Norsk angrepsubåt anno 1808

Bergen Sjøfartsmuseum har modell (fotoet av modellen er hentet fra Sjøfartshistorisk Årbok 1997, utgitt av Foreningen "Bergens Sjøfartsmuseum", fotoet er en montasje laget av Tor Hemma og Harald E. Tørresen) av en underlig farkost, laget i tre og formet nesten som et egg, men med diverse redskaper synlige på utsiden. Modellen ble på 1920-tallet overdratt museet fra Fylkesmannen i Hordaland og Bergen, og ut fra modellen i seg selv lar det seg ikke så lett slå fast hvilken funksjon den var ment å skulle ha. Men begynner vi å bla i arkivet til forgjengeren til fylkesmannen, Stiftamtmannen i Bergen, lar svaret seg finne. I dette arkivets boks 606 ligger blant annet brev frå Selskabet for Norges Vel fra årene 1810-1814, og der ligger det både tegninger, forklaringer og korrespondanse om farkosten, som viser seg å være ment å bli en angrepsubåt, konstruert av hardingen Mikkel Hallsteinsen.

Mikkel Hallsteinsen Lofthus (1782-1850) var husmannsgutt fra Kjepso i Ullensvang. Han var smed og mekaniker, og så avgjort et bygdegeni, eller som sokneprest Hertzberg uttrykte det, "et lykkelig mekanisk hoved". I ung alder bygde han vannverk og konstruerte en rekke ulike maskiner: forskjermaskin, valse- og polermaskin, smiehammer, alle til glede for bygdefolket. Og virksomheten hans vakte etter hvert oppsikt, og 29. januar 1813 gjorde kong Fredrik ham til "Dannebrogsmand". Danmark-Norge var i krig, og Dannebrog ble brukt først og fremst for å ære betydelig innsats for fedrelandene, og sikkert ikke minst, til å oppildne andre til lignende dåd. I Mikkel Hallsteinsens tilfelle synes den store æren nettopp å ha en sammenheng med angrepsubåten han i 1808 hadde laget modell av, og beskrivelse og tegninger til.

Ubåten må ha vakt stor oppsikt i samtiden. Da ideene til Mikkel Lofthus ble presentert var Norge ikke bare i krig og under blokade, forsyningene til Norge av livsnødvendige varer var sterkt redusert, og mange hundre norske skuter var oppbrakt av engelskmennene, og sjøfolkene sendt til "prisonen". Situasjonen var kritisk, og Selskapet for Norges Vel viste stor interesse, og gjorde i årene 1812 og 1813 flere forsøk på å følge opp ideene om ubåten. Stiftamtmannen Bull i Bergen synes å ha vært atskillig mer tvilende, og både modellen og tegningene ble liggende hos ham, uten at vi kan finne tegn på at man noen gang prøvde å bygge farkosten.

Nå må det her i rettferdighetens navn skytes inn at det lenge før Mikkel Lofthus utformet sine planer både hadde vært tegnet og faktisk også konstruert ubåter som hadde fungert. Alt i 1624 hadde man i Nederland foretatt vellykket seilas under vann, med 12 roere på 15 fots dyp. Under den amerikanske uavhengighetskrigen (1776-1784) var angrepsubåten "Turtle" tatt i bruk, og i 1801 hadde Robert Fulton konstruert sin "Nautilus", bygd i metall, og utstyrt med propell.

Var Mikkel Lofthus enn et "lykkelig mekanisk hoved", ble han nok etterhvert et ulykkelig menneske. Han rotet seg opp i en langvarig rettstvist om en vannrett. Tvisten vant han til sist, men økonomien sin ødela han på den. Til sist måtte han gå fra husene sine på Lofthus, og var ganske utarmet da Stortinget i 1849 avslo å gi ham den lille pensjonen han som Dannebrogsmann hadde vært lovet.

Mikkel Hallstensen Lofthus døde på Ystenes i Ullensvang 1. september 1850, 68 år gammel, som vilkårsmann og dannebrogsmann, og av presten uthevet ved at han satte en strek under navnet hans i kirkeboken.

