haffuer giffuet parterne deris Opsettelse breff som de nu her for rette lod Oplese. Inde hollendes att forne Christoffer Pepler hffuer her Morthen Persen thilat talle skenndtzord Trusell oc anndre wthilbørlige støcker, Och forne her Morthen schall haffue hannom hans tienere angiffuet at haffue forachtet gudtz ordtz Kiercketiennester oc de hellige høigwerdige Sacramenters brug, oc Wretferdeligen at haffue hanndlett med Kiercke regennschap. Om huilchen sag er bleffuenn Opsatt thill Julle Laugting her wdi Bergenn sist forledenn at begge parterne skulle fremføre deris louglig widnisbyrdh, oc de sagen anrørendes er oc der wdi haffuer att sige, Lougligenn att were steffndh med all hues breffue oc Bewijs de haffuer med huer anndre i den saig som same Opsettelse breff i sig sielff wijdere formeller, Derhos fremlaigde forne Christopr ein Supplicaz Daterit denn 15 dag Maij oc paa Oslo Raadstuffue denn anden søgne epther Sancti Johannis Baptistæ dag wdi sist forleden aar er bleffuen paategnit, Och epther att wij vdi Artikells wijs her for rette haffde grandgiffuelig Offuerlest forne Christoffer Peplers Supplicaz Da haffuer forne her Morthen meste parten benegtit oc saugd at same Klageartikler saa wid hannom er anrørenndis er wretferdeligen thilsammen digtet oc de Prouffsbreffue som forne Christopr (-Morthen-) Pepler,

taget haffuer i same saig, Sagde hand wlouglig att were tagenn i hanns frawerelsse Thij haffuer wij ladett wdschriffue aff forne Christopr indlagde Supplicatz disse eptherschreffne tuistige Artikler, Først att her Morthenn schulle haffue wfor rettet Christoffer Pepler baade paa K. M. hanns husbondes oc paa hanns egen wegne wdi denn artikell bør forne Christoffer Pepler att fremføre sin fuldmacht paa K.M. oc welb. Tyge Brahes wegne Eptherdij hannd war aff sin husbonndis tieneste Denn thid hannd lodh denne Supplicaz schriffue oc for rette indlegge wdi Oslo oc her for rette, Item att Christoffer i 15 aars thid saadant med her Morthenn offuerdragett haffuer, der thill hører bewis, Thill dett Tridie at her Morthenn haffuer werit stor Orsage thill at Christoffer Pepler haffuer affschreffuit oc affsaugde sig sin tieneste, Och nødhtuunget hannon thill at søge Raad hos Øffrighedenn paa Aggershus oc i danmarcke for de sager som her Morthenn oc hans thilhengere haffuer angiffuett for hanns husbondh derthill hører louglig widnisbyrdh. Thill dett fierde att Christoffer Pepler berober

Fol. 165b paa welbeseglet breffue som Louligen giort oc tagenn ere, denn saig er Opsatt thill bewijs, Dernest at Christoffer Pepler berober sig paa E. welb. Hanns Linndenouwes befalningh paa Kierckernis wegne att haffue Optegnit hues Chrisopr Hannsen aff Kiercke Ombudtzmennderne i Norfiord haffuer Oppeborit Och hannd innegenn beskeed enn same thid fick hos her Morthen, Denne regennschab huad Christopr hansen er anrørenndis bør Christoffer Pepler att fremføre Paa dett mand Kannd Komme vdi forfaring huorledis forne Christoffer Pepler seg i begønndelsen meth same Regennschaff forhollit haffuer. Thill dett siette at Christoffer Pepler berober sig paa et aars Regenschaff aff all Nordfiord at haffue antuordett thill Korskiercke i Bergenn, epther Konge Maytts befalning, Derom bør Christoffer Pepler att fremføre sin gienbog oc Velb. Hans Lindenoues Quitantz for same Korskierckes Regennschaff. Thill det 7. at forne Christopr Pepler beropte sig paa 4 beseglede breffue som Prestmenderne Vdi Nordfiord wdgiffuet haffuer, Derom schall dømmes om same breffue eller Christopr Peplers eigen forplicht bør at staa wed machtt eller icke, Dett ottende som Christoffer Peplers Supplicatz formeller at hand ingen bescheeden haffuer faedh

hos her Mortenn huerckenn for Inndwigs Kierckes rente som hannd wdj mange aar haffuer Oppeborit Och icke heller for de penninge som hannd haffuer Oppeborit aff Ombutzmennderne thill de andre Kiercker wdi hanns gieldh som er ein god Summma, Och hand icke haffuer førd dennom i sit Regenschaff som hannd forganngenn aar giorde for Peder Taatt paa Bergennhus, Denn artikell at her Morten haffuer Oppeborit aff andre Kiercker ein god Summa oc icke inndførdh i sin Regb bør Christopr pepler at bewijse Thill det niende om denn gammell Kiercke Pepler haffuer angiffuett att motte lenge haffue staid, oc lagd denn Øde wdenn sønnderlig Orsaghe, Huilchett bør att bewises. Thill det Tiende. Om Christoffers Kiercke Regb som welbørdig Hanns Linndenouw haffuer annammett for gildh oc her Morthen haffuer giordh wgildh, Dett bør med welb. Hanns Linndenouwes Quitantz att bewises som forschreffuit staar. Thill dett elluffte at her Morthen haffuer forførd Christoffer Pepler i stor wgunst for sin husbond Dett bør wdi lige maade som thilforne antegit er att bewises. Thill dett tolffte att Christoffer Pepler meth Arrest oc beslagh bleff nødh oc Twungenn

Emod sig sielff oc sin samwittigheth at beseigle, At bewijse huem dett giorde haffuer, Thill det trettende att her Morthen schulle angiffue forne Pepler hos Niels Bild oc Bispenn at Pepler i manngfoldige maader schulle giordh Kiercken suig, Dann artikell er Opsat thill bewijs, Thill dett fiortennde at her Morthenn icke haffuer holtt slotzherrens oc Bispenns befalning oc sit eigett løffte att omkring drage om Kiercke Regenschap att giøre, Derpaa haffuer her Morthen giord sin Vnndschyldningh som i Tingbogen findes antegnett Och meente at Christoffer Pepler wdi denn Artikell icke haffuer hollit sin forplicht som hannd om samme Kiercke Regennschaff lofft haffuer, Thill det 15 att her Morthen haffuer thilschichett Peder Bagge som war stichtskriffuer at omdrage meth her Mortens indsegell at giøre Regb oc giffue Kiercke Ombutzmenderne Quitantz, Derom bør at føris bewijs, om derwdj er giord wrett emod Kierckerne eller bønderne, Dett sextende at her schulle were giordh beuisligt paa Bergenraadhus at Peder Bagge schulle haffue skaarit 3 Kierckeblade aff bogen paa huilchen Kierckernis guodtz som hørde thill Nederstryn oc Wdwigh stod schreffuit paa, Den bewis bør at fremføris.

Dett 17 om Oluff Skouggaard oc Rasmus paa løyckenns breffue att were falsche breffue Dett bør bewisses huad falschedh eller skade bør denne eller Kierckerne wdi denn Regenb er scheedh. Denn 18 artikkell att Peder Bagge Vnder her Morthens naffn oc seigell haffuer giffuet Steine paa Wren, oc Annders paa Lunnde eit breff, wnder eit falscht Datum, Och ere de tuende bønndis breffue deremod Dett bør bewises Vdi lige maade, som fore siger oc om de breffue deremod ere lougligenn taigenn, oc schreffuenn. Dett tridie Peder Baggis breff wnder her Mortenns seigell naffn oc falst Datum som er giffuett Reolff paa Midgield Och forne reolffs breff deremod, Denn artikell bør wdj Lige maade bewises som fore siger, Dett xx at Peder Bagge wdi saa maade haffuer giordh Regennschaff hos de andre Kiercke Ombudzmennd i Nordfiordh Och der er giord ein Register bog wnder her Morthens betegning oc hanndschrifft som er forschickett thill Bergen med her Morthenns begiering at laugmanden oc Borgermesterne wille same Regnschab offuersee, Och denn thill mehre Stadfestninngh.

med her Morthenn forseigle, Fordij de trode icke at her Morthenn schulle bruge saadanne Practicer Da haffuer de bewilgett derwdj att de haffuer beseglet med her Morthen, Deremod haffuer Laugmanden oc Borgermesterne dennom forklarett, den artikell icke sanndferdelig were inndførdh som deris Vnndh schylding i Tinngbogenn wijdere findes antegnit, Och er nu Christoffer Pepler paalaugdh denne sin Clage Artikell att bewise. Dernest berober Christoffer Pepler sig paa eit breff som Kiercke Ombudtzmennderne skulle haffue giffuet hannom paa Bergenraadhus wdi slotz herrenns oc flere gode menndz paahørelse, Den arikell er Opsat thill bewijs om same proff er Louglig tagenn oc schreffuitt. Dereffter er antegnit at her Morthen wblueligenn skulle haffue angiffuit oc Kommit Christopr Pepler wdj landrøchte, Och derforuden skammelig att haffue anngiffuett Christoffer Pepler hos Bispenn, att haffue Oppeborit x daller wdj Bøxell penninge aff ein Øde iord wed naffn Aashammer Och icke førd dennom thill Regnschab Och icke heller giffuet Bispenn sin anpartt deraff epther her Morthenns beretningh, Derpaa bør Christoffer Pepler att fremføre bewijs offuer forne her Morthenn i denn saigh.

Huad anlander om Pouell Helliesen Missiue breff som Christopr Pepler sig paa berober skall giøres bewisligt att samme breff for meller Lige med forne Christopr Peplers Supplicaz Och de anndre breffue som hannd derpss i forne Pouells frauerelsse haffuer ladet dichte schreffue oc beseigle, Dernest formeller same Supplicaz xxiiij mendtz breff emod Laugmanndenns breff. Derthill suarett Laugmanden at same 24 mendz breff er wlougligenn tagenn i Bispenns oc hanns frauerelsse Oc wrangeligenn digtet schreffuit oc beseglett Huilchenn sag er Opsatt thill de 24 mennd bliffuer steffnd. Item att andre 24 mend haffuer dømpt at her Morthenn meth nogle aff hanns Sognebønnder haffuer giordh Øydetz Kiercke stor wskiell, Først wdj denn bøgde gaard Tacklouw, samme saig er Opsat thill steffning offuer forne bønnder, Item forhaller oc forne Christoffer Pepler i sin Supplicaz Om denn trette som Vor emellom Niels Bild oc her Morthen paa Jens Kiempis wegne, Den artikell er Opsat thil forne Christopr Pepler fremførre ein fuldmacht aff Niels Bildh eller Jenns Kiempe at talle paa denn saig som forligt er. Att welb. Peder Tott haffde paa Christoprs wegne ladet indsteffne her for rette,

Anno 92 om Botolphi alle de Kiercke Ombutzmend som da var eller for xiij aar sidenn haffuer werit Ombudzmenndh wdi denn artikell skyder her Morthen sig thill welb. Peder Taattes steffning icke rettelig were inndførtt. Item forhaller forne Christoffer om denn forligelsse emellom Bispenn oc Hannom, att Christopr friuilligen haffuer bekienndh schyldenn, at findes hos Hannom, Den sag er Bispenn oc Christoffer Pepler anrørenndis. Item forhaller forne Christopr wdi sin Supplicatz om de tuennde beseiglede breffue som thilforne wdi den 24 oc xxv artikler er forhalidh om Tacklou oc Aashammer, Och setter wdi rette om det forligelse breff som gode mend haffuer beseglett som er tuertemod de bønnders breffue, Huilche aff dennom som schulle staa ved magt eller icke, Fordij at forne Christopr besuerer sin samwittigheth derwdi at hannd schulle bebreffue eller beseigle Kierckenn sit guodtz i fra och thill Bispen, Denn sag er Peder Taatt oc anndre gode mend anrørendis som forne forligelse breff beseiglet haffuer emellom Bispenn oc forne Christoffer Pepler. Som forne Christoffer Pepler i sin Supplicatz antegner, om Hoffuord i groff at haffue ladet lest E. welb. Oluff Gallis breff paa stadh holderenns wegne, Dett schall bewises meth hues

raadh same Haffuord Groff er dargenn tihill Oslo oc om hans Klagemaall er sandferdige eller icke. At Her Morthen schulle haffue skeldett forne Pepler oc sagdh du haffuer schickett dig emod mig oc den ganndsche allmuge som ein Tiuff oc skellm oc opløffte sin Stridtzhammer, Dett bør beuises om de scheldtzordh er saaledes thildragen eller icke, at her Morthenn haffuer giordh andet emod Christopr Pepler end som ein Erlig prestemand burde at giøre. Er opsett thill widnisbyrdht. Saadane scheldtzordh er berøgtet thill Danmarck oc hannd derfore motte stelle borgenn til Lauritz Skøtt wdj Nordfiordh paa Tyge Brahes Vegne Dett er wdi lige maade Opsatt thil beuijs, Adh Her Morthen haffuer Offuerfaldett Christopr Peplers tiener Claus Carstennsen paa Vduigs Kierckegaardh med skenndtzordh banden hug oc slag, wdi denn sag findes tuennde breffue emod huer anndre, Om denn borgenn som er inndførdh i forne Supplicaz Och Her Morthenn meener at det icke er scheedh for hanns schyldh, derom schal føris Bevijs, Att Christoffer Pepler begierer at hans indlagde Supplicaz i alle sinne Artikler med flydh.

Offuer weiges schulle, Huilcheth hannd wille bewise som forne 36 artikler wdi Supplicazen wijdere formeller. Dernest fremlagde her Morthen ein Vdcopia aff det beseiglet breff som alle Prestmenderne i Nordfiord Anno 87 denn 15 Martij thill Erlig welb. Niels Bild wdgiffuet haffuer, Huilchen Vdcopie haffuer werit for rettenn fremlaugdh i deris rettergang i Oslo Och denn thid saa well som nu her for rette paa tegnett bleff epther Christoffer Peplers an fordring oc begieringh. Dertill suarett Christoffer Pepler at hues artikler same breff indeholler er hannom falscheligen oc Vrange ligenn Offuerdigtett, Och ein part aff de Prestmend wed naffn her Anders Joennsen her Niels Simennsen, her Abell oc her Anders Kolding som wdi forne breffue ere beneffnde haffuer benegtit saadanne Ordh Och icke wille were her Morten dett bestanndigtt. Deremod fremlagde her Morthen Pedersen nogle artikler som ein part wdi forne breff forfattit ere, Huilche artikler prestmennderne i forne Nordfiordz leenn med huer sin eigenn haandh Vndertegnit haffuer Och derhos eit opkast paa gandsche breffuit som hand sagde at her Anders Kolding digtet oc meth egen haand schreffuit haffuer, offuer forne Christopr Pepler om Religionens sager, Och war dise eptherne: de fornemiste tuistige Artikler wdi samme breff som forne Christopr Pepler,

nu høigeligen benegtet her for rette med mange skeldtzachtig Ordh derhos som forlangdh war att antegne, Først at forne Christopr haffuer ein andenn Mening oc domb om Religionen Ennd denn Auspedrigische Confession oc Konnge Mayttz Ordinantz formeller, Thill det andett att Christoffer Pepler haffuer forhaanlig tallet om den Lutterische Lerdomb, Thill det tridie at forne Christopr skulle tallet for haanligenn om dett høigwerdige Sacramente. Thill dett fierde att hannd wdi Lige maade schulle haffue ein besønderlig mening om Daabsens Sacramente. Dett fempte at hannd haffuer straffet presterne for de giorde bønn aff Predickestollen emod giendøbere, Suermere oc Sacrament schenndere, Item att forne Christoffer Pepler icke haffuer fijred eller helliggiordh Søndagerne eller andre høigthidhs dager som hannom burde, Item att dersom alle mennischer paa Jordenn war saa Oprigtig oc from som hannd Da haffde de icke Kiercker Prester eller Øffrighetheth behouff. Item at Prestmenderne schulle dennom i fraa tagis retten oc giffues dennom nogen penninge att leffue aff.

Thill dett niende att dersom forne Christopr Pepler icke will affstaa sin wildfarenndis mening, Da haffde Prestmennderne Truid att wille giffue det Øffrigheden thilkiende, Da haffde Christoffer haanligen suaret oc sagde att wille beskijde Capittellett. Dett tijennde att Christoffer sagde sig at Vere Konge oc Paffue i Nordfiordh med geistlige oc Verdtzlige sager att benaade, Item att Christoffer haffuer giord Kierckerne oc Alterne thill Tingstuffue Leidingsboer och Kramboer. Item hannd haffuer tagett Kierckenns styr fra Kiercken oc førdh denn thill galgenn Och tagett ein hollme som laa Vnder Prestebollett oc giord den thill Tiuffue holm, som forne breff i sig sielff meth wijdere omstendigheth om huer Artikell formeller. Och epther wij haffde Ranndsagett dise tuistige Artikler Da befinnder wij først at forne Christopr Pepler, wdi sin Supplicatz thilbiuder sig att wille lougligenn beuwijse alle sine indlagde Artikler som oc forschreffne: Opsettelse i Oslo dennom thilholler paa begge parterne Och forne sin Indlaugde artikler thill tuennde Prestmenndh som nu ere i leffuendis Liffue wed naffn her Abell Olsen oc her Anders Kolding forwdenn hues schriffteligh bewijs,

hannd haffuer aff de tuennde affdøde prestemend her Annders Joensen, oc her Niels Simonsen wdi samme saig. Randzagett wi Lougenn oc Recessen oc Konge breffuer om saadanne saiger, Lydendes i nogle artikler som hereptherfølger. Først wdi Jørgenn Løckes, Biørn Andersens oc Christopr Walckenndorffs Reces som K.M. stadfestit haffuer, indehollendes eblantt andre artikler, Skulle alle widnisbyrd tages paa ting oc steffne eller for laugmanden eller wed deris Sognekiercke naar Kongenns fogett eller anndre gode mendh ere derhos, Och samme Vitne schulle suerge fuld boger Eedh Menn ingenn widnisbyrdh skulle staa for fulle, wdenn de Vitner oc suer fuld boger Eed som lougen formeller, Item Konning Fredrichs beseglett breff Daterit paa Kronborgs slott den 18 Februarij Anno 1582. Liudenndes at ingenn Vidnisbyrd schall herepther maa tages offuer nogenn som gielder paa liff ære eller guodtz, wden att dennom sielff som dett anrørendes er, er der lougligen thilsteffnd eller Neruerendis thilstede. Oc ingenn prester epther denne daig skulle tage eller skriffue nogle widnisbyrdh breffue eller nogen anden bencke breffue wden at baade fogden oc Lensmanden dermed omgaar epther Lougenn.

Som oc Lougen oc Recesen wijdere formeller om Widnisb. att tage Och finndes i forne Osloes opsettelse breff att Peder Bagge oc alle andre som same sag er anrørenndis skulle lougligenn were steffnd Huilchett Christopr Pepler icke giord haffuer, som hannom endnu her epther bør att giøre, epther sin Supplicatzes indhold oc berettningh Epther som her Morthen oc bør steffne sine tuennde medbrødre, oc de icke heller nu her wdi rette fremførd haffuer alle saadane widnisbyrdh huerchenn Munndligen eller schrifftligenn som forne artikler, oc epther som K.M. breff oc Reces thilholder dennom Thij Kunnde wij nu icke endelig dømme i samme saig paa denne thid Men affsagde meth flere aff Laugrettis samtøcke som nu her thilstedis war, att forne Christopr Pepler wdi alle sine indlagde Klage artikler, oc forne her Morthen Pedersen med de tuende anndre forne Prestmend som nu ere i liffue wdj deris indlaugde Klage Arikler som formeller om Religionens sager bør at søge loug lig widnisb. wdi begge parternis neruerelsse som sagerne anrørendis ere, lougligen forsteffne paa deris hiemtingh i fougdenns neruerelsse Och samme widnisbyrd der at schriffues oc besegles som det sig bør, Och forne begge parterne sidenn thill Bar tholomæi dag førstkommendis her for rette att fremføre samme deris bewijs for deris thilbørlig dommere geistlige oc Verdtzlige, oc da gaa derom hues rett er, thill widnisbyrdh Vnder wore Zignetter Actum Bergen aar oc dag som fore siger.

