velb. Hanns Lindenouwes befalning paa Kierckernis wegne att lade Optegne hues Christoffer Hannsen, aff Kierkernis Ombudzmand i Nordfiordh haffuer Oppeboritt, Och hand ingen beskeedenn samme thidh fick hos her Morthen. derthill suarett her Morthenn at forne Pepler burde med sin Kiercke Regennschaffs bogh bewijse huad hannd derwdj giord haffuer, Och eptherdij att forne her Morthenn same thid haffde befalning aff Hanns Lindenouw oc den gamle Biscop Doctor Jens att lade bøgge ein Nyekiercke wdi Indwigh.

Da wiste hannd icke att suare forne Christoffer derthill Menn dennom som hannd haffde befalning aff paa Kongenns oc allmugenns wegne. Thill dett siette att Christoffer Pepler berober sig paa et aars Kiercke Regennschaff aff all Nordfiordh at haffue antwordit thill Korskiercke i Bergenn epther Konge Maytts befalning, Och berettet nu forne Christoffer her for rette att haffue welb. Hanns Linndenouwes Quitantz derfore som Michell Skriffuer haffuer schreffuit. Huilchenn Quitantz hannd sagde att ligge hiemme epther hannom i Nordfiordh Derthill suarit forne Michell Skriffuer sig icke Kunnde dragis thill minde att haffue schreffuit samme Quitantz wdenn forne Christoffer dett bewise Kunnde, Fordij hannd wdi Skriffuer stuffuenn icke Opbar nogenn aff Korskierckes penninge Men den gode mand Hanns Lindenouw brugte sin Handschriffuer thill samme Kierckes inndtegtt oc vdgifft. Thill det siuende som forne Christoffer Pepler berobte sig paa fire beseglede Quitantz breffuer som Prestmenderne wdi Nordfiordh wed naffn her Abell, her Annders Joennsen, her Niels Simensen oc her Anders Koldinng, wdi dett aar 1585. wdgiffuet haffuer, om hand nogen thid aff dennom haffuer Oppeboritt nogett Kierckeguodtz Derthill suarett her Morthen att det besønderligst som hannd haffuer tagett hannom thillaugdh i den sag att hannd haffuer tagett eit vklart Regnskab aff Kiercke Ombutzmennderne oc indførd icke deris indtecht oc wdgifft paa Kierckernis wegne som hannom burde,

Epthersom her Morthenn giorde bewisligt i Nordfiord wdi nogle Artikler denn thid Erlig welb. Niels Bild war der thilstedes med flere dannemendh Ao 87. Och forne Christoffer Pepler Kunde sig da icke forsuare, mod forne Prestemenndtz breffue Menn bekiennde sig samme thidh att haffue forseett vdi samme Regenschaff Och derpaa fremlagde nu forne her Morthen Wdcopier aff tuende forne Christopr Peplers bekienndelse oc forpligtelsse breffuer wdi samme saig, Det første wdgiffuet Anno 1587 denn 24 Februarij, thend anden Vdgiffuett denn 1 dag Aprilis i samme aar Indehollendis i sin beslutning at forne Christoffer har forpligtet sig att drage thill huer Kiercke i Nordfiordh oc forklare samme Regennschaff oc betalle bønderne hues wrett hannd dennom giordh haffuer Huilchen sine tuende forplichtt som hannd meth eigenn haandh wndertegnit oc beseglett haffuer, Och thill widnisbyrd thilbedett anndre dannemendh meth sig att besegle som forne Christoffer Pepler siden vdi inngenn Maasde haffuer holdett eller fuldkommett. Menn dereffter Omtrent ij aars thidh paa denn 24 Junij Anno 89 werit hos welbyrdig Tyge Brahe oc der giordh ein høigeste forplichtt att hand icke thilforne haffuer giordh nogen aff bønderne wrett eller Offuerlast i nogen maade, paa hanns liffs eller guodzis fortabelse aff huilchen forplichtt forne her Morthen fremlagde ein wdcopie aff, Och derfore satte her Morthen wdi rette, om forne Christopr Pepler haffuer giort rett i same saig