Setter man seg ned med dokumentasjonen fra Mikkel Lofthus må man vel komme i tvil om dette kunne ha fungert godt, ubåten ville ikke være lett å styre, luftinntaket var sårbart, og når man først hadde fått senket den, hvordan skulle man da komme opp til overflaten igjen? Oppfinneren så for seg at man skulle kunne flytte ballast farm og tilbake, og så ro båten opp og ned! Modellen og planen ble lagt fram for militære eksperter, og de fant modellen og ideen interessant, men de 1000 dalerne man vil måtte bruke på å iverksette den, ble nok ansett som mye for et eksperiment med så stor usikkerhet.

Men vi skal la oppfinneren selv få slippe til med sin framstilling.

Tekst på tegning: Akter: "Rør med Træ Ringe som træker luft ud og ind i Baaden", "Roren hvor med at styre Baaden". Over: "svingelen som gaar Tvers over Baaden" og "Det er Boren hvor med Hul bores paa skib", Framme: "Denne som slaar sammen ved en fiær mærket H: Dene holder saa længe man borer og naar man er færdig slaaes til Et Hjul mærket E. Hvor en platting snor sig med Hjul merket G. Dene træker fieren ned." "Hagen som holder Fiær nede" "En Fiær som holder Hage til den store Fiær" "Dene er i uden i Baaden som slaar Hagen fra den store fiær naar man er kommen under skibe hvor man i Kiølen hugger sig fast". Tekst i nedre del av tegningen: "Lærblaaser at lætte Baaden med de ere uden til men Aabningen jnd til 3 paa ver side"

Tegningen av ubåten fra Mikkel H. Lofthus’ brev 22. juni 1808.

Beskrivelse af ovenstaaende aftegning til en Baad som skal gaa under søen. Den drives med Hjul baade Aarerne og nogle borer som kan tages af og sættes til saa mange man vil bruge paa En gang. - Baaden omtrent 10 Al. lang 2 Al. bred 2 Al. 3 qv. høy
a) Hoved Hjulerne ere 2 Eet paa ver side af Baaden de Driver det helle og blir 1 1/2 Al: Diameter
b) Driv Hjulet som ved Et Hæftet Drev Driver Aare Hjullet og kan slaaes fra naar man vil bore Hul og er fast kommen, Dette gaar frem og blil 1/2 Al. Diameter
c) Dette Er 2 Hjul som gaar til en anden eller saa nær samme som mueligt det ene driver Aaren frem og Et gaar i mod og Driver Aaren til bag. Begge af lige størelse dise bliver 3 Doble paa ver side af Baaden og 3 Aarer paa ver side. Hjulerne 3 qv. Diameter.
d) Dette Hjul Drives af nave Hjullet merket C og driver en Draft merket E dene driver en Platting merket g som slaar ned den store Fieær merket H dene er Et Hul saa merket I som slaar sig op til de 2 Ansadser og ved en Stærk fart slaar de 2 ovenstaande tagge jnd i Kiølen paa de skibe som maan agter at bore Hul paa. Hjullet 5 tome Diameter - Drevet 1 1/2 Tome Diameter - Dette Drev trekes fra Ved En Piller under Drevet naar man ikke bruger den.
F) Dette Hjul Driver saa maange Drifter som man vil bruge borer. Hjulet 6 Tome Diameter Drifterne bestemes efter borernes størelse.
K) Dette er Aarerne og de ere i 2 Lig Delle som ved 2 lede jeren slaar sig sammen naa Aarebladet gaar fren og skal fange søen - naar den er frem nok det og det modsatte Hjul begynder at træke Aaren til bage slaar de sig op ved en fiær mærket L og træker Baaden frem.
M) Dene svingel eller svaiv blir hæftet i de 2 Hoved Hjul og gaar Tvers over Baaden og driver Hoved Hjuller som snor att og drive det Helle.
N) De 2 Vinkler ere saaledes at de kun gaar en Vøy for øy at sno Hjullerne forkiert eller til baage i stæden for frem de gaar bent ned til dæket med et Hul over svingelen
O) dene stang gaar ned jennem En Luke mærket P og ind i Baaden oven Paa luken bliver slagt lær som slaaes runt om staangen eller saa rumt at det uden tvingelse gaar saa Høyt som behoves for svingelen.
Q) Dene stang er inden i Baaden og ved en Venkkel som er vedhæftet i den staang mærket O - som gaar ned jennem Luken merket P: Hvor Q staar Trækker maan ned stangen saa gaar staangen mærket O op med de 2 Vinkkle mærket N og dese Vinkler gaa ned Ved en fier mærket R naar man saaledes trækker ned paa dene staang gaar att oven til som behøves uden at træke den op thi det gjør samme fiær
S) Rørerne er af Lær uden til og Træ ringe inden til saa tæt at Vandes Tryk øy kan Træke dem til sammen i Enderne blir som en kase der holder dem ope jo længer dese Rør er jo bedre de maa i det minste Vere 80 Al: lange. - Baaden Trækes uden til med Lær over alt. og alle Hjullerne og drifter Af Jeren med indsætning til staal og uden til glaseres for rust. Hjulerne kan Alle tages af naar den ikke bruges. Den kan gaa saa dypt i søen som man Vel eller efter som Rørerne er lange til. Den synkes med Vegsteen, og lættes ved Blaaserne som er mærket 1-2-3 de ligge uden paa Baaden - kun den Ende hvor en Trækefiær Vises som holder luften er jnden i Baaden. Luften gaar øy ud uden Af Tappes. Luften Pompes af Baaden jnden til. Baaden bliver Rund saa Vel oven til som paa siderne. Hvor de 2 Korser staar skal vere glaas af Dobelt med Luke som slaaes op - søens Træk kan øy gjøre glaset skade da her er luft Træk. Opstansværk behøves ikke at Af Tegne tilmed blir det vaanskeligere at forstaa ved min ufulkomne Tegning.
 Lofthuus Gaard den 20 Junii 1808
       underdanig
       Michel Halstenssen