Fol. 172a

Wij effterschreffne Pouell Helliessøn Bergenns oc gula tings Laugmand, Lauritz Hanssøn Hans Findsøn Borgemestere i Bergenn, Jørgenn Jacopsen, Hanns Hansen Jacop Willomsen Peder Clauesen, Michell Joensenn Jenns Thonnisen, Raadmend, Joen Brock Jacop Jansen, Jacop Strang, Mogenns Buggi, Jesper Skrøder Nicolaus de Freundh Dam Tønnisen Hanns Pedersen, Johann Carnelisen, Abraham Dauidzønn, Annders Christensenn Morthenn Henndricksenn, Rasmus Pedersen, Johan Andersen oc Jacob Olsenn laugrettesmennd, Kiendis och witterligt giøre med dette wort Opne breff att paa Bergennraadhus aar 1594 den 31 dag Januarij. 5. 7. 9. oc xj februarij Neruerendes tuennde dager som er denn 31 oc 5 dag som fore siger Erlig welbyrdig mand Peder Taatt thill Boldtinggaardh høffuetzmand paa Bergennhus, Kom for os sampt flere aff Laugrettit Velforstandig mannd Lauritz Skøtt fouget i Nordfiord, oc wdi fulmacht paa sin herris oc husbondes E. oc welbyrdig Tyge Brahe Ottessønns thill Knudstrups wegne her wdi rette haffde steffnd Christoffer Pepler fordum fouget i Nordfiordh Och fremblaugde welb. Tyge Brahis schrifftlige Klage artikler oc forsetter,

Inndehollendis at forne Christoffer Pepler wdi Velb. Niels Bildes denn thidh slodtzherris paa Bergenhuses thidh er befunndett icke haffuer giordh Kierckernis Regennschaff saa Klart som dennom burde Saa att hannd deroffuer haffuer giffuet sin beplichtelser som samme forsettelse breff i sig sielff wijdere formeller. Derthill suarett forne Christoffer Pepler at haffue steffndh xxiiij Kiercke Ombudtzmennd som hand her for rette paa Bergennraadhus haffuer adspurdh, om hannd nogenthid haffuer Oppebaret nogen Kiercke penninge aff dennom den stund hand haffde werit Konngenns fougett Thill huilchet de haffde suarett at hannd ingen Kierckepenninge aff dennom i nogenn Maade haffuer Oppeboritt som forne bønnders beseiglett widnisbyrdtz breff wnder Dato 92 denn 17 Junij i sig sielff wijdere formeller, Dog stod nu forne Christopr emod dette sit eigett widnisbyrdtz breff oc bekienndett at hannd haffuer oppeborit eit aars Regennschaff aff alle Kierckerne i Nordfiord som er for Anno 82. oc dett Leffuerit thill Erlig welb. Hanns Linndenouw den thid slotzherre paa Bergennhus som er Kommit thill Kors kierckes bøgning wdi Bergenn Och beropte sig Christoffer paa fire Quitantzer som nogle Prestemennd

oc bønnder med dennom beseiglet haffuer om same Kierckepenninge, Dernest randzaget wij Copier aff tuennde forplichtelse breffue, Den første som forne Christoffer Pepler wdi Nordfiord Anno 87 denn 24 Februarij thil forbete: Niels Bildh wdgiffuet haffuer, Huilchet hoffuet breff forne Christoffer med eigenn haandh Vnnderschreffuit oc beseiglet haffuer, Inndehollendis eblanth andre Artikler, att forne Christoffer Pepler bekiender att haffue sig forseett wdi Kierckernis Regnschab Fordij at huerckenn hannd eller hanns schriffuer i leenit haffde forstannd thill same Regenschaff at giøre med bønderne, eij heller denn at haffue for fattit Ordentlig med Indtecht oc Vdgifft som dett sig burde, Och derfore ydmygeligen at haffue Ombedett forne Niels Bild oc prouisten her Morthenn Pederssenn att wille denne hanns forseelsse i denn beste maade Optage som de oc giord haffuer, Med slig wilkaar att Christoffer Pepler loffuet sig med dett allerførste at lade forklare Kierckernis Regnschab Och wederlegge Kierckerne hues dennom paa hanns wegne fattis, Saa dennom icke schulle schee forkort i nogenn Maade, som same forplicht om flere artikler, strengeligen formeller, Och der forne Christoffer Pepler denn sin forplicht icke wille holde

Menn nogenn stund epther at Velb. Niels Bilde sampt Laugmandenn Borgemestere oc flere dannemendh (som med hannom fuldis) ware dragen aff Nordfiord thill Bergenn, Da Kom forne Christopr Pepler epther dennom oc sagde sig were paa sin reigse thill Danmarck, Bleff hand da aff welb. Niels Bild steffnd her for rette for hand icke haffde hollett sin forplichtt Oc da den 1 Aprilis Anno 87 gaff hannd thil forne Niels Bild ein anden forplicht att hannd inden Sancti Olaij thid dernest epther schulle were wdi Nordfiordh Och da enndelig forklare same Regnschab Saa att Kierckerne schulle thill gode Reede bekomme, hues dennom fattis i hanns Regenschab, Saa att den icke schulle skee forkortt, for hans forsømmelsse eller Regenschaffs liudelsse i nogen maade, som den forplichtelse breff om andre Artikler i sig sielff wijdere formeller Da adspurde wij nu forne Christoffer om hand disse sine tuennde forplichtelsse breffuer paa Kierckernis wegne i nogenn Maade haffuer fyllestgiordh, Huorthill hannd suarett sig inthett at haffue Oppeborit aff forne Kiercker Och derfore meener sig inthett were dennom schyldig Och eij heller nogen wijdere Regnschab end som hand thilforne epther welb. Hans Linde

befalning haffuer antwordett thill Bispen i Bergenn, Derhos fremlagde forne Lauritz Skøtt ein beseglett Copie aff eit Originals breff som er Daterit paa Wraningborg denn 29 Martij Anno 93. med forne Christoffer Peplers eigen haand och Seigell vnndertenit Indehollenndis eblant andre Artikler, att epthersom Velb. Tyge Brahe haffuer ladett thilspørge Christoffer Pepler i Dannemendtz nerwerelse om hannd icke haffde wdi welb. Niels Bijldes thid giffuet ein for plichtelse fra sig paa Bergenn raadhus at hand schulle med dett første giøre Kierckernis Regnschab klart wdi Nordfiordh oc betalle hues dennom aff hannom Var skeed forkortt, Saa haffuer hand her thill suarett, att hannd haffuer giffuet saadann ein forplichtt Doig icke aff nogen god wilge Menn der hannd er bleffuenn for medelst sine wuenner Arresterit der wdi Byenn Bleff hannd aff dennom nød oc Tuunngen thill att wnderschriffue samme beplichtelsse, Och haffuer dog siden med Kiercke wergerne giord dett annderledes bewisligt Item bekienndett oc forne Christoffer Pepler wdi samme breff att der war inngen dom gaen i hanns sager i Nordfiordh i Niels Bildes thidh, Mens at hand sielff j Niels Bildes oc

Laugmanndenns neruerelse haffuer forligt sig med dennom Saa de inthett mere haffuer hannom at beschylle, som forne Christoffer Peplers bekienndelse breff med hanns eigen haand om andre artikler wijdere formeller, da eptherdij laugmandh Borgemestere oc Raad meente att denne hans første bekijendelsse att hannd schulle were nød oc tuungenn att Vnnderschriffue sin beplichtelsse i Niels Bildes thid skulle were dennom anrørendis Thij adspurde de hannom nu her for rette, I welb. Peder Tottis oc Laugrettis neruerelsse, om hannd nogenn thid aff dennom haffuer weritt nød derthill Huorthill forne Christoffer Pepler nu friwilligenn suarede at Laugmennd Borgemestere oc Raadhmend, haffde huerckenn beslagett nød eller tuungett hannom thill samme forplichtelse att wdgiffue i nogen Maade, Menns sagde derhos at Velbørdig Niels Bild haffde med Byefougden Claues Meltzouw oc tuennde borgere forbøden hannom att drage heraff byenn Forend hand haffde giordh bescheedenn om Kierckernis Regenschap i Nordfiordh, Huorthill Byfougden nu suarett sig icke at Kunde derom drages thill minde Om huilchenn Artikell Erlig welb. Christoffer Dall oc Velachte mend Bernd Ferrøsch oc Seuffrenn Jenssen haffuer giffuet schrifftlig bewijs fra dennom,

epther forne Christoffer Peplers Ordh och bekienndelse thill Laugmand Borgemestere oc Raadh. Denn andenn forne welbyrdig Tyge Brahis forsett att haffue forne Christoffer Pepler thil at talle for hannd haffde for wrettet nogle aff bønnderne wdi Nordfiordh denn stund hand war Tyge Brahis fougett med sin forplichtelse, for huilchenn saig denn gode mannd nermere sig att haffue lijdh schade som hanns forsettelse breff wijdere formeller, Derthill suarett nu forne Christoffer Pepler att hannd ingenn mand her i Nordfiordh haffuer giordh wrett oc fremlagde hand nogle Artikler som hannd haffde antegnit nogle giensuar emod de Klage Artikler som Bønnderne haffde emod hannom I welb. Niels Bildes thid wdi huilchett hannd ein part bekiender sig skyldig att were oc att haffue thilfredtz stillett bønnderne for hues wrett hannd dennom giordh haffuer, Och wdi nogle artikler giør sin Vndschylding Paa huilche mannd Klarligenn Kannd forfare at forne Christoffer Pepler haffuer forwrettet bønnderne Och ein part sager affsonit med dennom i Dannemendtz neruerelsse som hand endnu bekiennder staa wbetald hos ein wed naffn Skruffue Bergette som hand lofft 7 daller.

Fol. 175b

Item ein siøbod i Selløsoggenn som hand schulle haffue ladett bøgt for allmugen, haffuer hand icke fuldkommitt epther sit egett løffte som I thing bogenn er antegnitt med andre flere saiger. Dernest randsagett wij de tuende forpligtelse breffue som hannd wdi Nordfiord oc her Vdj Bergenn, wdgiffuet haffuer, Indehollendes eblant andre Artikler Først at hand wdi Nordfiordh bekienndett sig att haffue giord ein part aff bønnderne wrett, med huilche bønder hannd strax derfor rette i gode mendz neruerelse bleff forligde epther som I Tingbogen war inndtegnitt oc anschreffuit, Och bekienndet at sammme sager war hannom for gott folchis bønn schyldh eptherladett Vdenn nogen streng Retterganng eller domb, Med slig wilkaar att hannd schulle stille bønderne thillfredtz, Och der forne Christoffer Pepler emod denne sin første forpligt drog aff Nordfiordh oc hid thill Bergenn, Da haffuer welbørdig Niels Bild denn 1 Aprilis Anno 87. Steffnd forne Christoffer Peplre her Vdi rette Och hannd da bekienndet sig at haffue forseet, emod denn første forpligtt, Och forplichtet sig paa sin tro oc loffue att hand wed sin schriffuelse oc fullmechtige loffuet førennd hand drog heraff lanndett at forschaffe de

bønnder wdi Nordfiordh som hand thilforne for rette loffuett haffuer, alle hues penninge som dennom bør att haffue, oc de Vare forligte om, som forschreffne tuende beplichtelse breffue, widlofftig formeller, Och bekienndett nu forne Christoffer att hannd saadanne tuende forplichtelse breffue wdgiffuett haffuer, Och sagde att ingen bønnder wdi Nordfiord skulle Klage offuer hannom Och fremlaugde eit skudtzmaalsbreff wnder Dato 89 paa Aande tingh som Christen paa Røgh lennsmand i Gloppenn, med 24 mend beseiglett haffuer, Indehollendes i sin beslutning att all denn stunnd forne Christopr Pepler haffuer werit fougit i Nordfiordh haffuer hannd hollett bønderne Ved Norgis loug oc rett Och ingenn wforrettet som de aff wijde i Christoffer Peplers tuennde forplichtelse breffue som fore siger, Dernest fremlaugde Lauritz Skøtt eit beseglett beplichtelse breff wnder Dato 89 den 24 Junij paa Wrainburg som Christopr Pepler med eigen haand Nederschreffuit beseiglett och thil Velb. Tyge Brahe wdgiffuet haffuer, wnder sin høigeste forplicht paa ære tro loffue, oc Vnder sin bodtz loedtz fortabelsse, Liudendis i sin beslutningh.

att dersom dett Kunnde befinndes at hand haffde forwrettet nogenn der wdi Nordfiordz leen j huad som heldst maade oc huor ringe dett were kunnde, Och huem som heldst att Kunde were wederfarit, Da wille forne Christoffer stande derfore thill rette Och Vnndgielde epther forne sin forpligting Och gierne lijde derfor dom oc rett Forudenn all forbønn i nogenn maade, Och stande welb. Tyge Brahe derfore thill rette forhues hannd Kunnde haffue hannom, skelligen derfore at thiltalle, Huilchen forplicht wij befijnder att were tuertt emod de anndre tuennde forplichtelse breffue som hannd baade Vdi Nordfiordh oc her wdj Byenn wdgifft haffuer, Och som wij kunnde forstaa aff samme siste forplicht Da haffuer Christopr Pepler denn wdgiffuet paa det hannd Kunnde faa Nordfiordtz leenn paa affgifft igien oc bliffue forne gode mandtz Tyghe Brahis fougett, wanseett at hand wiste sig thil forne paa rettenns wegne att haffue wdgiffuett de tuennde andre forplichtelser Fordy att hannd i sanndheth epther sin eigen bekiendelsse for rette i Nordfiordtz befanndz att haffue giordh bønnderne Wrett som enndnu nogle danmennd her for rette witterligtt er,

som ware Vdj Nordfiord oc derfor rette paa fire allmendelig thingsteder wdi forne Niels Bildes oc menige allmugis neruerelsse hørde forne Christoffers eigen bekiendelse Och laugmandens tingbog som wij nu her for rette haffuer offuerseett Derom wiedløfftig formeller, Huilche tings sager forne Christoffer Pepler med de tuennde forne breffuer, haffuer stadfest saa wdi sanndheth att were sig thildragett, Och derfore Kunnde wij icke anndett forefinde, eller beslutte, wdi denne Klage Artikell eller welb Tyge Brahis forsett wdenn forne Christopr Pepler først haffuer sig forseett wdi dett hannd icke haffuer handlet oc skickett sig oc icke thill fyllest fornøigett oc betald bønnderne epther Tingbogenns oc sin forplichtes Liudelsse. Dernest haffuer hannd sig forseett wdi dett hannd haffuer tagett skudtzmaall oc Vidnisbyrdh aff bønderne att hannd ingen derwdi leenit haffuer wforrettit Och dermed Kommett bønnderne Vdi wildfarelsse att besegle dett som Wsanndferdigt er, och hannom icke mugeligt war at beuisligt giøre, Och thill dett tridie som hannd sig allermest forseett haffuer at hand haffuer wdgiffuet sin strengiste forplichtt thill Velb. Tyghe Brahe,

som fore siger, Och dermeth wille giøre tuende førige forplichtt thill inteth, Bleff enndnu forne Christoffer Pepler alffuorli genn adspurdh om hannd haffde nogen anden witnisbyrdh eller Vnndschylding att paaschyde, i den saig Ennd som hannd nu for rette fremlagdh haffuer, Huorthill forne Christoffer Pepler suarett haffuer sig at bliffue wed forne bønnders widnisbyrdh i samme saig. Denn tridie forne Welbørdig Tyge Brahis schrifftlig forsett som forne Lauritz Skøtt nu her for rette fremblaugde, med forne Christopr Pepler att haffue hannom thil at talle for det hannd ein gang war først bleffuenn Tyghe Brahes fougett i Nordfiordtz leenn Da haffde hannd Oppeborit aff bønnderne derwdi leenit thill ein gaffue eller husbondeholdh noget aff ein huer som dett giøre wille, epther Christopr Peplers eigen bekienndelse der hannd wdi foraarit war hos welb. Tyge Brahe, Och eptherdij att denn gode mand burde same gaffuer at haffue oc hannom icke vitterligt er, att hannd den nogenn thid bekommitt haffuer, Thij er hand begierenndis att Christoffer Pepler enten meth Tyge Brahis Quitantz eller andre nøigachtige breffue eller

widnisbyrd giør bewisligt att hannd denn Oppeborit haffuer, Och derhos fremlaugde Lauritz Skøtt eit Obet beseglet breff med Christopr Peplers eigen haand oc signett Vnndertegnit Daterit paa Wraningborg den 29 Martij Anno 93 som formeller eblant anndre Artikler att Christopr Pepler berober sig paa denn gode mandz Tyghe Brahis breff, att Tøghe Brahe betacker bønnderne for samme gaffuer, Och forbete: Tyghe Brahe haffuer suarett att dersom hannd same breff Kannd fremføre, will hand well were thilfredtz dermed oc sige hannom quid derfore. Dertill suarett forne Christoffer Pepler at hannd haffuer nederførd thill Tyge Brahe forne rettigheth saa megett som hannd paa denn gode manndtz wegne aff bønnderne Opborit haffuer Och derpaa fremlaugde hannd eit Obett beseiglett breff wnder welb: Tyge Brahis eigenn haand oc Signett Daterit paa Wraning borg denn 5 Julij Anno 1581 Liudenndis att forne gode mannd Tyge Brahe thilschriffuer, bønnderne oc menige allmuge som bøgger oc booedes ere i Nordfiordtz leenn Och giffuer dennom thilkiennde att hannd med sin foget Christoffer Pepler haffuer bekommitt den skenck som de hannom forærit haffuer, Och hand derfore wille haffue dennom alle wenligenn betackett.

Och dett gierne igien forschylle om de hannom i nogenn maade Kunnde haffue behouff, som same breff oc wijdere om Andre artikler formelder thill allmugenn, Och meente forne Christoffer Pepler sig dermed for same husbondhold at kunnde befrij Eptherdij hannd ingen anden rettigheth eller husbondhold sagde sig paa Tyge Brahis vegne att haffue Oppeborit, wden hues andett hannd haffuer Oppeboret, Derfore haffuer hannd betallett sin aarlig affgifft som hannd beroffte sig nu thill sine Quitan zer, som hand ein part nu her for retten fremblaugde oc paategnit bleff, Samme tid eskett Christoffer Pepler for os nogle bønnder aff Nordfiord wed naffn Hendrich i Pollenn som war lensmand i Stadtz schipreide Jacop paa Rødberg, Oluff i Salt Janns paa Quallem, Michell paa Ordall oc Rasmus paa Berg som witnede att de icke haffuer wist at forne Christoffer Pepler haffuer oppeborit, nogenn husbondhold paa den gode mandtz Tyge Brahes wegne wdenn den første gang hand bleff hanns fougett. Thill huilchet forne Lauritz Skøtt suarett at hand paa sin husbondes wegne lader sig well nøige meth den wndschyldhningh oc bewijs som forne Christopr Pepler wdi same Artikell nu fremførdh haffuer Eptherdij denn gode mand Tyge Brahe haffuer

sit eiget breff loffuer att Quitere hannom for samme husbondholdh, om forne Christoffer Pepler saadann schrifftlig bewijs fremføre Kunde som forberørtt er, Thill dett fierde som welbyrdig Tyge Brahe haffuer Christoffer pepler thilat talle for dett hannd nu siste gang i foraarit haffde werit i Danmarck hos hannom, oc bekommit god bescheden hos hannom, paa hues hannd begierett, som war att hannd motte inndkreffue sin schyld oc gieldh som hannom thilstod hos bønnderne, wdj Nordfiord, Och att wdføre sine sager som hannd der haffde med Loug och Rett, Och des emellom att were oc boo der i Leenitt Dog bleff derhos Vnderta gett bønnderne Wuillige emod welb. Tyge Brahis fougett Lauritz Skøtt, eller rette nogen Klammerj ann, Menn schicke sig wdi alle Maade fred sommeligen och thilbørligenn epther ein Vdcopies Liudelsse som Christoffer Pepler meth sin egen haandh Wdgiffuett haffuer, Huilchet løffte forne Lauritz Skøtt at forne Christoffer Pepler tuennde gannge Offuertredh haffuer, Først at strax epther hannd er dragenn fra Danmark oc er Kommen hid thill Bergen Da haffuer hand wlougligen steffnd oc Kallet den gode mand Tyge Brahis fougett Lauritz Skøtt

paa Bergennraadhus for Øffrigheden dersamestedtz och der schrifftligenn fremlaugd nogle Klagemaall I Artikell wijs offuer hannom. Thill dett andett som forne Christoffer same sin forplicht offuertrædit haffuer wdi dett at der hannd war hiemkommen i Nordfiord i nestforleden Sommer Da haffuer hannd meth ein wed naffn her Annders Koldinngh hiemmeligenn Offuer lagd oc er i raad oc daadh at stille Supplicaz oc Klagemaall for bønnderne Icke alleniste mod Lauritz Skøtt Menn ocsaa i de støcker som Velb. Tyge Brahe angaar, oc digtet oc sammensatt derwdi hues hannom oc her Annders Kolding sielff løstede, Førennd bønnderne wiste nogett deraff, Och sidenn bekommett dennom thill att besegle wdi æinrum, Och icke paa noget almendeligt tinngh sligt wdgifft oc schreffuit er, aff den suorne schriffuer der wdi leenit Men er gangett wnderfunndeligenn oc wlougligenn dermed om, som forbete Tyge Brahes schrifftligen forsett derom wijdere formeller. Och derpaa framlaugde nu forne lauritz Skøtt tuende beseglede breffue Dett første wnder Dato 1593 denn 27 oc 28 Julij som Christoffer Pepler med eigenn haand Vndertegnett oc beseglet haffuer meth sex anndre Dannemendtz Vndertegning

oc besegling thill widnisbyrdh Indehollendis i sinn beslutning eblantt andre Artikler om forne Supplicaz som forne Christoffer Pepler herwdi Bergenn for rette fremlagd haffuer, Och eptherdij Christoffer Pepler haffde dervdj berettet, att hannd for de første tuennde Artikler, bleff hos Velb Tyge Brahe haardeligen thilthallet, oc motte høre mange oc strenge Ord, bewijsede først Tyge Brahe med de som der Offuerwerenndis Var att hannd dett intheth haffde tallet med hannom derom, Meget mindre Ennd dett som hand oc strengt Kunnde Vere, Och Christopr Pepler icke sielff Kunnde benegte Der welb. Tyge Brahe hannom sielff derom thilspurde, att Tyge Brahe dett icke giordh haffuer i nogenn Maade, Menn Christoffer Pepler bekienndett friwilligen at hannd haffde sig forseett i dett hand haffde sligt Klagett oc berettet for Peder Taatt i sin Supplicaz Och bekienndett sig att haffue Der med giord welb Tyge Brahe wrett. Item hues denn artikell belanger Vdi Peplers Supplicaz af att schulle were taget schench oc gaffue aff bønnderne, wdi Nordfiord saa de icke motte niude deris tridie aars bøxell,

Bekiennder hand well at haffue meendh Lauritz Skøtte dermed att hannd schulle haffue Klaget saadanntt paa hannom, Men eptherdij att welb. Tyge Brahe saugde at Lauritz Skøtt det aldrig giordh haffuer Da bestod Christopr Pepler att hannd haffde mistencht oc forsett sig der wdj. Derthill suarett nu Christopr Pepler her for rette, att dersom Welb. Tyge Brahe icke sielff personnligenn haffuer saugd hannom saadanne Ordh thill, som dise tuennde Artikler formeller, Saa haffuer hannd dog wed sin Studenter sendh hannom saa danne budh Och saugde at Lauritz Skøtt haffde schreffuit om hannom løgen thill Tyge Brahe, Och de breffue som Christoffer Pepler er emod de Komme herfrem Menn de som er Christoffer Pepler thill gode komme icke frem, Dernest haffuer Christoffer Pepler bekiendh om denn andenn Supplicaz oc Klagemaall som bønnderne i Nordfiord haffuer hannom antuordit att før thill Stadholderenn, att forne Christoffuer Pepler haffuer werit i Raad oc Daad att angiffue oc digte same Supplicaz, Och dersom der fanndtz nogett annderledes end som sandingen Var,