Fol. 155b

thill dett Ottende som Peplers Supplicatz formeller att hannd ingenn bescheedenn haffuer faedh hos her Mortenn huerchenn for Indwigs Kierckes rente som hand wdi mange aar haffuer Oppeboritt (-aff Ombutz menderne-) Och icke heller for de penninge som hand haffuer Oppeborit aff Ombutzmennderne thill de anndre Kiercker wdi hanns gieldh som er ein god summa, oc hannd icke haffuer fordi dennom vdi sit Regennschaff som hannd forganngenn aar giorde for Peder Taatt paa Bergennhus Derthill suaret her Morthenn att hand haffuer oppebøgdh ein nye Kiercke epther velb. Hanns Lindenowes oc S. Docter Jenses begieringh Huilchett haffuer Koster hannom ein stor Summa penninge, som hannd enndnu icke heller herepther weed att bekomme betalningh foer Och om de anndre Kiercke penningers Opbørsell begierer her Morthenn att hannd schall hannom Offuer bewise Thi hannd weed der intheth aff. Thill dett niende om den gammell Kiercke som Pepler haffuer angiffuett att motte lenge staed Dertill suarett forne her Morthen att same Kiercke war forraadenn oc stod thill Nederfaldtz paa ein wbeleiglig sted saa att almugen om Vinter dagenn icke well Kunde Komme thil Kierckenn wden meth deris lig, Och same Kiercke war forlijdenn for den allmuge som nu er, Och eptherdij att denn schulle Opbøggis aff nye haffuer Hanns Lindenouw oc Doctor Jenns sielff wdkaarit ein bøggested thill samme

Kiercke oc Kiercke gaardh oc de hanndlede med forne her Morthenn att hannd den Kiercke paa sin bekostning oppebøgge schulle med sine Arnemendh, Thill dett Tiende om Christoffers Peplers Kiercke regennschaff som Hanns Lindenouw haffuer annammit for giltt, Huad denn Artikell er Opsat thill Hanns Lindenowes Quitantz oc forne Christoffer Peplers giennbog som fore siger. Thill dett Elluffte att her Morthenn haffuer førdh Christoffer Pepler i stor wgunst hos hans hussbond, Denn artikell er Opsat thill bewis, Thill det tolffte att Christoffer Pepler meth Arrest oc beslag haffuer nødh oc Tuungett emod sig sielff oc sin samwittigheth att besegle, Denn artikell er Opsatt att forne Christoffer bewise skall huem hannom haffuer thill nøde Eptherdij hannd nu sidenn stod oc skød paa at Welb. Niels Bild haffde dett giordh. Thill dett Trettende, at her Morthenn schulle angiffue forne Pepler hos Niels Bild oc Bispenn att Pepler i mangfoldige maader schulle giøre Kiercken suig, Thill huilchet forne her Morthen endnu som thilforne suaritt at hannd begierer at forne Pepler schulle hannom saadant Offuerbewise, Thill dett fiortende at her Morthenn icke haffuer hollit Slotzherrenns oc Bispenns befalningh oc sit eiget løffte att omkring drage om Kiercke regenschab,

att giøre derthill suaret her Morthen at hand om winterthidh wdj stor Kuld oc frost drog thill alle hoffuettkierckerne i Nordfiordh oc der befandh same Christoffers Regenschab att were wklart Fordij hannd wnder eit aars Regenschab haffde beslutet 3 aars datum som er Anno 1581, 83. oc 84. Menn for Anno 82. siger hannd at haffue giordh Hanns Lindenouw Regenschab for thill Korskiercke Och haffuer dog huerckenn ladet thilsiune sin gienbogh eller sin Quitantz for samme aars regenschap, Paa huilchen Regnschab hand beroper sig paa sine Manngels artikler, oc sine Kiercke bøxels penninge, att were indførde, Denn saig er Opsett thill bewis som fore siger. Thill dett femptennde at her Morthenn haffuer thil skickett Peder Bagge som war stichtschriffuer (-om-) omdrage med her Morthenns indsegell oc giortt Regennschab oc giffuett Kierckeombutzmennd Quitantz Derthill suarett her Morthenn at hand for frost oc Kuld, storm oc Wuæder schyldh icke Kunde drage i alle Annexer innd i fiorenne Och derfore war nødh at sennde Peder Bagge i sin sted som thilforne aff Øffrighedenn war thilbetroedh at were sticht skriffuer, Och enndnu er Loug wforwunden oc for haabes hues Quitantz hannd haffuer wdgiffuit paa hanns wegne schall finndes rigtig oc Klar, oc Komme Offuereins med bøndernis Kiercke Regennschaff.