Forklaring. Lofthuus den 26 August 1808
1. Den herhos følgende Model til en Baad at gaa under Vandet med og bore Hul i fientlig Skib som ligger i Havn, bestaar af 2 styker for at den kan tages fra hinanden og desbedre besees, men bør i den virkelig kun være en Heel sammentømret Baad, overtruken med Læder af Danelse som Modelen, Dog uden den store Luge ned paa siden, som paa Modelen er giort ikun for at Maschinerriet inden i den kan sættes i gang med handen og tillige sees, saa troes det og bedre at staaderne som Hjulerne staar i Paa den virkelige Baad blir fast i Bunden af Baaden hvortil i Modelen var for trankt Rum, og derfor er hæftet i øverste del.
2 I den virkelige Baad maa gives en Kjøl som indeni maa have en Halv Alen Huulhed langs efter Baaden inden i, hvori saa meget Barlast jeren lægges at Baadens øverst netop følger lige ved Vand skorpen hvilket barlast befrir den fra at kantre og giør at den siden ved Styret og .... kan bringes saa meget under Vandet som man vil have den - Et af Barlast Jernene maa haves løst i Baadens Kiøl at bringes frem i den, om fornøden, naar Baaden skal roes Dybere og bag i den, naar den skal op for at lætte Roeningen og styrningen ved at synke og hæve den.
3 Den udskorne firkant oven paa Baaden skal vere en Luge Hvorienni folket gaar ind og ud af fartøyet - og den udskaarne Rundhed er Mærket for hvor et glas vel tyk, klart og stærkt Convext, som et Uhrglas, skal indfattes til lysning for dem i Maskinen om Dagen, men haves luge for om natten at lyset som folket i Maskinen haver, ei skal sees.
4 De yderst Tagger Paa Bore Hjulet er for at der kan sættes flere borer til om ansees fornøden.
5 Af Aarerne er kun den fremste Aare paa hver side i fuldkommen stand, de andre er kun stangen til, at giøres lige som den fremmerste.
6 Luftrøret som slaaes paa den runde Aabning maa huult igiennem deeles med et Læder, og ikke saaledes som i Modelen kun i begge Ender, paa det luften kan gaa ind ad det længste Halve Rør, der slaaes ned ad siden mod bunden af Baaden, og ud af det Andet Halve som er aabent øverst i Baaden, Røret giøres saa langt fornøden er for at ligge efter Baaden jo længer desbedre for ei at kune bemærkes.
7 Træpinden er en stang Hvor med Folket i Baaden støder Baaden ned naar Borren skal ud af Hulet, og den saavel som de Andre stæder hvor Hul er, beslaaes beges og tættes med Leder saaledes som den fremste stang der træker Aarerne er beslaaet. den staang hvor med Baaden stødes ned for at faa boren ud, naar den har boret sig ind, maa have langt læder.
8 De 2 trækloser oven paa Baaden som Aare svingelen gaar i skal vere af jæren og de mindre og Hullerne forsynes med Messing børsinger, at Aaresvingelen kan gaa læt.
9 At den øvrige Maschines Indretning giøres lige efter Modellen, og viser selv Anvendelsen. Dog bør saavel den lange stang som tager fat i Aarerne, som og Aarestangen selv vere Af Jæren, og siderne, hvor den stang gaar, der tager fat i aarerne, beslaaes med Messing og at all Jærn Værket fortinnes for at befries for Rust.
     Mickel Halstensen"