Da motte bønnderne sielff see dennom om huorledes de dett forsuare Kunnde, Och derhos haffde forne Christoffer Pepler bekiend her Annders Kolling haffde digtet samme Supplicaz Och her Anders Koldings tienner haffde denn schreffuitt, Och inngen aff bønderne som dett beseglett haffuer war derhos der breffuitt bleff digtet oc schreffuit, Och yttermere haffuer forne Christoffer Pepler berettet att der her Annders Kolding haffde digtet oc ladet schriffue samme breff huorledes hand wilde att bønndernis Klagemaal schulle lyde, Da leste hannd dett først for dennom som haffde hiemme Vdi hanns soggenn, Och lod Dennom først beseigle dett, Och siden der hannd wilde drage thill Aande ting Och Christoffer Pepler war da sielffuer meth hannom Da møtte dennom sex bønnder Vde meth stranden som willde huijlle ein time eller tuo Der tallett forne her Annders Koldingh saa ledes med samme bønder att de ochsaa paa samme sted da beseglet breffuer Men paa huad steder och thider de andre bønder haffuer beseglett same schrifftlige Klagemaal Sagde Christoffer sig intheth aff at wijde, Menn dett sagde hannd derhos, att ein part aff hues som her Anders Kolldingh.

sielffuer schreff for bønnderne om her Morten dett schreff hannd paa lofftet hos Joenn Vdligger wdj Wduigs soggenn som forschreffne: Christoffer Peplers schrifftlig bewijs Om flere Artikler wijdere formeller, som hannd frijwilligen haffuer giffuet fra sig beschreffuitt Och nu her for rette paategnett bleff. Dett anndett breff wnder Dato 1593 den 14 Augusti som denn Mand Lase paa Hauge som war med Christoffer Pepler thill Oslo oc Danmarck, beseglett oc Vdgifft haffuer. Indehollenndes i sin besluttning at Lase paa Houge frijwilligen haffuer bekiennd i Dannemenndz neruerelse att hannd ingen haffuer hørtt at beschylle forne Lauritz Skøtt paa Aandeting denn thid hand togh sit skudtzmaall, wdenn gode oc gott, Och at der bleff saugdh att hannd haffde holtt domme oc rett paa Konnge Maytts wegne som ein god Karll Och ingen beschylde de hannom att hand haffde besuerit dennom thill wdplicht i nogenn Maade, Men saugde att dersom hannd scheeckett sig derepther hos dennom som hannd thill denne daig giord haffuer Da schulde hannd oc bekomme god proff hos dennom,

Alleniste berettet forne Lasse Houge att hand da sagde thill hannom om denn Nye Reces om Leijermaall, att de icke wille denn samtøcke wdenn denn war Opliust, Och bleff saa intheth sønnderligt mere derom tallidh, Bekiennder ocsaa samme Lauritz paa Houge ytermere, att der bleff slett intheth tallet paa tinngett om nogen andre Klagemaall, eller om denn Supplicaz der bleff førde thill Oslo eij heller om nogett aff dett hues same Supplicazion inndholde, Thij allmugenn derwdi leenit, eller nogenn paa deris wegne gaff de slett inthet sligt for Ellers haffde denn suorne schriffuer i Leenett well schreffuitt denn eller wist nogett deraff, Och da bleffuit gaet retter om dermeth Ennd som scheedh er, Bekiennder forne Lauritz Houge oc saa, att hannd icke wiste huad samme Supplicatz indhold, Och hannd icke heller haffde satt sit Segell for denn, Och att de derfore motte suare derthill som same Suplicatz giorde oc Dichtet haffuer, Saugde derthill med att her Anders Kolding haffde digtet oc ladet schriffue samme Supplicatz Och der Tyge thilspurde hannom om samme her Anders eller nogenn annden lod lese den for hannom. Førennd hannd drog affsted dermeth Da sagde hand Neij

Och bestoed att denn war intheth lest for hannom Och hannd icke heller war hos, der de andre beseglede denn, Och icke heller haffuer weritt thilbedett derom att beseigle, Item saugde ocsaa forne Lase paa Houge at hannd icke wiste at lauritz Skøtte haffde nødtuunget nogen Vdi leenett att selge sig Slagterfee, Menn de dett haffuer berettet sligt wdi deris Supplicatzion oc beseglett, Denn motte suare baade thil det och anndett som for er saugde som forne Lasse Hougis breff i sig sielff wijdere formeller. Bleff nu forne Christoffer Pepler her for retten høigligen formaanedh oc adspurdh om hand wiste sig nogenn andenn Vndschylding eller behielpning paa rettenns wegne emod forschne Artikler, som denn gode mannd Tyge Brahe offuer hannom Vdi denne hanns fierde retterganngs forsett Thill huilchet forne Christopr Pepler suarett at haffue welbyrdig Tyge Brahis forlouff oc befalning, att mue thiltalle for rette huilche hannom haffuer giord forkortt eller wrett Och fremlagde Christoffer Pepler eit beseglett Originals breff Daterit den 29 Martij aar 1593 med welb. Tyge Brahis eigenn haandh oc Signett Vndertegnitt.

Liudenndes wdi sin beslutningh at Velb. Tyge Brahe haffuer wndh och Thilladett att hand motte indkreffue oc Oppebere sin schyldh oc gield wdi Nordfiordh oc att hannd motte wdføre sine sager med huem som hand haffde nogenn schelligen att beschylde, Doig med slig bescheedenn, att Christoffer Pepler icke giør bønnderne wuillige emod Tyge Brahe Eij heller at schulle rette nogenn Klammeri an Menn schicke sig wdi alle maade fredsomme ligenn och thilbørligenn som samme breff i sig wijdere formeller, Och thilforne i forne welb. Tyges forsett forhallit er. Thill dett andett adspurde wij hannom om hannd wille suare thill alle Artikler och Punncter som bønndernis Supplicaz i Nordfiord Indeholler, Eptherdij hand sielff haffuer for denn gode mannd Tyge Brahe bekienndh wdi flere gott folckes neruerelse att hannd medh her Anders Kolding haffuer werit i raadh och daadh att digte oc lade schriffue samme Supplicaz huor thill forne Christopr her for rette suarett att hand same bøndernis Supplicaz thill lougsenns Ende wille for suare, oc Vdføre meth dennom, lijde oc Vndgielde huad derpaa Kommer.

Thill dett fempte som Lauritz Skøtt paa E. welbyrdig Tyge Brahis wegne her for rette fremsatte emod (-Erlig welb.-) Christoffer Pepler, att Christopr Pepler war befunnden at haffue fortald denn gode mand Tyge Brahe som hanns naffn oc gode røchte war anrørendis huilchenn saig hannd haffde hannom ein gang thilgiffuett wnder eit strengt forplichtelse breff, som forne Christoffer Pepler Thill Tyge Brahe giffuett haffuer, Sub dato 1589 denn 24 Junij som forne Lauritz Skøtt nu her fremblaugde Indehollenndes eblant andet att forne Christoffer beplichter sig paa sin Ehree thro oc loffue Att hues hand epther denn dag fortalde Tyge Brahe paa sit gode naffn oc røgte, Eller sagde anndet om hannom Ennd hannd i hanns egen Neruerelsse wille were bekienndh Och dersom hand fandz emod dett att giøre enten hiemmelig eller Obenbarlig Da willde hand haffde digtett oc løigett dett som ingen Erlig mannd, oc giordh emod sin Ehree oc Reedeligheth hermed, Och stannde forne Tyge Brahe derfore thill rette, epther som same beplichtelse breff

Wnder hanns eigenn haandh oc Seigell wdgiffuet derom wdtrøckeligen formeller, Huilchet Tyge Brahe mener att forne Christoffer, icke hollett haffuer, Och derpaa fremlaugde nu forne Lauritz Skøtt ein Supplicaz som forne Christoffer Pepler haffde ladett giordh thill E. welbørdig Peder Taat oc fremlaugdh paa Bergenn raadhus den 24 Aprilis nestforledenn som oc Vdi denn 4 retterganngs forsett formeldis, wdi huilche første tuennde Artikler hannd beschyldett welb. Tyge Brahe att schulle haffue hannom haardeligenn thiltallett for nogle sager som ein beseglett wdcopie aff forne Supplicaz wijdere formeller Och derhos fremlaugde forne Lauritz Skøtt eit anndett beseiglet breff Daterit paa Wraniburg denn 27 oc 28 dag Julij som eblant anndett formeller j at Christoffer Pepler bekiender at hues hand I forschreffne suppliserings tuennde Artikler haffuer beschyldett forne Tyge Brahe derwdi att haffue giordh hannom wrett, i dett hand haffde berettet oc Klaget sligt offuer hannom, som icke skeedh war som samme beseiglet breff wnder Dannemenndz beseiglingh oc med forne Christoffers

Eigenn wndertegnett haand Med wijdere omstendigheth wdtrøckeligenn formeller, forwden hues forne Christoffer Pepler wdj andre maade emod sin forplichtt haffde fortalde den gode mand Tyge Brahe Och derpaa fremlaugde nu forne Lauritz Skøtt eit beseglet breff wdguifft paa Wraningborg den 26 Augusti anno 1593 Inndehollenndis eblant anndre artikler, wdi den anndenn oc Tridie, att forne Christopr icke Kunde benegte sig att haffue sagdh her i Norge att welb. Tyge Brahe nøde hannom thil at tage fougderiett igien siste gang thill ix ct. daller affgifft, oc truede hannom med fengsell at inndgaa dett Huilckett dog annderledes befandsst wdi eit beseiglett beplichtelsse breff Anno 89 den 24 Junij som Christoffer Pepler med eigen handh wnndertegnett oc beseglet haffuer som lyder att welb. Tyge Brahe epther Christoffer Peplers flitig annlangen och begiering haffuer Vndh och thilsted hannom att were hans fulmechtige fougett wdi Nordfiordh Item forne Christopr Pepler schulle haffue saugd for welbyrdig Axell Gyllenstiern at Tyge Brahis fou gett Kiøffte hannom aff leenit Derthil

Fol. 185a

haffuer foren: Christoffer Pepler suarett sig det att haffue forglempt som samme hans bekienndelse artikler wijdløfftig i sig sielff formellder Haffuer wij oc nu her for rette wdi lige maade som thilforne adspurdh Christoffer Pepler huad louglig wndschylding hannd Kunnde giøre emod denne Klagemaals Artikell som forne Tyge Brahis gode naffn oc røgte anrørenndes er, Dertill suarett nu forne Christoffer Pepler at hannd inthett haffde tallett forne Tyge Brahe paa som hanns gode naffn oc røgte Kand were anrørenndes wdj nogenn Maade, Thill dett siette som forne Lauritz Skott paa Erlig welbørdig Tyge Brahes wegne her for rette fremlaugde at forne Christoffer Pepler haffuer aff sin eigen frij willge wdj eit Missiue breff som nu her for rette bleff fremblagdh Daterit i Bergenn denn 20 Junij Anno 92 och thilschreffuit welbørdig Tyge Brahe disse eptherfølgendes ordh. Menn dersom Eders welbørdigheth will mig adhliude, will ieg forschaffee E. w. denn mannd som saadan Perlament angiffuet haffuer, oc baade i ein och andenn Maade giord Kierckerne herwdi Nordfiord.

Fol. 185b

megenn swig oc wrett, Och hues som paa mig fattige mannd er digtett oc løigett dett altsammens haffuer hannd giordh och war well werdh att hannd motte straffis for saadan sin Modwilligheth oc store wrettferdigheth som hannd wdi mange maader haffuer giort Kierckerne som huermannd her i Nordfiordh well witterligt er: Och thill med haffuer hand Offuerflødig guodtz penninge oc Eigenndomb som E. w. well Kunnde faa oc bekomme saa megett som alle Nordfiordz leen i tuo eller tree aar Kunde ind wentte, saa frempt E. w. wille for følge sagenn, Eller were dennom behielpelig som paa Eders wegne Kunnde forfølge hannom i denn saig for saadann suig oc Wrettferdigheth hannd emod Kierckerne giordh oc brugdh haffuer, Da epther sig hanns eigne Ordh som hannd forne Tyge Brahe friwilligenn thilschrefft haffuer, Er forne Lauritz Skøtt befallet nu her for rette att thilspørge Christoffer Pepler huem hannd meente dermeth Eptherdij hand ingen naffn gaff, wdenn hand siden her for rette i forledenn Sommer den thid hand aff Lauritz Skøtte bleff thilspurdh om samme Mand søgte Christoffer Pepler med adschillige Vdløp

Omsijer foregaff att hannd meente ein wed naffn Peder Bagge dermed, Huilchenn for mannge aar forledenn haffde werit Stichtschriffuer offuer Kierckerne i Bergenhusleen Menn eptherdij samme Peder Bagge er nu wdi ringe wilkaar oc formuge, Och inngenlunde saa righ som Christoffer, i breffuit formeller er dett icke troligt at Christoffer kunnde haffue meendh hannom derweed, Och denn gode mannd Tyge Brahe derfore er begierenndes wed sin fougett Lauritz Skøtt att Christopr enndnu naffngiffuer for retten samme mannd som Kierckerne slig wrett giordh haffuer, oc giører dett bewisligtt, Och hues hannd dett icke giøre Kannd, Setter welb. Tyge Brahe wdi alle rette om hand icke da bør Offenntligenn att tage same ordh igienn, oc bekiennde att hannd Ingenn veedh som sligt giordh haffuer Och stannde epther lougen for slig falsk beretning igien thill rette, som Tyghes schrifftlig forsett wdtrøckeligenn formelder Derfore haffuer wij nu wdi lige maade her for rette adspurdh forne Christoffer Pepler om hand wiste sig nogenn anndenn att berobe sig paa,

Vdi denn saig, med huilchen hand forne sit Missiue breff sanndrue oc bewise Kunnde, Thil huilchet hannd nu suarett att hannd endnu bliffuer wed sine forige Ordh om forne Peder Bagge i samme saig. Thill dett 7 som forne Lauritz Skøtt paa Erlig welbørdig Tyge Brahis wegne her for rette fremlagde som hannd haffde Christopr. Pepler att thiltalle, att der hannd war hanns foget wdi Nordfiord haffde hannd ein Spaaquinde i sinn Omgengsell wed naffn Sønnuffue i Krogenn Och thilstede henndis wgudelig handell Huilchenn forwlempede gott folck baade wdi Bergenn oc anndenstedz wthilbørligen paa deris naffn oc gode røgte, Huilchen hand dog saa egiennom fingre med, Och henndis Løigennachtige Ordh Kunndgiorde thill thinge Och der sligt gick hennder Vnder øigen igien Saa hunn bleff dreffuenn derfore Lod hand ingen straff følge derepther Menn stedde hende alligeuell att bliffue wbehinndret der Vdi Leenitt Saa at hunn yttermere Kunnde bruge henndis wgudelig wesen Och det icke alleniste mod gudz loug Men ocsaa emod Konnge Maytts obne breffue derom wdgangne Er derfore begierenndes att

hand epther dannemendz sigelse stande derfore thill rette, Da haffuer wij herom adspurd forne Christoffer Pepler, om hannom witterlig er att samme quinde haffde farit omkringh med spaadom oc anndenn Wgudelig wessenn der I Nordfiordh, Medenn hand haffde Velb. Tyge Brahis Befalningh Derthill suarett forne Christoffer Pepler, att det icke nogen thid haffuer werit Klagett for hannom, om henndis wesen, Doig icke Kunde benegte io att haffue hørt om henndis handell den thid hannd war fougett i Nordfiordh, Dernest om hannd thilstedde hender att bruge Signelse oc anndenn wgudelig wesen i sit hus, Denn thid Salig her Niels Simonssen Laa i sitt ytterste, Derthill suarett nu forne Christoffer Pepler oc icke Kunde benegte at forne spaaquinde haffuer io werit wdi hanns hus Denn thid forne Niels Laa Kranck hos hannom, Dog hand sagde sig ingen Omgenngsell att haffue med hender Och icke hannd wille heller see hennder for hanns øyene, Thill dett Ottende som forne Lauritz Skøtt paa E. welb. Tyge Brahis wegnne fremlaugde,

schrifftligenn her for rette Eptherdij Christopr Pepler giffuer for att dett war icke Aandet tingh oc saa allmendeligt som dett sig burde nu siste gang Lauritz Skøtt lod lese sine proff Och giorde sit skudtzmaall Enndog Christopr tog sit prouff paa samme tingh och will at det schall gielde for hannom, Menn icke huad Lau ritz Skøtt bleff suarett aff bønnderne, athe haffde hannom intheth att beskylle Saa dog den suorenn Thingschriffuer war der thilstede, oc formanndenn aff bønderne i deris Supplicaz wed naffn Oluff Skouggaardh war ocsaa paa tinngett oc sex anndre aff dennom hues naffn der findes i Supplicatzenn som er Oluff Anderssen paa Haffsaas, Jacop i Barmen, Lensmand Vdi Stadtz schipreide, Henndrick i Pollen, Knud paa Hettle Lennsmannd paa Breem, Baarder Olssen paa Skreppe, Christenn paa Røigk, Ithem eblant dennom som gaff Christoffer widnisbyrdh oc domb om denn gaard Tacklouw emod Bispenn, war ocsaa Oluff Skouggaard deris formannd, Och war derfor wden mange flere aff dennom hues naffn der findes Vdi Supplicatzenn med at besegle same Tingswitne oc Dom som Oluff paa Børlouw, Oluff paa Møcklebostad Mogens Ibidem Jacob Ibidem Rasmus paa Løckenn,

Oluff Ibidem Steenbiørn paa Nøsdall, Hendrich Ibidem, Oluff Annderssenn paa Haffsaas, dog samme deris witnisbyrdh intheth galtt der sagen bleff hørdh thill rette, paa Bergennraadhus for Slotzherren Laugmannden Borgemestere oc Raad Thij dett fant sig annderledes aff Bispenns Mester Annders Fosis bewijs Saa att Christoffer haffde giordh Bispenn wrett formedelst sligt widnisbyrdh oc Domme hand haffde førdh mod hannom, som icke Kunnde staa wed magtt. Vdi lige maade war ocsaa Oluff Skoug gaardh med, oc nogle flere som formeldis wdj Supplicatzenn, Jacop paa Møckelbostd, Rasmus paa Løckenn, Henndrich i Poldenn, Christenn paa Røgh, Knud paa Hettle, Lensmand paa Breem, Lasse paa Houge Joenn paa Vallagger, Annders Christennsøn i Aalfoten att giffue Christoffer widnisbyrdh at hannd haffde slett inthet Oppeborit paa Kierckernis wegne. Saa doig hanns Regnschabs mangell det anderledis wduiser Och de beplichtelse hannd haffuer wdgiffuenn wdi Niels Bildz thidh huilche endnu thilstede ere, oc ganger hannom Vnder Øigen Saa at Velb Tyge Brahe siunes at der intheth nyett,

att Christopr Vnderfunndeligen offuer taller bønderne att winde oc besegle hues hannom Kunde were thill wildh och beste, Alligeuell at altingest icke haffuer sig saaledes wdi sandhed Formener derfore att de mendz widnisbyrdh er domme son thilforne icke haffuer mott stande for fullde, paa Bergennraadhus for slotzherren Laugmand Borgemestere oc Raadh icke nu heller bør att gielde imod forbete Tyge Brahis eller hanns fougett Eptherdij de thilforne haffuer weritt saa lettferdeligenn at Vinde oc dømme, paa Christoffers wegne, dett som inngenn bistannd Kunnde haffue, Haffuer wij oc nu som thilforne Eschett oc begieritt aff forne Christoffer Pepler huad bewijs eller Vnndschyldinng hannd haffuer emod denne Ottende forsett, Om det ikke saaledes haffuer sig thildra gett med forne bønndernis forsegling emod huer anndre som forberørtt er, Derthill suarett forne Christoffer att bønnderne maa sielff suare thill denne saig naar de bliffuer derom lougligenn steffnnede, Thill dett Niende som forne Lauritz Skøtt her for rette fremlaugde eit beseglett widnisbyrdtz breff Daterit denn 16 Septembris Anno 1593 Indehollendis i sin beslutning at forne

Lauritz Skøtt denn 27 Augusti sist forledenn, att hannd beklager huorledes forne Christoffer Pepler haffuer giord bønderne suarlig wlydige oc att de achter hannom føige, Och icke de wille giffue hannom denn thilbørlig Tribut som de hannom paa welb. Tyge Brahis wegne pligtig er, Menns siger att same Christoffer er neder dragenn att bekomme Leenidh paa lettere affgifft Enndsom Lauritz Skøtt haffuer dett Och meener sig da icke att schulle giffue sin thilbørligheth saa fuldkommelligen thill rette thidh wd som sedwannligt er. Derthill med att Christoffer schulle haffue satt ein Karll der i leenitt som forhinndrer hannom sin Rettigheth. Huorthill Christoffer Pepler haffde suarett at hannd aldrig haffuer i nogenn Maade enten hiemmelig eller Obennbar med ord eller gierninger for medelst sig sielffuer eller nogenn andre foruent nogle aff Bønnderne wdi Nordfiordh eller giord dennom wlydige emod Lauritz Skøtt eller sagd for bønnderne att hannd schulle haffue Leenit igien oc bekomme dett paa ringer affgifft Men att hannd dett Kunn haffuer saugdh thill Lauritz sielffuer wdj saa Maade att wilde hannd begiere Leenitt igien

Da Kunnde hannd faa dett paa ringer affgifft Ennd Lauritz Skøtt haffde dett, Och hues den Karll som er der Vdi leenett er anlangendis att hannd schulle giøre bønnderne wlydige for forne Lauritz Skøtt oc berober sig pa Christopr Pepler, Christoffer Pepler suarer att same Karl haffuer intheth tiennd hannom i 2 aar, att hand derfore haffuer intheth med hannom att giøre, Eij heller er dett med hanns wilge oc Vidschaff att hand dett giører, Menn dersom hannd sligt giør Da tager hannd dett aldelis aff sig sielffuer Saa att Christoffer er hannom dett icke be- stanndig Beretter derfore forne Chrisoffer att Lauritz Skøtt haffuer løigett paa hannom i dett hand saa falscheligen haffuer angiffuet hannom for welb. Tyge Brahe i de forbete: støcker, Thij hannd derwdj aldelis wschyldig er, Och bepligter forne Christoffer sig paa sin Ehre oc Redeligheth om samme forschreffne Lauritz Skøttis berettning kannd giøre hannom schelligenn offuerbewisligt oc gannger hannom Vnnder Øigen, att ville vere lijde oc Vnndgielde derfore som ein løignere, oc wærlig mannd bør att giøre Och aldrig mere haffue sin werelse oc handell wdi Nordfiordz leene epther denne daig