Thill dett 16 att her schulle giøris bewisligt paa Bergennraadhuss at Peder Bagge skulle skaarit tre Kiercke blader aff bogenn fra huilchet Kierckernis guodz som hørde thill Nederstrøen oc wduigh stod schreffuett paa Derthill suaret her Morthen at dersom forne Pepler haffde forne Peter Bagge nogett thil at talle for samme blader. Da motte hannd steffne hannom, oc hannd icke i sin thidh haffuer wist nogenn Kierckeblader att were Vdschaarenn, Fordij her Morthenn saa well som alle andre Prestemenndh her wdi stichtet haffde inthett anndett at rette dennom epther om kierckenns oc Prestebolenns iorder wden en gammell Jordebog som Kallis Kalffskindett som herrer oc konger haffuer stedfestet offuer geistlige guodtz hersammestedtz. Thill dett 17 Om Oluff Skouggardtz oc Rasmus paa Løckens breffue som Christoffer Pepler nu fremlaugde Derthill suarett her Morthen att samme Regennschaff skall finndes rigtig oc klar i alle maade, epther Quitantzenns liudelsse Menn dett breff som de vnder Oluffs Skou gaardtz oc Rasmus paa Løckens naffn deremod tagett haffuer, er et benckebreff oc Wlouglig tagen i her Morthenns frawerelsse Och epther Christoffer Peplers beretningh digtet aff her Annders Colding som er forne her Morthenns wuenn.

Dett attende artikell at Peder Bagge wnder her Mortenns naffn oc seigell haffuer giffuet Steiner paa wren oc Anders paa Lunnde et breff wnder eit falst Datum oc er de tuennde bønnders breffue deremod Dertill suaret her Morthenn som thilforne att samme Quitantz findes Klar epther Regenschabs liudelsse, Och huad samme Datum inndeholler, wise icke forne her Morthenn att suare thill, Och icke kunnde Komme wed sagenn eller giøre Kierckerne skade entenn dett war schreffuenn ein dag før eller epther, Det nittende Peder Baggis breff wnder her Morthenns naffn indsegell oc falskt Datum som er giffuett Reolff paa Midgield, oc forne Reolffs breff deremod, Suarit her Morthenn lige som thilforne, oc att hannd med Kongenns fougett Lauritz Skøtt haffuer werit forfarett samme Regennschaff, Och finndes Klar oc rigtig wdi alle maade epther Quitantzenns Liudelsse, Dett 20. at Peder Bagge wdi saa Maade haffuer giord Regennschaff hos de andre Kiercke Ombutzmend i Nordfiordh, oc der er giordh ein Register bog Vnder her Mortenns beretning oc hanndschrifft som er forschickett thill Bergenn med her Morthenns begierinng att Laugmandenn oc Borgemester wille samme Regennschaff Offuersee oc den thil mere stadfestning meth her Morthenn forsegle.