Mikkel Hallsteinsen kan ikke ha vært fornøyd med oppfølgingen fra stiftamtmannenens side, og han må etter noen år ha tatt opp saken med Selskabet for Norges Vel i Christiania, som på ny opp saken i sine brev til stiftamtmann Bull i Bergen rundt årsskiftet 1812-13:

"Saasom Klassen ved Brevvexling med Mekanikeren Mikkel Halsteensen paa Gaarden Lofthuus i Hardanger er kommen i Erfaring om, at han i Aaret 1808 har indleveret til Deres Højvelbaarenhed en Model til en Baad, hvorved man, med mekanisk Indretning kunde roe under Vandet, og med et Bor være istand til at bore Krigsskibe i Grund, og Klassen ikke har været istand til at komme efter Resultaterne af de Forsøg, som ere gjorte dermed: saa tager Klassen sig den Frihed, at anmode Hr Stiftamtmanden om, at De vil vise Selskabet den Tjeneste at underrette Klassen om Bedømmelsen over denne opfundne Maskine, og Resultaterne af de anstillede Forsøg.

Da denne Gjenstand forekommer Klassen at kunne blive af Vigtighed i vore Krigerske Tider, saa vilde De behagentligen undskylde den Uleilighed, som vi herved foraarsage Dem.

Christiania, i Klassen for Huus, Fabrik- og Kunstflid i det Kongel. Selskab for Norges Vel, den 24de Decembr 1812.

Rosenkrantz  ....krone  MRFlor   Schandorff

Høivelbaarne Hr Stiftamtmand Bull i Bergen"

Vi finner konseptet til stiftamtmannens svar i Stiftamtmannsarkivets boks 49 "Konsepter til erklæringer", under dato 17. januar 1813:

"Det Kongelige Selskab for Norges Vel, Classen for Huus- Fabrik og Kunstflid

Den af Michel Halsteensen Lofthuus i aaret 1808 indleverede Model til en Baad, hvormed der skulde kunde roes under Vandet, og hvis Hensigt for øvrigt gik ud paa at bore fiendtlige Skibe i Grund vel og at sprænge dem i Luften, blev riktig nok i en Samling hos nu afdøde General v. Hesselberg bedømt af nogle til den Ende sammenkaldte kyndige Mænd. Alle fandt Ideen meget sindriig, samt den Mechaniske Indretning ligesaa skiøn som simpel, men Tvivl matte der blive tilbage om Mueligheden af Udførelsen, som hvad den Omstændighed angik, at kunde give Baaden hvad Direction man vilde under Vandets Overflade, og uden, naar denne blev gjennemskaaret, at Baaden skulde synke, hvilket er og maae være det mest Tvivlsomme ved Machinen, endskiøndt der ogsaa paa samme er anbragt et Roer eller Instrument, som efter Lofthuuses Angivelse skal være i Stand til at kunde opfylde hiin Hensigt.