Huilchett forplichtelse breff forne Christoffuer med sin Eigenn haandh oc Signett wndertegnitt haffuer, Och thilbedett fire Dannemenndh med hannom thill Vidnisbyrd samme breff att beseigle oc Vnnderschriffue same forplichtelse breff wnder Dato 1593 denn 16 Septembris wijdere formeller. Derhois berettet forne Lauritz Skøtt at forne Christoffer Pepler denn thid hannd aff welbørdig Tyghe Brahe bleff adspurdh i forledenn Sommer denn 26 Augusti om hannd icke haffde saugdh for welb. Axell Gyllenstern att Lauritz Skøtt Kiøffte hannom wdaff Leenitt, Och forne Christoffer Pepler da icke dett aldelis benegte Kunde, vdenn sagde sig dett at haffue forglempt som thilforne angiffuett er, Och derhos fremlaugde nu forne (-Anders-) Lauritz tuende beseglede breffue Dett første som Christoffer Peplerr wdgiffuet haffuer, Dett anndett som Lasse paa Houge beseiglett haffuer, Huilche tuennde breffue befanndtz att were schreffuenn med Christoffuer Peplers eigenn haandh Daterit paa Huenn denn 13 Julij sist forledenn, Indehollendis wdi sin besluttningh att dersom welb. Tygge Brahe wilde Vnde Christoffer Pepler

samme fougdes befalning, som hannd thilforne haffde wille hannd giffue denn gode mandh Tyghe Brahe offuer eit Thusend daller oc 50 daller, Och derforudenn will forne Lase Houge wdgiffue paa allmugenns Wegne er Jachtt paa xij lester som hand thil Pingst dag nest bekomme schulle, Om hannd wilde høre deris bønn de motte bekomme deris gammell fougett Christoffer Pepler, igienn, som samme tuennde breffue i sig sielff wijdere Inndeholler. Dernest fremlaugde forne Lauritz Skøtt eitt beseglet breff som Pouell Tijssen borger i Helsingør Otte Aarentsen borger Ibidem, oc Johann Isack Petersenn wdi Amsterdam, wdgiffuett haffde paa Wraningborg denn 26 Augusti Anno 1593. paa huilchett breff nu her for rette antegnitt bleff, saa well som paa alle anndre begge parternis breffuer i samme saig Indehollendis at forne Christoffer Pepler aff sin fri willge haffuer saugd thill Dennom alle tre, att dersom hannd motte bliffue fougett i Nordfiordh igienn Da wille hand giffue

welb. Tyge Brahe offuer dett Tusend daller hannd bekommer thill affgifft, huert aar 50 daller, Och sagde for dennom dett Zeddell hannd schreff thill welbyrdig Tyge Brahe derom mentte hannd lijge saa, Huilche forschne: ordh hannd bad dennom sige thill welbyrdig Tyge Brahe paa sine wegne, huilchett de oc saa giorde, Menns der hand fornam att dett Kunnde intheth hielpe oc welb. Tyge Brahe alligeuell att hannd sligt thilbød icke wille annamme hannom thill fougett igienn, Da er os ocsaa well witterligt att hand haffuer sidenn foregiffuett att hannd mente hannd wilde Kunn giffue welb. Tyge Brahe paa ein ganng de 50 Daller thill ein foræring att hannd schulle hielpe hannom thill rette med hanns sager i Nordfiordh Dog hanns eigett breff oc handhschrifft derpaa icke saa liuder, Och hannd icke saa første gang sagde for forschreffne tre Menndh, Menns hannd wilde giffue forne Tyge Brahe samme 50 daller aarligenn offuer dett 1000 daller all denn stund hand motte were fogit som før er Rørtt.

Oc giorde enndnu forne Lauritz Skøtt sitt spørsmaall thill forne Christoffer Pepler, om hannd wille bekiennde sig saadanne Ord for Stadholderenn att haffue saugdh att hannd haffuer wdkiøfft hannom aff leenitt. Dernest forne Christoffer Pepler haffuer berømmett sig att will bekomme Lehnitt paa Lettere affgifft Ennd Lauritz Skøtt Och siden om hannd icke haffuer bødett j ct. daller mer att giffue aarligenn som foresiger, Och om forne Claues Christofferssen icke enndnu tiener forne Christoffer Pepler, eller omdrager i Nordfiordtz leen paa hanns Vegne som foresiger, Och derpaa begierett hand aff Christoffer Pepler ein rigtig beskeeden oc anndsuar her for rettenn Derthill suarett nu forne Christoffer Pepler hannom icke dragis thill minde att haffue saugdh saadanne Ordh for Stadtholderen Erlig welbørdig Axell Gylldennsterne, Och att forne Claues Carstennssen icke haffde werit wdi hanns tienneste wdj tuo aars thidh, Och enndnu inthett haffuer meth hannom

nogett att giøre, Och dersom hannd giør nogett wthilbørligtt wdi Nordfiordtz leenn, Da wille hannd intheth were hanns hiemmels menndh, derthill, Eller nogett suar thil hanns gierninger i nogen Maade. Da stod nu for Lauritz Skøtt oc begierett domb offuer forne Christoffer Pepler wdi disse forschreffne Klage artikler, Deremod war Christoffer Pepler oc begie renndis att denn saig motte Opstaa ein thidlanng Och loffuett oc forplichtet sig att wille forschicke hanns hustru neder thill Erlig welbyrdig Tyge Brahe, oc Vdj Vennlighed at afflegge forneffnde sager som hannd sig emod welbørdig Tyge Brahe forseett haffuer indenn Sancti Hanns Baptistæ dag nestkommendis, eller thill samme thidh att wille lijde oc Vnndgielde Loug oc Dom her for rette, wdenn wijdere schudtz maall J alle dise forschreffne saiger, Vnder tagenndes denne sag om husbondhold som hand er Kiendh frij fore, epther Velb.

Tyge Brahis eigett beseglett breffs liudelse. Dertill suarett forne Lauritz Skøtt at hannd icke trøstet sig fuldeligenn att opsette same saig Emod forne gode mandz Tyge Brahis breffs oc befallnings Liudelsse Doig Eptherdij her inndfalder bønndernis saig wdi ein partt aff dise forretter, Och samme bønder nu icke er steffnde Epther velb. Axell Gyllen stierns oc Erlig welb Tyge Brahes breffs Liudelse, for winterenns strenghedh oc denn Lannge reigse schyldh, Derfore haffuer nu forne Lauritz Skøtt paa sin husbondes wegne bewilgett at samme saig motte Opstaa thill forne Sancti Hanns thidh epther forne Christoffer Peplers begiering Dog med slig wilkaar arr forne Christoffer Pepler beplichtet sig nu her for rette paa Ehre och Reedeligheth oc bodslodtz fortabelse ingenstedtz att rømme eller Vndwige eller Vnndføre sitt guodtz oc penninge Menn att hand sielff personnligen schall were oc Bliffue her i Bergen eller wdi Nordfiordtzleenn thilstedes thill alle forschreffne hans sager Emod welb. Tyge Brahe oc Bønders oc Kierckernis Regenschaff

wdi Nordfiordh ere wddragenn thill forligelsse Eller thill lougssenns ennde epther Christopr Peplers eigett wdgiffuett forplichtelse breffs Liudelsse J Helsingør Anno 1593 denn 9 Octobris som dett wdi sig sielff wijdere formeller som nu her for rette Oplest oc paategnitt bleff. Huilchett forplichtelse breff forne Christoffer Pepler Loffuett oc beplichtet sig wdi alle Puncter oc Articler oc Vdi alle Maade wryggelig att holle. Till widnisb. att dise forne sager med sine Omstendigheth emellom forne begge parterne saaledis er sig thildragenn som forberørtt er, Trøcker wij woris Signetter nedenn paa dise breffue, som er tuennde alleins liudenndis Actum Bergenn aar oc daig som foresiger.

Fol. 195b

Anno 1594 denn 9 Februarij paa Bergennraadhus, Neruerenndis Erlig welb. mand Peder Taatt thill Boldhhinggaard slotzherre, sampt Laugmannd Borgemestere Raadhmend oc Menige Laugrettesmennd Wten oc Inden wæbond som thilforne findes antegnett. Kom for os Jacob Skott i Bollegaardenn med sin sønn Henndrick, beklagett at Christopr Dals tuende tienere med naffn Christen oc Halffuord haffde i deris druckenschap hugget oc Lemmelestit forne Jacop oc Henndrich der de ware hos Tommes Holst i Skellekrogenn i Sundhordleenn Och begierett de rett for dennom Suarett forne Christoffer Dall at forne hues tienner Christenn bleff aff dennom megett ilde tracteritt oc skamferdit wdi sit angsicht med ein steenn aff forne Henndrich Jacobsen Saa att forschreffne Henndrich war sielff Or sage thill sin store schade, Och eptherdij sagen icke er steffndh nu her for rette Da berobte forne Christoffer Dall sig paa Konnge Maytts breffue oc Mandater att saadane sager

bør først att forhøris thill deris hiemting som de begøntte er, Sammeledes stod nu forne Jacop oc Henndrichs fullmechtig weed naffn Effuerd Orkenøsch oc beropte dennom paa dise eptherschne witnisb. som dog icke ere steffnd thill denne Thid oc hois ware, i skellkrogenn, wed naffn Husebiørn oc hanns drenngh oc Tommis Holstes quinde. Da effterdij att widnisbyrdenne icke war herstedes, oc de bør att forhøris i Leenitt dersom gierningen var giordh Thij er den saig Opsatt thill denn 12 Februarij nest kommendis Epther begge parternis beuilging Saa frampt de herforindenn om denn saig wdi Wennligheth herwdi Byenn derom forliges kunde. Samme daig Kom for os Simon Preen och thiltallett Halstenn Jacobsen for hannd i forledenn Sommer om Pingstidh wdenn all billig Orsage haffde slaget hannom i hoffuedett med ein Øxehammer, huor aff forne Simenn haffuer mist sin sunndheth oc karskheidh, Da epther mange Ord dennom emellom,

Bleff disse Eptherschreffne danne menndh Hanns Hannsenn, Mickell Jennssen, Jenns Tommesenn raadhmenndh Joenn Brock Jacop Jannsen Mogenns Bugge Laugrettes menndh thilneffndh att wduige med begge parterne for dørrenn, Och epther att de ein thidlanng haffde forhanndlett sagenn dennom emellom, i Claues Meltzouw Byfougdens neruerelsse, Da indkomme de her for rettenn igien oc frijwilligen paa begge par ter bekijende, dennom saaledes att were forligte, att forne Halsten Jacopsen schulle giffue forne Simenn for sin Lemsterschade xx rix daller, Huilche penninge Claues Meltzouw paa hanns Vegne loffuet at Wille betalle Dermed schulle denn saig were Ewig dødh oc afftallett, for dennom oc deris arffuinger som forne Simenn oc Halstenn nu her for rette med haand oc Munndh Loffuett wryggelig att wille holle.

Anno 1594 denn 11 Februarij paa Bergenn Raadhus Neruerenndes Pouel Helliesen Laugmannd, Lauritz Hannsen Hans Finndsenn Borgemestere Joenn Olsenn, Jørgenn Jacobsenn, Hanns Hansen Jacop Willomsen, Peder Clauesen Mickell Jennsen Jenns Tommesen Raadhmennd, Berndh Ferrøsch oc Seuffrenn Jennsen baade gode mendtz Ombutzmennd, Joenn Brock, Jacop Jannsen Jacop Strang Mogenns Buggi Jesper Skrøder, Dam Tønnisen. Hanns Pedersen, Johann Carnelisen Abraham Dauidsen. Anders Christennsen Morthenn Henndricksenn, Claues Ludh, Johann Anndersen Jacop Olsen, Niels Nielsenn. Hanns von Gylick, Hanns Sas Jørgen Lauritzen Laugrettesmend. Kom for os Peder Jennssen som nogenn thidh forledenn haffuer tiendh Erlig welbørdig mannd Knud Grubbe, oc her wdi rette haffde steffnd Hendrick i Poldenn, Jochim paa Rødberg. Rassmus paa Berg, Michell Suendtzen i Ordall.

Oluff i Saltt Jenns paa Quallem, samt siuff anndre laugrettesmenndh som nu icke thil stedes ere, Doig haffuer deris fulmechtig her for rette Vnndertagenndes ein Ved naffn Christen paa Røgh som huerckenn sielff war thilstedes, icke heller forschickett sin fullmegtig, Och beklaget forne Peder Jennssen huorledes ein bonde wed naffn Mogenns paa Skram wdenn schyld oc brøde, megett Thirannscheligen haffuer huggit oc slagett hannom med sit eigett Werge oc Thirannscheligenn Jagett hannom i siøenn, Och der megett Wthilbørligenn hanndlet meth hannom Om huilchenn schade forne Peder, sagde sig nogle gannge att haffue werit hiemme wdi Nordfiordh oc der wille haffue søgt sin rett, epther Konnge Maytts breff oc befalning wdi sagen som skadenn er skeedh Och dog ingen rett bekommitt, wdenn denn siste reigsse som hannd Kom der Nord meth slodtzherrens oc Lougmanndenns forschrifft Da haffuer de dømpt ein domb wnder Dato denn 5 Nouemris forledenn, Indehollendis i sin beslutning att de xiij mend paa dett yderste haffuer Ranndsaget oc forfarett sagen

med sin Omstenndigheid oc haffuer derpaa sagdh att forschreffne Peder Jennsenn schall haffue for sin store skade 30 daller som er ein rett mandz boed epther lougenn, Huilchenn domb de wille hand heffue oc forsuare naar oc huor paa Eschis som samme domb Vdtrøckeligenn, med flere Ordh formeller, Och derhos beklagett forne Peder Jennsenn att hannd icke Kunnde betalle sin Kost och Theringh som hannd for denn saig Vdi dise reigser giordh haffuer med de penninge som forschreffne domb formeller, Megett mindre hues store skade swije oc werck som hannd Lijdh haffuer i samme saig Suarett forne Mennd de icke Retteligen haffuer hørt widnisbyrdenne i samme saig, Fordij de icke haffde thid oc stunnder derthill, Och eptherdij samme dom icke fandtz saa lougligenn att were som dett sig burde, Begierett forne Mennd Respit dennom att beraade paa nogle dagers thid om de denn sag med forne Peder Jennsen thill forligelse eller dom afflegge will, Huilchet schudtzmaall dennom oc eptherladett er fra den 7 Februarij thil denne dag. Och nu begierett forne Mennd med forne Peder Jennsenn paa forne Mogens Skrams oc deris egne wegne,

Om samme sag att begiffue dennom wdi ein wennlig forligelsse, Och epther lanng forhandling dennom emellom, Bleffue de nu i woris neruerelse saaledes wennligenn forligte, at forne xij mennd huer for sig schulle giffue, forne Peder Jensøn iij daller v sk. paa forne Mogenns Skrams wegne for samme saig Huilche penning forne tolff mennd eller deris fulmechtige nu strax op lagde oc betalde thill forne Peder Jennsen, Dermed schulle forne saig emellom begge parterne baade huad denn dom oc forne schade anrørendis ere were ein Euig død oc afftallet saig dennom emellom, Doig forne Christen paa Rødtz sag at stannde Obenn Indthil sagens wddragett dennom emellom, Eptherdij at hannd nu haffuer siddett steffningen offuer hørig oc Modwillig.

Anno 1594 denn 12 Februarij paa Bergennraadhuuss Neruerendis Laugmanden sampt Borgemestere oc Raadmennd. Kom for oss E. welb Christoffer dall paa tuende sine tieneris Wegne, med naffn Christenn oc Halffuord oc bød sig Vdi forli gelse med Jacop Orkenes och hanns sønn Henndrich om denn store skade som de faett haffuer, Och effter att wij en thidh lanng haffde forhanndlett sagenn dennom emellom Bleffue de wdi saa Maade med allis deris frij wilge forligte som herepther følger, At forne Christoffer dall loffuet paa forne sine tienneris wegne, att giffue thil forne Jacop for hanns skade Kost sueijde oc Werck vij rix Daller, Och schulle hannd haffue aff Borgemestere oc Raadh thill Bardscherlønn fem daller, Ithem loffuet oc forne Christopr att betalle xij daller paa forne Hendrichs wegne, wdj Bardscherlønn thill tuennde Bardschere, Hanns Storm oc Joenn Skott som nu her thilstede ware.

Sammeledis Loffuett at giffue forne Hendrich Jacopsenn for hanns Lemsterschade suede oc werck oc forsømmelse viij daller. Dermed schulle samme slagsmaall och hues schade som forne Christenn igienn bekommitt haffuer, aff forne Henndrick schulle hermed paa begge parter wore ein Ewig dødh oc afftallett saig for dennom oc deris arffuinger epther denne daig i alle Maade, som de nu her for oss loffuett med haandh oc Munndh wryggeligenn att schulle holle.

Anno 1594 denn 23 Februarij paa Bergenn raadhuss Neruerendis Erlig welbørdig mannd Peder Taatt slotzherren sampt Laugmandenn Borgemestere Raadmennd oc menige Laugrettet. Kom wdi rette Hendrich Høijer Licentiat wdi Legekaanst oc fremlaugde tuennde Suppli catzer med Erlig welb. Peder Taatt huilche her for rette bleff Oplest alldeins Liudenndis oc aff Byeschriffuerenn bleff paa tegnitt, Denn ene bleff antuordett thill Peder Taatt, denn andenn thil forne Hendricum, Anrørenndis om Denn steffningh som Peder Taatt haffuer ladett wdgaa, offuer forne Hendricum, att .................arck for Konge (resten av siden revet vekk)

Thill dett andett at Øffrighedenn her wdi byenn will tage forne Henriks wdi forsuar oc beskøttelse thill rette. Dertill suarett denn gode mannd Peder Taatt att forne Henricus haffuer altt for mange som er hanns forsuar oc bistand herwdi Byenn. Thill det tridie Om denn steffning offuer forne Henricus Høyer, saugde denn gode mand Peder Taatt sig althidh att wille were bestanndig.

Wij effterschreffne Pouell Helliessønn Bergenns oc Gulatings Laugmand Lauritz Hanssen, Hanns Finndsenn Borgemestere i Bergenn Jørgenn Jacopsenn Niels Biørnsen, Hanns Hansen, Jacop Willomsenn, Peder Clauesen, Mickell Jennsen, oc Jenns Tommesenn raadhmenndh hersammestedtz, Kiendis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff at i dag Denn 24 Februarij oc 2 Martij Anno 1594 paa wortt Raadhus er Kommett for os Nicolaus de Freundh woris medborgere her sammestedtz, oc Klageligen gaff thilkiennde huorledes hannd nyligenn med Erlig welbyrdig Peder Taattes schrifftlige steffningh er inndsteffndh her fra at møde for Konnge Maytt wor allernaadigste herre oc hanns høigwise Regierenndis raadh for nogenn Apotekische Kryder oc Specerie som hannd aff fremmede lannde forschreffuitt haffuer, Och andre Klage artickler som steffningen wdi sig sielff wijdere formeller.

Dog sagenn herwdi rette thilforne Wfor hørtt wdj huilchett forne Nicolay Meener sig att were skeedh wrett oc forkortt emod Norgis Loug Konngelige breffuer oc Recesen Oc seg nu deroffuer att were fororsaget høigbete Konnge Maytt oc hanns Naadis høig wisse raadh att besøge, Epther forne welbørdig Peder Tottis steffnings liudelsse Och derfore war forschreffne Nicolaus aff os begierenndis eit sanndferdigt winisbyrdh om sit leffnett oc Omgengellse all denn stund hannd haffuer boedh i dett borgerschaff Saa megett os derom witterligt er, Och eptherdij att wij paa rettenns Vegne schyldige ere sanndhedh att bekiennde, Da haffuer forne Nicolaus de Freunde werit wnnder dette borgerschaff med os, Om pass xx aars thidh som bleff her inndgifft med ein quindes Personn som oc Erligenn oc frommeligenn haffuer leffuit oc boidh wdj dette borgerschaff wed xl aars thidh Saa wij icke andett wijde eller hørt haffuer, Ennd att

forne Nicolaus oc hanns hustru haffuer schickett oc hanndlett dennom Christeligenn Erligenn, oc fredsommeligenn baade Vdi heligiørenn oc deris Leffnit oc Omgenngelsse oc Oprigtig hanndell oc wanndell inden oc wdenn byes, Sammeledis i Naboschaff som Erlig folck well anstaar, Och haffuer althidh wellwilligenn giordh sin rettighedh thill Konnge Maytt oc denne bye som ein tro oc hørsom borger pligtig er oc bør att giøre i alle maade, Saa wij icke haffuer hørdh att nogenn heremod haffuer dennom enttenn for Ordh eller gierninger i nogenn maade att beschylle, Menn huad dett Apotekische hanndell belannger som hannd haffuer aff fremmede Lannde forschreffuit, Derom er os saa megett witterligt, att wdi forledenn Sommer, er Kommen hid aff Straalsundh och thill denne bye ein Vng Karll wed naffn Henricus Hoierus som er en Meticus og søgdh thill herberg hos forne Nicolaus Och strax forne Henricus er her annkommen, haffuer hannom da wdi midler thid.

besøgtt nogle siuge oc Krancke Mennischer oc begierett hielp oc trøst hos hannom, wdi deris Siugdom, Da haffuer forne Henricus for gudtz oc deris store anliggende nødh oc bønn schyldh antagett nogre personne Vnnder sin Haandh, oc aff gudtz Naades hielp haffuer hiolpett mange thil deris Sundhedh igienn som nocksom er bewisligtt om behouff giøris, Saa er hannd saa megett os witterligt er betackett aff alle dennom som hand haffuer hafft wnder henndene, er hannom da strax formeentt aff ein wed naffn Lambertus Gierdhsen nogenn Apotekische kryder, att bekomme thill Kiøps for de Kranckes penninge wdi hanns boo, Derfore bleff forne Nicolaus fororsagett att forschriffue samme Apotekische Kryder, som hannd de siuge med tiene Kunnde thill deris sunndheth oc Karschedh, Eptherdij her icke thill denne daig haffuer nogenn i denne bye denn ene borger mere end denn andenn werit Priuiligerett at holde Apotekersche Vaare, thilkiøps,

Och dersom Menighedenn wdi denne bye schulle were forbunndenn oc tuungenn thil en krydekremmer, eller Apoteker, Da Kunde hannd forschriffue sig alle haande for leijgett guodtz som lijdett eller inthett duede de oc hold dett saa dyrtt som hannom Løstett, Huilchett paa dett siste schulle wdgaa offuer den fattige Menighed Och de fattige Krancke der offuer, icke Kommer thill deris sunndhedh oc Karschedh, Sammeledes om Menighedenn skulle were forbunndenn thill ein Doctor wdi Læge kaanstenn, Da motte hannd hielpe den huilchen hanns gunnst oc wennschaff haffde, Och for ein rinnge Orsag schyldh forschyde den huilchen som hannom med eit Ordh fortørne Kunnde, Och war nu forne Nicolaus paa rettens wegne, aff os herom begierenndes ein schrifftlig bewijs oc ein forschrifft thill woris høige Øffrighedh om denn sags Leilighed som fore siger, Huilchet wij hannom icke benegte Kunnde, Derfore er woris wnderdanigste bønn oc ydmygeste begierinngh.

thill høgbete: Konnge Maytt wor aller naadigste herre och Thill hanns Naadis høi wise Regierenndis raadh, att forne Nicolaus de Freundh icke motte forhinndris i denne hanns +ene ferdige+ foretagne forsett Menn at hannom motte thilstedes att oppeholde same sin begønte Apotekische hanndell, med ein for farenn mannd wdi Legekonst som denne byes menigheth Kunde were thil gaffn oc beste som oc menige inndbøggerne hersamestedtz wnderdanigste er begierenndis, Och haffuer forne Nicolaus loffuett at wille aarligenn holle gode fersche Apotekische Kryder for eitt billigte oc skelligt werdh Saa at Menighedenn icke wbilligenn, deroffuer schall bliffue beskattet, Huilchet wij for woris Personn hos høigbete woris aller naadigste herre oc hanns Maytt høigwise raadh med wor Vnnderdanigste tro tienste aff woris yderste formuge skulle findes plicht willig oc hørsomme aff woris gand sche formuge, Actum Bergenn Anno & die Ut Supra Vnnder wore Signetter.