Och fordi de trode icke att her Morthenn schulle bruge saadanne Practicer da haffuer de bewilget derwdj att de haffuer beseglett meth her Morthen Derthill suarett Laugmandenn oc Borgemestere at forne Christoffer Pepler haffuer saadant ladet digtet oc skreffuett dennom wsandferdeligenn offuer oc forførdh dennom wthilbørligenn for deris høige Øffrigheth baade i Oslo, i danmarck oc her paa slottet, Och bekiennde nu forne Christoffer att det war forseett wdj schrifftenn, Och meente at de icke burde saa nøye att agte alle artikler Och sagde att her Annders Kolding haffuer digtet same Supplicatzbog, oc hanns dreng at haffue denn Supplicatzbog Reennschreffuit, som forne Christopr nu haffde her for rette, Och forne Christoffer icke haffde budh att indføre saadant offuer her Morthenn wdj deris Rettergang, Men forne Laugmand oc Borgemester bekiennder att forne Pepler her paa Bergenn raadhus wdi velbørdig Niels Bildes neruerelsse Anno 87. den 1 Aprilis haffuer wdgiffuett ein forplichtt wnder sin egen handh oc Signett Indehollendes at hand bekiennder sig att haffue giordh ein wklar Regnschab thill Kierckerne i Nordfiordh, Och thill widnisbyrd haffuer thilbedett Laugmandenn oc Borgemesteren med hannom at besegle, oc icke i andre maade haffuer stadfestit nogenn Kiercke Regenschab meth hannom,

Dernest berober Christoffer Pepler sig paa eit breff som Kiercke Ombudtz menderne schulle haffue giffuet hannom paa Bergenns raadhus wdi Slotzherrens oc flere gode menndtz Neruerelsse oc paahørelsse, Derthill suarett forne Laugmand Borgemestere oc raadh att de som thilstedes war well hørde at forne Christoffer Eskett widnisbyrdh aff forne Kiercke Ombutzmennd Menn eptherdij at forne Pepler thilforenn vdj tuennde sine bekienndelsse oc forpligtelsebreffuer haffde bekienndh sin Kiercke Regenschab att were vklar, Derfore wille forne Laugmand oc Borgemestere icke tage de bønnders widnisbyrdh Heldst fordij ein partt aff samme bønnder ware sielff skyldige thill Kiercken wdi same Regenschap, Och hues breffue som forne Christoffer haffuer ladet giordh her wdi byenn denn 17 Junij Anno 1592. Wnder de Kiercke Ombudtzmenndtz naffn, dett er Laugmanden oc Borgemestere vuitterligt, Och icke finndes wdj deris tinngbog oc icke heller deris ind segle der wnder, Och de icke heller haffuer taget noget widnisbyrdh eller Eed aff same Kiercke Ombutz menndh Och finndes wdi samme breff at hand aldelis indteth haffuer Oppeborit aff nogle Kiercke penninge wdi Nordfiordh huilcheth hand dog bekiennder att haffue Oppeborit for Anno 82. med mere mangell som findes vdi same breff Dereffter er antegnit at her Morthenn Vblueligen skulle haffue angiffuet oc Kommit Christoffer wdi Lanndrøchtte om denn Kiercke Regennschaff oc derfor skammelig att haffue angiffuet Christoffer Pepler

hos Bispenn at haffue Oppeborit x daller, wdi bøxell aff ein Ødegaardh wed naffn Aashammer, oc icke førde dennom thill Regenschab. oc icke heller giffuet Bispenn sin anpart deraff epther her Morthenns berettning Huad denne saig er anlangenndes Da befinndes att forne Christoffer Pepler haffuer denn Klageligen angiffuenn for Stad holderenn Anno 92. Och beskyldet Bispenn fore att hannd schulle wrangeligenn saadann saig angiffue som beseglede forligelse breffuer derom wijdere formeller, Huad anlanger om Pouell Helliesen Laugmands breff som Christoffer Pepler haffuer indført i sin Supplicatz bog. Suarer hannd nu saa thill at hand epther Bispenns begiering haffuer thilschreffuit Christopr Pepler att hannd icke haffuer inndførdh de bøxells penninge wdi sit Regenschab, Dernest at hand icke haffuer ladett Bispenn beholdett sin anpartt wdi de bøxells penninge, Huilckenn wdcopie aff samme breff Bispenn med Eigenn haand vndertegnit haffuer oc stadfestit att wille were Laug mandens hiemmels manndh som nu for rette bleff Oplest Och bewisligt giorde med forne Christoffers eigen Kiercke Regennschab, som hannd for nogle aar sidenn epther velb. Hanns Linndenouwes befalning thill Bispenn Offuer antwordit haffuer, at samme Bøxellspenninge for Aashammer icke war der wdi Indførdht.