Da Tingen kun er en Model, saa har der naturligviis ikke kundet anstilles noget Forsøg hermed, siden der, naar Ideen skal realiseres, maae være Mennesker i Baaden for at frembringe same og sætte MachinVærket i Gang.

Lofthuus tilbød sig at udføre Planen i det Store, den Tid for mindre end 1000 rdr som Machinen vilde koste at indrette; nu vil den formodentlig icke kunde forskaffes derfor.

Imidlertiid vilde det alletiider være en Sag af Vigtighed og blot fra Mechanismens Side saae interressant at komme til Vished om, hvorvidt en saadan Machine, efter dens angivne Hensigt virkelig var anvendelig eller ey.

Dette giver jeg mig hermed den Ære at melde til Svar paa Classens herom modtagne Skrivelse af 24 f.M.

P.S. Jeg tilføyer ellers den Anmærkning, at i Følge Correspondence med vedkommende Collegium, skulde denne Model nedsendes til Kiøbenhavn for sammesteds nærmere at bedømmes, men at dette icke med Sikkerhed vil kunne skee, forinden Krigen er forbie, da saadant ej paa anden Maade end ved Skibs Leylighed lader sig giøre."

"For den Underretning om Mikel Halsteensens Opfindelse af en Maskine til at bevæges under Vandet, for at bore Skibe i Grund som Deres Høivelbaarenhed har været saa velvillig at meddele Klassen til det offentliges Gavn, er Dem særdeles takskyldig.

Da denne Opfindelse maaskee i visse Tilfælde kan vorde til megen Nytte, saa vilde De behagentligen undskylde, at Klassen fremdeles maa være Dem til Uleilighed med nogen videre Oplysning:
1) Om Hvorvidt De formener at Modellen til den omtalte Maskine uden Risico kan i den tilstundende Sommer sendes med en sikker Skibsleilighed til Christiania.
2) I Tilfælde at der skulde være Noget vovet ved at sende den til Søes, hvormeget det omtrent vil koste at sende den over Land hertil, og om der maaskee i sin Tid kan gives en sikker Leilighed til, at føre den over Land?
Klassen udbeder sig den Tjeneste af Dem, at De vil behage at meddele den Deres Betænkning herom.
Christiania, Klassen for Huus, Fabrik og Kunstflid i det Kongl. Selskab for Norges Vel, den 14de Martz 1813.
Rosenkrantz   M R Flor
Høivelbaarne
Hr Stiftamtmand Bull,
 i Bergen"

Stiftamtmann Bull besvarte henvendelsen 17. mars 1813, men det svaret har vi ikke funnet blant konseptene, og kopibok finnes heller ikke.

"De vanskeligheder, som det vilde føre med sig enten at lade den af Michel Halstensen opfundne Maskine transportere til Christiania, eller lade gjøre en Model efter samme og faae den sikkert hidbragt. har bragt Klassen paa den Idee, at det vilde være tilstrækkeligt, for at kunne bedømme Maskinen; naar den fik en Tegning af den, I denne Anledning maa Klassen først takke Hr Stiftamtmanden for den Uleilighed De har havdt med at forskaffe den meddeelte Oplysning; dernest bede Dem være saa tjenstvillig, at lade en Mand, der forstaaer at tegne Maskiner, for Betaling forfatte en saa nøiagtig Tegning over den opfundne Maskine, at man baade af Tegningen kan bedømme Maskinens Indretning, og at man, om behov gjøres, efter samme kan lade gjøre en Lignende.

Det Haab vi have om, at denne Opfindelse maaskee kan blive det Offentlige til nogen Nytte, vil undskylde os for de Uleiligheder, som vi foraarsage Dem.

Christiania, Klassen for Huus, fabrik og Kunstflid, i det Kongelige Selskab for Norges Vel, den 20de Juli 1813
Thuesen   M R Flor    Schandorff

S: T:
Hr Stiftamtmand Bull"

Men hvordan gikk det? Når realiserte Norge planene om en undervannsbåt?
Det gikk mer enn hundre år fra tegningene, modellen og planene ble lagt fram i 1808 til Norge faktisk fikk sin første ubåt. Det skjedde 28. november 1909, rett nok etter ganske andre tegninger enn Mikkel Halstensens.