Fol. 203c

Wij effterschreffne Pouell Helliesenn Bergenns oc Gula thinngs Laugmannd, Lauritz Hannsen, Hans Finndsen borgemestere i Bergen, Jørgenn, Jacobsenn, Niels Biørnsen, Hanns Hannsen. Jacop Willomsenn, Peder Clauesen, Mickel Jennsen, Jenns Tommesenn, raadhmennd hersammestedtz, Kiendis oc witterligt giøre medh dette wortt Opne breff, at paa wort Raadhus i dag denn 2 Martij wdi dette 94 aar er Kommen for os Nicolaus de Freunndh woris medborgere oc inndbøggere hersammestdtz, Och Berettet at j forledenn sommer, haffuer hannd forschrefft aff de Østersche oc Westersche siøsteder noget ferscht Apotekische guodtz oc Kryder denne menigheth thill gaffn oc Beste, for huilchet hannd sagde sig nu att were steffnd for woris høige Øffrighed wdi Danmarch Och begierett forne Nicolaus aff os sand ferdig widnisbyrd huad oss witterligt er om samme hanns begønte Apotekische handell. Huilchett wij hannom meth rette icke benegte kunnde.

Fol. 203d

At i denne nest forledenn sommer er Kommen ein Vng Karll wed naffn Henricus Hoierus som er forfarenn Medicus oc søgt thil herberg hois forne Nicolaus Och eptherdij forne Henricus haffde god bewijs om sin lerdom oc Kaanst aff dett Universitet som hand er Promoverit wdj oc eit gott røgte hos dennom som hannd thilforne haffde brugt sin legedoms Kaanst. Da er han strax her vdi byenn besøgtt aff nogle siuge oc krancke mennischer Om hielp oc trøst wdj deris Kranckdom, Da haffuer forne Henricus bekommet Apotekische Kryder oc guodtz hos en anndenn borger hersammestedtz wed naffn Lambertt Gerdhzønn, som haffuer staedh her nogle aar for ein Krydekremmer, Och som forne Henricus Hoierus haffde hiolpte ein partt paa fødder oc ein part aff sine patienters haffde hannd liggenndes wnder haanndenn Da haffuer ein part aff de Krancke ladett for os Ønkelig beklage att dennom war forbødett nogle Kryder eller guodtz att bekomme thill Kiøps

hos forne Lambertum huormed de Krancke kunnde bliffue hiolpenn Och eptherdij det haffuer icke mere werit forbødett denn ene borger ennd denn andenn thill denn thid som haffuer deris hanndell oc Vanndell i fremmede lannde, att forschriffue huad nøttig ware eller Apotekersche guodtz som dise fattige indbøggere oc dise ganndsche Norlandsche lannd behoff giøris, Thij haffuer forne Nicolaus aff os weritt forskøffett ephter de Krancke oc siuge Mennischers begiering paa denne menige byes Wegne att forschriffue forschtt Apotekersche guodtz oc kryder, med huilchet forne Henricus Hoierus sidenn (med gudtz hielp) haffuer hiolpett mannge thill deris sunndheth oc Karschedh i Denn Menigheth som nochsom bewisligt er. Oc effterdij forne Nicolaus haffuer Op slagett denne Apotekische hanndell och denn agter att holle som en hørsom oc tro borger, for eit billigt oc skelligt werdh Och meth gode fersche Apotekische Kryder, Och det icke er emod wor Byes Priuilegier, Och wij haffuer icke med rette Kunnde weigret hannom samme sin begønte, rettferdige hanndell,

som eit andett wortt widnisbyrdtz breff derom wijdere formeller, Thi haffuer forne Nicolaus aff os nu werit dette woris widnisbyrdh schrifftlige begierenndes worder Wore Signetter som wij hannom oc meth delt haffuer, Actum Bergenn aar oc dag som foresiger. Wij effterschreffne Pouell Helliesenn Laugmannd i Bergen Lauritz Hannsen, Hanns Findsen Borgemestere, Jørgenn Jacopsen Niels Biørnsenn Jacop Willomsen, Peder Clauesen Michell Jennsenn Jenns Tommessen raadh mennd, Joenn Brock, Jacop Strang, Mogens Buggi Jesper Skrøder, Hanns Pedersen, Abraham Dauedsenn, Mortchen Henndrichsen Claues Lude Rasmus Pederssen, Johann Anndersen, Jacob Olsen, Hermand Wantscher, Oluff Rasmusen Niels Nielsen Jesper Langermannd oc Hanns vonn Gylick Laugrettesmennd her sammestedtz, Kiendis och witterligt giøre med dette wort Opne breff

att paa Bergennraadhus aar 1594 denn 2. Martij er Kommen for os Claues Meltzouw Byfougett hersammestedtz oc Steffenn Hermanndsen boendes paa Mølnedal strax sønndenn for byenn, med sin quinde Beritte oc her wdi rette lod innføre Dilis Røncke som er Mogenns Maattis hustru boenndis hersammestedtz som epther an klagerenns begiering denn 9 Januarij sist forledenn bleff fenngseligen for waritt, Och berettet forne Claues Meltzouw att hand epther Erlig welbørdig Peder Taatt thill Boldhinggaard høffuetzmannd paa Bergen hus befalning haffuer ladett schriffue nogle widnisbyrdh, offuer forne Dilis om hendes troldoms røgte oc gierninger, Och derpaa fremlaugde hannd ein løss wbeseiglet schrifft Daterit denn 12 dag Januarij sist forleden wdi Byfougdenns hus, Indehollendis att Byfougden haffde ladett Kalle for sig i tuennde menndz Neruerelse, ein quinde wed naffn Agatha Joenn Ferrøsches, som for dennom haffde bekienndh oc sagde sig ein gang at haffue Kommit wdi forne Dilis Mogenns Maattis quindes hus oc att haffue begieret

Fol. 205b J Kannde Øll hos hennder, oc nogen thid lanng derepther schulle forne Dilis were Kommenn thill forne Agata oc begierit henndis betalning for denn halffue Kande Øll oc som hunn dett icke fick, Thog forne Dilis j trækannde fra hennde, Och sagde at forne Agata schulle faa baade scham oc schade, dersom hun icke fick sin betalning, Och som forne Dilis war gaen Vdaff dørrenn fra hennde, Da schulle Agata strax fartt Ondh saa at hun war nær sprengdh, Och sagde forne Agata at det onde hunn loffuede hennde det fick hunn oc Och epther att hunn haffde faed saa Ondh sagde hunn sig att haffue gaet thill her Geble sogneprest paa Fanne oc bekommit aff hannom 2 schillingh oc dermed gaet thill Dilis oc sagdh her haffuer du dine penninge, oc Tusend dieffle thil tacke for dett onde du haffuer giordh mig, Och haffue nu sielff saa megenn spreck oc wee som du haffuer giordh mig, Och sagde forne Agata at forne Dilis gick hender da vnder øyenn oc schulle haffue sagdh, Agata kandst du icke forstaa schemptt

oc dermed att haffue fartt strax bedre Oc derhos fremlaugde forne Claues nogle anndre schrifftlige artikler, som her Matz Prestenn i hospitallett epther forne Agates ordh om same saig antegnit haffuer, Liudenndes at Joenn Ferrøsches quinde kiøffte ein gang j Kannde Øll hos Dilis och som hunn icke fick 7 sk. strax, da fick quindenn saadann Rempe at hunn war ner dødh, da bad hunn ein bonde om 2 sk dem fick hunn hennde, Saa bleste Dilis 3 gannge paa hennder saa fick hunn boed igienn, Huilche tuennde bekienndelser wdi samme saig som forne Agata haffuer ladett antegne er emod huer anndre. Herthill suarett nu forne Dilis at forne Agatta haffuer thidh oc offte hented Øll hos hennder denn thid hunn holtt Øltap, Fordij forne Agata haffuer denn sedwane att hunn gierne dricker Tydstøll, oc hunnd derfore thidh oc Offte war hender schyldig Øllpenninge, Vnderthiden 2 sk. Vndertidenn mere, Menn huad dett

anlannger om denn j Trækannde, oc det andre Onde løffte oc scheldtzordh som J forne Agattis schrifftlig bekienndelse antegnit er Det beneg ter nu forne Dilis. Haffuer wij derfore adspurdh oc formanett forne Agatta huad widnisbyrdh huem haffuer thill forschreffne henndis Klagemaall och berettningh Och naar dett war scheed dennom emellom, som fore siger. Derthill suarett nu forne Agatte sig icke kunnde dragis thill minnde, huor mange aar det er sidenn, Dog scheede dett, Denn thidh forne Dilis bode innde paa Marckenn Førennd hunn fløtte thill offuergaten, oc sagde forne Agatta sig att haffue hafft dett onde paa 3 timers thidh Dog huem ingen Prouff eller widnisbyrdh wiste sig wdi den sag at bekomme, Och hunn icke heller nu wise att beschylle forne Dilis for dett onde, Eij heller Kunnde thill wise sige huem dett Onde haffuer giordh hennder.

Fol. 206c

Dernest fremeschett forne Claues Meltzou Giønette Mogenns daatter som er Mougentz quinde paa Øffrestredet hues Klagemaall byfougdenn vdi lige maade haffuer ladet antegne som herepther følger. Att forne Dilis haffde ein gang Kommit thill hennde oc begierett ein stampp Mask hos hennder, Menn der hunn fick denn icke, gick hunn wred wdaff dørrenn, Och siden daa løckedes aldrig forne Giønetes Mougentz brøgning Menn huad heller Dilis giorde hennde dett onde eller icke, dett sagde hunn sig icke att wijde, menn forne Dilis motte dett sielff wijde, Och forne Giønete nu saugde sig icke att wille legge hennde nogenn saig thill, Derthill suarett nu forne Dilis oc bekienndet sig att haffue weritt hos forne Giønette om draff dog icke att haffue hafft nogenn Onde Ordh med hennde i nogen Maade. Dernest fremeschett Byfougenn ein quinde wed naffn Helga Olsdaatter, hues Klage lig beretning

Fol. 206d

hannd wdi lige maade haffuer ladett antegne som hereptherfølger. Att forne Helges mand Joenn Tømmermand war bleffuen forne Dilis schyldig wdi Øell weed xiiij sk. Och der hunn ein gang haffde wduist sin sønn med fire album at Kiøbe sig grynn fore, oc som hannd gick omkring henndis hus som Dilis stod i dørrenn, Da schulle hunn haffue sagdh thill Helgas sønn, Gud lade en Ild aargang Komme baade offuer dig din fader oc Moder, førennd dette aar gaar omkring som schulle were scheedh ein Julleafftenn Och der Dilis saaledes banndet oc ønschett hannom dett Onde, Da haffde Helga staed i henndes dør oc hørt derpaa, Och derfore strax att haffue tallit thill Dilis derom, Och sagde gud naade dig fattige for den Tunge bønn, du badst min fattige husbond mig sielff oc mitt barn, naar du schaltt suare derthill, Och fra denn thidh haffde henndis mand aldrig treffuest oc om Paaschenn derepther da falt hendes mannd Neder aff Dirich Wittenbergs skiurdh oc slog sit beenn i 3 støcker oc døde deraff oc sex wgger derepther da døde dett

samme henndis barn i stor Pine oc elendigheth som forne Dilis haffde banndett. Herthill suarett nu forne Dilis oc bekiende att forne Joenn Tømmermand oc hanns quinde war hender thidh oc Offte schyldigh penninge for Øll, Menn aldrig hun haffde huerckenn banndett eller loffuet dennom nogeth ondh, Och begieret forne Dilis att wijde huad thid der schulle haffue scheedh oc huad widnisbyrdh forne Helga derpaa haffuer Derthill suarett forne Helga at det schulle were scheedh paa ein Julle afftenn, omtrendh fem aar forledenn, Dog sagde hunn sig icke wijde huad heller forne Dilis war wollenndis i forne hendis mandtz oc søns død oc Vløcke eller icke, Dernest fremlaugde Steffenn Hermandsen sit Klagemaall paa sin quindes Beritte Gulichs daatters wegne schrifftligen her vdi rette nu Neruerenndis forne Bergette, Inde hollenndes att om wor Fru Mes thidh om fasten Anno 93. Kom Dillis thil forne Staffen oc hanns broder Oluff paa Mølnedallen

oc dennom thilspurde huad hun schulle giffue for ein woug Korn att malle, Da haffde Steffen suarit ij ss. Neij sagde Dilis det er nock iiij album Dermed gick forne Dilis thill byen Och som steffenns dreng Torald Kom thill byenn med ein hest at hente Meellen for andett gott folck Da Kom forne Dilis oc henndis mannd oc lagde ein seck med Korn paa hanns hest, oc lod Drenngen føre denne hiem med sig Steffenn wuitterligt Thij hannd wor i byenn, oc der war henn wed ij woger korn i seckenn Och som Kornit Kom hiem oc war inndsett, wdi Steffuenns hus, oc Steffenn haffde icke loffuett hennde at malle Menn Oluff Da Kom Steffen hiem aff byenn oc aff ein henndelse satte sig paa forne Dilises Korn seck, saa att Kornit gaff sig thilsammen, Och paa annden dagen derepther Kom forne Dilis med hendis mand thill Mølnedall oc spurde epther henndis Korn seck oc Kom saa i Steffenns hus som seckenn stod oc saa att denn var sammen giffuet sig, Thi Steffenn sad derpaa Da sagde Dilisses mand wort Korn er icke der altsammen,

Fol. 207c

Der er tagett aff Da saugde Bergette Steffenns quinde, Dett siger du wsande wij haffuer icke tagett aff det Korn, saa sandh straffe dig gud, De suarett Dilis gud straffe dig sielff, De ginge de alle tre Steffens quinde, Dilis oc henndis mand op i fra gaardenn oc till quern hussit Da sagde Bergette, thill sin mannd Steffen, Dise folck sige att wij haffue tagett aff deris Korn, Da bleff Steffenn nogett wred oc gick saa wdaff quernhuset, oc sagde tager eders Korn Lader dett maalle ein anndennstedtz, ieg haffuer icke loffuet eder at maalle dett, Da gick Dilis oc henndis mannd thill byenn, Och paa Weijenn møtte de Margretta paa Houglannd oc ennda schulle de haffue saugdh att Steffenn oc hanns quinde haffuer tagett aff deris Korn oc brugte Orhenøsch maall oc lod ilde, oc ginge saa thill byenn. Strax derepther att de ware hiembkommenn Kom Steffenns dreng thill byen meth Dilises Korn som mallit war oc fick dem dett

Fol. 207d

Da sagde Dilises mannd, Gud giffue dieffuellenn bryder halssenn sønder paa Steffen oc hanns quinde, Da war Klockenn mellom xj oc xij om afftenen, samme natt Førennd halff tuo war slagett da fick Beritte Steffenns quinde saa Ønkeligt wdi sit høigre Kne oc foer neder i fodenn oc op i hoffuedett sidenn offuer alt liffuett oc lemmer med werk oc were, Lijge som dett haffde Weritt ein ond Leffuenndis aandh saa at hunn haffde roo huerckenn natt eller dag Dett warede mere ennd ein Maanidh Indthill forne Bergetis mannd gick thill byenn oc bad gode mend bede for hennde, da haffuer dett sig nogett stillett saa att hunn Kunnde nogett gaa inndenn huse Dog war dett samme werck i Kroppenn, Denn 12 dag Maij Kom forne Dilis thill Møllnedall, oc da sad Steffenns quinde Beritte oc bagett wdi Ildhusett Da sagde Dilis thill hender Beritte siste ganng ieg ware her da baget du oc enndnu bager du, Da suarede Beritte Steffenns quinde, Dett tacker ieg Gud for oc icke din forbandede dieffuels troldkonne,

som haffuer maritt dinn gand wdj mig fattig quinde, Och dersom du raader icke boed derpaa, schall ieg Klage dig for gud oc min Øffrighedh Herthill suaret Dilis inthett, Vdenn saigde wiltt du straffe gudtz gierningh Da sagde forne Beritte naar min herre oc gud Legger mig nogenn siugdom paa, Da er dett Naturligt oc ieg tacker gud derfore, Denn siugdom haffuer din Dieffuels troldkonne giordh, saa sant skennde dig gud, Da sagde Dilis gud schende dig sielff. oc saa gick Dillis fra hennder oc Knuerrett paa sit Orkenøesch maall. Tridie natt derepther haffuer Beritte Steffenns quinde faedh saa hartt at hun motte gaa thill sengh Och da haffuer det saa Jammerligt hennde brudett da wdi et leed oc da wdi eit anndett att naar det kom wdi haandenn satte dett haanden aff leed oc J leed igien, Sammeledes i fingrene, halsenn stiff oc Krogett omsnodet med stor werck oc pine, Saa at hun icke andett wiste,

Ennd att dett schulle bryde Lemmer oc alle Leeder fra huer anndre som hun wdi Lige maade schulle haffue beklagett for prestenn der hunn annammitt Sacramente, Och dersom hun haffde dødh i samme siuge, wilde hun haffue Klagett sin dødh paa forne Dilis som forne Steffens indlaugde Clagemaall derom wdtrøckeligenn formeller som forne Steffen nu her for rettenn bekienndett oc her Matz i Hospitalett haffuer thilsammen schreffuit her wdi Byenn, epther att hannd thilforne i nogle bønnders neruerelsse paa Mølnedall haffuer hørdh forne Berittes ordh denn thid hannd meddeltte hennder dett høgwerdige Altars Sacramente, Derthill suarett nu forne Mogenns Maatt oc hanns quinde Dilis att forne Steffenn eller hanns quinde, icke schulle bewise at forne Dilis haffde bandett eller loffuet dennom noget ondh Wdenn den thidh at de saa at der war tagenn aff deris Korn Da tallit de forne Steffenn oc hanns quinnde thill derom, Da haffde de giordh dennom Wrede skeldit oc banndett forne Mogenns oc hanns quinde Och da haffde Mogenns oc Dillis suaredh.

att de motte haffue dett sielff som de ønnschett dennom, Och derhos sagde att forne Bergette samme thidh haffde ønschett oc bedett gud straffe sig om hun eller henndis mannd haffde tagett aff Dilises korn, Och meente forne Dilis at hun well Kunnde haffue faedh dett Onde epther henndis eigenn Ønschenn, oc bønn, Och Kunnde nu forne Steffenn oc hanns quinde icke sige at forne Dilis haffde truedh eller loffuet forne Bergette wndh, wden sagde sig haffue faedh Ondh epther att de haffde weritt i trette om Kornitt Och derfore lagde hun nu forne Dilis fuld saig thill att haffue giordh hennde dett Onde hun haffde som fore siger. Bleff nu forne Marritte paa Houglandh frembEschett som i forne Steffens beretning er antegnitt, oc bekienndett at haffue mødh forne Dilis oc hendis mand paa Weijen oc haffde hørtt aff dennom att de beklaget dennom for deris Korn som war borttaget Dog icke hørde att de badh eller Ønschet forne Steffenn eller hanns quinde nogett Ondh.