Dernest fremlaugde nu forne Christoffer Pepler en beseglet hanndschrifft som Anders i Endall oc Reer paa Midgieldh Kiercke Ombutzmend thill Dauigskiercke wdgiffuett haffuer, Anno 81 den 5 9bris Inndehollendes att forne mennd haffuer annammit aff forne Christoffer Pepler thill laans xxviij daller som hannd Oppebar aff Øidz Kierckes Ombutzmend Huilche penninge Dauigs Kiercke Ombutzmand loffuer at betalle naar Kierckenn bliffuer formugenndis som samme beseiglet hanndschrifft wijdere formeller, Och bekienndet nu Christoffer att de x daller aff forne Aasshammer war eblant de xxix daller som thilforne antegnett er, Om huilcken sag findes antegnett wdi Tingbogenn Anno 1592 den 17 Junij med vijdere Omstenndigheth denn thid Bispen oc Pepler war i rette om samme saig, huilchen forne aars Datum bleff her for rette antegnitt paa same hanndschrifft Och eptherdij laugmandens Missiue breff samme thid bleff funndett sandferdigt Och forne Pepler wrangeligen for denn saig haffuer forførdh hannom for Stadholderenn, Da haffuer Bispenn thilgiffuett hannom samme saig for gotfolckes bøn schyldh som eit forseglet forligelse breff dennom emellom meth Christoffer Peplers eigen haandh wndertegnit vijdere formeller, Dernest formeller same Supplicatzbog 24 mendz breff emod Laugmanndenns breff, Derthil suarit Laugmandenn at same 24 mendz breff er vlougligen tagen wdi hanns oc Bispenns frawerelsse, oc vrangeligen digtet schreffuit oc beseglet, huilchen sag bleff Opsat indthill de 24 mend bleff steffnd.

Item att anndre xxiiij mendh haffuer dømpt att her Morthenn med nogle aff hans Sognebønnder haffuer giordh Øidz Kiercke stor wskiell Først wdj denn Bøgde gaard Tacklouw derthill suarett her Morthenn at huercken Bispenn eller hannd war thill wedermaalstalle den thidh at de xxiiij menndh dømpte eller beseglet wdi samme saig, Huilchen saig Christoffer Pepler haffuer werit wdj rette med Bispenn som forne Christoffers eigett breff oc vndertegnit handschrifft finndes tuertt emod, Och finndes et andett breff som xij mend thilforne Vdgiffuett haffuer, i forne Christoffer Peplers eigenn nerwerelsse som hand sielff ein part thillneffndh haffuer, som er tuertt emod forne xxxiiij mendz breff, Och ein part aff de xij mend haffuer oc beseglit med de xxiiij mendh Huilchett de bekienndett her for rettenn Anno 1592. Item forhaller oc forne Christoffer Pepler i sin Supplicatz bog om denn Thrette som war emellom Niels Bildh oc her Morthen paa Jenns Kiempis wegne, Derthill suaret her Mortenn oc adspurde forne Pepler om hand haffde fulmacht aff Niels Bildh eller Jens Kiempe att schulle Oprippe eller telle daa den saig som vdi gode mendtz neruerelse herwdi byen for mange aar siden er bleffuen forligtt

Och meente att dersom hand haffde icke saadan ein fullmagt Da haffde hannd giordh wrett J det hannd haffde førdh hannom i eit allmendeligt raab oc Lanndrøchtte som icke hannom eller hans saig anrørenndes er. Adh welbørdig Peder Taatt haffde paa Christoprs wegne ladett inndsteffne her for rette Anno 92. om Botolphi alle de Kiercke Ombutzmennd som da war eller for fiorten aar sidenn haffuer weritt Ombudtzmenndh. Derthill suaret her Morthen at den gode mandz steffning icke lyde mere ennd paa de Ombutz menndh som haffuer werit i de 3 siste aar i Hanns Lindenouwes thidh oc de 3 aar i Niels Bildz thid som er bewisligt med forne gode manndz steffning som her for rettenn bleff Oplest wnder Dato 92. denn 7 Aprilis oc her paategnit bleff denn 17 Junij i same aar Item forhaller endnu forne Christoffer om den forligelse emellom Bispenn oc hannom, at forne Christoffer frijwilligenn haffuer bekiendh skyl denn at findes hos hannom, Huad den sag er anlangendes Kommer icke her Morthen ved at suare, thill, Menn er Bispen anrørenndes Eptherdij forne Christoffer Pepler den nu Oprippett haffuer,

Item forhaller forne Christoffer wdj sin supplicaz bogh om de tuennde beseglede breffue, som thilforne i denn 24 oc 25 artikkell er forhallett om Tacklou oc Aashammer Och setter vdi rette om det for ligelsse breff som de gode mennd haffuer beseglett som er tuert emod de bønnders breffue, huilche aff dennom som schulle staa wid magt eller icke, Fordij att forne Christoffer besuerer sin samwittigheth derwdj att hand schulle beroffue eller besegle Kierckerne sit guodz i fra och thil Bispen. Derthill suaret slotzherrenn oc de andre gode mend som meth hannom samme forligelse breff beseglit haffuer, att denn thid Bispen oc forne Pepler war herwdi rette paa Bergennraadhus Da befanndz sagenn anderledes End som Christoffer Pepler denn angiffuit haffuer for Stadholderen Och de tuennde beseiglede breffue som forne Christoffer Pepler berober sig paa, om same Taklouw oc Aashammer, befanndz vlougligen at vere, Digtet skreffuen oc beseiglett Och paa dett at same bønnder icke schulle bliffue fordrefft eller Komme vdi vijdere faldzmaall Eller forne Christoffer eller denn der digtet haffuer icke skulle komme vdi vijdere Klammer, Da eptherlod Bispenn for gott folckes bønn schyld samme saig.

Huilchenn Klage Artikell icket er forne Her Morthen anrørenndes Menn welb. Peder Taatt Jørgen Kaass oc de anndre dannemendh som offuer same forligelsse werit haffuer, och denn emellom begge partterne som er Bispenn oc Pepler beseglet haffuer. Som forne Christoffer formeller i sin Supplicatz angiffuer om Halffuord i Groff at haffue ladett lest E. welb. Oluff Galdis breff paa stadholderenns wegne, Derthill suarett her Morthen at hannd war paa ein Jordh wed naffn Toffning epther tinngett war Opsett om afftennen bleff same breff Oplest Och der eblandh formeller at forne Christoffer Pepler paa Halffuordz i Groffs wegne, haffde thilschreffuit Stadholderenn att Her Morthenn schulle haffue giordh Halffuord i Groff paa sin Jord wrett, att hannd icke wille bøgge hannom denn, Da haffuer her Morthen saugd thill forne Christoffer att hannd saadan haffuer digtet oc saugdh hannom Wsanndh paa, Fordij forne Halffuord bode paa samme Jord, som hand endnu giør, Och her Morthennaldrig haffuer tallet hannom eit Ord thill, icke heller giort hannom nogen forhindring i nogenn Maade, Och eptherdij at forne Christoffer om sommerenn haffde ladet jndsette i dett breff thilforne ein Marckesteen at schulle haffue førdh