Sammeledis bleff her fremeschett ein lidenn drenng forne Torald som i forne Klagemaall formellis, Och witnet nu att denn thidh hand kom hiem thill forne Dilis med Miellett, sagde hunn, att dieffuelen bryde halsen sønder paa denn som henndis Korn bortog Dog hun icke neffnde, forne Steffenn eller hanns quinde, Huilchett widnisbyrdh er emod forne; Steffens schrifftlig indlaugde Clagemaall, oc beretning som forne her Matz samme drengs ord schreffuit haffde. Derhos berettet forne Steffenn at forne Dilis tuennde gannger haffde forschickett sit bud thill hannom, den første gang med tuo quinder oc den anndenn gang med 3 quinder, oc lod hannom thilspørge om hannd oc hanns quinde beritte beschyller hennder for dett Onde som forne Beritte haffde, Derpaa fremeschet hand nu Kierstine Peder Kockis oc Magdallena Sander Skredders som wittnede att de Vdi saa Maade wdsennde ware, Och som de denn siste ganng ware paa Weijenn thill Mølne dall møtte forne Steffenn dennom wed Papegøyestangen, Och som de hørde forne Steffenns Ordh, att forne Beritte oc hand

beschyldede forne Dilis for dett Onde, Da wennde de thilbage igien oc sagde forne Dilis saadann suar Huilchet oc forne Dilis nu her for retten bekienndett oc sagde sig saadann budschaff att haffue wdsendh Fordij hunn wiste sig wschyldig i same saigh. Frembeschett Byfougden Ingelbert Lauritzen som haffuer sit thilhold i Hospitalett oc forne Helga Olsdaatter, som wittnede att de haffde hørt nogenn Ordh emllom forne Dilis oc Biritte Peder Tordsenns quinde som oc nu her thilstedes war for rette, oc berettet dett samme att forne Dilis haffde sig beklagett at were skyldet for Mølnedals quinde, Da schulle forne Peder Tordsenns quinde Beritte haffue sagdh at Absolons Anna haffde Kallett Dilis ein Troldkonne, Och derfore icke wille lade Kiøbe Øll hos hennder, Och samme Widnisbyrdh icke Kommer offer eins med der beschrefft prouff epther samme ordh som her Matz schreffuet haffuer oc nu bleff her wdi rette Laugdh aff Byfougdenn, Och yttermere sagde forne Ingelbert oc Helga,

att der laa ein Kranck dreng i Hospitalet wed naffn Henndrick Knudsenn som althid i sin kranckdom beklagett at forne Dilis haffde giord hannom dett vnnde hannd haffde, Och som hannd sidenn døde wdaff paa det tridie aar sidenn som de sagde att flere vdi Hospitalit med dennom hørt haffuer Och yttermere saugde forne Helga at hun haffde hørtt at forne Dilis haffde loffuet same dreng Ond fordij hannd icke wille følge hendes daater thill Bardscherenn, Och dren genn ønskett at forne Dilis icke schulle Komme aff denne werdenn, Førennd hunn motte Lijde saadann spreck oc wee, som hand leedh Huilche forschreffne Ingelbert Bergette oc Helga nu med huer deris Eed her for rette stadfestet at haffue hørdh saadanne ord huer for sig som fore siger. Dog de icke wiste om Dilis det Onde haffuer giord forne Drenng eller icke, dog forne Helga fantst att were forne Dilises affuindtz man epther henndis førre Klagemaals liudelse, om henndis mandtz oc sønns dødh som fore sijger.

Dernest adspurde wij forne Claues Meltzou och forne Steffenn om de haffde nogenn anden widnisbyrdh i samme troldoms saig offuer forne Dilis Ennd som de her nu fremførdh haffuer, Thill huilchett de suarett Neij att de ingenn andenn haffuer eller wiste at bekomme Wdenn nogle bønnder oc quinder som haffuer hørtt forne Bergitte Steffens quindes ordh denn thidh hund laa Kranck som foresiger. Viigett begge parterne for dørrenn, och epther att wij haffde randsagett alle dise forschne: widnisbyrdh, Befanndtz de meste par tenn att were tagenn oc schreffuenn i forne Dilises frauerelsse, Oc emedenn hun war fengseligen anhollenn, Och endog Steffenns quinde legger forne Dilis fuldh saig thill, Kunnde hunn dog icke fremføre saa louglig witnisbyrdh som de hender same Troldomssag med Offuerbewise Kunnde, Och ein part aff samme Klagemaall oc widnisbyrdh war anderledes digtet och schreffuit End som de nu sielff personligen her for rette bekiennde wille.

Och finndes wdi sanndhedh at hues trette forne Steffens quinde oc Dilis er wdi Komme att were scheedh for dett Korn som forschne: Dilis sagde att were staalit aff hendes Korn i forne Mølnedall som saggen er først thilldragenn Oc er dett høigeste widnis byrdh i denne saig som forne Engelbret oc Helga witner epther forne Drenngs ord som schulle haffue Klaget sin dødh paa forne Dilis som de siger att were paa det tridie aar forledenn, Och aldrig thilforne Meden forne Dreng war Kranck haffuer giffuet thilkiende for hospitals Ombutdtzmannd eller nogenn andenn geistlige eller Verdslige som befallning haffuer offuer Hospitalet epther Ordinantzens Liudelse, epther som forne Hospitals Ombudtzmannd Jacop Villomsen nu her for rette berettet, Dog sagde forne Enngelbrett Helga oc Beritte Peder Tordhsens att de sielff for deris eigenn personn, icke wdi nogenn Maade wiste att beschylle forne Dilis for nogenn troldoms saig, Dett maa gud wijde oc icke de,

Saa att wij wdi ingenn Maade Kunde kiennde forschreffne Klagemaall, oc widnisbyrdh saa lougligenn offuer forne Dilis at hunn Derfore att miste sit liff Vndertagenndes att forne anklagere, Kunde herepther fremføre anndenn louglig widnisbyrdh i samme saig. Menn effterdij at forne Dilis haffuer i nogle aar aff disse forschreffne: folk werit wdj ondh røgtte for samme Troldomsgierninger Och enndnu her for rette er thillaugdh fuldsaig aff forne Steffenns quinnde som fore siger Och byefougden paa Konnge Maytts wegne med forne anklagere, begiere rett offuer hennder, Thij Kunnde hunn icke aldelis bliffue frij for sagenn wdenn hunn befrijer sig epther lougenn. Ranndsagede wij derfore Gulathinngs Loug som Klarligenn formeller at Troldoms sager, er regnitt i blant wbotemaalssager wdi Manndhelgi bogenn,

Oc wdi denn siste bog i Gulathings loug ij det xiij Capittell formeldes, om Kongen legger mannd Lanndtz forrederie sag thill, Da schal hannd giøre sig frij med sin Eed sielff tolffte Saa schall oc befrije sig for alle Obotemaals sager. Sammeledis ein artikell wdi forne Gulathings Laugbog som er wddrag aff den gammell Christennrett wdi alle saadanne sager att dømme epther, Indehollendes i sin besluttning att dersom Kongens Ombutzmannd eller Bispenns siger adh mand far med Troldomsgierninger, oc hedensche widfarelse, och Kannd det icke louglig beuise hannom offuer, som det thilsaugd bliffuer, Da befrije denn sig som for sagen staar med sin Eed sielff tolffte Menns der som hanns Eedh falder, Da bliffue hand wdsleger som forne Gulathings loug oc Christennrettenn, wdi flere artikler derom wijdere formeller. Thi saugde wij forrette att forne Dilis Røncke schall giøre henndis Eed sielff 12 meth Erlige Dannequinnder som hun wdi

Denne bye haffuer boedh wdj granndschaff oc Naboschaff med oc hennder best Kiennder som Kongenns byefoget hennder her for rette thil neffndh haffuer, oc Denn eid att giøre epther lougenn, oc indenn ein Maanidtz dag nest kommendis Och eptherdij denne Maanidtzdag inndfalder thill Paasche høigtid som er forbudenn saadanne werdtzlige sager er bestilninger att foretage, Da schulle hun forpligtig were, thill første Søgne strax epther forne Paasche wegge haffuer Eunde at fuldgiøre samme henndis Eed wnder denn straff oc Pænn som Lougen oc Christen retten derom formelder. Thill widnisbyrdh Vnder wore Signetter, Actum Bergen Aar oc Dag som fore siger. Disse eptherne: haffuer Byfogden thilneffnd att suerge med Dilis Rønnke, hustru Johanne Niels Lauritzens Anna Pouell wantmagers, Lisbet M. Alertts quinde, Johan i Badstuffuenns quinde, Maren Kristen Rasmussens quinde, Margreta Søffrens quinde, Alberts quinde paa torgett, Knud Clauesens quinde Oluff Rasmussens quinde Gert Magorises quinde, Steffen Stoeldreijers quinde, Mentz Skredders quinde,

Anno 1594 denn 9 Martij paa Bergennraadhus Neruerenndis E. welbørdige mendh Peder Tott slotzherre Henndrich Mund thill Jgden Sampt Laugmandenn Borgemestere Raadhmend oc Laugrettett. Pouell Helliessønn Bergenns oc Gulathings Laugmannd Kiendis oc witter ligt giør med dette mit opne breff att Anno 1594 denn 9 daig Martij paa Bergennraadhus Neruerenndis Erlig welb. mannd Peder Tott thill Boldhinggaard høffuetzmannd paa Bergennhuss sampt Borgemestere Raad oc Laugrettet Kom wdi rette welbyrdig manndh Henndrick Munnd thill Jgden wdi fulmagt paa salig Hanns Teistes dotters wegne oc her fremlagde ein steffning offuer Erlig welagt mannd Annders Nielsenn thill Krogenn, at schulle haffue mødh her for rette paa Torsdag nestforledenn om noget

guodtz som Hanns Teiste haffde pandsat thill forne Annders Nielssen for j ct. vij daller huilche penninge forne Hendrich Munnd sagde sig tuende ganger der hiemme i Soggenn i forne Anders Nielsenns eigett hus att haffue hannom Opbødett och ladett hannom louglig steffne thill hanns hiemting om samme saig Och forne Annders icke møde wille, eij heller wille annamme forne penninge Och war nu denn 3 daig som forne Henndrick Mund haffde fortøfft her wdi byenn epther forne Anders oc hannd icke møde wille, epther steffningenns liudelse, vdenn haffde thilschreffuitt Jenns Tommessenn raadhmand hersammestedtz att hannd wilde giøre hanns wndschylding att forne Anndersses høstru war Kranck oc hannd wille møde thill Laugtinnget om Botolphi nestkommendes, Huilchenn Vnndschylding forne Henndrich Mund meente att were forhalinng Paa dett at forne Annders Nielssenn wille holle sig thill Lanndschyldenn aff salig Hanns Teistes guodtz. oc hand well Kunde haffue mødh denne Steffningh.

Enndog at hanns hustru aff alderdom er skrøbelig Och derfore begierett dom for sig. Randsagett ieg sagenn oc med Laugrettis samtøcke for rette affsaugde att dersom Annders icke Kannd bewise sit Louglig forfaldh Da bør hannom att igiengiffue Hendrich Munndh all sin bewislig Kost oc Theringh oc forsømmelse epther sex wuillige mendtz sigelsse louglig thilneffnde, som forne Henndrick Munndh i denne sag Lijdh oc giordh haffuer, Och bøte thill Konge Maytt steffnefaldh epther Konning Hanses rettebodtz liudelsse, Och eptherdij forne Hendrich Munndh thilforne louglig haffde opbødett forne pantepenninge som hand endnu i dagh her for rette giordh haffuer, oc ingen dennom annamme wille, Thi bør Henndrich Mund Lade Arrestere Lanndschylden thill rette oc forbiude forne Anders eller nogen anden paa hanns wegne denn att oppebere, indthill hannd will møde her for rette och indthil de med Loug oc rette ere adschilde. Thill widnisbyrd Vnder mit Signett. Actum Bergenn Anno & die Ut Supra.

Anno 1594 denn 12 Martij paa Bergennraadhus neruerendis Laugmannd Borgemestere Raadmendh oc Laugrettismend. Wij effterschreffne Pouell Helliesønn Bergenns oc Gula thinngs Laugmannd, Lauritz Hannsen, Hanns Finndsenn Borgemestere, wdi Bergen, Jørgen Jacopsenn, Niels Biørnnsen, Niels Biørnsen Hanns Hannsen Peder Clauesen Michell Jennsenn, Jenns Thommesen, raadhmenndh Joenn Brock Jaccop Strang oc Mogenns Bugge Laugrettesmennd sammestedtz Kienndis oc witter ligt giøre med derre wort Opne breff at paa Bergennraadhus aar 1594 denn 12 Martij kom for os sampt menige Laugrettit Erlig oc welforstanndig mand Jacob Jørgennsen slotzschriffuer i fulmacht paa sin Herris oc husbonndes Erlig welbørdig mand Peder Taatt thill Boldhinnggaard høffuetzmandh paa Bergennhus Och fremlagde ein Vdcopie aff sin steffningh

Fol. 215b

Daterit denn 18 Januarij oc Oplest her for rette den 15 Januarij sist forledenn offuer hederlig oc Vellerd mannd her Morthen Pedersen Sougneprest thill Induigs prestegieldh i Nordfiordh Inndehollendes att for beneffnde Erlig oc welb. Peder Taatt paa Konge Maytts wegne haffuer forne her Morthen thill at talle for denn Kiercke regennschaff som hand paa Bergennhus Anno 1592 giordh oc leffuerit haffuer aff inndwigs Kiercke, wdi xiiij aar hannd haffuer werit Kiercke Ombutzmannd, som dog icke schulle were scheedh Wden sønderlige Orsager, Wdi huilchet her Mortens Regennschaff der schulle findes adschillige mangell oc Artikler baade paa indtegtenn oc Vdgifftenn wdi dett at her Morthenn icke saa retteligh dermed haffuer omgaett som dett sig burde, Och Kierckenn deroffuer oc scheedh meget forkort Och Peder Taatt samme Regenschaff for saadann wrigtigheth schyldh icke for fulde annamme Kannd Eij heller for Konge Maytt med rette forsuare som dett sig bør, Desligeste for adschillige iorder oc Jordeparter som her Morthenn med stor wrett haffuer tagett

fra Konnge Maytt oc Kierckerne, oc lagdh wnder prestebolett som her Morthens forre menndh icke haffuer fuld eller hafft for hannom Och for hues anndre sager Peder Taat paa Konnge Maytts wegne, Kannd haffue hannom thilattalle oc for samme sager att schulle møde Peder Taatt Tisdagenn epther midfaste sønndag som er i dag denn 12 Martij som forne steffning i sig sielff wdtrøckeligenn formelder oc paategnett er, Och begierer nu forne Jacop Jørgensenn, rett offuer her Morthenn Pedersenn, Da haffuer Jacop Willomsen raadmand hersammestedtz paa her Morthenns wegne fremlaugdh sin Supplicaz med her Morthenns eigenn haand Vnnderschreffuenn, Indehollendes att denn thidh her Morthenn stoed her for rette med sin wnderpartt Christoffer Pepler denn 15 Januarij her paa Bergennraadhus sist forledenn epther de gode herrers Opsettelse breff i Oslo Da haffuer welb Peder Taatt ladett oplese ein sin eigen steffning offuer her Morthenn att møde oc suare hannom her wdi Bergenn for de same sager

om forne Kiercke Regennschaff som forne Christoffer Pepler stod med hannom udj rette, Och berober forne her Morthenn sig paa Konnge Maytts breffue om forne steffning oc paa den opsettelse som wij emellom hannom och hanns Vederpart i samme saig wdgiffuett haffuer epther hogbete Konnge Maytts breff oc Recesens Liudelsse som hanns indlaugde Supplicatz i sig sielff meth wijdere Omstenndigheth formelder, Och begierett forne Jacop Willomsenn dom paa her Mortenns wegne Om hannd burde att suare thill sagenn, epther forne Steffning eller icke, Ranndsagede wij de Klage Artikler som Christoffer Pepler wdi Oslo och Danmarck angiffuett haffuer, offuer her Morthenn, Da befanndz derwdi om forne kiercke Regennschaff Om huilche sager wij haffuer giffuett begge partter en schrifftligenn beschedenn att møde her wdi Bergen for rette thill Bartholomæi dag førstkommenndis med louglig bewijs som de schulle tage i begge parternis neruerelsse thil deris hiembting Epther Konge breffuer oc Recesenn

som forne forsettelse breffue derom wijdere formelder, Dernest haffuer wij Offuerlest trennde beseglede Konnge breffuer Dett første Daterit wdi Soer Kloster denn 9 Nouembris aar 1577 med høig lofflig Konning Fredrichs eigenn hanndh Vndertegnitt, Indehollendes at lennsmanden paa Bergennhuss wnderthidenn haffuer wdgifftuet steffninger i de sager som Laugmanndenn i Bergenn schulle dømme paa, Och derfore alffuorligenn forbiuder høigbete: Konnge maytt at lennsmannden paa Bergennhus denn som da war eller her epther Kommendis worder, ingen steffninger epther denne daig, att wdgiffue wdi nogen de sager som Laugmanndenn hersamestedtz schulle dømme paa. Menn huem steffninger will haffue, schulle dennom tage aff Laugmanden Och hannd oc inngenn anndenn schulle dennom wdgiffue, dernest tuende andre Konge breffue, som formeller, att sagerne schulle først forhøris thill deris hiemtinngh, Och huilchenn lougligenn schall steffnis oc Kallis Da schall dett skee for hanns gaard som hand boer, Paa dett at ingenn meth nogen forfølging schulle Offuer Iles som icke lougligen steffnd er.

Oc effterdij wij befinder forbete Peder Totts steffningh offuer forne her Morthenn emod høgbete Konngelige Manndater som fore siger, Thij wiste wij icke med rette at sige hannom, wdi nogenn sagfaldet for samme steffnings forsømmelse Menn huem hannom nogett haffuer att beschylle, Da steffne hannom epther Lougenn oc høigbete: Konnge breffuer Thill widnisbyrdh Vnnder wore Signetter Actum Bergennraadhus aar oc daigh som fore siger.

Wij effterschreffne Pouell Helliesøn Bergenns Oc Gulathinngs Laugmand Lauritz Hannsenn, Hanns Finndsen, Borgemestere wdi Bergenn, Niels Biørnsen, Seuffrenn Anndersen, Hanns Hannsen, Jacop Willomsem, Peder Clauesenn, Michell Jensenn, Jenns Tommesenn, raadmenndh Joenn Brock, Jacop Jannsen, Jacop Strang Mogenns Buggi Jesper Skrøder, Nicolaus de Freundh, Hanns Pedersen, Rørick Jacobsen Abraham Dauidsenn, Annders Christennsen Morthenn Henndrichsenn, Rasmus Pedersen Johann Anndersenn, Hermannd Vantscher Laugrettesmennd indenn wæbond, Johan Melck, Oluff Rasmusen, Niels Nielsen, Jesper Lanngermann, Hanns von Gylick Hanns Sas Hanns Rijssouw oc Hendrich Rodennborg Laugrettesmennd samestedtz Kienndis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff at paa Bergenn raadhus aar 1594 thennd xiiij Martij Kom for os Claues Melzou er Byefouget i Bergenn oc Jacob Jørgenssen slotzschriffuer paa Bergennhus Och nu den fierde gangh

her wdi rette lod indføre Johanne Jensdaater Flemsche weffuersche med anklagere oc widnisbyrdh wdi henndis troldombssager som her eptherfølger. Først Mogenns Bentsenn Snedicker oc borger hersammestedtz witnett at forne Johanne weffuersche war ein gang Kommen thill Mogensses quinde Inger Medenn hunn laa i barnseng, oc eblant andre hendis fagter, tog med denn ene henndis haand vnder halsenn paa quinden, som hun laa i sengen, oc med denn andenn haand bag offuer hennder, ocsaa ragte thill barnitt, Och der hunn dett haffde giordh, satte forne Johanne sig neder, oc beklageth att hun war forførdh paa slottet for ein Troldkonne att were oc henndis naboer walther giør hennder althid stor Offuerlast oc stedtze beschylder hennde for dett onde hand haffde faedh. Wdi dett same Johannis Litle pige Else Tungebijders daatter, epther hennde sigenndes att hunn allene icke torde bliffue hiemme i huset for redtzell schyldh, Sijdenn beklagett forne Mogenns for hennder, att der war noget bleffuit bort aff sin

Snedker Redschaff oc bad hennder giøre epther att hannd motte faa dem igienn Och da fick hunn eit sold oc sax oc sagde thill Mogenns de siger Jeg Kannd troldom, Nu will ieg lade dig see huad Troldoms kaanst ieg Kannd, oc hun bad drengenn att hand schulle hollde i soldett oc saxen med hender, Och der hun leste da gick soldett, Oc saxenn runndh omkring, Siden epther forne Johannes begiering holtt forne Mogenns Snedker sielff med hender om forne soldh oc sax, Och der hunn leste gick dett omkring som thilforne, Och epther at Mogennses quinde som hunn laa i Barsell sengh haffde hørtt disse Ordh oc seett denne gierningh Bleff hun for ferdett oc Vennde sig i sengenn, thil Veggen Strax gick forne Johanne Vd fra dennom oc wilde gaat hiem, Och forne Mogenns tog eit lius oc wilde Liusett hennder wdh Menn Johanne wille icke thilstede dennom dett Och sagde hand schulle faa Dieffuelenn om hand liuste hender wd, Oc om andenn dagen strax derepther,

fick forne Mogennsses quinde ein meget Vnderlig oc wnaturlig Kranckdom, saa at hun miste sit maall, oc henndis mundh oc Øigen om wendis thill denn ene side oc all hendis Krop bleff opheffuitt meget tøck oc stor som hun haffde weritt Opblest, Och hun sidenn oc enndnu, Ligger i stor smerte we oc pine, Derepther gick Mogens thill Johanne oc bad hender om Raadh thill hanns quinde for samme Kranckdom, Strax wiste hun drengenn thill Apotekerenn epther Cartobenedicta dog hun fick der inthett Och stod nu forne Mogenns oc lagde forne Johanne sag thill att nu haffde giordh forne hanns quinde det ondh hunn haffde faett paa hendis barnsenng Derthill suarett forne Johanna oc bekenndett de tuennde gange att haffue giordh epther med dett sold oc sax som fore siger, Och icke heller Kunde be negte at dett io war paa thildragett med forne Mogenses quinde, Dog hunn sagde sig icke att haffue giordh hennder nogett Ondh.

Barrabra Christens daatter beretter at Johanne Weffuersche war wred paa Ingeri Mogenns Snedkers quinde for hun wille haffue forschaffet hennder tieniste paa ein anndenn sted, Da saugde Johanne dett skader icke ieg rammer hennder well, Huilchet scheede i winters forledenn stocket Førennd forne Ingeri fick det onde som forschreffuit staar. Thill det tridie bekienndett forne Johanna epther Marrenn Hannsdaatters berettning att haffue brugtt soldett oc saxenn med henndis Lesning thill att giøre epther nogle Epler, som forne Marrenn Hannsdaater haffde borttagett som scheede paa nyet aars daig, Menn natten thilforne kom der mange Katter wdenn for Johannis winnduge oc lode meget oc for schreckeligt ilde att Mennischenn motte gruffue derfore, Da sagde Jacob Engils ein Murmester som laa der thil Herbergh, Gud beware os huorfra Kommer dise Mange Onde Katter, Da suaret Johanne, Kiere Jacop lille Klap ickunn lidet paa weggen saa løber de strax bort.

Oc epther att hannd dett haffde giort forsuannd de strax Menn strax der epther om samme Nytt aars natt Kom der ein forferdelig stor storm som giorde ein stor schade, Denne forne beretning om de Katter bekienndett forne Johanne oc Jacop, nu her for rette saaledes at were thilldragett. Item forne Marrenn Hannsdaater bekiendett att hunn med ein wed naffn Barabra i forne; Jacop Murmestres neruerelse, brugt dett soldh oc sax thill at opfinde Troldkoner med, Da rampte det paa forne Johanne oc Kierstine i Sancti Karens hus For huilchet forne Johanna sidenn haffde straffet forne Marine, med ord oc bedett hennder forware henndis Mund oc wijde huad hunn sagde. Thi fanger Kierstine det att wijde, Da finge Marren skam for henndis wmage Huilchenn beretning forne Johanna nu icke benegte Kunnde, Oc saugde at Jacop Murmester haffde sagdh hennder om samme Marins Lesning oc Kaanst.

Item ein afftenn wdi mørckningen war forne Johanne bleffuenn siug, da begøntte hun hastig att raabe, Faa hid faa hid Førtygh Thij der Kommer rett strax giester som icke ere gode, Och som Pigerne haffde tenndh Lius bleff det da nogett betre med hennder igienn. Item bekiendet Johanne weffuersche tuende anndre gange, att haffue brugt dett sold oc sax, med henndis Lesningh att giøre epther Enn gang epther eit lidett nogle meth traa, Denn andenn gang epther ein hespe med huid Traa, huilchenn Kaanst war fix oc slog hennder icke feill, Item bekienndett forne Johanna epther Jacop Murmesters berettning, att som de sad i deris stuffue, Begønte dett megett at buldre oc Regiere, wdi Køckeniet inden lugte dørre, huoraff forne Jacop bleff forferdit, Och der hannd tog eit Lius oc wilde see huad dett monne were, forsuandh dett saa hannd icke fornam der mere thill, Och bekiendett nu forne Johanne,

epther Barrabra Christensdaaters beretning att om nattertijde som de Laa i sengenn haffuer Johanne thidh oc Offte begønt at wise oc wille haffue staadh op aff sengen, oc saugde thill Barrabra der staar hannd Kannd du icke see hannom, ieg will gaa med hannom, Huilchet Johanne sagde at were scheedh vdi henndis Raserij oc noget aff druckennschaff. Item witnett oc forne Jacop Murmester att hannd war i Skienn den thid Johanne weffuersche war sit schudtzmaall der begierenndes aff Borgemesterenn huilcheth hand hende negtit, for henndis Onde røgte schyldh Och saugde at denn som før hennder offuer alle store fielde hannd wiste best at giffue hennder Prouff oc schudzmaall. Sammeledes witnet Lauritz Wincke at nogen thid forledenn der hannd war Vdi Skijenn er borgemesterenn der samestedtz Kommen thill hannom, oc der de Komme Vdi snack om nogle Troldquinder, som sad fengslit der wdi byenn, oc skullde brenndis, Adspurde Borgemesteren hannom, om hand Kiende Johanne

Flemsche weffuersche der boede i Bergenn Huorthill hand suaret ja, Da saugde Borgemesterenn, att dersom hun haffde weritt wdi Skijenn paa denn thidh. Da schulle haffue faed loff att were med de anndre Troldquinder, som brendis schulle, Fremkom ein quinde wed naffn Barrabra Lauritzdaatter, oc beklagett at forne Johanne war bleffuenn schyldig forne Barrabras moder fem daller, denn thidh hun boede i Skeen, Och der forne Barrabra Kraffde betalningenn Bleff forne Johanne vredh oc wdspurde henndis faders naffn, oc sidenn giorde hennde dett Onde, som hun enndnu haffuer i sin angsichtt, for huilchenn hunn saugde sig att haffue klagett forne Johanne Vdi Skijen for rette, Derthill suarett forne Johanne och icke Kunnde benegte att de io haffde werit for rette wdi Skijenn, Men wilde icke bekiennde forne troldoms sager, oc benechtet sig att haffue giordh forne Barrabra dett Onde i henndis ansigtt.

Walter Snidker borger hersammestedtz beklagett, att hannd ein thidlang haffde werit i trette med forne Johanne Weffuersche om eit støcke grunnd wed Walthers haige som Johanne lod bøgge huse paa, oc om eit schab hand solde hennder, Och strax haffuer baade hand oc hanns hustru faedh ein Vseduanlig Kranck dom som de aldrig thilforne haffuer hafft. Och beschøldett inngenn andenn Derfore wdenn forne Johanne, att haffue dennom dett paa Kast med henndis Troldombs Kaanster, Barrabra Christennsdotter oc Tønne Gierdtzdaatter witnede at Walther Snidker kom ein gang løbenndis med ein Øxe i haandenn innd i Johannes hus Och sagde sig wilde hugge skabet op om hannd icke Kunnde faa sine sex marck som hunn war hannom schyldig oc som hannd gick wdaff huset sagde Johanne, Lad hannom gaa ieg schall well ramme hannom Huilchet forne Johanne nu icke benegte Kunnde. Dernest berettet Judit Claues suendtz (-pige-) quinde att forne Johanne Wbeden Kom innd thill hennder den thid hun haffde

Leijget xiiij dager i sin Barsellsengh. Och som de Kommer Vdi snack thilsammen, om dett onde som Judit haffde, Da sagde Johanne att det haffde denn Prestekone giordh hennder, som war I hospitalit, Da sagde Judit oc Ønschede att alle som denn Troldoms konst Kunnde, motte Komme paa Nordnes oc bliffue brenndh, Och der forne Johanna haffde tagett sig dise forschreffne ord thill, Gick hunn strax wdaff husett, Strax derepther bleff Juditz barn megett krank med ein Vnderlig oc Wsedwanlige Kranckdom, oc Siugdom, Och Juditz mand haffde werit hos Johanne oc beklagett dett for hennder, Da følgede hun hannom hiem, oc leste offuer barnett i woggen, Dog de wiste icke huad dett war, och strax bleff barnidh helbredh. Derthill suarett nu forne Johanne att hun Leste ein signelse som Kallis wor Frue bønn offuer samme barn aff huilchet dett fick strax bedre, Huilchenn bønn hun her for rettenn Opregnitt oc finndes wdi wor tingbog antegnett.

Derhos beretter forne Juditt att de andre henndis grannder att all denn stund forne Johanna haffuer boedh der Vdi grandschabett med dennom, Da haffuer der althidh werit Rumor oc spøgerij Och de icke haffuer hafft nogen Løcke eller fremgang, wdi hues deell de haffuer hafft forhaandenn, Wnderthidenn med vseduannlig Kranckdom, Vnderthidenn i anden maade, Huilchet icke er dennom wederfarett (-sidenn-) førennd forne Johanne Kom der att boo hos dennom, som deris inndlaugde schrifftlige berettning derom wijdere Wduiser. Fremkom Gurenn Pouelsdaater som witnede att hunn war i Skeen der Johanne Weffuersche rømpte der aff hiemmelig om Nattertide, Denn thid de troldquinder der i Skijenn bliffue fengslede, Och Borgemesterenn derwdi Skijenn sidenn schulle haffue spurdh at forne Barbra Lauritzdaatter, som althid scheldett forne Johanne for dett Onde att haffue giordh hennder wdi sitt angsichtt, att were kommen wdi Bergenn, Och hand haffde sagdh

Dett war well de ware aff med dennom wdi Skijenn de motte forliges dett beste de Kunnde, Och forne Gurenn sagde sig tijdh oc Offte att haffue bedett forne Johanne att hunn icke schulle lere Gurons daatter Barrabra nogett Ont, som Gurons daater haffde med sig thill tienneste. Witnet Jørgenn Jacopsøn raadmand her sammestedtz, att omtrent ein Maanedtz thid Førennd forne Johanne bleff fengslett kom hunn innd i hanns hus oc begierett att hannd wilde were hendes forsuar for wrett Och der hannd spurde huad hender schade, Da begønte hunn att fortelle, huorledes hunn haffde giordh epther med dett soldh oc sax som fore siger, Och sagde at hunn war saa bange att hunn icke Kunde bede henndes Fader wor. Da suarett Jørgenn att hunn motte gaa thill Peder Anndersenn der hunn pleigett att haffue henndis Omgengsell, hand motte forsware hennder.

Item forne Gurinne Pouelsdaater witnet att neste dagenn førennd Johann bleff fangenn sagde hun thill forne Guronn, att haffue ein thidlang forgætt Fader wor, Och sidenn haffde hunn gaatt thill ein henndis gode Venn som haffde Lerdh hende denn paa nye igien. Barbra Christensdaatter oc Marrine Hans daatter witnett at Kierstine i Sancti Karenns hus Kom thidh oc Offte thill Johanne weffuersche oc Johanne thill hennder igienn Och huer gang forne Kierstine Kom thill hennder, Da gaff Johanne Pigerne forloff saa de bleffue tuo allene siddendes oc haffde deris snack thilsammen Vndertiden i stuffuen wndertidenn i Lille boo som ingenn motte høre deris Ordh, Och da haffde pigerne som Lerde att weffue sagdh dennom emellom, Nu bruger de deris Kaanster thilsammens, Bekiender nu forne Johanne att hun haffde hafft sin Omgenngelse med forne Kiersten som fore siger. Doig icke brugt noget ont Alle dise forschreffne menndtz oc quindes personer haffuer huer for sig med fuld boger Eedh stadfestett

Fol. 225a

deris berettning oc Widnisbyrdh sandferdig att were som her antegnitt er, Och wi dem wdj ein anndenn Register som er os thil skickett aff slottet med forne Jacop Jørgensenn finndes beschreffuitt dog wdi samme Mening som her vdi Kostelig forholdht er. Oc effter att wi saaledis grandgiffueligen haffuer Randsagett forne Johanne Jennsdaatters weffuers sager, befinder vij att hun haffuer werit wdi eit Langsom troldoms røgtte, Medenn hunn war i Skienn, Førennd hun Kom hid thill byenn, Och sidenn epther henndis eigen bekiendelse haffuer hunn Omgaett oc ladet sig bruge med wchristelig Lesning oc signelse, med denn epthergiøring oc i anndre maade, som foresiger Om huilchen sag forne Jacop Jørgennsen herfor rette fremlagde ein Vdcopie aff Konnge Maytts breff Koning Christiann den 4 wor allernaadigste Herris breff Daterit paa Kiøpnehaffn slott denn 31 Julij Anno 1593. Och nu i winter forledenn her paa Bergen Raadhus først bleff forkøndett Indehollendes at hanns Konnge M. er forekommitt huorledes offuer alt Norge

Fol. 225b

brugis Kaarskering Signelse oc fabell oc lesning oc med anndre forfengeligheth oc Throldombs Kaanster Emod denn Christelig Religion. Och Konnge Maytt biuder at huor saadane folck befinndes som entenn bruge eller lade bruge oc giøre saadann forargelig oc wchristelig middell, da at schulle lade dennom som befinndes dermed straffes paa Liffuett som i Danmarck oc anndenn stedtz i slig fald scheer. Och med ingenn saadanne see igiennom fingre som høgbete Konnge breff i sig sielff wijdere formeller. Thi sagde wij for rette att forne Johanne Jennsdaatter weffuersche epther forschreffne henndis eigen bekienndelse om samme lesning oc signelse, Och epther høigbete Konngelig alffourlig oc strennge befalning bør att straffes paa Liffuett Actum Bergenn aar oc dag som fore siger. Anno 94 den 16 Aprilis bleffue dise tuende Troldquinder Johanne oc Anna Brende, paa Nordnes, Och haffde de sidenn deris dom er gaenn, megett bekiendh mere, om dise oc andre deris Trolddoms gierninger som welb. Peder Taatt haffuer ladett antegne paa Bergenhus i dannemendtz neruerelse oc hos hannom findes forseiglet.

Anno 1594 denn 16 Martij paa Bergennraadhus Neruerendes Erlig welbørdig mannd Peder Taatt Slotzherren paa Bergennhus sampt Laugmannd Borgemestere Raadhmend oc Laugrettett. Wij effterschreffne Pouell Helliesenn Bergenns oc Gulathings Laugmannd Lauritz Hannsenn Hanns Findsen Borgemestere i Bergenn, Jørgenn Jacopsen Niels Biørnsenn Seuffrenn Andersenn. Jacop Willomsen Peder Clauesen, Michell Jenssen, Jenns Tommesenn raadmend Ibidem Kienndis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff at paa Bergennraadhus aar 1594 denn 16 Martij Neruerendis Erlig welb. mand Peder Taatt thill Boldhinggaard høffuetzmannd paa Bergennhus Kom for os sampt menige Laugrettet Jesper Dauidsen borgere i forne Bergenn oc nu andre eller tridie gang haffde her wdj rette steffnedh,

Dauid Leffuell skott som vdenn pasbordh oc bescheedenn nogen thidh sidenn er Kommen her wdi byenn, Och beklagett huorledes forne Dauid først hiemme vdi Jespers hus oc sidenn herfor rette haffde beschøllet forne Jesper for nogle Daller att haffue staalet fra hannom, Den thid de wesslet penninge thilsammens Oc epther att forne Dauid er forelaugdh at føre bewijs wdi samme saig, oc er hannd huerkenn wdi nogenn Maade Kannd sine Ord beuise Och icke heller wille bekiennde her for rette att hannd haffuer saugd hannom Vsandingen offuer Enndog hannd ein gang haffuer Optingett med Claues Meltzou Byfogden hersammestedtz for Konngenns saig oc giffuer hannom 2 daller i sagfald for hanns mundh epther som Byfougdenn nu bekiendett oc forne Dauid icke sielff benegte Kunnde, Och forne Jesper Dauidsenn deroffuer er kommen wdj Ondh røgte offuer den gandsche bye som thilforne haffuer werit bekienndh for ein Erlig wberøchtet dannemand med ordh oc gierninger som menige Laugrettit oc borgerschaff som her thilstede ware, bar hannom widnisbyrd.

Thi begierett nu forne Jesper domb wdi sagen Och dermed wijgett begge parterne for dørrenn, Randsagett wij sagen oc befinder att forne Dauid Leffuell tuende dager her for rettenn haffuer Laugd forne; Jesper fuld tiuffuerijes sag thill, wden nogen bewijs, Thi bleff forne Jesper forelagdh at forklare sig med sin Eedh sielff siette, meth Erlige dannemendh som hannom best Kiender, Huilche borgere byfougden Claues Meltzou i welb. Peder Taattis neruerelse nu thilneffnde hannom her for rette, wed naffn Mogenn Buggi, Peder Lem, Niels Skredder Peder Pouelsenn, oc Oluff Nielsen, Oc epther att forne Jesper Dauidsenn haffde giord fuld borger Eedh paa sin siels saligheth hiemmeriges lodh oc annpartt at hand aldrig haffde grandett eller forkommett nogett aff forne Dauidz penninge, huerchen wdi dett mindste eller meste Da haffuer nu forne fem mennd wnder huer deris boger ædh, stadfestet forne Jespers ædh epther lougen i forne Dauidtz paahørelse, Thij sagde wij for rette at forne Jesper Dauidsenn bør att were quit oc frij for samme saigh,

All denn stund hanns Eedh staar wed magt. Och huilchenn som hannom hanns hustru eller arffuinger epther denne daig Brixler for same Løigennachtige scheldzordh at schulle stannde der fore thill rette, oc straffes som wed bør. Och forne Dauid Leffuell schulle bøte iiij mrk thill Kongenn for fioll mælle, oc stannde Jesper Dauidtzenn sex mandz dom epther dett 30 Capittels Liudelse i Mannhelgi bogen, huilche sex mennd bleffue her for rettenn thilneffnde wed naffn Abraham Dauidsen, Annders Christennsenn, Morthenn Hendricksen, Rasmus Pedersenn, Jacob Olsenn oc Isebrandh Rasmusenn Laugrettesmennd hersamestedz som wduigede for dørrenn, oc epther att de haffde ranndsagett sagenn indkomme de her for rettenn igienn oc saugde (-dennom-) saaledes aff for rette, at forne Dauid Leffuell schulle giffue Jesper, for samme wthilbørlige scheldtzordh ein Mandtz boett, Dog haffuer forne Jesper thilgiffuett forne Dauid Leffuell samme saig wnder hanns strenngiste forplichtt som hannd nu her for rettenn giorde, att hannd strax schulle rømme denne bye oc aldrig igienkomme Thill widnisb. haffuer wij med forne 6 mend som i same dom war neffnd trøcht woris Signeter her vnder Actum Bergen Anno & die Ut Supra.

Da haffuer hun sig paa dett allerhøigeste forplichtett, att hun epther denn dag slet oc aldellis wille offuer giffue oc affstaa saadanne forfengelige Lesninger, Signelser oc kaarsskeringh Och strax rømpt oc Vnduige aff Staffuangers stichtt, Saa at dersom hun derepther med saadant befanndst wild hunn Lijde oc wdstaa, den straff som Øffrighedenn wilde hennde paalegge som oc wijdere wdi hendis misgierningh wdj gode mendtz Missiuer breffue aff Staffuanger er antegnitt for huilcke sager hunn war der aff Staffuangers stichtt rømptt Dernest fremeschett Claues Melzouw ein borgersche hersammestedtz wed naffn Magdalena Henndrick Murmesters som thillaugde oc beschyldett forne Anna Knudtzdaatter at hun med Troldomskaanster haffde Omkommitt henndis førre manndh, oc sidenn giorde hender sielff megett ondh wdi adschillige maader oc paa adschillige tijder som hendis schrifftlige berettning som Claues Meltzouw i danne mendtz neruerelse derom haffuer ladett antegne.

wijdløfftig formellder, Och eblant andre Artikler formeldis att denn thid forne Magdalena fick ein hastig Krankdom, saa hunn bleff wild oc fra henndis sinnd, Da Kom forne Anna wden budh oc w-ombedenn thill hennder oc adspurde henndis pige, Anna Hieronimusdaatter huj ligger din Matmoder i saadann schick, oc pigenn haffde suarett at gud motte det wijde, Da bekienndett nu forne Anna Knudtzdaatter, att hun tog eit støcke inngefer oc stack det wdi forne Magdalenis mundh, oc forne Anna wuitterlig dermed strøg hennde dermed paa Røggen, oc brugtt derthill denn eptherschreffne Lesningh for Jechtt saa att hun om andenn dagen bleff der epther hiolpenn oc Kunnde gaa igien som thilforne Flye bort icht du fulle skam, gud frij os fra laster oc skam i tre naffn gud faders, sønns oc helligaandtz Amen. Item opregnitt nu forne Anna tuennde andre signelser som hunn her wdi byenn brugdh haffuer som thilforne i Staffuangers sticht emod henndis forplichtt. Først for Begh som Mennischenn faar i fødtzellenn, Der war Nie Marire schulle bede binnde, Den ene bad den anden bandh 3 fingre neden for naufflenn,

Den schaltt du bunndenn Ligge indthill Doms Degi saa lenge den stein laugder war fra doms effue, Item for Vreed, Wor herre Jesus reed offuer ein bro der møtte hannom ein Ond quinde, huortt schallttu sagde Christus, Jeg will mig i Mannde hiem, huad schaltu der sagde Christus, Jeg schall brytte Lem fra Lem, ryg fra Ryg, neij sagde Christus, Du schaltt ingenn Lytha oc inngenn brytha, Du schaltt dig i Bergen blaa, der schaltu steffne paa i tre naffn gud faders sønns oc helligaandtz Amen. Item saugde forne Anna sig att haffue brugdh ein signelse for Læd, som hunnd nu saa hastig Kunnde mindes att opregne, Och derhos bekienndett hennder, att haffue lest wdi gaasefiedh for Vred oc sentt halte Mogenns for helseboed for hans Kranckdomb. Item wdi forne Magdallenis schrifftlig berettningh er antegnit att forne Anna nogle gannge haffue sagdh thil Magdalennis pige Anna Hierionimusdaater, att dersom Magdalena wille were hender tro,

oc icke sige fra, Da wiste hun huem dett onde haffde giordh forne Magdalena, oc denn att wilde wise hennder, Saa denn schulle komme for henndis seng oc bede hennder om forladelse, Huilchenn berettning forne Anna Knudzdaatter nu icke benegte Kunnde, wdenn saugde sig saadant at haffue tallet vdi henndis Kranckdom oc Raserij Oc derhois bekiender forne Anna Knudsdaater att haffue bedett forne Magdalenes pige hente hennder Kierckeiordh aff Kierckegaardenn, thil forne Magdalenes Helseboedh; Och den forne Anna haffde bekommett samme Jord aff Sancti Martenns Kiercke gaard oc denn beholler hos sig paa tridie Daig, senndet hun bod med ein blind quinde wed naffn Mette thill forne Anna Hieronimusdaatter, oc Komme thill hennder, Och der hun Kom antuordit hun hende samme Kierckeiordh med saadan befalning att hun ein partt deraff schulle legge Vnder Magdalenes Øltønne, oc nogett Vnder dør stockenn, oc nogett Vnder henndis seng. som forne Anna Knudz daatter sampt forne Anna Hieronimusdaatter oc forne Mette nu her for rettenn bekiendett saaledes were sig thildragit.