emellom Bispenns oc Kierckenns iordh Taklouw Da sagde forne her Morthenn thill Christoffer Pepler att hannd saadanne breffue haffde ladett digte oc skriffue, wthilbørligenn, Och meente forne her Morthenn att eptherdij forne Chriatoffer Pepler haffde angiffuett om skeldtzordh som dennom schulle vere faldett emellom samme thid Da haffde hannom burdh att steffne forne her Morthen thill deris hiemtingh. Førrennd hand indstillett hannom i forne Supplicatz Och dermeth løb thill Oslo Danmarck oc anndre steder Derthill suaret nu Christoffer Pepler att hand icke Kunnde faa beschreffuitt hues scheeldtzordh som her Morthen haffuer thilsaugdh hannom Derthill suarett Morthen Torbenssen som er leenens schriffuer i Nordfiordh att epther hannd fick welbørdig Peder Tottis schrifftlige befalninng at schulle schriffue forne Peplers prouff Da haffuer hannd wdi almugens neruerelsse paa alle følchesting i Nordfiordh som Kallis Nordfjordh aandetingh thilbød sig at wille schriffue for forne Christoffer hues prouff oc widnisbyrdh som hannd den lougligen fremeske kunnde, wdi her Morthenns saig, Och eptherdy att hannd huerckenn denn thid eller nogen anden thid haffde nogen Vidnisbyrdh fremkallett Kunnde hand icke heller schriffue nogett for forne Christopr Pepler i denn saig Huilchen Vndschylding forne

Christoffer nu her for rette icke benegte Kunnde wdenn sagde at hannd haffde leffuenndis widnisb. med sig thill Oslo som der for rette witnet haffuer om samme saigh, Derthill suaret forne her Morthenn att forne Christoffer Pepler haffde tuennde mend med sig thill widnisbyrd wed naffn Anders Ytterøø oc Karll Blacksetter, som thilforne haffuer werit straffet for Løgen oc anndre wærlige sager. Att her Morthenn schulle haffue skeldett forne Pepler du haffuer schickett sig imod mig oc den gandsche allmuge som ein Tiuff oc skelm, oc Opløfft sin Stridhammer, Dertill suarett forne her Morthenn oc meente at forne Pepler burde att bewise saadann skeldtz ordh Eptherdij hannd baade schrifftligen oc mundligenn saadant angiffuet haffuer i Osloe anden stedtz som foresiger. At her Morthenn haffuer giordh anndett emod Christoffer Pepler end som ein Erlig prestmand burde att giøre Derthill suarett her Morthen att hannd saadantt bewise schall. Saadanne scheldtzord er berøchtet thill Danmarck oc hannd derfore motte stelle borgenn thill Lauritz Skott wdi Nordfiordh paa Tyge Brahes wegne,

Derthill suarett forne her Morthenn at denne klage Artikell er lige saa sanndferdig som de anndre thilforne, Fordij derom finndes andenn schrifftlig bewijs wdi welb Tygge Brahes breffue, som er antwordet thill Lauritz Skøtt hanns fougett. At her Morthenn haffer Offuerfaldet Christopr Peplers tiener Claues Carstennsen paa wduigs kierckegaardh med schendtzord bannden hug oc slag. slog oc hødte thill forne Claues epther som hans Supplicatz formeller, Och derpaa fremlagde forne her Morthenn eit beseglett breff som menige almuge som thilstede war paa Kierckegaarden som lyder tuertt emod forne Supplicatz. Om denn borgenn som er indsatt i forne Suplicaz Suoret her Morthenn att Christoffer Pepler haffuer stellet for sin eigen saig thill forne Tyge Brahes fuldmechtige som breff oc segell hos fougdenn derom, wijdere formeller. At Christoffer Pepler begierer at hans indlagde Supplicatz i alle sine Artikler med flid offuer weiges schulle, huilchett hannd wilde bewise. Derthill suaret her Morthenn at hannd paa sin persons wegne oc dett samme er begierenndes.

Stoid nu forne her Morthenn den tridie dag Eschett oc Kraffde Claues Carstennsen forne Christoffer Peplers tienner, Om hues der er indført samme Supplicatz paa hanns wegne Och hand nu icke møtte, Eij heller nogenn anden paa hans wegne, Och lod forne her Morthenn oplesse beseglede breffue som hannd haffde aff almugen i same saig, Liudenndes tuert emod forne Claues Carstennssønns widnisbyrdtz breffue som Christoffuer Pepler haffuer inndførdh i sin Supplicatz Vnder dett Cipher. 17.