Oc som denne Jord haffde ligget wnder forne Magdallenes seng wdi sex vger, Da sagde forne Magdallena sig at haffue bleffuet Krøpell oc lam, Saa hun icke andet wiste end hun haffde werit dødh, Och der wij nu adspurde forne Anna Knudtzdaatter. for huad Orsage hun loed henngt oc bruge denn Kierckeiordh da suarett hun att dett for lang thid sidenn war hender raadlagdh aff ein quinde wed naffn Guron Fielder i Skieldtz soggenn i Ryfølcke, (som hun sagde nu att were dødh) att dersom duergen eller nogenn gaardboo søgte nogenn, Da schulle den Kierckeiordh hielpe, Sammeledes bekienndett forne Anna Knudtzdaatter att haffue tagett oc følt paa forne duerg att hannd haffde smaa bløde oc Laadenn fingre, Och hannd ein gang wille hafft med hennder att giøre, oc wilde hafft hennder aff sengenn. Item forne Annes mand Christen Jude bekienndett att emedenn forne Anna laa kranck antuordett hand nogett saltt

thill Lisbett Her Wolfganngs søster, som hun schulle bere thill forne Magdallena, for helseboedh, Huilchett Saltt forne Magdalena oc Lisbett saugde att haffue forsiuden fra dennom, Och der de willde brende skaalene med Kluderne, som dett saltt haffde leiget wdi oc denn Kirkeiordh, som forschreffett staar Da gaff fett megenn bulder fra sig som forne magdalenes oc Lisbets schrifftlige beretning derom wijder formelder, oc da nu sielff her for rettenn bekienndett: Suarit nu forne Anna att naar nogenn will Kaste den Klud icke brennde, oc salttet bliffuer wdi ein Klimp, Derhois bleff her wdj rette fremlaugdh ein beseiglet wdcopie wnder dannemendz forsegling i Staffuanger som M. Jørgenn Ericksønn Superintendent i Staffuangers stichtt forhuerffuettt haffuer aff høiglofflig Konning Frederich denn thid forne Anna brugte henndes wgudelig signelsse paa Cosmussis høstru i Staffuannger, Dag Wij her Vdi rette icke thilforne haffuer hafft Copie eller widschaff

om samme breff oc er Daterit samme Kongelig breff paa Kiøpenhauffns slott denn 21 dag Septembris aar 1584. med hanns naades eigenn haandh Vndertegnett, som I sin beslutning Vdtrøckelig formeller, at huor nogenn saadann folck finndes som enten bruge eller giøre, forargelig wchristelig middell entenn med Kaars signelse lesning oc anndenn saadann wgudelig oc wchristelig hanndell, Da at schulle lade Dennom som befindes enten at søge eller bruge, eller att giøre saadant straffis paa liffett vdenn all naade, oc med Ingenn saadanne see igiennom fingre, Saa frempt de icke wille stande høgbete: Konge Maytt derfore thill rette. Item bleff her wdj rette Oplest Vdcopie aff Konning Christian 4. wor allernaadigste herris breff Daterit paa Kiøpnehaffn slott Denn 31 Julij Anno 1593. Indehollendes att huilchen som befinndes att bruge oc bruge lader, oc giører saadann forargerlig oc wchristelig hanndell, Da at schulle lade dennom straffe paa Liffuett wdenn all naade oc med ingenn saadanne see igiennom fingre

som høigbete: tuennde Konngelige breffuer derom wijdere formeller. Oc effter att wij haffde Ranndsagett forne Anna Knudtzdaatters saig, da befinndes wdj sanndhedh att hun wdj mange aar epther denne forschreffne henndis eigen bekienndelse haffde omgaett med henndis wchristelig signelser oc Troldoms Kaanster emod høgbete Konnge Maytts breffuer, oc den forplicht som huem for Øffrighedenn i Staffuanger giordh haffuer, Thi saugde wij for rette att forne Anna Knudtzdaatter epther saadann henndis eigen bekienndelse oc Kongelig strenge oc alffuorlig befalning bør att straffes paa Liffuett.

Anno 1594 denn 9 Aprilis paa Bergen Raadhuss Neruerendis Erlig welbørdig mand Peder Taatt slotzherren Pouell Helliesen Laugmand. Lauritz Hannsen Hanns Finndsen Borgemestere, Jørgen Jacopsen Niels Biørnsenn Seuffrenn Anndersenn, Hanns Hansen, Jacop Willomsenn, Peder Clauesenn, Mickell Jennsenn, Jenns Tomesenn raadhmenndh, Joenn Brock, Jacop Stranng Mogenns Buggi Hanns Pedersenn, Rørick Jacopsen, Abraham Dauidsenn, Anders Christennsønn Johann Andersen Hermannd Vantscher Isebrand Rasmusenn, Oluff Rasmusen, Hanns Vonn Gylick, Hanns Sas, Henndrick Rodennberg Jørgenn Luritzenn Hanns Holck Laugrettesmenndh samestedtz. Kom for oss Lauritz Hanssønn Borgemester hersamestedtz oc her wdi rette haffde steffnedh Wolcher Lubeleijer Dramshus som flere aff de Creditores som thill agters ere paa Siøstuffuenn i Finegaardht.

oc dennom thiltallet for ij ct. xij rix daller forwdenn xiij eller xiiij aars rente, som hannd thill agters er epther salig Hanns von Horn wdi hamborg som aatte forne siøstuffue oc selschaff Och derpaa fremlaugde eit beseglet pantebreff som forne Hanns von Horn oc Claues von Horn huer med eigen haandh wndertegnitt haffuer Indehollendes i sin besluttningh att de pandhsetter forne Lauritz Hannsenn samme stuffue oc selschaff med slig wilkaar att hannd deraff schulle haffue sin betalning for alle anndre schyldener som her for rette er antegnit i Bergenn byes tingbogh epther byenns wedtegtter, Deremod fremlaugde forne Creditores eit beseiglett Pergamentz Contractz breff som bleff giordh i Erlig welbørdig Hanns Lindenouws (den thidh) slotzherris thidh om samme stuffue oc selschaff wordering Oc epther att wij haffde hørtt begge parternis thiltall gjennsuar breffuer oc bewijs Da haffuer wij thilneffnd Niels Biørnsen Seuffrenn Andersen, Jacop Willomsen, Peder Clauesen raadhmend som Wduigett

med begge parterne for dørrenn, Och epther att de haffde forhanndlett sagenn dennom emellom, Indkommede her for rettenn igienn Och bekiennditt forne Lauritz Hannsenn att hannd for got folchis bønn schyld haffuer eptherladett och thill giffuett de xiiij aars rentte aff forschreffne ij ct. xij daller Sammeledes haffuer eptherladett xlij daller aff hoffuettstollett Saa att forne Creditores schall giffue forne Lauritz Hannsenn aff wbytt for denn gandsche Summa - j ct. lxx rix daller, och ein Tønne Rostocker Øll, Dermed schulle denne saigh dennom emellom were dødh oc magtteløs med hues breffue oc anndett derpaa giordht er. Samme daig Kom for os Claues Meltzouw Byefougett hersammestedtz och her wdi rette haffde steffndh Dilis Rønke.

Neruerenndis henndis mand Moggens Maatt och fremeschett de xij quinder som denn 2 Martij bleff neffndh att suerge meth hennder om Troldoms sager, hennder her for rette thillagdh er, Och epther att wij haffde hørtt forne quinders Ordh huer for sig, Da benegtett de att de icke Kunnde suerge med hennder, Dog saugde de dennom icke wijde eller haffue Kienndh hennder for nogenn Troldoms sager, huerckenn i grandschaff eller Naboschab, da eptherdij forne Dilis Icke Kunde fuldgiøre henndis Eedh epther forne doms Liudelsse. Thi haffuer Konngenns Byefougett lagdh hender thidh fore, inndenn fem Netter att rømme aff denne bye, oc Stichtt oc aldrigh igienn Komme Vnnder hendis høigiste straff epther Lougenn, Om Hunn icke rømmer inden forschreffne tidh eller om hunn sidenn igienkommer emod henndis doms Lydelsse.

Anno 1594 denn xiiij dag Aprilis paa Bergennraadhus Neruerenndes Pouell Helliesenn Laugmannd i Bergenn, Lauritz Hannsenn Hanns Finndssen Borgemestere, Jørgenn Jacobsenn Niels Biørnsenn, Seuffrenn Andersen, Hanns Hansenn, Jacop Willomsenn Pader Clauessen, Michel Jennsen, Jenns Tomesenn raadhmend. Kom for os Hanns Holck oc Johann Gaasen skomager Neruerendis henndrich Wijstham, Bleffue de da wenligen forligtt om dett husekiøp som deris dom om formelle, wdi saa Maade att forne Hanns Holck schulle igienngiffue Johann Gaasenn - ij ct. iiij daller, som I deris Kiøb er Kommitt oc vj daller i Omkost oc schriffuerlønn, dermed schulle Hanns Holck haffue allde breffuer baade grundebreffue oc Kiøbebreffue som hører thill same huse oc grundh Naar samme penninge betaldh ere.

Fol. 235b

Dernest Kom for os Jenns Olsenn medh Morthenn Henndrichsenn borger hersamestedtz oc bekienndett forne Jenns Olsenn att haffue soldh oc affhenndh thill forne Morthen Hendrichsen alle sine huse oc herlighedh staendes offuenn gatenn med denn Øidegrunndtz herlighedh Staendes emellom Maritte Suensdaatters oc Peder Clauesenns huse oc haiger Och derpaa haffuer giffuett hannom eitt beseglett Kiøbebreff, som hannd hannom frij oc hiemle wille, for huer manndz thiltalle, oc skadesløst i alle Maade, Som paa samme Kiøbebreff nu antegnitt bleff.

Anno 1594 denn 18 Aprilis Wij effterschreffne Pouell Helliesøn Bergenns oc Gulathings Laugmand, Lauritz Hannsenn Hanns Finndsen Borgemestere i Bergen, Jørgen Jacobsen Niels Biørnsenn, Seuffren Anndersen Hans Hanssen Jacop Willomsenn Peder Clauesen, Michel Jennsen, Jens Thomessenn raadhmenndh Jacop Strang Mogenns Buggi Jesper Skrøder, Hanns Pedersenn, Rørick Jacopsenn, Abraham Dauidzønn, oc Morthenn Henndrichssen Laugrettes menndh sammestedz Kiendis oc witterligt giøre med dette wort Opne breff, att paa Bergen raadhus aar 1594 denn xviij Aprilis, Kom for os sampt flere aff laugrettet welforstandig mand Tomas Pedersenn borger hersamestedtz i fulmagt paa all salige Jacob Hannsenns paa Agatens arffuigers wegne, Och her wdi rette haffde steffndh bescheedelige mennd Walter Lubeleije aff de Otte raadtzforwant wed Contoritt, Cortt vann Horn Borckertt Lyders wdi Finngaard oc Hermannd Eigennhuss i Leppenn, Kiøpsuenner paa brøggen hersammestedz.

Verendis fulmechtige paa alle Creditores wegne som paa deris guodz oc penninge thill agtens, hos salig Hanns von Horns siøstuffue oc selschaff i forne Finegaardh paa brøggenn, Och fremlaugde forne Tomas Pedersen ein handh schrifft som Claues vonn Horn wdgiffuet haffuer Anno 1572 den 20 Julij, oc forne S. Hanns von Hornn sidenn med sin eigen handh paa samme handschrifft thill Hamburgk wndertegnitt haffuer, Anno 1573. Den 29 Septembris. Inndehollendes at forne Jacop paa Agatenes, guodwilligenn haffuer Laant thill forne Hanns vonn Horns stuffue oc selschaff iij ct. gamle daller, att bruge wdenn rentte, som schulle igien betalles aff forne stuffue oc selschaff med ware eller penninge, oc derpaa haffuer satt forschne: stuffue oc selschaff thill wnderpandh som forne handschrifft derom i sig sielff wijdere wdwijser. Och derfore war nu forne Tomas Pedersen begierenndes betalning epther forne hanndschrufftes liudelsse aff forne Stuffue oc selschaff for alle andre skyldener Eptherdij at forne handschrifft formeller paa Pantt som foresiger

Fol. 237a

Suarit forne fullmechtige att der er flere aff forne Salig Hanns vonn Horns Creditores thill samme stuffue som oc haffuer hanndschriffter oc Klare Regennschabs bøger, oc i mange aar haffuer mist deris betalningh saa well som forne Jacob eller hanns arffuinger, Och fremlaugde forne Cortt von Horn forne sin faders Hanns von Horn Regenschaffs bog som hører thill forne Finegaardtz stuffue som Klarligenn formeller att forne Jacop paa Agattenes haffuer Oppeborit aarlige rentte aff Ombudtzmenderne paa forne stuffue, for sin laante penninge, Indthill omtrennt Anno 79 Da haffuer Hanns von Hornn giordh ein Enndelig Contract med forne Jacop Agatenes att forschreffne - iij ct. daller schulle betalles paa fire Terminer som er iiij aar thidh fra Anno 84 Anno 85. 86. oc Anno 87. huertt aars thid lxxv daller Wdenn rentte, Inndthill denn gandsche Summa bleff betaldh, Huilche Terminers betalningh forne begge parterne nu bekienndett wdj ingen maade, att were fyllestgiordh, Och epther wij haffde hørtt begge parternis thiltall giennsuar, Regennschabsbøger oc handschriffter

Da haffuer wij thilneffnd nogle dannemenndh att wdwige med dennom for dørren thil ein wennlig forligelsse att giøre dennom emellom Och der de ein thid lanng haffde forhanndlett sagenn dennom emellom wille de icke lade dennom beweige eller indgaa nogen Endelig forhanndling om samme penninge, Wdenn begierett paa begge parterne dom i sagenn, Oc effter att wij saaledes haffde ranndsagett sagenn, Saa befinndes icke att forne Jacop paa Agatenes hanndschrifft nogenn thidh her for rette i begge parternis neruerelsse er Lougligenn indtegnitt wdj woris Tingbogh for ein Louglig (-domb-) Vnderpannd som Byenns wedtegtt formeller oc gammell sedwanne om saadan forpantningh weritt haffuer Och derfore Kand denn handschrifft icke regnis for saadann Louglig pantebreff att denn schyld bør att gaa Vdaff selschabett eller stuffuenn, for alle anndre schyldenner, Och enndog at same hanndschrifft formelder paa penninge att betalles wdenn rentte saa bekiennder dog begge parterne deremod, atther haffuer werit giffuett rentte

penninge, deraff, Indthill forschreffne 79 aar som forschreffne Contract bleff giordh, oc inndtegnitt i deris Regennschaffs bogh som fore siger, Och Konnge Maytts Reces formelder att der bør att giffuet 5 daller thill rentte aff huertt hundrede daller Oc norgis laug wdi arffue bogenn i det 17 Capittell, Klarligenn formeller, att schyldh oc gield epther døde folck schulle Registeris oc om denn dødes eptherladenndes guodtz eller penninge, icke forstrecker thill huer sin betalning Da schall denn mest miste som mest haffde att Kreffue wdi Laante Penninge, Thi saugde wij for rette med menige Laugrettis samtøcke att forne begge partterne med dett allerførste dennom Mugeligt er, schulle beregne huor megenn rentte penninge som igienn staar wbtald paa forne hanndschrifft eller Laante penninge Och sidenn Summere samme Rentte thil hoffuettstollenn de forschreffne - iij ct. daller Och epther att de haffde Registeritt all denn anden Salig Hanns von Horns schyldh herwdi lanndett, inden oc Vdenn byes.

Och dermed huad penninge der er behollenn aff forne Stuffue oc selschaff wdi samme betalningh da schall forne Tommes Pedersenn epther sin hanndschrifftes Liudelsse oc epther Recesenn om rentte penninge, Saa well som huer aff de andre Creditores haffuer sin betalning epther anpartenn som lougen formeller wdenn lenger forhaling som oc thilforne Anno 1591 denn 15 Aprilis. her for rettenn er gaenn domb emellom nogle Creditores i byenn oc paa brøggen om ein stuffue oc selschgaff i Kappenn paa brøggenn, oc samme domb om saadanne rente penninge oc om flere tuistige Artikler der om i sig sielff wijdere formeller, som oc forne Creditores i forne gaard Kunnde haffue dennom epther att rette om nogle anndre tuistige Puncter eblant dennom i forne finegaardtz selschaff kunnde indfalle som Kunnde were lig foræning eller alldeins wed nogle Artikler i samme dom Thill widnisbyrdh Wnder vore Zignetter.

att mue oc schulle thill sig inndkreffue oc annamme alt hues affueligt Rørligt oc wrørligt guodtz, schyldh Kiøpmanndschaff penninge hanndschriffter oc andre schriffter eller Register som epther forne Petter Reffuenn finndes Kunnde, Och for sin Opbørsell at giffue Quitantz eller at gaa i rette med dennom som sammeguodtz oppeboritt eller forholdett haffuer, med hues schade oc Interesse derpaa beregnis Kannd, som forne Anna Simson i alle Maade will wryggeligt holdett haffue, Ehuad forne henndis sønn her wdi giørenndes worder, Och icke heller nogett emod den fulmagt att forsøge eller hanndtheffue wnder hendis guodtzis fortabelse, som Henricus Elders notarius, gemene Stadtzschriffuer i forne Sanctæ Hanns Baptistæ stad Pert. med sin Eigenn haand Vndertegnett haffuer Derhos fremlaugde ein anndet Pergamenntz breff wnder forne stadtz Secrett med forne Henndrich Elders stadtzschriffuers egen handh wnder Dato 1569 denn 6 Decembris.

som forklarer att forne Rubbertz fader Johann Gøttri oc hanns Moder Agnes Simson haffuer fremført nogle wittnisbyrdh som witner att forne Agnes wdi frille leffnit med ein prest her Jacop Ruthuen haffuer afflit ein sønn wed naffn Patricius Ruthuen som for xij aar thilforne war reist fra dennom oc Vnder Danmarcks side, oc tuo aar førennd forne breffs Datum att were død thill Bergen Och forne Rubbert Gøttri med sine sødschennde at were fødh wdj Echteschaff aff forne Johan Gøttri oc Agnes Simson Dernest fremlaugde eit Pergamentz breff paa Latin wnder Stormegtigste høigborne førstes oc herris her Jacobs med gudtz naade nu regerendis Konning i Skottlannd hanns Vnderhengendis Secrett daterit wdi hanns Kongelige Pallatz som Kallis dett hellige Kaars den xxij dag Junij Anno 1593. wdi hanns 26 aars regimente Indehollendes att hanns Maytt aff sønderlig gunnst oc Naade haffuer skenkett oc giffuett forne Rubbertt Gøttri oc hanns arffuinger allt hues rørenndes oc wrørendes guodtz som Petter Reffuenn borger i Bergen i Norge

Fol. 241a

haffuer epther sig ladett som høigbete K.M. epther hanns Konngelige Kronis Priuilegier med rette schulle thilkomme aff denne Orsage att forne Petter war frille afflett wden Egteschaff oc wdenn Liffs arffuing wed dødenn affganngenn som høigbete Konge breff derom wdtrøckeligen wduiser, Och begijerett nu forne Rubbert rett for sig, Enttenn hannom bør att bekomme forne Petter Reffuens eptherladendes guodtz epther sin Moders fulmacht eller epther høigbete Konngelig breffs liudelsse. Suarett Tommes Tommesen borger hersammestedz i fulmacht paa sin høstruis moders forne Anna Calendes wegne, att forne Anna for 27 aar forledenn omtrent 3 for enn dell aar epther Pether Reffuenns dødh paa forne Pethers eptherleffuendis hustris Marine Lagomes wegne nu salig hos herrenn, førennd forne Rubbert Gøttri Kom her thill byenn haffde weritt wdi Skottlannd wdi forne Sancti Hannses stadh Och epther forne Rubbertz eigenn Lifflige faders Johan Gøttris sampt flere

Throfaste menndz widnisbyrdh Kiøfft samme arff aff salig Pether Reffuenns neste arffuing wed naffn Johann Waltersenn Reuen, Huilchenn arff forne Anna Calenndær strax betaldh haffuer, Och derpaa fremlaugde forne Tomas Tommesen her wdi rette et papirs oc tuennde Pergamenntz Latins breffue, Vnnder forne stadz Secret innsegell, Inndehollendis om samme arff som her epther følger, Dett første som Johann Mirraij Wellom Flemming Johann Annderssenn oc Jørgenn Johannsen Borgemester wdi forne Sancti Johannis Baptistæ stadh Perdh indgiffuett haffuer paa deris Raadhus denn 16 daig Maij aar 1567. Inndehollendes at Volther Reuenn haffde de for rette steffnd oc frem eschett 9 Trofaste borgere wdi forne Stad Perdh Och Johann som war forne Pether Reffuenns stiffader Och der forne menndh war paa deris høigeste Eed fliteligenn offuerhørdh om samme schyldschaff Da haffuer de x menndh alle oc huer for sig samtligen

Ved gud oc hanns hellige Euangelium wittnett oc suorett, att denn thid forne Petter Reffuenn war vdi Leffuenndis Liff Da war hannd Wolcher Reffuenns øngste broder, som denn thid igienn leffde, Desligeste oc att forne Walter war forne Petter Reuenns eldste broder begge aff ein forælder, Huilchett de alle samptligenn witnet oc wille bestaa, for alle dennom som derwdj haffuer nogett att sige som Henricus Elder deris gemeine i en Notarius oc stadtzschriffuer wdi Perdh epther forne Borgemestere oc Raadtz eigenn befalning med sin eigen handh schreffuitt oc Vnndertegnitt haffuer, Det anndett breff wnder forne Perdhs stadtz Secrett som forne Borgemestere wdi lige maade der for rette aar 1567 Vdgifftt haffuer med forne Henndrich Elders deris stadtzschriffuers eigenn handh Vnndertegnitt som forklarer, att Johann Reuen haffuer ladett steffndh oc Kalle forne 9 borgere oc forne Petter Reffuenns stiffader Johan Gøttri oc aff dennom war begierendes sandferdig widnisbyrdh

Om forne Johann Reffuenns fødzell oc herkompst Och epther att forne mend ere fliteligenn Offuerhørdh bleffuen Da haffuer de alle Enndhrechteligenn bekienndh och thilstaad wed gud oc dett hellige Euangelium att forne Johann Reuenn war denn Eldste sønn oc neste arffuing thill Walther Reuenn, Huilchenn war Pether Reffuenns broder, huilchenn Johann war føedh wdi louglig oc Christelig Echteschaff aff ein fader oc ein moder emellom Wolther Reuenn oc Agnes Quitt som wdi forne stad Perdh er thilsammenn indhwijede wdi dett hellige Echteschaff Oc samme 9 menndh witner Vdi lige maade dennom wdi sanndheth att were vitterlige att forne Johann Reffuenn war forne Pether Reffuenns neste arffuinng oc hannom derfore epther lougenn att niude bruge oc beholle altt hues guodtz løst oc fast som epther hanns fader broder Petter Reffuenn finndes, Eptherdij der fandtz ingen nermere arffuinge som denn thid igienleffde som de yttermere will bestaa for alle oc huer som derwdi haffde nogett at sige.